Artículos de revistas: "Eget arbete"

1

Redaktionen. "Selvteknologier — magt og styring i det ny arbejde". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, n.º 1 (1 de marzo de 2008): 005–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108653.

Texto completo

Resumen

D e nye ledelses- og organisationsformer sætter mennesket-eller rettere de menneskelige ressourcer-i centrum. Den moderne medarbejder er ansvarlig, innovativ og kreativ. Hun er selv i stand til at oversætte stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde. Og hun er forandringsparat og interesseret i stadig at udvikle sig. Virksomheden ønsker sig hele og autonome mennesker, som anvender og udvikler deres ressourcer med henblik på at gavne virksomhedens overordnede mål. Samtidig afblæses interessekonfl ikten mellem arbejdsgivere og medarbejdere; medarbejdernes tilbydes autonomi og selvrealisering, og virksomheden udvikler sig og profiterer af den menneskelige kreativitet. Dette er jo mildest talt en revolution set i forhold til det industrielle arbejdes fokus på kontrol og konflikt. Her udøvedes kontrol enten via direkte overvågning i Fayols billede, indbygget i produktionsteknologien som Braverman påpegede det, eller via forskellige former for måleteknologi. Det ny scenario er et regime, hvor tillid frem for mistillid er herskende, og hvor tidligere tiders forarmelse af arbejdet er afløst af et udviklende arbejde. Denne meget positive vignet har været om drejningspunkt for diskussionen om det moderne arbejdsliv i de seneste 10-15 år. Spørgsmålet er, om der reelt er tale om autonomi og myndiggørelse, eller der er en langt mere avanceret form for styring af individerne på spil? Og giver det overhovedet mening at stille et sådant spørgsmål? At der ikke er tale om et entydigt rosenrødt billede er-med den nærmest epidemiske udbredelse af stress i arbejdslivet-uden for diskussion. Kritiske røster har peget på, hvordan selvrealisering snarere bliver en tvang endet tilbud, og hvordan den øgede individualisering også betyder, at individet i stigende gøres ansvarligt for både sin egen og virksomhedens succes. Det er blevet en pligt at realisere sit eget potentiale. En af tidsskriftets mest læste og refererede artikler er således Jesper Tynells: Det er din egen skyld (Tynell 2002), en artikel der stiller skarpt på den selvdisciplinering og den selvforståelse, som nye diskurser om medarbejderen er med til at skabe. Andre peger på, at det store fokus på udvikling af egne potentialer, og den bestan dige søgen i sig selv, udøver et pres på in di videt. De peger på, at der etableres et men neskesyn, som bygger på en fusion af ny religiøse og manage mentorienterede for ståelser. Karen Lisa Salamon taler om 'Mar keds gørelse af kultur og kosmologi' (Salamon 2002). Og Kir sten Marie Bovbjerg påpeger, hvordan NLP (Neuro Linguistisk Programmering) tek nikker anvendes i personlige udviklingskur ser for alt fra rengøringsmedarbejdere og tillidsmænd til topledere (Bovbjerg 2003). Samtidig har der hele tiden været 'konservative' røster til at minde os om, at denne trend kun gælder små dele af arbejdsmar-

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

2

Porko-Hudd, Mia. "Förord". Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 21, n.º 3 (22 de junio de 2021): i—ii. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4488.

Texto completo

Resumen

Bästa läsare! Välkommen att läsa artiklar i detta nya nummer av Techne Serien, det tredje numret under år 2021. I numret finns sex artiklar vars gemensamma nämnare kan reduceras till ordkonstruktionerna samskapande, meningsskapande och tvärvetenskapande. Den första artikeln Video Data Analysis for Tracing Emotional Aspects of Collaborative Design and Making Processes av Tiina Paavola, Kaiju Kangas, Sirpa Kokko, Sini Riikonen, Varpu Mehto, Kai Hakkarainen och Pirita Seitamaa-Hakkarainen, beskriver införandet av en systematisk analys på tre nivåer för videoanalys, för att spåra emotionella aspekter av en Makercentrerad samarbetsdesign och tillverkningsprocess. För analys av longitudinella samarbetsprocesser utvecklades den visuella analysmetoden Making-Process-Rug, som möjliggör spårning av materialmedierade verbala och förkroppsligade tillverkningsprocesser. Metoden exemplifieras genom en fallstudie där en grupp elever i årskurs 7 använde traditionella och digitala tillverkningstekniker för att uppfinna, designa och tillverka artefakter. Datamaterialet utgörs av 11 timmar videofilm som analyseras på tre nivåer bestående av makro, mellanliggande och mikro nivå. Resultaten visar att metoden för att identifiera känslor från videodata har potential för pedagogisk forskning inom olika områden, men att kulturspecifika uttryck och tolkningar av känslor kräver särskild uppmärksamhet i fortsatt metodutveckling. I den andra artikeln Laddad slöjd – slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande, strävar Marléne Johansson att utifrån slöjdforskning och historiska, sociala och kulturella grunder ge en översiktlig bild och lyfta fram hur slöjd, slöjdkunnande och slöjdföremål kan uppfattas ’laddade’ på olika vis. Artikeln inleds med beskrivningar om olika redskaps och föremåls laddningar. Med hjälp av en sax, en nål och en jeansväska illustreras hur olika varianter av respektive redskap har olika laddningar. En sax är inte bara en sax, den kan t ex vara en fårklippningssax, leksakssax i plast, tillklippningssax, plåtsax, kirurgsax, taggsax, broderisax, knapphålssax eller frisörsax, var och en med sin egen form, sitt eget specifika användningsändamål och laddning. Johansson belyser vidare hur skolslöjd och slöjdkunnande ger och ges laddningar samt för resonemang om slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande i och utanför skolan. Artikeln avslutas med att lyfta fram behovet av en breddad syn på slöjdens kunskapsform, och vad det kan innefatta att arbeta i hela processer utifrån idéer, olika material och redskap till ett fysiskt föremål. Artikeln ”Det blir ofte vanskelig å få til de tverrfaglige greiene” Et lærerperspektiv på tverrfaglighet av Torunn Paulsen Dagsland tar läsaren till tvärvetenskapliga utmaningar och möjligheter som den nya läroplanen för den norska grundutbildningen ger. Artikeln belyser hur den övergripande delen av läroplanen beskriver begreppet tvärvetenskapligt som en pedagogisk princip och hur detta tillåter lärare att konstruera sin egen förståelse för vad ett tvärvetenskapligt tillvägagångssätt är, och hur olika former av tvärvetenskaplig undervisning kan formas. Undersökningen bygger på dokumentanalys och intervjuer med tolv lärare i gymnasiet som undervisar i naturfag och i kunst og håndverk. Den teoretiska ramen för studien utgörs av Goodlads läroplansteori. Artikeln beskriver vad lärarna placerar i begreppet tvärvetenskapligt och hur de operationaliserar detta i sin undervisning. Studien visar att majoriteten av lärarna hävdar att tvärvetenskap innebär undervisning där ämnen integreras och glider in i varandra. Undersökningen visar dock att när lärarna ser på sin egen operationaliserade undervisning, märker de att de förstår och tillämpar den tvärvetenskapliga metoden på olika sätt. Den fjärde artikeln utgörs av Reasons for knitting blogging and its importance for crafting av Katja Vilhunen, Sinikka Pöllänen and Harri Pitkäniemi. I artikeln beskrivs en studie om orsaker till varför många som håller på med stickning, också väljer att blogga om sin verksamhet och hur bloggandet i sin tur stödjer hantverket. Studien genomfördes som en mixed-methods studie där det empiriska materialet insamlades genom två online enkäter under två olika år i samma grupp av finska bloggare, samt genom essäer skriva efter de senare enkäterna. Studiens kvantitativa data fokuserade på tidsrelaterade förändringar i bloggningen, medan det kvalitativa datat användes som klargörande beskrivningar. Resultaten visar att det fanns flera orsaker till bloggning om stickande. Orsakerna bestod av inspiration och materialisering, känsla av samhörighet och gemenskapsstöd, samt uppmuntran, reflektion och minnen. Studien antyder att stickning och bloggning kompletterade varandra, och att bloggningen stödde utvecklingen av bloggarnas stickning till en seriös fritidsaktivitet bestående av meningsfulla långsiktiga aktiviteter och tydliga mål. Den femte artikeln i numret är skriven av Stina Westerlund och Marcus Samuelsson. Artikeln Lära sig att stå ut – ett bidrag till diskussionen om varför vi har slöjd i skolan fokuserar på den stundvis högljutt ställda frågan som svenska slöjdlärare får bemöta om slöjdens varande som läroämne. Forskarna förankrar diskussionen i teorier om motstånd och ledarskap. Datamaterialet i studien utgörs av tidigare insamlade videoobservationer som tar fasta på hur tre lärare förhåller sig till elever som möter externt eller internt motstånd under slöjdprocesser. Studien visar att lärarnas olika sätt att förhålla sig till, arbeta med och språkliggöra motståndet som eleverna upplever, gör att elevernas erfarenheter av motstånd i skolslöjden blir olika. Artikeln lyfter även fram diskursen om slöjd som ett roligt ämne och vad detta medför för både lärare och elever i stunder av motstånd. Avslutningsvis konstateras att lärares arbete att ge olika typer av stöd utifrån situation och individ är både komplext och utmanande. Enligt forskarna kvarstår det ett behov av att studera balansen mellan olika typer av stöd i slöjdundervisning samt vidareutveckla begrepp som fördjupat ringar in olika kvaliteter i hur lärare i slöjd leder undervisningen. Numrets sista artikel, Utbytesstuderandes erfarenheter av slöjd på universitetsnivå, är skriven av Pia Brännkärr. I artikeln diskuteras universitetens internationalisering från ett mottagarperspektiv. Forskningsfrågan för studien lyder: Vilka erfarenheter synliggör utbytesstuderande från slöjdkursen de deltagit i? Det empiriska materialet består av 13 utbytesstuderandes skriftliga kursuppgifter från en slöjdkurs hösten 2018 vid Åbo Akademi. Genom tematisk analys och med hjälp av programmet Nvivo har studerandes texter analyserats och fem teman har skapats. Resultaten visar att utbytesstuderandes erfarenheter handlar om känslor och personlig utveckling, reflektioner gällande ämnesteknologi, den kommande lärarprofessionen, kontakten till och interaktionen med medstuderande och lärare, samt kopplingar och reflektioner till det omgivande samhället och hemlandet. Studien ger ett internationellt perspektiv på slöjdupplevelser, samt kunskap som hjälper mottagande universitet och lärare att i framtiden anpassa verksamheten så att studerande får bästa möjliga utbyte och erfarenhet. Med dessa artiklar önskar jag er givande och tankeväckande lässtunder, och uppmanar er att aktivt använda Techne Seriens artiklar i utbildning och forskning. Tillsammans bidrar vi till att slöjdforskningen stärks och sprids! En vacker sommardag i Vasa 2021, Mia Porko-Hudd Huvudredaktör

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

3

Leth, Betina Leth, Bente Riis y Lillian Buus. "At lære at reflektere". Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 12, n.º 21 (29 de mayo de 2019): 18. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v12i21.102869.

Texto completo

Resumen

Denne artikel belyser hvordan kliniske vejledere inden for det sundhedsfaglige felt kan stimuleres til at reflektere over egen praksis ved at anvende simulering. Formålet har været at undersøge, hvorvidt der skabes refleksion og i særdeleshed 2. ordens refleksion, når refleksionsprocessen understøttes af teknologi. Artiklen er udsprunget af et følgeforskningsprojekt, som ser på ibrugtagningen af et simulationsprogram, som faciliterer refleksion. Gennem analyse af observationer, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews belyses en række didaktiske overvejelser. I artiklen konkluderes det, at anvendelsen af teknologi giver mulighed for at arbejde på et individuelt niveau, i eget tempo samt gentage efter behov. Ligeledes skabes mulighed for visualisering og dermed en oplevelsesorienteret og spejlende tilgang til læring. Yderlig har analysen vist at forstyrrelser er nødvendige for at skabe 2. ordens refleksion, hvilket viser sig svært for de kliniske vejledere, men at teknologien og den efterfølgende debriefinger understøtter denne proces. Dog konkluderes det også, at simulationsprocessen igangsætter forskellige refleksionsformer, og at nogle af refleksionsformerne i sig selv kan fungere som barriere for 2. orden refleksion. Sidst men ikke mindst kan teknologi være med til at sikre, at alle er aktive og deltagende.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

4

Christensen, Michael y Martin Alexander Madsen. "Metodelygten - Når standardiseret ledelsesinformation forandrer socialarbejderens handle- og refleksionsrum". Tidsskrift for Arbejdsliv 20, n.º 4 (18 de diciembre de 2018): 72–86. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i4.111593.

Texto completo

Resumen

Artiklen fokuserer på, hvordan et stramt forvaltningsmæssigt fokus på standardiserede data og løsninger kan producere en række blinde pletter og uhensigtsmæssige praksisser i det sociale arbejde. Hvis metoderne implementeres for rigidt som en del af en forvaltningsmæssig styringsog handlingsramme risikerer socialarbejderne at blive fremmedgjorte og miste kontrol over eget arbejde.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

5

Tilset, Hans Donali, Asle Årthun Gauteplass y Marie Nilsen. "Helsepersonell i hjemmetjenesten vurderer kvaliteten på eget arbeid". Sykepleien, n.º 79753 (diciembre de 2019): e-79753. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2019.79753.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

6

Johannessen, Hilde Terese. "Åpen framtid – muligheter for bibliotekene". Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education 12, n.º 2 (30 de noviembre de 2020): 1–3. http://dx.doi.org/10.15845/noril.v12i2.3208.

Texto completo

Resumen

Virak er en konferanse som ligger mitt hjerte nært. Det var den første konferansen jeg reiste på som nyslått bibliotekar i 2008 da konferansen ble arrangert i Oslo og fortsatt het Fagreferentkonferansen. Det var her bibliotekfeltet virkelig åpnet seg for meg da jeg fikk se presentasjoner av bibliotekforskning og ble introdusert for kolleger med samme problemstillinger og utfordringer som jeg nettopp hadde begynt å undre meg over. Jeg følte at jeg var del av et større fellesskap og at dette fellesskapet var på vei mot en viktig faglig utvikling. I 2012 fikk jeg for første gang bli med å arrangere konferansen da den ble lagt til Universitetet i Agder i Kristiansand. Dette var også min første presentasjon på konferanse noen gang hvor jeg la frem eget arbeid med forskningsstøtte sterkt inspirert av arbeidet som munnet ut i PhD On Track. Konferansen førte til at jeg kom i snakk med disse akademiske bibliotekheltene som faktisk kom for å høre på mitt foredrag. Dette var en viktig og motiverende hendelse for meg som inspirerte meg til videre arbeid og etter hvert også publisering av egen forskning. Da konferansen skulle arrangeres i Oslo i 2017, satt jeg i programkomiteen og i planleggingskomiteen da konferansen skulle arrangeres i Stavanger i 2019. Dette ble første gangen på 10 år at jeg ikke kunne delta på selve konferansen fordi jeg byttet jobb. Det var med tungt hjerte at jeg måtte innse at jeg ikke fikk høre Beall snakke om røvertidsskrift, eller treffe gode bibliotekkolleger og diskutere faglige problemstillinger.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

7

Lago, Lina y Maria Simonsson. "Stöd eller styrning – En analys av Skolverkets stödmaterial för förskoleklassen". Venue 4, n.º 2 (13 de abril de 2015): 1–6. http://dx.doi.org/10.3384/venue.2001-788x.15410.

Texto completo

Resumen

Sexton år efter att förskoleklassen införs som en egen skolform ger Skolverket ut ett stödmaterial. Vilka bilder av arbetet i förskoleklass och vilken styrning av verksamheten framträder i detta material?

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

8

Vatne, M. "Psykiatriske sykepleieres forstaelse av eget ansvar i arbeid med selvmordsnaere pasienter". Nordic Journal of Nursing Research 26, n.º 1 (1 de marzo de 2006): 30–35. http://dx.doi.org/10.1177/010740830602600107.

Texto completo

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

9

Rathjen, Kasper. "Den forsvindende fortid – den udeblivende fremtid". Kulturstudier 12, n.º 1 (25 de junio de 2021): 30–59. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v10i1.127770.

Texto completo

Resumen

Selvom museer i sagens natur manipulerer med tiden, kan de ikke vriste sig fri fra deres egen samtid. Bevidst og ubevidst, på godt og på ondt gør museerne deres arbejde i eller ude af trit med deres egen samtid. Foranstående artikel kigger på den mangfoldige temporalisering, som institutionerne har gennemgået i løbet af de sidste to århundreder.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

10

Nordentoft, Helle Merete y Mads Emil Guldmann Jensen. ""En usleben diamant": Video i udviklingen af masterstuderendes kritiske refleksivitet". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 12, n.º 23 (3 de octubre de 2017): 71–86. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v12i23.25607.

Texto completo

Resumen

I denne artikel udforsker vi, hvordan video bidrager til at udvikle masterstuderendes kritisk refleksive blik på egen vejledningspraksis. Omdrejningspunktet er det didaktiske og dialogiske arbejde med video på modul 3, Master i Vejledning, DPU. Artiklen er baseret på de studerendes individuelle og parvise refleksioner i løbet af modulet som et led i at styrke deres kritiske refleksivitet og læring. Det kan være sårbart for studerende at eksponere egen praksis på video, men analyserne peger på, at det dialogiske peer-arbejde med video fungerer som øjenåbner, der udfordrer normative vejledningsteoretiske forforståelser af, hvad der bør ske i vejledningsrummet. Det didaktiske arbejde med video har således potentiale ift. at give studerende et akademisk funderet og nuanceret blik på deres professionelle handlerum i praksis. Video bringer praksis ind i det akademiske læringsrum og initierer kritisk refleksive og videnskabsteoretisk funderede dialoger om, hvordan man som professionel både skaber og er medskabende i vejledningssamtalens dynamik.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

11

Frey, Louise y Anette Olin. "Läraragens i lärarlagsdiskussioner om Skolverkets allmänna råd". Forskning og Forandring 2, n.º 2 (10 de diciembre de 2019): 64–83. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1532.

Texto completo

Resumen

Läraragens är en viktig aspekt i talet om läraren som en professionell yrkesutövare. Läraryrkets förändring har resulterat i ökade krav av olika slag för lärarna. Ett av dessa krav är att hantera styrning genom att reflektera över och tolka olika typer av policytexter. I studien undersöks samtal när lärarna i två lärarlag diskuterar sitt arbete utifrån läsning av ett allmänt råd från Skolverket. Studiens resultat visar att samtalet blir en kraftfull tillgång i detta arbete vilket tydliggörs genom att analysera olika former av talhandlingar. Lärarna låter sig påverkas av riktlinjerna i texten, men ifrågasätter samtidigt innehållet och konstruerar ny kunskap med hjälp av sin egen praktikkunskap. Hur lärarnas reflexiva förmåga kommer till användning samt hur olika former av läraragens synliggörs har kopplats till olika samtalssituationer. Studien bidrar således till att beskriva hur lärares agens i form av talhandlingar tar sig uttryck i en skärningspunkt där den statliga styrningen av skolan och lärarnas yrkeskunskap möts.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

12

Keller, Hanne Dauer y Annie Aarup Jensen. "Studiemiljøundersøgelse som empowerment". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, n.º 13 (1 de septiembre de 2012): 66–76. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i13.6277.

Texto completo

Resumen

Denne artikel fokuserer på det metodemæssige i at arbejde med studiemiljø og studiemiljøundersøgelser i en kvalitativ, procesorienteret form, der står i kontrast til de traditionelle kvantitative metoder. En alternativ organisering med de studerende som ansvarlige aktører gav andre, mere nuancerede datatyper og aktiverede de studerende i forhold til at påvirke eget studiemiljø.This article focuses on the methodological aspect of working with study environment and study environment surveys in a qualitative process-oriented approach in contradistinction to traditional quantitative methods. An alternative set-up with students as responsible agents produced other types of data and engaged the students in influencing their own study environment.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

13

Kamp, Annette, Henrik Lund, Helle Holt y Helge Hvid. "Retten til egen tid — tid i spændingsfeltet mellem professions. og lønmodtagerstrategier". Tidsskrift for Arbejdsliv 13, n.º 1 (1 de marzo de 2011): 015–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108876.

Texto completo

Resumen

For de syersker, der syede fanerne i begyndelsen af 1900tallet, var broderingen af tallet otte velkendt. Ved majdemonstrationen i 1908 gik Th. Stauning i front under parolen, "8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile", som udgjorde kernen i kampen mellem arbejdskøberne og arbejdssælgerne på den tid. Ved overenskomstforhandlingerne i 1920 blev den otte timers arbejdsdag, efter ca. 50 års kamp, en realitet for størstedelen af arbejdsmarkedet. Resultatet blev aldrig ophævet til lov og har derfor måttes forsvares lige siden. Polemisk kan man spørge til, hvornår denne historiske sejr blev sat over styr? Diskursivt er 37 timer fortsat den dominerende forståelse af en normalarbejdsuge. Men i det moderne arbejde, som bevæger sig mod grænseløshed, ser vi, at denne norm i stigende grad antastes; i praksis arbejder mange, til opgaven er løst, og IT understøtter en opløsning af grænser mellem arbejdstid og privat tid. Spørgsmålet er, hvordan fagbevægelsen skal forholde sig til arbejdstiden; giver det mening at regulere tiden i det moderne arbejde? Dette diskuterer vi med udgangspunkt i lærerfaget, hvor en ny overenskomst netop peger mod større selvregulering af tid og arbejde.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

14

Hansen, Henning, Jens Lind y Iver Hornemann Møller. "For en modificeret konkurrence på arbejdsmarkedet". Tidsskrift for Arbejdsliv 17, n.º 2 (1 de junio de 2015): 87–97. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108996.

Texto completo

Resumen

L iberalismen fejrer triumfer i disse år. Da troen på velfærdsstaten og keynesianismen begyndte at krakelere i 1970'erne, blev kapitalismens markedsgrundlag revitaliseret, og de gamle dyder og dogmer blev fundet frem og støvet af. Nu blev alt, hvad der hæmmede konkurrencens frie udfoldelse, betragtet som en fare for vækst og velfærd. Fagforeningernes indflydelse på løndannelsen skulle begrænses, velfærdsstaten moderniseres, og incitamentstrukturen skærpes gennem reduktion af de sociale standarder. arbejdsløsheden blev igen betragtet som en naturlig del af økonomien, hvor det var den enkeltes eget valg, der var afgørende for, om man var arbejdsløs eller ej. Man kunne bare sænke sine lønkrav, så skulle man nok få et arbejde.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

15

Hasle, Peter. "Lean og professionel autonomi på hospitaler". Tidsskrift for Arbejdsliv 16, n.º 1 (1 de marzo de 2014): 67–82. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i1.108955.

Texto completo

Resumen

Hospitaler står overfor store udfordringer fra voksende krav fra både patienter og samfund samtidig med begrænsede budgetter og stadig flere medicinske muligheder. Hospitalsledelserne anvender lean som en af de væsentligste metoder til at løse disse udfordringer. Lean stammer imidlertid fra industrien, og det er spørgsmålet, hvordan lean bliver tilpasset i til en hospitalssammenhæng, og hvilke konsekvenser lean får for medarbejderne. Dette spørgsmål er undersøgt i forbindelse med introduktion af lean i en kræftafdeling på et universitetshospital. Det viste sig vanskeligere end forventet at implementere lean, og konsekvenserne for henholdsvis laboranter og sygeplejersker viste sig at være meget forskelligartede. Laboranterne oplevede et forbedret arbejdsmiljø, mens det modsatte var tilfældet for sygeplejerskerne. En mulig forklaring er, at lean øgede kontrollen over eget arbejde for laboranterne, som i forvejen havde relativt standardiserede opgaver. Sygeplejerskerne havde derimodet mere komplekst og ikke-standardiseret arbejde, og de oplevede, at lean begrænsede deres autonomi og udfordrede deres professionelle vurdering af plejebehovene for den enkelte patient.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

16

Redaktionen. "Indledning". Tidsskrift for Arbejdsliv 3, n.º 2 (1 de junio de 2001): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i2.108348.

Texto completo

Resumen

De forandringer af arbejdet, som finder sted i disse år, sætter også deres præg på arbejdsmiljøet. Fleksibelt arbejde, længere arbejdstider og hjemmearbejde betyder en opløsning af grænserne mellem arbejdsliv og fritidsliv, og sammen med løse ansættelsesforhold og udlicitering er det nu med til at tegne udviklingen i arbejdslivet. Det er imidlertid ikke blot arbejdets karakter og rammer, som ændres, men også de dynamikker, der former arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene. Derfor er der i stigende grad behov for at revurdere forståelser og strategier i forhold til arbejdsmiljøet. For det første kan det blive stadig vanskeligere at fastholde et arbejdsmiljøbegreb fokuseret på belastninger. Malet med den brede pensel kan man sige, at industrisamfundet med dets overvægt af mere eller mindre tayloriseret arbejde har sine arbejdsmiljøproblemer at slås med i form af røg, støj, møg, ensidigt gentaget arbejde mm. Og selv om hverken industrisamfundet eller disse arbejdsmiljøproblemer er et overstået kapitel, så melder nye forhold sig på banen i takt med at vi bevæger os i retning af det som nogle kalder et 'videnssamfund'. Det siges at vi som individer i højere grad kan skabe vores egen identitet. Vi bliver de primære iscenesættere af vores eget liv-udvikling af CV'et bliver vores livsprojekt. Men denne individualisering rummer også et konstant krav om tilpasning, udvikling, forandring og mangel på stabilitet. Disse visioner lægger et pres på den enkelte, som i stadig stigende grad kommer til udtryk som psykosociale belastninger, stress og en mangel på eller måske snarere jagt efter identitetsfølelse. For det andet sker der i takt med globalisering og strukturelle forandringer såsom udlicitering og outsourcing en forandring af de arenaer, hvor teknologi og arbejdsmiljø formes. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på den enkelte virksomhed med dens traditionelle sæt af aktører. Horisonten må udvides, så også samspil på tværs af organisationer og mellem nye aktørgrupper inddrages. Der kan derfor dels være brug for en revurdering af arbejdsmiljøbegrebet som sådan, dels for at udvikle nye forståelser af de dynamikker, der former arbejdsmiljøet. Dette kan give baggrund for nye bud på hvordan man i praksis arbejder med arbejdsmiljøforhold. Dette temanummer beskæftiger sig således med nye perspektiver på og strategier i arbejdsmiljøarbejdet. Hovedparten af artiklerne har deres rødder i forskningsprogrammet arbejdsmiljø & Teknologisk udvikling (AM&Tek)1, et tværfagligt og tværinstitutionelt program, som netop havde dette perspektivskifte som omdrejningspunkt. I det indledende essay reflekterer Klaus T. Nielsen over hvordan den skandinaviske arbejdslivsforskning har udviklet sig og peger samtidig på, hvor nye perspektiver kan være med til at styrke denne forskning. Forfatteren påpeger, at et væsentligt fælles kendetegn på tværs af den skandinaviske

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

17

Kamp, Annette, Agnete Meldgaard Hansen, Jo Krøjer y Pernille Tanggaard Andersen. "Arbejde, krop og sundhed". Tidsskrift for Arbejdsliv 18, n.º 2 (13 de noviembre de 2016): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i2.110864.

Texto completo

Resumen

Kroppen i arbejdet er et centralt tema i arbejdslivsforskningen. Nedslidning, ulykker og sygdomme som konsekvenser af belastninger i arbejdet har i mange år udgjort en grundstamme, ikke mindst i den arbejdsmedicinske forskning. Dette fokus på belastning af kroppen er også et omdrejningspunkt i Arbejdsmiljøloven, hvor målet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø sigter på at sikre, at kroppen (og psyken) kan holde til arbejdets belastning i et helt arbejdsliv. Imidlertid har vi i de senere år set et nytfokus på kroppen i arbejde; på det kropsarbejde – arbejde med egne og andres kroppe – som kræves i det moderne arbejde (Wol-kowitz 2006). Dette temanummer når selvsagt ikke omkring hele dette brede felt, men formår alligevel at belyse både arbejdet med andres og med egen krop fra forskellige vinkler. Bidragene tager alle udgangspunkt i arbejdet i social- og sundhedssektoren.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

18

Evald, Pierre. "Organisations- og systemudvikling i folkebibliotekerne 1900 - 2000". Dansk Biblioteksforskning 3, n.º 1 (27 de octubre de 2007): 17–30. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i1.97547.

Texto completo

Resumen

Artiklen formidler biblioteksarbejdets udvikling fra pionertidens manuelle arbejde over funktionsopdelingens fase frem til det teambaserede og integrerede arbejde i nutidens hybridbibliotek. Samspillet mellem humansystemet og det tekniske system er centralt i fremstillingen, og der redegøres for de forandringsagenter der har drevet udviklingen frem. Der bygges på en helhedsorienteret teknologiteori med inddragelse af forfatterens egen dialogforskning og kursusempiri om organisationsudvikling og informationsteknologisk udvikling i århundredets sidste store forandringsfase. Afsluttende manes til eftertanke over for en aktuel import af amerikanske managementteorier, og der peges i stedet på en nordisk forankret organisationstænkning.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

19

Igesund, Unni. "Studenters deltakelse i kunnskapsbasert fagutvikling. Pilotprosjekt i steril-assistanse ved videreutdanning i operasjonssykepleie". Nordisk tidsskrift for helseforskning 12, n.º 1 (23 de junio de 2016): 115. http://dx.doi.org/10.7557/14.3778.

Texto completo

Resumen

Målet med artikkelen er å synliggjøre hvordan studenter under videreutdanning i operasjonssykepleie kan utvikle funksjonsdyktighet i praksis gjennom deltakelse i fagutviklingsprosjekt hvor de arbeider kunnskapsbasert. En studentevaluering, ved bruk av spørreskjema og studiedialog med studentene, ble gjort ved avslutning av prosjektet. Evalueringen ble beskrevet ved hjelp av deskriptiv statistikk og tematisk analyse. Studentene fikk mulighet til å arbeide kunnskapsbasert og finne svar på en aktuell problemstilling i praksis, og bidra til å utvikle eget fagområde. Funnene fra studentevalueringen blir presentert og diskutert med hensyn til sammenheng mellom læringsutbyttebeskrivelser, læringsaktiviteter og vurdering relatert til J.Biggs modell. Bruk av fagutviklingsprosjekter i utdanningen kan bidra til å utvikle viktig kompetanse, og konstruktivt samarbeid mellom utdanning og klinisk praksis. Dette vil kunne styrke kvaliteten og innfri krav og forventninger til begge institusjonene.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

20

Lundström, Mats, Karin Stolpe, Lars Björklund y Maria Åström. "Konsumtionsuppsatser som ny bedömningspraktik för lärarutbildare". Pedagogisk forskning i Sverige 24, n.º 1 (12 de marzo de 2019): 25–45. http://dx.doi.org/10.15626/pfs24.1.03.

Texto completo

Resumen

Vid den senaste lärarutbildningsreformen beslutades att på de flesta lärarutbildningsprogrammen ska lärarstudenter skriva självständiga arbeten omfattande totalt 30 högskolepoäng. Vid många lärosäten har detta lett till en uppdelning i två olika självständiga arbeten: en konsumtions- och en produktionsuppsats. Denna studie undersöker om konsumtionsuppsatser – en typ av kunskapsöversikter – innebär en ny bedömningspraktik för lärarutbildare som examinatorer. Examinatorer vid lärosäten med lärarutbildning har blivit intervjuade och fått besvara en enkät rörande dessa bedömningskriterier. Resultaten indikerar att en majoritet av examinatorerna inte ser stora skillnader mellan att bedöma en konsumtionsuppsats och en mer traditionell produktionsuppsats där egen empiri i form av till exempel intervjuer samlas in och analyseras. Vid intervjuerna framkom dock några skillnader mellan de två uppsatstyperna. Dessa hänger huvudsakligen ihop med antingen hur strukturen byggs upp, vad som är metod eller hur forskningsförankringen är framskriven. Slutsatsen blir att den nya form av uppsatser som konsumtionsuppsatser innebär inte tycks ha renderat i någon stor förändring av bedömningspraktiken hos examinatorerna.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

21

Amble, Nina. "Når smilet er arbeid— om rytme og bærekraft i arbeid med mennesker". Tidsskrift for Arbejdsliv 12, n.º 3 (1 de septiembre de 2010): 040–56. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i3.108867.

Texto completo

Resumen

Smileyrker Når en som en del av sitt betalte arbeid manipulerer smilet, kan en være skuespiller eller moderne tjenesteyter. Den amerikanske sosiologen Arlie R. Hochschild (1983) krediteres som opphavsperson til begrepet emosjonelt lønnsarbeid. For skuespillere er smilet kunst, for servicearbeideren 'styring av hjertet' (ibid). Ved å betrakte moderne tjenesteyting gjennom et kontrollperspektiv i tråd med D/Cmodellen (Karasek 1979), ser en at dette arbeidet, som annet postmoderne arbeid, har en rytme hvor arbeidsoppgavene veksler mellom noen standardiserte og noen ganske få, men krevende arbeidsrelasjoner som forutsetter mestring av selvledelse. Denne rytmen er annerledes enn det for eksempel Hvid (2009) finner i postmoderne arbeid i finanssektoren. Artikkelen gir innsikt i arbeide, som i sin tid ble regnet for å ha et underforbruk av de ansattes ressurser (Karasek & Theorell 1990), men som i dag kan vise seg å inneholde muligheter for et ganske avansert og mer 'relasjonelt kontrollbegrep'. I denne artikkelen er hensikten å flytte fokus fra individuell mestring til arbeidsorganisasjonenes mulighet til skape gode betingelser for denne type mestring og kontroll av selvledelsei er vant til at kvinner arbeider som tjenesteytere. At halvparten av menn også har slikt arbeid, er typisk for vestlige økonomier, men ikke så fokusert. Til sammen arbeider trefjerdedeler av den norske arbeidsstyrken med mennesker; yter tjenester, salg og service, hvor ansikt til ansikt-kontakt er karakteristisk for arbeidet (Lohne & Rønning 2004). Direkte eller mer implisitt er det forventet at du som arbeidstaker bruker følelser i dette arbeidet. Det betyr at en skal regulere egne følelser, gjerne hente opp og vise fram gode følelser og undertrykke negative, uavhengig av stemning på forhånd (Larsen 2000). I sitt mest avanserte skal tjenesteyter uttrykke følelser som iscenesetter ønskede, oftest positive, følelser i den andre. Men en tjenesteyter skal også kunne beholde den andre samlet, ivareta den andre og samtidig beholde egen verdighet. Det betyr at følelsene arbeider i en virkelighet, hvor det skal sendes, tolkes, omsettes i grenser, men samtidig skapes behag og empati. Arbeid som kan gi glede, men også risiko for å brenne en ut (Wharton 1993a; 1993b; Maslach et al. 2001). Smilet er verktøy og symbol for mange muligheter og uttrykk i dette arbeidet med følelser.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

22

Eik, Liv Torunn, Anne Lyberg y Anne Line Wittek. "Kollegaveiledning i “Teacher support teams”". Nordisk tidsskrift i veiledningspedagogikk 5, n.º 1 (14 de octubre de 2020): e3041. http://dx.doi.org/10.15845/ntvp.v5i1.3041.

Texto completo

Resumen

Studien omhandler erfaringer med kollegaveiledning i «Teacher support teams» (TST) ved et norsk universitet. Hensikten var å undersøke om veiledning i slike team kan være en egnet metode for profesjonskvalifisering hos lærere i høyere utdanning. Forskningsspørsmålene er: Hvilke utfordringer og temaer blir tatt opp i teamene? Hvilket læringsutbytte rapporterer universitetslærerne fra sin deltakelse? Studien har et kvalitativt og utforskende design og bygger på fire fokusgruppeintervjuer med 16 deltakere fra to ulike fakulteter. Resultatene viser at arbeid i TST fører til kollektiv læring og mindre faglig isolasjon. Lærerne gir uttrykk for stort læringsutbytte. Deltakere i grupper på tvers av fakultetene er mest fornøyd. Studien konkluderer med at kollegial veiledning kan være en egnet metode for læreres profesjonskvalifisering og for kvalitetsutvikling i høyere utdanning og skape motvekt til den individuelle kulturen som ofte preger undervisningsarbeidet.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

23

Pedersen, Pernille Steen. "Skam æder anerkendelser op – præsentation af et skjult ledelsesproblem ved stress". Samfundslederskab i Skandinavien 34, n.º 1 (5 de marzo de 2019): 26–41. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i1.5668.

Texto completo

Resumen

Denne artikel præsenterer skam som et nyt og skjult ledelsesproblem. Med afsæt i kvalitative interviews fra to forskellige forskningsprojekter viser jeg, hvordan skam dukker op i et moderne arbejdsliv i forbindelse med stress. Efter at have præsenteret forskningsprojekterne og min analysetilgang, viser jeg forskellige situationer, hvori skamfølelsen dukker op som et ledelsesproblem. Herefter introduceres to reaktionsmønstre på skam som afsæt til, at jeg afslutningsvis kan pege på relationen og kommunikationen mellem leder og medarbejder samt kollegaer indbyrdes som stedet, hvor skamfølelsen kan håndteres med henblik på at forebygge yderligere forværring af skam. Målet med artiklen er at kaste lys over en ny problemstilling i forbindelse med stress, som jeg fortsat er i gang med at udforske. Artiklen skal betragtes som en invitation til at få indblik i en opdagelsesrejse, med de forbehold det nu engang indebærer. Jeg håber, at læseren vil tage med på rejsen og bruge den præsenterede viden som inspiration til eget arbejde – frem for at betragte den som en fiks og færdig teori.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

24

Bradley, S. A. J. "Grundtvig’s Use of the Exeter Book’s Billed-Sprog: The Case of ‘Rune-Bladet’ and ‘Rune-Kiævlet’". Grundtvig-Studier 55, n.º 1 (1 de enero de 2004): 255–66. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v55i1.16462.

Texto completo

Resumen

Grundtvig's Use of the Exeter Book's Billed-Sprog: The Case of (Rune-Bladet' and ‘Rune-Kicevlet'[Grundtvigs brug af Exeter-bogens Billed-Sprog: Rune-Bladet og Rune Kicevlet]Af S. A. J. BradleyGrundtvigs fordybelse i den oldengelske litterare tradition og overførslen af den ind i hans eget komplekse tilbageblik pa den nordiske oldtid bar rig frugt. Det skete i form af sarlige undersøgelser, oversættelser og genudgivelser af oldengelske tekster, men også ved at han - i et omfang der først nu er ved at vise sig - lånte og pa kreativ vis genbrugte forestillinger, motiver og billeder, i særlig grad muligvis fra Exeter-bogen, som han kan have kendt fra 1815 og frem, og som han notorisk omskrev og i et vist omfang også studerede fra 1830 og frem. Et vagtigt eksempel herpå moder vi i udformningen af hans digt Rune-Bladet, et arbejde der i 1844 blev indledt under omstændigheder, der var præget af seerens opløftede optimisme ved oplevelsen af nationalt sammenhold og det nutidige Danmarks forpligtelse pa arven fra den danske oldtid. Digtets forestilling om et profetisk budskab, der overbringes pa et runeblad via et skib fra landet hensides det store hav har slående ligheder med det gadefulde motiv, som indgår i to digte, der findes i umiddelbar nærhed i Exeter-bogen, Riddle 60 og The Husband's Message, som Grundtvig i sin omskrivning forsynede med titlen, eller rettere losningen “Rune-Kiavlet”. Ligesom det galder digtet The Wife 's Lament, tolkes disse digte af de fleste forskere som tekster, der - skønt de i den skrevne form er verdslige - dog alligevel udtrykker et religiøst syn om fuldendelse og genforening af alt det adskilte i frelses historiens store sammenhang. Der kan argumenteres for, at Grundtvig ikke alene tilegnede sig motivet om den budbringende rune-stav [-kiavl]og genbrugte det, men at han i det mindste i sin egen bevidsthed forøgede den profetiske kraft i sit budskab i Rune-Bladet, idet han knyttede det sammen med forestillingen om guddommelig fuldendelse af et skæbneforløb, bundet til et pagtsløfte, en forestilling der ligger til grund for de oldengelske digte. På denne måde rummer Rune-Bladet et bevægende eksempel pa Grundtvigs sarlige poetiske skaberkraft. Fremtidig forskning vil sandsynligvis kunne kaste lys over nye eksempler pa, hvorledes Grundtvig inddrager den oldengelske skjalds Billed-Sprog i sine egne symbolfyldte digte.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

25

Watzatka, Ágnes. "„Zur Reinigung und Veredlung des Geschmacks des Volkes“ Ferenc Zsasskovszky und die Blütezeit des Musiklebens in Eger im 19. Jahrhundert". Studia Musicologica 49, n.º 1-2 (1 de marzo de 2008): 73–90. http://dx.doi.org/10.1556/smus.49.2008.1-2.4.

Texto completo

Resumen

Ferenc Zsasskovszky (1819–1887) wurde in Zsasskó, Nordungarn (heute Žaškov, Slowakei) als Kantorensohn geboren. Er studierte von 1841 bis 1843 an der Prager Orgelschule bei Karl Franz Pitsch, der ihn in die Kunst der Bach’schen Improvisation einführte. 1846 wurde er Regens Chori am Dom zu Eger, wo er Kirchenmusikwerke von Joseph und Michael Haydn, Mozart, Beethoven, Hummel, Cherubini etc. aufführte. Neben seiner Tätigkeit als Kantor organisierte Zsasskovszky auch weltliche Konzerte. Während dieser Zeit zählte Eger zu den bedeutendsten Musikzentren Ungarns. Zsasskovszky war auch als Pädagoge tätig, er unterrichtete Musik und leitete die Schulchöre der Lehrerbildungsanstalt, des Gymnasiums sowie der Volksschule. Zsasskovszky gab seiner Arbeit mit modernen Handbüchern eine theoretische Grundlage, die er gemeinsam mit seinem Bruder, Endre Zsasskovszky (1824–1882), verfasste. Ihr bedeutendstes Werk ist das Katholische Kirchengesangbuch ( Katholikus Egyházi Énektár , 1855), welches den ungarischen Kirchengesang entscheidend beeinflusst hat und bis in die 1960er Jahren im regulären Gottesdienst verwendet wurde. Die Brüder Zsasskovszky verfassten Gesangbücher für alle Unterrichtsstufen und Choral-Sammlungen für alle gängigen Chorbesetzungen, die im ganzen Land verbreitet wurden und zu einem allgemeinen Aufschwung des Chorgesangs beitrugen.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

26

Langer, Roy. "Fra kulturformidling til kulturmødesteder. Social interaktion med kommunikationsnetværk". Biblioteksarbejde, n.º 70 (1 de noviembre de 2017): 13–27. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i70.97748.

Texto completo

Resumen

Denne artikel har til formål at præsentere en sociologisk og kommunikationsteoretisk forståelsesramme for kulturinstitutioners arbejde i et i stigende grad fragmenteret samfund ved at fokusere på netværkskommunikation. Artiklen udfordrer kulturinstitutioners traditionelle, oftest politisk definerede (men samtidig ofte internaliserede) rolleforståelse som (envejs-)kulturformidlere i integrationen af kulturelle minoriteter. I stedet foreslås, med afsæt i netværkstilgangen, en forståelse af kulturinstitutioner som kulturmødesteder, der er forankret i og interagerer med diverse minoritetsnetværk for at bidrage til en gensidig kulturtilpasning. Der argumenteres for, at en sådan forståelse på længere sigt også rummer bedre argumenter til at beskytte og øge disse institutioners egen legitimitet.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

27

Johannessen, Hilde Terese. "Åpen framtid – muligheter for bibliotekene". Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education 12, n.º 2 (27 de noviembre de 2020): 1–3. http://dx.doi.org/10.15845/noril.v12i2.3193.

Texto completo

Resumen

Virak er en konferanse som ligger mitt hjerte nært. Det var den første konferansen jeg reiste påsom nyslått bibliotekar i 2008 da konferansen ble arrangert i Oslo og fortsatt hetFagreferentkonferansen. Det var her bibliotekfeltet virkelig åpnet seg for meg da jeg fikk sepresentasjoner av bibliotekforskning og ble introdusert for kolleger med sammeproblemstillinger og utfordringer som jeg nettopp hadde begynt å undre meg over. Jeg følte atjeg var del av et større fellesskap og at dette fellesskapet var på vei mot en viktig fagligutvikling. I 2012 fikk jeg for første gang bli med å arrangere konferansen da den ble lagt tilUniversitetet i Agder i Kristiansand. Dette var også min første presentasjon på konferanse noengang hvor jeg la frem eget arbeid med forskningsstøtte sterkt inspirert av arbeidet som munnetut i PhD On Track. Konferansen førte til at jeg kom i snakk med disse akademiskebibliotekheltene som faktisk kom for å høre på mitt foredrag. Dette var en viktig og motiverendehendelse for meg som inspirerte meg til videre arbeid og etter hvert også publisering av egenforskning. Da konferansen skulle arrangeres i Oslo i 2017, satt jeg i programkomiteen og iplanleggingskomiteen da konferansen skulle arrangeres i Stavanger i 2019. Dette ble førstegangen på 10 år at jeg ikke kunne delta på selve konferansen fordi jeg byttet jobb. Det var medtungt hjerte at jeg måtte innse at jeg ikke fikk høre Beall snakke om røvertidsskrift, eller treffegode bibliotekkolleger og diskutere faglige problemstillinger.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

28

Fougner, Marit y Grethe Stokkenes. "Studentenes kritiske vurdering av egen fysioterapipraksis – en relevant metode for bacheloroppgaven". Nordisk tidsskrift for helseforskning 6, n.º 1 (17 de agosto de 2010): 83. http://dx.doi.org/10.7557/14.811.

Texto completo

Resumen

Artikkelen belyser og argumenterer for å bruke caserapporter som et alternativ til de forskningsmetoder som tradisjonelt har vært benyttet i bacheloroppgaven i fysioterapi i tredje studieår. Caserapportens relevans beskrives i lys av kunnskap om klinisk resonnering. Metoden gir fysioterapistudenter mulighet til å videreutvikle ferdigheter og forståelse i utøvelse av pasient-/klientrettet arbeid som er forankret i egen praksis. Artikkelen løfter fram problemstillinger knyttet til studenters vurderinger av ulike valg og prioriteringer i utøvelsen av kunnskapsbasert praksis. Med utgangspunkt i en caserapport illustreres noen utfordringer med å forene forskningsbasert kunnskap, erfaringskunnskap og pasientkunnskap på en konstruktiv måte. Artikkelen beskriver også et eksempel på en caserapport som er et samarbeidsprosjekt mellom to studenter. Den ene har behandlet en pasient med kroniske smerter, mens den andre har fungert som en ”kritisk venn” som har diskutert og stilt flere kritiske spørsmål som gir grunnlag for refleksjon over praksis og utvikling av økt kunnskap om klinisk resonnering.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

29

Redaktionen. "Indledning". Tidsskrift for Arbejdsliv 5, n.º 3 (1 de septiembre de 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.

Texto completo

Resumen

Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksible arbejdsliv vundet stor genklang også i Danmark. Det er blandt andet Richard Sennetts bog 'The corrosion of character' og Arlie Hochschilds 'The time bind', som begge beskriver, hvordan arbejdslivet invaderer andre livsområder og undergraver personligheden. Vi ønsker med dette nummer at se nærmere på, om det moderne arbejde, det såkaldt 'fleksible arbejde' adskiller sig fra det traditionelle arbejde-ikke blot ved dets større frihedsgrader, åbenhed og alsidighed, men også ved dets belastninger. Det traditionelle arbejde var styret i detaljer fra oven via en hierarkisk og bureaukratisk organisation. Taylorismen betragtede medarbejderne som anonyme arbejdsmaskiner og drev rovdrift på dem ved en stærkt ensidig udnyttelse af deres arbejdsevner. Mennesket var et upersonligt led i en rationel produktionsmaskine. Det var rationelt, men 'et rationelt vanvid' ifølge Bernard Dorays' (1988) analyse af taylorismen og fordismen. Det fremmedbestemte arbejde gav kun få muligheder for autonomi, personlig indlevelse eller oplevelse af mening. Produktionen købte menneskers arbejdskraft, ikke deres person. I det traditionelle arbejde var subjektiviteten uønsket, det var et forstyrrende element, der skulle fjernes gennem detaljerede forskrifter for arbejdets udførelse. Hvad arbejderen mente og tænkte og følte, var i princippet ligegyldigt, hvis hun bare kom til tiden og gjorde, som der blev sagt. Sådan som det stadig kan gælde visse steder i dag på danske slagterier og andre samlebåndsfabrikker. Den tilsyneladende fremmedgørelse og instrumentalisering af arbejdet viste imidlertid kun en side af historien. For det første fordi produktionen aldrig i praksis kunne køre efter den 'videnskabelige ledelses' rationelle principper. Der var altid brug for menneskelig indgriben og omtanke, også fra manden på gulvet. For det andet fordi medarbejderne selv i det underordnede og rutineprægede arbejde søger mening, udfoldelse og bekræftelse. De forsøger at identificere sig med arbejdets indhold og at opleve arbejdet meningsfuldt-ofte på trods af dårlige vilkår. Og endelig fik den rationelt organiserede industriproduktion sit eget modstykke i den organiserede arbejderbevægelse. Den sikrede den sociale integration af arbejderne både i et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen og i velfærdsstaten. Den kollektive organisering og det organiserede arbejdsmarked bidrog til at afbøde en del af det traditionelle arbejdes belastninger-både meningsløsheden og nedslidningen. Faktisk er det sådan, at industrisamfundet i dag er kommet til at fremstå som den meningsfulde, trygge og stabile orden over-for det moderne, fleksible arbejdssamfunds opløsende kræfter. Det gælder for eksempel i den nævnte bog af Richard Sennetts, som

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

30

Patin, Beth Joy. "Pushing Boundaries : Reforming the Digital Youth Agenda through Cultural Competence with Eliza T. Dresang". Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, n.º 2 (15 de marzo de 2015): 11–20. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i2.25919.

Texto completo

Resumen

Artiklen bestemmer kulturel kompetence som evnen til at kende og respektere egen og andres kulturer. I løbet af sin karriere arbejdede Dr. Eliza Dresang intenst for at gøre bibliotekernes service og materialer til børn mere inkluderende og mere reflekterende i relation til børns forskellige kulturer og fællesskaber. Selvom Dresang blev mest kendt for sin teori 'Radikal ændring' (1999), kæmpede hun for alle børns rettigheder på biblioteker. Denne artikel giver et signalement af Dresangs arbejde med multikulturel litteratur og kulturel kompetence. Den beskriver udviklingen af et bibliotekskursus baseret på viden om kulturel kompetence og den ender med at opsummere de foreløbige resultater fra to forskningsprojekter, der forsøger at demonstrere og empirisk underbygge betydningen af kulturel kompetence både for digitale unge og for de voksne, der arbejder sammen med dem.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

31

Walldén, Robert. "Med fokus på ord, uttryck och språklig stil". Pedagogisk forskning i Sverige 24, n.º 3-4 (18 de noviembre de 2019): 35–61. http://dx.doi.org/10.15626/pfs24.0304.02.

Texto completo

Resumen

I denna studie utforskas ett litteraturarbete som involverar en lärare och en grupp andraspråksinlärare inom grundläggande vuxenutbildning. Den aktuella kursen är Svenska som andraspråk Delkurs 3. Syftet med studien är att utforska och synliggöra de litteracitetspraktiker som erbjuds under moment som fokuserar på romanens språk. Materialet grundar sig på observationer, ljudinspelningar och insamlat läromaterial. Analysen vilar primärt på Luke och Freebodys litteracitetspraktiker, Langers teori om textrörlighet samt Bernsteins utbildningssociologiska teori. I analysen betraktas litteraturarbetet som samspelande litteracitetspraktiker, där arbetet med romanens språk utgör en särskild textanvändningspraktik. Resultatet visar att läraren i diskussioner kring ord, uttryck och språklig stil för uppmärksamheten till de centrala karaktärernas egenskaper och utveckling genom romanen. Detta medför att textanvändningspraktiken samspelar med en betydelseskapande praktik, där de betydelser som utforskas i interaktionen överskrider betydelsen av de enskilda ord och uttryck som väljs ut och diskuteras. Detta kan tillmätas viktiga stöttande egenskaper i en undervisningsgrupp där majoriteten av eleverna skulle ha svårt att förstå romanen på egen hand. I artikeln diskuteras även hur fokuset på romanens språk öppnar upp för en textanalytisk litteracitetspraktik.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

32

Lønstrup, Ansa. "Lytning i fællesskaber. Et identitetsskabende korrektiv til fikseringen på den individuelle biografi". Kulturstudier 6, n.º 2 (21 de noviembre de 2015): 136. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i2.22584.

Texto completo

Resumen

<p>Artiklen vælger en kritisk vinkel på temaet om musik og identitet – med udgangs- punkt i nyere filosofi, æstetisk teori og kulturteori – hvori spørgsmålet om såkaldt identitet analyseres under aktuelle vilkår, hvor senmodernitetens globalisering, individualisering og dermed individets frisathed fra traditionelle fællesskaber bliver omsat til et krav om at hver og en skal skabe sin egen identitet, fx gen- nem smagsfællesskaber og socialt ekskluderende fællesskaber i det vedvarende arbejde med at konstruere en „individuel biografi“. Heroverfor præsenteres og foreslås alternativt at tænke i eksempler på nye offentlige lyttende rum som fæl- lesskaber, hvori individ og fællesskab er sat sammen i skiftende assemblager som ikke er socialt eller økonomisk ekskluderende, men derimod styrker ret og pligt til at lytte sammen, lytte ud og lytte ind til forskellige stemmer og forskellighed og med (demokratisk) deltagelse og forpligtelse som perspektiv. Artiklens empiri udgøres af hhv. Radiobiograf og lydbaseret installationskunst.</p>

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

33

Surkalovic, Dragana. "Forbereder grunnskolelærerutdanningen engelsklærere for undervisning i engelsk som tredjespråk i Norge?" Acta Didactica Norge 8, n.º 2 (23 de septiembre de 2014): 6. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1129.

Texto completo

Resumen

Temaet for denne artikkelen er flerspråklighet i skolen, med fokus på engelskundervisning i Norge. Artikkelen undersøker i hvilken grad grunnskolelærerutdanningen forbereder fremtidens engelsklærere for arbeid med elever som ikke har norsk som morsmål. Utgangspunktet for problemstillingen er kompetansemålene for Språklæring i Læreplan i engelsk som sier at eleven skal kunne sammenligne engelsk og eget morsmål. Over 11 % av alle barn i skolen har innvandrerbakgrunn (St. Meld. nr. 6), som betyr at de kan ha et hvilket som helst språk som morsmål. Det finnes skoler i Norge hvor majoriteten av barna ikke har norsk som morsmål. Imidlertid er ikke dette flerspråklige perspektivet ivaretatt i engelskfaget i Nasjonale retningslinjer for grunnskolelærerutdanningen. Et sentralt spørsmål er om lærerstudenter gjennom engelskfaget får den kompetansen de trenger til å hjelpe elever til å nå disse kompetansemålene i læreplanen. Artikkelen presenterer både en analyse av dokumenter knyttet til engelskfaget i grunnskolelærerutdanningen (Nasjonale retningslinjer for grunnskolelærerutdanningen.), og funnene fra en spørreundersøkelse utført blant engelskstudenter ved grunnskolelærerutdanningen ved Høgskolen i Oslo og Akershus høsten 2013. Resultatene fra spørreundersøkelsen viser at studentene verken har tilfredsstillende kunnskap om språksituasjonen i Norge eller om språk generelt. Dokumentanalysen avdekker også at lærerutdanningen må fokusere mer på generell språkkompetanse slik at fremtidens lærere får nødvendige kunnskaper til å takle utfordringene i undervisning og veiledning av flerspråklige elever. Konklusjonen er at Nasjonale retningslinjer for engelskfaget bør revideres slik at de samsvarer med behovene i et flerspråklig samfunn og i en flerspråklig skole.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

34

Siegumfeldt, Britta. "Om at bygge skoler, bestemme skrift og varetage hygiejne som udtryk for samme habitus". Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 2 (8 de septiembre de 2020): e3132. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v2i0.3132.

Texto completo

Resumen

Fokus i artiklen er på, hvordan den medicinske professionskultur på samme tid arbejder efter en åbenbar, historisk bestemt fornuft og inkorporerer nogle bestemte meninger, holdninger og attituder i lægernes egen samfundsklasse og profession og i skolens kulturelle orden. Det empiriske afsæt er lægen Axel Hertels arbejde med skolehygiejne i København i årene 1880-1910. Bourdieus habitusbegreb bruges til at vise, hvordan en hel lægestand i en bestemt grundlæggende mening er bærer af den samme habitus, som karakteriserer hele professionen og den afledte professionskultur. De objektive strukturer, livsvilkårene, findes i lægernes habitus som principper eller logikker, der gennemsættes som strategier i fremgangsmåden for deres handlinger. Bag indprentningen af regler for skolens orden mht. arkitektur, møblement, skrivestillinger, opdelinger i køn og klasser, orden m.v. sker der således, trods skolens relative autonomi, en reproduktion af de herskende magtforhold i samfundet. Artiklen viser, hvordan en bestemt social orden fastholdes ved hjælp af en kulturel orden, skolens.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

35

Häggström, Margaretha y Anna Udén. "Praxisteori i kölvattnet av breddad rekrytering – scaffoldingmodell som stöd för att förstå sambandet mellan teoretiska perspektiv och praktisk verksamhet". Acta Didactica Norge 12, n.º 1 (9 de marzo de 2018): 6. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5457.

Texto completo

Resumen

Som en följd av breddad rekrytering till högre utbildning har antalet studenter i Sverige fördubblats under de senaste tjugo åren. Studenterna utgör i flera avseenden en mer heterogen grupp än tidigare. Det ställer nya krav på våra utbildningar och på oss som undervisar. I denna artikel presenteras en modell för hur teoretiska perspektiv från högskoleförlagd lärarutbildning kan förstås och länkas samman med det praktiska arbetet i skolverksamhet. Modellen diskuteras med utgångspunkt i scaffolding theory. I texten framhålls inkludering och hur vi praktiskt kan arbeta för att inkludera alla studenter. Utgångspunkten är de svårigheter att länka samman teori och praktik många lärarstudenter ger uttryck för, och hur vi kan stödja studenter i sin lärprocess. Modellens potential som medierande verktyg diskuteras. När studenter aktivt använder modellen får de möjlighet att kritisera modellen som sådan men också de teorier och undervisningsmetoder de möter i den högskoleförlagda såväl som verksamhetsförlagda utbildningen. Därigenom kan studenter få en djupare förståelse för undervisningens komplexitet, vilket kan bidra till studentens utveckling av en egen professionell praxisteori baserad på vetenskaplig grund och beprövad erfarenhet.Nyckelord: breddad rekrytering, scaffolding, inkludering, praxisteori, undervis¬ningsmetoderPractice theory in the wake of widening participation:Using a scaffolding model as a support for understanding the link between theoretical perspectives and practical activities in teacher educationAbstractAs a result of widening participation in higher education, the number of students has doubled over the last twenty years in Sweden. Students are in many respects a more diverse group than in the past. Hence, new demands are being put on courses and lecturers. This article presents a model of how theoretical perspectives learnt from teacher education can be understood and be linked with practical training in schools. The model is discussed on the basis of scaffolding theory. This text stresses the importance of inclusion in education and how we can work on a practical level to include all students. The starting point is the difficulties many students express regarding linking theory and practice, and how we can support students’ learning processes. Finally, we discuss the model’s potential as a mediating tool for students and as a planning tool for teacher trainers. The area of application for this model is professional training courses in general, and teacher education in particular. When students actively use the model, they are given the opportunity to question and critically examine the model as such but also the theories and methods they encounter during their training. Thus, a deeper understanding of the complexity of teaching and learning may occur. This in turn may help students to develop a practice theory based both on research and on proven experience.Keywords: widening participation, scaffolding, inclusion, practice theory, teaching methods

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

36

Bhattacharya, Asoke. "N. F. S. Grundtvig: Educationist extraordinary". Grundtvig-Studier 56, n.º 1 (1 de enero de 2005): 192–207. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v56i1.16476.

Texto completo

Resumen

N. F. S. Grundtvig: Educationalist extraordinary. Homage of an Indian adult educator[N. F. S. Grundtvig: En usadvanlig folkeoplyser. En anerkendende karakteristik fra en indisk voksenpadagog]Af Asoke BhattacharyaAsoke Bhattacharya er professor i voksenoplysning ved Jadavpur University i Calcutta i Indien.Ved dette universitet leder han samtidig et Center for Grundtvig-Studier. Fra 2004-2005 har prof. Bhattacharya opholdt sig i Danmark for at samle materiale til fortsatte studier over Grundtvigs tanker om livsoplysning med henblik på at kunne gøre disse tanker gældende i en samfundssammenhæng som f.eks. den indiske. Under sit seneste ophold i Danmark har Asoke Bhattacharya været gæst på en række danske folkehøjskoler og fortalt om sit arbejde i Indien. Desuden har han været gæsteforsker ved Vartov-Akademiet og Center for Grundtvigsttudier for at komme videre med sit eget faglige projekt, der drejer sig om at tolke Grundtvigs skoletanker og gøre dem gældende i dag, således at deres relevans for de mange millioner underprivilegerede samfundsborgere i landene på jordens sydlige halvkugle bliver tydelig.Under sit seneste ophold i Danmark har professor Bhattacharya endnu engang undret sig over, hvor begrænset opmærksomhed der tilsyneladende er omkring Grundtvig i sammenligning med den verdensomfattende optagethed af H. C. Andersen og Søren Kierkegaard.Ikke at der overhovedet skulle være anledning til at gøre indsigelse mod den globale begejstring for disse to, men professor Bhattacharya ønsker at pege på, at Grundtvigs tænkning rummer impulser til en nyorientering inden for voksenoplysning og opdragelse til demokratisk kultur, en relevans som forekommer Bhattacharya umiddelbart indlysende set ud fra hans hjemland Indien, men som - det føler han sig overbevist om - tillige gælder alle andre lande på den sydlige halvkugle.Forklaringen på at denne internationale tilegnelse endnu ikke har fundet sted, mener Bhattacharya at kunne finde, i alle tilfælde delvist, i den kendsgerning, at vi i Danmark har været tilbøjelige til at slå kreds om hans tanker i en form for national protektionisme, som om disse tanker var forbeholdt Danmark og kun kunne udfoldes efter deres mening hos os. Over for en sådan tendens til national chauvinisme gør Asoke Bhattacharya med stor styrke gældende, at Grundtvigs tanker har universel adresse.Efter denne programerklæring giver Bhattacharya en skitse over Indiens årtusindgamle kultur, idet han særligt opholder sig ved det paradoks, at denne ærværdige tradition synes at have mistet noget af sit potentiale til at fremkalde dannelse og oplysning for de brede folkemasser. Årsagen mener han at kunne finde i det forhold, at indiske politikere i hovedsagen har været optaget af at fremme industrialiseringen i byerne, hvorimod de har forsømt reformer for befolkningen i landområdeme. Dertil kommer, at den uddannelsespolitiske ambition har været rettet mod elitens uddannelse på de øverste uddannelsestrin, mens man har ladet hånt om behovet for folkeoplysning.Efter at have ridset Gmndtvigs forestillinger om livsoplysning og folkelig dannelse op i deres historiske, samfundsmæssige kontekst fremlægger Bhattacharya en skitse af tre senere pionerer inden for folkeoplysning, som forekommer indlysende nærliggende og relevante at bringe ind i samtalen om, hvordan vi bedst bidrager til en betydningsoverførsel af Grundtvigs tanker til vores egen tid og til andre himmelstrøg end vore egne. Den første af disse tre forgrundskikkelser er den indiske digter, filosof og billedkunstner Rabindranath Tagore (1861-1941). I senkolonialismens Indien erkendte Tagore et eklatant behov for at animere til en folkelig vækkelse blandt den underprivilegerede landbefolkning. Da han i 1913 modtog Nobelprisen i litteratur, indbetalte han pengene som bidrag til opbygning af internatskoler på landet i Vest-Bengalen. De vigtigste fag på skolerne var landbrug, kunsthåndværk, syning af bomuldsstoffer samt sundhedsreformer for landbefolkningen.Den anden reformskikkelse inden for voksenoplysningen er Mahatma Gandhi (1869-1948). Gandhi er antagelig bedre kendt, blandt andet fordi han fik afgørende betydning i processen, der førte frem til Indiens selvstændighed. På flere måder minder de to indiske folkeoplysere dog om hinanden, f.eks. i henseende til deres betoning af modersmålets betydning for en ægte folkekultur, af den mundtlige fortælling med vægt på poetisk billedsprog samt deres understregning af en fordringsløs livsførelse samt nærende kost til gavn for folkesundheden.Den tredje voksenpædagog, der på tilsvarende måde har ydet et betydningsfuldt bidrag til udformningen af en samfundstænkning, der retter sig mod de brede masser, er den brasilianske filosof og reformpædagog Paolo Freire (1921-1997). Freires program for myndiggørelse af den underprivilegerede befolkning i hans eget hjemland, det nordlige Brasilien, tog frem for alt sigte på at give de undertrykte folkemasser et sprog, der satte dem i stand til at bryde ud af den tavse lidelse og give dem en impuls til frigørelse fra deres uværdige livsvilkår.Asoke Bhattacharya ser afgørende lighedstræk mellem Grundtvigs sans for sand folkelighed og hovedintentionerne hos de tre nævnte poetiske reformpædagoger. Grundtvigs nutidige betydning vil træde frem med stor styrke, hvis det lykkes at tolke og videreføre hans synspunkter i samspil med hans moderne efterfølgere.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

37

Kirilova, Marta. "’Det er helt i orden’: Kulturelle shibboletter i jobsamtaler med andetsprogsbrugere af dansk". NyS, Nydanske Sprogstudier 1, n.º 55 (21 de diciembre de 2018): 40–69. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i55.111662.

Texto completo

Resumen

I denne artikel analyserer jeg datauddrag fra to jobinterview hvor ansøgerne taler dansk som andetsprog. Data stammer fra et integrationsinitiativ i Danmark hvis formål var at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Jeg anvender en sprogideologisk ramme i analyserne (Silverstein 1985, Irvine og Gal 2000) som jeg operationaliserer igennem begreberne dørvogtning, medlemskabstilskrivninger og shibboletter. Jeg fokuserer særligt på shibboletter som et indeks for sprogligt og kulturelt tilhørsforhold og ser nærmere på shibboletter i forhold til to områder: konventionelle udtryk som shibboletter og emnemæssige fællesskaber som shibboletter. I analysen viser jeg at såvel brugen af konventionelle udtryk som etableringen af emnemæssige fællesskaber hjælper både ansøgere og ansættelsesudvalg med at forhandle et momentant fællesskab. Hvis ansøgeren kan placere sig i dette fællesskab, bliver vedkommende også vurderet som egnet til det ansøgte job. Jeg diskuterer endvidere relationen mellem sprogbrug og kulturel anerkendelse. Jeg foreslår at brugen af konventionelle udtryk er særligt interessant i flersproget kommunikation, og at sådanne udtryk muligvis vil kunne fungere som en succesfuld kommunikationsstrategi når andetsprogsbrugere på begynderniveau omgås med sprogbrugere på et mere avanceret sprogligt niveau.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

38

Brunstad, Anne. "En studie om hvilken kompetanse norske jordmødre mener er viktig ved fødeavdelinger og kvinneklinikker". Nordisk tidsskrift for helseforskning 6, n.º 1 (17 de agosto de 2010): 26. http://dx.doi.org/10.7557/14.807.

Texto completo

Resumen

Jordmors arbeid har endret seg i takt med sentralisering, spesialisering og risikotenkningen. Fødselsomsorgen er i Norge inndelt i 3 kompetansenivåer. Hensikt med studien var å beskrive hvilken kompetanse jordmødre mente er viktig i fødesituasjoner, når de arbeidet på kvinneklinikker eller fødeavdelinger. Data ble samlet ved telefon intervju med 11 jordmødre, som arbeider på 4 ulike sykehus. Analyse av intervjuene skjedde ved bruk av kvalitativ innholds analyse. Resultatet viste at jordmødrene vektla tre tema områder som viktig kompetanse ved fødsler; å få kvinnen til å føde, å gi rett hjelp til rett tid, å ta ansvar for egen fagutvikling. Jordmødrene i studien omtaler normal fødsel synonymt med spontan vaginal fødsel. De mente at mest mulig ro for kvinnen var viktig og tekniske hjelpemidler måtte en beherske og bruke med skjønn.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

39

Marušić Radovčić, Nives y Hedviga Planinčić. "Usporedba dviju metoda za određivanje udjela masti i sastav masnih kiselina u trajnim mesnim proizvodima s hrvatskog tržišta". Meso 20, n.º 4 (2018): 308–15. http://dx.doi.org/10.31727/m.20.4.3.

Texto completo

Resumen

Ziel dieser Arbeit bestand darin, den Fettanteil anhand eines Vergleichs zwischen zwei unterschiedlichen Methoden (Methode nach Soxhlet und Smedes) sowie die Zusammensetzung der Fettsäuren in Dauerfleischprodukten vom kroatischen Markt festzulegen. Die Zusammensetzung der Fettsäuren wurde anhand der Gaschromatographie festgestellt. Es wurden folgende Werte des Gesamtanteils von Fetten festgelegt: 3,24-3,36 % dalmatinischer Rohschinken, 5,24-5,47 % istrischer Rohschinken, 19,90-20,49 % Kulen 34,12-35,24 % Wurst Kulenova seka, 34,22-34,40 % Winterwurst, 41,20-42,65 % Teerwurst, 46,63-46,79 % Drniš-Speck und 55,64-57,26 % dalmatinischer Speck. Die unterschiedlichen Methoden der Fettextraktion zeigten keine statistisch relevante Differenz (P>0,05) in Bezug auf den Gesamtanteil von Fetten; Unterschiede zeigten sich bei unterschiedlichen Anteilen einzelner Fettsäuren. Bei der Methode nach Soxhlet wurdenw egen der Verwendung von medizinischem Benzin und einer höheren Extraktionstemperatur mehr Fettsäuren als bei der Metthode nach Smedes festgelegt. Alle Fettproben, die nach der Smedes-Methode extrahiert wurden, enthalten einen höheren PUFA-Anteil und beim Drniš-Speck auch einen höheren MUFA-Anteil. Die nach der Soxhlet-Methode extrahierten Fette enthielten in allen Proben höhere SFA-Anteile mit Ausnahme des dalmatinischen Rohschinkens. Unter den einzelnen Fettsäuren kamen die Olein-, Palmitin, Stearin- und Linolfettsäure am häufigsten vor

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

40

Selander, Staffan. "Didaktiken som en ny, utbildningsvetenskaplig skärningspunkt". Pedagogisk forskning i Sverige 23, n.º 5 (21 de septiembre de 2018): 158–67. http://dx.doi.org/10.15626/pfs23.5.09.

Texto completo

Resumen

För drygt hundra år sedan frigjordes de pedagogiska frågorna från den filosofiska domänen. 1910 tillträdde Bertil Hammer som vårt lands förste professor i pedagogik. Ett av de skäl som angavs för denna professur var lärarutbildningens behov av vetenskaplig förankring. Hammer skrev fram ett ambitiöst program, där pedagogiken skulle omfatta kunskaper om lärande (psykologi), kunskaper om utbildning och samhälle (historia/sociologi) samt kunskaper om vad som kan anses rätt och gott (filosofi). Det skulle dock gå många år innan hela detta program realiserades fullt ut. Pedagogiken förblev fram till 1950-talet förankrad i psykologin. På 1960-talet diskuterades de sociala aspekterna allt livligare (en diskussion som inom disciplinen började med Urban Dahllöfs arbeten och sedan utvidgades, med delvis annan riktning, av Ulf P. Lundgren), och först på 1990-talet slog de filosofiska aspekterna igenom (med början i Tomas Englunds pragmatiska inriktning, följt av bland andra Klas Roth). 1996 inrättades landets första professur i didaktik, intressant nog med liknande motivering som den första professuren i pedagogik – i syfte att stärka lärarutbildningens vetenskapliga grund. Då jag tillträdde denna professur var det pedagogiska landskapet som ett slagfält med åsiktslinjer och skyttegravar, och jag fick diverse frågor om vilken sida jag stod på: pedagogikens eller didaktikens, didaktikens eller ämnesdidaktikens, det pedagogiska arbetets eller utbildningssociologins sida och så vidare. Men min uppgift var inte, som jag såg det, att välja sida. Snarare ville jag som ämnesföreträdare utveckla något nytt. Det vid den tiden nyvaknade intresset för ämnesdidaktiska frågor (som Ference Marton redan under 1980-talet hade diskuterat i termer av fack-didaktik), liksom de professionsorienterade frågorna, utgjorde en ny fond för mitt intresse. Härutöver utgjorde frågor om språk, social-semiotik och multimodalitet ett intressant område för att förstå kunskapsrepresentationer och lärande, något som också utgjorde ett nytt perspektiv på frågan om lärande: synen på lärande som teckenskapande och meningsskapande kommunikation i stället för en fråga om individuell begåvning, kapacitet eller förmåga. Men ämnesdidaktiken bidrog även med kunskaper kring lärande av olika kunskapsområden, vilket i sin tur gav upphov till nya frågor jämfört med synen på lärande som en generell förmåga. Och allt detta påverkade i sin tur synen på lärararbetet. Så småningom sammanlänkades allt detta för mig i ett design-orienterat perspektiv på undervisning och lärande. Jag vill berätta denna historia ur ett högst personligt perspektiv. Hela det didaktiska fältet är mångfacetterat och fyllt av allehanda traditioner. Här vill jag berätta om min egen väg – i termer av tre olika ”vändningar”. Dessa vändningar är förstås påverkade av sin tid, men i viss mån har jag också bidragit till dessa vändningar.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

41

Jones, Bedwyr Lewis. "Wales: Language and National Identity". Grundtvig-Studier 44, n.º 1 (1 de enero de 1993): 27–38. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16096.

Texto completo

Resumen

Wales: Sprog og national identitetAf Bedwyr Lewis JonesDenne afhandling er det sidste arbejde, forfattet af Bedwyr Lewis Jones, der var professor i walisisk sprog og litteratur. Han havde netop arbejdet med dette manuskript med henblik på at holde foredrag ved en konference på Aarhus Universitet, da han umiddelbart inden afrejsen fra Wales blev ramt af et hjertestop og døde. På grundlag af forfatterens forlag og optegnelser holdt hans nære ven, A.M. Allchin, i stedet foredraget og bearbejdede manuskriptet til trykning.Wales er først og fremmest kendetegnet ved sit sprog. Derimod har landet ikke nogen selvstændig politisk struktur på linje med andre europæiske nationalstater. At sproget alligevel har kunnet overleve, er ret beset et mirakel. Forfatteren refererer til en formulering af Tolkien, der har betegnet walisisk som 'senior blandt de britiske sprog'. Det walisiske sprog bygger da også på en broget historisk udvikling gennem århundreder, eller rettere årtusinder. Forfatteren skildrer, hvorledes udviklingen tog sin begyndelse med keltiske stammer, der tog områder på de britiske øer i besiddelse lange inden vor tidsregnings begyndelse. Han gennemgår hovedtræk af udviklingen siden da, idet han særlig betoner reformationsårhundredet, hvor Bibelen blev oversat til walisisk, og det 18. århundrede med den metodistiske vækkelsesbevægelse.Det 20. århundrede har været præget af årtiers tilbagegang for det walisiske sprog, idet en stadigt tiltagende dominans af engelsk sprog og kultur s. ud til at føre walisik mod endelig undergang. Grundtvigs tanker har været kendt, men har ikke haft nogen større direkte betydning, omend den saglige, principielle relevans tydeligt fremgår. Men på trods af de mærker udsigter har der gennem de seneste år vist sig opløftende tegn på fornyelse. Forfatterens eget manuskript slutter her; men Allchin føjer nogle konkluderende synspunkter til, hvor han kommenterer disse fornyelsestendenser, idet han fremhæver den fortjenstfulde indsats, Bedwyr Lewis Jones selv udførte, både som akademiker og som deltager i en folkelig, national vækkelse.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

42

Miller, Tanja y Trine Lolk Haslam. "Udsatte familiers perspektiv på koordinerede, helhedsorienterede sociale indsatser". Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 5, n.º 1 (12 de abril de 2021): 17. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v5i1.125708.

Texto completo

Resumen

ResumeFormålet med denne artikel er at søge svar på, hvordan deltagelse i et helhedsorienteret tilbud kan styrke familiers indflydelse på eget liv. Det forekommer at være lidt af et paradoks, at større indblanding i privatsfæren kan føre til øget indflydelse på eget liv. Artiklen har til formål, i et borgerperspektiv, at undersøge, hvordan paradokset opleves. Artiklens empiriske grundlag og fund stammer fra udforskning af projektet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel over en periode på tre år. Et af formålene med projektet er at styrke udsatte familiers motivation og involvering – og give dem øget indflydelse på løsning af egne udfordringer. Artiklen behandler dette formål set i familiernes perspektiv. Analyserne har især fokus på tre fund. Det første fund handler om, hvorfor familierne har sagt ja tak til at deltage i tilbuddet, og hvordan den nye praksis tilbyder nye erfaringer med velfærdssystemet. Det andet fund drejer sig om, hvilke erfaringer familierne har med at have en medarbejder tæt på i privatsfæren, og hvordan udvikling af tillid forklares af familierne. Det sidste fund peger på, at helbredsudfordringer spiller en stor rolle i familiernes selvforståelse, og arbejdet hermed opfattes meget bredt. Vi konkluderer på fund om, hvordan tillid udvikles trinvis, og vi perspektiverer til, hvordan nye identitetsmuligheder potentielt giver adgang til nye fællesskaber. Vi perspektiverer desuden til det professionelle arbejde, der foregår i den forbindelse, som en tilførsel af socialpædagogik til det socialfaglige felt. Distinktionen mellem socialpædagogisk og socialfaglig tilgang defineres, kort fortalt, som forskelle mellem interventioner på borgerens præmisser i modsætning til interventioner på velfærdssystemets præmisser. AbstractVulnerable Families’ Perspectives on Coordinated and Holistic Social Efforts. On Empowering their Competencies to ActThe purpose of this article is to examine how participation in holistic training – as an offer to families – can strengthen families´ influence on their own lives. It seems paradoxical that increased interference in the private sphere can lead to increased influence on one’s own life. The article examines, from a citizen perspective, how this paradox is experienced. The empirical basis and the findings of the article derives from exploring the project The Family’s Well-Being – The Child’s Well-Being (Familiens Trivsel – Barnets Trivsel) for tree years. One aim of the project is to strengthen the motivation and engagement of vulnerable families and provide them with more influence on solving their own challenges. The article addresses this purpose from the families’ perspective.The analyses focus in particular on three findings. Firstly, why the families have accepted to participate in the training and how this new practice provide them with new experience regarding the welfare system. The second finding deals with the families’ experience with having an employee close to them and how development of trust is explained by the families. The last finding points out that health challenges play a major role in the families’ self-understanding, and the work on this covers a wide field. We conclude on findings on how trust develops incrementally, and we put into perspective how possibly new identities can provide access to new communities. Moreover, we put into perspective the professional work that takes place in this context, which is a supply of social pedagogy to the field of social science.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

43

Sønneland, Margrethe y Atle Skaftun. "Teksten som problem i 8A. Affinitet og tiltrekningskraft i samtaler om «Brønnen»". Acta Didactica Norge 11, n.º 2 (13 de noviembre de 2017): 8. http://dx.doi.org/10.5617/adno.4725.

Texto completo

Resumen

Denne artikkelen utforsker hva som skjer når ungdomsskoleelever får arbeide med fagspesifikke problemer i norsk på egen hånd. Problemet elevene møter og samtaler om er novellen «Brønnen» av Roy Jacobsen, en tekst som byr på litteraturfaglige utfordringer knyttet til form og innhold. Analysen gjennomføres i to steg. I første steg rettes oppmerksomheten mot timen og alle samtalene i klasserommet som fenomenologisk helhet, for å fange opp og formidle forskernes opplevelse av stemning og engasjement blant elevene. Deretter analyseres én av samtalene mer inngående som et kritisk case for å underbygge og validere den første analysen. Analysene gjøres i lys av James Paul Gees diskursanalytiske building tasks, med særlig interesse for tilskriving av signifikans – det vi vil kalle verdsetting. Analysen viser at elevene verdsetter å samtale om fagspesifikke problemer på egen hånd, og dette diskuteres i lys av James Paul Gees og Elisabeth Hayes’ læringsteori om affinitetsrom (2012).Nøkkelord: fagspesifikke problemer, affinitetsrom, fagspesifikk literacy-praksis, litteratursamtaler AbstractThis article explores what happens when pupils in lower secondary school work with subject-specific problems in the Norwegian subject by themselves. The problem that these students encounter and talk about, is the short story “Brønnen” by Roy Jacobsen. This short story is a text that offers literary challenges relating to both style and content. The analysis is conducted in two steps. First, the attention is drawn to the classroom and to all the conversations understood as a phenomenological whole. This is done in order to capture and convey the researchers' experience of mood and engagement among the students. Second, one of the conversations, seen as a critical case, is analysed in depth for the purpose of underpinning and validating the first analysis. This analysis is conducted in the light of James Paul Gee's discourse-analytical building tasks, paying particular attention to significance. The analysis shows that students appreciate being provided with opportunities to explore subject-specific problems by themselves. James Paul Gee’s and Elisabeth Hayes’ (2012) learning theory on affinity spaces provides the backdrop for the discussion of this finding.Keywords: subject-specific problems, affinity spaces, disciplinary literacy-practice, literary conversations

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

44

Redaktionen. "Sundhed og sygdom — sundhedsfremme og nedslidning på arbejdet". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, n.º 2 (1 de junio de 2008): 005–12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108680.

Texto completo

Resumen

Man kan blive syg af at arbejde-det er velkendt. Men kan man også blive sundere af at gå på arbejde? Det er på arbejdspladsen, at vi tilbringer en stor del af vores aktive hverdagsliv, så spørgsmålet er, om arbejdspladsen kan være sundhedsfremmende? Og hvad er sundhedsfremmende og sundhedsskadelige arbejdspladser i dag, hvor arbejdets trusler mod sundheden i vores del af verden handler mere og mere om stress, udbrændthed og psykisk nedslidning? Og hvor sundt er det at arbejde i sundhedssektoren, hvor man om noget sted burde have viden om sygdom og sundhed i arbejdet? Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Frem for at fokusere på forbindelsen mellem arbejdsmiljøet og de skadelige effekter på helbredet alene, ønsker vi at belyse både det sundhedsnedbrydende og det sundhedsfremmende ved arbejdet. Vægten i forhold til sundhed og sygdom har hidtil ligget på at undgå sygdom og skader gennem forbedringer af arbejdsmiljøet. I dette temanummer ønsker vi at inddrage andre perspektiver, som handler om det sunde i arbejdet og sunde livsprocesser i arbejdet hos de arbejdende. Det er en udfordring at fl ytte perspektivet fra det sundhedsnedbrydende til det sundhedsfremmende i arbejdet og arbejdspladserne. Forskningen i det, som kan kaldes sunde livsprocesser i arbejdslivet, kalder på andre perspektiver, for eksempel forskning i læring og organisationskultur, som sætter fokus på ressourcer, muligheder og kreativitet. Det er perspektiver som forsøger at se arbejdet ikke kun som forbrug og nedslidning af arbejdskraften, men som mulighed for livsudfoldelse, menneskelig udvikling, trivsel og sundhed. Et sådan skifte kræver, at arbejdet betragtes udfra et sundhedsbegreb, der er bredere end det medicinske sygdomsbegreb, der betragter sygdommen som adskilt fra den syge og dennes erfaringsverden-og fra et eventuelt 'sygt arbejde'. Et afsæt for forskningen i sundhed i arbejdet kan tages i hverdagslige sundhedsforståelser, selvom de ikke er tilstrækkelige i sig selv. Hverdagslige sundhedsforståelser indebærer, at sundhed ikke er absolut, men relativ i forhold til forskellige livsomstændigheder og livsstrategier. Sundhed og sygdom er subjektivt erfarede, tolkede og konstruerede tilstande og indgår i menneskers aktive håndtering af deres liv. Tværfaglig psykosocial og medicinsk forskning har i dag sat fokus herpå for eksempel i behandlingen af kræft. En hverdagslig sundhedsforståelse tager sit afsæt i menneskers bestræbelser på at skabe og konstruere deres egen sociale virkelighed, lige så meget som på at reproducere den. Hverdagslivet har mange aspekter af lyst og udfordringer samt krav og magt, hvori sundhed kun indgår som et delaspekt. Hverdagsforståelsen af sundhed, og det vil

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

45

Redaktionen. "Sundhed og sygdom — sundhedsfremme og nedslidning på arbejdet". Tidsskrift for Arbejdsliv 10, n.º 2 (1 de junio de 2008): 005–12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108681.

Texto completo

Resumen

Man kan blive syg af at arbejde-det er velkendt. Men kan man også blive sundere af at gå på arbejde? Det er på arbejdspladsen, at vi tilbringer en stor del af vores aktive hverdagsliv, så spørgsmålet er, om arbejdspladsen kan være sundhedsfremmende? Og hvad er sundhedsfremmende og sundhedsskadelige arbejdspladser i dag, hvor arbejdets trusler mod sundheden i vores del af verden handler mere og mere om stress, udbrændthed og psykisk nedslidning? Og hvor sundt er det at arbejde i sundhedssektoren, hvor man om noget sted burde have viden om sygdom og sundhed i arbejdet? Disse spørgsmål sætter vi fokus på i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Frem for at fokusere på forbindelsen mellem arbejdsmiljøet og de skadelige effekter på helbredet alene, ønsker vi at belyse både det sundhedsnedbrydende og det sundhedsfremmende ved arbejdet. Vægten i forhold til sundhed og sygdom har hidtil ligget på at undgå sygdom og skader gennem forbedringer af arbejdsmiljøet. I dette temanummer ønsker vi at inddrage andre perspektiver, som handler om det sunde i arbejdet og sunde livsprocesser i arbejdet hos de arbejdende. Det er en udfordring at fl ytte perspektivet fra det sundhedsnedbrydende til det sundhedsfremmende i arbejdet og arbejdspladserne. Forskningen i det, som kan kaldes sunde livsprocesser i arbejdslivet, kalder på andre perspektiver, for eksempel forskning i læring og organisationskultur, som sætter fokus på ressourcer, muligheder og kreativitet. Det er perspektiver som forsøger at se arbejdet ikke kun som forbrug og nedslidning af arbejdskraften, men som mulighed for livsudfoldelse, menneskelig udvikling, trivsel og sundhed. Et sådan skifte kræver, at arbejdet betragtes udfra et sundhedsbegreb, der er bredere end det medicinske sygdomsbegreb, der betragter sygdommen som adskilt fra den syge og dennes erfaringsverden-og fra et eventuelt 'sygt arbejde'. Et afsæt for forskningen i sundhed i arbejdet kan tages i hverdagslige sundhedsforståelser, selvom de ikke er tilstrækkelige i sig selv. Hverdagslige sundhedsforståelser indebærer, at sundhed ikke er absolut, men relativ i forhold til forskellige livsomstændigheder og livsstrategier. Sundhed og sygdom er subjektivt erfarede, tolkede og konstruerede tilstande og indgår i menneskers aktive håndtering af deres liv. Tværfaglig psykosocial og medicinsk forskning har i dag sat fokus herpå for eksempel i behandlingen af kræft. En hverdagslig sundhedsforståelse tager sit afsæt i menneskers bestræbelser på at skabe og konstruere deres egen sociale virkelighed, lige så meget som på at reproducere den. Hverdagslivet har mange aspekter af lyst og udfordringer samt krav og magt, hvori sundhed kun indgår som et delaspekt. Hverdagsforståelsen af sundhed, og det vil

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

46

Flognfeldt, Mona Evelyn. "Professional Feedback Loop: How Can Practising Teachers’ Reflection Inform English Language Teacher Education?" Acta Didactica Norge 10, n.º 2 (15 de abril de 2016): 252–70. http://dx.doi.org/10.5617/adno.2515.

Texto completo

Resumen

Denne artikkelen presenterer en studie av den type læring praktiserende engelsklærere i norsk grunnskole selv rapporterer etter et års videreutdanningsstudium i engelsk. Et pedagogisk utviklingsprosjekt på egen skole inngikk som en sentral del av studiet. Studien gir et innblikk i hvilke aspekter ved skolefaget engelsk som erfarne lærere definerer som hovedutfordringer i undervisningen og utbyttet de har hatt av prosjektene sine. Artikkelen bygger på data fra den kritiske refleksjonen som lærerne gir uttrykk for mot slutten av prosjektene sine. På bakgrunn av kvalitativ innholdsanalyse av prosjektrapportene identifiseres vesentlige felles språkdidaktiske elementer i lærernes konseptualisering av sin egen rolle og egne prioriteringer overfor elevenes læring. Denne typen lærerforskning kan få viktige følger for opplæringen i studiefaget engelsk i lærerutdanningen. Relevante forestillinger blant praktiserende lærere kan kanaliseres tilbake til lærerutdanningen for på den måten å mediere studentenes profesjonsforberedelse og deres framtidige arbeid som engelsklærere. Sentrale språkdidaktiske tema blir trukket fram, som i sin tur kan fungere som analytiske begreper og verktøy for engelskstudentene i forberedelsen til de komplekse praktiske utfordringer i klasserommet. Kontakt med denne typen forskning på egen undervisning som erfarne lærere har gjennomført med fokus på det de opplever som engelskfaglige utfordringer, kan hjelpe lærerstudentene til å knytte sammen teori og praksis og bidra til å senke deres affektive filter når de starter som lærere. Denne artikkelen munner ut i en diskusjon om hvilke former denne tilbakemeldingen fra praksisfeltet kan ta.Nøkkelord: utdanning av engelsklærere, profesjonsutvikling, læreres forskning, læreres læring, språkdidaktikkAbstractThis article presents a study of the learning reported by practising teachers of English in Norwegian primary and lower secondary schools. The teacher reports were in connection with a year’s further-education course in English, which included a pedagogical development project at their own school. This study provides insights into what aspects of the subject the practising teachers defined as their main instructional challenges in the classroom and what their main learning outcomes were. The data for this article are critical reflections articulated by the teachers at the end of their projects. Based on qualitative content analysis, I identified salient language-pedagogical features and commonalities in the teachers’ conceptualisations of their role and priorities with respect to student learning. This kind of language teacher research can have important implications for the way English is taught in initial teacher education. Relevant teacher cognitions can be channelled back to student teachers to mediate their professional preparation in the teacher education programme and their future work as English teachers. The central language-pedagogical issues identified in their research can be used as analytical and reflective tools for student teachers in their preparation for the complex practicalities of the classroom. Exploring the research that practising teachers have conducted into challenges they identified can help students connect theory with practice as well as contribute to lowering the affective filter of novice teachers. This article ends with a discussion of possible forms that this professional feedback loop can take.Keywords: english language teacher education, professional development, teacher research and development, teacher learning, language pedagogy

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

47

Krøjer, Jo, Steen Baagøe Nielsen y Kevin Mogensen. "Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed". Tidsskrift for Arbejdsliv 19, n.º 4 (1 de diciembre de 2017): 74–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i4.109053.

Texto completo

Resumen

Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

48

Knudsen, Heidi Hellerup, Louise May Svenningsen y Helle Svenningsen. "Alkohol og abstinenser på akutafdelingen - gør vi det godt nok?" Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 2, n.º 4 (5 de julio de 2019): 62–70. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v2i4.111196.

Texto completo

Resumen

Abstract: Baggrund: På akutafdelingen møder vi ofte patienter med et skadeligt alkoholforbrug. Behandlingen af deres abstinenser kan være kompliceret, og ikke ufarlig. Med baggrund i flere indberettede utilsigtede hændelser vedr. overdosering med Klopoxid, blev der i førsteforfatterens akutafdeling udarbejdet en instruks, der kunne støtte læger og sygeplejersker i behandling af alkoholabstinenser. Formål: Formålet med denne artikel er, at føre læseren igennem vores studie og tydeliggøre vigtige resultater. Desuden ønsker vi at inspirere til tværfaglig refleksion i egen klinisk praksis. Metode: Ved hjælp af metodetriangulering blev data fra audit af 10 konsekutive udvalgte journaler og 27 spørgeskemaer udfyldt af afdelingens sygeplejersker sammenholdt og analyseret vha. statistik og indholdsanalyse. Resultat:Resultaterne viste tydelig diskrepans mellem sygeplejerskernes opfattelser af egen praksis og reel klinisk praksis. Ingen journaler opfyldte alle de målte indikatorer, og opfyldelsen af de enkelte indikatorer var meget svingende. Sygeplejerskerne italesatte instruksen som tvetydig og mangelfuld på flere områder, men også som et vigtigt redskab i deres daglige arbejde. Konklusion:Behandling af abstinenser hos den alkoholafhængige patient er vanskelig og var særdeles mangelfuld i de 10 analyserede journaler. Sygeplejerskerne opfattede primært instruksen positivt, men dette modsvarede ikke resultaterne fra auditten. Abstract: Background:In the emergency department, we often meet patients with harmful alcohol consumption. The treatment of their withdrawal symptoms can be complicated and harmful to the patients. Based on several reported unintended accidents regarding overdose with Chlordiazepoxid, first writer's emergency department made an instruction to support doctors and nurses in the treatment of alcoholic withdrawal symptoms. Aim:The aim of this article is to guide the reader through our study and clarify important results. In addition, we want to inspire to interdisciplinary reflection in the readers clinical practice. Method:We compared data from audit of 10 consecutive selected journals and 27 questionnaires completed by the department's nurses by using method triangulation analyzed statistically and by content analysis. Result:The results clearly demonstrated discrepancy between nurses' perceptions of their own practice and data from the audit. No records met all the measured indicators, and the performance of the individual indicators was very fluctuating. Nurses described the instruction as ambiguous and inadequate in several areas, but also as an important tool in their daily work. Conclusion:Treatment of withdrawal symptoms in the alcohol dependent patient is difficult and was particularly inadequate in the 10 analyzed records. Nurses primarily perceived the instruction positively, but this did not match the results of the audit.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

49

Elvebakk, Lisbeth y Evy Jøsok. "“Et bra prosjekt som har gjort meg til en bedre skriver”– arbeid med skrivestrategier i videregående skole". Acta Didactica Norge 11, n.º 1 (14 de febrero de 2017): 8. http://dx.doi.org/10.5617/adno.4025.

Texto completo

Resumen

Temaet for denne artikkelen er skriveopplæring i videregående skole. Artikkelen studerer en intervensjon med eksplisitt skriveopplæring og innføring av skrive¬ramme. Intensjonen har vært å se hvordan lærere kan samarbeide om skrive¬opplæringen på tvers av fag, og hvordan femavsnittsmetoden fungerer som redskap og strategi i opplæringen. Vi har primært vært interesserte i elevenes tanker om skriveopplæring og egen skrivekompetanse, og dette ser vi i sammen¬heng med hvordan faglærerne opplever å samarbeide på tvers av fagene. Data¬materialet vårt er observasjoner og spørreundersøkelser i etterkant av inter¬vensjonen. Analysen viser i hovedsak at elevene opplever at de har hatt nytte av femavsnittsmetoden, og at de ser stor verdi i at lærerne i ulike fag bruker en noenlunde lik tilnærming til skrivingen. Det kommer også fram at elevene finner det utfordrende å skrive gode fagtekster. Svarene fra lærerne peker i samme retning. Lærerne oppfatter at felles satsing på skriving er nyttig, og de fram¬hever verdien av lærersamarbeidet på tvers av fagene. Et interessant funn er at arbeidet med skriverammer har satt i gang betydningsfulle samtaler rundt skriving og tekstkompetanse både i kollegiet og i klasserommene.Nøkkelord: skolebasert arbeid med skriving, eksplisitt skriveopplæring, skrive-rammer, femavsnittsmetodenAbstractThe subject of this article is discursive writing. The article studies an inter-vention focusing on explicit teaching and implementation of writing frames in upper secondary school. The aim is to investigate the students’ perspectives regarding the teaching and their evaluation of writing competencies. These results are analysed in connection with the teachers’ experiences from teacher learning groups across disciplines. Our data are based on observations and surveys from both students and teachers. The results show that in general, the students have benefited from explicit teaching and a common approach across the disciplines. However, they also report on the difficulties regarding dis-cursive writing. The results for the teachers are similar. In addition, they report that teachers’ learning communities are valuable. The most interesting finding of this study was that the explicit teaching initiated meaningful discussion concerning learning and student writing.Keywords: teacher learning communities, explicit teaching, writing frames, five paragraph essays

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

50

Andersen, Lars Bo. "Styrket feedback gennem studerendes selvevaluering". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 11, n.º 21 (3 de octubre de 2016): 9–20. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v11i21.23228.

Texto completo

Resumen

Studerende er ofte utilfredse med såvel kvaliteten som kvantiteten af feedback på skriftligt arbejde. Ligeledes kan det som underviser være svært at afgive feedback, der tager udgangspunkt i de studerendes respektive læringssituationer, hvis man ikke har andet afsæt end opgavetekster. Denne artikel beskriver derfor to eksperimenter med brug af selvevaluering som kvalificerende mellemled i ekstern feedback på skriveøvelser. Eksperimenternes formål er at styrke den formative læring ved skriftligt arbejde. I det første eksperiment bestod feedbacken af underviser-feedback, mens det andet eksperiment indebar peer-feedback og fælles feedback. I begge tilfælde blev selvevalueringen foretaget med udgangspunkt i en kriteriebaseret retteguide. Eksperimenterne medførte, at den eksterne feedback blev målrettet og kvalificeret i forhold til den enkelte studerende, mens selve skriveprocessen mod forventning kun blev påvirket i mindre grad. Endelig blev den formative læring bedst styrket hos de studerende, der i forvejen var engageret i egen læring. En medvirkende årsag hertil var, at nogle studerende oplevede retteguiden som irrelevant eller svært tilgængelig. Students are often dissatisfied with both the quality and quantity of the feedback they receive on their written work. Furthermore, teachers may find it difficult to provide feedback relevant to the learning situation of individual students solely on the basis of written papers. Consequently, this article describes two experiments with students' self-assessments as a qualifying mediator for external feedback. The purpose of the experiments is to improve the formative learning from written papers. The first experiment used self-assessment to mediate individual feedback from the lecturer whereas the second experiment made use of peer-feedback in groups followed by general feedback from the lecturer. In both cases self-assessment was conducted using a criteria based scoring guide. The experiments revealed that self-assessment strengthens external feedback through shared and explicit criteria while also making it specific to individual students. However, contrary to expectations, self-assessment influenced the writing process itself to a lesser extent. Finally, formative learning through self-assessment was most evident with students already actively engaged with their own learning, while some of the other students perceived the scoring guide as irrelevant and inaccessible.

Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Artículos de revistas sobre el tema "Eget arbete"

Crea una cita precisa en los estilos APA, MLA, Chicago, Harvard y otros