Bibliografías temáticas / Filosoffer / Artículos de revistas
Siga este enlace para ver otros tipos de publicaciones sobre el tema: Filosoffer.

Artículos de revistas sobre el tema "Filosoffer"

Autor: Grafiati
Publicado: 28 de julio de 2024
Última modificación: 31 de julio de 2025

Crea una cita precisa en los estilos APA, MLA, Chicago, Harvard y otros

Elija tipo de fuente:

Consulte los 50 mejores artículos de revistas para su investigación sobre el tema "Filosoffer".

Junto a cada fuente en la lista de referencias hay un botón "Agregar a la bibliografía". Pulsa este botón, y generaremos automáticamente la referencia bibliográfica para la obra elegida en el estilo de cita que necesites: APA, MLA, Harvard, Vancouver, Chicago, etc.

También puede descargar el texto completo de la publicación académica en formato pdf y leer en línea su resumen siempre que esté disponible en los metadatos.

Explore artículos de revistas sobre una amplia variedad de disciplinas y organice su bibliografía correctamente.

1

Hansen, Oskar Borgmann. "Om den filosofiske trætheds overvindelse og dens overvindelse." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 15 (February 9, 2018): 122–25. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i15.103590.

Texto completo
Resumen
Som bekendt mente Platon, at hvis samfundet skulle blive retfærdigt, måtte enten kongerne blive filosoffer eller filosofferne gøres til konger. Han ville vel have haft en tilsvarende opfattelse, om han havde levet i vore dage, blot havde han snarere talt om statsministre end om konger.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
2

Henrik Kogh, Carl. "FILOSOFFER PÅ KRIGSSTIEN." Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 31 (January 1, 1992): 113. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v31i1.40962.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
3

Andersen, Svend. ""Veritativ væren" - en Heideggersk unode hos E. Tugendhat." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 26 (February 4, 2018): 15–22. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i26.103825.

Texto completo
Resumen
Et af den analytiske filosofis yndlingseksempler, når det gælder begrebsforplumring, er Heidegger. Ikke kun for logiske positivister som Carnap, men også for senere analytiske filosoffer med et mere nuanceret syn på sproget står Heidegger som skræmmebilledet på, hvor galt det kan gå, hvis man hengiver sig til etymologi og sprogmagi i stedet for begrebsanalyse. Hvis det sker, at angelsaksiske filosoffer tager Heidegger til sig, kan man være temmelig sikker på, at de samme filosoffer tager afsked med analytisk filosofi. Et repræsentativt eksempel kunne være Richard Rorty.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
4

Kemp, Peter. "Tekst og handling." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 10 (January 31, 2018): 114–23. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i10.103490.

Texto completo
Resumen
Fransk filosofi har hævdet sig stærkt i dette århundrede. Så­ledes har en hel generation af franske filosoffer vakt interna­tional opmærksomhed i årerie efter 2. verdenskrig. Sartre og Merleau-Ponty blev kendt uden for fagfilosofiske kredse allere­de i slutningen af 40erne. Michel Foucault og Jacques Derrida slog igennem i 60erne. Mange andre franske filosoffer har spillet en betydelig rolle i kulturdebatten i de sidste 40 år.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
5

Badiou, Alain. "Manifest for filosofien." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 17 (February 1, 2018): 19–29. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i17.103629.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
6

Faye, Jan. "Niels Bohr og den filosofiske debat." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 21 (February 3, 2018): 9–18. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i21.103728.

Texto completo
Resumen
Danmark har kun fostret ganske få betydningsfulde filosoffer, og blot Kierke­gaard har fået plads blandt verdens største. Angående hans originalitet og særpræg hersker der i dag ikke den mindste tvivl.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
7

Brügger, Niels. "’Eksistentialisme er individualisme’ – om Alain Renauts kritik af Sartre." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 23 (February 3, 2018): 117–34. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i23.103769.

Texto completo
Resumen
Filosofi, humanisme og individualisme I 1977 vendte en række yngre marxister og maoister sig mod deres teoretiske ophav. Resultatet blev 'de nye filosoffer', blandt andre Jean-Marie Benoist, An­dre Glucksmann og Bernard-Henri Levy.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
8

Rasmussen, Stig Alstrup. "Metafysikkens sprogfilosofiske grundlag." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 25 (February 4, 2018): 7–24. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i25.103801.

Texto completo
Resumen
Den engelske filosof Michael Dummett (f. 1925) - indtil for nylig Wykeham Professor ved New College, University of Oxford - har over en periode på måske 25 år været blandt de toneangivende filosoffer i den analytiske tradition.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
9

Sejten, Anne Elisabeth. "At gentænke det politiske over Kant." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 9 (February 9, 2018): 59–75. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i9.103476.

Texto completo
Resumen
Kant er en af de helt store. Derom har der næppe hersket tvivl blandt franske filosoffer. Således har Kant f.eks. ikke været offer for samme misbilligelse som den, der ofte har været Hegel-læsningens skæbne i Frankrig.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
10

Frandsen, Finn. "Svækkelse af ontologien." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 6 (January 30, 2018): 78–82. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i6.103430.

Texto completo
Resumen
Il pensiero debole er italiensk og betyder den "svage tænkning". Dette i første omgang overraskende udtryk prydede titelbladet på en antologi, redigeret af to italienske filosoffer ( Gianni Vattimo og Pier Aldo Rovatti), som Garzanti-forlaget sendte på gaden i efteråret 1983.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
11

Deledalle, Gérad. "Peirce og den amerikanske filosofi." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 16 (February 1, 2018): 43–55. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103608.

Texto completo
Resumen
USA har frembragt to store filosoffer: den ene, Charles S. Peirce, er filosoffernes filosof, den anden, John Dewey, er menigmands filosof. John Dewey, der fulgte Peirces timer på John Hopkins i 1882-84, fik rent umiddelbart praktisk taget intet ud af Peirces undervisningl.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
12

Egholm, Jesper. "Øko-sofi – om Michel Serres og Naturpagten." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 21 (February 3, 2018): 75–102. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i21.103732.

Texto completo
Resumen
Den radikale økologi Den franske videnskabshistoriker og filosof Michel Serres og dennes økolo­giske traktat Naturpagten (1990), der er udkommet på dansk dette efterår, er blandt de filosoffer og skrifter, der i Luc Ferrys Den nye økologiske orden (1992) kritiseres for deres økologiske synspunkter.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
13

Vejleskov, Hans. "STOR HUMOR – Livsanskuelse. Modent personlighedstræk. Social kognition." Psyke & Logos 26, no. 2 (2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8233.

Texto completo
Resumen
Efter en kort omtale af hovedsynspunkter vedrørende begrebet humor i filosofien og i nyere psykologi redegøres for Kierkegaards og Høffdings synspunkter, der – i modsætning til gængs humorpsykologi – koncentrerer sig om humor som ikke blot et personlighedstræk, men som en livsholdning. Herefter drejer artiklen sig om, hvorvidt dette kan inspirere til en mere nuanceret opfattelse af humor hos »almindelige« børn, unge og voksne (i modsætning til Kierkegaards undtagelser og avancerede filosoffer som Høffding), en opfattelse, der knytter visse former for humor til veludviklet social kognition og p
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
14

Schmidt, Lars-Henrik. "At tænke på de aktuelle grænser." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 9 (February 9, 2018): 112–20. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i9.103478.

Texto completo
Resumen
Hos filosoffer, idehistorikere og andre intellektuelle, som ser en opgave i at deltage i den såkaldte offentlige debat, sker der en betænkelig professionalisering. Humanistiske videnskabsmænd stil­ler deres ekspertise til rådighed og besvarer spørgsmål om værdi­er og grænser. I et forsøg på at belyse hvad der sker her og nu, kan det måske være nyttigt at se på et herostratisk berømt svar på et spørgsmål stillet til den lærde offentlighed.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
15

Vesterager, Mette. "Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi." Psyke & Logos 43, no. 1 (2022): 110–26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i1.133889.

Texto completo
Resumen
Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragtermennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter meningstår over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler ihøjere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket somgrundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og somlægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssigebetingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt harundersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består afarbejde, fremstilling og handling. Hun beskriv
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
16

Widding, Astrid Söderbergh. "Filmretorik og den internationale politik." MedieKultur: Journal of media and communication research 21, no. 38 (2005): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i38.1274.

Texto completo
Resumen
Med baggrund i de seneste års krigs- og terrorhandlinger – Afghanistan, Irak, den 11. september – reflekterer forfatteren over forholdet mellem krig, tilskuer, medier og forestillinger om virkeligheden. Forholdet mellem medier og virkelighed tenderer ifølge forfatteren mod at smelte sammen i en gennemmedieret kultur, hvor fremstillingsformer fra for eksempel film kan anvendes til at formidle faktiske begivenheder. Forfatterens blik på mediekulturen tager afsæt i flere aktuelle udgivelser fra postmodernis- mens centrale filosoffer, blandt andet Jean Baudrillard og Paul Virilio. Denne artikel er
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
17

Harste, Gorm. "INDIVIDET I KONTRAKTSAMFUNDET – Samfundets individualisering af borgeren." Psyke & Logos 25, no. 2 (2004): 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8681.

Texto completo
Resumen
Artiklen analyserer, hvorledes individualisering foregår i moderne samfund. Artiklen beskriver den målestok, der blev sat for private og offentlige udviklinger i moderne individualitet i slutningen af oplysningstiden hos filosoffer som Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. På den baggrund undersøges nyere udviklinger i identitetsdannelse og personlighedsudvikling. Specielt fokuseres på forsøg på at skabe en type sociale kontrakter i forholdet mellem sociale systemer og individer, hvad enten der er tale om velfærdssystemer, opdragelses- og uddannelsessystemer, eller organisationssystemer. Ind
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
18

Beck Holm, Andreas. "Spinoza og Rousseau: Tendenser og modtendenser i tidlig demokratiteori." Res Cogitans 15, no. 1 (2021): 43–59. http://dx.doi.org/10.7146/rc.15130557.

Texto completo
Resumen
Demokratibegrebet er i de senere år blevet nytænkt på forskellig vis af teoretikere som eksempelvis Jacques Rancière (1999, 2005) og Chantal Mouffe (2000). Karakteristisk for først og fremmest Rancières arbejde med begrebet er, at han kombinerer radikal og original nytænkning af dets semantik med inspirationen fra klassisk filosofi, først og fremmest Platon. I Rancières perspektiv har Platon netop (i modsætning til moderne demokratiteori) forstået, at demokrati tværtimod at være en styreform er det anarki, ethvert styre søger at fortrænge – det er netop derfor, han er antidemokrat.
 Det e
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
19

Rasborg, Klaus. "Samfundstanker i en pandemitid." Dansk Sociologi 32, no. 2 (2022): 57–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6726.

Texto completo
Resumen
I efterhånden mere end et år har vi måttet leve med en radikalt forandret virkelighed forårsaget af en usynlig virus, der angiveligt sprang fra flagermus til menneske i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Som en steppebrand spredte den sig ikke blot til Europa, men til den ganske verden. I løbet af et splitsekund blev også det ellers på mange måder relativt trygge danske velfærdssamfund forvandlet til et »pandemisk samfund« i noget nær undtagelsestilstand. Få havde set det komme, og endnu færre var, og er, i stand til at sige med sikkerhed, hvor længe det vil vare endnu. Økonomernes rolle
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
20

Frandsen, Martin Severin, Pelle Korsbæk Sørensen, Magnus Paulsen Hansen, and Nicole Thualagant. "De la justification 30 år efter: En kortlægning af udbredelse og anvendelser." Dansk Sociologi 32, no. 2 (2022): 9–31. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6724.

Texto completo
Resumen
Det er nu 30 år siden, at Luc Boltanski og Laurent Thévenot (B&T) for alvor præsenterede sig på den bredere sociologiske scene med deres fælles værk De la justification (DJ) (1991), som i dag fremstår som en af sociologiens nyklassikere. Analyserammen i DJ har vist sig særdeles sejlivet og har sat ringe i vandet, så også filosoffer, politologer, økonomer, geografer og historikere har taget den op til debat – og ikke mindst brugt den enten i dens oprindelige form eller i teoriudviklende arbejde. Formålet med artiklen er at kortlægge de mest fremtrædende internationale debatter samt se på an
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
21

Stránský, Jiří. "Platón a Popper aneb Kritika jedné slavné kritiky." FILOSOFIE DNES 5, no. 2 (2014): 3–25. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v5i2.148.

Texto completo
Resumen
Cílem této studie je představení základních tezí sociálně-politické filosofie Karla Raimunda Poppera (jak je zachycena zejména v dílech Bída historicismu a Otevřená společnost a její nepřátelé) a dále kritické zhodnocení aplikace těchto tezí při výkladu Platónovy filosofie. Je probíráno zejména Popperovo obvinění Platóna z tzv. „biologického historicismu“, dále jeho označení platónské teorie spravedlnosti jako „totalitní“ a v neposlední řadě jeho interpretace dialogu Ústava jakožto Platónova „politického programu“ určeného k přímé implementaci v praxi vyvoleným filosofem-králem. V druhé polovi
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
22

Stránský, Jiří. "Platón a Popper aneb Kritika jedné slavné kritiky." FILOSOFIE DNES 5, no. 2 (2014): 3–25. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v5i2.365.

Texto completo
Resumen
Cílem této studie je představení základních tezí sociálně-politické filosofie Karla Raimunda Poppera (jak je zachycena zejména v dílech Bída historicismu a Otevřená společnost a její nepřátelé) a dále kritické zhodnocení aplikace těchto tezí při výkladu Platónovy filosofie. Je probíráno zejména Popperovo obvinění Platóna z tzv. „biologického historicismu“, dále jeho označení platónské teorie spravedlnosti jako „totalitní“ a v neposlední řadě jeho interpretace dialogu Ústava jakožto Platónova „politického programu“ určeného k přímé implementaci v praxi vyvoleným filosofem-králem. V druhé polovi
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
23

Bernal Escalante, Rodolfo. "La relevancia del cultivo de la filosofía en la formación humanista del profesional." DOCERE, no. 6 (July 6, 2012): 11–14. http://dx.doi.org/10.33064/2012docere62425.

Texto completo
Resumen
Cuando nos preguntamos qué es la filosofía, ya estamos hablando de filosofía y estamos haciendo filosofía. Intentar obtener una respuesta unívoca a esta pregunta resulta prácticamente imposible, precisamente porque filosofar consiste en cuestionar, no tanto en responder, es decir, “la respuesta sólo puede ser una respuesta filosofante, una respuesta que, en tanto respuesta, filosofe en sí misma” (Heidegger, 2004: 51).En lo que posiblemente se podría estar de acuerdo es en el punto de partida del filosofar. Dicho comienzo es el asombro, es ese afán de sacar de las sobras aquello que nos admira
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
24

Andkjær Olsen, Ole, and Benny Karpatschof. "INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OM DET ONDE I PSYKOLOGIEN." Psyke & Logos 24, no. 1 (2003): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8612.

Texto completo
Resumen
Temaet, det onde, har i de senere år haft en voldsom opblomstring, som det kan konstateres i mængden af bogudgivelser, kunstudstillinger, temaseminarer, debatindlæg m.m. En væsentlig del af forklaringen skal nok findes i bestemte træk i samfundsudviklingen. Mens den kolde krig resulterede i en temmelig statisk polaritet mellem indbyrdes komplementære fjendebilleder, hvor det nærmest var en dårlig kliché at kalde modparten for ond, har den nye verdensorden efter jerntæppet sat processer i skred, som uafladeligt minder os om, at det menneskelige potentiale for ondskab ikke findes så langt under
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
25

Brinkmann, Svend, and Jytte Susanne Bang. "Indledning." Psyke & Logos 33, no. 1 (2012): 2. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8770.

Texto completo
Resumen
Både psykologien specifikt og samfundsvidenskaberne mere generelt gennemgår i disse år, hvad nogle iagttagere har beskrevet som en affektiv vending. Efter årtier, hvor kognitivistiske tilgange har domineret på måder, der ofte har gjort affekt, følelser og emotioner til sekundære fænomener, er emotioner tilbage i centrum af den psykologiske videnskab. Der opstår således nye videnskabelige tidsskrifter og håndbøger dedikeret til studiet af emotioner. Der bør rettelig tales om en genopdagelse af emotionernes betydning for menneskers liv, idet psykologer som Freud og før ham filosoffer gående tilb
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
26

Vintges, Karen. "De nieuwe filosofes. Ervaringen en werk van vrouwen in de Nederlandse academische filosofie sinds de jaren tachtig." Historica | tijdschrift voor gendergeschiedenis 48, no. 1 (2025): 10–16. https://doi.org/10.21827/historica.48.1.10-16.

Texto completo
Resumen
Hoe gaven in de jaren tachtig en negentig door het feminisme gevormde vrouwen die promoveerden en aanstellingen kregen aan de filosofische faculteiten in Nederland vorm aan hun werk? Hoe zagen de intellectuele trajecten eruit van deze generatie, die zichzelf moest uitvinden en ‘denken’ en die daarmee werkte ‘aan de grenzen’ van de academische filosofische discipline? Aan de hand van interviews met een vijftal filosofes worden hun ervaringen en bijdragen thematisch besproken. Kritisch als zij waren ten aanzien van een type filosofie dat vasthield aan tijdloze essenties, hebben zij de discipline
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
27

Bank, Mads, Dorthe Staunæs, Sverre Raffnsøe, Thomas Szulevicz, Iram Khawaja, and Dorte Kousholt. "Affirmativ kritik: Håb og begejstring, uhygge og vrede." Nordiske Udkast 48, no. 1 (2020): 40–64. http://dx.doi.org/10.7146/nu.v48i1.141706.

Texto completo
Resumen

 
 
 
 I denne rundbordssamtale, diskuterer vi forskellige former for kritik, historisk og aktuelt. Vi diskuterer, hvordan kritik er blevet noget uomgængeligt og allestedsnærværende, og hvilken problemer- og udfordringer det stiller til en kritisk praksis i dag. Vi skitserer to arketypiske kritikformer, som vi benævner som negativ og affirmativ kritik. Den negative kritik kan karakteriseres ved at afsløre, afdække og kritisere det bestående. Denne kritikform er væsentlig og afgørende både i samfundet og akademisk praksis. Vi diskuterer, hvordan en sådan negativ kritik d
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
28

Hebbrecht, Marc. "Narcisme als maatschappelijk fenomeen." Tijdschrift voor Psychoanalyse & haar toepassingen 30, no. 4 (2024): 252–54. https://doi.org/10.5553/pa/259027332024030004012.

Texto completo
Resumen
Narcisme als maatschappelijk fenomeen Narcisme is een begrip waarmee psychoanalytici en psychoanalytische therapeuten vertrouwd zijn. Het draagt vele betekenissen in zich die soms volledig het tegengestelde kunnen betekenen. De auteur van het boek Narcisme — Over vrijwillige onderwerping benadert narcisme als een maatschappelijk fenomeen en vindt haar inspiratie bij filosofen zoals Althusser, Hegel, Foucault, Spinoza en La Boétie. Met uitzondering van de narcismestudie van Freud uit 1914, is haar denken weinig beïnvloed door latere psychoanalytische opvattingen over het narcisme, zoals van Koh
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
29

Diesfeldt, Han. "De MAARzegger in hersenland: Tussen wijsheid en wetenschap." Tijdschrift voor Neuropsychologie 20, no. 1 (2025): 71–73. https://doi.org/10.5553/np/187113912025020001007.

Texto completo
Resumen
De MAARzegger in hersenland: Tussen wijsheid en wetenschap Met de licht mysterieuze titel van zijn nieuwste boek voert Kees Brunia ons mee naar de filosofie en de neurowetenschap. Filosofie omdat filosofen het nu eenmaal niet kunnen laten om vragen te stellen of tegenwerpingen te maken, ook in 'hersenland', het domein van de neurowetenschap. Kees Brunia is als geen ander op beide terreinen kind aan huis. In de beginjaren van mijn studie psychologie aan de Universiteit van Utrecht leerde ik Brunia kennen als de bezielende docent van een vak waarvan ik als aankomend student geen idee had dat het
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
30

Nilsen, Fredrik. "Sofie Charlotte av Preussen og kvinners handlingsrom i filosofien." Nordlit, no. 50 (December 16, 2022): 96–108. http://dx.doi.org/10.7557/13.6534.

Texto completo
Resumen
Hvilket handlingsrom har kvinner hatt i filosofien? I artikkelen benytter jeg Sofie Charlotte av Preussen som eksempel for å drøfte dette spørsmålet. Kvinner har tradisjonelt ikke hatt samme forutsetninger som menn til å skrive filosofi og publisere verk. Av denne grunn har de gjerne blitt neglisjerte eller helt ekskluderte fra tradisjonell filosofihistorie. Likevel har flere av dem spilt viktige roller som samtalepartnere og korrespondenter for kanoniserte mannlige filosofer, en rolle de i heller liten grad har blitt anerkjent for. Både gjennom samtaler og korrespondanse bidro Sofie Charlotte
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
31

Grelland, Hans Herlof. "Filosofer om angst." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 9, no. 02 (2012): 100–109. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2012-02-02.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
32

Paleček, Martin. "Filosofie a filosofie (společenských) věd?" FILOSOFIE DNES 1, no. 2 (2009): 87–96. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v1i2.283.

Texto completo
Resumen
Je-li nějaký filozof dotázán známými či přáteli na to, čím se profesně zabývá, a odpoví-li po pravdě, často se rozhostí rozpačité ticho. Je sice mnoho oborů, o kterých má laická veřejnost – použijeme-li tento výraz – jen mlhavou představu, avšak snad žádná disciplína nepůsobí tak vágně, jako filozofie. Domnívám se, že důvodem je to, že pojem filozofie skutečně vágní je a že pod pojmem filozofie často rozumíme natolik odlišné činnosti a přístupy, že zahrnout je pod společný pojem lze jen velmi těžko. Ve svém příspěvku se nejprve pokusím naznačit, v čem je starší chápání filozofie jako činnosti
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
33

Paleček, Martin. "Filosofie a filosofie (společenských) věd?" FILOSOFIE DNES 1, no. 2 (2009): 87–96. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v1i2.12.

Texto completo
Resumen
Je-li nějaký filozof dotázán známými či přáteli na to, čím se profesně zabývá, a odpoví-li po pravdě, často se rozhostí rozpačité ticho. Je sice mnoho oborů, o kterých má laická veřejnost – použijeme-li tento výraz – jen mlhavou představu, avšak snad žádná disciplína nepůsobí tak vágně, jako filozofie. Domnívám se, že důvodem je to, že pojem filozofie skutečně vágní je a že pod pojmem filozofie často rozumíme natolik odlišné činnosti a přístupy, že zahrnout je pod společný pojem lze jen velmi těžko. Ve svém příspěvku se nejprve pokusím naznačit, v čem je starší chápání filozofie jako činnosti
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
34

Redaktionen. "Unge og arbejdsliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108581.

Texto completo
Resumen
Unge og deres arbejdsliv er et tilbagevendende politisk tema, især når det gælder den politiske interesse i det arbejdsliv, som man ønsker, at unge skal kvalifi cere sig til. Det umiddelbare indtryk den politiske de bat efterlader, er, at unge vælger langsomt, urealistisk og-derfor-selvoptaget i stedet for at tage deres samfundsansvar på sig og hurtigt vælge et fag/uddannelse, der er brug for på offentlige og private arbejdspladser. Efter den nuværende politiske dagsorden betyder det, at unge skal vælge at kva lificere sig til jobs i fx sundhedssektoren og IT-branchen frem for at satse på at b
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
35

Albinus, Lars. "Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 71 (August 19, 2021): 7–37. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i71.128259.

Texto completo
Resumen
English abstract: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
36

Albinus, Lars. "Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 71 (December 16, 2020): 1–31. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v71i0.123486.

Texto completo
Resumen
Lars Albinus
 ENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion t
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
37

Hobza, Pavel. "Filosofie a politika v počátcích filosofie." Aither 2, no. 3 (2010): 127–35. http://dx.doi.org/10.5507/aither.2010.008.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
38

Bovbjerg, Anne Kirstine. "AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland." Psyke & Logos 22, no. 1 (2001): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8517.

Texto completo
Resumen
I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gå
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
39

de Been, Wouter. "Willem Witteveen, De wet als kunstwerk: Een andere filosofie van het recht. Hoe de filosofen onze wetgevers de maat nemen." Netherlands Journal of Legal Philosophy 45, no. 1 (2016): 85–88. http://dx.doi.org/10.5553/njlp/.000041.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
40

Znoj, Milan. "The history of philosophy as philosophy in the work of Milan Sobotka." Filosofický časopis 72, no. 2 (2024): 345–54. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2024.2r.345.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
41

Dyčková, Alžběta. "Lyrická filosofie." Filosofický časopis 70, no. 1 (2022): 157–73. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2022.1r.157.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
42

Adorno, Theodor W. "Aktualita filosofie." REFLEXE 2024, no. 66 (2024): 157–70. http://dx.doi.org/10.14712/25337637.2024.27.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
43

Dubbeld, Lynsey. "Empirische filosofie." Krisis 6, no. 4 (2005): 91–94. http://dx.doi.org/10.1347/kris.6.4.91.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
44

Olivier, Abraham. "Filosofie met die liggaam?—Oor filosofie van beweging." South African Journal of Philosophy 18, no. 4 (1999): 370–89. http://dx.doi.org/10.1080/02580136.1999.10878195.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
45

Kirchner, Renato. "INTRODUÇÃO À FILOSOFIA ENQUANTO BUSCA PELA ESSÊNCIA DO HOMEM." PÓLEMOS – Revista de Estudantes de Filosofia da Universidade de Brasília 3, no. 6 (2015): 17–30. http://dx.doi.org/10.26512/pl.v3i6.11648.

Texto completo
Resumen
Este artigo tem por objetivo provocar uma reflexão a respeito do modo mais apropriado de nos introduzirmos ou sermos introduzidos na filosofia. O direcionamento adotado provém do modo de pensar – sempre original e, por isso mesmo, provocativo – do filósofo e pensador Martin Heidegger. Nesse sentido, serão desenvolvidos os seguintes tópicos: filosofar como saltar, filosofar como interessar-se, filosofar como filosofar, objetivando alcançar uma compreensão do filosofar enquanto busca pela essência do homem.
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
46

Bjerkeset, Ole Andreas. "Filosofer om religion. Emmanuel Levinas." Kirke og Kultur 110, no. 01 (2005): 103–8. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2005-01-13.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
47

Volkovskyj, Volodymyr, and Roman Samčuk. "Philosophy after Bucha." Filosofický časopis 72, no. 2 (2024): 315–28. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2024.2r.315.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
48

Bosteels, Bruno. "Gjendrivelsen av filosofien." Agora 28, no. 04 (2010): 48–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2010-04-05.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
49

Hvidsten, Andreas Holmedahl. "Fløgstad og filosofien." Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 04 (2016): 345–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3053-2016-04-08.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
50

Hvidsten, Andreas Holmedahl. "Fløgstad og filosofien." Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 04 (2016): 345–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-1781-2016-04-08.

Texto completo
Los estilos APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.
También puede estar interesado en las bibliografías sobre el tema "Filosoffer" para otros tipos de fuentes:
Tesis Libros
Ofrecemos descuentos en todos los planes premium para autores cuyas obras están incluidas en selecciones literarias temáticas. ¡Contáctenos para obtener un código promocional único!

Pasar a la bibliografía