To see the other types of publications on this topic, follow the link: En-en-undervisning.
Journal articles on the topic 'En-en-undervisning'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'En-en-undervisning.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Graf, Stefan Ting. "Dannende undervisning - en begrebsafklaring." Studier i læreruddannelse og -profession 2, no. 1 (April 26, 2017): 6. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v2i1.27706.
Full textAbstract:
Denne begrebsartikel søger at bestemme fænomenet undervisning, identificere didaktiske opgaver og udvikle en taksonomi for dannende undervisning. For at bidrage med en ny tilgang introduceres til Sünkels fænomenologisk funderede undervisningsbegreb. Dette synes dog at overse indholdsbegrebets dobbelthed, som der plæderes for ved hjælp af Pranges pædagogiske pegehandling. Det er imidlertid ikke kun læreren, der peger, men også den lærende. Gennem en ny model for didaktikkens indre struktur identificeres de centrale analytiske momenter for undervisning. I kontrast til kendte angelsaksiske taksonomier udvikles til sidst et bud på en deskriptiv taksonomi for dannende undervisning. Den trækker på Klafkis elementarteori og Wagenscheins bud på videnstrin for dannende faglighed.
2
Brodal, Per. "En hjelp til bedre undervisning." Tidsskrift for Den norske legeforening 135, no. 7 (2015): 670. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.1594.
Full text
3
Olsson, Maria, Elisabeth Lindgren Eneflo, and Gunilla Lindqvist. "Undervisning i förskolan – en företeelse i rörelse." Pedagogisk forskning i Sverige 25, no. 4 (December 16, 2020): 30–56. http://dx.doi.org/10.15626/pfs25.04.02.
Full textAbstract:
Studiens syfte är att utveckla kunskap om hur förskollärare ger olika innebörder åt undervisning i förskolan. En forskningscirkel har genomförts under två år med femton förskollärare i en kommun. Cirkeln tog sin utgångspunkt i deltagarnas frågor om undervisning utifrån deras erfarenheter av den vardagliga förskolepraktiken. I analysen framträder undervisning som delvis överlappande didaktiska aspekter, där spänningar framträder avseende innehåll, former, genomförande och vem som kan initiera undervisning. Sammantaget framstår undervisning som en företeelse i rörelse där gränser för dess början och slut inte låter sig fixeras. Dock tycks undervisning utebli när förskollärarna inte anser sig kunna genomföra sina intentioner på grund av bristfälliga förutsättningar. I forskningscirkelns samtal stärker förskollärarna sina röster och formulerar sig vid ett flertal tillfällen som att undervisning i förskolan är något annat, eller mer än undervisning i skolan Resultatet kan förstås i termer av Billigs ideologiska dilemman såsom mellan förskollärarnas uttryckta strävanden efter att skapa sig ett eget tolkningsutrymme för vad undervisning kan innebära i mötet med barnen på den lokala förskolan visavi förskollärarnas intentioner att realisera nationella och i förväg formulerade läroplansmål. Resultatet diskuteras utifrån Abbotts teorier om professionellas behörighetsområde samt förskollärares tilldelade, och tagna ansvar utifrån begreppen professionellt ansvar respektive redovisningsskyldighet.
4
Selmer, Åshild Wesche. "Pasientinformasjon — undervisning En utfordring for sykepleierne." Nordic Journal of Nursing Research 17, no. 1 (March 1997): 11–17. http://dx.doi.org/10.1177/205715859701700103.
Full text
5
Jensen, Hanne Nexø. "Undervisningsudvikling i en organisationsteoretisk optik." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 12, no. 23 (October 3, 2017): 52–70. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v12i23.24229.
Full textAbstract:
Forskning og undervisning skubbes ofte fra hinanden, når krav om mere forskning eller mere undervisning bringes på bane. I artiklen analyseres, hvilke organisatoriske betingelser der kan bidrage til at fremme udviklingsprojekter, hvor forskning og undervisning bringes tættere sammen, og den faglige synergi i form af studerendes læring samt input og inspiration til forskning er en realitet. Analytisk bruges en model for distribueret ledelse, og empirisk analyseres to eksempler om klyngevejledning fra KU.
6
Højlund, Christina. "Praksisnær undervisning." Studier i læreruddannelse og -profession 5, no. 2 (December 17, 2020): 97–115. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v5i2.123521.
Full textAbstract:
I denne artikel beskrives praksisnær undervisning gennem Deweys erfaringsbegreb og hans forståelse af undervisning som en undersøgende og eksperimenterende tilgang til fagene, hvor eleverne får erfaringer med den praktiske virkelighed og med fagenes ’brugsværdi’ i forhold til selvstændiggørelse og livsverdenen uden for skolen. Beskrivelsen trækker også på teorier om pædagogisk entreprenørskab og på Biestas tanker om uddannelse. Baggrunden for at beskæftige sig med praksisnær undervisning er bl.a. det uddannelsespolitiske fokus på praksisfaglighed som en måde at fremme ”flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse […] gøre flere elever mere bevidste om, at erhvervsuddannelserne ogsåer en mulighed for de bogligt dygtige elever med praktiske evner […], og styrke elevernes faglige udvikling og øge deres interesse for eksempelvis naturfagene og teknologi” (Regeringen, 2018).
Artiklen beskriver praksisfaglighed gennem praksisnær undervisning og udfolder en bred forståelse af praksisfaglighed, der kan bidrage til mere nuancerede blikke på undervisning.
7
Knain, Erik. "En språkfundert kompetansemodell for planlegging av undervisning." Acta Didactica Norge 10, no. 1 (April 11, 2016): 6. http://dx.doi.org/10.5617/adno.2380.
Full textAbstract:
I utdanningsvitenskapelig litteratur er ulike former for ”literacy” et vedvarende fokus både teoretisk og empirisk. I engelskspråklig naturfagdidaktisk litteratur brukes betegnelsen ”scientific literacy”. Jeg skisserer i denne artikkelen et planleggingsverktøy for undervisning som bygger på en eksplisitt teoretisk modell for deltakelse gjennom språk. Modellen er bindeledd mellom et generalisert kompetansebegrep og planlegging av undervisning ved at den knytter sammen de didaktiske spørsmålene hva, hvem, hvordan og hvorfor med en modell for funksjonell deltakelse. Modellen er spesielt relevant for et allmenndannende ”naturfag for alle”, men favner også et naturfag som fokuserer på utdanning av framtidas naturvitere. Artikkelen retter seg mot naturfag i skolen, men modellen bør kunne anvendes også i andre skolefag. Modellen peker mot et situert og transformativt kompetansebegrep.Nøkkelord: naturfag , kompetanse , diskurs , deltakelse, undervisning og læringAbstractVarious forms of literacy have long been the focus of educational discourses, not the least in science education where the term “scientific literacy” has been an enduring concern for decades. In this article I describe a tool for designing teaching based on a theoretical perspective on participation through language. The model connects a general conception of competence with the planning of teaching. To do so it drowe on the didactical questions of “what, who, how and why”. The model is particularly relevant in a “science for all” perspective but also for the educating of future science specialists. Although school science is the primary focus in this article, the model should be applicable to other school subjects as well. The model opens for a situated and transformative notion of competence.Keywords: scientific literacy, discourse, participation, teaching and learning
8
Knudsen, Lars Emmerik Damgaard. "Åben skole er en pædagogisk humlebi." Sammenlignende Fagdidaktik, no. 6 (June 23, 2021): 71–94. http://dx.doi.org/10.7146/sammenlignendefagdidaktik.vi6.127571.
Full textAbstract:
Åben skole betegner et samarbejde mellem skoler og lokale organisationers om undervisning, som blev indført med folkeskoleloven i 2014. Derved bringes nye fagligheder ind i skolens undervisning, men af undervisere som ikke nødvendigvis har en fagdidaktisk viden.
9
Hildén, Ebba, Annica Löfdahl Hultman, and Andreas Bergh. "Undervisning från svenska förskolechefers perspektiv: Spänningar mellan förväntningar och erfarenheter." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, no. 3-4 (January 8, 2019): 147–62. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i3-4.2902.
Full textAbstract:
Syftet med den här studien är att bidra med kunskap om svenska förskolechefers användning av begreppet undervisning i förskolan. Genom en begreppshistorisk analys (Koselleck 2004) studeras relationen mellan den förväntanshorisont och de erfarenhetsrum som kan urskiljas i förskolechefernas uttryck. Det empiriska materialet består av ljudinspelade samtal inom ramen för en kompetensutvecklingsinsats om undervisning i förskolan och en enkätstudie där förskolechefer svarat på öppna frågor om undervisning med en uppföljande fördjupande intervju. Studien synliggör de förväntningar som förskolechefer laddar i undervisningsbegreppet, där undervisningsbegreppet ska börja användas samtidigt som verksamheten inte radikalt behöver förändras, utan som en av informanterna uttrycker sig, ”förgyllas”. Trots detta framgår det av studien att begreppet undervisning rymmer en rad spänningsförhållanden. Allra tydligast handlar det om hur det tidigare kollegiala ansvarstagandet nu utmanas av ett mer uppdelat ansvar. Detta öppnar sammantaget för framtida betydelseförskjutningar i undervisningsbegreppet såväl som möjliga förändringar i förskolans praktik.
10
Thorsten, Anja, Joakim Samuelsson, and Marcus Samuelsson. "Simuleringsträning utvecklar lärarstudenters yrkesspecifika kunskaper." Högre utbildning 11, no. 2 (2021): 21. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v11.2702.
Full textAbstract:
Syftet med denna artikel är att bidra med kunskap om hur lärarstudenters tilltro till den egna undervisningsförmågan kan utvecklas genom träning av undervisning med virtuella elever i en semivirtuell miljö som en del av en campusförlagd utbildning. Studien fokuserar på olika former av undervisning och vilken inverkan de kan ha för att utveckla studenters yrkesspecifika kunskaper. Utifrån Banduras teori om självtillit studerades två grupper av studenter som fick olika slags undervisning. Resultaten visar att studenterna som utöver ordinarie undervisning också fick coachad simuleringsträning ökade tilltron till sin förmåga att leda undervisningen i matematik signifikant mer än studenterna som enbart fick del av kursens teoridelar. En förklaring till skillnaden kan vara att träningen i sig erbjöd den ena gruppen studenter möjlighet till iscensättande upplevelser i anslutning till den campusförlagda utbildningen. Detta utöver den verksamhetsförlagda utbildningen som bägge grupperna fick del av. De studenterna fick på så sätt utöver att prata om undervisning också agera och vara i undervisning. På så sätt sammankopplades den coachade simuleringsträningen till såväl yrkeskunnandets handlingsorienterade sida som dess analysorienterade sida. En annan förklaring kan ha att göra med att kombinationen av simuleringsträning och coachning också gav viktiga erfarenheter för de studenter som gjorde ställföreträdande erfarenheter genom att observera andras träning i simuleringsträningen.
11
Ask, Sofia, and Maria Lindgren. "Undervisning i språkhistoria: En ämnesdidaktisk utmaning för lärarstudenter." HumaNetten, no. 32 (November 11, 2015): 5–12. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20143201.
Full text
12
Karlsson, Marie, and Fredrik Jeppsson. "Öva och pröva - Hur kan fritidspedagogik stärka teknikundervisningen?" Venue 8, no. 1 (November 8, 2019): 1–6. http://dx.doi.org/10.3384/venue.2001-788x.19812.
Full textAbstract:
I de senaste styrdokumenten för fritidshem framgår att fritidshem ska bedriva undervisning samt att det finns ett kompletterande uppdrag där verksamheten ska planeras och genomföras så att eleverna tränar vissa förmågor. Men undervisning är inte detsamma som lärande. Om undervisningen ska bidra till lärande måste fritidsläraren vara medveten om hur elever lär sig, besitta vissa ämneskunskaper samt bedriva en undervisning som ökar elevers förståelse. Denna artikel baseras på ett empiriskt material som samlades in till en studie inom ramen för en masterkurs i yngre barns lärande i naturvetenskap, teknik och hållbar utveckling.
13
Nilsson, Monica, Robert Lecusay, Karin Alnervik, and Beth Ferholt. "Iscensättning av undervisning: Målrelationellt lärande i förskolan." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, no. 3-4 (January 8, 2019): 109–26. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i3-4.2900.
Full textAbstract:
Förskolan i Sverige har blivit en del av skolväsendet och begrepp från skolans värld överförs till och ska gälla även för förskolan, däribland undervisning och utbildning. Undervisning definieras i skollagen som målstyrda och lärarledda processer. Vi vill med artikeln bidra till kunskapandet om hur undervisning i förskolan kan förstås. Med begreppen iscensättning och målrelationella- kontra målrationella lärandeprocesser analyserar vi delar av ett årslångt utforskande- och lekprojekt i en förskola. Baserat på analysen argumenterar vi för en målrelationell ansats för att tänka kring och arrangera för målstyrda processer i förskolan.
14
Ørbæk, Trine, and Gunn Engelsrud. "Sårbarhet som profesjonsetisk kompetanse? En metarefleksjon basert på undervisning i skapende dans i høyere utdanning." Journal for Research in Arts and Sports Education 3, no. 2 (November 20, 2019): 62–76. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v3.1456.
Full textAbstract:
I denne artikkelen stilles spørsmål om erfaringer av sårbarhet kan gis relevans i relasjon til profesjonsetisk kompetanse i lærerutdanning: Kan vi få fram troverdig kunnskap om betydningen av lærerutdannerens opplevde sårbarhet i undervisningssituasjonen? Hvilken betydning kan opplevd sårbarhet ha for lærerutdannerens profesjonsetiske kompetanse? Kan sårbarhet bli en kvalitet ved undervisning i lærerutdanning? I så fall hva er betingelsen for det? Undervisning om skapende dans i kroppsøvingslærerutdanning brukes som case, der en lærerutdanners metarefleksjon over egen undervisning brukes som materiale. Metarefleksjonene analyseres videre gjennom etiske og fenomenologiske begreper, som mellomkroppslig samspill og kroppslig resonans. Analysen får fram at det å tenke om sårbarhet som profesjonsetisk kompetanse kan være verdt å diskutere; herunder om sårbarhet og bearbeidelsen av dette kan være en ressurs for å skape gode relasjoner til studentene, inngå som en beredskap for å møte etiske valgsituasjoner, bidra til å handle moralsk i undervisingsøyeblikket, samt være en kilde til empati. Konklusjoner fra analysene er at det å vedkjenne seg og å bearbeide sårbarhet bør kunne gjøres relevant som bidrag inn i lærerutdannerens profesjonsetiske kompetanse og bli en kvalitet ved undervisning i lærerutdanning.
15
Eidevald, Christian, and Ingrid Engdahl. "Introduktion till temanummer om undervisning i förskolan." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, no. 3-4 (January 8, 2019): 5–19. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i3-4.2905.
Full textAbstract:
Det pågår en förändring i styrningen av barnomsorg och förskola i de nordiska länderna. Nya begrepp efinierar dess uppdrag, vilket skapar möjligheter men också utmaningar. Introduktionen till temanumret ger en beskrivning av aktuell forskning och pågående diskussion i framför allt Sverige, men också i övriga nordiska länder, om begreppen utbildning och undervisning, som en del i denna förändrade styrning. Ansvaret för förskolan i Sverige flyttades i slutet av 1990-talet till utbildningsdepartementet och Skolverket, från att tidigare ha sorterats under socialdepartementet och Socialstyrelsen. Därmed kom förskolan i första hand att motiveras av barnets rätt till förskola, snarare än föräldrars rätt till barnomsorg. När en ny skollag infördes 2010 förstärktes uppdraget ytterligare i en utbildningspolitisk riktning, genom att förskolan blev en skolform som inte längre i första hand reglerades genom beskrivningar av omsorg och lek, utan med begreppen utbildning och undervisning. Denna nya styrning, med begrepp som emanerar ur skolans tradition, genomfördes utan föregående utredning av vad det skulle kunna betyda för förskolan.I introduktionen presenteras temanumrets åtta artiklar, som är skrivna av svenska forskare med intresse för att bidra till diskussionen om hur begreppet undervisning kan tolkas och tillämpas i förskolan. Diskussionen om utbildning och undervisning i förskolan är högaktuell i Sverige, men temanumret bidrar även till pågående diskussioner i övriga nordiska länder. En sammanfattning av artiklarna ger att undervisning i förskola handlar om att skapa eller fånga ett intresse hos barn och att därifrån stötta ett lärande och en utveckling, för att ge varje barn de bästa förutsättningarna för resten av livet.
16
Fjellström, Mona, and Maria Wester. "Universitetslärares skrivande om och för sin undervisning." Högre utbildning 9, no. 1 (2019): 20. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v9.1063.
Full textAbstract:
Syftet med denna artikel är att diskutera förutsättningarna för universitetslärares skrivande om och för sin undervisning. I policydokument och regelverk på såväl nationell som lokal nivå uttrycks förväntningar om att lärare ska problematisera, utforska och dokumentera sin undervisning; förväntningar om ett akademiskt lärarskap. I denna artikel utgår vi från ett case där ett antal lärare beskriver sina tankar om och erfarenheter av att skriva om undervisning. Via enkäter, fokusgruppsintervjuer och kursutvärderingar har vi inhämtat kvantitativa och kvalitativa data från 30 deltagare i en högskolepedagogisk kurs med fokus på skrivande om och för undervisning. Våra data har analyserats innehållsligt utifrån en förståelseinriktad ansats. Resultaten visar att skrivande om och för undervisning försiggår ensamt, osett och i tystnad samtidigt som lärarna upplever stor osäkerhet inför det de upplever som annorlunda skrivande. Baserat på våra resultat presenterar vi förslag på hur högskolelärares skrivande om och för undervisning kan stödjas.
17
Gardesten, Jens. "Ett handlingsteoretiskt perspektiv på undervisning – en essä med fritidshemmet som exempel." Pedagogisk forskning i Sverige 26, no. 2-3 (September 27, 2021): 139–48. http://dx.doi.org/10.15626/pfs26.0203.10.
Full textAbstract:
I denna essä diskuteras undervisning som begrepp och fenomen, med ett särskilt fokus på fritidshemmet. Utifrån ett handlingsteoretiskt perspektiv riktas analysen mot den konkreta interaktionen mellan pedagog och elev, där kvaliteten på pedagogens handlingar blir konstitutiva för undervisning som fenomen. Intentionen, avsikten att lära eleven något, blir ur detta perspektiv möjlig att observera under dynamiska situationer inom exempelvis fritids-hemmets verksamhet. Detta kan ställas i relation till en konventionell förståelse av undervisning då intentioner och avsikter istället antas vara inbäddade och avgränsade i tid och rum, med rubriker som ”lektion” eller ”undervisningspass”. Det handlingsteoretiska perspektivet föreslås inte ersätta en sådan förståelse, men däremot komplettera den och framför allt bidra till att uppmärksamheten riktas mot dimensioner av verksamheten där kvalitet rimligen kan bedömas.
18
Fibæk Laursen, Per. "Læreruddannelsens rolle i lærerprofessionens historiske tilblivelse." Studier i læreruddannelse og -profession 6, no. 1 (June 29, 2021): 033–50. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v6i1.127785.
Full textAbstract:
Formålet med artiklen er at foretage en tolkning af læreruddannelsens rolle i forhold til lærernes og skolens historiske tilblivelse med udgangspunkt i begrebet om didaktiske revolutioner. Første didaktiske revolution, opfi ndelsen af undervisning, skabte hverken lærerstand eller -uddannelse, da undervisningen blev varetaget af den gejstlige stand. Under anden didaktiske revolution omkring år 1800 spillede læreruddannelsen en central rolle i tilblivelsen af den danske lærerstand, som afløste degnene som undervisere, og som fi k en social placering uden for den gejstlige stand. En selvstændig lærerstand med undervisning som hovedbeskæftigelse og med kompetencer fra en læreruddannelse blev udviklet samtidig med skabelsen af en planmæssig undervisning i strukturerede skolemæssige rammer og med regelmæssig skolegang fra elevernes side, hvilket var det centrale i anden didaktiske revolution. Under tredje didaktiske revolution fra omkring 1960 spillede læreruddannelsen en tilsvarende central rolle i lærererhvervets transformation fra stand til profession, hvilket var med til at muliggøre reformpædagogikkens modernisering af folkeskolen.
19
Reichenberg, Monica. "Elever i årskurs 3 läser och samtalar om texter: En interventionsstudie." Acta Didactica Norge 8, no. 1 (September 11, 2014): 11. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1103.
Full textAbstract:
Svenska elevers läsförståelse har försämrats avsevärt. Sverige ligger nu under OECD genomsnittet. Samtidigt visar studier att elevers läsförståelse kan ökas om de får strukturerad undervisning . I denna interventionsstudie deltar 64 elever från årskurs 3. Syftet med studien var att utvärdera två modeller för läsförståelse, Reciprocal Teaching och Questioning the Author (QtA). Eleverna har fått träna fyra gånger per vecka under åtta veckor. Sammanlagt blev det 32 samtal. Hälften av eleverna har fått träna efter en strategiorienterad undervisningsmetodik, Reciprocal Teaching (RT), medan den andra hälften har fått träna efter en innehållsorienterad undervisningsmetodik, Questioning the Author (QtA). Alla elever deltog i alla 32 samtalen där de fick läsa berättande texter. Eleverna testades före och efter interventionen. Resultaten visade på en signifikant ökning i läsförståelse vare sig eleverna hade tränat efter strategiorienterad undervisning eller innehållsorienterad undervisning. Även elevernas läshastighet av sammanhängande text ökade i båda betingelserna, men den ökade mest för de elever som fått träna efter QtA . Key words: strategiinriktad undervisningsmetodik, innehållsinriktad
20
Williams, Pia, and Sonja Sheridan. "Förskollärarkompetens – Skärningspunkt i undervisningens kvalitet." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 36, no. 3-4 (January 8, 2019): 127–46. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v36i3-4.2901.
Full textAbstract:
Syftet är att analysera undervisning i förskolan. Analyserna utgår från kvalitetsbedömningar med Early Childhood Environment Rating Scale-3 (ECERS-3) (Harms, Clifford och Cryer 2014). Hög kvalitet i förskolan främjar barns lärande inom läroplanens målområden. Artikelns teoretiska ram utgörs av interaktionistiska och ekologiska teorier som innebär att individer och miljö konstruerar varandra i ett dynamiskt och ömsesidigt samspel (Bronfenbrenner 1979, 1986; Bruner 1996; Vygotsky 1986). Undervisning i förskolan definieras i texten som kommunikativ, interaktiv och relationell och behöver förstås i en samhällelig kontext. Kvalitetsbedömningar har genomförts i 153 svenska förskolor med ECERS-3. Resultaten visar att förskolans kvalitet varierar. Låg kvalitet bedöms på aktiviteter som kräver vuxnas engagemang, interaktion och kommunikation med barnen i form av undervisning. Det indikerar att förskollärares kompetens bildar en skärningspunkt för undervisningens kvalitet. Ytterligare forskning behövs för att utveckla förskolans undervisning och didaktik, vilket gynnar såväl barngruppen som enskilda barn och bidrar till en kompetenshöjning hos förskollärarna.
21
Bundsgaard, Jeppe. "Krydsmodel for undervisningstilrettelæggelse." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 4, no. 7 (May 1, 2009): 10–17. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v4i7.5592.
Full textAbstract:
I denne artikel præsenteres en krydsmodel over undervisningsformers organiseringstyper med modsætningen monologisk- dialogisk på den ene akse og lærerstyret-studenterstyret på den anden akse. Inden for hver kvadrant beskrives en typisk undervisningsform, og gennem en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige undervisningsformer argumenteres for, at det er en fordel at variere undervisningsformerne ved tilrettelæggelse af universitetsundervisning, således at der finder undervisning sted inden for alle fire kvadranter. Denne argumentation underbygges af en empirisk undersøgelse af de studerendes opfattelse af læringsudbytte på et modul, der ertilrettelagt med undervisning inden for alle fire kvadranter i krydsmodellen.
22
Rasmussen, Niels Borch. "Lærerfaglighed som genstand for styring." Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no. 3 (November 17, 2020): 25–41. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122823.
Full textAbstract:
Folkeskolereformens Fælles Mål og den dertil hørende læringsmålstyrede undervisning fra 2014 kan opfattes som både en ny didaktisk tilgang og en teknologi, rettet mod at styre læreres kernefaglighed. Didaktikken, der er begrundet i evidensbaseret viden om elevers læring, har delt den pædagogiske forskning i to lejre, der hhv. beror på rationalet bag evidensbaseret viden og orienterer sig mod folkeskolens bredere formål, dannelse. Mens den pædagogiske litteratur er rig på konceptuelle og normative perspektiver på reformens Fælles mål og læringsmålstyret undervisning, mangler vi viden om, hvorvidt lærere fandt læringsmålstyret undervisning meningsfuld at anvende som didaktisk ramme for undervisningen. Artiklen undersøger med teorien om meningsdannelse, hvordan lærere gav mening til læringsmålstyret undervisning, da didaktikken blev indført som ramme for undervisningen. Analysen følger udviklingen i læreres meningsdannelse i et kommunalt skolesystem i to faser, hvor lærerne først blev introduceret for læringsmålstyret undervisning og efterfølgende afprøvede didaktikken i egen undervisning. Analysen fi nder, at fl ertallet af lærerne først var åbne for at anvende dele af didaktikken, men blev mere afvisende efter at have afprøvet den i egen undervisning. Artiklen bidrager dels med indsigter i, hvordan folkeskolereformens didaktik og syn på undervisning blev betragtet fra læreres perspektiv, og hvordan lærere reagerede på, at læreres kernefaglighed blev gjort til genstand styring.
23
Helstad, Kristin. "Mellom entré og sorti – dramaturgisk didaktikk i klasserommet." Journal for Research in Arts and Sports Education 5, no. 2 (June 30, 2021): 24–38. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v5.2659.
Full textAbstract:
Undervisning består av komplekse handlinger der lærere leder læringsprosesser og kontinuerlig må balansere ulike hensyn opp mot hverandre. Å tenke som en dramaturg kan bidra til å bevisstgjøre og profesjonalisere det didaktiske arbeidet i klasserommet. I denne artikkelen undersøker vi hva dramaturgisk didaktikk kan innebære, og vi ser nærmere på hvordan dramaturgiske begreper og verktøy kan stimulere og utvikle lærerens iscenesettelse av undervisning. Artikkelen er et teoretisk bidrag til klasseromforskning der et læringsperspektiv på undervisning koples med et dramaturgisk perspektiv. Til grunn ligger en praksisrettet forskningstilnærming, der en lærer i drama- og teaterfag i videregående skole har samarbeidet med en skoleforsker om å utvikle nye forståelser av didaktisk arbeid. Vi illustrerer tenkningen i form av en læringssirkel, der aristotelisk dramaturgi og begrepene entré og sorti rammer inn en begynnelse og en slutt i et undervisningsforløp. Dramaturgisk didaktikk forstås som virksomme handlinger som blir satt i spill i dette mellomrommet, der læreren tilrettelegger for læring i klassefellesskapet, og der elevene over tid får bryne seg på faglig og relasjonelt arbeid. Ved å hente inspirasjon fra regissørens arbeid i teatret, viser vi at en dramaturgisk tenkemåte kan ha sterk forklaringskraft for arbeid i klasserommet.
24
Tørris, Christine. "Kan omvendt undervisning gi bedre læringsutbytte i legemiddelregning, sammenlignet med tradisjonell undervisning? En kvasieksperimentell kontrollert studie." Nordisk tidsskrift for helseforskning 16, no. 1 (January 28, 2020): 15. http://dx.doi.org/10.7557/14.4703.
Full textAbstract:
Flipped classroom improves student learning in dosage calculation, - a quasi-experimental control group design
The flipped classroom method has received increased attention in health sciences education, however, few studies have investigated performance data showing its effectiveness. The aim of this study was to compare learning outcome in a flipped classroom with a standard lecture. The hypothesis was that applying a flipped classroom model in a dosage calculation class would improve learning outcome when compared to standard learning. One group was assigned to a flipped classroom (n=43), and the other group to a traditional lecture-based classroom (n=45). Data were collected through answer sheets and test results. Course content, assessments, and instructional time for both models were equivalent. The social educator students in the flipped group performed better in the test, compared to the traditional group, where the flipped group had 22% reduction in failing the exam.The flipped classroom approach is promising as an acceptable approach for teaching in dosage calculation curricular in higher education.
25
Gitz-Johansen, Thomas, Kim Rasmussen, and Trine Wulf-Andersen. "Undervisning i klynger – en artikel om erfaringer med at organisere en form for undervisning, der skaber forbindelse mellem projektarbejde og bredere faglige temaer." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 4 (November 1, 2007): 32–40. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i4.5626.
Full textAbstract:
Forfatterne har på RUC arbejdet med at udvikle og beskrive den form for undervisning, som til dagligt går under betegnelsen klynge, hvis hovedformål er at skabe sammenhæng mellem de studerendes projektarbejde og et bredere fagligt og socialt miljø. Artiklen behandler forfatternes erfaringer med at gennemføre et klyngeforløb samt de pædagogiske principper, der er lagt til grund for klyngeundervisningen.
26
Røthing, Åse. "«Ubehagets pedagogikk» – en inngang til kritisk refleksjon og inkluderende undervisning?" FLEKS - Scandinavian Journal of Intercultural Theory and Practice 6, no. 1 (March 26, 2019): 40–57. http://dx.doi.org/10.7577/fleks.3309.
Full textAbstract:
“Pedagogy of discomfort” was first introduced by Boler in 1999 as a teaching practice that invites educators and students to engage in critical inquiry regarding values and norms, and to examine constructed self-images and perceptions of others (1999, p. 177). The concept has later been further developed by Boler and Zembylas (2003) as a pedagogical framework to engage students and teachers with issues of difference, race and social justice by challenging their emotional comfort zones. This pedagogical approach is grounded in the assumption that discomforting emotions are important in challenging dominant beliefs, social habits and normative practices that sustain stereotypes and social injustice and in creating openings for empathy and transformation. (Zembylas & Papamichael, 2017, p. 3). This article explores how pedagogy of discomfort may contribute to critical reflections and inclusive education, by asking what educators may gain from dwelling with discomfort rather than trying to escape it. I argue that discomfort may function as an approach to critical reflections and new knowledge, and a resource for transformation, not as something to fear and avoid. However, the ideas of pedagogy of discomfort have raised concerns for what might happen when students are challenged and become uncomfortable in educational settings. One might argue that the concept of “classroom safety” could imply that educators first and foremost should offer comfort in classrooms. My main interest in this article is what educators may gain from engaging with discomfort as a resource for critical reflections and inclusive education.
27
Løvenskjold, Tina, and René Mathiasen. "Undervisning på børneafdeling – En tilfredshedsundersøgelse på et tertiært hospital." Nordisk sygeplejeforskning 1, no. 01 (May 19, 2011): 19–32. http://dx.doi.org/10.18261/issn1892-2686-2011-01-04.
Full text
28
Herrmann, Kim Jesper, Anna Bager-Elsborg, Inger Borch Hansen, and Rasmus Borup Nielsen. "Mere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af 7.917 studerendes tidsforbrug." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 10, no. 18 (March 1, 2015): 35–50. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v10i18.18238.
Full textAbstract:
Der har de seneste år været betydelig interesse for danske universitetsstuderendes studieintensitet, og der er blevet givet forskellige anbefalinger i forhold til, hvordan de studerende kan motiveres til at studere mere. Det empiriske grundlag for sådanne anbefalinger er imidlertid sparsomt. Formålet med dette studie er dels at beskrive den gennemsnitlige studieaktivitet blandt studerende på Aarhus Universitet, dels at analysere det indbyrdes forhold mellem undervisning og forberedelse. En multilevelanalyse af 7.917 studerendes selvrapporterede tidsforbrug viser overraskende en negativ sammenhæng mellem antallet af timer brugt på undervisning og antallet af timer brugt på forberedelse. Yderligere analyser tyder på, at sammenhængen mellem undervisningstid og forberedelsestid varierer på tværs af uddannelser. In recent years, the study habits of Danish university students have been a cause for concern, and various initiatives to improve motivation and encourage students to study harder have been introduced. However, the empirical support for such initiatives is limited. This article aims to describe the average student’s study habits and analyse the interrelationship between teaching and independent study time. A multilevel analysis of 7,917 students self-reported time budgets surprisingly reveals negative correlation between hours spent studying and hours spent participating in classes. Further analyses suggest that this correlation varies across study programmes.
29
Rømer, Thomas Aastrup. "Undervisningens gavegivning." Studier i læreruddannelse og -profession 2, no. 1 (April 26, 2017): 73. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v2i1.27689.
Full textAbstract:
II denne artikel undersøges undervisningsbegrebets aktuelle tilstand og dets filosofiske indhold og muligheder. Først argumenteres for, at undervisningsbegrebet i dets nuværende brug reduceres til at være en metode, der skal optimere konstruktivistisk læring, som har det store problem, at det bygger på en afvisning af undervisning selv. Dernæst undersøges fire forskellige nyere bidrag til et undervisningsbegreb, som kan forstås helt uafhængigt af konstruktivistisk læring. Via analyser af Daniel Breslauers, Gert Biestas, Chris Higgins og Jan Masscheleins pædagogiske filosofi argumenteres for, at undervisning består af en dobbelt gavegivningsproces, som sætter læreren og eleven i et langt mere tæt, kulturelt og vekselvirkende samspil end hidtil. .
30
Tække, Jesper, and Michael Paulsen. "Skriftlig interaktion i skolen." Scandinavian Studies in Language 9, no. 1 (September 24, 2018): 1–23. http://dx.doi.org/10.7146/sss.v9i1.109456.
Full textAbstract:
Artiklen omhandler, hvorvidt den nye skriftlige interaktion, kendt fra sms og sociale medier, udviser et fagligt og socialt potentiale, når det gælder undervisning. Først udvikler artiklen begrebet om skriftlig interaktion ud fra en kritisk diskussion af Niklas Luhmanns systemteoretiske kommunikationssociologi. Herefter undersøges empirisk om skriftlig interaktion gennem digitale medier kan rumme et fagligt og socialt potentiale. I artiklen argumenteres for, at undervisning hidtil primært er blevet praktiseret som mundtlig interaktion inden for klasserummets fire vægge, repræsenterende skolens omverden gennem bl.a. lærebøger. I et digitaliseret samfund bliver det imidlertid muligt at skabe undervisning, hvor undervisningsinteraktion i højere grad kan være både skriftlig og mundtlig, og dermed give flere interaktionsmuligheder end tidligere, samtidig med at en del af denne interaktion kan ske med omverden.
31
Hansen, Anne Vorre, Magnus Paulsen Hansen, and Andreas Hagedorn Krogh. "Muligheder og dilemmaer i forskningssamarbejder mellem undervisere og studerende." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 15, no. 29 (November 2, 2020): 2–13. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v15i29.115877.
Full textAbstract:
Danske universiteter er i stigende grad optaget af at igangsætte forskningssamarbejder mellem undervisere og studerende som en særlig form for forskningsbaseret undervisning. Hvordan disse samarbejder kan og bør fungere i praksis, samt hvad der er de universitetspædagogiske implikationer heraf, er dog fortsat uklart. Denne artikel undersøger derfor forskningssamarbejder som en særlig universitetspædagogisk praksis. Baseret på teori om forskningsbaseret undervisning og samarbejdsbaseret læring udfoldes muligheder og dilemmaer i forskningssamarbejdet. Gennem tre empiriske eksempler på forskellige typer forskningssamarbejde diskuterer artiklen endvidere mulige tilgange og strategier til at udnytte mulighederne og håndtere dilemmaerne. Endelig gives en række anbefalinger til videre forskning om, og udvikling af, den universitetspædagogiske praksis på danske universiteter.
32
Haavold, Per Øystein. "I hvilken grad påvirker omvendt undervisning elevenes matematikkunnskap og oppfatninger om matematikk?" Acta Didactica Norge 13, no. 1 (March 13, 2019): 4. http://dx.doi.org/10.5617/adno.4797.
Full textAbstract:
De siste årene har omvendt undervisning, eller flipped classroom, vært mye omtalt i både norsk og utenlandsk skoledebatt. I en gjennomgang av relevant litteratur konkluderer Estes, Ingram og Liu (2014) at omvendt undervisning kan ha en positiv læringseffekt. I denne studien ble et kvasieksperiment gjennomført på tre videregående skoler for å undersøke i hvilken grad omvendt undervisning påvirket læringsutbyttet i matematikk, sammenlignet med tradisjonell undervisning. Det ble også undersøkt om omvendt undervisning kan påvirke elevers oppfatninger om matematikk. På én av de tre skolene var omvendt undervisning innført. Elevenes matematikkunnskap og oppfatninger om matematikk ble testet ved starten og slutten av et skoleår. Elevenes besvarelser ble deretter analysert for å se om det var statistiske forskjeller i endring av læringsutbyttet og oppfatninger om matematikk mellom elever som hadde hatt omvendt undervisning og elever som hadde hatt tradisjonell undervisning. Analysene viste at elevene som fikk omvendt undervisning, hadde en større faglig fremgang enn elevene som fikk tradisjonell undervisning. Analysene viste også at elevene som fikk omvendt undervisning, endret sine oppfatninger om matematikk i større grad enn elever som fikk tradisjonell undervisning. Dette kan tyde på at omvendt undervisning er et tiltak som kan være med på å styrke elevenes læringsutbytte i skolematematikk. Men i denne studien ble ikke selve undervisningen observert. Det betyr at også andre faktorer kan ha påvirket resultatene. For å undersøke omvendt undervisning i matematikk fremover, vil det derfor være nødvendig å undersøke selve undervisningen nærmere.Nøkkelord: omvendt undervisning, læringsutbytte, kvasieksperiment, oppfatningerTo what extent does flipped classroom affect students’ mathematical knowledge and conceptions of mathematics?AbstractFlipped classroom is a popular trend in education. In a review of relevant literature, Estes, Ingram and Liu (2014), conclude that flipped classroom can have a positive effect on students’ learning. In this study, a quasi-experiment was carried out in three upper secondary schools to investigate to what extent flipped classroom can affect students’ learning outcome in mathematics, com-pared to traditional teaching. The study also investigated whether flipped classroom can affect students’ conceptions of mathematics. Flipped classroom was introduced in one of the three schools. Students’ mathematical knowledge and conceptions of mathematics were tested at the start and finish of one school year. The students’ responses were then analyzed to see if there were statistical differences in change of learning outcome between students in flipped classrooms and students in traditional classrooms. The analyses showed that students in flipped classrooms had a larger increase in mathematical knowledge and larger change of conceptions of mathematics than students in traditional classrooms. This indicates that flipped classroom can have a positive effect on students’ learning outcomes, compared to traditional classrooms. However, the actual teaching was not observed. Other variables may therefore have had an effect on the results. Future investigations of flipped classroom in mathematics should therefore also focus on the teaching itself.Keywords: flipped classroom, learning outcome, quasi-experiment, conceptions
33
Dorthé, Lotti, Madeleine Du Toit, and Evaggelia Papia. "Fallet ”Such a MeSH” : Problembaserat lärande för informationskompetens." Dansk Biblioteksforskning 7, no. 2/3 (October 24, 2011): 45–53. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v7i2/3.97383.
Full textAbstract:
Hur når vi målen som rör informationskompetens i vår undervisning? Frågan ställdes av en lärare och en bibliotekarie vid Odontologiska fakulteten på Malmö högskola. Den ledde till ett samarbete där bibliotekariens undervisning integrerades helt i fall - studierna på tandteknikerutbildningen. Artikeln beskriver upplägg och genomförande av en modell där informationskompetens och problembaserat lärandekombineras (här kallat IK&PBL-modellen). Bibliotekariens pedagogiska förhållningssätt är karaktäristisk för den övriga utbildningen på tandvårdshögskolan. Tentamensresultat och kursutvärderingar visar att IK&PBL-modellen bidrar till att utveckla studenternas förmåga att söka information och granska källkritiskt samt ger upphov till diskussioneromkring begreppet vetenskaplighet. Bibliotekarien får en inblick i studenternas utbildning, ökad ämneskunskap och förståelse för inlärningsprocessen medan läraren får insyn i studenternas problem medinformationssökning och källkritik.
34
Dagsland, Torunn Paulsen. "”Det blir ofte vanskelig å få til de tverrfaglige greiene”." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 21, no. 3 (June 22, 2021): 32–47. http://dx.doi.org/10.7577/technea.3861.
Full textAbstract:
Den nye forskriften overordnet del – verdier og prinsipper for grunnopplæringen knytter begrepet tverrfaglighet til tre ulike temaer og fremhever det som et pedagogisk prinsipp for undervisningen i Norge. Artikkelen belyser hvordan denne delen av læreplanverket beskriver begrepet tverrfaglig som pedagogisk prinsipp. Undersøkelsen som ligger til grunn for artikkelen, viser at læreplanen åpner for at lærere kan konstruere sin egen forståelse av hva tverrfaglig tilnærming er, og dermed kan praktisere ulike former for tverrfaglig opplæring. Artikkelen beskriver hva et utvalg av faglærere på ungdomstrinnet (i naturfag og kunst og håndverk) legger i begrepet tverrfaglig slik de forstår bruken i læreplanverket. Videre tar den for seg hva disse lærerne oppfatter som en tverrfaglig tilnærming i sin egen operasjonaliserte undervisning. Flertallet av disse lærerne hevder at tverrfaglighet sett i lys av overordnet del innebærer en undervisning hvor fagene integreres og glir over i hverandre. Imidlertid viser undersøkelsen at når de fleste av informantene ser på sin egen operasjonaliserte undervisning, både forstår de og utøver de den tverrfaglige tilnærmingen annerledes. Eksempler lærerne trekker fram fra egen undervisning, illustrerer at den tverrfaglige tilnærmingen til undervisning både forstås og praktiseres på ulike måter med ulike grader av tverrfaglighet. Artikkelen ser også på i hvilken grad lærerne har erfaring med undervisning på tvers av naturfag og faget kunst og håndverk. Lærerne i denne undersøkelsen vedgår at de ikke har erfaring med tverrfaglig samarbeid mellom disse fagene. Undersøkelsen bygger på en dokumentanalyse og intervjuer av tolv lærere i ungdomsskolen som underviser i naturfag og faget kunst og håndverk. Teoretisk rammeverk for undersøkelsen har vært Goodlad (1977, 1979) sin konseptuelle teori om læreplanens ulike fremtredelsesformer. Nøkkelord: tverrfaglig, tverrfaglig tilnærming, den formelle plan, den oppfattede plan, den operasjonaliserte plan, den erfarte plan og samarbeid på tvers av naturfag og kunst og håndverk.
35
Ozumba, Kachi. "Education for life." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 105–18. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16103.
Full textAbstract:
Uddannelse for livet: det nigerianske perspektiv.Af Kachi E. OzumbaArtiklen beskriver, hvorledes Grundtvigs skoletanker f.res ud i livet p. en moderne nigeriansk skole, The Grundtvig Institute i Onitsha, ledet og grundlagt af dr. Kachi Ozumba. Artiklen tager udgangspunkt i den grundtvigske modstilling af skolen for livet og skolen for døden. I nigeriansk sammenhæng finder man på den tid, hvor Grundtvig begyndte at tale om skolen for livet, undervisningsformer, der tager udgangspunkt i menneskelivet. Således svarer den mundtlige undervisning i folkets traditioner og praktiske liv til elevernes alderstrin, og således brydes forbindelsen mellem skolen og samfundslivet aldrig.Denne traditionelle undervisning er i overensstemmelse med Grundtvigs skoletanker, der jo netop betoner undervisningen på modersmålet, udgangspunktet i folkets traditioner og forbindelsen mellem undervisningen og livet, som det leves.For Grundtvig var latinskolen skolen for døden. For den nigerianske opdragelse er skolen for døden den vesteuropæiske opdragelse, som måske er det mest dybtgående levn fra kolonitidens undertrykkelse. Nigeria - der trods militærstyre er i besiddelse af en forholdsvis fri offentlighed - er i henseende til areal, befolkning og økonomi et meget stort land, og selv om uddannelsessektoren har udviklet sig stærkt siden Nigerias uafhængighed i 1960, dækkes kun 2-25 % af landets uddannelsesmæssige behov. Når Grundtvigs skoletanker introduceres i en nigeriansk sammenhæng, er det vigtigt, at dette sker ud fra en nigeriansk tankegang. Baggrunden for skolen i Onitsha skal søges i Nigeria-Biafra-krigen, hvor de medlemmer af Igbo-Stammen, der levede i Biafra-området, ikke blot mistede materiel ejendom men også mistede selvtilliden. For dem giver uddannelse hflb om en ændring af denne situation. Men den traditionelle college uddannelse, der sædvanligvis vælges, er ikke brugbar, eftersom der ikke er arbejde til de højtuddannede unge, og eftersom deres ambitioner efter studiet umuliggør en tilbagevenden til landsbylivet. Det er i den sammenhæng, Grundtvigs højskoletanker har kunnet udnyttes til skabelse af en alternativ uddannelsesform. Da dr. Ozumba planlagde en sådan nigeriansk skoleform, nægtede det officielle uddannelsessystem og erhvervslivet ham støtte, og i stedet fik han støtte af en græsrodsbevægelse for kvinder. I dag består halvdelen af eleverne af studenter, der har forladt de vestligt inspirerede skoler uden at tage eksamen, kvinder, hvis fremtidsmuligheder i kraft af deres kulturelle, traditionelle position ofte synes begrænsede. Disse kvinder har derfor behov for skolens støtte, og som bærere af familien og dens liv er deres samfundsmæssige betydning meget stor. Grundtvig instituttets undervisning sigter da dels mod at give de enkelte individer selvtillid, dels mod at lade dem indgå. i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor de støtter samfundslivet, den nigerianske kultur og arbejdet for national enhed. Grundtvig instituttets arbejde for at n. disse mål hæmmes af det kolonialistiske, bogligt orienterede undervisningssystem, men samtidig er det nødvendigt for skolen ikke helt at bryde med dette system, al den stund skolen af hensyn til det konventionelle tankesæt ikke kan fremstå som alt for radikal.Skolens utraditionelle, nyskabende initiativer bliver derfor til i tilknytning til mere konventionelle uddannelsesforløb som tekstil design, restaurant-og hoteldrift og sekretæruddannelse. I tilknytning til denne erhvervsorienterede undervisning gives der undervisning i eksempelvis udviklingsproblematik, nigeriansk historie, traditionel kunst, nigeriansk sprog og kultur. Den enkelte elevs erhvervsorienterede uddannelse følges således op af en mere værdi- og holdningsorienteret undervisning. Gennem fællesarrangementet ’Grundtvig timen’ og gennem studiegrupper virkeliggøres skolen for livet yderligere. I 1993 flytter skolen ind i nye bygninger, finansieret b.de fra Nigeria og Danmark, og i årene derefter vil den nigerianske folkehøjskole blive virkelighed. En række problemer knytter sig hertil: hvilket af de 395 nigerianske sprog skal vælges til det levende ords undervisning, og hvilken identitet skal genfindes og opbygges: den før-kolonialistiske, den kolonialistiske eller en blanding? Medens disse problemer lyses, fortsattes skolens arbejde med at sprede grundtvigske idealer i Nigeria.
36
Kruse, Søren. "Udvikling af universitetslærerens pædagogiske kompetencer – en didaktisk skitse." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 1, no. 2 (November 1, 2006): 36–44. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v1i2.5659.
Full textAbstract:
I artiklen foreslås en kompetencematrix, bestående af 3 horisontale områder: indholds-, iscenesættelses- og relationskompetence, samt 3 vertikale niveauer: gennemførelseskompetence;planlægnings- og evalueringskompetence; samt begrundelsesog udviklingskompetence. Tesen er at udviklingen af disse pædagogiske kompetencer stimuleres ved at udfordre de vaner underviserne har opbygget i deres praksisfelt via to forskellige refleksionsredskaber: en eksplicitering af undervisernes pædagogiske praksisteori og den videnskabeligt frembragtepædagogiske viden om læring og undervisning.
37
Qvortrup, Ane, Emil Smith, Fie Rasmussen, and Eva Lykkegaard. "Studiemiljø og frafald i videregående uddannelser: Betydningen af undervisning, faglig identifikation og social integration." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 13, no. 25 (September 28, 2018): 151–78. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v13i25.97282.
Full textAbstract:
I årtier har frafald på videregående uddannelser været et centralt forskningsområde. Imidlertid er viden om studiemiljøets - dvs. institutionelle aspekters - betydning for frafald relativt begrænset. Informeret af Tintos institutional-departure-model skelner artiklen mellem faktorer relateret til tre kategorier: det sociale system, det faglige system og undervisning. Disse kategorier specificeres med reference til tidligere internationale og nationale studier. Artiklen foreslår en revideret teoretisk model for forståelse af frafaldsprocesser, der ikke udelukkende ser på studiemiljøet som den traditionelt dikotomiske tænkning mellem det sociale og det faglige system, men som også inkluderer undervisning som en overlappende kategori med både det sociale og det faglige system.
38
Wiberg, Merete. "Forståelse i forskningsbaseret undervisning – især i relation til humanog samfundsvidenskab." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6, no. 10 (March 1, 2011): 58–63. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v6i10.5561.
Full textAbstract:
I artiklen vil der på baggrund af en sammenligning af to paradigmer inden for uddannelsestænkning – en angelsaksisk curriculumtænkning (eksemplificeret ved John Biggs) og en kontinental didaktisk tænkning (eksemplificeret ved Wolfgang Klafki) – blive diskuteret forskelle mellem beskrivelser af idealer for studerendes forståelse med henblik på en diskussionaf, hvad det vil sige at forstå i forskningsbaseret undervisning. Der vil blive argumenteret for, at der skal være en ontologisk dimension på to planer til stede i forskningsbaseret forståelse.
39
Ryberg, Thomas, and Mia Thyrre Sørensen. "Sociale medier i undervisning og uddannelse." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 12, no. 21 (May 20, 2019): 11. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v12i21.112894.
Full textAbstract:
I denne oversigtsartikel præsenterer og diskuterer vi potentialer og problematikker ved sociale medier i undervisning og uddannelse. Begrebet ’sociale medier’ begyndte at vinde indpas omkring 2008-2009 som afløser for termen ’web 2.0’, der siden 2004 havde været en samlebetegnelse for en række populære tjenester såsom Twitter, Youtube og Facebook. I artiklen indleder vi med tage et historisk blik på fremkomsten af ’web 2.0’ og ’sociale medier’, som vi derefter knytter nærmere til uddannelse og undervisning. Her fremhæver vi potentialerne ved sociale medier og giver nogle eksempler på pædagogisk brug. Det gør vi ved at diskutere sociale medier som henholdsvis netværk, værktøjer og som koncept. Efterfølgende vil vi fremhæve nogle problematikker og spændingsfelter ved de sociale medier. Det gør vi under overskrifterne: Reel vs ideel praksis, Spændingsfelter mellem sociale medier og formel uddannelse og sidst som Overvågningskapitalisme og kommercialisme. Endeligt samler vi de to tråde i et afsluttende afsnit, hvor vi syntetiserer og diskuterer sociale mediers rolle i undervisning og uddannelse.
40
Keiding, Tina Bering. "Projektmetoden – en systemteoretisk genbeskrivelse." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 3, no. 5 (May 1, 2008): 22–29. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v3i5.5616.
Full textAbstract:
Artiklen tilbyder en systemteoretisk genbeskrivelse af projektmetoden i et almendidaktisk/-universitetspædagogisk perspektiv. Genbeskrivelsen peger på, at projekters rettethed må gives en mere almen form end begreberne problemorientering og problemformulering antyder, hvis projektmetoden skal genfinde en plads i almendidaktikken. Den foreslår henholdsvis begreberne hensigt/vision og program som mulige alternativer. Genbeskrivelsen argumenterer endvidere for, at de studerende gennem projektmetoden får ansvar for egen undervisning. Og at projektet for at kunne fungere som undervisende kontekst må påtage sig rollen som didaktiker. Endelig peges på, at forskellige refleksionsprogrammer kan bidrage til at aflaste de didaktiske beslutninger, uden at dette på nogen måde fratagerprojektet ansvaret for at tilrettelægge sig selv.
41
Pedersen, Iris Maria, Kamilla Pedersen, Diana Stentoft, and Mette Krogh Christensen. "Faciliteret Multi-Source Feedback som pædagogisk kompetenceudvikling – et dansk casestudie." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 15, no. 28 (March 31, 2020): 124–48. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v15i28.115654.
Full textAbstract:
De seneste års politiske og institutionelle fokus på kvalitetssikring i undervisningen på de videregående uddannelser har afdækket et behov for at anerkende undervisning på lige fod med forskning. Peer-review anvendes til anerkendelse af forskning, men kan en lignende metode også anvendes til anerkendelse af undervisning? Og hvad sker der i en organisationskultur, når peer-review af undervisningen introduceres som pædagogisk kompetenceudvikling? I denne artikel præsenteres resultaterne af et forskningsprojekt, der udviklede, afprøvede og undersøgte en pædagogisk kompetenceudviklingsmodel inspireret af peer-review – en Faciliteret Multi-Source Feedback-model (FMSF-model). I et kvalitativt interviewstudie undersøgte vi deltagernes (n=15) oplevelse af FMSF-modellen og dens anvendelighed i et organisatorisk læringsperspektiv. Resultaterne peger på, at FMSF-modellen kan facilitere handlingsorienteret refleksion til gavn for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling og understøtte en organisatorisk læringsstruktur qua dens målrettede og strukturerede feedbackformat. Modellens anvendelighed påvirkes dog af lokalt forankrede kulturelle normer og praksisser, f.eks. sparsom peer-feedback og -observation samt manglende transparens blandt deltagerne.
42
Tække, Jesper, and Michael Paulsen. "Digitale medier og magt i undervisningen." Dansk Sociologi 21, no. 3 (September 28, 2010): 29–48. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i3.3359.
Full textAbstract:
I artiklen præsenteres en mediesociologisk analyse af, hvordan magtrelationerne mellem lærere og elever former sig, når de formidles gennem digitale netværksmedier. Empirisk tages der afsæt i tre cases hentet fra gymnasial undervisning. Den tese, der forsvares i artiklen er, at magtrelationerne dekonstrueres i den aktuelle undervisning, men at dette hverken sker på en entydig, deterministisk eller for undervisningen totalt opløsende måde. Der argumenteres for, at den samfundsmæssige undervisning grundet de digitale medier befinder sig på et evolutionært mutationsstadium, hvor den i relation til magt kommer til udtryk på forskellig vis. Artiklen bidrager til forståelse af processen ved at stille en begrebsramme op og ved gennem de empiriske cases at vise forskellige positioner i forhold til, hvordan magt kommer til udtryk i den nuværende undervisning i danske gymnasieskoler.
Søgeord: Medier, magt, undervisning, interaktion, dekonstruktion.
ENGELSK ABSTRACT:
Jesper Tække and Michael Paulsen: Digital Media and Power in Teaching
This article is a media sociological study of how power relations between teachers and students emerge and vanish with the introduction of wireless network in classroom interactions. The analysis is based on three case studies from Danish upper secondary schools. The argument being defended in the article is that the long-established power relations between teachers and students are deconstructed through interaction with new media, but that the deconstruction does not occur in an unambiguous, deterministic or for teaching totally dissolving way. It is argued that the education system is at a stage of evolutionary mutation because of digital media and wireless networks, where power in teaching evolves in many diff erent ways. This article contributes to understanding the new power relations arising through the use of digital media and wireless networks by providing a conceptual framework and applying
this in a current situation.
Key words: Media, power, education, interaction, deconstruction.
43
Ehriander, Helene, and Maria Nilson. "Frihet i en liten burk? Om flexibilitet och struktur i nätbaserad undervisning." HumaNetten, no. 39 (January 22, 2018): 6–13. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20173902.
Full text
44
Sandnes, Karl Olav. "Antikk undervisning og en (kristen?) skolegutts kladdebok – Om Papyrus Bouriant 1." Tidsskrift for Teologi og Kirke 82, no. 02 (June 8, 2011): 110–22. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2952-2011-02-03.
Full text
45
Hansen, Rune, and Dorthe Carlsen. "Videoobservation - et empirisk blik på undervisning." Studier i læreruddannelse og -profession 2, no. 1 (April 26, 2017): 47. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v2i1.27692.
Full textAbstract:
I denne artikel diskuteres, hvordan man kan undersøge undervisning som et empirisk genstandsfelt. Artiklen falder i to dele. I første del diskuteres empirisk undersøgelse af undervisning i forhold til det aktuelle uddannelsespolitiske fokus på ”den empiriske vending”. ”Den empiriske vending” har sat fokus på undersøgelse af undervisning i et bestemt metodisk perspektiv og med henblik på effektivisering af undervisning og uddannelse. Det er imidlertid forsimplet, hvis man reducerer al empirisk skoleforskning til effektforskning. Der er andre formål med og måder at bedrive empirisk didaktisk forskning på. Som et eksempel herpå introduceres i anden del professor David Clarkes fire perspektiver på videoobservation, og gennem konkrete eksempler diskuteres, hvordan man kan observere undervisning i fag på den ene side med blik for undervisningens kompleksitet og på den anden side med viden om forskningsdesign og -redskabers formaterende kraft. Ved at introducere Clarkes fire perspektiver vises, at både kvantitative og kvalitative undersøgelsesformer kan have deres berettigelse i undersøgelse af et vildt og komplekst fænomen som undervisning, men også at ikke mindst kvalitativ klasserumsforskning kræver stor metodisk dømmekraft, idet forskeren i situationen må kunne foretage en række metodiske valg, vel vidende at disse får afgørende betydning for såvel analysemuligheder som undersøgelsens udsigelseskraft
46
Johannessen, Wenche Hammer. "Læreres refleksjoner om læring og undervisning." Nordisk tidsskrift for utdanning og praksis 14, no. 1 (January 28, 2020): 56–74. http://dx.doi.org/10.23865/up.v14.2067.
Full textAbstract:
Målet med studien er å utforske kvaliteten på ungdomsskolelæreres refleksjoner i en video-stimulert refleksjonssamtale (VSR-samtale). Dette gjøres i lys av lærernes oppfatninger om læring og undervisning. En reflektert lærer er bedre til å ivareta ulike elevers læring (Schön, 2001; Timperley, Wilson, Barrar & Fung, 2007). I profesjonell læring er derfor kvaliteten på refleksjonen avgjørende. Studien bygger på en tematisk innholdsanalyse av seks individuelle VSR-samtaler mellom lærere og forsker. I studien identifiseres to refleksjonsmønster: et handlings- og målorientert refleksjonsmønster og et lærings- og elevorientert refleksjonsmønster. Funnene diskuteres i lys av Larrivees (2008) refleksjonsnivåer: «non-refleksjon», «overflate-refleksjon», «pedagogisk refleksjon» og «kritisk refleksjon». I studien argumenteres det for at lærerne i varierende grad er i en profesjonell læringsprosess. Funn indikerer at lærernes refleksjoner utvikles fra spontane kommentarer til et mer reflektert nivå når de gjennomgår videoopptak i samtale med forskeren.
47
Klomsten, Anne Torhild, and Marit Uthus. "En sakte forvandling. En kvalitativ studie av elevers erfaringer med å lære om psykisk helse i skolen." Nordisk tidsskrift for utdanning og praksis 14, no. 2 (September 15, 2020): 122–39. http://dx.doi.org/10.23865/up.v14.2210.
Full textAbstract:
Denne artikkelen belyser skoleelevers erfaringer med å lære om psykisk helse i en skolekontekst. Studien bygger på kvalitative intervju med 16 elever på 9. trinn i ungdomsskolen. Funnene viser at elever som har hatt undervisning i psykisk helse gir uttrykk for at de forstår seg selv og andre bedre. Videre forteller de om en utvidet forståelse for det som skjer på et mellommenneskelig plan, og for at de selv spiller en viktig rolle i samspill med andre mennesker. Dette er funn som viser at elever i skolen kan ha utbytte av å lære om psykisk helse som et av flere tema under den tverrfaglige paraplyen folkehelse og livsmestring.
48
Qvortrup, Ane, Jacob Christensen, and Rune Lomholt. "Elevers mestringsoplevelser og self efficacy under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne." Learning Tech, no. 7 (October 27, 2020): 12–39. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v5i7.120633.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger elevers mestringsoplevelser under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne. Tidligere forskning har vist, at undervisningskonteksten og den sociale kontekst påvirker elevernes mestringsoplevelser, og der er således grund til at antage, at den nye situation med nye former for undervisning online på distance med hjemmet som ramme har store konsekvenser herpå. Artiklen baserer sig på survey-data fra elever i seks kommuner indsamlet midt i Covid-19-nedlukningen. Baseret på en multipel lineær OLS regressionsanalyse viser artiklen, at størstedelen af variansen i elevernes mestringsoplevelse forklares af deres oplevelse af nødundervisningen, men også rammerne for undervisningen og forskellige typer af undervisningsaktiviteter forklarer en del. Samtidig ses der forskelle ift. både køn og socioøkonomisk status. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter, hvis vi fremadrettet som en del af grundskolens undervisning skal lære eleverne at deltage i online læringsfællesskaber med henblik på at forberede dem til fremtidens globale samfund, hvor digitale teknologier er værdifulde arbejdsredskaber
49
Ljungqvist, Marita. "Diskurser om undervisning med digitala verktyg: En kritisk granskning av relationen mellan universitetslärares beskrivningar och lärosätens styrdokument." Högre utbildning 8, no. 2 (2018): 90. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v8.1343.
Full textAbstract:
Syftet med denna studie är att undersöka och jämföra hur undervisning i digitala miljöer konstrueras, dels i reflekterande texter skrivna av universitetslärare som deltog i en högskolepedagogisk kurs 2017–2018, dels i styrdokument om e-lärande från svenska lärosäten. Resultatet visar att lärarnas och styrdokumentens diskurser emellanåt står i kontrast till varandra. Medan de senare såväl explicit som implicit uttrycker ett antagande om att undervisning med digitala verktyg är effektiv och tidsbesparande pekar lärartexterna exempelvis på att det förberedande arbetet är tidskrävande. I styrdokumenten beskrivs också undervisningens digitala utveckling som oundviklig och positiv medan lärarna ger uttryck för ett mer komplext, kritiskt och eftertänksamt förhållningssätt.
50
Westlie, Knut, and Kjersti Mordal Moen. "Kroppsøvingslæreren som en inkluderende pedagog i skjæringspunktet mellom individ og samfunn." Journal for Research in Arts and Sports Education 4, no. 1 (March 2, 2020): 19–33. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v4.1530.
Full textAbstract:
Forskning har vist at kroppsøvingsfaget favoriserer enkelte elevgrupper og marginaliserer andre (se f. eks. Dowling, 2016; Fitzpatrick, 2013; Gerdin et al., 2019; Öhman, Almqvist & Meckbach, 2014). Denne artikkelen baserer seg på data fra et internasjonalt forskningssamarbeid mellom forskere fra New Zealand, Sverige og Norge; EDUHEALTH. Prosjektet har som mål, gjennom et «bottom-up» perspektiv, å studere de presumptivt gode eksemplene på kroppsøvingslærere som jobber sosialt inkluderende i faget. Dette er lærere som anerkjenner sosiale bakgrunnsvariabler og sosial ulikhet, og som tar høyde for dette i sin undervisning for å skape inkludering snarere enn utenforskap. Denne artikkelen bygger på observasjon (Critical Incident Technique) og intervju (Stimulated-Recall Interview) med én kroppsøvingslærer i New Zealand. Vi har benyttet Bronfenbrenners utviklingsøkologiske modell som analytisk rammeverk. Våre analyser viser at lærerens inkluderende handlingsvalg i undervisningen springer ut fra faglige refleksjoner basert på kunnskap om elevene i skjæringspunktet mellom individ og samfunn. Våre funn viser med andre ord at inkluderende undervisning er både en praksis og en prosess som krever refleksjon på mikro-, meso-, ekso- og makronivå.