Acceder

Bibliografías temáticas / Arbejderbevægelsen / Artículos de revistas

Siga este enlace para ver otros tipos de publicaciones sobre el tema: Arbejderbevægelsen.

Artículos de revistas sobre el tema "Arbejderbevægelsen"

Autor: Grafiati

Publicado: 27 de julio de 2024

Última modificación: 31 de julio de 2025

Crea una cita precisa en los estilos APA, MLA, Chicago, Harvard y otros

Elija tipo de fuente:

Consulte los 37 mejores artículos de revistas para su investigación sobre el tema "Arbejderbevægelsen".

Junto a cada fuente en la lista de referencias hay un botón "Agregar a la bibliografía". Pulsa este botón, y generaremos automáticamente la referencia bibliográfica para la obra elegida en el estilo de cita que necesites: APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

También puede descargar el texto completo de la publicación académica en formato pdf y leer en línea su resumen siempre que esté disponible en los metadatos.

Explore artículos de revistas sobre una amplia variedad de disciplinas y organice su bibliografía correctamente.

1

Hoffmann Hansen, Mic. "Arbejdersangbogen." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 125–52. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144730.

Texto completo

Resumen

Med 95 år på bagen, har Arbejdersangbogen leveret baggrundsmusik til det meste af arbejderbevægelsens historie. De skiftende kultursyn, der er kommet til udtryk i sangbogen siden den først udkom i 1926, og dens ændrede placering i arbejderbevægelsen, gør at den i dag – måske – kan betragtes som en kulturformidlende institution. I så fald vil den kunne ses som ikke bare en bog med fællessange, men som et unikt selvstændigt vidne og medproducent af en samlet arbejderkultur. Den rette granskning af en sådan, vil kunne afdække væsentlige dele af arbejderbevægelsens udvikling og identitetsskabelse.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

2

Jensen, Lisbeth Gundlund. "“Pelle” i tilbageblik og nutid." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (February 29, 2024): 5–42. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.143673.

Texto completo

Resumen

Martin Andersen Nexøs Pelle blev skrevet i starten af århundredet 1906-10 og reflekterede Nexøs opfattelse af arbejderbevægelsens store spørgsmål. Han og hans værk blev alligevel kastebold mellem fløjene i den senere splittelse i arbejderbevægelsen mellem socialdemokrater og kommunister, og kampen om “Pelle” kulminerede med, at Nexø selv i sin alderdom tog afstand fra sin helt. Meget senere blev værkets 1. bind filmatiseret og dramatiseret. Hvordan forholder nutidens kunstnere sig til det gamle værk?

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

3

Toubøl, Jonas, and Jonas K. Gielfeldt. "Den fejlslagne kampagne for økonomisk demokrati." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 3 (January 12, 2025): 46–67. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi3.152703.

Texto completo

Resumen

I 1970 søsatte arbejderbevægelsen anført af LO en storstilet kampagne for at indføre ØD. Det idelogiske arvegods om socialisme og demokrati var retorisk bærende i kampagnen. Men ØD-projektet mislykkedes, og spørgsmålet er, om socialismen og demokratiet hermed led deres endeligt som arbejderbevægelsen overordnede målsætninger?

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

4

Ludvigsen, Peter. "SKAL VI FREDE ARBEJDERBEVÆGELSEN?" Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 59–71. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144770.

Texto completo

Resumen

Imaj sidste år efterlyste Kulturstyrelsen nye forslag til fredning medhenblik på UNESCO´s ønske om at inddrage den immateriellekultur i Verdensarven. Røde pølser, folkedans, højskolesangbogenog hygge blev nævnt som forslag til nytænkning. UNESCO har nemliggennem de senere år bestræbt sig på at give de traditionelle nomineringertil Verdensarven lidt mere fantasi og schwung: væk fra ruiner, borge,bræer, fine bycentre, templer, kirker o.l. Altså væk fra det, der alligevelaltid bliver omtalt i turistbøgerne eller stiver den nationale bevidsthedaf. Men nytænkningen går også på at skabe nomineringer

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

5

A. Buksti, Jacob. "Årbog for arbejderbevægelsens historie 1991. Tema: "Arbejderbevægelsen og Europa", København: Selskabet til forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1991,2295., kr. 185,00." Politica 25, no. 3 (1993): 345. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i3.67752.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

6

Jensen, Per H., and Fritz Von Nordheim Nielsen. "De nye sociale bevægelser, arbejderbevægelsen og velfærdsstaten." Kurasje, no. 37 (September 1, 1985): 47. http://dx.doi.org/10.22439/kur3719853874.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

7

Sørensen, Frode. "Arbejderbevægelsen i Sønderborg – fra tysk til dansk." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (January 7, 2025): 162–81. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.152602.

Texto completo

Resumen

2020 var udset til at være dansk-tysk venskabsår. I Danmark fejrer vi Nordslesvigs/Sønderjyllands genforening, det danske mindretal i Sydslesvig holder en mere afdæmpet markering. Hundredåret giver lejlighed til at betragte de arbejderhistoriske aspekter af den store nationale fortælling. I det foreliggende essay stilles skarpt på Sønderborg, hvor et lille flertal af befolkningen i 1920 stemte for en fortsat tilknytning til Tyskland. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå, og genforeningen med Danmark ændrede også byens arbejderbevægelse.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

8

Grelle, Henning. "‘For at kunne Forbedre vor Fortvivlede Stilling’ :." Arbejderhistorie, no. 2 (December 1, 2023): 125–59. https://doi.org/10.7146/ah.vi2.156044.

Texto completo

Resumen

Da arbejderbevægelsen begyndte at samle sig i Danmark i slutningen af det 19. århundrede, begyndte også kvinderne at kræve rettigheder – i samfundet såvel som i den socialistiske bevægelse. Dette er historien om den første socialistiske kvindeforening i Danmark, som fungerede fra 1873 til 1882.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

9

Thing, Morten. "Louis Touscher." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (March 20, 2024): 63–92. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.143984.

Texto completo

Resumen

Arbejderbevægelsens forhistorie fra 1840-1870 indskrænker sig ofte til folk som Frederik Dreier, C.V. Rimestad og P.F. Lunde, men der var mange andre. En af dem var xylograf, maler og forfatter Louis Touscher (1821-1896), der var en af den tidlige arbejderbevægelses absolutte pionerer. Dette essay vil kaste lys over Louis Touschers historie fra 1840’erne og frem til 1870’erne, hvor en konflikt med Louis Pio gjorde, at han forlod Danmark. Han var en del af arbejderbevægelsens forhistorie og dens tidligste historie.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

10

Nygaard, Bertel. "Venstrefløj og verdenssprog mellem krigene." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (January 7, 2025): 36–63. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.152594.

Texto completo

Resumen

Efter Første Verdenskrig opstod nye, radikale former for sammentænkning af verdenssprog og socialisme, især i de revolutionære arbejderesperantoforeninger, men i mindre omfang også omkring rivaliserende, yngre kunstsprog som især ido. De små, men ambitiøse miljøer gentænkte relationer mellem ikke blot sprog og samfund, men også nutid og fremtid, det nationale og det globale. Og deres projekter udtrykte på ofte sindrige måder periodens store verdenshistoriske brydninger mellem demokratiske og autoritære styreformer – og mellem kommunister, socialdemokrater og uafhængige kræfter inden for arbejd

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

11

Kolstrup, Søren. "Velfærdsarbejderne." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 3 (April 24, 2024): 71–76. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi3.145023.

Texto completo

Resumen

Den 10.maj 2012 afholdt Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i samarbejde med Selskabet til Forskning Arbejderbevægelsens Historie en konference over temaet ”Hvem er arbejderne?” Det følgende er Søren Kolstrups oplæg til konferencen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

12

Christiansen, Niels Finn. "Arbejderbegrebet i historisk lys - en skitse." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 24, 2024): 1–13. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.145013.

Texto completo

Resumen

Den 10. maj 2012 afholdt Arbejdermuseet, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i samarbejde med Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie en konference over temaet ”Hvem er arbejderne?” På konferencen lagde historikere. sociologer, etnologer og arbejdere op til en diskussion af arbejderbegrebet og arbejderidentitet under overskrifterne ”Arbejdere før og nu; De ”nye” velfærdsarbejdere samt Nye tider – nye arbejdere”. Det følgende er Niels Finn Christiansens oplæg til konferencen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

13

Colerick, Martin, and Ask Holm. "Civilreligiøsitet i den danske arbejderbevægelse." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (April 18, 2024): 31–47. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.144853.

Texto completo

Resumen

Martin Colerick & Ask Holm: Civil religion in the early Danish Labor Movement, 1871- 1900, Arbejderhistorie 1/2012, s. 31-47.In the second half of the nineteenth century, the processes of industrialization and urbanization created new social classes that werethe basis for the formation of the Danish labor movement. Another important development was the secularization process, wherereligion was replaced by rationality. According to Grace Davies secularization thesis, the religion was not replaced, but the function ofreligion in pre-modern societies was transformed. This can be shown using t

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

14

Bech Larsen, Margit. "Et råb fra fortiden." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 24, 2024): 84–99. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.145017.

Texto completo

Resumen

På Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv findes en unik samling af flere tusinde politiske plakater indsamlet gennem de sidste godt 100 år. Fra samlingens første materialer fra slutningen af 1890’erne og til i dag har disse fungeret som redskaber i periodens mange faglige og politiske kampe. Derfor kan pla-katerne også ses som spændende kilder til arbejderbevægelsens historie og til de politiske bevægelser og partiers dagsordener. I denne artikel vil nogle eksemplerblive fremdraget for at vise plakaten som en højst anvendelig – og ofte overset – kilde til det 20. århundre

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

15

Østergaard, Uffe. "Årbog for arbejderbevægelsens historie. 13. København: Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. 1953. 240 s.. 130.00 kr." Politica 17, no. 3 (1985): 452. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i3.68735.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

16

Jørgensen og Henning Grelle, Jesper. "Forskningsbibliotekar i ABA Gerd Callesen 1940-2023." Arbejderhistorie, no. 2 (December 1, 2023): 198–200. https://doi.org/10.7146/ah.vi2.156048.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

17

Ovesen, Mette Kjær. "Kun en fattigtøs kan også skrive -." Arbejderhistorie, no. 1-2 (December 1, 2024): 68–81. https://doi.org/10.7146/ah.vi1-2.156202.

Texto completo

Resumen

Arbejdermuseet er aktuel med udstillingen ’Kvindeliv’ om arbejderbevægelsens kvinder. Med fortællinger om kampe og hverdagsliv igennem 150 år giver udstillingen kvinderne stemmer i historien. Her fortæller Mette Kjær Ovesen, bibliotekar, om researcharbejdet til udstillingen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

18

C. Bosch, Reinout. "Marxismens rolle i den socialdemokratiske ideologi før første verdenskrig." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 68–93. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.143168.

Texto completo

Resumen

I dag er der ikke meget Marx tilbage i Socialdemokratiet. Om der nogensinde har været det, har været til diskussion. Fra etudgangspunkt om at arbejderbevægelsens ideologi er pluralistisk og mangesidet, skulle vi nærmere spørge hvordan denmarxistiske tænkning påvirkede den socialdemokratiske ideologi.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

19

Christiansen, Niels Finn. "Ret og pligt i den socialdemokratiske arbejderbevægelses idearv." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (April 12, 2024): 1–6. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.144703.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

20

Petersen, Jørn Henrik. "Pligt og ret i den socialdemokratiske arbejderbevægelses idearv." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 3 (April 12, 2024): 3–25. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi3.144720.

Texto completo

Resumen

Socialdemokratiet har foretaget et fundamentalt brud ved at overgå fra princippet om “noget-for-ingenting” til princippet om “noget-fornoget” eller “pligt-og-ret”-princippet. Når moderne socialdemokratiske ledere hævder, at deres brug af en "pligt og ret" -metafor er forankret i den socialdemokratiske idéarv, afspejler det en falsk og respektløs fortolkning af historien.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

21

Knudsen, Knud. "Faglig internationalisme før anden verdenskrig." Arbejderhistorie, no. 3 (December 1, 2011): 41–62. https://doi.org/10.7146/ah.vi3.152849.

Texto completo

Resumen

For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses sammenbrud i sommeren 1914 som den store traumatiske oplevelse. Den faglige Amsterdam Internationale søgte i mellemkrigsårene at omsætte internationalismens ord og resolutioner i handling i kampen for demokrati og mod autoritære regimers undertrykkelse af arbejdernes grundlæggende rettigheder.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

22

Eklund Hansen, Anette. "DE SOCIALDEMOKRATISKE KVINDERS FEJRING AF DEN NYE GRUNDLOV 1915." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 1, 2024): 108–20. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144484.

Texto completo

Resumen

Det er i år 100 år siden, at kvinderne fik politisk valgret i Danmark. Forud var gået årtier med kamp for kvindernes valgret både i parlamentet og i kvinde- og valgretsforeninger. Det billede vi oftest forbinder med den nye grundlov i 1915 er kvindeorganisationernes valgretstog af hvidklædte kvinder med Dansk Kvindesamfunds fane i spidsen på vej mod Amalienborg slotsplads for at aflevere en adresse til kongen, som markering af den nye grundlov.For de socialdemokratiske kvinder rejste fejringen af grundloven et dilemma: Skulle de tilslutte sig kvindeorganisationernes optog, eller skulle arbejde

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

23

Togeby, Lise. "Årbog for arbejderbevægelsens historie 1993., nr. 23, "Køn og Klasse", København: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1993, 294 s., kr. 200,00." Politica 26, no. 2 (1994): 247. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i2.67831.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

24

Andersen, Nina Trige. "Organisering af filippinske stuepiger på københavnske hoteller 1980’erne til 2000’erne." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (January 11, 2025): 5–36. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.152671.

Texto completo

Resumen

I januar 2018 viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at hotel- og restauration er den branche med flest "atypiske” ansættelser. Det er resultatet af en udvikling, der har været i gang i årtier. I 1990’erne blev der kæmpet mod fagforeningsfjendske ledelser og udliciteringer på de københavnske hoteller, og ofte var det filippinske stuepiger, der stod på frontlinjen

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

25

Nygaard, Bertel. "Den communistiske Hovedmand Wilhelm Weitling og den tidlige arbejderbevægelse." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 80–99. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144772.

Texto completo

Resumen

Siden etableringen af massearbejderbevægelserne fra slutningen af 1800-tallet har man ofte betragtet de tidlige socialistiske retninger entensom historiske blindgyder eller – i bedste fald – som optakter til senere og mere ‘rigtige’ sociale bevægelser. i dag, efter svækkelsen af de sejrssikremodernistiske ideologier, herunder meget af den ofte alt for selvsikre‘videnskabelige’ socialisme, er det formentlig mere oplagt atbetragte de tidlige socialistiske strømninger som historiske fænomeneri egen ret.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

26

Ekdahl, Lars. "At sammentænke arbejde og samfund." Arbejderhistorie, no. 2 (June 1, 2011): 87–99. https://doi.org/10.7146/ah.vi2.156063.

Texto completo

Resumen

Professor Lars Ekdahl var første opponent, da Knud Knudsen i februar 2011 på Aalborg Universitet forsvarede sin doktordisputats Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – ud fra arbejdets perspektiv (2011), udgivet af SFAH. Nærværende indlæg i Arbejderhistorie er en udvidet version af Ekdahls opposition, der er omarbejdet til et debatindlæg om problemer og muligheder i at skrive arbejderbevægelsens historie ud fra arbejdets perspektiv.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

27

Bro, Henning. "Den grønne hovedstadsmetropol." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 48–76. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144714.

Texto completo

Resumen

For den danske hovedstadsmetropol er åbenhed, lys, luft og betydelige rekreative områder et karakteristisk træk. Bestræbelserne i den retning havde rødder tilbage til den massive urbanisering, der tog sin begyndelsen med industrialismens gennembrud for over 150 år siden, men foldedes for alvor først ud op gennem den første halvdel af det 20. århundrede. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse blev en central aktør i den udvikling.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

28

Nygaard, Bertel. "Socialismens verdenssprog?" Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (December 26, 2024): 6–29. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.152455.

Texto completo

Resumen

Forsøgene på at parre den internationale socialisme med verdenssproget esperanto vandt aldrig større opbakning. Men disse i dag næsten glemte bestræbelser pegede på store, vigtige og i vidt omfang endnu uafgjorte spørgsmål om forholdene mellem sprog og samfund, mellem nationale og internationale udviklingsrammer samt mellem fremtidsorienteringer, historieopfattelser og politisk praksis. Denne artikel udforsker krydsninger mellem verdenssprog og socialistisk arbejderbevægelse i årene op til første verdenskrig i et dansk perspektiv

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

29

Jørgensen, Jesper. "Utrykte kilder til politiske udenlandsrejser i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i København." Arbejderhistorie, no. 1 (January 1, 2011): 68–69. https://doi.org/10.7146/ah.vi1.156076.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

30

Elklit, Jørgen. "Jens Engberg, / minefeltet. Træk af Arbejderbevægelsens historie siden 1936, København: Erhvervsråd, 1986, 173 s., 150,00 kr." Politica 19, no. 2 (1987): 213. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i2.68934.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

31

Redaktionen. "A.S. Tjernjajev et al., Den internationale arbejderbevægelse. Bind 1, Proletariatets tilblivelse og udvikling til revolutionær klasse 1830-1871, Moskva: Progres, 1986, russisk 1976, 707 s." Politica 19, no. 4 (1987): 514. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i4.68878.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

32

Redaktionen. "Fagbevægelsen i vadestedet." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (2011): 005–14. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108882.

Texto completo

Resumen

I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på dansk fagbevægelses aktuelle politikog strategiudvikling. Hvad gør fagbevægelsen selv for at fastholde medlemstal og indflydelse? Hvilke indsatsområder prioriterer de højest? Hvilke redskaber og metoder bruger de i kampen-og hvad er forskellen på de forskellige strategier? Hvilken rolle spiller tillidsfolk og medlemmer? Det er spørgsmål som disse, der præsenteres og diskuteres i temanummerets fem artikler. Som et fælles omdrejningspunkt har vi bedt forfatterne om at komme med anbefalinger til, hvad de faglige organisationer kan gør

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

33

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 1 (2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i1.108606.

Texto completo

Resumen

Balancen mellem arbejdsliv og familieliv-eller manglen på samme - har gennem snart mange år været på dagsordenen, både i den politiske debat og i arbejdslivsforskningen. Det skyldes blandt andet Danmarks høje erhvervsfrekvens for kvinder samt ikke mindst den kendsgerning, at frekvensen er høj est for kvinder i den fødedygtige alder (Dan marks Statistik). Selvom Danmark også er førende, når det gælder udbudet af børneinstitutioner, føler mange 'selverhvervende' kvinder (som de blev kaldt indtil for nog le årtier siden) sig stadig fanget i 'dobbeltarbejdet' (en anden term fra en ikke så fjern fo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

34

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.

Texto completo

Resumen

Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksib

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

35

Hansen, Jørn. "Fagenes Fest - Arbejderkultur og idræt." Forum for Idræt 7 (August 19, 1991). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v7i0.31859.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

36

Kleist, Nauja, Karin Lützen, Iris Rittenhofer, Marlene Spanger, and Dorte Kousholt. "Dette nummers samlede anmeldelser." Kvinder, Køn & Forskning, no. 1 (March 29, 2002). http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28283.

Texto completo

Resumen

I dette nummer er følgende blevet anmeldt: "Børn, løgn og kvinder - et opgør med ligestillingsbedrebet" (Lone Nørgaard), "En rigtig mor? En beretning om moderskab og karriere" (Lena Wennberg), "Brutte Løfter. En kulturhistorisk studie av kjønn og ære, 1700-1900 (Kari Telste), "Statepolicy and Gender system in the Two German States and Sweden 1945-1989" (Rolf Torstendahl (red.)), "Arbejderhistorie nr. 4/2000 Tema: Arbejderbevægelsen og familien" (Anette Eklund Hansen, Rasmus Mariager og Klaus Petersen (red.)) , Velfærdsyngel. Omsorg for børn og børnefamilier (Ole Schouenborg).

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

37

"Thorleifur Fridriksson. Den gyldne flue: De skandinaviske socialdemokratiers relationer til den islandske arbejderbevægelse 1916–1956; Internationalisme eller indblanding? [The Golden Fly: The Scandinavian Social Democracies Relations to the Icelandic Labor Movement, 1916–1956; Internationalism or Intervention?] Copenhagen: Selskabet til Forskning i Arbejderbev-ægelsens Historie. 1990. Pp. 368." American Historical Review, October 1991. http://dx.doi.org/10.1086/ahr/96.4.1218.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Ofrecemos descuentos en todos los planes premium para autores cuyas obras están incluidas en selecciones literarias temáticas. ¡Contáctenos para obtener un código promocional único!