Journal articles on the topic 'Dům kvality'

V e-Health se často mluví o velkém potenciálu nestrukturo-vaných dat často v podobě volných textů lékařských zpráv a anamnéz. Z principu je tento potenciál však vždy menší jako u zpracování těch samých dat ve strukturované podobě. Důvo-dem je, že strukturovaná data mají lépe definovaný odborný význam daný jejich strukturou. Podobně maní stejný význam pro autora i nestrukturovaná data, protože jim podvědomě svou vlastní strukturu autor přiřazuje. Bohužel výklad dané struktury a ve vzácném případě dokonce i vět nebo i termínů se může u různých odborníků lišit, pokud není standardizován. Proto se naskytuje otázka, jak zlepšit strukturální kvalitu těchto dat v e-Health. Ideálně již při jejich vzniku

Denne artikel beskæftiger sig med de danske masteruddannelser. Med udgangs-punkt i en undersøgelse fortaget i forbindelse med forfatterens ph.d.- projekt (afsluttet i sommeren 2014) vil artiklen på baggrund af en verserende debat om masteruddannelsernes kvalitet og relevans diskutere kvalitet i dansk akademisk videreuddannelse. Den kvalitative undersøgelse, der ligger til grund for artiklen, anskueliggør, at selvom de studerende oplever, at de gennem deres toårige studie har tilegnet sig en række konkrete og brugbare kompetencer, peger de på andre og mere transformative læringskvaliteter, når man beder dem om at beskrive det vigtigste udkomme af deres uddannelsesforløb. Artiklen argumenterer for, at denne læring, der i højere grad kan siges at knytte sig til personen i form af en etisk-eksistentiel dannelse frem for en specifik kunnen, har nær sammenhæng med det at befinde sig i et akademisk, videnskabeligt miljø. På dette grundlag søger artiklen at problematisere aktuelle forslag om at slække på kravet til masteruddannelsernes videnskabelige fundament for i stedet at fokusere på mere instrumentelle, erhvervsrettede kompetencer og færdigheder. Based on findings from the author’s PhD project, the article discusses quality in Denmark’s continuing education system. The qualitative study underlying the article focuses on a newly established Master’s programme in Organizational Coaching and Learning. The aim of the research was to study what the students attending the Master’s programme learn and how they apply their learning in their daily practice. When evaluating their learning experience the students report that they have acquired a number of practical and useful skills throughout their two-year study. Even so, they point to other, more generic learning qualities as the most important outcome of their education. The article argues that the transformational learning qualities, reported by the students, are closely connected to the current academic and scientific educational setting. On this basis, the article questions a resent proposal to lower the academic foundation of the Masters’ programmes in order to strengthen their focus on vocational competencies and skills.

Formålet med denne artikel er at bidrage til en forståelse af, hvilke aktører og antagelser, der driver udviklingen inden for universiteternes fremmedsprogsuddannelser i Danmark og på den baggrund diskutere, hvilke scenarier, der aktuelt tegner sig for disse uddannelser. Artiklen undersøger udvalgte anbefalinger for udviklingen af fremmedsprogsuddannelser i Danmark. Denne udvikling kan naturligvis ikke ses isoleret fra internationale aftaler som Bolognaprocessen og Lissabonstrategien, men artiklen har primært et nationalt/nordisk fokus. Ved hjælp af begreber fra public policy-analyse placeres aktørerne fra fire udvalgte uddannelsespolitiske rapporter fra den danske regering eller regeringsnedsatte arbejdsgrupper i tidsrummet 2006-2013 i aktørgrupper. Dernæst analyseres nogle af rapporternes nøglebegreber – samfundets behov, kvalitet og relevans – med henblik på at afdække, hvilket indhold aktørernes giver dem. I denne del betjener analysen sig af udvalgte diskursanalytiske begreber som flydende betegnere, ækvivalenskæder og antagonismer. Analyserne viser, at det primært er de politisk-administrative aktører, der deltager i agenda-settingen for fremmedsprogsuddannelsernes udvikling i Danmark, og at disse aktører i stor udstrækning ækvivalerer samfundets behov med arbejdsmarkedets erkendte behov og derfor ligestiller uddannelsernes kvalitet med uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, når fremmedsprogsuddannelserne og deres udviklingsperspektiver vurderes. Et sådant instrumentelt sprogsyn har store konsekvenser for danske fremmedsprogsuddannelsers udviklingsbetingelser og artiklen konkluderer, at ideen om fremmedsprogsuddannelser som selvstændig akademisk disciplin er under stærkt pres.

I de senere år har man ofte diskuteret spørgsmålet om højkultur over for lavkultur, eller finkultur over for populærkultur. Et ofte frem- ført synspunkt har været, at skellet mellem dem er under nedbryd- ning i det postmoderne samfund (se Ib Bondebjergs artikel i Medie- Kultur nr.9). En anden vinkel har været spørgsmålet om kvalitet: Er det ikke mere muligt at skelne mellem godt og skidt, er alt blevet lige-gyldigt i den pluralistiske kultur? (Se artiklerne af Kim Schrøder i MedieKultur nr.7, og Jostein Gripsruds i nr 14.) Den britiske rocksociolog Simon Frith argumenterer imod den opfat- telse at skellet mellem fin- og populærkultur er identisk med skellet mellem borgerskabets "gode smag" over for arbejderklassens "dårlige". Han plæderer i stedet for, at alle former for kulturpraksis har deres "høje" og "lave" varianter, på tværs af traditionelle klas- seskel. Inden for eksempelvis både rockmusik og klassisk musik, film og varieté, må man således ifølge Frith - imod den populistiske værdinivellering - skelne mellem et mindre "feinschmeckende "kult- publikum" og en større skare af mere ligegyldige "forbrugere". Artiklen er oversat fra engelsk af Kim Schrøder.

At arbejde i det offentlige — velfærdsstat og velfærdsarbejde under forandring A t arbejde i det offentlige var for årtier siden forbundet med høj status; offentligt ansatte var betroede medarbejdere, de havde via deres virke et væsentligt ansvar for velfærdsstaten og dens borgere. At give tryghed i ansættelsen-blandt andet via tjenestemandsansættelse af dele af de offentligt ansatte-var et led i at sikre stabilitet i staten (kerstrøm 2001). Og vi så sammen med fremvæksten af nye velfærdsprofessioner og-fag etableringen af det, man kan kalde et offentligt etos, altså en særlig moral, der er rettet mod at tjene borgernes/statens behov (Hoggett 2005). Dette kan i dag lyde som en historie fra en meget fjern fortid. Den offentlige sektor har igennem de seneste mange år gennemgået voldsomme forandringer som led i en neoliberal forvandling af velfærdsstaten. Med New Public Management bølgen fra 1980erne og frem udvikledes bestræbelser på at markedsgøre den offentlige sektor; restrukturere offentlige institutioner og indføre markedslignende relationer imellem dem, udlicitere og privatisere, omforme borgere til kunder på et markedetc. Kontraktstyring blev en vigtig mekanisme til at sikre central styring (Klausen mfl. 2005). New Public Management (NPM) bygger på en bestemt diagnose af problemerne i den offentlige sektor: Den offentlige sektor svulmer, den er bureaukratisk og ineffektiv, og de professionelle ses som en del af problemet. Med udgangspunkt i en 'economic man tænkning' ses de professionelle som nyttemaximerende. De søger blot at sikre egne interesser som stand og individer, så de skal styres for at sikre, at den offentlige sektor og dens budgetter ikke løber løbsk, er devisen. NPM er således-blandt andet-et forsøg på at afvikle professionernes monopol på at vurdere, hvad der er god behandling, god service, god undervisning mv. (Hood 1991). Men NPM kom ikke alene. Den offentlige sektor har været ramt af en sand reformbølge. Oveni NPM har vi fået Strukturreformen i 2007-med kommunesammenlægning og oprettelsen af de fem regioner-og dermed omstruktureringen af mange kommunale og (dengang) amtslige institutioner og arbejdspladser. Kort tid efter, i 2008, kom Kvalitetsreformen, som ikke kun skærper kontraktstyringen af offentlige institutioners ydelser, men også stiller dem til regnskab for ydelsernes kvalitet. Her er det ministerierne, der definerer velfærdsydelsernes 'kvalitet'. Der er altså ikke tale om, at styringen decentraliseres, snarere styrkes den centrale kontrol. Til dette kunne man lægge de senere års LEAN bølge i den offentlige sektor, og det konsekvente fokus på nedskæring og besparelser siden finanskrisen. Man kan derfor med John Clarke-en fremtrædende engelsk forsker på feltet-stille spørgsmålet: Hvad er egentlig offentligt ved den offentlige sektor? Han argumente-

Primena »Six Sigma« U Kontroli Kvaliteta Zdravstvenih LaboratorijaCilj svakog postupka ili proizvodnog sistema je dobijanje dobrog proizvoda. Većina metoda kontrole kvaliteta je inicijalno razvijena da pomogne industrijsku proizvodnju. Ovo ne predstavlja iznenađenje s obzirom da masovna proizvodnja tipično zahteva mnogo ponavljanja koje uključuju kontrolisani redosled operacija. Nisu svi prilazi kontroli kvaliteta podjednako efikasni. Neusaglašenosti koje postoje u laboratorijskom određivanju su u osnovi uzrokovane kako prekomernim varijacijama u procesu, tako i greškama. Ključni nedostatak u primeni metoda statističke kontrole kvaliteta ležKi u činjenici da su neefikasne u detekciji i kontroli grešaka, a one danas predstavljaju najdominatniji uzrok neusaglašenosti većine organizacionih procesa. Statističkom kontrolom kvaliteta mogu efikasno da se kontrolišu varijacije u procesu, ali ne mogu da se detektuju ili spreče greške. »Six Sigma« pripada statističkoj kontroli kvaliteta koja pružKa novu metodologiju za merenje karakteristika procesa, a takođe usavršava prethodne metodologije čime dolazi do unapređenja procesa. MenadžKment zasnovan na »Six Sigma« kvalitetu polako ulazi u zdravstvene organizacije pri čemu nudi realnu nadu za unapređenje razmišljanja i procesa menadžKmenta kvaliteta. Jedan od razloga je što se »Six Sigma« fokusira na defekte koji za uzvrat zahtevaju da ciljevi za dobar kvalitet budu definisani. »Six Sigma» pružKa univerzalnu metodologiju kojom se meri kvalitet time što se broje defektni proizvodi, pri čemu se određuje stopa defektnih proizvoda kao »defekti na milion» (»defects per million» ili »DPM»), a koji se zatim konvertuju u »Sigma metriku» uz korišćenje standradnih tabela koje su dostupne u svakom tekstu vezanom za »Six Sigma». »Sigma metrikom» se »Six Sigma» pojednostavljuje i dobija univerzalni »reper» koji govori o karakteristikama procesa. Na ovaj način svi procesi mogu da se okarakterišu na »Sigma skali.« Tipično se vrednosti nalaze između 2 i 6, pri čemu je cilj postizanje »svets- ke klase kvaliteta» koja iznosi 6. Na osnovu podataka koji potiču iz stvarnog sveta zdravstvenih laboratorija očigledno se možKe zaključiti da je izvođenje operacija na današnjim instrumentima dobro. Nova generacija kliničkih analizatora je postigla jako visoku «Sigma metriku«. Korisnici zdravstvene zaštite mogu da užKivaju u novoj eri napretka sa instrumentima i metodama nivoa 6 Sigma ili višim.

<p>Optimal Production in Reindeer Husbandry.</p><p>There are three ways to optimize the reindeer herd: 1) Adjusting the reindeer number to pasture resources. 2) Keeping as many productive animals in the herd as possible through slaughter. 3) Increasing the herd quality through selection.</p><p>Renhjorden b&ouml;r optimeras s&aring; att den fungerar som en "sk&ouml;rdeapparat" for bete och l&auml;mnar st&ouml;rsta m&ouml;jliga bidrag till f&ouml;rs&ouml;rjningen f&ouml;r dem som lever av rensk&ouml;tsel. Det finns minst tre s&auml;tt att optimera renhjorden, n&auml;mligen (1) anpassning av djurantalet till betesresurserna s&aring; att djurens kondition och d&auml;rmed produktiviteten kan bibeh&aring;llas p&aring; h&ouml;g niv&aring;, (2) utforma renhjordens struktur med hjalp av slaktuttaget s&aring; att den inneh&aring;ller s&aring; stor andel produktiva djur som m&ouml;jligt, och (3) f&ouml;rb&auml;ttra djurmaterialets produktionsm&auml;ssiga kvalitet genom urval baserat p&aring; registrerad produktion. Betesanpassningen &auml;r den mest grundl&auml;ggande &aring;tg&auml;rden och ger den snabbaste effekten. &Auml;ven hjordstrukturering &auml;r en &aring;tg&auml;rd som ger relativt snabb effekt och som dessutom kan beslutas och utforas av den enskilde djura&auml;garen utan att st&ouml;ra den kollektiva rensk&ouml;tseln. Urval &auml;r en &aring;tg&auml;rd som ger effekt f&ouml;rst p&aring; l&auml;ngre sikt och d&auml;rf&ouml;r kr&auml;ver en konsekvent insats under en l&auml;ngre tid.</p>

Under et antropologisk feltarbejde i to danske boligkvarterer med fokus på materialitet, spatialitet og virtualitet blev et andet tema uomgængeligt: naboer. De to kvarterer befinder sig i to forskellige danske provinsbyer, hvor de omtales som velhaverkvarterer. Inden for de sidste ti år er beboerne blevet stadigt mere sociale, naboer er blevet til venner og naboskab til fællesskab; i nogle sammenhænge kan kvartererne betragtes som usynligt gatede communities. Samtidig er der sket væsentlige ændringer, hvad angår materialitet. Åbenhed og transparens er blevet en vigtig kvalitet ved husene: der er tendens til større vinduer, færre vægge og større rum, som er både poly-funktionelle og poly-sociale. Desuden har virtuelle strømme en stor betydning i hverdagen, gennem computer, tv og telefon. Artiklen undersøger relationer mellem materialitet og sociale relationer og argumenterer for, at de to er forbundne. Desuden diskuterer artiklen, hvorvidt tendensen til usynligt gatede communities er en følge af globale strømme eller et bolværk imod dem og konkluderer, at fænomenet er et resultat af begge processer. ENGELSK ABSTRACT: Kirsten Marie Raahauge: At the Street – in the Complex. About the Global, the Local and the Material While conducting anthropological fieldwork in two neighbourhoods about materiality, spatiality and virtual space, another important topic surfaced: the importance of neighbours. Both neighbourhoods are well off; they are located in two different Danish provincial towns. Within the last 10 years the people living here have become sociable, neighbours have become friends, and neighbourhoods have become communities, invisibly gated communities. Simultaneously openness and transparency have become important themes concerning the house; there is a tendency towards large windows, few inner walls, and large rooms, which are both poly-functional and poly-social. Furthermore the openness of the house is related to virtual flows from computers, telephones, and televisions. This article explores some of the relationships between materiality and social relations arguing that the two are interconnected. The article also discusses the extent to which the tendency towards invisibly gated communities is part of flows of globalisation or rather is a safeguard against them, arguing that the phenomenon can be seen as a result of both of the processes. Key words: Housing, anthropology, materiality, virtuality, space, community.

Artiklen har fokus på, hvordan læring af praktiske færdigheder kan understøttes og evalueres. Forfatterne er i forbindelse med en litteraturgennemgang blevet opmærksomme på, at der i såvel sygeplejerskeuddannelsen som i lægeuddannelsen arbejdes med at skærpe et analytisk perspektiv på og finde systematiske metoder, som kan give støtte til læring og evaluering af praktiske færdigheder. Artiklen argumenterer for potentialerne i at udvikle et såkaldt globalt vejlednings- og evalueringsinstrument, der er knyttet til læring af praktiske færdigheder. Et globalt instrument er kendetegnet ved at være generisk (kan anvendes til forskellige praktiske procedurer), holistisk (inddrager såvel humanistiske som proceduremæssige og tekniske elementer), multi­professionelt (kan anvendes af forskellige professioner), multigraderet (kan anvendes af såvel novicer som erfarne praktikere) og multimodalt (kan anvendes i forskellige kontekster). I artiklen præsenteres og diskuteres potentialerne i to globale instrumenter eller modeller til læring og evaluering af praktiske færdigheder. De to model­­ler er The Leicester Clinical Procedure Assessment Tool og Model for prak­tisk færdighedsudøvelse. Med artiklen vil vi gerne invitere til fagdidaktiske drøftelser med andre universiteter og professionshøjskoler om at videreudvikle globale undervisnings- og evalueringsinstrumenter. Bag dette ligger også et ønske om at få en dybere indsigt i de praktiske handlingers natur. Målet med at udvikle et globalt vejlednings- og evalueringsredskab er at styrke de studerendes kompetencer til at udføre praktiske handlinger med kvalitet samt at give dem redskaber til at tilegne sig nye praktiske færdigheder i deres fremtidige karriere. The article focuses on how the learning of practical skills can be supported and evaluated. In connection with a literature review, the authors became aware of efforts to find an analytical perspective and a systematic method that can support learning and evaluation of practical skills in both nursing and medicine. The article argues in favour of the benefits of developing a so-called global instrument in teaching and formative evaluation. Two potential models are presented and discussed: The Leicester Clinical Procedure Assessment Tool and The Model of Practical Skill Performance. The authors hope this research will stimulate interest in other research settings. Collaboration is needed both on the development of global instruments that help students strengthen competence and improve their performance, and on the development of a deeper understanding of the nature of practical skills.

RESUMO Esprimivo kaj reguleco: Kio igas Esperanton taůga por perkomputila tradukado En la esplora kaj evoluiga projekto Distribuita Lingvotradukado (DLT) ce la programaren-trepeno BSO en Utrecht Esperanto estas uzata kiel interlingvo en perkomputila tradukado. La firmao kaj la nederlanda Ministerio pri Ekonomio investas en tiun projekton 17 milionojn da guldenoj. De kie originas tioma fido al projekto, kies sukceso senpere dependas de la kvalitoj de Esperanto? Oni uzas interlingvon interalie por igi traduksistemon multlingve plukonstruebla. Tutaǔtomata altkvalita tradukado montriĝis neebla, pro kio ciuj nuntempe uzataj kaj evoluigataj sistemoj bezonas heipon fare de homo antaǔ, dum aǔpost la tradukproceso. En in-terlingva sistemo oni kvazaǔ dufoje tradukas la tekston, tiel ke necesus dufoja homa helpo. Tio tamen estas tre nedezirinda pro praktikaj problemoj, des pli se la sistemo havas disigitajn duonojn de la duobla tradukproceso, kiel ekzemple en multlingve konsultebla informbanko. Tial oni strebas al tre speciala interlingvo: Lingvo el kiu eblas tutaǔtomate plutraduki, post kiam okazis traduko al ĝi el iu origina lingvo. Tiu postulo premisas lingvon kun pli ol kutime klara kaj regula forma strukturo, kiu tamen samtempe disponas pri la plena esprimivo de homa lingvo. Etna lingvo ne taǔgas por tiu funkcio pro troa nereguleco. Artefarita formäla simbolsistemo ne povas atingi la bezonatan esprimivon. Ci tion montris Hjelmslev per lingvoteoria tezo pri la diferenco inter homa lingvo (dagligsprog) kaj artefarita simbolaro. En DLT Esperanto (en milde modifita formo) plenumas la funkcion de interlingvo. En ĝi okazas la plej komplikitaj kaj laborintensaj laborpaŝoj de la tradukproceso, nome cio semantika kaj pragmatika. Tiel Esperanto estas la lingvo de Artefarita Inteligento en DLT. Ĉu Esperanto vere posedas la necesan kombinon de reguleco kaj esprimivo? Rilate regulecon la DLT-laborgrupo enkondukis unu esencan modifon, igante sian version de Esperanto sintakse neam-bigua. Sed jam normäla Esperanto havas multajn tradukfaciligajn trajtojn, al kiuj apartenas ĝia regula vortfarado. La vortgramatika teorio de Saussure kaj Kalocsay estas bone adaptebla al perkomputila analizo de kompleksaj vortoj. Rilate esprimivon ekzistas multaj studoj, cefe pri literatura uzo. Cu ekzistas pli bona planlingvo aǔ cu eblus fari por ci tiu apliko ankoraǔ pli taǔgan ol estas Esperanto? Ne, car esenca eco, nemalhavebla ce interlingvo, estas ĝia aǔtonomeco, akirita dum multjara uzado en internacia lingvokomunumo. Tiun akirajon, kiu distingas la nunan Esperan-ton de artefaritaj simbolsistemoj, ne eblas krei por nova aǔ jama projekto. Gi nur povas estigi per longdaüra evoluo. DLT kaj parencaj projektoj grave dependas de la scienca fakscio pri planlingvoj. Estas dezirinde ke la ĝenerala lingvoscienco konsciiĝu pri la unika fenomeno, observebla en la evoluo de Esperanto (kaj la ekevoluoj de aliaj planlingvoj) de artefaritajo per uzo al lingvo. Tiu evoluo estas interesega studobjekto en si mem, sed krome ĝi pli fokuse montras ecojn de etnaj, piĝmaj kaj interetnaj lingvoj, observeblajn en Esperanto kvazaǔ sub laboratoriaj kondicoj. SUMMARY Expressiveness and Formal Regularity: What Makes Esperanto Suitable for Machine Translation The multilingual machine translation system DLT makes use of Esperanto as an intermediate language in which a substantial part of the translation subprocesses are carried out, especially all applications of Artificial Intelligence such as semantic disambiguation by means of a knowledge bank and a word expert system. The requirements for such an intermediate language and the reasons for preferring Esperanto to both ethnic languages and other planned languages and artificial symbol systems in this function are described. The motivation for this choice is found in a combination of formal regularity, subtle expressiveness, and semantic autonomy. These three properties do not combine with each other except in a purposefully planned language system that after the phase of deliberate system design has passed through a sufficiently long period of practical, unreflected use in a speech community. This condition reflects the development from a planned language project to a human language.

Moderní logistická praxe směřuje ke komplexnímu řešení problémů a plné integraci dodavatelských řetězců. Jednou z oblastí, ve které je třeba nalézt efektivní řešení je vytvoření skladové sítě. Nalezení vhodného modelu pro umisťování distribučních, respektive skladovacích center, který by kromě hlediska úspory nákladů či maximalizace zisku, zohledňoval také časové hledisko, může vést k získání konkurenční výhody. Aplikace takového modelu na podmínky současných trendů v oblasti logistiky poslední míle by pak mohla vést nejen k získání konkurenční výhody, ale také k získání většího podílu na trhu. Cílem tohoto článku je tedy prozkoumat možnosti využití stávajících metod a modelů, používaných pro vytvoření distribuční sítě, jako jsou metody statické, u kterých je možné sklady či střediska obsluhy rozmístit podle účelové funkce, a dle jejich povahy lze použít modely spojité, diskrétní či síťové. Dále jsou pak v článku zkoumány možnosti využití modelů dynamických, které jsou více zaměřeny na faktor času a mohly by tak být využity k alokaci skladů či distribučních center, mimo jiné, také v logistice poslední míle, neboť současným trendem je právě hledisko časové, kdy společnosti v současné době usilují o co největší zkrácení dodacích lhůt. Článek se věnuje možnostem využití lokačně-alokačních úloh, P-median modelu, Weberova modelu či pojetí problému umístění skladu jako nedimenzovaného problému umístění zařízení. Jako problematické se u výše zmíněných modelů ukazuje fakt, že tyto modely neberou v potaz zákazníky a přínos pro zákazníky. Je tedy třeba se zaměřit na nalezení takového modelu, který by bral v potaz určité prvky zákaznického servisu, jako je například snadná dostupnost produktů, frekvence dodávek či požadavky na čas dodání, a to nejen v případě logistiky poslední míle. Ze zkoumaných metod se jako nejlepší pro tyto účely jeví logistická metoda, popisovaná v češtině jako „Dům kvality“, jejímž účelem je zapracovat požadavky koncových zákazníků do finálního produktu společnosti, spolu s metodou známou jako „Analytický hierarchický proces“, jejímž cílem je rozklad složité nestrukturované situace na jednodušší komponenty, a „Analytický síťový proces“, což je jedna z obecnějších metod „Analytického hierarchického procesu, zaměřená na síťové rozhodovací problémy s cílem určit optimální místo pro umístění zařízení. Cílem tohoto článku je prozkoumat možnosti využití kombinace výše zmíněných modelů pro rozmístění skladů či distribučních center v logistice poslední míle.

Vår evne til å langtidsbevare elektroniske arkiv er basert på hvorvidt visse normative tekniske og arkivfaglige krav er oppfylt eller ikke. Artikkelen beskriver og analyserer langtidsbevaringen av elektroniske arkiv innenfor rammene av Noark- og fagsystemer. Den tar også for seg av juridiske krav til autentisitet, og forsøker å synliggjøre forholdet mellom kvalitet i arkivdanningen og vår evne til å bringe innholdet fra de elektroniske arkivene ut til de som etterspør dem. Den forsøker å vise at testprosessen knyttet til digitale arkivuttrekker ikke kun en del av en revisjonsmyndighet, men også en vesentlig faktor for i det hele tatt å kunne langtidsbevare de elektroniske arkivene, samt å sikre den fremtidige tilgjengeliggjøringen av dem.

Cilj istraživanja je bio da se istraži značaj “pojačanja fizičke aktivnosti” u prevenciji konflikata u zdravstvenim ustanovama sa refleksijom na zdravlje zaposlenih i kvalitet zdravstvenih usluga koje pružaju. Podaci su prikupljeni putem ankete zaposlenih u JZU „Dom zdravlja“ Živinice. Rezultati istraživanja pokazuju da 4 (3,7 %) ispitanika smatra da ne treba fizičku aktivnost primjenjivati u mjerama prevencije, 104 (96,3 %) smatra da je to značajna mjera (“povremeno” i “da - uvijek”) prevencije i upravljanja konflikata u zdravstvenim ustanovama. Istaknuto mjesto u menadžmentu konflikta treba da bude fizička aktivnost uz primjenu adekvatnih strategija, planova, programa i procedura u prevenciji, zaštiti i unapređenju zdravlja zaposlenih. Tako bi se mentalno i fizičko zdravlje zaposlenih zaštitilo i unaprijedilo, postiglo zadovoljstvo na radnom mjestu, poboljšao kvalitet i sigurnost usluga koje pružaju, efektivnost, efikasnost i uspješno funkcionisanje ustanove. Interne i eksterne konflikte ne treba izbjegavati, nego ovladavati strategijama i tehnikama za njihovo uspješno preveniranje i upravljanje. Pored sticanja stručnih znanja i vještina, zaposleni se trebaju kontinuirano educirati iz menadžment konflikta, zaštite zdravlja u okviru antistresnih programa, organizacionih i menadžerskih edukacija.

Når medicinstuderende begynder at møde patienter, starter de en langvarig proces med dannelse af kognitive mønstre kaldet illness scripts. Hvert enkelt nyt møde med en patient bidrager med nye detaljer. Imidlertid mindsker ændringer i arbejdstilrettelæggelse eller naturlige årstidsvariationer de studerendes chance for at møde virkelige patienter. Patient videocases er en værdifuld hjælp til at skabe interaktive, autentiske, virtuelle læringsmiljøer som kan fremme nødvendig script dannelse.Vi ville identificere en række vigtige tilstande, som de medicinstuderende ofte ikke møder dem under deres 16 dage i klinikophold på en børneafdeling. Vi fremstillede 8 digitale patient videocases med passende hyppighed, relevans og teknisk kvalitet. De studerende beskrev og fortolkede dem før de blev gennemgået med en underviser. Efterfølgende udfyldte de studerende et spørgeskema.Alle 65 medicin studerende deltog i de to workshops. Andelen, som udelukkende har mødt patienter med de 8 tilstande via patient videocases var 36,8-87,5 %, afhængigt af tilstanden.

Writing assessment scales were developed to include functional aspects of writing proficiency in contemporary Norwegian teaching toolkits for Grades 1 to 3. This study aims to describe the process of developing empirically based, assessor-oriented writing proficiency scales and of investigating the quality of the scales. We focus on psychometric qualities, professional users’ perceptions of their quality, and the teachers’ use of the scales. Overall, the first piloted version of the scales showed indications of well-functioning scales. The results from this investigation show that it is possible to develop scales for the assessment of young children’s writing proficiency that capture the intended construct and provide a basis for reliable assessment. The investigation also found that users of the assessment tool found that it functioned well. Keywords: writing assessment, writing development, rating scales, reliability Upprätta bedömningsskalor för att utvärdera utvecklingen av skrivförmågan hos unga studenter Sammanfattning Denna artikel berör arbetet med att utveckla bedömningsskalor för bedömning av funktionell skrivförmåga i årskurs 1–3. Syftet med undersökningen var att dels beskriva arbetet med att skapa empiriskt baserade bedömar-orienterade skalor, dels att undersöka kvaliteten på dessa skalor. Det senare gjordes genom att studera skalorna psykometriska kvalitet, den kvalitet de uppfattades att ha samt lärares användning av skalorna. Sammantaget visade undersökningarna att skalorna fungerade väl, redan vid första utkast. Vidare indikerade resultaten att det var möjligt att konstruera skalor för bedömning av små barns skrivande som kunder generera reliabel bedömning samtidigt de fångade väsentliga aspekter av funktionellt skrivande. Undersökningarna indikerade också att användare av bedömningsverktygen generellt uppfattade dem som välfungerande. Nyckelord: skrivbedömning, skrivutveckling, bedömningsskalor, reliabilitet

Kvalitetsteknologier som akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel præsenterer sig som om de er altomfattende – som om de dækker alle sundhedsydelser og adresserer alle relevante forhold. Overfor den forestilling hævder artiklen, at det er afgørende, at disse kvalitetsteknologier indtænker egne begrænsninger – fordi en sådan refleksion er forudsætning for at give andre typer af fornuft og aktører plads til at fremme og sikre kvaliteten af deres ydelser. Hovedparten af artiklen er en analyse af fire forskellige typer af grænser for kvalitet – som de kan iagttages i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel, som udgør artiklens empiriske materiale. De fire typer af grænser handler om grænser ved konstruktionen af modellen; om grænser for hvilke forhold man kan formulere standarder og indikatorer for; om grænser for hvilke aktiviteter, der kan formuleres retningslinjer for og endelig om grænser for synliggørelse. De fire eksempler skal belægge den generelle pointe, at der er grænser for kvalitetsteknologier. Men vigtigere er det, at en lokalisering af de konkrete grænser er en forudsætning for at diskutere, hvordan man kan forholde sig til de specifikke begrænsninger. Som bidrag til en sådan diskussion diskuterer artiklen afslutningsvis to mulige reaktioner på lokaliseringen af grænser. Den ene reaktion handler om at udvikle forskellige typer af selvbegrænsning. Den anden handler om at få lavet repræsentationer af det udgrænsede inden for kvalitetskommunikationen.

Det er nødvendig å få mer kunnskap om hva barnehagene og personalet i samisk-lulesamisk område gjør for å håndtere pålegg og intensjoner i styringsdokumentene om samisk innhold i barnehagehverdagen. Forskningsarbeidet som er bakgrunn for denne artikkelen tar utgangspunkt i et sosiokulturelt perspektiv og en institusjonell etnografisk tilnærming. Barnehagens styringsdokumenter og personalets beretninger om tanker og erfaringer med å iverksette og utvikle det pedagogiske innholdet og arbeidet i barnehagens hverdagsliv er sentrale i datamaterialet. Analysene gav mulighet for å peke på kjennetegn for og egenskaper ved faglig innhold og kvalitet i arbeidet med samiske tema. Det fremkommer momenter for videre utvikling og mulige valg for kompetanse og føringer for området samiske språk og kultur i enhver barnehage. Det er åpenbart at det må gjøres en innsats på alle nivå for å ta vare på og utvikle lulesamisk kultur og språk så vel innen- som utenfor forvaltningsområdet.It is necessary to gain more knowledge about what the barnehage and its staff in the Pite- and Lule-Sami region in Norway do to meet the requirements and fulfill the intentions of the curriculum when it comes to Sami content in the everyday life of the barnehage. The research reported on in this article has its departure point in a sociocultural perspective and uses institutional ethnography as one of its approaches. The barnehage curricula and the staffs narratives, thoughts and experiences are central in the data. The analysis gave the possibility to point out some central features and traits of the content and quality of the work on Sami topics. Areas for further development and possible choices concerning competence and guidelines for the area of Sami language and culture in all barnehager were found. It is obvious that stronger efforts are needed on all levels to sustain and to develop the Lule-Sami culture and language both within the Sami language municipalities and other municipalities.

An increasingly number of small children attends day care in Norway. This is a challenging situation that calls for increased research on different aspects of quality of daily life within institutional settings. We need more knowledge about how children experiences daily life in day care. Studying small children`s daily life is however a challenging methodological matter. In this small case study we have conducted retrospective talks with four 4-5 year old children two years after they left day care setting for toddlers. The children were invited back to their former day care to guide the researchers within these locations. Artifacts, toys and furniture seemed to trig their memories as “walking along”. Children also were invited to bring their individual “memory-books” from their first day care period, a book that contained various documentations (photos, drawings and art productions) from their toddler period. During data-collection children presented glimpses from former day care period and shared memories from their daily life in day care “back then”. Results from these two retrospective talks with children as well as methodological and ethics aspects related to searching for children`s perspectives is given attention in this article. Stadig flere små barn går i barnehagen i Norge og de fortjener å ha gode hverdager. Det er et krevende og forpliktende anliggende å sikre barnehager av god kvalitet for alle barn. Det trengs mer forskning om ulike aspekter ved hverdagene innenfor pedagogiske institusjoner, ikke minst trenger vi mer kunnskap om hvordan barna opplever hverdagen i barnehagen. Å studere de yngste barnas perspektiver på tilværelsen i barnehagen er forskningsmetodisk og etisk utfordrende. I denne casestudien har vi gjennomført retrospektive samtaler med et mindre utvalg 4-5 åringer to år etter at de gikk på småbarnsavdelingen i barnehage. Barna ble invitert tilbake til sin tidligere småbarnsavdeling og spurt om de ville fortelle oss forskere om hva de husket fra hverdagene her. Vi har anvendt to forskningsmetodiske tilnærmingsmåter. Den første metoden var “walking along”; som innebar at vi vandret gjennom barnehageavdelingen sammen med barna og samtalte med dem om det de valgte å dvele ved. Vi erfarte blant annet at gjenstander, leker og møbler syntes å trigge minnene fra “den gang”. Den andre metoden var samtaler ut fra barnas individuelle "barnehagepermer" (“min barnehagebok”) fra sine første år i barnehagen. Disse permene inneholdt ulike dokumentasjoner (bilder, tegninger og andre formingsproduksjoner) og barna samtalte med oss om tanker og refleksjoner om innholdet i permene. Erfaringer fra disse to retrospektive samtaleformene med barna, samt metodiske og etiske aspekter knyttet til å søke etter barns “perspektiver” på dagliglivet i barnehagen, gis oppmerksomhet i denne artikkelen.

<p>Medisinsk fødselsregister (MFR) har både helseforskning og helseforvaltning som formål. Ved etableringen av MFR i 1967 fikk vi i Norge en unik mulighet til å studere fødselsutfall knyttet til yrket, over lang tid og i spesielt eksponerte grupper. Det er en styrke at MFR inneholder informasjon om alle fødte, men en ulempe at blant annet opplysninger om spontanaborter og ventetid til graviditet mangler. Tidligere yrkesepidemiologiske studier har vært gjennomført ved å koble MFR-data til yrkesdata fra andre kilder som yrkeskohorter, fagforeningslister, og offentlige registre som Landbrukstellinger og Folke- og boligtellinger.<br />Vi har gitt en oversikt over studier med fokus på definisjon av yrke- og yrkeseksponering. Vi avslutter med å se på utfordringer ved fremtidige yrkesepidemiologiske studier, muligheter for å øke kvalitet og validitet, samt å peke på fremtidsmuligheter som ligger i yrkesepidemiologi ved bruk av MFR. Vi fokuserer spesielt på kilder der yrkes- og yrkeseksponerings-data kan finnes, men også på studier der opplysninger om genetikk kobles mot arbeidsmiljø, samt studier med opplysninger fra bestemødrenes arbeidsmiljø. Til tross for problemer knyttet til slike studier, har vi i Norge gode muligheter til å gjennomføre dem siden norske overvåkningssystemer er i stadig utvikling og bioteknologisk kunnskap internasjonalt er økende. Dette i tillegg til et utstrakt samarbeid mellom de nordiske land, kan være veien å gå.</p><p>The aims of the Medical Birth Registry of Norway (MBR) are research as well as health management. By the establishment of MBR in 1967 we got a unique opportunity to study birth outcomes related to occupational exposure during a long time period and within groups. It is a virtue that MBR has registered information on all births, however, a disadvantage is that information on early spontaneous abortions and waiting time to pregnancy are missing. MBR data were linked to occupational data from other sources in published epidemiological studies related to occupation. Such sources are occupational cohorts, lists from labour unions and public registries as agricultural and horticultural censuses and population censuses. The former studies are reviewed, focusing on the definition of occupation and occupational exposure. We discuss challenges in future occupational epidemiological studies and point out some future challenges and ways to improve quality and validity. We have further emphasised on potentials in occupational epidemiology using MBR, as well as on sources where occupation and occupational exposures can be found, geneworking environment interaction studies and studies where we allow for grandmothers’ working environment as well. In spite of problems attached, in Norway we have the possibilities to carry out such studies due to expansion of Norwegian systems of surveillance, and since the knowledge in biotechnology internationally is growing. This, in addition to extensive co-operation between the Nordic countries may be a useful approach in future studies</p>

<p>En god helsetjeneste forutsetter god kunnskap som grunnlag for de valg som gjøres. Systematiske oversikter som sammenfatter tilgjengelig forskningsbasert kunnskap er en viktig del av beslutningsgrunnlaget, enten det er snakk om effektene av tiltak, hvorfor sykdom oppstår, diagnostikk, prognose, eller hvordan sykdom oppleves for dem som rammes.</p><p>Systematiske oversikter er blitt en vel anerkjent kilde for kunnskap om effekt av helsetiltak, med bred internasjonal enighet om metodene som bør benyttes ved utvikling av slike oversikter. Når det gjelder systematiske oversikter for å sammenfatte resultater fra epidemiologisk forskning på årsaksspørsmål er erfaringene langt mindre.</p><p>Samtidig som systematiske oversikter over epidemiologiske studier i større grad bør inngå i beslutningsprosesser, er det et betydelig behov for metodeutvikling. Dette gjelder særlig kriterier for vurdering av kvalitet på epidemiologiske studier, metoder for sammenfatning av resultater i metaanalyser og kriterier for å gradere tillit til de endelige estimatene. Publikasjonsskjevheter er en utfordring for all forskning, og det er behov for initiativ for å sikre bedre rapportering av funn fra epidemiologiske studier, blant annet publisering av studieprotokoller.</p><p>Norderhaug IN. <strong>Systematic reviews of epidemiological research</strong>. <em>Nor J Epidemiol</em> 2013; <strong>23</strong> (2): 125-130.</p><p><strong>ENGLISH SUMMARY</strong></p><p>In health care, good knowledge is key to sound decision making. Good management of knowledge can be achieved through systematic reviews for various questions including the effects of health care interventions, causes of disease, how to best diagnose diseases, prognosis, as well as people’s experiences from living with disease.</p><p>Systematic reviews are well recognized and valued resources to inform decisions regarding health care interventions. Furthermore there is broad international consensus on methods for conducting systematic reviews on the effects of health care interventions. Although the need for systematic reviews is recognized also for epidemiological questions, such as the causes of disease, the level of experience in this area is far less than for systematic reviews on the effects of interventions.</p><p>Thus, alongside the need for better integration of systematic reviews in epidemiology into health care decision making processes, methodological developments are needed, particularly on how to assess the quality of epidemiological studies, methods for combining the results in meta-analyses, and criteria for grading our confidence in the final estimates.</p><p>Publication bias is a problem in all research, and initiatives are needed to improve planning and reporting of epidemiological studies, such as publication of study protocols.</p>