Relevant bibliographies by topics / Effektivitet / Journal articles
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Effektivitet.

Journal articles on the topic 'Effektivitet'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 31 January 2023

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Effektivitet.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Sødal, Sigbjørn. "Fleksibilitet og effektivitet." Stat & Styring 21, no. 04 (2011): 34–35. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2011-04-16.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Horrigmo, Aase Marthe J. "Revisjon og effektivitet." Stat & Styring 21, no. 01 (2011): 37–38. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2011-01-16.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Borge, Lars-Erik, and Arnt O. Hopland. "Effektivitet i kommunale tjenester." Praktisk økonomi & finans 34, no. 01 (2018): 19–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-2871-2018-01-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Veggeland, Noralv. "Effektivitet som må avvises." Tidsskrift for velferdsforskning 22, no. 04 (2019): 338–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-3076-2019-04-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Grindheim, Jan Erik. "Offentlig effektivitet og styring." Stat & Styring 20, no. 01 (2010): 46–47. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2010-01-22.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Magnussen, Jon. "Gir sykehussammenslåinger økt effektivitet?" Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 7 (2012): 783. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0330.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Bakke, Mathilde Aarvold. "Effektivitet blant ledere og ansatte." Stat & Styring 29, no. 02 (2019): 22–25. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2019-02-10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Wilhelmsen, Trine-Lise. "AVTALELOVEN § 36 OG ØKONOMISK EFFEKTIVITET." Tidsskrift for Rettsvitenskap 108, no. 01 (1995): 1–246. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3096-1995-01-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Syse, Aslak. "Rettssikkerhet og effektivitet i Trygderetten." Lov og Rett 31, no. 08 (1992): 437–38. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1992-08-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Blymke, Øystein. "Lovens løfter om økt effektivitet." Stat & Styring 27, no. 03 (2017): 60–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2017-03-18.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Banoun, Bettina. "Rett, plikt og effektivitet i skattesaker." Lov og Rett 43, no. 04-05 (2004): 245–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2004-04-05-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Bukve, Oddbjørn. "Demokrati, effektivitet og debatten om kommunestrukturen." Norsk statsvitenskapelig tidsskrift 18, no. 03 (2002): 263–83. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2936-2002-03-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Sverdrup, Ingvild Benedikte. "Automatisert saksbehandling - Effektivitet på bekostning av rettssikkerhet?" Stat & Styring 26, no. 02 (2016): 38–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2016-02-14.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Teigum, Siri, and Eivind Vesterkjær. "Effektivitet eller rettssikkerhet? Håndhevning av konkurranseloven 2004." Tidsskrift for forretningsjus 10, no. 02 (2016): 249–77. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9510-2004-02-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Sørensen, Henning. "Når politisk kontrol forringer forsvaret." Udenrigs, no. 1 (June 1, 2017): 49–56. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.118143.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Boldt, Martin. "Utvärdering av effektivitet och kvalitet med strukturerade brottsanmälningar." Nordisk politiforskning 5, no. 01 (2018): 70–90. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-8693-2018-01-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
17

Schia, Niels Nagelhus. "Skyggemekanismer i FNs Sikkerhetsråd: Relevans, legitimitet og effektivitet." Internasjonal Politikk 72, no. 02 (2015): 285–96. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2015-02-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
18

Cappelen, Alexander. "Effektivitet og etikk – tanken om en moralsk arbeidsdeling." Praktisk økonomi & finans 22, no. 04 (2006): 3–6. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2871-2006-04-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
19

Nordhagen, Siv Sønsteby, Anne Grethe Kydland, Fred-Morten Solbakken, Ingeborg Rustad, Martha H. Høvik, and Solveig Struksnes. "Elektronisk studentvurdering i praksisstudier. Fremmer det kvalitet og effektivitet?" Uniped 44, no. 01 (2021): 75–89. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1893-8981-2021-01-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
20

Larsen, Anders. "Søren Winter, Implementering og Effektivitet, Herning: Systime, 1995, 199 s." Politica 27, no. 2 (1995): 243. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67926.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
21

Ousager, Jakob. "Tillykke, du er optaget. Værsgo’ at tyvstarte!" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 4 (2007): 12–18. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i4.5624.

Full text
Abstract:
Der stilles store krav til de nye studerende om effektivitet og overblik fra allerførste dag efter studiestart. Og universitetet har en stor interesse i at yde så god starthjælp som muligt.Artiklen beskriver et førstudiestartskursus, som tilbyder de nyoptagne studerende at gå i studietræning allerede før semestret starter. Der rapporteres fra evalueringen, diskuteresevt. problemer, og gives anbefalinger til de, som måtte ønske at lave noget lignende til andre studier.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
22

Laursen, Erik. "Sociale teknologier i tværgående samarbejde." Tidsskrift for Professionsstudier 17, no. 32 (2021): 102–15. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v17i32.125162.

Full text
Abstract:
Artiklens emne er anvendelsen af sociale teknologier i kommunale forvaltninger med det formål at styrke det tværgående samarbejde. Artiklen er baseret på en undersøgelse af, hvordan berørte faggrupper i en stor dansk kommune responderer på implementeringen af to sociale teknologier i det tværgående samarbejde omkring udsatte børn og unge. Der konkluderes at teknologiernes implementering afhænger af medarbejdernes vurdering af en bred række aspekter. Blandt disse teknologiernes effektivitet og relevans som redskaber til at udføre arbejdsopgaver, men også hvilke værdier og viden teknologierne indeholder, samt hvordan deres anvendelse positionerer faggrupperne indbyrdes.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
23

Diderichsen, Adam. "McDonaldiseringen af dansk politi." Dansk Sociologi 31, no. 3 (2020): 7–29. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i3.6430.

Full text
Abstract:
På baggrund af en kritisk diskussion af Ritzers McDonaldiseringsteori argumenterer artiklen for, at de bærende tendenser i dansk politis udvikling i de senere årtier har været idealerne om effektivitet, beregnelighed, forudsigelighed og kontrol. Samtidig er det tydeligt, at spørgsmålet om politisk magt er det centrale, når vi taler om McDonaldisering af netop politiet, givet politiets centrale rolle i statens magtudøvelse. Som konklusion viser artiklen således, at McDonaldisering først og fremmest må forstås som en form for herredømme, der er kendetegnet ved et konsekvent skifte fra en juridisk til en økonomisk tolkning af bureaukratiets centrale kendetegn.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
24

Haugevik, Kristin, and Ole Jacob Sending. "Norske svar på internasjonale utfordringer: Retorisk endring, stabilitet i tiltak." Internasjonal Politikk 76, no. 4 (2018): 366. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v76.1380.

Full text
Abstract:
Norsk utenrikspolitikk omtales ofte som preget av konsensus og stabilitet, hvor kobling til NATO og USA, støtte til FN, og en aktiv europapolitikk er hovedelementer. Inspirert av innsikter fra institusjonell teori om «organisert hykleri» – altså hvordan organisasjoner ofte må frikoble tale og handling – analyserer vi norsk utenrikspolitikk. Vi finner at det er tendenser til slikt integrert flertydighet, som ikke er overraskende gitt de motstridende krav og forventninger som preger våre omgivelser. Vi peker på hvordan et slikt perspektiv kan bidra til kritisk refleksjon rundt effektivitet i ulike virkemidler, og diskuterer også hvordan dette preger tilnærmingen til «Norden», som del av den utenrikspolitiske verktøykassen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
25

Rasmussen, Hanna B. "Lars Jensen: Kulturskælvet i Mærsk Line. Fra iværksættere og konger til moderne effektivitet." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 2 (2018): 78–80. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i2.110871.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
26

Heggen, Kristin, and Tone Dyrdal Solbrekke. "Sykepleieansvar — fra profesjonelt moralsk ansvar til teknisk regnskapsplikt?" Tidsskrift for Arbejdsliv 11, no. 3 (2009): 049–61. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v11i3.108821.

Full text
Abstract:
Artikkelen er motivert av behovet for en utdypet forståelse av sykepleieres profesjonelle ansvar. Utviklingen av velferdsstaten og helsetjenestene de siste ti-år har lagt nye premisser for all profesjonsutøvelse. I artikkelen belyser og drøfter vi hvordan dette synes å påvirke sykepleieansvaret. Artikkelens bidrag er å identifisere og vise hvordan nye styrings- og kontrollsystemer i velferdssektoren (New Public Management) utfordrer oppfatninger og praksis av profesjonelt ansvar. Det er særlig spenningen mellom moralsk ansvar og ansvar i form av teknisk regnskapsplikt som belyses og drøftes. Artikkelen konkluderer med at der finnes ingen 'harmoniresept'. Krav om styring og effektivitet må fremforhandles som del av sykepleiens helhetlige ansvar uten at det yrkesetiske verdigrunnlaget og normative samfunnsoppdrag 'ofres'.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
27

Tangenes, Tor. "Måling av virksomhetens effektivitet: – Om hvordan verdier av ytelser fra kompetanse bør måles." Praktisk økonomi & finans 26, no. 02 (2010): 93–106. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2871-2010-02-11.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
28

Wiborg, Liv H. "Barnevern i hastighetens tid - Effektivitet og barns behov – et barnevern som bryr seg?" Tidsskriftet Norges Barnevern 91, no. 04 (2014): 222–24. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1838-2014-04-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
29

Wied, Kia. "Den digitale læringsplatforms forandring af lærerens praksis." Tidsskrift for Arbejdsliv 20, no. 4 (2018): 11–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i4.111589.

Full text
Abstract:
Denne artikel ser på, hvordan lærerens arbejde med evaluering af eleven forandrer sig samtidigmed tilblivelsen af en folkeskoles databaserede evalueringspraksisser i forbindelse med implementeringenaf læringsplatformen Mebook. Artiklen illustrerer, hvordan lærerens arbejde medevaluering af elever bevæger sig mellem håndholdt evaluering baseret på intuition og kendskabtil eleven og en mere standardiseret, systematisk og generaliseret tilgang til evaluering. Oghvordan lærerens effektivitet og præstation via målingerne og evalueringen af eleverne samtidigbliver gjort til genstand for ledelse. Artiklen udfolder dette gennem en analyse af, hvordan dataog evaluering bliver til i praksis, hvor forskellige før- og efterbilleder læses diffraktivt igennemhinanden. På denne baggrund argumenterer artiklen for, at bevægelsen af arbejdet med data ogevaluering i skolen producerer en ny affektiv økonomi, hvor forskellige og komplekse blandingeraf stemninger og følelser sættes i cirkulation på skolen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
30

Beck Jørgensen, Torben. "Peter Kragh Jespersen, Bureaukratiet - magt og effektivitet, København: Juristog Økonomforbundets Forlag, 1996,216 s., kr. 300,00." Politica 29, no. 3 (1997): 316. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v29i3.68153.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
31

Ilsøe, Anna. "Decentralisering i et fl exicurity perspektiv — på vej mod et opdelt arbejdsmarked?" Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 4 (2007): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i4.108622.

Full text
Abstract:
Artiklen undersøger, hvordan decentrale forhandlinger bidrager til udviklingen af fl exicurity for forskellige medarbejdergrupper på det danske arbejdsmarked. Med baggrund i casestudier af forhandling af fleksibel arbejdstid på fem virksomheder i industrien argumenteres der for, at decentraliseringen har muliggjort nye balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed for mange medarbejdere, men ikke for alle. På den ene side åbner udviklingen op for en øget effektivitet og en større medarbejdertilfredshed, som rækker ud over de lokale forhandlinger. På den an-den side har virksomhederne vanskeligere ved at rumme de medarbejdergrupper, der ikke kan tilbyde en høj grad af fleksibilitet, og de er derfor i større grad henvist til ufrivillige jobskift. Set fra et flexicurity perspektiv kan det betyde en opdeling af den danske arbejdsstyrke med hensyn til 'bløde' og 'hårde' former for flexicurity, som kan have afgørende betydning for fremtidens arbejdsmarked.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
32

Krøjer, Jo, Niels Christian Mossfeldt Nickelsen, and Katia Dupret Søndergaard. "Teknologier i arbejdslivet og teorier herom." Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 3 (2012): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i3.108911.

Full text
Abstract:
F orskningen i arbejdsliv og organisationer har siden Taylor og Ford været optaget af, hvordan man anvender teknologi, og hvorledes teknologier influerer på menneskers arbejdsliv, organisering og effektivitet. Teknologi er således et centralt element for arbejdslivsforskningen. Det er derfor oplagt for Tidsskrift for Arbejdsliv at stille skarpt på, hvorledes teknologi kan forstås og udforskes, og her står nyere teoridannelser som STS (Science- and Technology Studies) og ANT (Aktør-Netværk Teori) centralt. Dette temanummer af tidsskriftet har derfor disse teorier og deres anvendelse i studier af arbejdsliv som tema. I den såkaldte STS-tradition har man igennem 30-40 år på sociologisk, antropologisk og socialpsykologisk grundlag forsøgt at begrebsliggøre samspillet mellem teknologi, videnskab og samfund. STS udgør ikke et klart teoretisk perspektiv, men nærmere en række metodisk orienterede tilgange, som på forskellig vis og med forskellig vægtning lader sig inspirere af relationel filosofi (fx James 1909/1996 og Bergson 1946). På den
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
33

Horne, Statsråd Solveig. "Åpningshilsen under konferansen: - Barnevern i hastighetens tid Effektivitet og barns behov – et barnevern som bryr seg?" Tidsskriftet Norges Barnevern 91, no. 04 (2014): 226–32. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1838-2014-04-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
34

Bretzke, Pascal, Christoph Potempa, Volker Sauer, Martin Egermann, and Stephan Engels. "Behandlungskosten nach Knieprothesen-OP – Ein Vergleich zwischen der ambulanten und stationären Rehabilitationsbehandlung." Gesundheitsökonomie & Qualitätsmanagement 22, no. 05 (2017): 255–63. http://dx.doi.org/10.1055/s-0043-112880.

Full text
Abstract:
Zusammenfassung Ziel Die postoperative Behandlung und frühzeitige Mobilisierung nach der Implantation eines künstlichen Gelenkersatzes ist für den Heilungsprozess von essenzieller Bedeutung. Die vorliegende Arbeit evaluiert die Kosteneffektivität von zwei therapeutischen Optionen für Patienten nach Knie- Endoprothesenimplantation. Methodik Im Rahmen einer Modellrechnung basierend auf einer in Deutschland durchgeführten klinischen Studie wurden mittels Entscheidungsbaum-Analysen die Effektivität und die Kostenfaktoren der Therapieoptionen „ambulante Rehabilitation“ und „stationäre Rehabilitation“ verglichen. Die Effektparameter wurden der deutschen Studie von Sauer und Egermann entnommen, die Kostenfaktoren basieren auf einer Literaturrecherche. Das gesundheitsökonomische Modell ist eine Kosten-Effektivitäts-Analyse für den Rehabilitationszeitraum von drei Wochen. Die Kosten-Effektivität der Behandlungsalternativen wurde zu drei Beobachtungszeitpunkten (postoperativ nach 6, 12 und 52 Wochen) berechnet. Zur Überprüfung der Robustheit der Ergebnisse wurden Sensitivitätsanalysen durchgeführt. Ergebnis Nach dreiwöchiger Rehabilitationsbehandlung fallen Kosten in Höhe von 2845,50 € für die stationäre und 1565,25 € (bzw. bei maximalem Schienenpreis 1625,25 €) für die ambulante Therapie an. Zum ersten postoperativen Untersuchungszeitpunkt (6 Wochen postoperativ) wurden unter Betrachtung des Knee Society Scores (KSS) effektivitäts-adjustierte Kosten in Höhe von 17,28 € (17,94 €) (Verumgruppe) und 35,66 € (Kontrollgruppe) generiert. Bei Betrachtung des Bewegungsumfanges in Flexion entstehen effektivitäts-adjustierte Kosten von 13,69 € (14,22 €) (Verumgruppe) und 28,26 € (Kontrollgruppe) und unter Berücksichtigung des Oxford Scores wurden effektivitäts-adjustierte Kosten von 41,96 € (43,57 €) (Verumgruppe) und 91,79 € (Kontrollgruppe) generiert. Die Ergebnisse blieben robust zu allen postoperativen Untersuchungszeitpunkten und lagen signifikant über denen der Kontrollgruppe. Diskussion und Schlussfolgerung Die Berechnung von effektivitäts-adjustierten Kosten zeigte einen Vorteil für die ambulante Behandlung mit Physiotherapie und CPM-Motorschiene gegenüber einer stationären Behandlung gemäß Reha Standard der Deutschen Rentenversicherung. Zusammenfassend kann aufgeführt werden, dass eine zielgerichtete Nutzung von CPM-Motorschienen dazu beitragen kann, die Versorgungsqualität, aber auch die Patientenzufriedenheit und -Sicherheit langfristig und nachhaltig zu erhöhen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
35

Redaktionen. "Leder." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 3 (2016): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i3.109020.

Full text
Abstract:
Dette temanummer handler om to forskellige fænomener, nemlig tværfaglighed og teams. Fænomenerne kan være forbundne, men behøver ikke at være det. Artiklerne i dette nummer handler således både om tværfaglige og om monofaglige teams og handler desuden også om tværfaglige samarbejder, som ikke er organiserede i teams. Nummeret indeholder desuden både artikler, som omhandler tværfaglige samarbejdsrelationer indenfor samme organisation, og artikler, der analyserer tværfagligt samarbejde på tværs af såvel organisatoriske som institutionelle rammer. Når vi i redaktionen har valgt at behandle teamorganisering og tværfaglighed i det samme temanummer, er baggrunden den, at der er tale om samarbejdsformer, som skønt de ikke i sig selv er nye, har fået ny aktualitet i lyset af de øgede krav til effektivitet, innovation og konkurrencedygtighed, som præger såvel den private sektor som den offentlige sektor. På nær en enkelt artikel er de cases, som artiklerne i dette temanummer tager udgangspunkt i, alle hentet fra den offentlige sektor, som i dag er den sektor, hvor teamstruktur og tværfaglighed tydeligst går sin sejrsgang. Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at den omstillingsproces, som den offentlige sektor har gennemgået siden moderniseringsprogrammets vedtagelse i 1983, har haft den private sektor som inspirationskilde. Det gælder således kravet om en effektivisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Målet var en sektor, som i fremtiden ville være i stand til at producere såvel billigere som bedre velfærdsydelser og samtidig sætte den enkelte brugers behov i centrum. Stive professionsgrænser og stærke professionsidentiteter blev set som en hæmsko for opfyldelsen af denne målsætning. Anskuet i dette perspektiv kan introduktionen af teamorganiseringen og tværfagligt samarbejde i den offentlige sektor betragtes som en imødekommelse af borgernes behov, som henholdsvis skatteborger (lavere skatter) og som bruger (en service, der rettes mod den enkelte borgers behov). Dette fokus var især fremtrædende i første fase af moderniseringen af den offentlige sektor. Betegnelsen 'modernisering af den offentlige sektor' er senere blevet erstattet af betegnelsen 'New Public Management' (NPM). Da Socialdemokraten Mogens Lykketoft overtog finansministerposten i 2000, kom der imidlertid mere fokus på de offentligt ansattes arbejdsvilkår under sloganet 'Det udviklende arbejde'. Betydningen af tværfagligt samarbejde og teamorganisering blev nu set som et middel til at skabe flere produktive udfordringer i de offentligt ansattes arbejdsliv, bla. ved at give den enkelte et bredere ansvarsområde og delegere beslutningsmyndighed fra den overordnede ledelse til de enkelte teams. Såvel øget effektivitet som større arbejdsglæde var afgørende begrundelser for indførelse af selvstyrende teams i det private erhvervsliv. Her var det opgøret med en tayloristisk inspireret arbejdsorganisering, som havde vist sig at virke demotiverende og dermed kontraproduktiv, som var drivkraften. I industrien handlede det i høj grad om at styrke kammeratskabet, kollegialiteten og det fælles ansvar overfor arbejdsopgavens udførelse som kompensation for
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
36

Redaktionen. "Arbejdsliv mellem standardisering og selvledelse." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 4 (2013): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i4.108950.

Full text
Abstract:
arbejdsliv mellem standardisering og selvledelse S tandardisering forbindes ofte i arbejdslivsforskningen med Bravermans ætsende kritik af Taylorisme og Scientific Management, og hans medrivende beskrivelser af degraderingen af det håndværksmæssige arbejde i det 19. og 20. århundrede (Braverman 1978). Braverman påpegede, hvordan arbejdet mistede mening og blev ensformigt og fremmedgørende, og i sin indledning beskrev han hvordan han havde haft mulighed for at følge: ".ikke bare transformationen af de industrielle processer, men også måden hvorpå disse processer (arbejdsmæssigt) reorganiseres; hvorledes arbejderen, systematisk frarøvet en håndværksmæssig arv, og kun blev givet lidt eller intet i stedet" (1978, 8). arbejdet har ændret sig meget siden Braver-mans skelsættende bog udkom, men standardisering som middel til effektivisering og rationalisering er langt fra et fortidigt fænomen Standardisering anvendes i dag i udstrakt grad som en løsning på et utal af problemer: Accelererende udgifter, uoverskuelighed, kvalitet og øgede produktivitetskrav. Det gælder i store dele af den offentlige service, som for eksempel hjemmeplejen og folkeskolen (Dahl & Eriksen 2005; Moos 2007); ligesom standardisering er et væsentligt element i den offentlige kvalitetsreform (www. kvalitetsreformdk). Samme udvikling ses også i den private sektor, hvor globalisering med grænseoverskridende forretningssamarbejde og ejerskab bla. medfører, at virksomhederne indfører nye, mere standardiserede og kontrolorienterede styringssystemer. I praksis kommer det til udtryk som forskellige former for standardisering: IT-systemer i bankerne skal mindske kompleksiteten, højne effektiviteten og overblikket. I hjemmeplejen skal BUM-modeller, 'fælles sprog' og håndholdte computere sikre styrbarhed og lighed i ydelserne, mens tests skal sikre sammenlignelighed og målopfyldelse i folkeskolen. Videndeling, 'fra kolde til varme hænder', effektivisering, kompleksitetsreduktion og ledelsesoverblik er blot noget af dét, som vi synes at kunne standardisere os til. Men standardiseringen står ikke alene. Det vi ser, er at netop kombinationen af selvledelse og standardisering spiller en stadig vigtigere rolle i bestræbelserne på at øge kvalitet og effektivitet. Den franske socio-log David Courpasson kalder denne særlige form for organisering, hvor standardisering kombineres med selvledelse for 'soft bureaucracies' (Courpasson 2006). Det kan være IT baserede kontrolsystemer, der foreskriver arbejdets indhold og takt kombineres med opgaveorienteret arbejde i teams. Dette kan forekomme paradoksalt; en kombination af to tilsyneladende modsatrettede principper: En standardisering som indebærer at arbejdsprocesser foruddefineres og fikseres og faglig dømmekraft elimineres, og selvledelse som giver rum for at tilpasse udførelsen af arbejdet til en kom-
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
37

Witte, Hermann. "EFFECTIVENESS AND EFFICIENCY OF TRANSPORT PROCESSES." Zeszyty Naukowe Uniwersytetu Szczecińskiego Problemy Transportu i Logistyki 41 (2018): 163–76. http://dx.doi.org/10.18276/ptl.2018.41-15.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
38

Beyer, Peter. "Kampen om den organisatoriske selvfortælling - To skridt frem og to tilbage." Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 4 (2018): 270–304. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5567.

Full text
Abstract:
Formand for Ledelseskommissionen Allan Søgaard Larsen siger følgende:"Det er nu, det virkelige arbejde med at forbedre ledelsen i den offentlige sektor begynder, for anbefalingerne er ikke meget værd, så længe de kun står i vores rapport. Den virkelige udfordring bliver at få dem ud og leve. Jeg er derfor glad for den positive modtagelse, og jeg håber, at politikerne over en bred kam vil arbejde konstruktivt for, at vi med udgangspunkt i vores anbefalinger får skabt endnu bedre ledelse i den offentlige sektor til gavn for borgerne,""Forandringer skal komme både fra lederne selv, der skal sørge for ’at ledelseskasketten vender rigtigt’, og så skal der over en bred kam skabes bedre rammer for lederne"Denne artikel handler om et projekt, der på mange måder minder om den opgave, som Ledelseskommissionen lægger op til. Projektet havde til formål at styrke den organisatoriske selvfortælling i en større kommune x, at få genrejst arbejdsglæden i kommunen, at frigive energi, positive tanker og stolthed omkring arbejdspladsen, at etablere en fælles følelse blandt alle medarbejderne, at medvirke til en opblomstring af lavtlønsområdet, at vise at alle er vigtige og at skabe effektivitet via stolthed og entusiasme.Artiklen beskriver et projekt, som var tæt på at komme i mål, men som alligevel ikke lykkedes. Beskrivelsen er forholdsvis detaljeret. Casen indeholder til sidst en række konkrete spørgsmål. Det er ikke meningen, at I som læsere skal svare systematisk på spørgsmålene, men vi håber, at de kan inspirere Jer til nogle generelle betragtninger og kommentarer. Vi håber at få nogle reaktioner fra Jer, som vi så vil samle i en efterfølgende artikel. Her vil vi anlægge et socialkonstruktivistisk perspektiv som udgangspunkt for en tænkt kulturforandring i kommunen. I kan sende Jeres tanker, vurderinger og løsningsforslag til Peter Beyer på mail pb.om@cbs.dk. Frist for indsendelse er en den 16. oktober 2018. Vi håber at få svar fra Jer, der gør det muligt at skrive en mindre artikel i næste nummer, som så vil indeholde resultatet af dialogen om processen med kommentarer fra Peter Beyer.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
39

Abderhalden, Christoph. "Effektivität messen." CNE.fortbildung 1, no. 01 (2007): 10–15. http://dx.doi.org/10.1055/s-0033-1348154.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
40

Husted, Mia, Janne Madsen, and Ann-Christine Larsson. "Tema: Forskning som aktør i udviklingen af kultur, samfund og demokrati." Forskning og Forandring 02, no. 01 (2019): 1–3. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1711.

Full text
Abstract:
I efterkrigstiden stod forestillingen om et fremadskridende velfærdsprojekt stærkt i Skandinavien. Det var underforstået, at et klogt og demokratisk velfærdsprojekt ville profitere af nationalstaternes gavmilde forsknings- og uddannelsespolitik. Gennem de seneste årtier har en lang række reformer og omstillinger imidlertid rokket ved forståelsen af mål og midler for det fremadskridende velfærdsprojekt. De massive investeringer i forskning og uddannelse er afløst af moderne kapitalistiske rationaler, som opfordrer forskere som lægmænd til at integrere faglighed, initiativ og autonomi i innovative omstillinger, der kan skabe mere værdi ved brug af færre ressourcer (Boltanski & Chiapello, 2005). Omstillingerne har særligt præget den offentlige sektor i form af en række reformer: strukturreformer, velfærdsreformer, kvalitetsreformer osv. Den offentlige sektor brydes ned og genopfindes i nye former, hvor det kan være svært at genfinde det moderne fremadskridende velfærdsprojekt. Helhed og sammenhænge mellem demokratiske livsformer, retfærdighed og velfærd er sat under pres - i nogle sammenhænge måske endda helt forsvundet. Eksempelvis udvikles velfærdsinstitutioner gennem organisatoriske koncepter, rutiner og retningslinjer (såsom LEAN og varianter af New Public Management), der ikke nødvendigvis bygger på eller forholder sig til demokratiske modeller eller direkte kobler eller inddrager brugerperspektiver. Ofte er omstillingerne begrundet i forventninger om øget effektivitet eller øget innovations- og udviklingspotentiale. Større omstillinger begrundes sjældent med forventninger om øget læring, myndighed eller retfærdighed. Fra nyere sociologisk forskning lyder der advarsler om, at de hyppige reformer og hastigheden i de samfundsmæssige omstillingsprocesser øger almindelige menneskers fremmedgørelse over for sig selv, hinanden og det sociale liv (Rosa, 2014). Samtidig peger nyere skandinavisk aktionsforskning på, at de moderne vestlige samfunds sociale, økonomiske og økologiske kriser har betydning for samfundets evne til at forny og bevare kulturelle og samfundsmæssige vilkår for liv og trivsel og derfor netop kalder på udvidet social ansvarlighed og refleksion blandt almindelige mennesker (Gunnarsson et al., 2016). Forskningsstrategier i de skandinaviske lande begrundes blandt andet med, at forskning forventes at bidrage til udviklingen af moderne fremadskridende velfærd og demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed (Forsk 2025). I dette nummer af Forskning og Forandring er vi optaget af at få et indblik i forskningens rolle i udviklingen af kultur og samfund. Kan og bør forskningen gå mere aktivt ind i rollen som mulig faciliterende bidragyder til demokratiserende samfundsudvikling? Og i så fald hvordan?
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
41

Pascher, Bettina, Verena Busch, Gisela Liebhaber, Alexandra Hack, Edith Riemann, and Friedrich Baumeister. "Effektivität der ketogenen Diät bei Kindern mit pharmakoresistenter Epilepsie." Kinder- und Jugendmedizin 7, no. 03 (2007): 161–64. http://dx.doi.org/10.1055/s-0037-1617961.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungDie ketogene Diät (KD) ist eine fettreiche, eiweißbilanzierte, kohlenhydratarme Ernährungstherapie, die zur Behandlung bestimmter Stoffwechselerkrankungen sowie pharmakoresistenter Epilepsien eingesetzt wird. Die Effektivität der ketogenen Diät bei pharmakoresistenter Epilepsie wurde im eigenen Patientengut analysiert. Erfasst wurden 46 Patienten mit therapierefraktären Epilepsien im Alter von im Median 3,8 Jahren, die von 1997-2004 mit ketogener Diät behandelt wurden.In der aktuellen Auswertung findet sich eine niedrigere Effektivität der KD im Vergleich zu 2002. Parallel stieg die Zuweisung aus epilepsiechirurgischen Zentren. In der vorliegenden Studie bestätigte sich die Effektivität der KD bei pharmakoresistenten Epilepsien. Die verminderte Effektivität der KD im Vergleich zu 2002 beruht wahrscheinlich auf der Zuweisung schwerer Epilepsieformen aus epilepsiechirurgischen Zentren. Für vergleichende Studien hinsichtlich der Effektivität von Therapiekonzepten wäre die Einführung eines Severity Scores wünschenswert.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
42

Schindler, Nicole. "Call Center Effektivität." Call Center Profi 6, no. 5 (2003): VIII—XI. http://dx.doi.org/10.1007/bf03254341.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
43

Hillemeyer, Judit. "Effizienz und Effektivität." Lebensmittel Zeitung 73, no. 21 (2021): 52. http://dx.doi.org/10.51202/0947-7527-2021-21-052-3.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
44

Mehrholz, Jan, and Simone Mückel. "Effektivität von Gruppentherapien." neuroreha 06, no. 02 (2014): 90–93. http://dx.doi.org/10.1055/s-0034-1383840.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
45

Lohmann, K., C. Franke, G. Goretzki, et al. "Effektivität der Radiosynoviorthese." Arthritis und Rheuma 25, no. 01 (2005): 47–52. http://dx.doi.org/10.1055/s-0037-1618489.

Full text
Abstract:
Zusammenfassung Ziel: Effektivitätsvergleich der Radiosynoviorthese (RSO) bei aktivierter Arthrose und anderen Gelenkerkrankungen mit chronischer Synovialitis versus rheumatoider Arthritis. Überprüfung der Eignung eines standardisierten Fragebo-gens für Multizenterstudien. Patienten, Methoden: Bei 691 Patienten wurden 803 RSO-Behandlungsverläufe von 7 Zentren in 3 Ländern mit Hilfe eines standardisierten Fragebogens erfasst. Die Patienten wurden 3 Alterskategorien (20–40, 41–60 und 61–80 Jahre) zugeordnet. Außerdem wurden sie eingeteilt in Gruppe A (primär chronische Polyarthritis) und Gruppe B (aktivierte Arthrose, Psoriasisarthritis, reaktive Arthritis, postoperative Arthritis, villonoduläre Synovialitis, Synovialitis nach TEP-Implantation). Ergebnisse: Die Ansprechraten betrugen 80% bei Gruppe A und 56% bei Gruppe B (p <0,01), Besserungen der Lebensqualität gaben 78% (Gruppe A) bzw. 59% (Gruppe B) an (p <0,01). Im Gegensatz zu Gruppe A zeigte sich in Gruppe B bei kleinen Gelenken eine schlechtere Ansprech-rate als bei großen (p <0,01). Außerdem hielten die Bes-serungen von Schmerz, Schwellung/Erguss und Beweglichkeit in Gruppe A länger an (p <0,01). Wiederholte RSOs waren ähnlich effektiv wie erstmalige. Hinsichtlich des The-rapieerfolgs konnte kein Einfluss von Patientenalter, Geschlecht oder postinterventioneller Immobilisation über 48 Stunden nachgewiesen werden. Schlussfolgerung: Wenngleich mit etwas geringerer Wirksamkeit als bei der rheumatoiden Arthritis, so ist die RSO auch bei aktivierter Arthrose und anderen Gelenkerkrankungen mit chronischer Synovialitis eine effektive Therapie.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
46

Häuser, W., F. Stetter, and S. Kupper. "Effektivität hypnotischer Schmerzbehandlung." Der Schmerz 16, no. 2 (2002): 155–57. http://dx.doi.org/10.1007/s00482-002-0140-7.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
47

Nentwig, C. G. "Effektivität der Rückenschule." Der Orthopäde 28, no. 11 (1999): 958. http://dx.doi.org/10.1007/s001320050421.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
48

Kupper, Zeno, and Wolfgang Tschacher. "Anwendung - Effektivität - Aufrechterhaltung." Zeitschrift für Klinische Psychologie und Psychotherapie 35, no. 4 (2006): 276–85. http://dx.doi.org/10.1026/1616-3443.35.4.276.

Full text
Abstract:
Zusammenfassung. Hintergrund: Die “Effektivität“ psychotherapeutischer Interventionen, für die “Wirksamkeit“ in kontrollierten Studien belegt wurde, hängt in der Versorgungspraxis von zahlreichen Faktoren ab, die bisher meist isoliert diskutiert wurden. Fragestellung: Es soll geklärt werden, ob Fragen zur Wirkung psychotherapeutischer Interventionen heuristisch fruchtbar in formalen Modellen integriert werden können. Methoden: Zur Modellbildung wird dabei die Boolesche Logik verwendet. Die Möglichkeiten dieses Ansatzes werden anhand von Beispielen zur Therapie psychischer Störungen aufgezeigt. Ergebnisse: Die beispielhaften Modelle hilfreicher Interventionen setzen voraus, dass 1. die Intervention aktiviert wird, wenn eine therapeutische Veränderung notwendig ist (Anwendung), dass 2. die Intervention die intendierte Veränderung herbeiführen kann (Effektivität) und dass 3. die erreichte Veränderung nachhaltig ist (Aufrechterhaltung). Schlussfolgerungen: Die vorgestellten “Booleschen Interventionsmodelle“ postulieren spezifische zeitliche Muster (“Attraktoren“) und erlauben eine neuartige vergleichende Analyse von Interventionsformen und Versorgungssystemen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
49

Pavlicek, V. "Effektivität von Qualitätsverbesserungsstrategien." Der Diabetologe 9, no. 1 (2013): 59–60. http://dx.doi.org/10.1007/s11428-012-1008-9.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
50

Hartmann, Sebastian. "Effektivität von Psychotherapie." Forum der Psychoanalyse 18, no. 2 (2002): 176–96. http://dx.doi.org/10.1007/s00451-002-0121-6.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the bibliographies on the topic 'Effektivitet' for other source types:
Dissertations / Theses Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography