Log in

Relevant bibliographies by topics / Filosoffer / Journal articles

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Filosoffer.

Journal articles on the topic 'Filosoffer'

Author: Grafiati

Published: 28 July 2024

Last updated: 31 July 2025

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Filosoffer.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Hansen, Oskar Borgmann. "Om den filosofiske trætheds overvindelse og dens overvindelse." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 15 (February 9, 2018): 122–25. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i15.103590.

Full text

Abstract:

Som bekendt mente Platon, at hvis samfundet skulle blive retfærdigt, måtte enten kongerne blive filosoffer eller filosofferne gøres til konger. Han ville vel have haft en tilsvarende opfattelse, om han havde levet i vore dage, blot havde han snarere talt om statsministre end om konger.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Henrik Kogh, Carl. "FILOSOFFER PÅ KRIGSSTIEN." Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 31 (January 1, 1992): 113. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v31i1.40962.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Andersen, Svend. ""Veritativ væren" - en Heideggersk unode hos E. Tugendhat." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 26 (February 4, 2018): 15–22. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i26.103825.

Full text

Abstract:

Et af den analytiske filosofis yndlingseksempler, når det gælder begrebsforplumring, er Heidegger. Ikke kun for logiske positivister som Carnap, men også for senere analytiske filosoffer med et mere nuanceret syn på sproget står Heidegger som skræmmebilledet på, hvor galt det kan gå, hvis man hengiver sig til etymologi og sprogmagi i stedet for begrebsanalyse. Hvis det sker, at angelsaksiske filosoffer tager Heidegger til sig, kan man være temmelig sikker på, at de samme filosoffer tager afsked med analytisk filosofi. Et repræsentativt eksempel kunne være Richard Rorty.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Kemp, Peter. "Tekst og handling." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 10 (January 31, 2018): 114–23. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i10.103490.

Full text

Abstract:

Fransk filosofi har hævdet sig stærkt i dette århundrede. Således har en hel generation af franske filosoffer vakt international opmærksomhed i årerie efter 2. verdenskrig. Sartre og Merleau-Ponty blev kendt uden for fagfilosofiske kredse allerede i slutningen af 40erne. Michel Foucault og Jacques Derrida slog igennem i 60erne. Mange andre franske filosoffer har spillet en betydelig rolle i kulturdebatten i de sidste 40 år.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Badiou, Alain. "Manifest for filosofien." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 17 (February 1, 2018): 19–29. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i17.103629.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Faye, Jan. "Niels Bohr og den filosofiske debat." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 21 (February 3, 2018): 9–18. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i21.103728.

Full text

Abstract:

Danmark har kun fostret ganske få betydningsfulde filosoffer, og blot Kierkegaard har fået plads blandt verdens største. Angående hans originalitet og særpræg hersker der i dag ikke den mindste tvivl.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Brügger, Niels. "’Eksistentialisme er individualisme’ – om Alain Renauts kritik af Sartre." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 23 (February 3, 2018): 117–34. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i23.103769.

Full text

Abstract:

Filosofi, humanisme og individualisme I 1977 vendte en række yngre marxister og maoister sig mod deres teoretiske ophav. Resultatet blev 'de nye filosoffer', blandt andre Jean-Marie Benoist, Andre Glucksmann og Bernard-Henri Levy.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Rasmussen, Stig Alstrup. "Metafysikkens sprogfilosofiske grundlag." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 25 (February 4, 2018): 7–24. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i25.103801.

Full text

Abstract:

Den engelske filosof Michael Dummett (f. 1925) - indtil for nylig Wykeham Professor ved New College, University of Oxford - har over en periode på måske 25 år været blandt de toneangivende filosoffer i den analytiske tradition.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Sejten, Anne Elisabeth. "At gentænke det politiske over Kant." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 9 (February 9, 2018): 59–75. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i9.103476.

Full text

Abstract:

Kant er en af de helt store. Derom har der næppe hersket tvivl blandt franske filosoffer. Således har Kant f.eks. ikke været offer for samme misbilligelse som den, der ofte har været Hegel-læsningens skæbne i Frankrig.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Frandsen, Finn. "Svækkelse af ontologien." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 6 (January 30, 2018): 78–82. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i6.103430.

Full text

Abstract:

Il pensiero debole er italiensk og betyder den "svage tænkning". Dette i første omgang overraskende udtryk prydede titelbladet på en antologi, redigeret af to italienske filosoffer ( Gianni Vattimo og Pier Aldo Rovatti), som Garzanti-forlaget sendte på gaden i efteråret 1983.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Deledalle, Gérad. "Peirce og den amerikanske filosofi." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 16 (February 1, 2018): 43–55. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i16.103608.

Full text

Abstract:

USA har frembragt to store filosoffer: den ene, Charles S. Peirce, er filosoffernes filosof, den anden, John Dewey, er menigmands filosof. John Dewey, der fulgte Peirces timer på John Hopkins i 1882-84, fik rent umiddelbart praktisk taget intet ud af Peirces undervisningl.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Egholm, Jesper. "Øko-sofi – om Michel Serres og Naturpagten." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 21 (February 3, 2018): 75–102. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i21.103732.

Full text

Abstract:

Den radikale økologi Den franske videnskabshistoriker og filosof Michel Serres og dennes økologiske traktat Naturpagten (1990), der er udkommet på dansk dette efterår, er blandt de filosoffer og skrifter, der i Luc Ferrys Den nye økologiske orden (1992) kritiseres for deres økologiske synspunkter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Vejleskov, Hans. "STOR HUMOR – Livsanskuelse. Modent personlighedstræk. Social kognition." Psyke & Logos 26, no. 2 (2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8233.

Full text

Abstract:

Efter en kort omtale af hovedsynspunkter vedrørende begrebet humor i filosofien og i nyere psykologi redegøres for Kierkegaards og Høffdings synspunkter, der – i modsætning til gængs humorpsykologi – koncentrerer sig om humor som ikke blot et personlighedstræk, men som en livsholdning. Herefter drejer artiklen sig om, hvorvidt dette kan inspirere til en mere nuanceret opfattelse af humor hos »almindelige« børn, unge og voksne (i modsætning til Kierkegaards undtagelser og avancerede filosoffer som Høffding), en opfattelse, der knytter visse former for humor til veludviklet social kognition og p

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Schmidt, Lars-Henrik. "At tænke på de aktuelle grænser." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 9 (February 9, 2018): 112–20. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i9.103478.

Full text

Abstract:

Hos filosoffer, idehistorikere og andre intellektuelle, som ser en opgave i at deltage i den såkaldte offentlige debat, sker der en betænkelig professionalisering. Humanistiske videnskabsmænd stiller deres ekspertise til rådighed og besvarer spørgsmål om værdier og grænser. I et forsøg på at belyse hvad der sker her og nu, kan det måske være nyttigt at se på et herostratisk berømt svar på et spørgsmål stillet til den lærde offentlighed.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Vesterager, Mette. "Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi." Psyke & Logos 43, no. 1 (2022): 110–26. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v43i1.133889.

Full text

Abstract:

Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragtermennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter meningstår over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler ihøjere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket somgrundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og somlægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssigebetingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt harundersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består afarbejde, fremstilling og handling. Hun beskriv

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Widding, Astrid Söderbergh. "Filmretorik og den internationale politik." MedieKultur: Journal of media and communication research 21, no. 38 (2005): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i38.1274.

Full text

Abstract:

Med baggrund i de seneste års krigs- og terrorhandlinger – Afghanistan, Irak, den 11. september – reflekterer forfatteren over forholdet mellem krig, tilskuer, medier og forestillinger om virkeligheden. Forholdet mellem medier og virkelighed tenderer ifølge forfatteren mod at smelte sammen i en gennemmedieret kultur, hvor fremstillingsformer fra for eksempel film kan anvendes til at formidle faktiske begivenheder. Forfatterens blik på mediekulturen tager afsæt i flere aktuelle udgivelser fra postmodernis- mens centrale filosoffer, blandt andet Jean Baudrillard og Paul Virilio. Denne artikel er

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Harste, Gorm. "INDIVIDET I KONTRAKTSAMFUNDET – Samfundets individualisering af borgeren." Psyke & Logos 25, no. 2 (2004): 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i2.8681.

Full text

Abstract:

Artiklen analyserer, hvorledes individualisering foregår i moderne samfund. Artiklen beskriver den målestok, der blev sat for private og offentlige udviklinger i moderne individualitet i slutningen af oplysningstiden hos filosoffer som Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. På den baggrund undersøges nyere udviklinger i identitetsdannelse og personlighedsudvikling. Specielt fokuseres på forsøg på at skabe en type sociale kontrakter i forholdet mellem sociale systemer og individer, hvad enten der er tale om velfærdssystemer, opdragelses- og uddannelsessystemer, eller organisationssystemer. Ind

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Beck Holm, Andreas. "Spinoza og Rousseau: Tendenser og modtendenser i tidlig demokratiteori." Res Cogitans 15, no. 1 (2021): 43–59. http://dx.doi.org/10.7146/rc.15130557.

Full text

Abstract:

Demokratibegrebet er i de senere år blevet nytænkt på forskellig vis af teoretikere som eksempelvis Jacques Rancière (1999, 2005) og Chantal Mouffe (2000). Karakteristisk for først og fremmest Rancières arbejde med begrebet er, at han kombinerer radikal og original nytænkning af dets semantik med inspirationen fra klassisk filosofi, først og fremmest Platon. I Rancières perspektiv har Platon netop (i modsætning til moderne demokratiteori) forstået, at demokrati tværtimod at være en styreform er det anarki, ethvert styre søger at fortrænge – det er netop derfor, han er antidemokrat. Det e

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Rasborg, Klaus. "Samfundstanker i en pandemitid." Dansk Sociologi 32, no. 2 (2022): 57–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6726.

Full text

Abstract:

I efterhånden mere end et år har vi måttet leve med en radikalt forandret virkelighed forårsaget af en usynlig virus, der angiveligt sprang fra flagermus til menneske i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Som en steppebrand spredte den sig ikke blot til Europa, men til den ganske verden. I løbet af et splitsekund blev også det ellers på mange måder relativt trygge danske velfærdssamfund forvandlet til et »pandemisk samfund« i noget nær undtagelsestilstand. Få havde set det komme, og endnu færre var, og er, i stand til at sige med sikkerhed, hvor længe det vil vare endnu. Økonomernes rolle

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Frandsen, Martin Severin, Pelle Korsbæk Sørensen, Magnus Paulsen Hansen, and Nicole Thualagant. "De la justification 30 år efter: En kortlægning af udbredelse og anvendelser." Dansk Sociologi 32, no. 2 (2022): 9–31. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i2.6724.

Full text

Abstract:

Det er nu 30 år siden, at Luc Boltanski og Laurent Thévenot (B&T) for alvor præsenterede sig på den bredere sociologiske scene med deres fælles værk De la justification (DJ) (1991), som i dag fremstår som en af sociologiens nyklassikere. Analyserammen i DJ har vist sig særdeles sejlivet og har sat ringe i vandet, så også filosoffer, politologer, økonomer, geografer og historikere har taget den op til debat – og ikke mindst brugt den enten i dens oprindelige form eller i teoriudviklende arbejde. Formålet med artiklen er at kortlægge de mest fremtrædende internationale debatter samt se på an

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Stránský, Jiří. "Platón a Popper aneb Kritika jedné slavné kritiky." FILOSOFIE DNES 5, no. 2 (2014): 3–25. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v5i2.148.

Full text

Abstract:

Cílem této studie je představení základních tezí sociálně-politické filosofie Karla Raimunda Poppera (jak je zachycena zejména v dílech Bída historicismu a Otevřená společnost a její nepřátelé) a dále kritické zhodnocení aplikace těchto tezí při výkladu Platónovy filosofie. Je probíráno zejména Popperovo obvinění Platóna z tzv. „biologického historicismu“, dále jeho označení platónské teorie spravedlnosti jako „totalitní“ a v neposlední řadě jeho interpretace dialogu Ústava jakožto Platónova „politického programu“ určeného k přímé implementaci v praxi vyvoleným filosofem-králem. V druhé polovi

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Stránský, Jiří. "Platón a Popper aneb Kritika jedné slavné kritiky." FILOSOFIE DNES 5, no. 2 (2014): 3–25. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v5i2.365.

Full text

Abstract:

Cílem této studie je představení základních tezí sociálně-politické filosofie Karla Raimunda Poppera (jak je zachycena zejména v dílech Bída historicismu a Otevřená společnost a její nepřátelé) a dále kritické zhodnocení aplikace těchto tezí při výkladu Platónovy filosofie. Je probíráno zejména Popperovo obvinění Platóna z tzv. „biologického historicismu“, dále jeho označení platónské teorie spravedlnosti jako „totalitní“ a v neposlední řadě jeho interpretace dialogu Ústava jakožto Platónova „politického programu“ určeného k přímé implementaci v praxi vyvoleným filosofem-králem. V druhé polovi

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Bernal Escalante, Rodolfo. "La relevancia del cultivo de la filosofía en la formación humanista del profesional." DOCERE, no. 6 (July 6, 2012): 11–14. http://dx.doi.org/10.33064/2012docere62425.

Full text

Abstract:

Cuando nos preguntamos qué es la filosofía, ya estamos hablando de filosofía y estamos haciendo filosofía. Intentar obtener una respuesta unívoca a esta pregunta resulta prácticamente imposible, precisamente porque filosofar consiste en cuestionar, no tanto en responder, es decir, “la respuesta sólo puede ser una respuesta filosofante, una respuesta que, en tanto respuesta, filosofe en sí misma” (Heidegger, 2004: 51).En lo que posiblemente se podría estar de acuerdo es en el punto de partida del filosofar. Dicho comienzo es el asombro, es ese afán de sacar de las sobras aquello que nos admira

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Andkjær Olsen, Ole, and Benny Karpatschof. "INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OM DET ONDE I PSYKOLOGIEN." Psyke & Logos 24, no. 1 (2003): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i1.8612.

Full text

Abstract:

Temaet, det onde, har i de senere år haft en voldsom opblomstring, som det kan konstateres i mængden af bogudgivelser, kunstudstillinger, temaseminarer, debatindlæg m.m. En væsentlig del af forklaringen skal nok findes i bestemte træk i samfundsudviklingen. Mens den kolde krig resulterede i en temmelig statisk polaritet mellem indbyrdes komplementære fjendebilleder, hvor det nærmest var en dårlig kliché at kalde modparten for ond, har den nye verdensorden efter jerntæppet sat processer i skred, som uafladeligt minder os om, at det menneskelige potentiale for ondskab ikke findes så langt under

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Brinkmann, Svend, and Jytte Susanne Bang. "Indledning." Psyke & Logos 33, no. 1 (2012): 2. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8770.

Full text

Abstract:

Både psykologien specifikt og samfundsvidenskaberne mere generelt gennemgår i disse år, hvad nogle iagttagere har beskrevet som en affektiv vending. Efter årtier, hvor kognitivistiske tilgange har domineret på måder, der ofte har gjort affekt, følelser og emotioner til sekundære fænomener, er emotioner tilbage i centrum af den psykologiske videnskab. Der opstår således nye videnskabelige tidsskrifter og håndbøger dedikeret til studiet af emotioner. Der bør rettelig tales om en genopdagelse af emotionernes betydning for menneskers liv, idet psykologer som Freud og før ham filosoffer gående tilb

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Vintges, Karen. "De nieuwe filosofes. Ervaringen en werk van vrouwen in de Nederlandse academische filosofie sinds de jaren tachtig." Historica | tijdschrift voor gendergeschiedenis 48, no. 1 (2025): 10–16. https://doi.org/10.21827/historica.48.1.10-16.

Full text

Abstract:

Hoe gaven in de jaren tachtig en negentig door het feminisme gevormde vrouwen die promoveerden en aanstellingen kregen aan de filosofische faculteiten in Nederland vorm aan hun werk? Hoe zagen de intellectuele trajecten eruit van deze generatie, die zichzelf moest uitvinden en ‘denken’ en die daarmee werkte ‘aan de grenzen’ van de academische filosofische discipline? Aan de hand van interviews met een vijftal filosofes worden hun ervaringen en bijdragen thematisch besproken. Kritisch als zij waren ten aanzien van een type filosofie dat vasthield aan tijdloze essenties, hebben zij de discipline

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Bank, Mads, Dorthe Staunæs, Sverre Raffnsøe, Thomas Szulevicz, Iram Khawaja, and Dorte Kousholt. "Affirmativ kritik: Håb og begejstring, uhygge og vrede." Nordiske Udkast 48, no. 1 (2020): 40–64. http://dx.doi.org/10.7146/nu.v48i1.141706.

Full text

Abstract:

    I denne rundbordssamtale, diskuterer vi forskellige former for kritik, historisk og aktuelt. Vi diskuterer, hvordan kritik er blevet noget uomgængeligt og allestedsnærværende, og hvilken problemer- og udfordringer det stiller til en kritisk praksis i dag. Vi skitserer to arketypiske kritikformer, som vi benævner som negativ og affirmativ kritik. Den negative kritik kan karakteriseres ved at afsløre, afdække og kritisere det bestående. Denne kritikform er væsentlig og afgørende både i samfundet og akademisk praksis. Vi diskuterer, hvordan en sådan negativ kritik d

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Hebbrecht, Marc. "Narcisme als maatschappelijk fenomeen." Tijdschrift voor Psychoanalyse & haar toepassingen 30, no. 4 (2024): 252–54. https://doi.org/10.5553/pa/259027332024030004012.

Full text

Abstract:

Narcisme als maatschappelijk fenomeen Narcisme is een begrip waarmee psychoanalytici en psychoanalytische therapeuten vertrouwd zijn. Het draagt vele betekenissen in zich die soms volledig het tegengestelde kunnen betekenen. De auteur van het boek Narcisme — Over vrijwillige onderwerping benadert narcisme als een maatschappelijk fenomeen en vindt haar inspiratie bij filosofen zoals Althusser, Hegel, Foucault, Spinoza en La Boétie. Met uitzondering van de narcismestudie van Freud uit 1914, is haar denken weinig beïnvloed door latere psychoanalytische opvattingen over het narcisme, zoals van Koh

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Diesfeldt, Han. "De MAARzegger in hersenland: Tussen wijsheid en wetenschap." Tijdschrift voor Neuropsychologie 20, no. 1 (2025): 71–73. https://doi.org/10.5553/np/187113912025020001007.

Full text

Abstract:

De MAARzegger in hersenland: Tussen wijsheid en wetenschap Met de licht mysterieuze titel van zijn nieuwste boek voert Kees Brunia ons mee naar de filosofie en de neurowetenschap. Filosofie omdat filosofen het nu eenmaal niet kunnen laten om vragen te stellen of tegenwerpingen te maken, ook in 'hersenland', het domein van de neurowetenschap. Kees Brunia is als geen ander op beide terreinen kind aan huis. In de beginjaren van mijn studie psychologie aan de Universiteit van Utrecht leerde ik Brunia kennen als de bezielende docent van een vak waarvan ik als aankomend student geen idee had dat het

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Nilsen, Fredrik. "Sofie Charlotte av Preussen og kvinners handlingsrom i filosofien." Nordlit, no. 50 (December 16, 2022): 96–108. http://dx.doi.org/10.7557/13.6534.

Full text

Abstract:

Hvilket handlingsrom har kvinner hatt i filosofien? I artikkelen benytter jeg Sofie Charlotte av Preussen som eksempel for å drøfte dette spørsmålet. Kvinner har tradisjonelt ikke hatt samme forutsetninger som menn til å skrive filosofi og publisere verk. Av denne grunn har de gjerne blitt neglisjerte eller helt ekskluderte fra tradisjonell filosofihistorie. Likevel har flere av dem spilt viktige roller som samtalepartnere og korrespondenter for kanoniserte mannlige filosofer, en rolle de i heller liten grad har blitt anerkjent for. Både gjennom samtaler og korrespondanse bidro Sofie Charlotte

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Grelland, Hans Herlof. "Filosofer om angst." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 9, no. 02 (2012): 100–109. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2012-02-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Paleček, Martin. "Filosofie a filosofie (společenských) věd?" FILOSOFIE DNES 1, no. 2 (2009): 87–96. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v1i2.283.

Full text

Abstract:

Je-li nějaký filozof dotázán známými či přáteli na to, čím se profesně zabývá, a odpoví-li po pravdě, často se rozhostí rozpačité ticho. Je sice mnoho oborů, o kterých má laická veřejnost – použijeme-li tento výraz – jen mlhavou představu, avšak snad žádná disciplína nepůsobí tak vágně, jako filozofie. Domnívám se, že důvodem je to, že pojem filozofie skutečně vágní je a že pod pojmem filozofie často rozumíme natolik odlišné činnosti a přístupy, že zahrnout je pod společný pojem lze jen velmi těžko. Ve svém příspěvku se nejprve pokusím naznačit, v čem je starší chápání filozofie jako činnosti

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Paleček, Martin. "Filosofie a filosofie (společenských) věd?" FILOSOFIE DNES 1, no. 2 (2009): 87–96. http://dx.doi.org/10.26806/fd.v1i2.12.

Full text

Abstract:

Je-li nějaký filozof dotázán známými či přáteli na to, čím se profesně zabývá, a odpoví-li po pravdě, často se rozhostí rozpačité ticho. Je sice mnoho oborů, o kterých má laická veřejnost – použijeme-li tento výraz – jen mlhavou představu, avšak snad žádná disciplína nepůsobí tak vágně, jako filozofie. Domnívám se, že důvodem je to, že pojem filozofie skutečně vágní je a že pod pojmem filozofie často rozumíme natolik odlišné činnosti a přístupy, že zahrnout je pod společný pojem lze jen velmi těžko. Ve svém příspěvku se nejprve pokusím naznačit, v čem je starší chápání filozofie jako činnosti

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Redaktionen. "Unge og arbejdsliv." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108581.

Full text

Abstract:

Unge og deres arbejdsliv er et tilbagevendende politisk tema, især når det gælder den politiske interesse i det arbejdsliv, som man ønsker, at unge skal kvalifi cere sig til. Det umiddelbare indtryk den politiske de bat efterlader, er, at unge vælger langsomt, urealistisk og-derfor-selvoptaget i stedet for at tage deres samfundsansvar på sig og hurtigt vælge et fag/uddannelse, der er brug for på offentlige og private arbejdspladser. Efter den nuværende politiske dagsorden betyder det, at unge skal vælge at kva lificere sig til jobs i fx sundhedssektoren og IT-branchen frem for at satse på at b

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Albinus, Lars. "Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 71 (August 19, 2021): 7–37. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i71.128259.

Full text

Abstract:

English abstract: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Albinus, Lars. "Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 71 (December 16, 2020): 1–31. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v71i0.123486.

Full text

Abstract:

Lars Albinus ENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion t

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Hobza, Pavel. "Filosofie a politika v počátcích filosofie." Aither 2, no. 3 (2010): 127–35. http://dx.doi.org/10.5507/aither.2010.008.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Bovbjerg, Anne Kirstine. "AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland." Psyke & Logos 22, no. 1 (2001): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8517.

Full text

Abstract:

I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gå

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

de Been, Wouter. "Willem Witteveen, De wet als kunstwerk: Een andere filosofie van het recht. Hoe de filosofen onze wetgevers de maat nemen." Netherlands Journal of Legal Philosophy 45, no. 1 (2016): 85–88. http://dx.doi.org/10.5553/njlp/.000041.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Znoj, Milan. "The history of philosophy as philosophy in the work of Milan Sobotka." Filosofický časopis 72, no. 2 (2024): 345–54. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2024.2r.345.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Dyčková, Alžběta. "Lyrická filosofie." Filosofický časopis 70, no. 1 (2022): 157–73. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2022.1r.157.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Adorno, Theodor W. "Aktualita filosofie." REFLEXE 2024, no. 66 (2024): 157–70. http://dx.doi.org/10.14712/25337637.2024.27.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Dubbeld, Lynsey. "Empirische filosofie." Krisis 6, no. 4 (2005): 91–94. http://dx.doi.org/10.1347/kris.6.4.91.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Olivier, Abraham. "Filosofie met die liggaam?—Oor filosofie van beweging." South African Journal of Philosophy 18, no. 4 (1999): 370–89. http://dx.doi.org/10.1080/02580136.1999.10878195.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Kirchner, Renato. "INTRODUÇÃO À FILOSOFIA ENQUANTO BUSCA PELA ESSÊNCIA DO HOMEM." PÓLEMOS – Revista de Estudantes de Filosofia da Universidade de Brasília 3, no. 6 (2015): 17–30. http://dx.doi.org/10.26512/pl.v3i6.11648.

Full text

Abstract:

Este artigo tem por objetivo provocar uma reflexão a respeito do modo mais apropriado de nos introduzirmos ou sermos introduzidos na filosofia. O direcionamento adotado provém do modo de pensar – sempre original e, por isso mesmo, provocativo – do filósofo e pensador Martin Heidegger. Nesse sentido, serão desenvolvidos os seguintes tópicos: filosofar como saltar, filosofar como interessar-se, filosofar como filosofar, objetivando alcançar uma compreensão do filosofar enquanto busca pela essência do homem.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Bjerkeset, Ole Andreas. "Filosofer om religion. Emmanuel Levinas." Kirke og Kultur 110, no. 01 (2005): 103–8. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2005-01-13.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Volkovskyj, Volodymyr, and Roman Samčuk. "Philosophy after Bucha." Filosofický časopis 72, no. 2 (2024): 315–28. http://dx.doi.org/10.46854/fc.2024.2r.315.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Bosteels, Bruno. "Gjendrivelsen av filosofien." Agora 28, no. 04 (2010): 48–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2010-04-05.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Hvidsten, Andreas Holmedahl. "Fløgstad og filosofien." Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 04 (2016): 345–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3053-2016-04-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Hvidsten, Andreas Holmedahl. "Fløgstad og filosofien." Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 04 (2016): 345–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1891-1781-2016-04-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!