Articles de revues : « Teorier »

1

Kringlen, Einar. « Vage teorier ». Tidsskrift for Den norske legeforening 134, n^o 16 (2014) : 1591. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0653.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

2

Kristensen, Susanne Annikki. « Formale lingvistiske teorier ». NyS, Nydanske Sprogstudier 1, n^o 52-53 (15 décembre 2017) : 79. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.102676.

Texte intégral

Résumé :

Denne artikel opstiller ikke i første omgang et modsætningsforhold mellem en formel/formal og en funktionel sprogbeskrivelse, som lingvister ellers ynder. Derimod opstilles et modsætningsforhold mellem det deskriptive og det formale, og det forudsættes, at de generative og (en del af) de funktionelle sprogbeskrivelser har grund i formale teorier. Dernæst behandles fire internationalt etablerede teorier, nemlig Chomskys generativisme, Lexical-Functional Grammar og Functional Grammar, suppleret med teoretiske tanker fra Functional Syntax, med særlig henblik på teoriernes syn på transitivitet. Målet er at afklare, hvad der er af forskelle og ligheder mellem de generative og funktionelle teorier om syntaks.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

3

Hansen, Gerhard Armauer. « Teorier om arv ». Naturen 128, n^o 0403 (12 août 2004) : 107–19. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2004-0403-02.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

4

Thorkildsen, Tarjei. « Teorier om tariffavtalens ettervirkning ». Arbeidsrett 16, n^o 02 (4 décembre 2019) : 261–88. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3088-2019-02-03.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

5

KLITGAARD, VIBEKE. « Fænomenologiske teorier om skizofreni ». Nordisk Psykologi 41, n^o 1 (janvier 1989) : 61–67. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1989.10636957.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

6

Nielsen, Harriet Bjerrum. « Totalteorier og andre teorier ». Tidsskrift for kjønnsforskning 34, n^o 03 (1 novembre 2010) : 250–53. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1781-2010-03-06.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

7

Knutsen, Henning. « Teorier forgår. Verden består. » Naturen 136, n^o 01 (16 février 2012) : 45–47. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2012-01-07.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

8

Fabian, Louise, Anne Engelst Nørgaard et Bjarke Skærlund Risager. « Protestens taktikker, traditioner og teorier : ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n^o 71 (1 juin 2015) : 7–27. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107305.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

9

Reitan, Rolf. « Teorier om dufortællinger : En blindgyde ? » K&K - Kultur og Klasse 39, n^o 112 (25 décembre 2011) : 107–32. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v39i112.15747.

Texte intégral

Résumé :

THEORIZING SECOND-PERSON NARRATIVES: A BACKWATER PROJECT? | In this paper Rolf Reitan proposes a closer look at three very different perspectives on second person narrative: Brian Richardson, Irene Kacandes, and Monika Fludernik have been classical references for some time, but they have never, according to Reitan, been seriously discussed. The paper begins by examining Kacandes’ intriguing concept of ‘radical narrative apostrophe’, and then discusses the three authors’ very different typological proposals. Borrowing Richardson’s idea of a Standard Form of second person narration, it returns to Butor’s La Modification to investigate the question of address (a pivotal question in Fludernik’s articles), which then leads to a strict definition of a prototypical “genre” of Standard Form narratives. Passing through conceptual landscapes of fiction, apostrophe, and postmodernism, some tricky questions concerning selfaddress,and some of Margolin’s analytic formulas, are considered. At last, by way of proposing a much needed subdivision of the Standard Form, Reitan discusses the strange narrating voice in La modification: not a narratorial voice, but a readerly voice created in the author’s writing.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

10

Dige Pedersen, Jørgen. « John Degnbol Martinussen, Samfund, stat og marked. En kritisk gennemgang af teorier om udvikling i den 3. verden, København : Mellemfolkeligt Samvirke 1994, 453 s.j kr. 195,00. John Degnbol Martinussen, Teorier om samfund og udvikling i den 3. verden, Købe ». Politica 26, n^o 4 (1 janvier 1994) : 493. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i4.67885.

Texte intégral

Résumé :

John Degnbol Martinussen, Samfund, stat og marked. En kritisk gennemgang af teorier om udvikling i den 3. verden, København: Mellemfolkeligt Samvirke 1994, 453 s.j kr. 195,00. John Degnbol Martinussen, Teorier om samfund og udvikling i den 3. verden, København: Mellemfolkeligt Samvirke 1994, 156 s., kr. 95,00.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

11

Jensen, Hans Siggaard. « Pædagogikken i videnskabernes mosaik ». Studier i Pædagogisk Filosofi 8, n^o 2 (24 juin 2020) : 80–94. http://dx.doi.org/10.7146/spf.v8i2.110509.

Texte intégral

Résumé :

En analyse af de videns- og forskningsformer der bestemmer pædagogikens karakter. Der sondres mellem tre 1. forskning om hver der virker, 2. forskning med henblik på at forklare og forstå - dvs. udvikle teorier og 3. forskning der søger anvendelse af teorier i et nødvendigt samspil med filosofisk antropologi og etik.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

12

Smári, Jakob. « Kognitiva teorier om obsessive-kompulsiv symptomatologi ». Nordisk Psykologi 53, n^o 1 (janvier 2001) : 19–26. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.2001.11863984.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

13

Krøjer, Jo, Niels Christian Mossfeldt Nickelsen et Katia Dupret Søndergaard. « Teknologier i arbejdslivet og teorier herom ». Tidsskrift for Arbejdsliv 14, n^o 3 (1 septembre 2012) : 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i3.108911.

Texte intégral

Résumé :

F orskningen i arbejdsliv og organisationer har siden Taylor og Ford været optaget af, hvordan man anvender teknologi, og hvorledes teknologier influerer på menneskers arbejdsliv, organisering og effektivitet. Teknologi er således et centralt element for arbejdslivsforskningen. Det er derfor oplagt for Tidsskrift for Arbejdsliv at stille skarpt på, hvorledes teknologi kan forstås og udforskes, og her står nyere teoridannelser som STS (Science- and Technology Studies) og ANT (Aktør-Netværk Teori) centralt. Dette temanummer af tidsskriftet har derfor disse teorier og deres anvendelse i studier af arbejdsliv som tema. I den såkaldte STS-tradition har man igennem 30-40 år på sociologisk, antropologisk og socialpsykologisk grundlag forsøgt at begrebsliggøre samspillet mellem teknologi, videnskab og samfund. STS udgør ikke et klart teoretisk perspektiv, men nærmere en række metodisk orienterede tilgange, som på forskellig vis og med forskellig vægtning lader sig inspirere af relationel filosofi (fx James 1909/1996 og Bergson 1946). På den

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

14

Magelssen, Morten. « To teorier om fosterets moralske status ». Norsk filosofisk tidsskrift 46, n^o 03 (4 novembre 2011) : 199–209. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2901-2011-03-04.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

15

Nicolaisen, Tove. « Religionenes kunst i klasserom og hellige rom ». Prismet 72, n^o 2 (22 juin 2021) : 119–34. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8882.

Texte intégral

Résumé :

Møter med religionenes kunst i klasserom og i hellige rom har potensiale til å utvide studenters og elevers læringsrom; komplekse erfaringer kan være gevinsten. Artikkelen utforsker ulike innfallsvinkler til møtene, og hvordan læringsrommet kan forstås på forskjellige måter. Jeg diskuterer begreper og teorier som kan brukes i undervisning: teorier om rom, om normalitetskonstruksjoner, om tolkning av kunst og om kunstens påvirkningskraft. Nøkkelord: religionenes kunst, hellige rom, hindutempel, moské, ekskursjoner, læringsrom, religions- og livssynsundervisning

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

16

Nielsen, Birgitte Lund. « Anmeldelse af : "Teorier i det naturvetenskapliga klassrummet" ». Nordic Studies in Science Education 9, n^o 1 (25 avril 2013) : 91–93. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.604.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

17

Kristiansen, Søren. « Teorier om autismens ætiologi—et historisk overblik ». Nordisk Psykologi 50, n^o 3 (janvier 1998) : 191–215. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1998.11863925.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

18

Lange, Jon. « TEORIER OCH SYNSÄTT I PSYKIATRISK-PSYKOLOGISK VERKSAMHET ». Scandinavian Psychoanalytic Review 9, n^o 2 (janvier 1986) : 163–64. http://dx.doi.org/10.1080/01062301.1986.10592486.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

19

Brunsson, Karin. « Teori som verktyg ». Samfundslederskab i Skandinavien 36, n^o 1 (17 février 2021) : 52–58. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v36i1.6168.

Texte intégral

Résumé :

I en nyutkommen antologi beskrivs sexton teorier och perspektiv som företagsekonomer har använt sig av. Utgångspunkten är att teorier är verktyg, som alla studenter och blivande forskare behöver. Det gäller bara att välja. Synsättet tycks inspirerat av allmänna föreställningar om management och chefers beslutsfattande. Men läroböckernas föreskrifter och modeller är sällan tillämpliga i praktiken. Av både chefer och forskare krävs flexibilitet och kreativitet. Verktyg kan begränsa lika mycket som de underlättar. Vad händer om företagsekonomer överger sin devota inställning till teori och i stället ägnar sig åt angelägna organisations- och samhällsproblem?

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

20

Puđak, Mirna. « Doprinos Mary Parker Follett teoriji organizacije i menadžmenta ». Hrvatska i komparativna javna uprava 17, n^o 2 (27 juin 2017) : 217–36. http://dx.doi.org/10.31297/hkju.17.2.4.

Texte intégral

Résumé :

U ovom se radu prikazuje teorija Mary Parker Follett, inovativne autorice s početka 20. stoljeća, te se analizira njezin doprinos teoriji organizacije i menadžmenta. Njezina izvorna djela najprije se prikazuju kroz pregled ključnih tema o kojima je pisala, a potom se njezina teorija analizira s različitih aspekata. Istražuje se odnos teorije M. P. Follett prema drugim teorijama organizacije, počevši s klasičnom teorijom organizacije kojoj kronološki pripada, a nastavlja se usporedbom sa školom ljudskih odnosa i teorijom sustava, koje su joj sadržajno mnogo bliže. Zatim se razmatraju mogući razlozi neprihvaćenosti njezine teorije tijekom 20. stoljeća i sporadičnog interesa koji je za nju postojao. Usto, razmatraju se kritike upućene njezinoj teoriji, kao i njezini nedostaci. Na kraju, istražuje se širina utjecaja teorije M. P. Follett na modernu teoriju organizacije i menadžmenta i ocjenjuje se njezina relevantnost za organizacije danas.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

21

Jung, Dietrich. « The Formation of Modern Muslim Subjectivities : Research Project and Analytical Strategy ». Tidsskrift for Islamforskning 11, n^o 1 (19 décembre 2017) : 11. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v11i1.102870.

Texte intégral

Résumé :

This article introduces research questions, theoretical premises and analytical tools on which the Modern Muslim Subjectivities Project (MMSP) builds. The project takes its point of departure in sociological theories on the formation of modern forms of subjectivity and applies these to the Muslim world. The present article discusses three theories in particular: Theories on multiple modernities, theories on successive modernities and post-structuralist approaches to the formation of modern subjectivities. The hypothesis of the project – and thereby the hypothesis of the present article – is that the mentioned so-called “Western” theories can be used in our analyses and understanding of the modern Muslim world as well. The article presents this argument in three steps and illustrates the theoretical discussions with examples from the different subprojects carried out within the shared frame of the MMSP.Denne artikel præsenterer de forskningsspørgsmål, teoretiske præmisser og analytiske redskaber, som The Modern Muslim Subjectivities Project (MMSP) bygger på. Projektet tager udgangspunkt i sociologiske teorier om dannelsen af moderne former for subjektivitet og anvender dem i forhold til den muslimske verden. Nærværende artikel diskuterer især tre teoretiske kilder: teorier om mangfoldige moderniteter (multiple modernities), teorier om fortløbende moderniteter (successive modernities) og poststrukturalistiske tilgange til dannelse af moderne subjektiviteter. Projektets og dermed også artiklens hypotese er, at disse såkaldte “vestlige” teorier også kan bruges i vores forståelse af den moderne muslimske verden. Artiklen fremlægger dette argument i tre trin og illustrerer de teoretiske diskussioner med eksempler fra de forskellige delprojekter, som bliver gennemført inden for den fælles forskningsramme i MMSP.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

22

Jorfeldt, Av Ingrid. « Könsvariabeln i vårdteorierna En textanalys av fem teorier ». Nordic Journal of Nursing Research 12, n^o 2 (juin 1992) : 19–23. http://dx.doi.org/10.1177/010740839201200205.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

23

Olsen, Kasper Nefer. « Udenfor paradigmerne – kort introduktion til René Thoms teorier ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n^o 5 (30 janvier 2018) : 28–30. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i5.103414.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

24

Olesen-Bagneux, Ole. « Da biblioteket blev til arkitektur : En diskussion af to teorier om antikkens biblioteksarkitektur ». Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, n^o 2 (22 mars 2017) : 5–15. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i2.26043.

Texte intégral

Résumé :

Man ved ikke særlig meget om antikkens biblioteker. Skriftlige fragmenter, bygningsrester og andre arkæologiske kilder, som billeder og skriveudstyr, udgør summen man kan forske i og konkludere ud fra. Først i det 20. århundrede har man fået tilstrækkeligt med kildermateriale til at teoretisere om antikkens biblioteker, og to sådanne teorier diskuteres i denne artikel. Den ene teori, fremsat af Lionel Casson, omhandler bibliotekets indre rum, hvorimod den anden teori, fremsat af Gaëlle Coqueugniot, omhandler bibliotekets ydre fremtoning, som en arkitektonisk helhed. Efter at hver af teorierne er blevet præsenteret og diskuteret, betragtes de under ét, hvilket muliggør en diskussion af tilblivelsen af biblioteket som arkitektur. Biblioteksarkitekturen opstod ikke parallelt med udviklingen af biblioteket som samling af litteratur - snarere tværtimod.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

25

Vinther Larsen, Mette, et Charlotte Øland Madsen. « Det samfundsnyttige landbrug : Nye bæredygtige forretningsmodeller for landbrug i Danmark ». Samfundslederskab i Skandinavien 35, n^o 5 (18 octobre 2020) : 365–79. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i5.6084.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel udfoldes en ny strømning indenfor økonomisk tænkning og teori. Baseret på bæredygtige og systemteoretiske tilgange udfordres de klassiske økonomiske teorier og giver nye måder for ledere at arbejde innovativt med bæredygtige forretningsmodeller. Formålet med artiklen er at udfolde, hvordan bæredygtig økonomisk teori kombineret med teorier om innovation af bæredygtige forretningsmodeller kan sætte spørgsmålstegn ved de taget-for-givet forestillinger om økonomisk styring, der præger beslutningsprocesserne i danske virksomheder. Gennem to cases undersøges og eksemplificeres der muligheder og begrænsninger for at skabe bæredygtige forretningsmodeller. Artiklen tager udgangspunkt i projektet ”Det samfundsnyttige landbrug”, der har sat fokus på at udvikle nye forretningsmodeller for økologisk landbrug i Danmark.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

26

Nygård, Mette. « Ny rammeplan for barnehagen : prosess og produkt sett i lys av Bernsteins teorier ». BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, n^o 1 (15 juin 2018) : 69–80. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i1.2571.

Texte intégral

Résumé :

Tittelen på denne prøveforelesningen er Ny rammeplan for barnehagen. Prosess og produkt sett i lys av Bernsteins teorier. Dette er et tema som kan gripes an på flere måter og med mange ulike perspektiver. Produkt og prosess kan defineres på ulike måter, og det finnes ulike tolkninger av og innfallsvinkler til Basil Bernsteins teorier. For å avgrense prosessen og tiden frem mot ny rammeplan, har jeg valgt å starte med Meld. St. 19 Tid for lek og læring – Bedre innhold i barnehagen, som ble utgitt i 2016. Denne stortingsmeldingen skulle lede frem mot en ny rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver. Da denne stortingsmeldingen ble gitt ut, tok debatten om ny rammeplan og barnehagens innhold til for alvor.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

27

Ejrnæs, Anders. « Rammes indvandrere hårdere af den økonomiske krise ? » Tidsskrift for Arbejdsliv 14, n^o 1 (1 mars 2012) : 56–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i1.108901.

Texte intégral

Résumé :

Rammer lavkonjunkturen etniske minoritetsgrupper hårdere endetniske danskere? Traditionelle teorier om den etniske opdeling på arbejdsmarkedet sandsynliggør, at indvandrere bliver ramt hårdere af en lavkonjunktur endetniske danskere på grund af deres placering i arbejdsmarkedets randområder. Artiklens empiri viser, at faldet i indvandreres beskæftigelse sammenlignet med danskeres er mindre markant end gængse teorier forudsiger. Artiklen viser samtidig, at indvandrere generelt har sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter afskedigelse end danskere. Tendensen ser dog ikke ud til at blive mere udpræget under lavkonjunkturen. Et centralt argument i artiklen er, at den etniske opdeling på arbejdsmarkedet ikke beror på en høj risiko for afskedigelse, men derimod på dårlige muligheder for hurtigt at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet efter afskedigelse.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

28

Engerer, Volkmar. « Faglig vs. informationsrelateret læring ». Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, n^o 2 (22 mars 2017) : 47–57. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i2.26046.

Texte intégral

Résumé :

Integrative elementer i fænomenografiske, sociokulturelle og diskursanalytiske teorier om informationskompetence.I foreliggende artikel tages der udgangspunkt i teoretiske forsøg på at karakterisere forholdet mellem disciplinær-universitetsbaseret og informationsrelateret læring (informationskompetence). Der skelnes mellem (1) generisk-disciplinuafhængige, (2) disciplinrelaterede og (3) integrative tilgange til at modellere forholdet mellem informationsbrug og faglige læringsaktiviteter. Sidstnævnte integrative tilgang forener faglig og informationsrelateret læring i en kohærent og meningsgivende proces og repræsenterer derfor den foretrukne måde hvorpå man når frem til en syntese af universitets- og biblioteksbaserede læreprocesser. Integrative tilgange beskrives vha. to analytiske integrative kendetegn (situation og individets erfaring/koncepter) og undersøges i tre grupper af teorier, som alle sigter mod overvindelse af det generiske paradigme i informationskompetenceforskningen (fænomenografiske, sociokulturel-praksisteoretiske og diskursanalytiske tilgange, herunder Kritisk pædagogik). Det viser sig, at disse tre teoretiske grupperinger repræsenterer integrative kriterier i forskellig grad, med fænomenografien som "mest integrerende" (realiserer begge kriterier), og diskursteorien som mindst, fordi den, idet der abstraheres både fra den aktuelle situations indlejring og individets (skiftende) erfaringer med fænomener, ikke har fokus på nogle af kriterierne. Sociokulturelle teorier befinder sig i midten, idet individets erfaring af informationskompetence nedtones i forhold til fænomenografien, mens en stærk fokus på situationelle elementer bibeholdes. Artiklen slutter med nogle praktiske konsekvenser af et "integrativt informationskompetencebegreb" for bibliotekernes undervisningstiltag i informationskompetence.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

29

Helland, Hans Petter. « Fortid eller framtid ? (Lingvistisk) kompetansebygging i fremmedspråksfagene ». Acta Didactica Norge 8, n^o 2 (23 septembre 2014) : 9. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1132.

Texte intégral

Résumé :

Hvilken plass har grammatikk i moderne fremmedspråksundervisning? Vi tar utgangspunkt i Læreplanen i fremmedspråk fra Kunnskapsløftet 2006 og diskuterer de tre hovedområdene med vekt på Kommunikasjon. På grunnlag av Heimark (2013) ser vi på hvilket syn fremmedspråkslærere tillegger grammatikken i en moderne praktisk-kommunikativ tilnærming. Deretter presiserer vi hva slags (implisitt) definisjon av grammatikk-termen lærerne legger til grunn. To varianter (svak og sterk) av det kommunikative paradigmet undersøkes og vi viser hvordan form-komponenter har fått en gjenvunnet plass i nyere teorier med et ganske nytt innhold. Deretter ser vi på grammatikk-termen i lys av teorier om mellomspråk (eller interlanguage). Resultatet vi kommer fram til er en ny retning for fremmedspråksundervisning som integrerer elementer fra lingvistisk teori, innlæringsteorier og didaktisk teori.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

30

Petersen, Karin Anna. « Ligheder og forskelle i nyere teorier om praktikernes erkendelsesgrundlag ». Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 2 (25 août 2020) : e3123. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v2i0.3123.

Texte intégral

Résumé :

Artiklen er opbygget omkring forskellige teoretiske positioner om den praktiske erkendelse. Det empiriske afsæt er den kliniske sygepleje og den modsvarende teoretiske uddannelse, sådan som denne konkret materialiserer sig i et moderne samfund, hvor refleksivitet er et manifest krav. Det erkendelsesteoretiske spørgsmål vedrører imidlertid alle praktikere: Hvad er det praktikeren bruger af sig selv, når han udøver sin praksis? Og hvor kommer det fra?

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

31

Nordentoft, Christine. « IR-forskningstraditioner belyst ud fra Winograd og Flores' teorier ». Biblioteksarbejde, n^o 54/55 (15 décembre 2017) : 77–98. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i54/55.102693.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

32

Hviid Jacobsen, Michael. « Den nye "socialhumaniora" - tværdisciplinære teorier om mennesker og samfund ». Dansk Sociologi 13, n^o 2 (3 avril 2006) : 103–8. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v13i2.490.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

33

Bang, Tor. « Øyvind Ihlen : PR & ; strategisk kommunikasjon. Teorier og fagidentitet ». Norsk medietidsskrift 21, n^o 01 (10 mars 2014) : 76–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-2014-01-07.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

34

Schreiber, Trine. « Informationskompetence : Set ud fra to forskellige praksisteorier ». Dansk Biblioteksforskning 7, n^o 2/3 (24 octobre 2011) : 95–107. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v7i2/3.97388.

Texte intégral

Résumé :

I de senere år er praksisteorier blevet anvendt indenfor undersøgelser og analyser af informationskompetence. Teorierne er dog indbyrdes forskellige og vil derfor have forskellige implikationer for analyser af informationskompetence. Det er artiklens formål at sammenligne to praksisteorier, nemlig Theodore Schatzki ́s og Etienne Wenger ́s teorier med hensyn til hvad de indebærer for et emne som informationskompetence. De to tilgange har en del fælles træk men har også mange forskelle. Artiklen konkluderer at Schatzki ́s tilgang indebærer at man kan tale om såvel en informationspraksis som en informationskompetencepraksis. Kompetence og dermed informationskompetence kan ikke betragtes isoleret, men skal ses i sammenhæng med øvrige elementer i definitionen af en social praksis. Denne praksis indgår samtidig i et net af mange praksisser. Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være hvordan en informationspraksis kan opretholdes eller transformeres gennem netop dens sammenkædning med andre praksisser. Wenger ́s tilgang betyder derimod at man kan tale om et praksisfællesskabs kompetencesystem. På baggrund af en meningsforhandling udvikler praksisfællesskabet sitkompetencesystem og herunder dets informationskompetencesystem. Dette kan dog i f.eks. en organisation udfordres af andre værdier og dermed få vanskeligt ved at blive anerkendt som kompetencer.Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være den forskellighed og eventuelle konflikt, der kan være mellem praksisfællesskabets læreprocesser og kompetencesystem og de kravsom f.eks. den omkringliggende organisation opstiller. Artiklen konkluderer at det for begge teorier er vanskeligt at planlægge en ændring i en informationspraksis eller i et informationskompetencesystem. Forandringer er nemlig konstitueret af enten netværket af praksisser eller af praksisfællesskabets meningsforhandlinger.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

35

Fruergaard Keyes, Janne. « Byens hemmelige huse - latriner fra vikingetid og middelalder ». Kulturstudier 7, n^o 2 (21 décembre 2016) : 05. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i2.25017.

Texte intégral

Résumé :

Formålet med artiklen er at sætte fokus på forholdet til kroppen, tabu og renlighed ud fra kendskabet til vikingetids- og middelalderlatriner og at efterprøve fortærskede teorier om, at man skulle have gået rundt i sit eget skidt.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

36

Ilje-Lien, Johanne. « «Det der er ikke representativt for en barnehagehverdag» – en utforsking av forskeren som konstruktør av «utopiske» undersøkelsessituasjoner ». Forskning og Forandring 3, n^o 1 (28 août 2020) : 112–31. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.1840.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikkelen undersøker forfatteren potensialer og etiske utfordringer knyttet til det å skreddersy optimale undersøkelsessituasjoner i barnehageforskning. Artikkelen tar utgangspunkt i en estetikkbasert undersøkelse i tre barnehager, hvor iscenesettelse av rom og materialer var planlagt som estetisk impuls for tre ansatte og et lite utvalg barns formgivende utforsking. Forholdet forsker–deltaker undersøkes med bakgrunn i en av deltakernes uttalte frustrasjon over hvordan rammevilkårene for samspill i undersøkelsessituasjonene sto i kontrast til den barnehagehverdagen han praktiserte i. Ved å tenke med psykolingvisten Julia Kristevas teorier om den Fremmede, det semiotiske og abjeksjon utforsker artikkelforfatteren forholdet mellom deltakernes frustrasjon over de metodiske valgene og forskerens egne reaksjoner på disse. Intensjonen med artikkelen er å drøfte hvilke implikasjoner Kristevas teorier kan ha for hvordan vi forstår de etiske og affektive virkningene av forskeren som endringsagent gjennom pedagogisk forskning.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

37

Bornedahl, Peter. « Habermas mellem moderne og postmoderne fornuft ». Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, n^o 6 (30 janvier 2018) : 50–64. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i6.103428.

Texte intégral

Résumé :

Postmodernitetens paradigme Passiviteten i genkomsttænkningen, fataliteten i værens-filosofien eller ikke-mundaniteten i skrift-tænkningen er tre store filosofiske eksempler på teorier som har resigneret overfor realiteten, og som ikke har den politiske omvæltning eller reformation på programmet.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

38

Nicolaisen, Tove. « Religionenes kunst i klasserom og hellige rom ». Prismet 72, n^o 2 (18 juin 2021) : 119–34. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8848.

Texte intégral

Résumé :

Møter med religionenes kunst i klasserom og i hellige rom har potensiale til å utvide studenters og elevers læringsrom; komplekse erfaringer kan være gevinsten. Artikkelen utforsker ulike innfallsvinkler til møtene, og hvordan læringsrommet kan forstås på forskjellige måter. Jeg diskuterer begreper og teorier som kan brukes i undervisning: teorier om rom, om normalitetskonstruksjoner, om tolkning av kunst og om kunstens påvirkningskraft. Nøkkelord: religionenes kunst, hellige rom, hindutempel, moské, ekskursjoner, læringsrom, religions- og livssynsundervisning Abstract Encounters with the art of the religions in classrooms and in sacred rooms have the potential to extend students’ and pupils’ rooms of learning, as these encounters can contribute to complex experiences. The article explores various perspectives on the encounters and different ways to understand the rooms of learning. I discuss concepts and theories that can be used in education: theories about space, about normality constructs, and about the interpretation and impact of art.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

39

Sandvik, Berit Andersen. « Latours teorier som metaperspektiv på debatten om evidensbasering i helsefag ». Nordic Journal of Nursing Research 33, n^o 2 (juin 2013) : 45–47. http://dx.doi.org/10.1177/010740831303300211.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

40

Sjøgren, Søren. « Krigsførelsens Kredsløb i et videnskabsteoretisk perspektiv – teorier, modeller og virkelighed ». Scandinavian Journal of Military Studies 3, n^o 1 (2020) : 223–38. http://dx.doi.org/10.31374/sjms.77.

Texte intégral

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

41

Bonde, Lars Ole. « "Det man hører, er man selv" - musik og identitet set gennem musikforskningens briller ». Kulturstudier 6, n^o 2 (21 novembre 2015) : 9. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i2.22579.

Texte intégral

Résumé :

<p>”Det man hører, er man selv” er Danmarks Radios P3s yderst velkendte slogan. Det dukkede op i begyndelsen af (20)00’erne som opfindsom og populær afspejling af en moderne forståelse af den rolle musik og medieforbrug spiller for den voksne dansker. Denne artikel handler ikke om P3 som musikkanal, men går bag om det populære slogan og undersøger hvordan musik og identitet spiller sammen. Hvilke (musik)psykologiske teorier belyser musikkens rolle i identitetsdannelsen? Hvordan forskes der i emnet, og hvilke resultater kan der peges på? Forskningen dokumenterer bl.a., at musik bruges aktivt af mange mennesker som en ressource til at konstruere selv-identitet og gruppe-identitet, og til at skabe, opretholde og regulere en mangfoldighed af følelser. Denne oversigtsartikel giver via præsentation af udvalgte teorier og konkrete undersøgelser en bred introduktion til emnet og viser, hvordan musikforskere gennem arbejde med interviews, dagbøger og (musikalske) selvbiografier samt feltarbejde kan beskrive musik som en ofte meget vigtig brik i identitetsdannelsen.</p>

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

42

Alberg Peters, Rikke, et Keld Skovmand. « At blive til som lærer og gøre det usynlige synligt ». Studier i læreruddannelse og -profession 6, n^o 1 (29 juin 2021) : 113–34. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v6i1.127790.

Texte intégral

Résumé :

Artiklen er en empirisk undersøgelse af, hvordan brugen af kritisk diskursanalyse i arbejdet med bachelorprojektet i læreruddannelsen muliggør en særlig dannelse til lærer gennem opøvelse og kultivering af kritiske kompetencer. Med artiklen ønsker vi at komme bagom generaliserende forståelser af teori i læreruddannelsen og sætt er derfor fokus på, hvordan de studerende konkret har arbejdet med bestemte nøglebegreber i relation til deres undervisningsfag. Formålet er at undersøge, hvordan lærerstuderende opfatt er og bruger diskursanalyse, hvordan teorien spiller sammen med andre teorier, og hvilken betydning diskursanalysen har for de studerendes forståelse af det grundskolefag og den praksis, deres opgave rett er sig imod. Analysen af fi re bachelorprojekter og fi re interviews viser, at diskursanalysen har et særligt potentiale i forhold til at myndiggøre de studerende, fordi de som (kommende) lærere får kompetencer til at kaste et kritisk blik på de magtforhold, der styrer praksis, og derved skaber sig handlefrihed inden for de institutionaliserederammer, lærere er underlagt.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

43

Povlsen, Karen Klitgaard. « Smag, livsstil og madmagasiner ». MedieKultur : Journal of media and communication research 23, n^o 42 (24 avril 2007) : 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v23i42.365.

Texte intégral

Résumé :

Madmagasiner er som andre specialmagasiner i vækst. Med udgangspunkt i en tekstanalyse af de to nyeste danske madmagasiner Spis Bedre og Gastro problematiseres enkle livsstilsmodeller. Både Bourdieus klassiske distinktioner af smag og afsmag som udtryk for økonomisk og kulturel kapital og senmoderne teorier om eklekticister, der kombinerer smagskategorier på tværs (’omnivores’) synes at gøre sig gældende. Mens Bourdieu har blik for klasse og køn, spiller disse faste kategorier ikke nogen særlig rolle for omnivore-teorierne. Analysen af de to danske madmagasiner viser, at Bourdieus distinktioner og den segmenttænkning, der baserer sig på dem, stadig gælder for det enkelte medie, der lægger op til traditionelle distinktioner. Men en sådan forståelse er for snæver: De mange magasiner tilbyder hver sin optik til hver sin tid – tilsammen peger de på eksistensen af en omnivore-læser, der kombinerer sit medieforbrug og sine smagsdistinktioner på kryds og tværs.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

44

Volenec, Veno. « Optimalnosna teorija u fonologiji (2. dio) ». Croatica et Slavica Iadertina 2, n^o 12 (30 mars 2017) : 447. http://dx.doi.org/10.15291/csi.1134.

Texte intégral

Résumé :

Ovaj članak uvod je u optimalnosnu teoriju i u načela njezine primjene ufonologiji. Optimalnosna teorija (OT) naziv je za teoriju jezika koja se zasniva na interakciji univerzalnih, prekršivih i rangiranih jezičnih ograničenja. Osnovna je ideja optimalnosne teorije da su površinski jezični oblici rezultat razrješavanja konfliktnih zahtjeva kojeim nameću dvije vrste ograničenja: ograničenja vjernosti koja zahtijevaju da površinski oblici budu što sličniji temeljnima te ograničenja obilježenosti koja zahtijevaju da površinski oblici budu što jednostavniji, prirodniji,prototipniji, odnosno što manje obilježeni. Jezični je oblik koji najbolje zadovoljava takva konfliktna ograničenja optimalan. U radu se prikazuju četiri područja. Prvo, optimalnosnu teoriju dovodi se u relaciju s ranijim generativnim modelima te se ističu određeni značajni fonološki problemi, kao što su duplikacija i urote, koji su doveli do preispitivanja derivacijske generativne fonologije i do osnutka fonologije zasnovane na ograničenjima. Drugo, obrazlaže se ustroj gramatike u optimalnosnoj teoriji i definiraju se ključni OT pojmovi kao što su optimalnost, ograničenja, evaluacija i obilježenost. Treće, načela OT gramatike primjenjuju se na raznolik skup segmentnih fonoloških alternacija kao što su jednačenja, ispadanja i umetanja. Četvrto, razmatraju se suprasegmentni procesi kao što su tonske alternacije i sinkope uzrokovane ritmom i prikazuje se njihova analiza u sklopu optimalnosne teorije. Optimalnosna teorija posljednjih je dvadesetak godina dominantan deskriptivni model u svjetskoj fonologiji, a ovim ju radom nastojimo približiti i hrvatskomu jezikoslovlju.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

45

Volenec, Veno. « Optimalnosna teorija u fonologiji (1. dio) ». Croatica et Slavica Iadertina 11, n^o 11 (7 février 2017) : 333. http://dx.doi.org/10.15291/csi.773.

Texte intégral

Résumé :

Ovaj članak uvod je u optimalnosnu teoriju i u načela njezine primjene u fonologiji. Optimalnosna teorija (OT) naziv je za teoriju jezika koja se zasniva na interakciji univerzalnih, prekršivih i rangiranih jezičnih ograničenja. Osnovna je ideja optimalnosne teorije da su površinski jezični oblici rezultat razrješavanja konfliktnih zahtjeva kojeim nameću dvije vrste ograničenja: ograničenja vjernosti koja zahtijevaju da površinski oblici budu što sličniji temeljnima te ograničenja obilježenosti koja zahtijevaju da površinski oblici budu što jednostavniji, prirodniji, prototipniji, odnosno što manje obilježeni. Jezični je oblik koji najbolje zadovoljava takva konfliktna ograničenja optimalan. U radu se prikazuju četiri područja. Prvo, optimalnosnu teoriju dovodi se u relaciju s ranijim generativnim modelima te se ističu određeni značajni fonološki problemi, kao što su duplikacija i urote, koji su doveli do preispitivanja derivacijske generativne fonologije i do osnutka fonologije zasnovane na ograničenjima. Drugo, obrazlaže se ustroj gramatike u optimalnosnoj teoriji i definiraju se ključni OT pojmovi kao što su optimalnost, ograničenja, evaluacija i obilježenost. Treće, načela OT gramatike primjenjuju se na raznolik skup segmentnih fonoloških alternacija kao što su jednačenja, ispadanja i umetanja. Četvrto, razmatraju se suprasegmentni procesi kao što su tonske alternacije i sinkope uzrokovane ritmom i prikazuje se njihova analiza u sklopu optimalnosne teorije. Optimalnosna teorija posljednjih je dvadesetak godina dominantan deskriptivni model u svjetskoj fonologiji, a ovim ju radom nastojimo približiti i hrvatskomu jezikoslovlju.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

46

Westerlund, Stina, et Marcus Samuelsson. « Lära sig att stå ut ». Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 21, n^o 3 (22 juin 2021) : 63–77. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4218.

Texte intégral

Résumé :

Denna artikels tänkbara svar på frågan varför vi har slöjd i den svenska grundskolan är förankrat i teorier om motstånd (Senneth, 2008) och teorier om kommunikation och ledarskap (Hamre m.fl., 2013). Svaret pekar på en potential knuten till att lärare i slöjd medvetet leder elever till motstånd i slöjdundervisningen och stannar hos dem under motstånd genom att erbjuda både krav och stöd. Utifrån en re-analys av tidigare insamlade videoobservationer beskrivs tre lärare, i olika slöjdgrupper, som förhåller sig på skilda sätt till en av sina elever som möter externt eller skapar internt motstånd i pågående slöjdarbete. Analysen syftar till fördjupad förståelse av hur elevers möte med motstånd uppstår och hur detta kan relateras till lärares förhållningssätt. De tre lärarna har delvis olika sätt att leda undervisning och att erbjuda sina elever mer eller mindre emotionellt stöd, organisatoriskt stöd och stöd för lärandet. Genom sina olika sätt att förhålla sig till, arbeta med och språkliggöra motståndet gör deras elever olika erfarenheter av möten med motstånd i skolslöjd. Keywords: Motstånd, Emotionellt stöd, Lärande stöd, Organisatoriskt stöd, Didaktiskt ledarskap, Re-analys

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

47

Løngreen, Hanne. « Kulturimperialismens nye ansigt. Mediestrømmen i den 3. verden ». MedieKultur : Journal of media and communication research 3, n^o 5 (25 août 1987) : 14. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v3i5.734.

Texte intégral

Résumé :

I denne artikel diskuterer Hanne Løngreen hvorvidt man kan anvende de gængse medie- og kulturimperialisme teorier på mediekulturer og medieforhold i den 3. verden. Undersøgelser over medieforhold i Asien og Afrika viser nem- lig at den amerikansk dominerede globale mediestrøm møder modstand fra nationale mediekulturer eller fra en national medie- og kulturpolitik, der prioriterer programtyper af ikke-underholdende karakter.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

48

Frandsen, Kirsten, et Hanne Bruun. « Mediegenre, identifikation og reception ». MedieKultur : Journal of media and communication research 21, n^o 38 (5 septembre 2005) : 11. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i38.1275.

Texte intégral

Résumé :

I artiklen sætter forfatterne fokus på forholdet mellem personer, der ser på personer i tv. Udgangspunktet er receptionsanalysen og den motiva- tion for tv-sening, der er forbundet med, at tv-seere relaterer sig til og identificerer sig med personer, der optræder på tv (tv-værter, medvir- kende osv.). Med afsæt i en funktionsorienteret definition af genrebe- grebet (forskellige genrer etablerer forskellige forventninger, indlevel- ser osv. hos modtageren) gennemgår forfatterne forskellige teoretiske positioner, der hver især byder på forskellige forestillinger om forholdet (medie-)tekst og modtageren. Det drejer sig om psykosemiotik,kogniti- onsteori, parasocial interaktionsteori, mikrosociologisk medieteori og spilteori, som alle har et mere eller mindre eksplicit bud på, hvordan medie og modtagere etablerer relationer som en central del af medie- brugerens motivationer og oplevelser. De forskellige teorier om identi- fikation danner ifølge forfatterne et kontinuum, spændende fra teorier om den stærke indlevelse til den mere overfladiske indlevelse. Forfat- terne advokerer for en mere nuanceret brug af begrebet identifikation, til forskel fra en generel brug af begrebet, som ikke medreflekterer de forskellige teoridannelsers forskellige syn på f.eks. magtforholdet mel- lem medie og modtager, og som derfor kan have store konsekvenser for analysens resultater.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

49

Tranholm, Mads. « Musik til billeder - billeder til musik ». MedieKultur : Journal of media and communication research 3, n^o 6 (27 août 1987) : 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v3i6.755.

Texte intégral

Résumé :

Mange lærere er ikke musikkyndige. Og "man kan da ikke undervise i film- og TV-musik uden at kende de "dyre" teorier!" Men der tager de fejl, mener Mads Thranholm. Han giver idéer til hvordan nybegyndere kommer i gang. Og hvordan man kommer videre, bl.a. med musikvideoerne. Man bør interessere sig mere for den såkaldte "underlægningsmusik", som nok ikke er så underlagt billedet som man tror...

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

50

Kultur & Klasse, Redaktionen. « Rettelser til K&K 89 ». K&K - Kultur og Klasse 28, n^o 90 (10 février 2000) : 138. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v28i90.21064.

Texte intégral

Résumé :

Ved en teknisk fejl, som redaktionen beklager, manglede notetallene i SørenKjørups indlæg i sektionen Debat i K&K 87. Notetallenes placering oplysesnedenfor:n. 1, p. 97, ln. 27: p.216).1n. 2, p. 97, ln. 29: blev oversat til latinn. 3, p. 97, ln. 35: dels uklare3n. 4, p. 105, ln. 6: pp.11-12).4n. 5, s. 105, ln. 18: at anskue teorier som tekster.

Styles APA, Harvard, Vancouver, ISO, etc.

Articles de revues sur le sujet « Teorier »

Créez une référence correcte selon les styles APA, MLA, Chicago, Harvard et plusieurs autres