Relevant bibliographies by topics / Forhandlinger / Journal articles
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Forhandlinger.

Journal articles on the topic 'Forhandlinger'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 16 February 2022

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Forhandlinger.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Ilsøe, Anna. "Decentralisering i et fl exicurity perspektiv — på vej mod et opdelt arbejdsmarked?" Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 4 (December 1, 2007): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i4.108622.

Full text
Abstract:
Artiklen undersøger, hvordan decentrale forhandlinger bidrager til udviklingen af fl exicurity for forskellige medarbejdergrupper på det danske arbejdsmarked. Med baggrund i casestudier af forhandling af fleksibel arbejdstid på fem virksomheder i industrien argumenteres der for, at decentraliseringen har muliggjort nye balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed for mange medarbejdere, men ikke for alle. På den ene side åbner udviklingen op for en øget effektivitet og en større medarbejdertilfredshed, som rækker ud over de lokale forhandlinger. På den an-den side har virksomhederne vanskeligere ved at rumme de medarbejdergrupper, der ikke kan tilbyde en høj grad af fleksibilitet, og de er derfor i større grad henvist til ufrivillige jobskift. Set fra et flexicurity perspektiv kan det betyde en opdeling af den danske arbejdsstyrke med hensyn til 'bløde' og 'hårde' former for flexicurity, som kan have afgørende betydning for fremtidens arbejdsmarked.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Hotvedt, Marianne Jenum. "Kollektive forhandlinger for oppdragstakere?" Arbeidsrett 17, no. 01 (May 20, 2020): 1–44. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3088-2020-01-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Ristvedt, Per M. "Ambisjonsnivåets betydning i forhandlinger." Tidsskrift for forretningsjus 12, no. 03 (June 14, 2016): 182–201. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9510-2006-03-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Hjortsø, Thomas. "Kosovo - en tvivlsom proces." Udenrigs, no. 4 (December 1, 2005): 30–37. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119604.

Full text
Abstract:
Forhandlinger om en ny stat i Europa er nu gået i gang, efter at det internationale samfund er besluttet på at få afklaret Kosovos fremtidige status. Så besluttet, at FN-rapporten, der banede vej for forhandlinger, ligner bestillingsarbejde.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Qvortrup, Mads. "Sydsudan: Vanskelige forhandlinger om fred." Udenrigs, no. 4 (December 1, 2009): 89–93. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119346.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Langnes, Marius Svendsvoll. "Oppdeling av forhandlinger og pådømmelse." Tidsskrift for forretningsjus 16, no. 01 (June 13, 2016): 1–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9510-2010-01-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Løvaas, Kari. "Forhandlinger om verdighet i Hamsuns Sult." Norsk litteratur­vitenskapelig tidsskrift 22, no. 01 (April 3, 2019): 07–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-288x-2019-01-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Andersen, Anders Johan W. "Psykisk sykdom - et resultat av forhandlinger?" Tidsskrift for psykisk helsearbeid 11, no. 03 (September 11, 2014): 201–10. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2014-03-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hagstrøm, Viggo. "Avtalebundethet ved forhandlinger i kommersielle forhold." Lov og Rett 34, no. 10 (December 1, 1995): 595–606. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1995-10-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Sverdrup, Ulf. "Norge og EU-utvidelsen: forhandlinger og opinion." Internasjonal Politikk 62, no. 01 (July 18, 2004): 69–84. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2004-01-05.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Jerichow, Anders. "Arabien midt i en systemkamp." Udenrigs, no. 4 (December 1, 2005): 38–44. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119605.

Full text
Abstract:
Både arabiske og vestlige regeringer lægger helst skjul på deres egentlige intentioner, når de drøfter ‘arabiske reformer’. Her er koden til de følsomme forhandlinger.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Krüger, Steffen. "Plattformede steder – forhandlinger mellom Internett og offentlighet." Plan 50, no. 02 (June 26, 2018): 42–49. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2018-02-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Hansen, Eva Rem. "Siste hånd på verket - Giuseppe Penones forhandlinger med omgivelsene." Kunst og Kultur 98, no. 02 (May 18, 2015): 105–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3029-2015-02-05.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Handal, Gunnar, and Per Lauvås. "Veiledning i de videregående utdannelser." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 3 (April 1, 2007): 4–10. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i3.5635.

Full text
Abstract:
Forskningsvejledning, praksisvejledning, kollegavejledning, hvordan sikrer man kvalitet i alle disse vejledningsformer i uddannelsessystemet?, spørger forfatterne, og de argumenterer for at kvalitetsudviklinger af vejledning forudsætter italesættelse af tavs viden og løbende metakommunikation, både om vejledningens genstand og form. Og sådanne stadige forhandlinger og ekspliciteringer af gensidige forventninger og roller kræver mod af både vejledere og vejledte.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Navrbjerg, Steen E. "Fleksibilitet og solidaritet — nye arbejdsorganiseringers betydning for samarbejde og forhandlinger." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 3 (September 1, 2001): 65. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i3.108350.

Full text
Abstract:
Nye former for fleksibilitet på arbejdspladserne har konskvenser, både for den enkelte medarbejder og for samarbejdet. Når andre fleksibilitetsformer introduceres, ændres de sociale relationer, og i den forstand er fleksibilitet ikke et ubetinget postivt begreb. For nogle ændres deres position og status i positiv retning, for andre i negativ retning. Med udgangspunkt i en analyse af fem industrivirksomheder præsenteres og diskuteres forskellige former for fleksibilitet, samt hvordan nye arbejdsorganseringer og fleksibilitesformer kan påvirke samarbejde og solidaritet på virksomheder. Afsluttende diskuteres, hvordan omverdenen giver muligheder eller sætter begrænsninger for implementeringen af givne former for fleksibilitet.1
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Sand, Anne-Lene. "At jamme med byens rytmer – selvorganiserede forhandlinger af tid og rum." K&K - Kultur og Klasse 42, no. 118 (December 30, 2014): 139–54. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v42i118.19841.

Full text
Abstract:
Focusing on the city, this article examines the relation between the specific (body and place) and more abstract (time and space), in order to understand how people negotiate the affordances of materiality, space and time. Based on a two year anthropological multi-sited fieldwork, 38 people have shown and told me how they organize themselves in the city through music and dance. Focusing on the phenomenon self-organization as a special form of participation, the main argument of the article stresses that people create their own use of the city by exploring and sensing the social spaces and rhythms of the city. They improvise in their use of places that are not framed institutionally or pre-established in advance. In order to understand how people transform the city into a space for self-organization, the analytical framework of the article is the French neomarxist and urban philosopher Henri Lefebvre's rhythmanalysis. The rhythmanalysis enables us analyze the dialectical relationship between the body and the city. The first part of the article analyzes three spatial elements of the self-organized practice: How spaces become exciting, the framing of a space through sound and light and the embodied exploration of space. Secondly, the article combines observations from a jam session with Lefebvre's rhythmanalysis and specifies the main argument of the article: self-organization is a practice of improvisation and is conceptualized as a way of “jamming with urban rhythms.”
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
17

Ferrer, Marlen. "Æren og friheten: Forhandlinger om ære i spansk og norrøn middelalder." Historisk tidsskrift 84, no. 04 (December 9, 2005): 573–92. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2005-04-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
18

Metz, David, and Ann Westenholz. "Identitetsdannelse i midlertidige og spredte arbejdsfælleskaber- belyst via et relationelt perspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 2, no. 4 (December 1, 2000): 61. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i4.108327.

Full text
Abstract:
Artiklen argumenterer for, at udviklingen af medarbejdernes identitet og deltagelse i det danske arbejdsliv er en kompleks proces, hvor tre forskellige institutionaliserede ordningsmåder er opstået på forskellige tidspunkter i det 20. århundrede: kollektive forhandlinger, medbestemmelse og med-ledelse. Det antages, at disse institutioner er sat under pres som følge af fremvæksten af nye former for midlertidige og spredte arbejdsfælleskaber. Forfatterne ønsker at forstå, hvordan nye ordningsmåder bliver produceret i disse midlertidige og spredte arbejdsfælleskaber, og præsenterer teori, der kan bidrage hertil.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
19

Helms, Stine. "Inddragelse, modstand og forhandling i skole-hjem-samtalen." Studier i læreruddannelse og -profession 5, no. 1 (June 19, 2020): 31–51. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v5i1.119921.

Full text
Abstract:
Denne artikel handler om forældre og elevers muligheder for at inddrage egne perspektiver, forhandle og udfordre lærernes beskrivelser og vurderinger under skole-hjem-samtalerne. I artiklen vises det, hvordan højtpræsterende elever og deres forældres modstand i langt højere grad genkendes og imødekommes, end dette er tilfældet for lavtpræsterende elever og deres forældre, hvis modstand eller forsøg på forhandlinger ofte negligeres. Dette sætter markant forskellige betingelser op for de hhv. højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre i forhold til reelt at blive inddraget i skole-hjem-samarbejdet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
20

Hegli, Tonje, and Christina Foss. "De «tapte» forhandlinger — Eldre ektefellers erfaringer med medvirkning i møtet med hjemmesykepleien." Nordic Journal of Nursing Research 29, no. 2 (June 2009): 23–27. http://dx.doi.org/10.1177/010740830902900206.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
21

Henriksen, Ann-Karina. "«Men hun er da dansk?». Om pigers institutionelle forhandlinger af køn og etnicitet." Nordisk välfärdsforskning | Nordic Welfare Research 2, no. 01 (September 5, 2017): 8–16. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-4161-2017-01-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
22

Synnes, Ronald Mayora. "Kjønn og religiøse grenser: Unge muslimer og kristnes forhandlinger av kjønn i migrantmenigheter." Norsk sosiologisk tidsskrift 3, no. 04 (September 5, 2019): 254–68. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2019-04-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
23

Nøding, Aina. "Lysthusets diskurs – Forhandlinger i og om en gryende dansk-norsk litterær offentlighet." Edda 95, no. 04 (November 27, 2008): 343–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2008-04-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
24

Haavind, Hanne. "Åse Røthing: Par på tvers av tro og kjønn. Idealer, strategier og forhandlinger." Norsk Teologisk Tidsskrift 104, no. 04 (November 22, 2003): 219–21. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2003-04-05.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
25

Forsberg, Gunnel, Eli Janette Fosso, and Michael Jones. "Bygdas unge menn. En studie av bygdemenns forhandlinger om og utforming av «rurale maskuliniteter»." Norsk Geografisk Tidsskrift - Norwegian Journal of Geography 64, no. 2 (June 2010): 125–26. http://dx.doi.org/10.1080/00291951.2010.481129.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
26

Starheim, Liv. "Tilsynsbesøg om psykisk arbejdsmiljø — flertydighed og forskydning." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 1 (March 1, 2016): 90–106. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i1.109014.

Full text
Abstract:
Denne artikel undersøger de danske erfaringer med at etablere psykisk arbejdsmiljø som et reguleringsfelt. Undersøgelsen af arbejdstilsynets tilsynspraksis viser, at det er muligt at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, men at der er store udfordringer og uløste problemer i forbindelse medet tilsynsforløb i forhold til: 1) De politiske forhandlinger, der afgrænser det legitime indsatsområde for arbejdstilsynet, 2) begrænsede antal afgørelser på området, og 3) manglen på kendskab til effektive metoder til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Når det psykisk arbejdsmiljø håndteres sker der forskydninger i problemforståelser og løsningshorisonter mellem fire forskellige vidensparadigmer: risiko-, trivsels-, coping- og personlighedsparadigmet. Artiklen bidrager med en forståelse af, hvordan disse forskellige paradigmer kan indgå i en samlet forebyggelsesstrategi.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
27

Petersen, Árni Jóhan. "Drømmen om olien." Økonomi & Politik 93, no. 4 (December 15, 2020): 61–72. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i4.123459.

Full text
Abstract:
Startskuddet til den færøske drøm om olie lød i september i 1992, da lagmand Atli P. Dam kom tilbage til Færøerne fra forhandlinger med den danske regering og statsminister Poul Schlüter. Med sig havde han en aftale om, at undergrunden og potentielle ressourcer gik fra at være dansk sagsområde til at være færøsk. I dag, 28 år senere og efter ni boringer i farvandet i den færøske undergrund, er der stadig ingen olie fundet i kommercielle mængder til udvikling og produktion. Ikke desto mindre har drømmen medført store ændringer af det færøske samfund. Denne artikel er en fortælling om drømmen, der ændrede Færøerne, og artiklen afsluttes med en konklusion samt en diskussion af, hvordan drømmen passer ind i nutidens forventninger til fremtiden.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
28

Almlid, Geir Ketil. "Splittelse og dobbeltspill – Borten- og Bratteli-regjeringenes forhandlinger om EF-medlemskap i 1970–72." Historisk tidsskrift 92, no. 02 (June 11, 2013): 231–59. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2013-02-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
29

Lillebø, Kjersti. "«Home is any given day». Karrikalkun, Reggae Thanksgiving og forhandlinger om kulturelt rom i USA." Norsk antropologisk tidsskrift 17, no. 01 (April 7, 2006): 22–32. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2898-2006-01-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
30

Krøjer, Jo, and Sine Lehn-Christiansen. "Moralske kroppe." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 2 (November 13, 2018): 41–53. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i2.110867.

Full text
Abstract:
Arbejdet i sundhedssektoren omfatter i stigende grad bestræbelser på at skabe en patient-centreret behandling og pleje. I artiklen analyseres, hvorledes de professionelles samarbejde om patientcentreret behandling og pleje aktualiserer patientens kropslighed, og hvordan patienters kroppe indskrives i de professionelles forhandlinger om professionel etik. En vigtig pointe i analysen er, at kroppe ikke – selv ikke i sundhedssektoren – kan forstås som ’naturlige’, men tværtimod optræder som moralske størrelser. Med afsæt i et empirisk studie af forskellige faggruppers (læger, jordemødre, sygeplejersker) samarbejde på en fødeafdeling vises det, at dette arbejde involverer at nå til enighed om forskellige, professionelle etikker. Og det vises, hvordan samarbejdet herom handler om patienters helt konkrete, kropslige praksisser, der vurderes moralsk af sundhedspersonalet. Det undersøges, hvordan patienternes kropslige praksisser bliver en vigtig – måske uundværlig – komponent i det tværprofessionelle samarbejde om en fælles professionel etik.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
31

Paaske Drachmann, Emilie. "Den forsvundne palme og Verdens grimmeste Frimærke." Kulturstudier 12, no. 1 (June 26, 2021): 5–29. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v10i1.127768.

Full text
Abstract:
Siden slutningen af 1800-tallet havde man i Danmark med jævne mellemrum haft forhandlinger om at sælge de dansk-vestindiske øer til USA. Et mislykket salgsforsøg i 1902 gjorde, at forholdet mellem kolonien og moderlandet skulle genforhandles såvel politisk som økonomisk og kulturelt. I 1905 udkom to nye dansk-vestindiske frimærker tegnet af arkitekt og maler P.V. Jensen-Klint. Med udgangspunkt i hidtil ubenyttet materiale fra ENIGMA Museum for post, tele og kommunikations arkiv samt arkivalier fra Rigsarkivet og den samtidige presse følger denne artikel frimærkerne, fra opgaven blev stillet over ændringer i motiv, og til mærkerne udkom og blev anmeldt i pressen.Herigennem vises det, hvordan de ændrede fremtidsudsigter efter det mislykkede salg i samspil med datidens visuelle og sproglige diskurs om det og de ’fremmede’ havde betydning for, hvordan kolonien og det transnationale forhold mellem Danmark og Dansk Vestindien visualiseredes.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
32

Grung, Anne Hege. "Stålsett-utvalgets forhandlinger mellom religionsfrihet og kjønnslikestilling - En aktivt støttende likestillingspolitikk som en del av religionspolitikken?" Teologisk tidsskrift 3, no. 02 (June 5, 2014): 203–15. http://dx.doi.org/10.18261/issn1893-0271-2014-02-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
33

Jørgensen, Nanna Jordt, and Gritt B. Nielsen. "Kompostens politik: magt, modstand og forandring i grøn omstilling af affaldshåndtering i en dansk børnehave." Forskning og Forandring 2, no. 2 (December 10, 2019): 6–24. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v2.1722.

Full text
Abstract:
Med afsæt i et komposteringsprojekt i en dansk, kommunal børnehave undersøger vi, hvilke former for magt og modstand der kommer i spil, når politiske ambitioner om øget grøn omstilling og bæredygtig affaldshåndtering kobles med naturpædagogiske projekter. Inspireret af nymaterielle teorier om handling, magt og modstand viser vi, hvordan komposteringsaktiviteter i børnehaven – til trods for at de præsenteres som et spørgsmål om apolitisk naturfaglig viden – rummer forskellige former for mikropolitisk magt og modstand, der udfordrer det offentlige systems ambitioner om øget grøn omstilling og den form for styring af borgerne, dette system bygger på. Den mikropolitiske modstand ligger især indlejret i pædagogiske tiltag for at sanseliggøre, af-anonymisere og lokalisere affaldet og i lokale forhandlinger om implementering af offentlig affaldssortering i børnehaven. I artiklen argumenteres endvidere for, at et forskningsfokus på sådanne mikropolitiske aspekter af affaldshåndtering og kompostering kan bidrage til at synliggøre og udvikle alternative livsformer og løsninger.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
34

Iversen, Stefan, and Rebekka Lykke Nørremark. "Intro: TEMA Kategoria: anklagens retorik." Rhetorica Scandinavica, no. 82 (September 1, 2021): 13–16. http://dx.doi.org/10.52610/uvoo6739.

Full text
Abstract:
Under overskriften “Kategoria: anklagens retorik” sætter dette temanummer af Rhetorica Scandinavica fokus på anklageretorik som en central del af offentlig debat og deliberation på tværs af tid, rum og medier. Anklageretorik eller kategoria er i ­stigende grad blevet en afgørende faktor i forhandlinger, opretholdelsen eller nytænkningen af kollektive normer og værdier, men som kontrast til fænomenets allestedsnærværelse står mængden af retorikfaglig teori, der behandler konkrete udsigelser eller udvikler de teoretiske rammer, man som retorisk kritiker kan forstå anklagen inden for. På trods af en betydelig interesse i apologiastudier og krise­kommunikation, som de seneste årtier har optaget både retorikforskningen og kommunikationsforskning i bredere forstand, beskæftiger overraskende få studier sig med anklageretorikkens former og funktioner. Faglitteraturens begrænsede interesse står i kontrast til det faktum, at det allerede i antikken stod klart, at persua­sive forsvar (apologia) ikke opstår ex nihilo, og at forsvaret derfor bør analyseres og vurderes i lyset af sit modstykke, anklagen
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
35

Hartley, Jannie Møller, and Tina Askanius. "”Man ska’ jo nødigt blive en kvinde med en sag”." Journalistica, no. 1 (December 16, 2020): 71–97. http://dx.doi.org/10.7146/journalistica.v14i1.123500.

Full text
Abstract:
Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2008) og at være underlagt (ofte modstridige) idealer om objektiv nyhedsformidling. Det indebar, særligt i Sverige, et normativt ’push’ mod aktivisme i dækningen af #metoo-bevægelsen, mens danske journalister med henvisning til objektivitet og presseetik var mere tilbageholdende og passive, og udviste en frygt for at blive stemplet som holdningsprægede journalister eller sågar feministiske aktivister. Analysen belyser, hvor- dan den overordnede debatkultur og det politiske klima i et land har betydning for disse normative forhandlinger og for, hvorvidt man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det professionelle fællesskab som journalist. Både internt på den kønnede redaktion og eksternt i forhold til nyhedsmediernes rolle i den bredere samfundsdebat om køn og ligestilling.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
36

Nørr, Erik. "Nationalpolitik og skolebyggeri. Det hemmelige statstilskud til gennemførelsen af folkeskoleloven i Sønderjylland 1937-1970." Sønderjydske Årbøger 126, no. 1 (January 1, 2015): 235–86. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113045.

Full text
Abstract:
I anledning af 200-året for de danske skolelove af 1814 og den samtidige skolelov for Slesvig og Holsten bringer Sønderjyske Årbøger en længere skolehistorisk artikel, som handler om den sønderjyske skoles endelige integrering i den danske folkeskole. Det krævede en stor indsats at få folkeskoleloven af 1937 gennemført i Sønderjylland blandt andet på grund af de mange små skoler. Ved hemmelige forhandlinger mellem de sønderjyske amtmænd og skoledirektioner og undervisningsministeren og hans ledende embedsmænd blev der skaffet et stort ekstraordinært sønderjysk tilskud til skolebyggeri i næsten alle sønderjyske kommuner. Pengene blev skaffet uden om de normale kanaler, da det tyske mindretal ikke måtte få nys om sagen. Der blev i 1937-38 anvendt nationale begrundelser for tilskuddet. Mere overraskende er det, at den nationale kamp i begyndelsen af 1950’erne fortsat kunne bruges til at skaffe et nyt millionbeløb til de sønderjyske skoler, hvoraf de sidste penge først blev brugt i 1970.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
37

Jacobson, Jerichau, and Oersted. "Auszug aus der „Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskab's Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1840.”︁." Journal für Praktische Chemie 23, no. 1 (November 8, 2004): 467–75. http://dx.doi.org/10.1002/prac.18410230165.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
38

Holmegaard, Henriette T., Lene Møller Madsen, and Lars Ulriksen. "Når forventningerne ikke stemmer overens med virkeligheden. En undersøgelse af de studerendes valg og strategier i overgangen til de længere videregående teknat-uddannelser." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, no. 16 (March 1, 2014): 44–57. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i16.8832.

Full text
Abstract:
Denne artikel præsenterer resultater fra et forskningsprojekt, hvor studerende er fulgt fra slutningen af gymnasiet og ind på en lang videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Fokus er på de studerendes løbende forventningsafstemning i mødet med den nye uddannelse og de forhandlinger, der finder sted over tid, når de studerende forsøger at blive akademisk integreret. Analysen fokuserer på de studerende der oplever dette som særligt vanskeligt. Tre forhandlingsstrategier identificeres: at udholde at ens forventninger ikke bliver indfriet; gentagende afprøvninger af, om det, man møder, kan tilpasses ens forventninger; at indordne og tilpasse sine forventninger til det, man møder. De tre forskellige strategier foldes ud i analysen med konkrete eksempler og viser, at de studerendes iden-titetsarbejde er en vigtig del af progressionen i de studerendes første studieår. Konsekvenserne og implikationerne for praksis diskuteres afslutningsvist. This paper presents results from a research project where students are followed from the end of upper secondary school into their higher education science programme. We pay particular attention to the students’ continuous negotiation of expectations in relation to the content of their new study programmes and their attempts to become academically integrated. The analysis is focused on those students who found these negotiations difficult. Three negotiation strategies are identified: to endure and just accept that one’s expectations are not honoured; to continuously try to fit what you meet to your expectations; to fit and adjust one’s expectations to what you meet. Cases from the study cohort who used these strategies are identified and these form the basis of the discussion. Particular attention is paid to the importance of students’ ‘identitywork’ in their first year of study and the consequences and implications this has for practice.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
39

Endre, Knut, and Tor Herdlevær. "Forhandling av låneavtaler." Praktisk økonomi & finans 21, no. 04 (December 14, 2005): 85–96. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2871-2005-04-10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
40

Navrbjerg, Steen E., and Trine P. Larsen. "Samarbejde og forhandling i krisetider." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 3 (September 1, 2015): 29–47. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i3.108998.

Full text
Abstract:
Artiklen belyser, hvordan forholdet mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten påvirkes, når virksomheder står over for kriser. Artiklen viser, at fronterne mellem parterne ofte skærpes, når den økonomiske situation forværres, men også, at de institutionelle rammer-det vil sige samarbejdssystemet og aftalesystemet-spiller en afgørende rolle for, hvordan udfordringer tackles på arbejdspladsen. Parternes forskellige tilgange til håndteringen af lønstop og lønnedgang henholdsvis afskedigelser er således betinget i forskelle i de formelle krav til medarbejderinddragelse i lovgivning og overenskomster. Resultaterne viser dog også, at tillidsforholdet mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten synes at have større betydning, når de institutionelle rammer ikke stiller formelle krav til medarbejderinddragelse.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
41

Galal, Lise Paulsen, Monique Hocke, and Iram Khawaja. "Introduktion: Muslim og minoritet." Tidsskrift for Islamforskning 4, no. 2 (September 24, 2010): 3. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v4i2.24592.

Full text
Abstract:
Forholdet mellem det ’at være muslim’ og det ’at være en minoritet’ har blandt muslimer været et emne til debat, siden profeten Muhammed udvandrede eller flygtede fra Mekka til Medina for dér at leve i eksil i 8 år. I dag kan man blandt andet på arabiske islamiske satellit-kanaler følge med i, hvordan denne debat er blevet en del af muslimers hverdagspraksis i Europa, hvor de forsøger at finde svar på, hvordan de skal leve som muslimer i samfund, hvor islam ikke er majoritetsreligionen.At muslimer i Europa er en minoritet, er en commonsense betragtning, der florerer i den offentlige debat, i hverdagssproget, såvel som i forskningen på feltet. Ganske ofte tages denne betragtning af muslimers status for givet, uden at det udforskes nærmere, hvilke præmisser der ligger bag denne kategorisering, og hvad konsekvenserne er. For at komme nærmere en forståelse af sammenhængen mellem ’det at være muslim’ og at være ’en minoritet’, er det nødvendigt at udfordre denne commonsense forståelse af muslimer som værende en minoritet. Hvad menes der med, at de er en minoritet? Muslim er betegnelsen for en religiøs identitet, men hvad får det af betydning for det religiøse tilhørsforhold, den enkeltes hverdagslige tilværelse og selvforståelse, at muslimer betegnes som værende en minoritet? Er det overhovedet religionen, der er afgørende for deres minoritetsidentitet, og hvordan spiller den religiøse og den minoriserede kategorisering sammen? Set i forhold til majoritetens rolle må man blandt andet spørge, hvordan kategoriseringen af muslimer som værende en minoritet får betydning for lovgivning og institutionelle praksisser. Der er således rigtig mange aspekter af dette tema, som kunne være relevante at belyse.Dette temanummer belyser nogle udvalgte aspekter af dette omfattende emne om den religiøse og minoriserede identitet. Disse aspekter afspejler til dels den forskning, der aktuelt dominerer i det danske forskningsfelt, og er til dels influeret af politiske interesser for integration, antiradikalisering, muslimsk identitet etc. Ambitionen er en tværfaglig vinkling på konstruktioner af muslimske minoritetsidentiteter med en særlig opmærksomhed på samspillet mellem den religiøst definerede og den status- eller magt-definerede identitet, som minoritetsbegrebet refererer til. Temanummeret tager således udgangspunkt i en definition af minoriteter som en analytisk kategori, hvor minoriteten er defineret ved en asymmetrisk magtrelation til majoriteten. Det er dermed ikke det numeriske mindretal, der i sig selv gør muslimer til en minoritet, men tilskrivningen af betydning til gruppen af muslimer og dens størrelse i relationen til en majoritet. Denne – magtrelationelle – betydningstilskrivning tildeler minoriteten en anderledes, afvigende eller negativ identitet, der fratager minoriteten samfundsmæssig status og definitionsmagt. Hvilke forskelle i form af afvigelser fra normen, der konkret tillægges betydning, kan samtidig variere over tid og sted og være udgangspunkt for forhandlinger og kampe, som det tydeligt vil fremgå af dette temanummers artikler. Alle artikler i dette temanummer synes – eksplicit eller implicit – at tage udgangspunkt i denne definition af minoriteten. Daniel Henchen viser, hvordan danske missionærer i Syrien i begyndelsen af det 20. århundrede ikke blot definerer muslimer som objekter for mission, men definerer beduiner som særligt missionsmodtagelige. Definitionen af minoriteten blandt minoriteten – nemlig beduinen – bliver dermed en definition med et praktisk formål: mission, og dét er udgangspunktet for, hvordan beduinen og de andre muslimer betydningstillægges i relation til islam såvel som kristendom. Pointen, om at definitionen af minoriteten har et praktisk formål, er gennemgående for flere af artiklerne. Lasse Lindekilde spørger således til sammenhængen mellem særlige integrations- og antiradikaliseringsindsatser og radikalisering blandt muslimer. Integrationsindsatsen er formuleret på baggrund af udgrænsningen af en særlig gruppe, en minoritet i samfundet, der tilskrives et særligt behov for hjælp til at blive integreret. Spørgsmålet, som Lindekilde også rejser, er, om det er selve indsatsen, minoriteten reagerer på, eller kategoriseringen, idet denne netop af mange opleves og opfattes som en eksklusion snarere end et oprigtigt forsøg på inklusion. Minoritetsdefinitionen er altså ikke ligegyldig eller blot et spørgsmål om akademisk spilfægteri, men har direkte konsekvenser for social praksis, og er derfor også væsentlig at udforske som netop social praksis.I forlængelse af udpegningen af den ’praktiske’ minoritet, som eksempelvis enten skal omvendes eller integreres, rejser der sig et andet spørgsmål knyttet til temaet for dette nummer. Hvordan er islam – eller dét at være muslim – blevet det aspekt, der betydningstilskrives som anderledes, afvigende eller negativt, og hvordan finder det sted og opleves af de involverede parter? I denne forbindelse er det centralt at være opmærksom på, hvordan den muslimske identitet som forklaringsmodel konvergerer med andre faktorer, så som etnicitet, migrantstatus, køn, klasse etc. De fleste er opmærksomme på, at den dominerende ’praktiske’ minoritet de seneste 10-15 år i den danske politiske debat i stigende grad synes at være blevet muslimer, hvor det tidligere var flygtninge og længere igen tilbage, migrantarbejdere. Der er gode grunde til at hævde, at intersektionen af immigrant (og efterkommere heraf) og muslim derfor ikke kan adskilles. Den muslimske minoritet er stadig betydningsindskrevet i en integrationsdiskurs, der strukturerer rammerne for, hvordan den muslimske identitet tilskrives betydning. At det nu er religionen, snarere end tidligere kulturen eller klassetilhørsforholdet, der bliver tillagt betydning, ikke blot illustrerer, hvordan tilskrivningen af betydning ændres over tid og sted, men er vigtig for forståelsen af minoritetens strategier og handlemuligheder. Hvordan islam og kategorien muslim bliver til og forhandles er noget, som særligt Tekla Canger kommer ind på i sin artikel. På baggrund af livshistoriske interviews af minoriserede kvinder med muslimsk baggrund analyseres positioneringen ’muslim’ som en grundlæggende intersektionel og sammenvævet konstruktion, der på forskellig vis konvergerer med andre sociale kategorier og kontekstuelle positioneringer. Canger kommer blandt andet ind på de unges muligheder for at skabe et ”tredje rum” i deres forhandlinger af en muslimsk andethed.At skabe en ’praktisk’ minoritet indebærer for det tredje, at den tillægges betydning som anderledes, hvilket sker gennem specifikke kategoriseringer og repræsentationer. Det sker i mange forskelligartede kontekster, som herværende artikler hver især eksemplificerer. Gennem sammenligninger af fremstillinger af jøden i begyndelsen af det 20. århundrede med fremstillinger af muslimen i begyndelsen af det 21. århundrede, argumenterer Cora Alexa Døving således for, at selve konstruktionen af ’minoritetsstereotypen’ synes at have fællestræk på tværs af tid og rum. Fremstillingerne, der analyseres, er fra den norske offentlige debat i form af avisartikler, bøger, pamfletter mv. Signe Kjær Jørgensenundersøger muslimers betingelser for selvfremstilling i medierne gennem en analyse af et interview med Asmaa Abdol-Hamid i Politiken. Her argumenterer Kjær Jørgensen for, at minoriteten har stærkt afgrænsede muligheder for selvfremstilling, idet betingelserne herfor udstikkes af majoritetens normativitet og forforståelser. Medierne er således én kontekst for kategorisering og repræsentation. I Lindekildes artikel vises, hvordan det politiske tiltag om brugen af rollemodeller som integrationsfremmende og radikaliseringshæmmende redskab implicit opererer med kategoriseringer. Den institutionaliserede politiske praksis er således en anden kontekst for kategorisering. Den politiske diskurs om muslimer og særligt radikaliserede muslimer er ligeledes central i Iben Helqvists artikel, da embedsmandsværket indretter deres politiske praksis i forbindelse med valg af muslimske samtalepartnere efter politikeres og mediers offentlige kategoriseringer af specifikke muslimer og muslimske organisationer som værende radikale eller ekstreme i deres islamfortolkning. Her konvergerer de mediebårne kategoriseringer med institutionaliseret politisk praksis. Imidlertid viser Helqvists artikel, at minoritetens vilje til tilhørsforhold og krav om anerkendelse som ligeværdige borgere i det danske samfund blandt andet artikuleres gennem netop den demokratiske proces. Således peger Helqvist på muslimske organisationers forhandling af at repræsentere en dansk islam og indgå som samarbejdspartnere i en national politisk kontekst.Som det fremgår af dette bud på minoritetsperspektiver, som dette temanummers artikler kan læses med, handler temaet muslim og minoritet ikke så meget om islam, som det handler om muslimsk identitet i en særlig form for samfundsmæssighed. Adskillige af de boganmeldelser, som også rummes i dette nummer, har samme interessefelt. Det er med interesse for dette felt, at vi opfordrer læserne til at læse dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
42

Andersen, Pernille Tanggaard, Lotte Bloksgaard, Pernille Tanggaard Andersen, and Lotte Bloksgaard. "Individuel løn — reel forhandling eller symbolpolitik?" Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 4 (December 1, 2005): 62. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i4.108521.

Full text
Abstract:
I lyset af tendensen til øget decentralisering af løndannelsen op igennem 1990'erne og med en mere udbredt grad af individuel løn er der kommet større fokus på det enkelte individ. Det enkelte individ er blevet centrum for lønudmøntningen-følges dette ideal, bør individet også have mulighed for at øve indflydelse på politikken, proceduren og forhandlingen omkring lønnen. Men er dette så tilfældet? Det søger denne artikel et svar på. Og samtidig rejser den et spørgsmål om, hvorvidt den stigende individualisering, der bla. følger med individuel løn, mindsker orienteringen mod kollektiv organisering og medbestemmelse? Med udgangspunkt i en analyse af lønsystemerne og løndannelsesprocesserne på tre store, private virksomheder, som har eller er i gang med at implementere individuel løn, diskuterer artiklen disse problematikker.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
43

Lund, Marie, and Carsten Madsen. "Retorisk forhandling af følelse og stemning." Rhetorica Scandinavica 22, no. 78 (December 1, 2018): 41–52. http://dx.doi.org/10.52610/nuaz8351.

Full text
Abstract:
Whereas most rhetorical theories of pathos focus on the strategic influence on the audience, this article aims at a broader interpretation of emotion. Considering examples from rhetorical practice, such as a sense of community in the ­oratorical situation, we argue that some emotions do not seem determinable within traditional rhetorical categories, nor do they relate to the persuasion of an audience. We aim to provide a better foundation for understanding the role of emotions in rhetoric. Based on Aristotle’s positioning of pathos under ­diathesis, the audience’s disposition for certain emotions, and on Heidegger’s interpretation thereof, we propose a distinction between a technical pathos concerned with the strategic influence on an audience, and a generalized pathos that exceeds any specific state of mind of the audience
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
44

Stokstad, Sæmund. "Strukturelle føresetnader for Statens vegvesen ved forhandlingar om grunnerverv." Kart og plan 1, no. 01 (March 20, 2019): 20–38. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-6003-2019-01-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
45

Bradley, S. A. J. "Grundtvig's »Land og the Living« and Anglo-Saxon scholarship in the Royal Library of Copenhagen." Grundtvig-Studier 53, no. 1 (January 1, 2002): 157–83. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v53i1.16428.

Full text
Abstract:
Grundtvig's Land of the Living and Anglo-Saxon scholarship in the Royal Library of Copenhagen[Grundtvigs De Levendes Land og angelsaksisk forskning i Det kongelige Bibliotek i København]Af S.A. J. BradleyEt studie af Grs tekst De Levendes Land rejser endnu engang spørgsmålet om betydningen af hans møde med den angelsaksiske litteratur og kultur. Når Grforskere overvejer dette engagement, er det typisk Beowulf og det heroiske sagnhistoriske de tænker på. De er også fortrolige med Grs egen beskrivelse af hans forhandlinger med de falske oldkyndige i London; og det er blevet til en ortodoksi i Gr-biografien, at interessen i de angelsaksiske håndskrifter, der førte ham til England (1829-31), helt veg pladsen for hans begejstring over englænderens frihed, både borgerlig og åndelig - en ortodoksi der nok trænger til at blive revideret. Mindre kendt og påskønnet er den samling af angelsaksisk poetisk materiale, han mødte i Cædmon-håndskriftet (Oxford Bodleian Library Junius MS 11) og i Exeter-bogen, på trods af den enorme arbejdsinvestering Gr lagde for dagen med at afskrive og redigere deres omfattende indhold.Sandt nok er det, at Beowulf forsynede ham med hovedbegreber, symbolske grundtyper og billeder, som han siden kunne bruge alluderende inden for rammen af sine verdenshistoriske og nordiske perspektiver. Men Beowulf er kun en utypisk brøkdel af den overleverede angelsaksiske litteratur, som Gr begyndte at udforske efter 1815.1 de to bind af George Hickes’s Thesaurus og i andre lærde værker om angelsaksiske håndskrifter og tekster på den tid i Det kongelige Biblioteks besiddelse blev Gr som begyndende kirkelærer præsenteret for et overvældende vidnesbyrd om den oldkirkelige angelsaksiske litterære kultur baseret på kirkefædrene, og for et bemærkelsesværdigt portræt, både i historisk og litterær henseende, af den angelsaksiske kirke.I særdeleshed i Humphrey Wanleys detaljerede oversigt (Thesaurus, Bd. ii) af Exeterbogen findes der side om side (i citater fra The Phoenix og Guthlac) referencer til og poetiske redegørelser af lifgendra land- de levendes land. Med supplement af passager fra andre håndskrifter, som også er citerede i samme bind, kunne disse referencer meget vel have bidraget til skabelsen af Grs digt De Levendes Land i 1824, både hvad angår ideer og digtets retoriske form. Uanset om denne specifikke udlægning er bevist, drager omfanget af bevismateriale opmærksomheden mod den potentielt store indflydelse af Grs studier i angelsaksiske håndskrifter på hans udvikling, fra 1815 af, både som poet og som kirkelærer. Hvad J. H. Schjørring har skrevet om Grs benyttelse af Fønix-motivet, kunne vel gælde for hele Grs engagement med angelsaksisk litteratur - og angelsaksisk litterær forskning - nemlig at herudfra kan vi »danne os et indtryk af, hvordan han virkeliggør sin hovedbestræbelse, nemlig den at udfolde forbindelsen mellem det poetiske billedsprog og trosbekendelsens grundsandheder«. En mere omfattende undersøgelse af dette engagement ville uden tvivl styrke værdsættelsen af Grs udførelse af »en nyskabende mytopoiesis« (Anders Klostergaard Petersen).
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
46

Veel, Kristin. "Nothing to Hide and Nothing to See : The Conditions of Narrative and Privacy in Jennifer Egan’s Black Box." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 3, no. 2-3 (March 21, 2017): 19–28. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v3i2-3.25950.

Full text
Abstract:
Denne artikel undersøger ved hjælp af en læsning af Twitter-novellen Black Box af den amerikanske forfatter Jennifer Egan relationen mellem information, narration og overvågning i samtidskulturen. En samtidskultur præget af store datamængder og totalovervågning, som har implikationer for vores opfattelse af privatliv. Artiklen argumenterer for, at de store datamængder, som vi lever i og med, frembringer en form for narrativ forhandling, der er født ikke ud af eksistentialismens fokus på menneskets og dets handlinger, men ud af en bevidsthed om den teknologiske kontekst, i hvilken vi er indlejret. Denne kontekst er medskabende for en forståelse af privatliv som en kontinuerlig forhandling mellem netop konteksten og det personlige, hvor det private i sidste ende kun fremstår som synligt i kraft af sin usynlighed.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
47

TSCHERNING, Overkirurg E. A. "Forhandlingerne ved Nordisk kirurgisk Forenings 2:det Möde." Nordiskt Medicinskt Arkiv 27, no. 30 (April 24, 2009): 1–98. http://dx.doi.org/10.1111/j.0954-6820.1895.tb00841.x.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
48

Døcker, Henrik. "Fred ved ret?" Udenrigs, no. 1 (March 1, 2009): 26–32. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i1.119392.

Full text
Abstract:
Forsøgene på at tvinge staterne til forhandlings- bordet i stedet for at gå i krig med hinanden blev først rigtig et internationalt anliggende for godt 100 år siden, da ‘fredssagen’ kom på mode
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
49

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108414.

Full text
Abstract:
O prindeligt var det tanken, at dette nummer skulle omhandle professionsliv, herunder en indkredsning af begrebet profession og en diskussion af det forandringspres, professionerne er underlagt fra såvel politisk hold som fra brugerside. Da redaktionen endte med kun to artikler, som faldt ind under temaet, valgte vi i stedet at lade dette nummer af arbejdsliv være "temaløst". Fælles for mange af artiklerne er imidlertid, at på trods af meget forskellige indfaldsvinkler omhandler de alle rolleskift eller forandringsprocesser på arbejdsmarkedet. To af artiklerne omhandler problematikken omkring medarbejderinddragelse og tillidsrepræsentanternes rolle på virksomhedsniveau. Den ene beskriver, hvordan tillidsrepræsentanters rolle i den offentlige sektor ændres som en konsekvens af indførelsen af ny løn. Den anden viser, hvorledes medarbejderindflydelse-både direkte og via de valgte repræsentanter-får stigende betydning på innovative virksomheder. Andre to af artiklerne handler om skift mellem roller og positioner på arbejdsmarkedet. Den ene artikel omhandler de dilemmaer, som sygeplejersker står overfor, når de påtager sig en lederfunktion. Den anden handler om, hvorledes elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kombinerer rollen som kollega på oplæringsvirksomheden med rollen som elev. Endelig omhandler en artikel, hvorledes professionerne er under forandring dels som følge af en stigende feminisering af en række professioner og dels som følge af brugernes krav. I artiklen "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret" præsenterer Jørgen Steen Madsen nogle interessante forskningsresultater om Ny Løns betydning for det danske aftalesystem. En undersøgelse af to forhandlingsrunder i to amter og seks kommuner viser umiskendelige tendenser til, at de lokale lønforhandlinger individualiseres. Organisations- eller tillidsrepræsentantens underskrift får mere eller mindre karakter af et gummistempel, idet spørgsmålet om, hvem der får tillæg, afgøres af ledelsen på grundlag af samtaler med udvalgte ansatte. Tendensen er dog ikke uden undtagelser, og ledelsesstyringen foregår typisk inden for rammerne af forhåndsaftaler, hvor det på kommune- eller institutionsniveau mellem parterne er aftalt, hvilke kriterier der skal ligge til grund for tilde-ling af lokale tillæg. Undersøgelsen viser også, at der internt i aktørgrupperne-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere-er betydelige forskelle i synet på, om de lo-kale forhandlinger skal være partsbaserede eller foregå mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Dog er der ikke hos nogen af aktørerne nævneværdig opbakning til en total afkobling af de faglige organisationer. Blandt tillidsrepræsentanterne er der en klar tilslutning til en model, hvor enten organisations- eller tillidsrepræsentanter både forhandler forhåndsaftaler og er med til at afgøre, hvem der får individuelle tillæg. Blandt såvel lederne som de menige medarbejdere er meningerne mere delte. Peter Nielsen bygger sin artikel "Involve-ring og participation i lærende organisationer" på surveydata fra private danske virksomheder. På baggrund af en opdeling af virksomhederne efter innovationsgrad påviser han en klar tendens til, at udbredelsen af moderne former for arbejdsorganisation og anvendelse af de menneskelige ressourcer er størst i de innovative virksomheder. Ligeledes finder han-og dette er artiklens hovedpointe-at de innovative virksomhe-
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
50

Amdal, Gro. "Gjennomføringen av konkurranse med forhandling ved offentlige anskaffelser." Tidsskrift for forretningsjus 10, no. 04 (June 14, 2016): 429–50. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9510-2004-04-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography