Log in

Relevant bibliographies by topics / Decentralisering / Journal articles

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Decentralisering.

Journal articles on the topic 'Decentralisering'

Author: Grafiati

Published: 4 June 2021

Last updated: 1 February 2022

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 23 journal articles for your research on the topic 'Decentralisering.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

D. Bartels, Paul, and Jørgen Poulsen. "Decentralisering og institutionsledelse - strukturændring eller ledelsesreform ?" Politica 26, no. 3 (January 1, 1994): 313. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i3.67850.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Sonne Nørgaard, Asbjørn. "Decentralisering vs. dekoncentrering af offentlige serviceydelser: Ens eller forskellig?" Politica 31, no. 3 (January 1, 1999): 237. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v31i3.68300.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Nordin, Andreas. "Centralisering i en tid av decentralisering - Om den motsägelsefulla styrningen av skolan." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 23, no. 2 (January 1, 2014): 27–44. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v23i2.1016.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Ilsøe, Anna. "Decentralisering i et fl exicurity perspektiv — på vej mod et opdelt arbejdsmarked?" Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 4 (December 1, 2007): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i4.108622.

Full text

Abstract:

Artiklen undersøger, hvordan decentrale forhandlinger bidrager til udviklingen af fl exicurity for forskellige medarbejdergrupper på det danske arbejdsmarked. Med baggrund i casestudier af forhandling af fleksibel arbejdstid på fem virksomheder i industrien argumenteres der for, at decentraliseringen har muliggjort nye balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed for mange medarbejdere, men ikke for alle. På den ene side åbner udviklingen op for en øget effektivitet og en større medarbejdertilfredshed, som rækker ud over de lokale forhandlinger. På den an-den side har virksomhederne vanskeligere ved at rumme de medarbejdergrupper, der ikke kan tilbyde en høj grad af fleksibilitet, og de er derfor i større grad henvist til ufrivillige jobskift. Set fra et flexicurity perspektiv kan det betyde en opdeling af den danske arbejdsstyrke med hensyn til 'bløde' og 'hårde' former for flexicurity, som kan have afgørende betydning for fremtidens arbejdsmarked.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Madsen, Jørgen Steen. "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108412.

Full text

Abstract:

Hvad sker der medet centraliseret forhandlingssystem, når en væsentlig del af forhandlingskompetencen rykkes fra parterne på det centrale niveau ud til de lokale parter? Vil magtbalancen mellem parterne centralt blive opretholdt eller sker der forskydninger, der væsentligt ændrer systemets forudsætninger? Det er bla. de spørgsmål, der behandles i artiklen med gennemførelsen af det nye lønsystem i den (amts)kommunale sektor som case-studie. Artiklen konkluderer, at et forhandlingssystem kendetegnet ved en koordineret eller centraliseret decentralisering synes at udvikle sig i retning af en form for multiniveau-regulering uden styrende center, og hvor hele forhandlingssystemets forudsætning,-den kollektive aftaleret, sættes under pres.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Rasmussen, Mattias Borg. "Statens nye tilstedeværelse? - Decentralisering, kvægtyverier og kampen for justits i det peruanske højland." Norsk antropologisk tidsskrift 25, no. 02 (June 12, 2014): 95–106. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2898-2014-02-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Pedersen, Maria Hjortsø, and Agnete Meldgaard Hansen. "Konstruktionen af det selvstyrende jobcenter." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 4 (December 1, 2011): 56–70. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i4.108895.

Full text

Abstract:

Forvaltningsstrukturen på beskæftigelsesområdet har over de seneste år gennemgået en række ændringer, hvor ansvaret for beskæftigelsesindsatsen bla. er blevet decentraliseret til kommunerne. Denne decentralisering er dog gået hånd i hånd med statslige ambitioner om stærk styring af området. For at få et indblik i disse styringsambitioner undersøger denne artikel via et dokumentstudie, hvordan styringsteknologier som eksempelvis jobindsatsdk bruges til at synliggøre jobcentrenes resultater og engagere dem i deres egen selvstyring. Artiklen belyser, hvordan nye styringsteknologier er med til at konstruere beskæftigelsesområdet som styringsfelt, og hvordan jobcentrene i den proces søges skabt som synlige, handlekraftige, og ansvarlige selvstyrende organisationer, der via udstukne mål ønskes styret på afstand i et afgrænset handlingsrum.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Andersen, Pernille Tanggaard, Lotte Bloksgaard, Pernille Tanggaard Andersen, and Lotte Bloksgaard. "Individuel løn — reel forhandling eller symbolpolitik?" Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 4 (December 1, 2005): 62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i4.108521.

Full text

Abstract:

I lyset af tendensen til øget decentralisering af løndannelsen op igennem 1990'erne og med en mere udbredt grad af individuel løn er der kommet større fokus på det enkelte individ. Det enkelte individ er blevet centrum for lønudmøntningen-følges dette ideal, bør individet også have mulighed for at øve indflydelse på politikken, proceduren og forhandlingen omkring lønnen. Men er dette så tilfældet? Det søger denne artikel et svar på. Og samtidig rejser den et spørgsmål om, hvorvidt den stigende individualisering, der bla. følger med individuel løn, mindsker orienteringen mod kollektiv organisering og medbestemmelse? Med udgangspunkt i en analyse af lønsystemerne og løndannelsesprocesserne på tre store, private virksomheder, som har eller er i gang med at implementere individuel løn, diskuterer artiklen disse problematikker.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Jacubowicz, Karol. "Turtelduer?: Medier, stat og politik i Central- og Østeuropa. Medieforandring i Central- og Østeuropa: Udvikling af en analysemodel." MedieKultur: Journal of media and communication research 12, no. 25 (September 3, 1996): 11. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1072.

Full text

Abstract:

Den polske medieforsker, Karol Jakubowicz, tager os med på en rundtur i de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. Hvordan går det med pressefriheden og mediernes løsrivelse fra staten? spørger han. Han opstiller følgende kriterier for frie medier: Differentiering, professiona- lisering af journalister, demonopolisering, decentralisering og en grad af demokratisering. Ifølge Jakubowicz er der en tæt sammenhæng mellem de politiske og økonomiske reformer, et land har gennemgået, og medier- nes frigørelsesproces. De tidligere kommunistiske lande grupperes efter, hvilket stade medieudviklingen er nået til og de politiske og økonomiske forhindringer for medieudviklingen opregnes. Den gennemgående tendens i det østeuropæiske medielandskab er "italienske tilstande", dvs. udbredt statslig kontrol med medierne, stærke partitilhørsforhold og integration mellem medier og den politiske elite, konkluderer Jakubowicz. Artiklen har før været publiceret i tidsskriftet Javnost/The Public.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Larsen, Trine P. "Tidsbegrænset ansatte — stadig outsidere på det danske arbejdsmarked." Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 2 (June 1, 2009): 056–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i2.108790.

Full text

Abstract:

Tidsbegrænset ansatte, dvs. lønmodtagere ansat på kortere eller længere varende kontrakter, har siden 2002 haft ret til ansættelses- og arbejdsvilkår på linje med fastansatte i sammenlignelige stillinger. Artiklen undersøger om tidsbegrænset ansatte de facto får adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og de kollektive overenskomster foreskriver. Hovedargumentet er, at tidsbegrænset ansatte i en vis udstrækning forskelsbehandles i danske kommuner trods lovens og overenskomsternes princip om ikke-diskrimination. De institutionelle rammer, herunder institutionernes størrelse og graden af decentralisering, synes i vid udstrækning at have betydning for tidsbegrænset ansattes adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og overenskomsterne foreskriver. I den forbindelse tyder det på, at det især er inden for kommuner med selvstyre og på de relativt små institutioner, at tidsbegrænset ansatte forskelsbehandles. arbejdsgivernes og tillidsrepræsentanternes indstilling til tidsbegrænset ansatte lader også til at have betydning for deres arbejdsforhold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Navrbjerg, Steen E. "Mellem medindflydelse og medbestemmelse — nye samarbejdsformer i amter og kommuner." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 3 (September 1, 2005): 12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108480.

Full text

Abstract:

Gennem de seneste 20 år har den offentlige sektor gennemgået en decentralisering på mange områder. Ledere og medarbejdere møder til stadighed nye udfordringer, og eksisterende ledelses- og samarbejdsformer må til stadighed evalueres og tilpasses de nye tider. I 1996 indgik de centrale parter i amter og kommuner en rammeaftale om MED-medbestemmelse og medindflydelse. Formålet med aftalen var at skabe en ramme, så de lokale parter kunne revurdere og eventuelt forny samarbejdssystemet-herunder om arbejdsmiljøsystemet og samarbejdssystemet kunne og skulle integreres. Artiklen diskuterer på baggrund af en empirisk undersøgelse indledningsvis de barrierer, der var for etableringen af et nyt samarbejdssystem. Dernæst diskuteres forholdet mellem medbestemmelse og ledelsesret. Der rykkes i disse år ved ledelsesretten, særligt når ledere erfarer, at medarbejdersidens involvering kvalificerer deres beslutninger. Afslutningsvis diskuteres de lokale ledelsers ambivalente holdninger til organisationsrepræsentanternes rolle i samarbejdssystemet, og det påpeges at ikke blot en holdningsændring hos ledelser, men også en strukturændring på medarbejderside kan være vejen frem for samarbejdssystemerne i fremtidens større enheder i amter og kommuner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Kronqvist Håård, Malin. "Styrning genom samverkan? – En textanalys av dominerande diskurser i en statlig skolförbättringssatsning." Pedagogisk forskning i Sverige 26, no. 1 (May 4, 2021): 42–69. http://dx.doi.org/10.15626/pfs26.01.03.

Full text

Abstract:

Artikeln tar sin utgångspunkt i tre texter rörande skolförbättringssatsningen Samverkan för bästa skola (SBS) varav två kan betecknas som policytexter och den tredje är en myndighets hemsida rörande SBS. Policydiskurser är viktiga att undersöka i och med att de ramar in vad som är den politiska viljan kring ett givet fenomen. Genom policy konstrueras mening och identifieras problem i utbildning. Syftet med studien är att skriva fram ett tänkbart narrativ om SBS för att synliggöra och lyfta fram underliggande diskurser i retoriken kring SBS i de analyserade texterna. Analysen har guidats av både en narrativ och en diskursiv ansats. Ett styrningsperspektiv har anlagts i analysen med utgångspunkt i governance och governmentality. I analysen lyfts olika konkurrerande diskurser fram spänningen mellan samverkan och styrning, mellan decentralisering och kontroll. Studiens kunskapsbidrag är att den kritiskt granskar en av de största skolutvecklingssatsningar som gjorts i svensk skola och ett resonemang om de underliggande antaganden som identifierats i analysen förs. Att vara kritisk betyder inte att säga hur saker egentligen är, utan vad diskursanalyser av detta slag kan bidra med är att lyfta blicken från dessa under-liggande common sense-antaganden som genomsyrar offentliga texter och på så sätt öppna upp för alternativa tankesätt och handlingssätt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Jørgensen, Henning. "Jens Henrik Haahr og Søren Winter, Den regionale arbejdsmarkedspolitik - Planlægning mellem centralisering og decentralisering, Århus: Systime, 1996, xxi+ 201 s., kr. 125,00." Politica 29, no. 1 (January 1, 1997): 94. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v29i1.68103.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Kjær Hansen, Allan. "Sven H. Madsen, På vej mod målet - decentralisering og målstyring i den kommunale København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1993, 273 s., kr. 250,00." Politica 25, no. 4 (January 1, 1993): 482. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i4.67771.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

van den Berg, J., J. H. Bosselaar, and J. van der Veer. "Decentraliseren zonder recentralisatiereflex." RegelMaat 28, no. 5 (October 2013): 298–311. http://dx.doi.org/10.5553/rm/0920055x2013028005004.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Dekker, Rianne, and Meike Bokhorst. "Decentraliseren en experimenteren." Bestuurskunde 29, no. 3 (October 2020): 3–12. http://dx.doi.org/10.5553/bk/092733872020029003001.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Harste, Gorm. "Departementalitet eller guvernementalitet – organisationers og organisationsteoriers historiske sociologi." Dansk Sociologi 21, no. 4 (December 22, 2010): 27–49. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i4.3409.

Full text

Abstract:

Artiklen undersøger de selvbeskrivelser, der er blevet fremsat i forsøgene på at organisere organisation lige siden 1000-tallet. Moderne organisationsforståelse er opstået gennem hundreder af år. Koder for organisatorisk kommunikation er blevet sammensat, udviklet og raffineret eksempelvis i konflikter om centralisering eller decentralisering i korpsånd og i bureaukrati. I tolkningen heraf anvendes Niklas Luhmanns begrebsdannelse, der udviser en anden tilgang til organisationshistorie og organisationssociologi, end den, der kendes fra Weber og Foucault. Søgeord: Organisationssociologi, Foucault, Luhmann, historisk sociologi. ENGELSK ABSTRACT: Gorm Harste: Departmentality or Governmentality – the Historical Sociology of Organisations and Organisation Theory History of organisations probably goes back to the 11th century. The long story of their development has been told by Max Weber and Michel Foucault. However Foucault did not elaborate a general organisational sociology and Weber’s story created a somewhat incomprehensible disordered complexity. Hence traditional organisational analyses trace organisation theory back a hundred years – to Weber and a few others. The present story about departmentality derives its conceptual framework not within governing or steering as Foucault does, but in the problem of delegation. The concept and theories of power were established in order to handle coordination at spatial distance. The aim of powerful concepts and theories of organisation was to establish communication in forms of simultaneous cooperation between distant operations. The article establishes this temporal conception in a historical sociology of organisation using Niklas Luhmann’s system theory. Power only empowers if centralised power is able to decentralise and abstain from forced control in favour of the activity of parts departed and detached from the whole. The parts and the members of the organ got their identity fi rst described in a conception of ”corpus spiritus”, later called ”esprit de corps” and then ”corporate spirit”. The article analyses these semantics and their developments. Key words: Luhmann, Foucault, history of organizations, historical sociology, governmentality, department.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 2 (June 1, 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i2.108401.

Full text

Abstract:

N ærværende nummer af tidsskriftet har under forberedelserne været en blanding mellem et tema-løst og et tema-nummer. Resultatet er blevet et nummer hvor det ville svært at skulle sætte en tema-overskrift på. Men alligevel er der nogle røde tråde som binder nummeret sammen. En rød tråd som vil blive forfulgt her for at introducere de tre artikler, tiltrædelsesforelæsningen og kommentaren vi bringer i dette nummer, er forskydningerne i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Helge Hvid sammenfatter i sin artikel Dilemmaer knyttet til medarbejderdeltagelse i 'partnerskaber' erfaringerne fra en lang række case-undersøgelser som tretten dilemmaer i forbindelse med 'partnerskaber' på virksomhederne. Som han blandt andet formulerer det, er vi på vej væk fra en situation hvor ledelsens involvering af den individuelle medarbejder og den kollektive participation kan opfattes som absolutte modsætninger; og alligevel er det som om partnerskaberne ikke rigtigt vil blomstre. Det er i forsøget på at forstå det at han analyserer sig frem til de tretten dilemmaer der knytter sig til såvel 'produktionsfeltet', 'det politiske felt' som 'værdifeltet' på virksomhederne. Ann Westenholz påpegede i sin professortiltrædelsesforelæsning Tværhierarkisk ledelse som vi bringer i dette nummer, at der i Skandinavien allerede længe har været en række sociale praksisser der har været med til at opløse skellet mellem ledere og ledede. Det er disse fænomener hun benævner 'tværhierarkisk ledelse'. Og hun peger på at en af udfordringerne i disse år til den tværhierarkiske ledelse kommer fra hierarkiske ledelse som fx i amerikanske og japanske aftapninger kan fremstå som mere efterlignelsesværdige. Både Hvid og Westenholz er i øvrigt enige om betydningen af samspillet mellem den bredere samfundsmæssige ramme-formuleret som henholdsvis regulering og makroforklaringer-og det der sker på den enkelte arbejdsplads. Den samfundsmæssige regulering er direkte temaet i både Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman's artikel og Jens Linds kommentar. Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman ser i artiklen Partsaftalers rolle i reguleringen af arbejdsmiljøet på partsaftalerne som er et sandsynligt nyt element i reguleringen af arbejdsmiljøet herhjemme. Artiklen peger på en række forskellige årsager til den udvikling, men blandt andet fremhæves karakteren af nogle af de centrale problemer som arbejdsmiljøreguleringen forsøger at tage højde for-altså ergonomiske og psykisk arbejdsmiljø problemer hvor mere grundliggende løsninger overlapper med hvad man normalt har håndteret indenfor aftalesystemet. En anden årsag finder forfatterne i den efterhånden 25-år lange decentralisering af aftalesystemet. I den forbindelse peger forfatterne også på at forholdet mellem de organiserede parter er under pres; at de har brug for at definere nye roller. Paradoksalt nok, kunne man sige, forsøger parterne altså at styrke deres betydning på arbejdsmiljø-området, mens deres almindelige 'naturlige' placering i det danske arbejdsliv ser ud til at svækkes-mere eller mindre. Jens Lind peger i sin kommentar arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet på at en mulig langsigtet konsekvens af arbejdsmarkedsreformen som lige er trådt i kraft, er at arbejdsmarke-

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 1 (March 1, 2007): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i1.108606.

Full text

Abstract:

Balancen mellem arbejdsliv og familieliv-eller manglen på samme - har gennem snart mange år været på dagsordenen, både i den politiske debat og i arbejdslivsforskningen. Det skyldes blandt andet Danmarks høje erhvervsfrekvens for kvinder samt ikke mindst den kendsgerning, at frekvensen er høj est for kvinder i den fødedygtige alder (Dan marks Statistik). Selvom Danmark også er førende, når det gælder udbudet af børneinstitutioner, føler mange 'selverhvervende' kvinder (som de blev kaldt indtil for nog le årtier siden) sig stadig fanget i 'dobbeltarbejdet' (en anden term fra en ikke så fjern fortid). Inden for de sidste 20-30 år har også fl ertallet af småbørnsfædre fundet ud af, at deres rolle i familien kunne være en anden end forsørgerens. Men stadig er mænd i alderen 30-39 år den gruppe på arbejdsmarkedet, der arbejder allermest (ibid.), og derfor oplever også stadig fl ere småbørnsfædre, at de har problemer med at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Tidsskrift for Arbejdsliv har tidligere taget temaet "arbejdsliv og familieliv" op i forskellige sammenhænge. I 1999 udgav vi et temanummer om "Virksomhedens sociale ansvar" (Kold mfl. (red.)), hvor især en artikel af Tine Rostgaard om familievenlige arbejdsmarkedsstrategier i europæisk perspektiv var relevant. I temanummeret om "Køn og arbejdsliv" fra 2003 (Hansen mfl . (red.)) behandlede Sidsel Lond Grosen & Karen Il Wol Knudsen samt Helle Bach & Peter Sidelmann temaet i artikler med cases fra henholdsvis tre store koncerner og centraladministrationen. Endelig drøftede Helle Holt i et temanummer fra 2003 om det fleksible arbejde (Bottrup mfl . (red.)), hvorvidt indflydelse på egen arbejdstid er en løsning på problemer med tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, samt om der er forskel på betingelserne herfor i mande- og kvindedomineret arbejde. Når redaktionen nu har valgt at udgive et helt temanummer om "Balancen mellem arbejdsliv og familieliv", skyldes det især tre forhold i tiden, der er med til at give temaet ny aktualitet. For det første det stigende fokus på stress som et samfundsmæssigt problem, hvor balancen mellem arbejde og andet liv er en central faktor. Selvom sammenhængen mellem lang arbejdstid og stress ikke er entydig (som det også fremgår af fl ere af temanummerets artikler), er det i denne forbindelse interessant, at arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) for nyligt kunne vise, at Danmark er det land i OECD, der i perioden 1995-2006 har haft den største stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget. Denne udvikling gør i hvert fald ikke temanummeret mindre relevant. Temaet "Stress" vil desuden få en selvstændig be - handling i næste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv, der udkommer i juni 2007. En anden årsag til temanummerets aktualitet skal findes i arbejdslivets forandring hen imod øget decentralisering, individualisering, fleksibilitet, grænseløshed osv., som meget tyder på, er med til at skærpe balanceproblemerne. Det skaber behov for ny viden og nye strategier samt ikke mindst for en differentiering af viden og strategier tilpasset arbejdsmarkedets forskellige målgrupper.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

"Decentralisering af Ultralyd." Ultraschall in der Medizin - European Journal of Ultrasound 28, no. 05 (October 9, 2007): 543. http://dx.doi.org/10.1055/s-2007-991952.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

"‘Kabinet rekent zich rijk met decentralisering zorg’." Zorg en Financiering 9, no. 10 (December 2010): 20–21. http://dx.doi.org/10.1007/s12513-010-1420-0.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Bergmark, Åke, and Renate Minas. "Decentraliserad välfärd eller medborgerliga rättigheter? Om omfördelning av makt och ansvar mellan stat och kommun." Socialvetenskaplig tidskrift 14, no. 2-3 (April 11, 2016). http://dx.doi.org/10.3384/svt.2007.14.2-3.2587.

Full text

Abstract:

I Sverige, liksom i övriga Europa, har det över de senaste decennierna skett en överföring av makt och ansvar från nationalstat till lokalsamhälle. Detta reser frågor om demokrati, nationellt garanterade medborgerliga rättigheter och betydelsen av kommunala variationer i välfärdstjänsternas tillgänglighet och kvalitet. I artikeln analyseras utvecklingen i Sverige under de senaste decennierna mot bakgrund av förändringar i lagstiftning och former för statlig styrning. Genomgången visar bl.a. att staten återtagit initiativet på många områden i ingången av 2000-talet och decentralisering inte längre är den entydigt dominerande trenden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Edzes, Arjen, and Jouke van Dijk. "Lokale onmacht rond de Participatiewet." Tijdschrift voor Arbeidsvraagstukken 31, no. 1 (March 1, 2015). http://dx.doi.org/10.5117/2015.031.001.088.

Full text

Abstract:

De Participatiewet is het bestuurlijke antwoord op systeemfalen in de inrichting van de sociale zekerheid, padafhankelijke insluitingsmechanismen en gebrek aan operationele efficiency. De invoering zal leiden tot financiële beheersing, maar nauwelijks tot meer arbeidsparticipatie. Daarvoor is de decentralisering te ver doorgeschoten en veronachtzaamt het kabinet onderliggende economisch-geografische processen. Doordat gemeenten nauwelijks invloed hebben op de omvang van de werkgelegenheid reduceert het de participatieopgave tot een vraagstuk van verdeling van en concurrentie om schaarse banen. Om succesvol te kunnen zijn moet de regio weer serieus worden genomen en dat behelst meer dan het kabinet nu beoogt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!