To see the other types of publications on this topic, follow the link: Efterkrigstiden.
Journal articles on the topic 'Efterkrigstiden'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 37 journal articles for your research on the topic 'Efterkrigstiden.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Juul, Ida. "Mellem drømme og realiteter — tre historier om at uddanne sig til møbelsnedker." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (September 1, 2006): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108578.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøges den rolle, erhvervsuddannelserne fra uddannelsesplanlæggernes side blev tiltænkt i efterkrigstiden. Disse forestillinger perspektiveres af tre forskellige fortællinger om, hvordan et uddannelsesforløb indenfor møbelsnedkerfaget kunne opleves i henholdsvis 1960'erne, 1980'erne og i 2006. Ideen med at anvende livshistoriske interview er, at gøre det personlige og subjektive til et historisk studieobjekt og dermed undersøge et væsentligt aspekt, som hidtil har været relativt underprioriteret i studier af efterkrigstidens uddannelseshistorie.
2
Franzen, Mats, and Eva Sandstedt. "Boendets planering och vardagslivets organisering." Tidskrift för genusvetenskap 3, no. 1 (June 27, 2022): 6–15. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v3i1.5854.
Full text
3
Jacobsen, Ulla. "Dokumentarfilmen som frit kunstnerisk udtryk?" MedieKultur: Journal of media and communication research 12, no. 25 (September 3, 1996): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1074.
Full textAbstract:
Dokumentarfilmen eksisterer i spændingsfeltet mellem kunst, industri og politik. Modsat fiktionsfilmen har den aldrig været økonomisk rentabel, hvad der har gjort den afhængig af eksterne financieringskilder. I denne artikel belyser Ulla Jacobsen dokumentarfilmens historie i et økonomisk perspektiv og behandler de finansielle faktorers konsekvenser for indhold, tendens og æstetik. Hvor dokumentarfilmen i mellemkrigstiden var af- hængig af stat og private sponsorer, der satte deres præg på indhold og politisk tendens, er den i efterkrigstiden blevet afhængig af public service TV og offentlige fonde. Dette har medført en spaltning i hhv. journalistiske og auteur-prægede dokumentarfilm i Vesteuropa; denne oversigt bygger på rapporten "The Eurepean Documentary Sector", som forfatteren sam- men med Gitte Hansen har skrevet for EU´s Documentary-program.
4
Seedorff Perregaard, Martine. "Det gældsatte menneske." Culture and History: Student Research Papers 5, no. 03 (June 9, 2021): 59–73. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v5i03.127369.
Full textAbstract:
Denne artikel analyserer en idealtype i det neoliberale paradigme, som har præget verdensordenen siden slutningen af 1970’erne: skyldneren – det gældsatte menneske. Artiklen beskriver først gæld som historisk fænomen og afdækker de forskellige filosofisk/teoretiske og økonomiske tilgange til gæld og gældsathed. Dernæst undersøger artiklen udviklingen i uddannelsesfinansiering og studiegæld i USA og Storbritannien fra efterkrigstiden og frem til i dag, med fokus på den neoliberale vending i 1970’erne og 1980’erne. Overordner viser artiklen, at gæld er et ældgammelt kulturelt fænomen, som er blevet et særlig centralt samfundsmæssigt fænomen i finansialiseringens tidsalder. Samtidig forsøger artiklen via den empiriske case om studiegæld at tilbagevise det neoliberale løfte: ”Everyone a shareholder, everyone an owner” ved at argumentere for, at gæld og gældsathed er hæmmende for social mobilitet og samfundsmæssig lighed.
5
Jespersen, Mikkel Leth. "Global søfart og lokal identitet i Sønderjylland." Sønderjydske Årbøger 131, no. 1 (January 18, 2022): 9–32. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v131i1.130315.
Full textAbstract:
Ser man bort fra søfolk, der sejlede på skibe hjemmehørende andre steder, var der tre sønderjyske byer, som havde en betydelig global søfart i løbet af 1800-tallet. Det var Aabenraa, Sønderborg og Flensborg. Der var betragtelige forskelle i både karakteren af denne søfart, og hvorledes søfarten og de globale relationer, den var en del af, efterfølgende blev erindret og anvendt i den lokale identitet i hver af de tre byer. I Aabenraa blev søfartstraditionen dyrket intenst i omkring et halvt århundrede efter dens ophør i 1880’erne, og personer, der havde været involveret i den, nød en særlig status. I Sønderborg var ophøret ikke så brat, og den maritime arv blev i høj grad varetaget af byens Skipperlaug, som havde stor indflydelse på udstillingen af søfartssamlingen på Sønderborg Slot gennem det meste af det 20. århundrede. I Flensborg fandt der en vellykket omstilling fra sejl til damp sted, og det var først i efterkrigstiden, at man rigtig begyndte at interessere sig for 17- og 1800-tallets globale søfart, særlig Vestindienfarten, som nu blev en vigtig del af byens identitet.
6
Handberg, Kristian. "documenta i dansk dokumentation. En analyse af receptionen af documenta i dansk kunstkritik, 1955-1972." Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 21 (May 22, 2019): 52–69. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v2019i21.121796.
Full textAbstract:
I et historisk perspektiv giver de mange anmeldelser, reportager og debatindlæg,
som documenta har afstedkommet, anledning til at følge mødet med den
internationale samtidskunst og kunstkritikkens egen udvikling, hvilket netop
er formålet med denne artikel. Det, der kunstkritisk er skrevet om documenta udstillingen
i dansk kontekst, udgør et ret konkret og let afgrænseligt materiale
ikke bare til at undersøge documenta , men til at følge hele den kunstverden, som
formede sig i efterkrigstiden, og dens redefinering af center og periferi, måder at
udstille kunst på og tænke det samtidige. Jeg vil lægge hovedvægten på receptionen
af de tidlige udgaver, da udviklingen her er mest markant.
Til trods for et stort fokus på documenta i den internationale kunsthistorie
og 1960’erne, som en tid præget af nybrud og udvekslinger i dansk kunst, har
den historiske reception af documenta og andre internationale udstillinger i en
dansk sammenhæng været underbelyst. Alligevel er udstillingen så central for
periodens kunst og udstillingen af den, at dens danske receptionshistorie er et
noget nær nødvendigt perspektiv at have med i en forståelse af den tid, som på
mange måder har formet vore dages kunstverden og idéen om udstillingen som
samtidsbillede.
7
Kim, Mimi E., and Carina Gallo. "Victim compensation: a child of penal welfarism or carceral policies." Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 106, no. 1 (March 31, 2019): 54–67. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v106i1.124726.
Full textAbstract:
Abstract SwedishUnder efterkrigstiden förändrades många västerländska länders kriminalpolitik i riktning mot välfärd och rehabilitering. Detta ideal fokuserade gärningsmannen, inte brottsoffret. Detta skulle snart komma att förändras. En av de första initiativ som togs för brottsoffer var brottsskadeersättning, en ekonomisk kompensation som infördes på 1960-talet. Denna artikel jämför utvecklingen av brottsskadeersättningi två länder, USA och Sverige, i relation till deras välfärds- och kriminalpolitik. Båda länderna initierade kompensationsreformer för brottsoffer ivälfärdsinstitutionella kontexter. Med stöd i en jämförande historisk fallstudiemetod visar artikeln dock att kompensationsreformerna i de två länderna skilde sig åt och kom att avspegla respektive lands välfärds- och kriminalpolitik. De första svenska kompensationsreformerna förankrades som en socialförsäkringsfråga, medan deras motsvarigheter i USA snabbt banade väg för mer straffinriktade program.Abstract EnglishIn the post-war period, many Westernized countries advanced toward more rehabilitative and welfarist ideals informing crime policies. These ideals centered on the offending individual, not the victim. This was soon to change. Victim compensation programs were one of the first initiatives taken for victims of crime with the first established in the 1960s. This paper examines and compares the development of victim compensation programs in two countries with contrasting social welfare and penal policies, the United States and Sweden. Both countries developed victim compensation programs located within welfarist administrative institutions, suggesting common penal welfare frameworks and instruments. Using the comparative historical case study method, the study finds that formative victim compensation policies in the two countries differed widely, reflecting social welfare versus remedial welfare policies, and rehabilitative versus punitive carceral frameworks, respectively. Arguments upholding penal welfarist ideals and social insurance concerns underlay the early formation of Sweden’s victim compensation program and anchored subsequent developments while, in the United States, political conditions led to a rapid trajectory in more punitive directions.
8
Husted, Mia, Janne Madsen, and Ann-Christine Larsson. "Tema: Forskning som aktør i udviklingen af kultur, samfund og demokrati." Forskning og Forandring 02, no. 01 (June 19, 2019): 1–3. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1711.
Full textAbstract:
I efterkrigstiden stod forestillingen om et fremadskridende velfærdsprojekt stærkt i Skandinavien. Det var underforstået, at et klogt og demokratisk velfærdsprojekt ville profitere af nationalstaternes gavmilde forsknings- og uddannelsespolitik. Gennem de seneste årtier har en lang række reformer og omstillinger imidlertid rokket ved forståelsen af mål og midler for det fremadskridende velfærdsprojekt. De massive investeringer i forskning og uddannelse er afløst af moderne kapitalistiske rationaler, som opfordrer forskere som lægmænd til at integrere faglighed, initiativ og autonomi i innovative omstillinger, der kan skabe mere værdi ved brug af færre ressourcer (Boltanski & Chiapello, 2005). Omstillingerne har særligt præget den offentlige sektor i form af en række reformer: strukturreformer, velfærdsreformer, kvalitetsreformer osv. Den offentlige sektor brydes ned og genopfindes i nye former, hvor det kan være svært at genfinde det moderne fremadskridende velfærdsprojekt. Helhed og sammenhænge mellem demokratiske livsformer, retfærdighed og velfærd er sat under pres - i nogle sammenhænge måske endda helt forsvundet. Eksempelvis udvikles velfærdsinstitutioner gennem organisatoriske koncepter, rutiner og retningslinjer (såsom LEAN og varianter af New Public Management), der ikke nødvendigvis bygger på eller forholder sig til demokratiske modeller eller direkte kobler eller inddrager brugerperspektiver. Ofte er omstillingerne begrundet i forventninger om øget effektivitet eller øget innovations- og udviklingspotentiale. Større omstillinger begrundes sjældent med forventninger om øget læring, myndighed eller retfærdighed. Fra nyere sociologisk forskning lyder der advarsler om, at de hyppige reformer og hastigheden i de samfundsmæssige omstillingsprocesser øger almindelige menneskers fremmedgørelse over for sig selv, hinanden og det sociale liv (Rosa, 2014). Samtidig peger nyere skandinavisk aktionsforskning på, at de moderne vestlige samfunds sociale, økonomiske og økologiske kriser har betydning for samfundets evne til at forny og bevare kulturelle og samfundsmæssige vilkår for liv og trivsel og derfor netop kalder på udvidet social ansvarlighed og refleksion blandt almindelige mennesker (Gunnarsson et al., 2016). Forskningsstrategier i de skandinaviske lande begrundes blandt andet med, at forskning forventes at bidrage til udviklingen af moderne fremadskridende velfærd og demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed (Forsk 2025). I dette nummer af Forskning og Forandring er vi optaget af at få et indblik i forskningens rolle i udviklingen af kultur og samfund. Kan og bør forskningen gå mere aktivt ind i rollen som mulig faciliterende bidragyder til demokratiserende samfundsudvikling? Og i så fald hvordan?
9
Bro, Henning. "DEL I: De historiske forudsætninger." METROPOL 2021, no. 1 (March 16, 2021): 46–65. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125423.
Full text
10
Bro, Henning, and Else Gade Gyldenkærne. "Haslev – fra stationsby til pendlerby." METROPOL 2022, no. 1 (November 10, 2022): 1–94. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2022i1.134648.
Full text
11
Ladefoged Mortensen, Jens. "Fra Truman til Trump, fra koldkrig til handelskrig." Udenrigs, no. 2 (November 1, 2018): 14–25. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.117663.
Full text
12
Christensen, Jens Peter. "Anmeldelse af Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer." Politica 53, no. 3 (September 6, 2021): 332–35. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v53i3.130511.
Full textAbstract:
Ejvind Damsgård Hansen under medvirken af Lars Lund, Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer. Viggo Kampmann – Idémand og igangsætter. DJØF Forlag, 2021, 165 sider, 250 kr. (anmeldt af Jens Peter Christensen)
13
Bro, Henning. "DEL IV: Planlagt sommerhusbyer: Sidste efterkrigstid." METROPOL 2021, no. 1 (March 16, 2021): 284–359. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125427.
Full text
14
Bro, Henning. "DEL III: Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid." METROPOL 2021, no. 1 (March 16, 2021): 152–283. http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125426.
Full text
15
Carlsson, Ulf. "Moralstycken för medelklassen – en översikt av efterkrigstidens svenska deckare." HumaNetten, no. 27 (November 27, 2015): 3–48. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20112701.
Full text
16
Skovmand, Michael. "Raymond Williams - et overblik." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 13 (June 28, 1990): 4. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.873.
Full textAbstract:
Raymond Williams er en af efterkrigstidens første kulturkritikere til at sætte den moderne massekommunikation og udvikling indenfor kom- munikationsteknologien ind i en større historisk og kulturel forståelses- ramme uden af forfalde til kulturpessimisme. I denne artikel giver Michael Skovmand et overblik over udviklingen i Williams kulturkritiske forfatterskab med en fyldig oversigt over de bøger, som er udgivet om ham efter hans død.
17
Finn Arne Jørgensen. "Bilsamhället: Ideologi, expertis och regelskapande i efterkrigstidens Sverige (review)." Technology and Culture 50, no. 3 (2009): 714–15. http://dx.doi.org/10.1353/tech.0.0291.
Full text
18
Bondebjerg, Ib. "Den sociologiske og visuelle lyd. Om radioen og radiomontagen i efterkrigstidens mediekultur." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 14 (August 27, 1990): 29. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i14.861.
Full textAbstract:
I denne artikel skriver Ib Bondebjerg radiomontagens hostorie i efterkrigs- tiden med udvalgte eksempler fra de store mestres værker. Udviklingne går fra den klassiske sociologiske montage over den psyko-sociologiske til meta-montagen. Det er "en bevægelse fra det meget dokumentariske og autenticitetsforankrede lydbillede til det mere og mere æstetisk forar- bejdede". Samtidig påpeger Ib Bondebjerg, hvordan radiomontagens udvirkling og debatten om de kontroversielle montager har afspejlet såvel diskussion- erne om, hvad radiomediet skulle bruges til, som mediekulturens udvik- ling generelt.
19
Lehrmann, Ulrik. "Dagligvareforbrug, frostvarer og accelerationsteknologier i hverdagskulturens omformning omkring 1960." Kulturstudier 8, no. 2 (December 20, 2017): 144. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v8i2.102934.
Full textAbstract:
I artiklen undersøges forandringer af hverdagslivet i 1960’erne med afsæt i dagligvareforbruget i Lindeballe Brugs 1962-64. Overleverede kontrabøger gør det muligt at afdække dele af kundernes indkøb. Indkøbene afspejler en årstidsafhængig forrådshusholdning, hvilket står i kontrast til, hvorledes fremvæksten af køle- og fryseteknologi i løbet af 1960’erne forandrer de daglige rutiner i husholdningen i forhold til tidsacceleration. Indkøbene i Lindeballe Brugs demonstrerer også, hvorledes moderniseringen af dagliglivet i efterkrigstidens Danmark var en tidslig heterogen proces, hvorfor datidens intellektuelle kritik af det ny vare- og forbrugssamfund var ude af trit med den brede befolknings erfaringsverden.
20
Ledman, Kristina. "Till nytta eller onytta: Argument rörande allmänna ämnen i ungas yrkesutbildning i efterkrigstidens Sverige." Nordic Journal of Educational History 1, no. 1 (May 5, 2014): 21–43. http://dx.doi.org/10.36368/njedh.v1i1.32.
Full textAbstract:
General Subjects in Vocational Education and Training in Post-War SwedenThe present article focuses on the role of general subjects in the curriculum for vocational education and training (VET) in Swedish upper secondary schools after the Second World War. It shows that a steady increase in general VET subjects as a result of Social Democratic legislation in 1968 and 1991 was interrupted by a Liberal-Conservative government bill introduced in 2009, which led to a reduction. The rhetoric of these reforms is analyzed with the intent of increasing insight into the perceived educational benefits of general subjects in VET. The study employs the analytical lens of Gert Biesta and his proposed major functions of education: qualification, socialization, and sub-jectification. The results serve to illuminate the present-day educational po-licy debate, showing that the place of general subjects in the curriculum has been motivated by the important role they play in educating youth in demo-cracy, teaching them to function effectively in an increasingly international-ized and multicultural society and economy, for their lifelong learning and for the continued economic growth of the Swedish society. With the enactment of the government bill of 2009, however, the qualifying function of general subjects in VET was devaluated. The new curriculum that followed prioritized strictly vocational skills and the transition of graduates directly into the labour market.
21
Pedersen, Kim Arne. "Et rids af Grundtvig-forskningen og dens stilling i efterkrigstidens Danmark. William Michelsen in memoriam." Grundtvig-Studier 53, no. 1 (January 1, 2002): 10–23. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v53i1.16421.
Full textAbstract:
Et rids af Grundtvig-forskningen og dens stilling i efterkrigens Danmark. William Michelsen in memoriam [A sketch o f Grundtvig scholarship and its position in postwar Denmark. In memory of William Michelsen]By Kim Arne PedersenWith the death of William Michelsen a distinct era in the history of Gr scholarship reached its close, for he was the last surviving member of the small circle who (gathered in Bishop C. I. Scharling’s residence in Ribe for Gr’s birthday ) celebrated on the stroke of midnight the founding of The Grundtvig Society of 8th September 1947 [Grundtvig-Selskabet af 8. September 1947] which was to prove such an important initiative in Danish academic activity and in Danish culture more widely. In the forthcoming reinstatement of Gr in the mainstream of Danish scholarship and debate Michelsen was to maintain a long, unstinting and untiring involvement, both through his own scholarly output and through the encouragement, advice and criticism he offered to younger and rising scholars.Michelsen was markedly the product of his own background in a middleclass family linked over two generations with teaching, a liberal theological outlook and a quiet Christian piety in the home. Similarly, the motives and objectives of his involvement with Gr over his long working-life were distinctly responsive to the times through which he lived, and not least to the threats posed to democracy in the twentieth century by totalitarian regimes.Like others of his distinguished contemporaries, notably his lifelong friend Henning Høirup, he perceived Gr as »our contemporary« whose life-work remained of living relevance and should be accorded a functional place within the national cultural inheritance.Though not a theologian by formal education, Michelsen along with his generation came to be influenced by Karl Barth’s insistence that the revealed word of God must be the premise of any confession. This principle inspired his own studies of Gr’s thought-world, and particularly of Gr’s thesis of history, which in turn led him to see that religious idealism alone was not a sufficient response to the actualities of living in the present moment. Here he was also fairly clearly influenced by Hal Koch who, during the years of the German occupation of Denmark in the Second World War, was most instrumental in presenting Gr as his generation’s contemporary.With fellow-scholars such as Høirup and Regin Prenter, Michelsen found Gr’s authorship informed not only by Christianity’s radical profession of the forgiveness of sins but also, equally importantly, of a creation-theology which for them made it possible to harmonise the modem world’s scientific awareness with a belief that life and the universe were created by God. His contribution to the anthology Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys [Gr and grundtvigianism in a new light] (1983) is a key discussion of Gr’s conversion in 1810 and Gr’s relationship to Søren Kierkegaard. Various of Michelsen’s writings set forth Gr’s historical perspective as being based upon a mosaicchristian view, in a consciousness of Gr’s shift from faith to knowledge, from church to school around the critical year 1832. The view that he and Kai Thaning constitute opposite poles misrepresents the affinities and distinctions carefully drawn by Michelsen himself (‘Brev til en Grundtvigforsker’ [Letter to a Gr-scholar] in Dansk Udsyn 1964,443); nevertheless, his analysis of Gr’s universal-historical work formulates a significant challenge to Thaning’s reading of Gr and demonstrates the sense in which Gr was, as Michelsen later wrote in Grundtvig Studier 1983, ‘Sin samtids kritiker’ [Critic of his own times].After early work on H. C. Ørsted, Michelsen wrote his doctoral thesis, published as Tilblivelsen af Grundtvigs historiesyn [The formulation of Gr’s view of history] (Copenhagen, 1954). During this period (1941) he married Signe, niece of the Greenland explorer Knud Rasmussen who was herself an authority on Greenland and collaborated in translating Gr into the Greenlandic language. His doctoral thesis was based on an examination of the works Gr is known to have studied in his formative years (though he has been criticised for exaggerating the cohesion of the sources of influence upon Gr) out of which Gr shaped a view of history which was not a learned construct or theory but a conscious expression of the picture he formed for himself of existence.Michelsen depicts Gr as standing in opposition to the contemporary compromise between Christianity and romanticism, and as allowing the biblical perspective of history to model his own exposition of history.Characteristically, when his doctoral thesis was eventually overshadowed by the work of Sigurd Aa. Aames (1961) with its different approach, methodology and findings, Michelsen responded constructively (Grundtvig Studier 1962). Meanwhile he had been extending his own exploration of the way in which Gr’s Christian view of history developed after 1810, in Den sælsomme forvandling i N. F. S. Grundtvigs liv [The strange Metamorphosis inNFSG’slife] (1956). His two studies together raised issues-concerning for example Gr’s relationship to Lutheran tradition, his view of the divine image in man, and affinities between Gr and Kiekegaard’s existential standpoint - which ought to have generated a greater scholarly response than has been the case.Many of Michelsen’s articles in Grundtvig Studier remain indispensable items for students and researchers. He made a distinguished contribution to the great catalogue of the Grundtvig archives in the Royal Library, Copenhagen. Much work (in which his son Knud collaborated) on the transcription of unprinted Gr manuscripts and the identification of textual correlations illustrative of Gr’s philosophical thinking remains unpublished - though the big two-part introduction to Gr’s thought as reflected in his Danne-Virke (Grundtvig Studier 1985-86) to some extent compensates for this. Michelsen’s appointment (1968) to a lectureship in Aarhus University, in fulfilment of Professor Gustav Albeck’s desire to give Gr a central place in Danish studies, coincided with turbulent times which he did not find easy, but the fruits of his teaching are seen in the long series of fine articles by his pupils in Grundtvig Studies, of which he became an editor in 1969, scrupulously active to the last. In 1997 he was honoured by the Grundtvig-Selskab upon its Fiftieth Anniversary. He was an active participant in the newly-founded Grundtvig Academy in Vartov, in 2000.With William Michelsen’s death a notable Christian humanist and scholar has passed on. May his memory be held in honour.
22
Marander-Eklund, Lena. "Med kriget i backspegeln." Budkavlen 89 (May 22, 2023): 26–44. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130085.
Full textAbstract:
Syftet med artikeln är att analysera frågelistsvar om förhållandena i det efterkrigstida Finland, under 1950-talet, med utgångspunkt i uttryckta emotioner utgående från fyra olika teman. Det första temat som behandlas är informanternas syn på ( 1) krigsinvaliderna och krigsveteranerna och det andra temat är (2) förlusten av Karelen och Porkala udd samt den påföljande evakueringen. Dessa två teman är direkt kopplade till följden av andra världskrigets slut för Finlands del med ett stort antal sårade och förlust av landområden. Det tredje temat som behandlas är (3) Storstrejken år 1956, en generalstrejk som engagerade ca en halv miljon arbetstagare. Det fjärde och sista temat är kopplat till landets återuppbyggnad som karaktäriserades bland annat av gemensamma insatser i form av ( 4) talkoarbete.
23
Marander-Eklund, Lena, and Eerika Koskinen-Koivisto. "Ett vanligt liv." Budkavlen 94 (May 11, 2023): 39–53. http://dx.doi.org/10.37447/bk.129665.
Full textAbstract:
I denna artikel diskuterar vi minnet av kvinnors förvärvsarbete och hemmafrutillvaro i det efterkrigstida Finland med hjälp av begreppen vanlighet och generationsberättelse. Vi frågar oss hur det vanliga livet tedde sig för unga kvinnor då och huruvida det går att tala om en generationsberättelse när vi studerar hur kvinnorna i vårt material berättar om sina erfarenheter gällande förvärvsliv och om hemmafruskap. I den finländska forskningen framkommer att denna tid kännetecknades av ambivalens gällande normer kring gifta kvinnors relation till arbete. Dels handlade det om att fanns en hög andel kvinnor i förvärvslivet, och att förvärvsarbete sågs som en normalitet åtminstone efter småbarnstiden. Dels uppfattades hemmet, med en hemmavarande mamma, som samhällets kärna. Vi tar vår utgångspunkt i denna ambivalens. De kvinnor vars erfarenheter vi studerat tillhör åldersmässigt samma generation men har ändå i hög grad olika erfarenheter och relation till arbete. Våra informanter upplever sina liv som ”vanliga” trots att de gestaltades på relativt olika sätt.
24
Danske Studier. "Samlede anmeldelser." Danske Studier, no. 2021 (November 8, 2022): 193–279. http://dx.doi.org/10.7146/danskestudier.vi2021.134553.
Full textAbstract:
Anmeldelser af: Kathrine Thisted Petersen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 3. Bøjning og bygning Henrik Jørgensen: Ebba Hjorth (ledende redaktør), Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.): Dansk Sproghistorie. Bd. 4 Dansk i brug Anette Lassen: Jürg Glauser, Pernille Hermann, Stephen A. Mitchell (red.). Handbook of Pre-Modern Nordic Memory Studies. Interdisciplinary Approaches. 2 bind Erik Skyum-Nielsen: Keld Zeruneith: Da de tog land. Historie, drømme og digtning i sagatidens Island Frans Gregersen: Sven-Göran Malmgren og Birgitta Agazzi: Bertil Molde. Språkvårdare och folkbildare; Ulf Teleman: Nordister och nordistik i Lund - från 1860- till 1930-tal Ellen Krefting: Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 Marie-Louise Svane: Kirsten Dreyer: Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset. Et kulturelt miljø i guldalderen; Lone Krogsholm: Dristig som en mand. Renna Hauchs kamp for ligestilling Nils Gunder Hansen: Flemming Begrendt: Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan Lotte Thrane: Benedikte F. Rostbøll (udg.): Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31 Anders Ehlers Dam: Peer E. Sørensen: Modernismens ansigter Erik A. Svendsen: Anders Ehlers Dam (red.): Den stumme myte. Nedslag i efterkrigstidens kulturkritik Aage Jørgensen: Thomas Bredsdorff: Litteraturen giver form til en følelse 1960-2019. Essays om liv, forskning og digtning Christian Dahl: Dan Ringgaard: Chaplins pind. Et essay om litteratur og kreativitet
25
Åström, Anna-Maria. "Hem och familj." Budkavlen 88 (June 1, 2023): 44–68. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130169.
Full textAbstract:
Syftet med denna artikel är att utgående från ett stort antal minnesskildringar utreda hur man i efterkrigstidens borgerligt betonade hem inrättade sitt boende i de bostäder som bildade stommen i Helsingfors innerstad. Syftet är också att utröna vilka boendeidealen var, hur man strävade att förverkliga dem och hur man gjorde en åtskillnad mellan privata och mera offentliga ytor i hemmen. De som höll i trådarna var familjerna som bebodde och nyttjade hemmen. I centrum var bostäderna, som fanns i hus från 1890-talet till 1940-talet, i hög grad ännu planerade enligt andra principer än modernismens, som förde fram kärnfamiljen och hemmets funktionalitet. Helsingforsboendet i innerstaden följde förmodligen inte de nya trenderna, och utgångspunkten under 1940- och 1950-talet var lika mycket ett boende som ännu följde klassgränser eller var utslag för ett heminrättande enligt klara sociala grupperingar, där poängteringar av privat och offentligt möjligen inte ännu styrdes av de modernistiska idealen. Därmed skall artikeln också betraktas som ett korrektiv för den typen av forskning som främst tar fasta på de nya trender i boendet som otvivelaktigt också präglar perioden. En etnologisk undersökning där beboarna själva kommer till tals - låt vara i efterskott och i ett minnesperspektiv - kan framhäva urbana traditioner på ett helt annat sätt än forskning som utförs på basen av bostadsritningar och samtidens arkitektur- och inredningsdiskurser. Boendeidealen kan ur minnesmaterialet vaskas fram ur den praxis som förekommit i familjerna och också i de sätt varpå man i minnesskildringarna uttrycker sig om konstellationen hem och familj, ytor och människor.
26
Dyce, Jack. "Grundtvig of Denmark – (Still?) a Guide to Small Nations: Some Grundtvigian Reflections on the Scottish Independence Referendum Debate." Grundtvig-Studier 65, no. 1 (May 29, 2015): 99–108. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v65i1.20939.
Full textAbstract:
Grundtvig of Denmark – (Still?) a Guide to Small Nations:Some Grundtvigian Reflections on the Scottish Independence Referendum DebateJack DyceDanmarks Grundtvig – (stadig?) en guide til små nationer:Nogle grundtvigske refleksioner over den skotske debat om folkeafstemningen om uafhængighedI september 2014 stemte flertallet af skotter “nej” ved folkeafstemningen om, hvorvidt Skotland skulle være en selvstændig nation uafhængig af Det Forenede Kongerige. Nærværende artikel anvender Noëlle Davies’ pjece Grundtvig of Denmark – a Guide to Small Nations fra 1944 til at reflektere over den skotske uafhængighedsdebat og til at overveje Skotlands fremtid efter afstemningen. Davies var en af de walisiske nationalister i tiden efter anden verdenskrig. Sammen med sin mand forsøgte hun at indføre mange af de grundtvigske idealer, som de havde stiftet bekendtskab med på Den Internationale Højskole i Helsingør. Skrevet, som den er, ud af efterkrigstidens nationale begejstring giver pjecen et enestående forbindelsesled mellem Grundtvig og nutidens skotske nationalisters ænkning.Selv om de toneangivende i folkeafstemningsdebatten var omhyggelige med ikke direkte at inddrage temaer om kultur, etnicitet og sprog, talte den brede befolkning åbent om, hvad det vil sige at være skotsk. Folket fremviste således et alment billede af de nationale bevægelser verden over. Ligesom Grundtvig kulturelt støttede national enhed, talte ledere blandt de skotske uafhængighedsfortalere om fordelene ved uafhængighed i forhold til at kunne leve et sandt skotsk liv. Alt dette medførte en fornyet interesse for skotsk musik, kunst og sprog både blandt gæliske og germanske skotter. Dette betyder, nu hvor Skotland forbliver en del af Det Forenede Kongerige, at skotterne måske alligevel kan lære noget vigtigt af Grundtvig om, hvad det vil sige at være et lille, men værdiskabende medlem i etnetværk af nationer.
27
Frausing, Mikael. "Et lykkeligt fornuftsægteskab? Turistforeningen for Danmark mellem hjemstavnsturisme og eksportturisme ca. 1888-1967." Kulturstudier 1, no. 1 (November 30, 2010): 24. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i1.3882.
Full textAbstract:
Artiklen baserer sig på undersøgelser af Turistforeningen for Danmarks virke med hovedvægt på perioden 1923-1945. Nedsættelsen af „Udenrigsministeriets Udvalg for Turistpropaganda i Udlandet" i 1934 betød en gennemgribende forandring, hvor staten for første gang involverede sig aktivt i Turistforeningens organisation<br />og arbejde. Turisme blev herved i højere grad opfattet som et eksporterhverv og indrettet efter sit økonomiske indtjeningspotentiale. Hermed lagdes grunden til den organisation og den turismeopfattelse, som kom til at dominere efterkrigstidens danske turisme, mens tidligere, konkurrerende syn på turismen på sigt marginaliseredes. En gennemgang af Turistforeningens brochurer og udgivelser<br />vil i øvrigt demonstrere, at „Danmark som turistland" repræsenteredes i meget forskellige og konkurrerende diskurser, lige fra en hjemstavnsorientering med vægt på oldtid, landskaber og landbokultur til det „moderne Danmark" med levende byliv, uhøjtidelig harmoni, ungdommelighed og social ansvarlighed. Overordnet betød mellemkrigstiden både i organisation og repræsentation en forskydning af turistarbejdet fra provinsens lokale, folkelige forankring til byernes, primært københavnske, erhvervsinteresser.<br /><br />Abstract: A Happy Marriage of Convenience?<br />The Danish National Tourist Organization c.1888-1967<br />Turistforeningen for Danmark was the Danish National Tourist Organization from 1923-1967. It replaced Den danske Turistforening which dissolved in the turmoil following World War I, and was itself replaced in 1967 by Danmarks Turistråd. This article offers an outline of the development of Turistforeningen for Danmark with a main focus on the interwar-period 1923-1939. Through an analysis of the organization's activities to attract foreign visitors as well as to<br />„enhance"the travel of Danes within their own country it is shown, how two distinct understandings of „tourism" co-existed, and was balanced against each other, within the organization. Commercial interests, primarily based in Copenhagen and the larger tourist destinations, saw tourism as an economic activity and an „exporting trade" to be exploited in an ever-increasing international tourism<br />market. On the other hand were the more than 100 local tourist associations, to a large degree non-commercial, which saw tourism as an educational or „ideal" activity, meaning cultural and educational where visiting scenery, prehistoric sites, historic town centres and seeing local customs should teach locals and visitors alike about the region and the nation at large. The basic partnership<br />between commercial interests and local tourism was maintained throughout the period, but government involvement in 1935 made Turistforeningen for Danmark a state-sponsored organization, dramatically increasing the available funding, but also shifting the balance within the organization in favour of commercial interests.<br />It also meant noticeable changes in the representations of Denmark through brochures and guidebooks and the beginnings of a modern tourism discourse of 'fairy-tale Denmark', stressing tranquillity, laid-back city-life, social welfare and design. This development was halted by World War II, but though co-operation (as well as organizational debate) persisted throughout the 1950's and 1960's, the commercial and professional understanding of tourism became increasingly dominant, thereby pushing different ways of managing and thinking about tourism to the margins.<br />
28
Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2016." Kuml 65, no. 65 (November 25, 2016): 259–358. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v65i65.24836.
Full textAbstract:
Charlotte Boje Andersen og Jytte Nielsen (red.): Metaldetektiverne. Detektorfund fra Thy og Mors.(Jens Jeppesen)Rainer Atzbach, Lars Meldgaard Sass Jensen & Leif Plith Lauritsen (red.): Castles at War.(Lars Krants)Thomas Bertelsen & Martin Wangsgaard Jürgensen (red.): hikuin 39. Sorø-Studier. Om kirkens og klosterets historie og brug.(Morten Larsen)Margareta Biörnstad: Kulturminnesvård i efterkrigstid – med Riksantikvarieämbetet i centrum.(Ulf Bertilsson)Anders Bøgh, Helle Henningsen og Kristian Dalsgaard (red.): Nørre Vosborg i tid og rum.(Rikke Agnete Olsen)Tom Christensen: Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger.(Lotte Hedeager)Daniel Dübner: Untersuchungen zur Entwiklung und Struktur der frühgeschichtlichen Siedlung Flögeln im Elbe-Weser Dreieck.(Torben Egeberg)Anton Englert: Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250. Evidence of specialised merchant seafaring prior to the Hanseatic Period.(Otto Uldum)Pernille Foss og Niels Algreen Møller (red.): De dødes landskab. Grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark.(Martin Winther Olesen)Catherine Frieman & Berit Valentin Eriksen (eds.): Flint daggers in prehistoric Europe.(Jan Apel)Julia Gräf: Lederfunde der Vorrömischen Eisenzeit und Römischen Kaiserzeit aus Nordwestdeutschland.(Ulla Mannering)Svend Illum Hansen: Jættestuebyggerne. Arkitektur i Danmarks stenalder.(Anne Birgitte Gebauer)Kristina Hegner: Aus Mecklenburgs Kirchen und Klöstern. Der Mittelalterbestand des Staatlichen Museums Schwerin.(Morten Larsen)Christofer Herrmann & Dethard von Winterfeld (Hrsg.): Mittelalterliche Architektur in Polen. Romanische und gotische Baukunst zwischen Oder und Weichsel, Bd. 1-2.(Hans Krongaard Kristensen)Jesper Hjermind & Hugo Støttrup Jensen: Vitskøl Kloster. Den middelalderlige bygningshistorie.(Morten Larsen)Anne Nørgård Jørgensen & Hans Chr.H. Andersen: Ejsbøl Mose. Die Kriegsbeuteopfer im Moor von Ejsbøl aus dem späten 1. Jh.v.Chr. bis zum frühen 5. Jh.n.Chr.(Rasmus Birch Iversen)Hans Krongaard Kristensen: Franciskanerklostret i Horsens.(Martin Wangsgaard Jürgensen)Tenna R. Kristensen (red.): Haderslev – en købstad bliver til. Udgravninger ved Starup og Møllestrømmen.(Hans Krongaard Kristensen)Mette Svart Kristiansen, Else Roesdahl and James Graham-Cambell (eds.): Medieval Archaeology in Scandinavia and Beyond. History, trends and tomorrow.(Axel Christophersen)Ulrik Langen: Tyven. Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene.(Jeanette Varberg)Nina Lau: Das Thorsberger Moor, Band 1: Die Pferdegeschirre. Germanische Zaumzeuge und Sattelgeschirre als Zeugnisse kriegerischer Reiterei im mittel- und nordeuropäischen Barbaricum.Ruth Blankenfeldt: Das Thorsberger Moor, Band 2: Die persönlichen Ausrüstungen. Susana Matešić: Das Thorsberger Moor, Band 3: Die militärische Ausrüstungen. Vergleichende Untersuchungen zur römishcen und germanischen Bewaffnung.Ruth Blankenfeldt, Claus von Carnap-Bornheim, Walter Dörfler, Julia Gräf, Klemens Kelm, Nina Lau & Susana Matešić: Das Thorsberger Moor, Band 4: Fund- und Forschungsgeschichte, naturwissenschaftliche und materialkundliche Untersuchungen. (Xenia Pauli Jensen)Jim Leary: The Remembered Land. Surviving Sea-level Rise after the Last Ice Age.(Peter Moe Astrup)Allan A. Lund: Tacitus – Germania.(Thomas Grane)Jens Christian Moesgaard: King Harold’s Cross Coinage. Christian Coins for the Merchants of Haithabu and the King’s Soldiers.(Jon Anders Risvaag)Viggo Nielsen og Niels-Chr. Clemmensen: Oldtidsagre i Danmark. Fyn og Langeland.(Mette Løvschal)Lis Helles Olesen og Esben Schlosser Mauritsen: Luftfotoarkæologi i Danmark.(Jens Andresen)Teresa Østergaard Pedersen: Sammenlignende vandalisme. Asger Jorn, den nordiske folkekunst og arkæologien.(Inger-Lise Kolstrup)Dalia Anna Pokutta: Population Dynamics, Diet and Migrations of the Unetice Culture in Poland.(Rune Iversen)Felix Riede (ed.): Past Vulnerability. Volcanic eruptions and human vulnerability in traditional societies past and present.(Mads Ravn)Christiane Ruhmann & Vera Brieske (red.): Dying Gods – Religious beliefs in northern and eastern Europe in the time of Christianisation.(Kent O. Laursen)Martin Rundkvist: In the Landscape and Between Worlds. Bronze Age Deposition Sites Around Lakes Mäleren and Hjälmaren in Sweden.(Lise Frost)Olaf Wagener (Hrsg): Arborte im Mittelalter und der Frühen Neuzeit. Bauforschung. Archäologie. Kulturgeschichte.(Lars Meldgaard Sass Jensen)Rainer-Maria Weiss & Anne Klammt (Hrsg.): Mythos Hammaburg. Archäologische Entdeckungen zu den Anfängen Hamburgs.(Silke Eisenschmidt)
29
Ahmad, Diana L., Mark Gallimore, Julian Greaves, Petra DeWitt, Peter Lyth, Thomas Zeller, Laurent Tissot, et al. "Book Review: The West the Railroads Made, Built to Move Millions: Streetcar Building in Ohio, Driving Spaces: A Cultural-Historical Geography of England's M1 Motorway, Maritime Transport and Migration: The Connections between Maritime and Migration Networks, Die Bodenhaftung der Netzwerkgesellschaft. Eine Ethnografie von Pannen an Großflughäfen (Keeping the network society on track. Ethnography of hitches at hub airports), Super-Scenic Motorway: A Blue Ridge Parkway History, Tourismus-Geschichte (Tourism history), Bilsamhället. Ideologi, expertis och regelskapande i efterkrigstidens Sverige, Les Cultures du volant XXe–XXIe siècles: Essai sur les mondes de l'automobilisme (Driving culture in the twentieth and twenty-First centuries), Die Welt der europäischen Strassen. Von der Antike bis in die Frühe Neuzeit (The world of European roads. From Antiquity to the Early Modern Era), I signori delle autostrade (Masters of the motorway), Senza pedaggio. Storia dell'autostrada Salerno—Reggio Calabria (Toll-Free: The story of the Salerno—Reggio Calabria Motorway)." Journal of Transport History 30, no. 2 (December 2009): 232–45. http://dx.doi.org/10.7227/tjth.30.2.8.
Full text
30
Hultman, Martin. "Temarecension: Miljöhistoria i Sverige – återblick och vitalisering." Scandia : Tidskrift för historisk forskning 87, no. 2 (December 3, 2021). http://dx.doi.org/10.47868/scandia.v87i2.23705.
Full textAbstract:
Denna temarecension diskuterar en nyutkommen bok inom miljöhistorisk forskning med grund i kontexten av bland andra pionjärerna Birgitta Odéns och Sverker Oredssons bidrag till detta forskningsfält.
Den gröna vändningen. En ny kunskapshistoria om miljöfrågornas genombrott under efterkrigstiden.
31
Bro, Henning. "Regionalt baserede kultur- og fritidstilbud." METROPOL 2020, no. 1 (May 11, 2020). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2020i1.120131.
Full textAbstract:
Med afsæt i velfærdsstatens fritids- og kultursøjle i mellem- og efterkrigstiden, belyser artiklen, hvorledes der i hovedstadsmetropolen på regionalt basis sikredes et ensartet lokalt bibliotekstilbud og et videre eksistensgrundlag for kommunale og private teatre og andre kulturinstitutioner i perioden.
32
--. "Recensioner." Scandia : Tidskrift för historisk forskning 89, no. 1 (May 29, 2023). http://dx.doi.org/10.47868/scandia.v89i1.25212.
Full textAbstract:
Monografier
Union eller undergång, del 1, Kampen för ett enat Skandinavien; del 2, Den revolutionära skandinavismen
Att ställa frågan – att våga omställning. Birgitta Hambraeus och Birgitta Dahl i den svenska energi- och miljöpolitiken 1971–1991
Lektion 11. En bok om rasbiologi
Välfärdens vägar. Organisationen av vägunderhållet i Sverige 1850–1944
Göteborg 1713. En visuell mikrohistoria
Humanister i offentligheten. Kunskapens aktörer och arenor under efterkrigstiden
Avhandlingar
Den utställda idrotten. Idrott som kulturarv på idrottsmuseer i Sverige
Nätverksstaten. Statsbildningsprocesser och rumsliga praktiker i senmedeltidens Sverige 1440–1520
Der königliche Vater und seine ungehorsamen Kinder. Furcht vor Bauernrevolten, Revoltenkommunikation und politische Kultur im frühneuzeitlichen schwedischen Reich
Drömmen om en gränslös fred. Världsmedborgarrörelsens reaktopi 1949–1968
Antologier och urkunder
En Qvinna läkare! Doktor Karolina Widerström
Bringing the People Back In. State Building from Below in the Nordic Countries, ca. 1500–1800
Pligt og omsorg. Velfærdsstatens lutherske rødder
Travelogue and Autobiography 1647–1656. Coastal Africa, the Red Sea, Persia, Mesopotamia, Coastal India, Sri Lanka, South-East Asia
Fredsårene. Norge i fred 1720–1807
Klass, allianser och välfärdsstat. Analys och teori i arbete 1967–2021
Utbildningens fostrande funktioner. Historiska undersökningar av fostran i offentliga och enskilda utbildningsinsatser
Mindre uppmärksammade historiska jubileer.Tecknad av Fredrik Tersmeden
33
Bro, Henning. "Forord." METROPOL 2021, no. 1 (March 16, 2021). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2021i1.125421.
Full textAbstract:
Denne bog er skrevet af Henning Bro, udgives som et temanummer af det digitale tidsskiftet METROPOL, som udgives af Metropolhistorisk Netværk, og udlægges som METROPOL 2021, nr. 1. i følgende dele:
Indledning
DEL I: De historiske forudsætninger
DEL II: Sommerhusbyer: Mellemkrigstid og 40´erne
DEL III: Sommerhusbyernes storhedstid: Første efterkrigstid
DEL IV: Planlagt sommerhusbyer: Sidste efterkrigstid
Hovedkonklusion
APPENDIX
Styregruppen for Metropolhistorisk Netværk
34
"Book Reviews." Transfers 1, no. 1 (March 1, 2011): 155–79. http://dx.doi.org/10.3167/trans.2011.010112.
Full textAbstract:
Robert C. Post, Urban Mass Transit: The Life Story of a Technology Zachary M. SchragJoel Wolfe, Autos and Progress: The Brazilian Search for Modernity J. Brian FreemanGeorgine Clarsen, Eat My Dust: Early Women Motorists Liz MillwardVirginia Scharff and Carolyn Brucken, Home Lands: How Women Made the West Margaret WalshJeffrey W. Alexander, Japan’s Motorcycle Wars: An Industry History Steven L. ThompsonLewis H. Siegelbaum, Cars for Comrades: The Life of the Soviet Automobile Valentina FavaPer Lundin, Bilsamhället: Ideologi, expertis och regelskapande i efterkrigstidens Sverige Bård ToldnesRuud Filarski and Gijs Mom, Van transport naar mobiliteit: De Transportrevolutie, 1800–1900 and Van transport naar mobiliteit: De Mobiliteitsexplosie, 1895–2005 Donald WeberWilliam J. Mitchell, Christoper E. Borroni-Bird, and Lawrence D. Burns, Reinventing the Automobile: Personal Urban Mobility for the 21st Century Joe SchultzRandal O’Toole, Gridlock: Why We’re Stuck in Traffic and What to Do About It Bob PostEdna Bonacich and Jake B. Wilson, Getting the Goods: Ports, Labor, and the Logistics Revolution Vaclav SmilIan Carter, British Railway Enthusiasm Stephen Cutcliffe
35
Hjulmand, Knud. "Omgivelsernes faciliterende betydning." Psyke & Logos 12, no. 2 (February 28, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v12i2.135473.
Full textAbstract:
Der er en øget interesse for den britiske psykoanalytiker og pædiater D. W. Winnicott og hans bidrag til den såkaldte objektrelationsteori. Winnicott fremhæves i artiklen som efterkrigstidens mest originale nytænker i den psykodynamiske tradition, på linie med Klein, Bion og Lacan. Artiklen intenderer en introduktion til Winnicotts arbejde med en præsentation af hans originale begreber. Hovedvægten er lagt på en fremstilling af Winnicotts »teori« om barnets emotionelle udvikling i samspil med sine faciliterende omgivelser, især den vigtige periode hvor det lille barn i sin udvikling bevæger sig fra afhængighedaf moderens empatiske »holding« mod stadig større integration og uafhængighed. Det er i forbindelse med denne afgørende proces, Winnicott med begreberne om »overgangsfænomener« og »oovergangsobjekter« har beskrevet de grundlæggende aspekter ved menneskelig objektrelateren, som også er afgørende betydningsfulde for senere objektrelationer -herunder den terapeutiske relation. Foruden teoretiske bidrag fremstilles og vurderes også Winnicotts synspunkter påden terapeutiske proces og endelig søges Winnicott, hans arbejder og betydning relateret til hans personlige baggrwui og den psykoanalytiske bevægelses udvikling.
36
Mortensen, Mette Tapdrup. "FDB’s centrallagre som kulturarv." Kulturstudier 4, no. 2 (November 28, 2013). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v4i2.15520.
Full textAbstract:
<p>I disse år tales meget om velfærdssamfundets eller efterkrigstidens kulturarv. Hvordan skal vi forholde os til de mange bygninger i nye materialer, der samtidigt er udtryk for nye måder at indrette samfundet på? Denne artikel bygger på en undersøgelse af FDB’s centrallagre, der i mere end 50 år har været produktions- og lagringssted for detailhandlens vareflow.</p><p><strong><em>Abstract</em></strong></p><p><em>Since the first member-owned co-operative shops emerged in Denmark in the second half of the 19th century, and organised themselves as the FDB in 1896, the latter’s prime objective has been to provide its members with a wide range of products at the most favourable prices. This has required continuous innovation and change, not least in the second half of the 20th century, as competition in the retailing market intensified. In the mid-1950s, the management of FDB implemented a comprehensive rationalisation of production, transport, storage, distribution and sales, as well as the overall structure connecting these aspects of its enterprise. Drawing on inspiration from the USA, within a decade this process radically transformed both the FDB itself and Danish retail trade in its entirety.</em></p><p><em>In a broader perspective, this rationalisation process and its consequences is a part of the history of the Danish welfare society, since it concerns the emergence of the modern consumer, as well as technical, economic and administrative innovation of the retail trade. The local co-operative shop with the manager behind the desk and the goods sold loose was replaced by modern self-service shops with standardised equipment, and numerous multi-storey warehouses distributed in the old city centres were in the early 1960s substituted by seven, strategically located central warehouses serviced by fork-lift trucks. The one located in Albertslund functioned from 1964 onwards as the organization’s headquarters.. In 2007 Kulturarvsstyrelsen (The Heritage Agency of Denmark) proclaimed this warehouse in Alberslund, today the headquarters of the Coop, to be one of 25 national sites of industrial heritage.</em></p>
37
Sohl, Lena, and Magnus Wennerhag. "Redaktörerna har ordet." Sociologisk Forskning 59, no. 3 (December 15, 2022). http://dx.doi.org/10.37062/sf.59.24823.
Full textAbstract:
I denna årgångs tredje nummer presenterar vi fyra forskningsartiklar som uppmärksammar helt olika aspekter av det svenska samhället. I artikeln ”’Även om du är analfabet så antar jag att du ändå har en tidsuppfattning som alla andra.’ En kvalitativ analys av temporala motsättningar i svensk asylbyråkrati” analyserar Anna Lundberg, Anna Lindberg och Mehek Muftee över 5 000 sidors asylakter från Migrationsverket med avseende på tio familjer. I sin analys identifierar författarna tre motsättningar i vad de kallar myndighetens temporala styrning. De visar dels hur de asylsökande avkrävs en kronologisk berättelse utifrån kaosartade upplevelser och hetsas att uppvisa dokumentation samtidigt som de ska finna sig i en utdragen process, dels hur myndigheten ser spekulationer om framtida skyddsbehov som både nödvändiga och något som väcker misstro. Susanne Alms artikel ”Social inkludering och inställning till omfördelning. Kvinnors attityder i en historisk brytningstid” utgår från tidigare ej analyserade intervjudata insamlade 1968 inom ramen för den så kallade Metropolitundersökningen. Det som undersöks är hur gifta kvinnor såg på välfärdsstatlig omfördelning vid övergången från hemmafruepok till tvåförsörjarsamhälle. Alms slutsats är att kvinnors stöd för omfördelning blev starkare när de förvärvsarbetade och att könsbunden socialisation under tidig ålder spelade mindre roll för dessa attityder till välfärdsstaten. I artikeln ”Practising empty talk. Compliance and resistance to normative control among caseworkers in the Swedish Public Employment Service” undersöker Håkan Johansson och Ida Seing de strategier som handläggare på Arbetsförmedlingen utvecklar för att hantera nya managementmodeller på myndigheten som syftar till normativ kontroll av de anställda. I sin analys visar författarna hur handläggarna aktivt förhåller sig till de påbjudna normerna – genom foglighet såväl som motstånd – samt hur deras agerande utgår från både personliga ideal och professionsrelaterade intressen. Henrik Fürst analyserar i artikeln ”Arrival to a fictional total institution. The Swedish folk high school as a liminal space in literature” hur påbörjandet av konstkurser på folkhögskolor skildras i samtida svensk skönlitteratur. Med utgångspunkt från sociologiska perspektiv på ankomster och totala institutioner undersöker författaren de många gånger mörka skildringar i vilka folkhögskolan framställs som ett mikrokosmos utanför det vanliga samhället. Å ena sidan präglas den av institutionell frihet och geografisk isolering, å andra sidan ses den som en plats där man kan finna likasinnade och skapa sig ett sammanhang. Numret innehåller även tre bokrecensioner. Emma Engdahl recenserar Colm Flahertys avhandling A politics of community. Identity, stigma, and meaning in the extra-parliamentary left. Avhandlingen handlar om hur aktivister inom den utomparlamentariska vänstern upprätthåller sitt engagemang och vilken roll gemenskapspolitik och självstigmatisering spelar i detta sammanhang. Henrik Loodin recenserar Nigel Malins De-professionalism and austerity. Challenges for the public sector och ser boken som ett intressant bidrag till vår kunskap om hur efterkrigstidens politik och ekonomi beredde vägen för new public management. Gunnar Gelin recenserar Åke Sandbergs Främling i sin stad. Stängda fabriker och butiker – missnöje och framtidstro, en bok som skildrar hur Säffle ”förvandlats från en framåtsträvande bruksort till en landsortskommun med utbrett missnöje”. Som vanligt vill vi uppmana er att sända oss era artikelmanus, forskningsnotiser och förslag på recensioner. Sociologisk Forskning publicerar bidrag på svenska och övriga skandinaviska språk samt på engelska. Vi tillämpar anonymiserad kollegial granskning (double blind peer review) och alla artiklar publiceras med omedelbar öppen tillgång (open access) på tidskriftens hemsida. Lena Sohl och Magnus WennerhagRedaktörer för Sociologisk Forskning