Academic literature on the topic 'Gotisk litteratur'

”Man er nødt til at tro på ordets magt. Ellers ender vi i tom sarkasme og menneskeforagtende kynisme. Eller i tavshed.” Carsten Jensen i Politiken søndag d. 14. februar 2010 ”Sprog er jo ikke virkelighed. Sprog er vores primære måde at tolke virkeligheden på. Derfor: Jo mere bevidste vi er om sproget, jo større mulighed skulle vi have for at forstå de sammenhænge, både de store og de små. Dem vi selv sidder i.” (Borum 1989) Både Carsten Jensen og Poul Borum er/var forfattere og litterater. På den måde er det lidet overraskende, at de begge har været/er optagede af netop sproget og sprogbrugen; ligesom det er oplagt, at der i ovenstående citater, opfordres til en opmærksom og varsom omgang med det, som vi kalder sprog.

Genoplivelsen af Englands »skrinlagte fortid« Rapport fra et igangværende projektAf S.A.J.BradleyUdtrykket i titlen »skrinlagt fortid« henviser til en udtalelse fra 1873 af Frederik Helveg, der kort efter Grundtvigs død fremførte det synspunkt vedrørende Grundtvigs Englandsrejser 1829-1831, at det netop var den denne oldtidsskat, den angelsaksiske digtning, der først vakte Grundtvigs interesse. Ganske vist føjede Helveg til, at Grundtvigs fordybelse i den oldengelske poesi gik hånd i hånd med en ikke mindre engageret optagethed af det nutidige England. Men dette dobbelte syn på betydningen af Englandsrejseme er i vort århundrede veget for en forestilling om, at det først og fremmest var det nutidige aspekt, der kom til at stå i forgrunden. Antagelsen heraf er navnlig blevet understøttet af Kaj Thanings Grundtvig-tolkning med Thanings betoning af året 1832 som det skelsætttende, fordi Grundtvig på netop dette tidspunkt kæmpede sig afgørende fri af sin tidligere afhængighed af pilgrimsmyten. I stedet erkendte han nu, ifølge Thaning, det skabte livs egenværdi og begrundede hermed et nyt syn på det evige liv i kristelig betydning og på vort liv med hinanden her og nu.Med henvisning til denne forskningshistoriske baggrund er nærværende undersøgelse tilrettelagt som en analyse af, hvad Grundtvig fandt i de oldengelske tekster og af hvad denne erkendelse indebar for hans tænkning i videre forstand, fremlagt som en kritisk samtale med Thanings synspunkt.Bradley fremdrager derpå en række indicier for, hvad den angelsaksiske digtning betød for Grundtvig, idet han bl.a. henholder sig til vort kendskab til Grundtvigs egen bogsamling. Selvom bestanden af faglitteratur ikke i sig selv kan tjene som bevisførelse for sandsynligheden af en bestemt indholdskarakteristik af hans poesi, ligger det dog nær at se begrundelser for antagelsen af den oldengelske poesis tiltagende betydning for Grundtvig i den helt enkle kendsgerning, at han blev ved med at supplere sin bogsamling.Med denne indledende observation går Bradley ind i en analyse af Grundtvigs »fordanskning« af Bjovulfs Drape (1820 og ny udgave 1865), anskuet i sammenhæng med de øvrige fremtrædende udgivelser, herunder bogen med udgivelse og fordanskning af teksterne om Fønixfuglen (1840).Det er Bradleys hovedsynspunkt, at vi må lægge mærke til rækkevidden af Grundtvigs hensigt med netop at fordanske. Heraf fremgår nemlig, at Grundtvigs forehavende ikke var udslag af en fagvidenskabelig specialforskning, men havde at gøre med hans ønske at vække til forståelse af folkeånden og folkeligheden, sådan som den havde fundet et storladent udtryk i netop den oldengelske digtning. Det er derfor ikke for meget sagt, at denne digtning fra den tidlige middelalders England udgør et højdepunkt på den store universalhistoriske udviklingslinie, dels fordi tyngdepunktet blev flyttet fra Middelhavs-egnene til Norden, dels fordi den nordiske tankegang gav indblik i nogle sider af livserkendelsen, der hidtil havde været trængt i baggrunden. Ikke desto mindre er det en stadig forpligtelse for en skønsomt afbalancerende Grundtvig-tolkning, at vi ikke gør os forenklede forestillinger om, hvilke indsigter vi vil kunne hente frem gennem fortsat studium af hans forhold til den old-engelske litteratur. Bradley påpeger således, at Grundtvig som digter var både eklektiker og poetisk-kreati v samt at hans forkærlighed for mytiske symboler nøder os til at gøre alvor af det grundforhold, at netop sådanne symboler udtrykker noget universelt. Men når disse forbehold er taget, føler Bradley sig alligevel overbevist om, at der ligger betydningsfulde erkendelser gemt forude, hvis et minutiøst studium af Grundtvig og den angelsaksiske poesi bliver gennemført.Som en konkret indfaldsvinkel påpeger Bradley, hvor væsentlig Kædmon-skikkelsen er som inspirationskilde for Grundtvig. Kædmon, om hvem vi ganske vist ikke besidder mange sikre historiske efterretninger, var den første kristne digter, der benyttede det engelsk sprog; man kunne kalde ham det angelsaksiske Englands kristne Brage, eller den angelsaksiske efterfølger af den rolle, David havde som salmist for det israelittiske folk.I fortsættelsen går Bradley ind på Frederik Hammerich, der videreførte Grundtvigs interesse for den oldengelske digtning. I sine erindringer skrev Hammerich følgende, da han så tilbage på sin undersøgelse af »De episk-kristelige oldkvad hos de gotiske folk«: »Her slyngede manddom og kristendom, det mytiske og det kristelige, det historiske, det sproglige og det digteriske sig sammen på en måde, som netop ligger for mig; det blev da det af mine arbejder, hvor jeg måske mest har været med«.Med henvisning hertil omtaler Bradley sandsynligheden af, at de hermed sammenhængende perspektiver også har berøring med Grundtvigs sidste digt »Gammel nok nu er jeg blevet«, idet et af digtene fra Exeter-bogen ( som Grundtvig omhyggelige nedskrev og analyserede på den af sine Englandsrejser) »The Seafarer« synes at være inspirationskilde for Grundtvigs digt. Mere afgørende er det imidlertid at undersøge fællestræk mellem Grundtvigs forståelse af den nordiske folkeånd i Nordens Mythologi fra 1832 og hovedmotiver i Sangværket.

The aim of this essay is to investigate the meaning and importance of the female friendship within Ellen Moers tradition and theory regarding the female gothic. In this essay, I argue that the female friendship has played an important role in the portrayal of the Gothic fiction as socially critical of women’s position in the society, mainly by examining the two works Rebecca by Daphne du Maurier and Gone Girl by Gillian Flynn. The essay is also interested in how the female gothic has developed over time and whether the notion can be applied while analysing more contemporary gothic, and thus, considers the works’ different time periods.

Denna uppsats undersöker vilka litterära gotiska motiv och begrepp som rockbandet The Cure använder sig av i sin visuella estetik, närmare bestämt i tre av deras musikvideor: "Charlotte Sometimes (1981), "The Lovecats" (1983) och "Lullaby" (1989). Analysen och undersökningen utgår från teorier kring semiotisk bildanalys samt ett intermedialt perspektiv där det tidigare skrivna ordet transformeras till visuella bilder. Andra teoretiska inriktningar som används i denna text är bland annat genusteorier kring receptionen av bilder samt ett psykoanalytiskt perspektiv där främst det undermedvetnas funktion inom den litterära texten granskas. Undersökningen kring och om gotiken utgår ifrån Mattias Fyhr definition av den litterära gotikens kännetecken. Undersökningen visar att The Cure använder sig av typiska gotiska motiv och könsstereotyper i sin visuella estetik men anpassar samt omvandlar gotikens uttryckssätt till att fungera i en postmodern kontext. De ursprungliga gotiska begreppen och skildringarna av kön, psykologi och konst är genomgående synliga i musikvideorerna men manifesterar sig på ett nytt sätt genom The Cures visuella konstnärsskap.

Författaren har bytt efternamn till Wallenheim.

This dissertation is a text analysis of the short novel Carmilla (1872) by the Irish ghost story-author Joseph Sheridan Le Fanu. It is a close reading analysis where I apply a queer theoretical perspective using Mia Franck’s model to analyze different silence practices in Carmilla. I focus on the female vampire Carmilla and her companion Laura and how they are portrayed in this short novel. I will ask the questions: do the characters Carmilla and Laura show a non-heterosexual relationship, passion and desire? How do they depart from the gender norm and can they be seen as characters who deviate from what society considers ‘normal’ behaviour? And can Carmilla and Laura’s relationship be seen as an example of silenced homosexuality and in what way is it expressed? Carmilla and Laura’s behaviour can certainly be described as queer and it is effective to examine the novella using silence practices through a queer perspective. Many of the practices are written silences. Mostly, its things that the reader realizes before the storyteller Laura does herself. They reveal numerous oddities in the story, taking the form of narrative, camouflaged, performative, ritualized and existential silences. Prominent examples are the way Carmilla hides both her vampiric and lesbian sides which Laura is repelled at in addition to her own lustful and passionate emotions. As a future teacher, one of my most important jobs will be to educate my pupils about democratic values and that all kinds of discrimination should be discouraged. An essay of this sort is one way to educate them in how gender and sexuality can be seen from historical, political and cultural perspectives.

Gothic literature has a tradition of dealing with dark subjects, themes and motifs, as well as depicting fear in different shapes and forms. Dani Cavallaro describes dark fiction in terms of the "aesthetic of the unwelcome". The philosopher Edmund Burke separates the beautiful from the sublime and writes that everything that is capable of producing a terror of pain and death is a source of the sublime. In her essay "On the Supernatural in Poetry", Ann Radcliffe draws a clear line between the concepts of terror and horror and distinguished them as fundamentally different. In this essay, I define the terms horror and terror by following up the research surrounding Radcliffes statement. I begin with the concept of terror that Burke and other writers define as an elevated and positive feeling, then move on to account for the discussion surrounding Matthew Lewis' novel The Monk. It was considered pornographic, lewd and outright dangerous in its obscenity with blatant depictions of violence, gore and sex. Since Radcliffe and Lewis were contemporary I reckon that it is profitable to explore this tension further in my essay. From Radcliffe and Lewis I find out how the concepts of terror and horror have developed with time and how modern theorists conceive this distinction.

Uppsatsen undersöker hur konstnärerna Caspar David Friedrich och Marcus Larson kan ha influerats av epoken romantiken i deras konst samt att den undersöker om deras bildkonst kan kopplas till den gotiska litteraturens tematik.

Syftet med min uppsats har varit att undersöka mitt författarskap, dess litterära språk och plats i den samtida litteraturen, genom att analysera min novell ”När hedningen kom till byn”. Undersökningen består av översikter över de genrer jag tycker min text passar inom: magisk realism, norrländsk litteratur och skräcklitteratur; undersökning av författares verk som har influerat mig och varit representativa för den genre de skriver inom; mina kurskamraters och handledares reaktioner och konstruktiva kritik på novellen. Resultaten av genreundersökningarna visar hur jag använt eller inte använt mig av respektive genres olika särdrag och markörer samt hur min text förhåller sig till dess samtida författare. I undersökningen av skrivprocessen framgick textens styrkor och svagheter. Mina slutsatser är att genrebestämningen av novellen är beroende av med vilken blick man väljer att läsa texten. Jag upptäckte också att jag delvis följer de traditionella skrivmönstren inom respektive genre samtidigt som jag har min egen särprägel och ton samt sätt att framställa en text.
The aim of my thesis is to examine my authorship by making an analysis of my short story ”När hedningen kom till byn”. The literary language and its placement in contemporary literature is what I focused on while examinating. My analysis consists of overviews of the genres in which I think my short story fits: magical realism, Swedish northern literature and horror literature. Analyses of other authors’ essays in these genres have been done, as they influence the story in different ways. Constructive criticisms from my fellow students and supervisors have improved the examination. The result of the investigation of the genres shows whether I have used their different characteristics and markers or not. It also presents where the text remains in relation to other contemporary authors. The analysis of the writing process reveals the strengths and weaknesses of the text. I reached the conclusion that the genre of my short story varies, depending on the perspective with which it is read. Another conclusion is that, although I have followed some of the traditional writing patterns in each genre I have my own distinctiveness when it comes to creating, writing and designing a text.

The focus of this study is the two autobiographical novels Den högsta kasten (1997) and Djävulsformeln (2000) by Swedish author Carina Rydberg. Both novels generated lively public debate regarding how they ought to be read and understood, what genre they belonged to, and the ontological status of the narrating “I”. The aim is to investigate why the protagonist, Carina, is perceived as unintelligible by many readers and explore how she can be understood in relation to what constitutes an intelligible identity from a literary and cultural perspective. The novels, as well as their protagonist, are approached from the perspective of genre theory, the argument being that Carina’s unintelligibility is directly dependent on what genre she is read in relation to. In the first part of the thesis the ambiguities of autobiographical texts are discussed, and the narrative and protagonist are analyzed in relation to the autobiographical genre. In the second part of the thesis the consequences of reading the texts as examples of the Gothic with emphasis on monstrosity, the uncanny and sexual transgression are examined. The two readings demonstrate how interpretations of text and character are highly influenced by the reader's expectations connected to genre. Rydberg’s transgression of the norms of genre, gender, and identity leaves the reader with a contradictory set of genre-specific expectations, which in turn makes it difficult to understand and accept the protagonist. The main theme of both novels is Carina’s unsuccessful attempts to reconcile what she sees as two separate, essentially incompatible identities: woman and author. The final chapter includes a comparative study in which Rydberg’s novels are linked to works by other Swedish female writers, both past and contemporary, to demonstrate that the conflict of woman versus author is a common problem for female writers. The thesis closes with a discussion about the possibility of placing Rydberg in a specifically female literary tradition and demonstrate how a feminist analysis can make the unintelligible intelligible.