Log in

Relevant bibliographies by topics / Fagbevægelsen / Journal articles

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Fagbevægelsen.

Journal articles on the topic 'Fagbevægelsen'

Author: Grafiati

Published: 27 July 2024

Last updated: 31 July 2025

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 33 journal articles for your research on the topic 'Fagbevægelsen.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Redaktionen. "Fagbevægelsen i vadestedet." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (2011): 005–14. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108882.

Full text

Abstract:

I dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv sætter vi fokus på dansk fagbevægelses aktuelle politikog strategiudvikling. Hvad gør fagbevægelsen selv for at fastholde medlemstal og indflydelse? Hvilke indsatsområder prioriterer de højest? Hvilke redskaber og metoder bruger de i kampen-og hvad er forskellen på de forskellige strategier? Hvilken rolle spiller tillidsfolk og medlemmer? Det er spørgsmål som disse, der præsenteres og diskuteres i temanummerets fem artikler. Som et fælles omdrejningspunkt har vi bedt forfatterne om at komme med anbefalinger til, hvad de faglige organisationer kan gør

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 3 (2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i3.108422.

Full text

Abstract:

D iskussionen om fagbevægelsen har i de senere år kørt i samme rille. Med tilbagevendende fantasiløshed ringer journalister hvert år op til 1. maj til alverdens fremtids- og fortidsforskere for at få et bud på, hvad årsagen til de faglige organisationers tilsyneladende tilbagerulning kan være. Mange forklaringer er på spil på samme tid: Individualisering betyder, at medlemmerne ikke længere kan behandles så ensartet som førhen; virksomheder tilbyder i stigende grad løn- og arbejdsvilkår, som overstiger de krav, som fagforeninger ellers sikrer; unge er historieløse og glemmer fagbevægelsens kam

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Hansen, Lise Lotte, and Lise Lotte Hansen. "Er det muligt at skabe ligestilling i fagbevægelsen? To nye strategier og en teoretisk vision." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 4 (2003): 59. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i4.108407.

Full text

Abstract:

Er det muligt at skabe ligestilling i fagbevægelsen? Hvordan kan fagbevægelsen finde løsninger på de dilemmaer, som den nuværende ligestillingspolitik giver. Artiklen diskuterer forskelle og ligheder i dansk og britisk fagbevægelses ligestillingsstrategier ud fra et dekonstruktivtisk udgangspunkt. I fokus er LO's Starlet program og den britiske fagforening UNISON's strategier, der bygger på selvorganisering. Forfatteren konkluderer, at forudsætningen for, at ligestillingsstrategien skal virke, er, at den tænkes som en fortløbende proces, der kædes sammen med organisations- og demokratiudviklin

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Nielsen, Knud Holt. "Lærlingeoprør i fagbevægelsen." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 3 (January 12, 2025): 22–43. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi3.152702.

Full text

Abstract:

1960’ernes og 1970’ernes opbrud blandt unge var langt bredere funderet end blot den studerende ungdom og omfattede skoleelever, gymnasieelever og ikke mindst den faglige ungdom i form af lærlingene. I perioden 1966-1976 oplevede man således et regulært lærlingeoprør indenfor fagbevægelsen i Danmark.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Højlund, Nanna, and Arne Grevsen. "Fagbevægelsen og Verdensmålene." Samfundsøkonomen 2019, no. 1 (2023): 31–34. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2019i1.140521.

Full text

Abstract:

I denne her artikel vil vi forsøge at give vores bud på, hvad vi mener, at Verdensmålene kan, og hvad de ikke kan – set med fagbevægelsens briller. Vi vil også give nogle bud på, hvordan Danmark kan speede udviklingen op, så vi rent faktisk kan lykkes komme i mål med Verdensmålene, inden vi skriver 2030 i kalenderen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Mailand, Mikkel. "Aktiv arbejdsmarkedspolitik i Storbritannien — Inklusion og eksklusion i Den Tredje Vej." Tidsskrift for Arbejdsliv 2, no. 3 (2000): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i3.108309.

Full text

Abstract:

Igennem en analyse af aktiv arbejdsmarkedspolitik argumenteres der i artiklen for, at Storbritannien efter New Labours magtovertagelse er ved at bevæge sig væk fra den neo-liberale arbejdsmarkedsmodel. Inklusion findes nu i politikkens indhold i form af omfattende programmer rettet imod marginalisering, om end programmerne i tråd med de konservative regeringers politik lægger vægt på tvang, kontrol og individualisering. Eksklusionen af fagbevægelsen fra politikformulering og -implementering fortsætter dog i store træk på trods af retorikken om social partnership, men fagbevægelsen har selv en

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Borchorst, Anette, Henning Jørgensen, Anette Borchorst, and Henning Jørgensen. "Fagbevægelsen og ligelønnen — problemer, prioriteringer og fortolkningskampe." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 4 (2010): 010–28. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i4.108871.

Full text

Abstract:

Afslutningen af Lønkommissionens arbejde viste, at lønbegreber og statistik er konflikttemaer, og karakteren og omfanget af uligelønnen er genstand for fortolkningskampe. Bagved ligger spørgsmålet om interesser og prioritering af krav, der ligeledes afspejler fagpolitiske skillelinjer; de kommer til udtryk i forskellige strategier i og mellem grupper af lønmodtagere organiseret i forskellige fagforbund. Ligelønnen har i lange stræk af den danske arbejdsmarkedsmodels historie været marginaliseret, hvis det da ikke er blevet set som en trussel for 'den danske model' af parterne, og de har i fæll

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Hunt, Julia Bjerre. "Hverdagsaktivismens plads i det nye akademikerarbejdsliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 23, no. 2 (2021): 71–74. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128245.

Full text

Abstract:

Fagbevægelsen har bredt set i over et århundrede arbejdet for bedre løn- og arbejdsvilkår igennem kollektive aftaler. Det skal vi fortsat. Men som formand i DM Privat er det de seneste år blevet stadig mere tydeligt for mig, at vi på nutidens og fremtidens arbejdsmarked også er nødt til at tage andre redskaber i brug, når vi vil opnå forandringer. Det er dette, jeg her vil beskrive som ’hverdagsaktivisme’. Den formaliserede indflydelse er forbeholdt dem, der har fast tilknytning til en arbejdsplads, som har overenskomst eller andet formaliseret samarbejdssystem, og som har overskud og overblik

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Knudsen, Knud. "Dansk fagbevægelse og værnemagtsarbejdet 1940-45." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (January 11, 2025): 37–65. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.152672.

Full text

Abstract:

Under besættelsen byggede tusindvis af danske arbejdere bunkers for den tyske værnemagt ved den jyske vestkyst. Dette gav fagbevægelsen store udfordringer med at håndtere de mange konflikter om løn – og arbejdsforhold på de tyske arbejdspladser, og dette gav også uro på det danske arbejdsmarked.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Friborg, Bjarke. "Er overenskomster den eneste vej frem for fagbevægelsen?" Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (December 31, 2024): 82–105. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.152525.

Full text

Abstract:

Arbejdsstyrken i Danmark er under forandring, men vil nye og voksende faggrupper organisere sig kollektivt? Forskningsprojektet SIV har set på de internationale erfaringer med organiserings- og aftaleformer blandt den globalt voksende gruppe af videnarbejdere. I dette essay undersøges det, om erfaringerne kan inspirere fagbevægelsen i Danmark.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Gleerup, Janne. "På vej mod nye infrastrukturer for ligelønskampen? — en anerkendelsesteoretisk analyse af forløbet omkring OK08." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 4 (2010): 029–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i4.108872.

Full text

Abstract:

Artiklen beskæftiger sig med det, man kan kalde kvindefagenes forsøg på et opgør med deres svage position i den samfundsmæssige arbejdsdeling. Artiklens fokus er forløbet omkring den offentlige overenskomstfornyelse i 2008, hvor kvindefagenes krav om en løn. og anerkendelsesmæssig opvurdering blev voldsomt eksponeret i en bredere offentlighed. Særligt FOAs udfordring af de aktuelle spilleregler for distribution af løn og anerkendelse i den danske aftalemodel skabte rystelser-ikke mindst internt i fagbevægelsen, hvor den moralske legitimitet i modellens kønspolitiske forudsætninger blev bragt t

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Jensen, Carsten Strøby. "Faglig organisering under forandring— Komparative perspektiver på faglige organisationsgrader i Europa." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 3 (2004): 7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i3.108420.

Full text

Abstract:

Fagbevægelsen i Europa har de senere år oplevet betydelig tilbagegang i medlemsskaren. Artiklen forsøger at forklare nogle af årsagerne til denne udvikling under inddragelse af forskellige empirisk og teoretisk funderede forklaringer på fagforeningsmedlemskab. I artiklen diskuteres de faglige organisationers karakteristika med udgangspunkt i en række forskellige lande, herunder mere specifikt Danmark, Sverige, Tyskland, England og Holland.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Lund, Henrik Lambrecht. "Integrerede ledelsessystemer og arbejdspladsdemokrati i et bæredygtighedsperspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 4 (2002): 39. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i4.108384.

Full text

Abstract:

Artiklen diskuterer spørgsmålet om, hvad integrerede ledelsessystemer betyder for arbejdspladsdemokratiet, og hvordan medarbejderne deltager i udviklingen af mere bæredygtige arbejdspladser. Artiklen analyserer to casevirksomheder, der har gennemgået en moderniseringsproces ved hjælp af miljøog arbejdsmiljøledelsessystemer. Artiklen peger på, at frontløbervirksomhederne på miljø- og arbejdsmiljøområdet ikke tilgodeser medarbejdernes interesser. Derfor må fagbevægelsen opbygge et selvstændigt og stærkt virksomhedsdemokrati, der gør ledelsessystemerne til genstand for refleksion og politisering

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Andersen, Pernille Tanggaard. "arbejdsliv, alliancer og ambivalenser— En analyse af yngre ufaglærte kvinders syn på fagbevægelsen." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 3 (2004): 27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i3.108419.

Full text

Abstract:

Fagforeningerne står over for store udfordringer de kommende år. Medlemstallene indenfor LO's forbund er dalende, og den manglende opbakning og tillidskrise tilskrives primært de yngre medlemmer. Der tegner sig et billede af, at relationen mellem fagforening og de yngre medlemmer er svækket. Men hvad skyldes svækkelsen? Betyder tendenserne mod stigende individualisering og øget værdipluralisme, at fagforeningerne har haft sin tid, og hvordan harmonerer de individuelle interesser med kollektive målsætninger? Er faglige fællesskaber gået af mode-eller praktiseres de på nye måder? Artiklen analys

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Kærgård, Niels, and Niels Ploug. "Redaktionelt forord." Samfundsøkonomen 2015, no. 3 (2015): 3–4. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2015i3.140797.

Full text

Abstract:

Indkomstfordeling, økonomi og politikDet er lidt mærkeligt med indkomstfordelingen; den er helt central i den politiske debat, men økonomisk teori har meget lidt interessant at sige om denne variabel. Fra tidernes morgen er politik i høj grad »klassekamp«, dvs. interessevaretagelse forbestemte grupper. Erhvervsgrupperne definerede så at sige de politiske partier. Venstre varetog gårdejernes interesser, Socialdemokratiet arbejdernes, De Radikale husmændenes og skolelærernes (de intellektuelles) og de Konservative de velstillede og det bedre borgeskabs. I dag er det ikke så simpelt, men der er d

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Kamp, Annette, Henrik Lund, Helle Holt, and Helge Hvid. "Retten til egen tid — tid i spændingsfeltet mellem professions. og lønmodtagerstrategier." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (2011): 015–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108876.

Full text

Abstract:

For de syersker, der syede fanerne i begyndelsen af 1900tallet, var broderingen af tallet otte velkendt. Ved majdemonstrationen i 1908 gik Th. Stauning i front under parolen, "8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile", som udgjorde kernen i kampen mellem arbejdskøberne og arbejdssælgerne på den tid. Ved overenskomstforhandlingerne i 1920 blev den otte timers arbejdsdag, efter ca. 50 års kamp, en realitet for størstedelen af arbejdsmarkedet. Resultatet blev aldrig ophævet til lov og har derfor måttes forsvares lige siden. Polemisk kan man spørge til, hvornår denne historiske sejr blev

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Redaktionen. "Regulering og virkemidler i arbejdsmiljøet." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 1 (2016): 5–8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i1.109016.

Full text

Abstract:

Regulering og virkemidler i arbejdsmiljøet En indledning N ational regulering af arbejdsmiljøet har eksisteret i omkring 200 år på den internationale arena. I mange tilfælde opstod reguleringen på baggrund af store ulykker eller fremkomsten af beviser på, at nogle forhold var ødelæggende for helbredet for store grupper. Andre faktorer spillede også ind bla. politisk pres fra fagbevægelsen eller professionelle som for eksempel læger. For at gøre en lang historie kort: initiativerne til at forbedre arbejdsmiljøet såsom national lovgivning, oprettelse af arbejdsmiljørådgivning, etablering af part

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Knudsen, Hanne Marie, and Dorthe Larsen. "Samarbejde mellem bibliotek og fagbevægelse i Århus." Biblioteksarbejde, no. 34 (June 13, 2018): 73–77. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i34.106263.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Strøby Jensen, Carsten, Jørgen Steen Madsen, and Jesper Due Due. "Fagbevægelsens internationalisering, EF's indre marked og Maastrichttraktate 1." Politica 25, no. 1 (1993): 90. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i1.67696.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Møller, Niels, and Peter Olsén. "Udvikling og solidaritet." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 1 (2002): 103. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i1.108362.

Full text

Abstract:

I denne artikel belyses samspillet mellem 'udvikling af de menneskelige ressourcer' og de sociale relationer i virksomhederne. Formålet er at undersøge, hvad udviklingen betyder for arbejdernes indbyrdes solidaritet og deres relation til lederne og virksomheden. Afslutningsvis diskuteres udviklingens betydning for den danske fagbevægelse.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Knudsen, Herman, and Jens Lind. "EU-direktiver på det danske arbejdsmarked - en hund i et spil kegler?" Tidsskrift for Arbejdsliv 1, no. 1 (1999): 61. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v1i1.108283.

Full text

Abstract:

Aktørerne på det danske arbejdsmarked har været stærkt optaget af at forhindre, at EU-direktiver kommer til at medføre forandringer af den måde, hvorpå arbejdsmarkedsforhold traditionelt reguleres i Danmark. Den danske indsats over for EU-direktiver har i høj grad været centreret om et "forsvar for den danske model". I denne artikel problematiseres specielt fagbevægelsens medvirken i denne politik.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Ekdahl, Lars. "At sammentænke arbejde og samfund." Arbejderhistorie, no. 2 (June 1, 2011): 87–99. https://doi.org/10.7146/ah.vi2.156063.

Full text

Abstract:

Professor Lars Ekdahl var første opponent, da Knud Knudsen i februar 2011 på Aalborg Universitet forsvarede sin doktordisputats Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – ud fra arbejdets perspektiv (2011), udgivet af SFAH. Nærværende indlæg i Arbejderhistorie er en udvidet version af Ekdahls opposition, der er omarbejdet til et debatindlæg om problemer og muligheder i at skrive arbejderbevægelsens historie ud fra arbejdets perspektiv.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Ravnholdt Johnsen, Rasmus. "SF’s faglige politik og organisering 1959-1980." Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 1 (April 12, 2024): 30–57. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi1.143158.

Full text

Abstract:

SF’s rolle i den partipolitiske rivalisering i den danske fagbevægelseer et underbelyst tema. Som regel er det Socialdemokratiet og DKP, som har fået den største opmærksomhed. Denne artikel undersøger udviklingen af en faglig organisation og politik i SF’s første to årtier.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Rodewald, Lasse. "Gennem kendskab til venskab?" Arbejderhistorie - tidsskrift for historie, kultur og politik, no. 2 (April 12, 2024): 28–47. https://doi.org/10.7146/arbejderhistorie.vi2.144713.

Full text

Abstract:

DDR var Europas internationale paria i statens første to årtier. Landet var diplomatisk isoleret, og intet vestligt land anerkendte styret i Østberlin, der med talrige tiltag prøvede at bryde den vesttyske Hallstein-doktrin. Danmark spillede en vigtig rolle i dette foretagende, og særdeles interessant fremstod den store, velorganiserede og Vesttysklandskritiske arbejderklasse. DDR udfoldede således et omfattende bejleri over for den danske fagbevægelse. Dette blev arrangeret af Den Danske Komité for Arbejderkonferencen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Buch, Anders. "Fagforeningernes rationaliteter — et diskursanalytisk blik på tre akademiske foreningers strategiarbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (2011): 085–102. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108880.

Full text

Abstract:

Artiklen anlægger et diskursanalytisk blik på tre akademiske foreningers strategiarbejde. Det drejer sig om Ingeniørforeningen, Dansk Juristog ¯konomforbund og Dansk Magisterforening. Formålet er at beskrive de dominerende logikker og rationaler, som strategierne er konstrueret omkring. Artiklen ekspliciterer og problematiserer teksternes tavse forudsætninger igennem en analyse for hernæst at reflektere dem i forhold til den bredere samfundsudvikling. Afslutningsvis bliver diskursanalysen brugt som afsæt til en diskussion af, hvilke grundlæggende problemfelter fagbevægelsens strategiarbejde må

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Larsen, Anton Grau, and Christoph Houman Ellersgaard. "FORSKNINGSNOTE: Det tværgående magtnetværk – Magteliten som toppen af de vigtigste sektorer i Danmark." Dansk Sociologi 26, no. 3 (2015): 106–13. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i3.5061.

Full text

Abstract:

Denne forskningsnote identificerer den danske magtelite og undersøger dens sammensætning ved hjælp af netværksanalyse anvendt på det samlede danske magtnetværk 2012-13. Der gives en beskrivelse af tværsektorielle forbindelser i magtnetværket med særligt fokus på magtelitens betydning for sammenhængskraften i netværket. Det samlede magtnetværk består af 5.079 affiliations-netværk, som er indsamlet ved hjælp af den såkaldt inklusive metode. En kerne på 423 personer identificeres (magteliten), hvor koncentrationen af magtfulde forbindelser er særlig stor. Kernen er domineret af erhvervslivet, men

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Hansen, Nana Wesley, and Mikkel Mailand. "OK18 – en forklaring af forløbet og en ny forståelse af magtbalancen." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (2019): 10–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114727.

Full text

Abstract:

OK18 var den hidtidig mest dramatiske overenskomstforhandling på det offentlige område i Danmark. I artiklen argumenter vi for det første, at OK18 processen og forligene var et resultat af musketereden og fagbevægelsens succesfulde mobilisering af kernetropper og befolkning, samt af en parlamentarisk situation med en borgerlig regering og et forestående folketingsvalg, hvor et lovindgreb ikke så nemt ud. For det andet argumenterer vi, at et af hovedproblemerne for det offentlige aftalesystem i dansk forskning er blevet begrebsliggjort i form af de statslige arbejdsgiveres såkaldte dobbeltrolle

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Clausen, Thomas. "Demokratisering af arbejdslivet?" Tidsskrift for Arbejdsliv 23, no. 2 (2021): 24–38. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128241.

Full text

Abstract:

Denne artikel har to hovedformål. Det første er at diskutere og nuancere den udbredte opfattelse i forskningslitteraturen, at økonomisk demokrati (ØD) først og fremmest var et initiativ, som havde til formål at demokratisere arbejdslivet. Det gøres ved at tage udgangspunkt i den grundopfattelse, at de makroøkonomiske aspekter af det socialdemokratiske lovforslag om ØD fra 1973 i betydelig grad er blevet forbigået i tidligere studier. Det andet hovedformål med artiklen er at vise, hvordan ØD langtfra udelukkende var et venstrefløjsanliggende, men tværtimod i en årrække også blandt fagøkonomer o

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Juul, Ida, and Ida Juul. "Fra lommepengedøtre til kontormus — køn og klasse på kontor fra 1900 til 1960." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 2 (2010): 054–70. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i2.108862.

Full text

Abstract:

Det centrale analysefelt i denne artikel er den proces, hvorigennem kønnede jobs skabes. Artiklen tager udgangspunkt i kontorfaget, der frem til 1920'erne var et mandsdomineret fag, men gennem det 20. århundrede udviklede sig til at blive et typisk kvindefag. Artiklen undersøger en række faktorer, der hver på deres måde bidrog til denne udvikling. Tråde trækkes tilbage til det 19. århundredes kvindekamp om bla. retten til uddannelse og til et såkaldt respektabelt erhverv. I artiklen vises det, hvorledes denne kamp blev sammenvævet med en kamp om at definere forskellige dyder og kompetencer som

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

A. Buksti, Jacob. "Henning Jørgensen & Jens Chr. Tonboe (red.), Fagbevægelse, stat og kommuner, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 1985, 430 s., 162,00 kr." Politica 18, no. 2 (1986): 210. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v18i2.68807.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Grønning, Anette. "Structure, complexity and cooperation in parallel external chat interactions." MedieKultur: Journal of media and communication research 28, no. 53 (2012): 25. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v28i53.6042.

Full text

Abstract:

<p>This article examines structure, complexity and cooperation in external chat interactions at the workplace in which one of the participants is taking part in multiple parallel conversations. The investigation is based on an analysis of nine chat interactions in a work-related context, with particular focus on the content of the parallel time spans of the chat interactions. The analysis was inspired by applied conversation analysis (CA). The empirical material has been placed at my disposal by Kristelig Fagbevægelse (Krifa), which is Denmark’s third-largest trade union. The article’s o

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Rønning, Ole Martin. "Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse. Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser 1945–1956 [The Americanization of Danish trade unions. Marshall Plan, Cold War and Transatlantic relations 1945–1956]." Scandinavian Journal of History 37, no. 5 (2012): 667–69. http://dx.doi.org/10.1080/03468755.2012.710025.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Hansen, Lise Lotte. "Køn og kærlighed i 3F - nye perspektiver på ligestilling i fagbevægelsen." Kvinder, Køn & Forskning, no. 4 (December 15, 2010). http://dx.doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28003.

Full text

Abstract:

Love and Gender in 3F – new perspectives on gender equality in the labour movement In the article I argue for the necessity of (also) conceptualizing gender as produced, reproduced and transformed through love. This love is neither romantic nor physical, but a metaphor for meanings and practices which contribute to the making of gender equality in the Danish trade union 3F. From Rösing’s re-reading of de Beauvoir I develop the concept of ‘exchange’ as a way to create room for a multiplicity of gender and other experiences. Acknowledging that gender inequality is embedded in the organization, d

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!