Academic literature on the topic 'Buddhistisk etik'

Artiklen præsenterer indledningsvis det buddhistiske funda­ment bag de senere års terapeutiske anvendelse af mindful­nessmeditation og -filosofi i vesten. Med to forskellige mind­fulnessbaserede terapitilgange som eksempel på den såkaldte tredje bølge inden for adfærdsterapitraditionen diskuteres efterfølgende fordele, ulemper og mulige problemstillinger ved integrationen af østlig filosofi i en vestlig sekulariseret kon­tekst. Således problematiseres bl.a. en i vesten tilsyneladende negligering af den oprindelige buddhistiske forståelse af mind­fulness som uløseligt forankret i og forbundet med kultivering af en særegen etisk levevis og med en kollektivistisk forståelse af sindet som ubestandigt og interdependent. Ligeledes anføres det, at en negativ konsekvens af mindfulnessterapi kan være, at individet gøres ansvarligt for systemets/samfundets fejl og mangler med fokuseringen på at opøve en mere ideel måde at opfatte og forholde sig til fx ydre belastninger på.

ENGLISH ABSTRACT: Ecologization of Buddhism makes sense in both a mod-ern and posthuman perspective. Initiatives and institutions based on socially engaged Buddhism with sustainability, biodiversity and ecology as ideals have spread in recent decades in both East and West. There are arguments from both classical Pali Buddhist literature and East Asian Mahayana philosophy to justify Buddhist nature symbiosis from both ontological, ethical, and soteriological perspectives. Critical analysis can easily deconstruct such ideals as anachronistically constructed, primarily based on modern naturalism, reform Buddhism and con-temporary philosophy of nature. Such an ‘invented Buddhism’ is, however, genuinely authentic, and it is argued that an ecological perspective on both historical and contemporary Buddhism can legitimize other possibilities of interpretation, including the view of an ontological continuum with room for also animistic and posthuman 'nature religion', in which a dog on several levels can be said to possess Buddha nature. DANSK RESUMÉ: Økologisering af buddhismen giver mening i både et moderne og posthumant perspektiv. Initiativer og institutioner baseret på socialt engageret buddhisme med bæredygtighed, biodiversitet og økologi som idealer har de sidste årtier bredt sig i både Øst og Vest. Der er argumenter fra både klassisk pali-buddhistisk litteratur og østasiatisk mahayana-filosofi til at godtgøre buddhistisk natur-symbiose ud fra både ontologisk, etisk og soteriologisk perspektiv. Kritisk analyse kan sagtens dekonstruere sådanne som anakronistisk konstruerede idealer, primært med afsæt i moderne naturalisme, reformbuddhisme og nutidig naturfilosofi. En sådan ’opfundet buddhisme’ er dog helt autentisk, og der argumenteres for, at netop et økologisk perspektiv på både historisk og nutidig buddhisme kan legitimere andre fortolkningsmuligheder, herunder anskuelsen af et ontologisk kontinuum med plads til også animistisk og posthuman ‘natur-religion’, i hvilken en hund på flere planer kan siges at besidde buddha-natur.

I denne artikel tager jeg udgangspunkt i mit feltarbejde i to danske virksomheder i årene 2016-2019, hvor mindfulness implementeredes som et sekulært stresshåndteringstilbud. Bønsteorier i den antropologiske faghistorie er oftest udviklet med baggrund i religiøse praksisser og med fokus på monoteistiske traditioner. Mindfulness, derimod, betragtes og beskrives i en dansk sammenhæng oftest som sekulært eller spirituelt og tilbyder en interessant indgang til studier af grænserne mellem det religiøse og det sekulære i bønsarbejde, da mindfulness samtidig har sit grundlag i religiøse buddhistiske praksisser. Artiklen viser, at mindfulnessmeditationer ikke blot forsøger at afstresse, men at indstille kroppen på en særlig etisk-affektiv måde, som tillader mindfulnessudøvere at skabe forbindelse med sig selv og omverdenen på en hensigtsmæssig måde. Kursisterne træner en sensibilitet, som gør dem i stand til at mærke efter uden at lade sig mærke for meget med det, de mærker. Kroppen er både medium og mål i meditationen, som ikke er et arbejde, der skal rette deltagere mod en transcendental sfære eller guddom. Meditationerne skal derimod hjælpe deltagere med at være til stede på en nærværende måde i deres profane hverdag. Den mindfulde krop er således ideelt set i kontakt med sin egen skrøbelighed uden at blive for påvirket af den, hvilket har særlige implikationer i en arbejdssammenhæng, hvor kroppens duelighed er tæt koblet til produktivitet og bundlinje. Jeg argumenterer derfor for, at arbejdet med at afstresse kroppen gennem mindfulnessmeditation har som formål at skabe en sekulær sensibilitet, hvor den ansatte kan selvregulere og holde sygdom nede selv i et accelereret og stresset arbejdsmiljø. Søgeord: mindfulness, meditation, sekulær sensibilitet, etisk-affektiv disciplinering, arbejdsliv