To see the other types of publications on this topic, follow the link: Grundad teori.
Journal articles on the topic 'Grundad teori'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Grundad teori.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Jons, Lotta. "Bokrecension: Towards a Pedagogy of Higher Education. The Bologna Process, Didaktik and Teaching." Högre utbildning 13, no. 1 (February 10, 2023): 1–4. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v13.5254.
Full textAbstract:
"I boken Towards a Pedagogy of Higher Education. The Bologna Process, Didaktik and Teaching formulerar Gunnlaugur Magnússon och Johannes Rytzler en teori om undervisning i högre utbildning som vilar på utbildningsvetenskaplig grund. De vill med detta erbjuda ett alternativ till den, som de karaktäriserar det, hegemoniska och ideologiska diskurs som pådriven av Bolognaprocessens utbildningspolitik och -policy kommit att handla om fördefinierade lärandemål, konstruktiv länkning mellan lärandeaktiviteter och lärandemål samt studentcentrering grundlagd i konstruktivistisk lärandeteori. Med hjälp av policyanalys, pedagogisk filosofi och didaktisk teori belyser Magnússon och Rytzler konsekvenserna av denna grundläggning och mejslar därefter fram ett teoretiskt bidrag som möjliggör en högskolepedagogisk disciplin grundad i utbildningsvetenskap." Läs Lotta Jons recesion av boken Towards a Pedagogy of Higher Education. The Bologna Process, Didaktik and Teaching.
2
Nilsson, Skans Kersti. "Readers´ Reactions to Emotionally Evocative and Morally Provocative Fiction A Study of Young Adults’ Readings of Two Short Stories." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1, no. 1-2 (March 22, 2012): 55–65. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v1i1-2.25764.
Full textAbstract:
Denna receptionsstudie behandlar unga vuxnas reaktioner på emotionellt laddad och moraliskt provocerande fiktion. Unga vuxna befinner sig i den period då personligheten formeras och omvärlden integreras. Vad händer med den personlighetsutvecklande läsning som förknippats med skönlitteratur i dagens internetsamhälle? I ett pågående forskningsprojekt kommer dessa frågor att studeras på empirisk väg. Här redovisas en explorativ studie baserad på grundad teori, som visar att flertalet lä- ser med sig själva i fokus. Exempel på subjektiva lässtrategier funna är existentiell, interaktiv och kreativ läsning.
3
Lundgren, Eva. "Feministisk teori - grundval för nya vetenskapliga paradigm." Tidskrift för genusvetenskap 8, no. 2-3 (June 23, 2022): 36–52. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v8i2-3.5449.
Full textAbstract:
Paradigmbegreppet har inom kvinnoforskningen främst använts i vetenskapskritiskt syfte. Eva Lundgren vill här klargöra dess ursprungliga innebörder och relevans i förhållande till feministisk vetenskapskritik, och frågar sig i vilken mening vi kan tala om ett feministiskt paradigm.
4
Gemzöe, Lena, Tove Holmqvist, Don Kulick, Britt-Marie Thurén, and Prudence Woodford-Berger. "Sex, genus och makt i antropologiskt perspektiv." Tidskrift för genusvetenskap 10, no. 1 (June 23, 2022): 44–53. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v10i1.5326.
Full textAbstract:
En övergripande teori om genus bör grundas på jämförelser mellan olika samhällens genussystem,, skriver här en grupp antropologer. Studiet av sexualitet och reproduktion bör vara en central del i en sådan teori. Författarna fokuserar också förhållandet mellan genus och makt och försöker visa att olikhet inte alltid leder till ojämlikhet.
5
Buch, Anders. "Learning to Make a Difference. Value Creation in Social Learning Spaces." Tidsskrift for Arbejdsliv 24, no. 1 (May 14, 2022): 85–87. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132597.
Full textAbstract:
Jean Lave og Etienne Wengers sociale læringsteori om legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber har været meget indflydelsesrig i uddannelses- og arbejdslivsforskning. Men nu – 30 år efter at teorien blev introduceret – fremsætter Etienne Wenger-Trayner, sammen med sin hustru Beverly Wenger-Trayner, en ny og mere omfattende social læringsteori. De arbejder som uafhængige læringsteoretikere, undervisere og konsulenter, og har nu udgivet en bog, som er tænkt som den første i en række, der har til formål at opdatere den oprindelige teori om social læring i praksisfællesskaber. Bogen skitserer både den nye teoris grundlag og rummer praktiske overvejelser om, hvordan teorien kan skabe værdi for praktikere. Bogens målgruppe er således både forskere og praktikere. På de første 70 sider i bogen fremsættes den nye teori, mens resten af bogen eksemplificerer og operationaliserer teorien med cases og praktiske refleksioner over, hvordan teorien kan bruges.
6
Thorup Larsen, Lars. "Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen. Sundhedsfremme i teori og praksis - en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Sundhedstremmeafdelingen Ringkjøbing Amt, 2000 (2. oplag udsivet på forlaget Philosophia 2000), 244 s., kr." Politica 33, no. 4 (January 1, 2001): 448. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i4.68496.
Full textAbstract:
Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen. Sundhedsfremme i teori og praksis - en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Sundhedstremmeafdelingen Ringkjøbing Amt, 2000 (2. oplag udsivet på forlaget Philosophia 2000), 244 s., kr. 260,00.
7
Søgaard, Villy. "Efter New Public Management." Samfundsøkonomen 2013, no. 3 (January 1, 2013): 17–23. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2013i3.140851.
Full textAbstract:
På grundlag af anekdotisk empiri og økonomisk teori argumenterer artiklen for nødvendigheden af at reorientere NPM i retning af en langt mere målrettet, omfattende og systematisk satsning på innovation i den offentlige sektor.
8
Walldén, Robert. "Med fokus på ord, uttryck och språklig stil." Pedagogisk forskning i Sverige 24, no. 3-4 (November 18, 2019): 35–61. http://dx.doi.org/10.15626/pfs24.0304.02.
Full textAbstract:
I denna studie utforskas ett litteraturarbete som involverar en lärare och en grupp andraspråksinlärare inom grundläggande vuxenutbildning. Den aktuella kursen är Svenska som andraspråk Delkurs 3. Syftet med studien är att utforska och synliggöra de litteracitetspraktiker som erbjuds under moment som fokuserar på romanens språk. Materialet grundar sig på observationer, ljudinspelningar och insamlat läromaterial. Analysen vilar primärt på Luke och Freebodys litteracitetspraktiker, Langers teori om textrörlighet samt Bernsteins utbildningssociologiska teori. I analysen betraktas litteraturarbetet som samspelande litteracitetspraktiker, där arbetet med romanens språk utgör en särskild textanvändningspraktik. Resultatet visar att läraren i diskussioner kring ord, uttryck och språklig stil för uppmärksamheten till de centrala karaktärernas egenskaper och utveckling genom romanen. Detta medför att textanvändningspraktiken samspelar med en betydelseskapande praktik, där de betydelser som utforskas i interaktionen överskrider betydelsen av de enskilda ord och uttryck som väljs ut och diskuteras. Detta kan tillmätas viktiga stöttande egenskaper i en undervisningsgrupp där majoriteten av eleverna skulle ha svårt att förstå romanen på egen hand. I artikeln diskuteras även hur fokuset på romanens språk öppnar upp för en textanalytisk litteracitetspraktik.
9
Bang, Jytte. "OM NØDVENDIGHEDEN AF SYNTESER I PSYKOLOGIEN." Psyke & Logos 22, no. 2 (December 31, 2001): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i2.8544.
Full textAbstract:
Hvordan bærer man sig ad med at udvikle en økologisk funderet begrebsliggørelse af menneskets tænkning? I artiklen argumenteres der for, at håndteringen af den indre modsætning imellem det kontekstforbundne og det kontekstoverskridende er et centralt omdrejningspunkt. Artiklen diskuterer blandt andet den utilstrækkelige bestemmelse i Leontjews teori om tænkningen og argumenterer for en udvidelse i retning af at inddrage syntesen af det enkelte og det almene på grundlag af Hegel. Undervejs illustreres, på hvilke måder denne syntese kan få betydning for psykologien.
10
Svensson, Lærke Ørsted, Karina Kiær, and Andreas Lindenskov Tamborg. "Planlægning med platforme." Learning Tech, no. 6 (August 19, 2019): 200–227. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i6.110892.
Full textAbstract:
Denne artikel undersøger, hvordan to lærere planlægger og gennemfører undervisning med læringsplatformen. Artiklen er udsprunget af et større forskningsprojekt og behandler interview af to dansklærere, der begge deltog i dette projekt. Disse interviews, der blev foretaget som stimulated recall interviews, udgør artiklens empiriske grundlag. Interviewene analyseres med afsæt i Fullan og Hargreave begreb professionel kapital og teori om samarbejde og fremanalyserer lærernes lærernes perspektiv på planlægning og samarbejde med læringsplatforme. I artiklen diskuterer vi, hvordan og i hvilket omfang læringsplatformene kan bidrage til at understøtte lokale samarbejdspraksisser, herunder intentionen om fælles forberedelse.
11
Hansen, Thomas Illum. "Multimodalitet som didaktisk kategori." Learning Tech, no. 5 (December 20, 2018): 60–85. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565.
Full textAbstract:
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
12
Lenneis, Verena, Jeppe Klarskov Hansen, Jesper Seemann Serritzlew, Jonas Thorøe Olesen, and Ida Friis Thing. "COVID-19 nedlukningens betydning i et CrossFit fællesskab." Forum for Idræt 37, no. 1 (January 7, 2022): 104–31. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v37i1.130156.
Full textAbstract:
CrossFit er en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser i Danmark og kendetegnet ved udøvernes intense workouts samt den høje grad af interaktion mellem deltagerne. Grundet COVID-19 pandemien og de tilhørende restriktioner har det ikke været muligt for CrossFit udøvere at opretholde deres vante træningsrutiner. Med afsæt i Randall Collins’ teori om interaktionsritualer undersøger artiklen, hvordan CrossFit udøvere har oplevet de forandrede træningsmuligheder, som COVID-19 nedlukningen og de efterfølgende restriktioner medførte, samt hvilken indflydelse de nye træningssituationer har haft på CrossFit fællesskabets sammenhængskraft. Artiklen understreger den store betydning, som ansigt-til-ansigt relationer har for idrætsdeltagelse, der ikke kan erstattes af digitale træningsmuligheder.
13
Trillingsgaard, Anegen, and Mette Elmose. "Caseformulering – i en udviklingspsykopatologisk referenceramme." Psyke & Logos 31, no. 2 (December 31, 2010): 18. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i2.8467.
Full textAbstract:
Det bliver stadig mere almindeligt at støtte sig til diagnostiske systemer som DSM-IV eller ICD-10 i udredningen af psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Om end brug af diagnoser er blevet meget udbredt, udgør disse ikke et fyldestgørende grundlag for individuel behandlingsplanlægning i forhold til det enkelte barns vanskeligheder eller familiens behov. Der er behov for en supplerende metode som caseformulering, der kan give klinikeren bedre mulighed for at skabe en meningsfuld forståelse af barnets vanskeligheder samt et mere individualiseret, udviklingsorienteret og kontekstuelt grundlag for beslutninger om behandling. En god udredning munder ud i både en diagnostisk klassifikation og en klinisk caseformulering. I artiklen præsenteres en model for udarbejdelse af caseformulering i en udviklingspsykopatologisk ramme. Caseformulering i denne ramme er en sammenhængende teori om den enkelte case med hypoteser om: hvorfor vanskelighederne er opstået, hvad der opretholder dem, og hvad der forhindrer, at de bliver værre – set i lyset af barnets udviklingshistorie, sårbarhed, risikofaktorer samt beskyttende faktorer. Gennem udarbejdelse af caseformuleringen bringer klinikeren sit fags empiriske viden i anvendelse i forhold til den enkelte case på en systematisk måde. Der argumenteres for caseformulering som et eksempel på evidensbaseret praksis.
14
Karkov Østergård, Ole, Kristine Kahr Nilsson, and Claus Haugaard Jacobsen. "FRA STUDERENDE TIL PSYKOTERAPEUT." Psyke & Logos 42, no. 1 (September 27, 2021): 90–111. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i1.128768.
Full textAbstract:
På trods af at den nyuddannede psykolog ofte står med et stort behandlingsansvar, er psykologistudiet finansieret på den laveste taxametertakst. Artiklen tager udgangspunkt i dannelsesbegrebet og beskriver Universitetsklinikken (UK) på Aalborg Universitet som et case-eksempel på uddannelsen af psykologer gennem deltagelse i et klinisk praksisfællesskab. Artiklen beskriver UK’s teoretiske grundlag, supervisionsmodel og forskningsaktivitet og søger hermed at vise, hvordan læringsmodellen i UK kan bidrage til at klæde nyuddannede psykologer bedre på til arbejdsmarkedet og til at integrere nogle afdikotomierne i psykologien: Når de studerende indgår i et forpligtende klinikfællesskab, bruger de teori i praksis, forsker i egen praksis, reflekterer over praksis og bruger kvalitative såvel som kvantitative metoder. Psykologien er ikke kun videnskabeligt begrundet og funderet, men også et professionsfag,hvor det er afgørende, at den studerende dannes bredt med en psykologfaglig dømmekraft og etik, således at viden, færdigheder og kompetencer, som beskrives i studieordningen, kan bruges til alles bedste. Det kræver, at psykologiuddannelserne skaber miljøer og rammer, hvor en høj psykologfaglighed kan trives, og hvor både teori, forskning, praksis og dannelse vægtes. Det synes svært med den nuværende finansiering.
15
Hansen, Carsten Y. "Talk-showet som fjernsynsunderholdning." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 8 (February 26, 1988): 22. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i8.783.
Full textAbstract:
Mens de traditionelle underholdningsprogrammer er kommet i krise, har talk-show programmer i de senere år opnået en vældig popularitet i dansk fjernsyn. I artiklen analyseres nogle eksempler på de senere års danske talk-shows. Tre succesfulde, og et program der ikke vandt bred genklang blandt seerne. Derigennem fremanalyseres de træk der karak- teriserer den populære underholdning i dag. Sidst i artiklen genindføres den noget oversete teori om den para-sociale interaktion som grundlag for overvejelser over receptionsforholdene omkring talkshows og de kulturpolitiske konsekvenser heraf. "Ja, dengang (i 1950érne) ville jeg ikke have været i tvivl om hvad en times underholdning var, hvilke ingredienser, der skulle i gryden. I dag har billedet ændret sig, og det skyldes mange ting" (Otto Leisner i Bruun Andersen 1981a, s.20).
16
Fälling Andersen, Lisa. "Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design i den danske folkeskole." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 29, no. 2 (September 7, 2022): 29–44. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4696.
Full textAbstract:
Denne artikel er et bidrag til de nordiske landes samarbejde om at udvikle og udvide forskningsfeltet inden for slöjdfeltet. Artiklen fremlægger et tværvidenskabeligt perspektiv på, hvordan fag og fagdidaktik teoretisk, metodisk og empirisk kan undersøges og analyseres. Med udgangspunkt i Ph.d.-afhandlingen, ”Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design” (Andersen 2020a), præsenterer artiklen hvordan en kobling af kulturteori, didaktisk teori og materiel kulturteori kan anvendes i undersøgelser af forandringsprocesser i det praktiske fagområde. Fra sløjd og håndarbejde indførelse i den danske skole omkring 1900 og frem til implementeringen af faget håndværk og design som obligatorisk fag i folkeskolen i 2016. Indledningsvist beskrives artiklens bidrag til slöjdfeltets forskning, hvorefter en redegørelse af dele af det teoretisk grundlag fra afhandlingen følger, herunder bl.a. det materielle udgangspunkt, det 4-dimensionelle kulturbegreb, interpellationsbegrebet og didaktisk teori. Herefter fremlægges udvalgte dele af analysen, i en historisk progression, som gennem den kulturanalytiske tilgang viser, hvordan fagområdets forandringsprocesser og fagenes didaktik og praksis står i relation til samfundet og stat og er betinges af mål og midler, strukturelle omstændigheder og historiske traditioner. I artiklen lægges der vægt på tiden omkring etableringen af håndværk og designfaget.
17
Bondebjerg, Ib. "Hovedstrømninger i dansk film- og medieforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 16, no. 31 (September 4, 2000): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1161.
Full textAbstract:
Medieforskningen er i dansk sammenhæng endnu ung som institutionali- seret videnskab. Ikke desto mindre kan fagets videnskabsteoretiske grundlag periodiseres ved hjælp af en række markante bølger. Semiolo- gien og tysk inspireret kulturkritik og offentlighedsteori i 1970'erne, en re- ceptionsanalytisk modstrømning 1980'erne, samt nyere sociologisk teori og kognitionsforskning i 1990'erne. På baggrund af disse hovedstrøm- ninger skitserer Ib Bondebjerg kontroverserne og den teoretiske udvikling i dansk medievidenskab. Fremstillingen af disse brydninger hviler dog på denne pointe: at der bag de markante forskelle ligger en udbredt konsen- sus, som udgør selve sammenhængen i dansk medieforskning. Fælles for de forskellige teoretiske perspektiver er nemlig, at de på hver deres måde sætter institution/samfund, tekst/æstetik og modtager i forhold til hinanden. Det er imidlertid betoningen af tyngdepunktet i denne relation, der er forskellig.
18
Buch, Anders, and Vibeke Andersen. "Begejstring og belastning i videnarbejdet." Psyke & Logos 30, no. 2 (December 31, 2009): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v30i2.8758.
Full textAbstract:
Artiklen argumenterer for, at stress i videnarbejde med fordel kan genbeskrives og forstås i et spændingsfelt mellem begejstring og belastning, da det ofte er de samme forhold i arbejdet, som både begejstrer og belaster. Med støtte i neo-institutionel teori vises, hvordan videnarbejderne navigerer i dette spændingsfelt ved at mobilisere forskellige forståelsesrammer. Herved søger de ikke kun at reducere videnarbejdets kompleksitet og mangetydighed, men også at sætte en ramme for det løbende identitetsarbejde, som de hele tiden pålægges og pålægger sig selv. Artiklen konkluderer, at der på dette grundlag er brug for en ny stressforståelse, som anvender et andet vokabular, og som betoner det relationelle frem for det individuelle. Og når det kommer til ’løsninger’, kræver det kollektiv refleksion at få tydeliggjort videnarbejdernes forskellige fagligheder, forventninger og ønsker.
19
Holen, Mari, and Sine Lehn-Christiansen. "Drømmen om sammenhæng." Tidsskrift for Professionsstudier 13, no. 25 (September 8, 2017): 25–35. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i25.96969.
Full textAbstract:
Formålet med denne artikel er at undersøge de aktuelle bestræbelser på at skabe sammenhæng i de sundhedsfaglige professionsuddannelser generelt og specifikt i sygeplejerskeuddannelsen. Vi ser på, hvordan sammenhæng italesættes i politiske dokumenter, der dannede grundlag for 2016-revisionen af de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser. Artiklen identificerer fire forskellige problematiseringer af sammenhæng: 1) sammenhæng mellem professioner og sektorer, 2) sammenhængende patientforløb, 3) sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked og endelig 4) sammenhæng mellem teori og praktik. Artiklen viser, at sammenhæng mellem teori og praksis italesættes som den dominerende udfordring og problemet, som reelt skygger for andre væsentlige problemer i den kliniske uddannelse.The purpose of this article is to investigate current efforts to create coherence in health care professional education in general and specific in nursing education. We look at how coherence appears in political documents that formed the basis for the 2016 review of health care professional bachelor programs. The article identifies four different problematizations of coherence; 1) Connection between professions and sectors 2) Continuity of care 3) Connection between education and labor and finally 4) Correlation between theory and practice. The article shows that correlation between theory and practice is described as the dominant challenge that overshadows other important problems in clinical education.
20
Uddling, Jenny, and Kristina Danielsson. "Elever i ett språkligt heterogent klassrum rör sig mot naturvetenskapliga beskrivningar av ljud." HumaNetten, no. 48 (June 9, 2022): 113–37. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20224806.
Full textAbstract:
Den här studien belyser hur ett ämnesinnehåll bearbetas i ett naturvetenskapligt klassrum där flera elever undervisas på sitt andraspråk. Närmare bestämt undersöks om och i så fall hur eleverna i ett språkligt heterogent fysikklassrum i årskurs åtta, i samtal mellan lärare och elever samt mellan elever, ges stöd i att utveckla en allt mer naturvetenskaplig beskrivning av ljud.
De data som ligger till grund för studien består av video- och ljudinspelningar, digitala foton och insamlade texter från fyra fysiklektioner. Analysen grundas i socialsemiotisk teori (Halliday 1978), med verktyg från systemisk-funktionell grammatik (SFG) i syfte att identifiera tecken på lärande i elevernas uttryck.
Resultatet visar att läraren iscensatte aktiviteter som bidrog till elevernas möjligheter att utveckla kunskaper om ämnesinnehållet och att uttrycka sig om ljud på ett alltmer ämnesadekvat vis. Emellertid gav några av de språkliga resurser som läraren erbjöd inte det stöd som kanske var avsett. Studien har implikationer för hur lärande i språkligt heterogena natur-vetenskapliga klassrum kan främjas, där en central aspekt är att lärare på ett medvetetet sätt själva använder språket och att de resonerar med eleverna om hur detta bidrar till att uttrycka ämnesinnehållet.
21
Berliner, Peter, and Jeppe Høj Christensen. "Fredsopbygning som social og materiel læring." Psyke & Logos 34, no. 1 (June 1, 2013): 19. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v34i1.8853.
Full textAbstract:
I denne artikel beskriver vi den lokale befolknings skabelse af et fredsområde (Space for Peace) midt i borgerkrigen på øen Mindanao i Filippinerne. Fredsopbygning er en social læringsproces, der omfatter en transformation og restoration af det social-økologiske system, der rummer såvel det spirituelle, det diskursive, det sociale og fordelingen af materielle ressourcer. Det sociale aspekt er dermed blot ét element i denne proces – og der argumenteres derfor for, at denne læringsproces omfatter langt mere end blot det sociale. Fredsopbygningen er en kontinuerlig læreproces, som forener folk i fælles respekt for mangfoldighed. Det fælles grundlag for denne respekt findes i den fælleshed, som de tre grupper, der lever sammen i Mindanao, lumads, muslimer og katolikker, har fundet igennem lighederne i deres religioners værdier. Religionen forener på denne måde – men giver derved samtidig rum for respekten for diversiteten. Efter analysen sammenlignes fredsprocessen med Magis’ teori om social resiliens og Ungars teori om den socialøkologiske indlejring af den individuelle resiliens. Det konkluderes, at fredsopbygning i Space for Peace er bygget op omkring en helheds- eller systemforståelse, der omfatter diskursive, sociale og materielle komponenter; en stærk religiøs tro, som forener folk i stedet for at adskille dem i gensidigt fjendtlige grupper, og en socialt praktiseret respekt for mangfoldighed. Disse tre aspekter kan bidrage til yderligere udvikling af vores forståelse af social og individuel modstandskraft, ved at bygge videre på Magis’ og Ungars teorier.
22
Krøjer, Jo, Niels Christian Mossfeldt Nickelsen, and Katia Dupret Søndergaard. "Teknologier i arbejdslivet og teorier herom." Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 3 (September 1, 2012): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i3.108911.
Full textAbstract:
F orskningen i arbejdsliv og organisationer har siden Taylor og Ford været optaget af, hvordan man anvender teknologi, og hvorledes teknologier influerer på menneskers arbejdsliv, organisering og effektivitet. Teknologi er således et centralt element for arbejdslivsforskningen. Det er derfor oplagt for Tidsskrift for Arbejdsliv at stille skarpt på, hvorledes teknologi kan forstås og udforskes, og her står nyere teoridannelser som STS (Science- and Technology Studies) og ANT (Aktør-Netværk Teori) centralt. Dette temanummer af tidsskriftet har derfor disse teorier og deres anvendelse i studier af arbejdsliv som tema. I den såkaldte STS-tradition har man igennem 30-40 år på sociologisk, antropologisk og socialpsykologisk grundlag forsøgt at begrebsliggøre samspillet mellem teknologi, videnskab og samfund. STS udgør ikke et klart teoretisk perspektiv, men nærmere en række metodisk orienterede tilgange, som på forskellig vis og med forskellig vægtning lader sig inspirere af relationel filosofi (fx James 1909/1996 og Bergson 1946). På den
23
Ejsing-Duun, Stine, Laura Bøgelund Gravesen, Andreas Harboe Salskov Ager, and Lone Dirckinck-Holmfeld. "Åbn undervisningens ‘black boxes’." Learning Tech, no. 11 (August 16, 2022): 172–98. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v7i11.129345.
Full textAbstract:
Covid-19 krævede i 2020 og 2021 en omstilling til online undervisning på universiteterne. Denne artikel udforsker, hvordan en gruppe studerende og undervisere på kurset IKT, interaktion og organisation på Informationsvidenskab, Aalborg Universitet i København har brugt oplevelserne fra den digitale omstilling, som grundlag for at gentænke undervisning og de etablerede didaktiske designs gennem og med anvendelse af teknologi. De studerende fik til udfordring at videreudvikle brugen af Moodle som en læringsplatform til støtte for undervisning og læring online og on-site i kontekst af problem-baseret læring (PBL). Igennem arbejdet åbnedes især to ‘Black boxes’ - dvs. processer, der er gensidigt usynlige, når undervisningen afvikles som sædvanligt. Disse black boxes omfattede henholdsvis de studerendes forberedelse og undervisernes tilrettelæggelse af undervisning. Artiklens bidrag er netop fortsat at åbne disse black boxes gennem brug af teori, interviews og designudvikling samt at blotlægge de aktører og strukturer, som ellers ikke ekspliciteres i undervisningen.
24
Andersen, Dorte Jagetic, and Ingo Winkler. "Grænsearbejde blandt grænsependlere." Økonomi & Politik 93, no. 2 (June 17, 2020): 56–68. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i2.120951.
Full textAbstract:
Inspireret af Chris Rumfords teori om grænsearbejde fokuserer artiklen på måden, hvorpå den dansk-tyske grænse praktiseres og derigennem udleves af grænsependlere, der bor og arbejder på forskellige sider af den. I vores etnografiske studier har det vist sig, at måden, grænsependlere praktiserer og lever med grænser i deres hverdag på, udtrykker en mangfoldighed af grænser, der er i konstant dialog i pendlernes hverdagsliv. Særligt betydningen af mobilitet og det at være mobil, og af bevægelse mere generelt, er et væsentligt fundament for at udleve grænsen, men også nationale forskelle og identitetsdannelse og ikke mindst sproglig praksis danner grundlag for særlige måder at udleve grænser på. Det er vores indtryk at grænser og deres konsekvenser først forstås i lyset af den praksis, i hvilken de virkeliggøres, og at denne praksis aldrig er entydigt geopolitisk determineret, men nærmere åbner op for en konstant forhandling af, hvad grænser er.
25
Glavind Bo, Inger. "Det sociale bånd og følelser i menneskers interaktion Thomas Scheffs socialpsykologiske perspektiv på stolthed og skam." Psyke & Logos 33, no. 1 (July 31, 2012): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i1.8771.
Full textAbstract:
I artiklen vil jeg redegøre for og diskutere socialpsykologen Thomas Scheffs teori om det sociale bånd, stolthed og skam, hvor fokus vil være på skamfølelsen, for herved at udfolde konsekvenserne af et sådant fokus i forståelsen af den sociale interaktion. Thomas Scheff udnævner skammen til at være den hyppigst forekommende og mest centrale følelse, idet den skabes i interaktionen via den kontinuerlige selvovervågning og -vurdering på grundlag af andres værdsættelse eller miskreditering (Scheff, 1990, 79; pp. 169-171). Det er blandt andet denne argumentation, jeg vil udfolde i artiklen ved at tage fat i specielt tre af Scheffs væsentligste inspirationskilder: 1) Goffman og dennes særlige blik for følelsesdynamikker i interaktionen – specielt forlegenhed/pinlighed, 2) C. H. Colleys teori om det sociale spejlselv og de selvmonitorerende processer, der leder til følelser af henholdsvis stolthed eller skam og 3) den psykoanalytiske forsker Helen Lewis’ begreb: følelsesfælder samt hendes sondring mellem den åbne, udifferentierede skam og omledt skam. Begge typer skamfølelse er uerkendte og skjulte. I artiklen vil jeg på baggrund af Scheffs og Suzanne Retzingers fælles og individuelle arbejder desuden skitsere, hvordan disse sociale følelser influerer på menneskers sociale liv, og hvordan studiet heraf kan give en dybere indsigt i dysfunktionel kommunikation og interpersonelle konflikter. Scheffs teori om det sociale bånd, stolthed og skam rummer også en kobling mellem mikro- og makroniveau. Internationale konflikter tolker Scheff i lyset af det mønster, han karakteriserer som en skam-vredespiral. Han trækker således en parallel mellem konflikteskalering på det mellemmenneskelige niveau i familier og internationale konflikter på et makroniveau. Afslutningsvis vil jeg inddrage et eksempel på en sådan parallel via Scheffs analyser af Hitlers magtovertagelse i Tyskland og 2. verdenskrigs udbrud. Herved tydeliggøres, hvordan perspektivet kan bidrage med væsentlig indsigt i problemstillinger på makroniveau.
26
Borchmann, Simon. "En funktionel semantik funderet på økologisk psykologi." NyS, Nydanske Sprogstudier 1, no. 50 (July 4, 2016): 183. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i50.23802.
Full textAbstract:
Artiklens udgangspunkt er at de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af meddelelser hverken er retvisende eller informative når de anvendes på meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter. Problemet lokaliseres til de etablerede beskrivelsers semantiske og pragmatiske grundlag. For at løse problemet foreslås en semantik der er funderet på den økologiske psykologis teori om handlemuligheder (affordances). Den pragmatiske grundantagelse i den alternative semantik er at meddelelser bruges til at dele værdier forstået som informationer om handlemuligheder. To basale semantiske strukturer postuleres. Den første er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en identifikation af den måde at skelne på der skal anvendes i forståelsen af den angivne værdi, fx vindretning. Den anden er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en angivelse af betingelsen for værdien, fx i aften. Påstanden er at disse to strukturer regulerer udformningen af meddelelser. Denne alternative semantik muliggør en retvisende karakteristik og informativ analyse af meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter.
27
Pedersen, Lena Kramer. "Fra faglig undren til problemstilling i et Bachelor projekt." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 30, no. 2 (September 22, 2023): 18–33. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4878.
Full textAbstract:
Denne artikel er et eksempel på, hvordan en tekstil faglig undren fra en helt almindelig hverdag som underviser på VIA University College, blev kimen til et udviklingsprojekt med strikket møbelstof som produktramme. Gennem en redegørelse af og refleksion over egen forskning argumenterer jeg for, hvor i processerne det er muligt at implementere forskningsbaseret undervisning. Samtidig tjener artiklen for studerende, som et eksempel der viser, hvordan et forskningsprojekt kan handle om hvordan en undren inden for et konkret fagområde, kan danne grundlag for udvikling af ny viden. I artiklen undersøger og diskuterer jeg gennem teori der centrerer sig om læreprocesser med særligt fokus på læring når det sker gennem kroppen, og ved hjælp af en case, hvor en studerende på baggrund af min forskning arbejdede med et lignende tekstilt udviklingsprojekt i sit Bachelor projekt. Casen understøtter, at når underviserens forskningsbidrag integreres, enten direkte i undervisningen eller som svagt rammesat undervisning gennem værkstedsarbejde, så vil de studerende opnå viden om og praktisk erfaring med praksisnære problemstillinger og processer. Der argumenteres i artiklens sidste del med afsæt i teori og case, for hvordan praktiske færdigheder udført med kroppen kan tilegnes og derigennem føre til læring. Læring der udvikler og kompetenceløfter såvel mig som underviser, som de studerende. Kompetencer der gør studerende i stand til, at anvende metoder og fagtermer og derigennem styrker deres evne til at kommunikere med og i praksis. Keywords: Vidensflow, Eksemplarisk undervisningsmateriale, Læring, Forskningsbaseret undervisning
28
Møhl, Bo. "ATTACHMENT – EN INTRODUKTION." Psyke & Logos 24, no. 2 (December 31, 2003): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v24i2.8637.
Full textAbstract:
I de sidste 10-15 år har attachment- eller tilknytningsteori spillet en stor rolle i såvel udviklingspsykologisk forskning som i forståelse af psykopatologi hos voksne. Teorien beskriver den proces, der resulterer i barnets livsnødvendige binding til moderen, og hvordan denne tilknytning resulterer i nogle indre mentale strukturer – »internal workingmodels« – der ligesom byggesten i et fundament får betydning for dannelsen af barnets personlighed og senere interaktion med omgivelserne: »the way in which an individual’s attachment behaviour becomes organised within his personality turns the pattern of affectional bonds he makes during his life« (Bowlby 1980, p.41). De to vigtigste personer bag attachmentteorien er den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby (1907-1990) og hans senere medarbejder, den canadiske børnepsykolog Mary Ainsworth (f. 1913), der på empirisk grundlag har videreudviklet hans teori. John Bowlby er uddannet psykoanalytiker (1937) og har gået i analyse hos kleinianeren Joan Rivière. Han kom imidlertid i modsætning til Britiske psykoanalytiske Selskab, bl.a. fordi Bowlby forkastede driftsteorien til fordel for en teori om instinkternes betydning for artens overlevelse. Inspireret af etologer som Konrad Lorenz opfatter han tilknytning som en instinktivt betinget adfærd. Uenigheden drejede sig endvidere om nogle videnskabsteoretiske forhold: Bowlby ville erstatte psykoanalysens retrospektive tilgang med en prospektiv tilgang til mulige patogene mekanismer, han gik ind for observationer af spæd- og småbørn for at forstå deres psykiske udvikling, og han mente endvidere, at man kunne inddrage etologiske data – observationer af dyreadfærd – for at forstå det menneskelige. Han var selvsagt specielt optaget af børns tab af en moderfigur inden for de første leveår.
29
Mikkelsen, Eva Gemzøe. "Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner." Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no. 2 (August 7, 2020): 26–43. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121519.
Full textAbstract:
Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention.
30
Habermas, Jürgen. "Forord til nyudgivelsen af "Strukturwandel der Öffentlichkeit"." MedieKultur: Journal of media and communication research 10, no. 22 (September 2, 1994): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v10i22.1015.
Full textAbstract:
Dansk medieforsknings historiske gæld til Jürgen Habermas's "Struk- turwandel der Öffentlichkeit" fra 1962 kan næppe overvurderes. Den norkse oversættelse "Borgerlig Offentlighet" fra 1971 blev fast pensum for flere generationer af mediestuderende, og trods en ofte dybdebo- rende kritik af bogen blev offentlighedsteorien dén sociologiske forståel- sesramme, som den kritiske medieforskning og -politik til stadighed tog udgangspunkt i. Ved nyudgivelsen af bogen i 1990 skrev Habermas et nyt forord, som vi her bringer den anden halvdel af. Habermas tegner her et kritisk billede af bogens forudsætninger: Adornos kritiske teori, datidens medieforskning og Habermas' begrænsede kendskab til de nye massemedier. Han trækker endvidere en række forbindelseslinier mellem offentlighedsteorien og hans senere større arbejder, især "The- orie des kommunikativen Handelns" fra 1981, og giver et diskurs-teo- retisk normativt grundlag for udøvelse af offentlighed. Under indtryk af medieforskningens senere udvikling og de samfundsmæssige forand- ringer i 1970'erne og 1980'erne, specielt det civile samfunds øgede betydning for udviklingen i både Vest- og Østeuropa, revurderer han holdbarheden af sin gamle tese om en overordnet historisk overgang fra et kulturræsonnerende til et kulturkonsumerende publikum. Over- sættelse ved John Mortensen.
31
Juvik, Amanda Krog, and Anders Blok. "Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn." Dansk Sociologi 32, no. 1 (October 17, 2022): 35–59. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i1.6719.
Full textAbstract:
Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.
32
Karpatschof, Benny. "ET STUDIE I SORT – En anmeldelse af Eric Danielsen: Den ukendte Freud, Dansk psykologisk Forlag, 2000 (255 sider, pris 280 kr.)." Psyke & Logos 22, no. 2 (December 31, 2001): 6. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i2.8557.
Full textAbstract:
Eric Danielsen har som den flittige, indsigtsfulde og velskrivende skribent han er, i de senere år specialiseret sig i en genre, man kunne kalde psykologiens biografi. For fem år siden kom den fremragende Vygotsky-monografi, og nu er turen kommet til en Freud-biografi, der til gengæld er en hel del mere problematisk, selv om den nye bog også er overordentlig velskrevet og øjensynlig baseret på en grundig læsning af mangfoldige kilder. Bogen former sig som et veritabelt anklageskrift, hvor konklusionen er klar, men hvor proceduren er noget uklar, og hvor det specielt er ret uigennemskueligt, hvordan domfældelsens rent praktisk skal finde sted (in effigie?). Jeg er faktisk enig med forfatteren i de fleste punkter af hans indædte kritik af Freud. Men jeg er til gengæld aldeles uenig i forfatterens konklusion, som er at psykoanalysen kan affærdiges som en pseudovidenskab. Måske ligger min uenighed med Eric Danielsen i virkeligheden på et videnskabsteoretisk plan. En teori, ja en teoretisk retning som her psykoanalysen kan nemlig, efter min opfattelse, godt være særdeles kritisabel, ikke blot i eftertidens evaluering, men allerede i den samtidige diskussion, og så kan den alligevel være et afgørende bidrag til udviklingen inden for den videnskab den tilhører. Derfor skal man, i alt fald inden for humanvidenskaben, nok være lidt varsom med at fordømme en videnskabelig indsats efter alt for scientistiske kriterier.
33
Larsen, Øjvind. "Kamp om Anerkendelse versus Kommunikativ Handlen – En komparativ analyse af Praksisbegrebet i Honneths og Habermas’ politiske filosofi og politiske sociologi." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 53–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6345.
Full textAbstract:
Aristoteles grundlægger et praksisbegreb, som bliver et af de fundamentale begreber i den politiske filosofi og den politiske sociologi. Hegel giver dette praksisbegreb en ny skikkelse med sit begreb om praksis som sædelighed. Habermas og Honneth tager begge udgangspunkt i den unge Hegels skrifter, når de skal forsøge at formulere det væsentlige i Hegels praksisfilosofi i et nyt begreb, som kan være aktuelt for vor tids politiske filosofi og politiske sociologi. Habermas sætter i en smart hermeneutisk manøvre sproget ind som erstatning for Hegels åndsbegreb. Med dette nye grundlag lykkes det Habermas at formulere en praktisk filosofi, i hvilken både praksis og sædelighed sammenfattes i den kommunikative handlen. Habermas’ politiske filosofi fører direkte over i den politiske sociologi, hvor den kan indgå i en empirisk orienteret politisk-sociologisk udforskning af det moderne samfunds institutioner. Honneth er kritisk over for Habermas’ sprogliggørelse af den politiske-sociologi. Honneth ønsker at holde fast i den klassiske kritiske teoris substantielle perspektiv. Honneth lægger vægt på den unge Hegels begreb om kamp om anerkendelse, som han sætter ind i et moderne demokratisk perspektiv. Honneths politiske sociologi har vist sig empirisk relevant i udforskningen af konfliktforhold og krænkelser i samfundets institutioner.
34
Setterberg, Ulla Johanna. "At blive et helt menneske med en hjerneskade." Psyke & Logos 42, no. 2 (February 10, 2022): 170–87. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i2.131120.
Full textAbstract:
En casebaseret artikel om Guided Imagery and Music (GIM) som psykoterapeutisk metode til mennesker med erhvervet hjerneskade i et højt specialiseret rehabiliteringstilbud. Med afsæt i en biopsykosocial model og i åndelig omsorg vil artiklen beskrive den musikterapeutiske metode Guided Imagery and Music samt give et bud på en tilpasning af GIM til mennesker med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsforløb på et regionalt døgnrehabiliteringstilbud. Artiklen vil have fokus på betydninger af ”de personlige faktorer”, som de er beskrevet i International Classification of Functioning (ICF), for den enkeltes gennemlevelse af krisereaktioner og livsforandringer i rehabiliteringsforløbet. Musikken i GIM kan stimulere indre billeddannelse og kropslige sansninger. Billeder, metaforer og kropslige sansninger hjælper med at bevidstgøre og sætte ord på processer, der ellers kan være svære at gøre eksplicitte og svære at tilgå. Artiklen præsenterer to caseeksempler. Der formuleres et teoretisk grundlag og gives en præsentation af metoden GIM. Dernæst vil der gives teoretiske bud på forståelser af belastninger i nervesystemet, som en hjerneskade og de psykologiske følger kan aktivere i samspil med de personlige faktorer. En model for udvælgelse af musik til matchning af graden af belastning i nervesystemet og til understøttelse af den psykoterapeutiske proces præsenteres. Teori og cases diskuteres ud fra begrebet åndelig omsorg, både i relation til en helhedsorienteret tilgang til det enkelte menneske i et rehabiliteringsforløb samt i relation til det enkelte menneskes potentiale for personlig vækst i en rehabiliteringsproces. På baggrund af de to caseeksempler antydes det, at en modificering af GIM kan facilitere personlig vækst i forhold knyttet til de personlige faktorer. I forbindelse med GIM-behandlingen udtrykker klienterne en øget forståelse af egne reaktioner i en livshistorisk sammenhæng samt oplevelse af mening, forbundethed og en følelse af en sammenhængende identitet. GIM er ikke velegnet til alle typer af hjerneskader og forudsætter en individuel vurdering. Det vil være relevant at gå mere i dybden med denne modificerede udgaves virkemidler, og der er behov for yderlige systematisk undersøgelse af eventuel effekt.
35
Buss, Anna. "”Lärarstuderande kommer in med nytt” – om samarbete mellan småbarnspedagogik och universitet." Nordisk barnehageforskning 20, no. 4 (December 12, 2023): 170–86. http://dx.doi.org/10.23865/nbf.v20.406.
Full textAbstract:
Syftet med denna artikel är att öka förståelsen kring samarbete mellan småbarnspedagogiken (eng.: early childhood education and care) och till exempel kommunen och universitetet i ett tredje rum. Frågeställningen utgår från hur ledare inom småbarnspedagogik beskriver samarbetet kring lärarstuderandes praktik vid universitetet. I fokus är lärarstuderandes praktik som avläggs genom olika modeller av samarbete vid daghem. Ett induktivt förhållningssätt genomsyrar studien. Studiens data består av 21 semistrukturerade intervjuer med ledare inom småbarnspedagogik. Intervjuerna har analyserats med hjälp av tematisk analys och fenomenet har sedan kopplats ihop med teorin om det tredje rummet (eng.: third space). Teorin lyfter fram att ny kunskap uppstår då lärarstuderande välkomnas in i verksamheten under sin praktik. Resultatet visar på två huvudteman: samarbete med universitet samt lärarstuderandes ingång i verksamheten. Ledarna vill ansluta sina daghem till universitetets nätverk för praktik och ser samarbete som metoder och stärka enheterna rent pedagogiskt. Ett genuint samarbete i det tredje rummet kräver att alla möts på lika grunder. I detta samarbete har universitetet en central roll genom att skapa mötesplatser för att synliggöra och förstärka samarbetet. ENGLISH ABSTRACT “ Teacher students come in with something new” – about collaboration between early childhood education and the university The purpose of this article is to increase understanding regarding cooperation between early childhood education and care (ECEC) and the university within the third space. The question is based on how leaders in ECEC describe the collaboration regarding student teacher practicum with the university. The focus is on student teachers’ practicum, which is completed through different models of collaboration at ECEC centres. The study’s data consists of 21 semi-structured interviews with leaders in ECEC. The interviews have been analysed through thematic analysis and the phenomenon has then related to the theory of the third space. The theory highlights that new knowledge arises when student teachers are welcomed into the ECEC centres during their practicum. The results show two main themes: cooperation with universities and student teachers’ entry into ECEC centres. The leaders want to connect their ECEC centres to the university’s network for practicum and see collaboration as valuable for an exchange of knowledge. Through student teachers, opportunities are offered to bring in new pedagogical methods and strengthen the units pedagogically. In a collaboration within the third space, universities have a central role to create meeting places.
36
Carlsen, Kari, Marléne Johansson, and Marie Koch. "Förord." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 29, no. 2 (September 7, 2022): i—iii. http://dx.doi.org/10.7577/technea.5021.
Full textAbstract:
Techneseriens första nummer publicerades 1995 (se under fliken ”Arkiv” på Techneseriens ingångssida). Rapporterna publicerades i tryckt pappersformat fram till år 2011 då temanumret Vetenskapliga perspektiv och metoder inom slöjdfältet blev det första numret som publicerades digitalt (Volym 18, Nr 1, 2011). I temanumret användes begreppet ”slöjdfältet” – i linje med Techneseriens ämnesfokus – som ett parablybegrepp för att innefatta olika nordiska benämningar för området. Vid det första temanumret om vetenskapliga perspektiv och metoder var Marléne Johansson, Sverige, och Mia Porko Hudd, Finland, temaredaktörer. Temanumrets syfte var då – som ett komplement till allmänna forskningsmetodböcker – att publicera artiklar med ett mer uttalat fokus på hur perspektiv och metoder har använts inom det nordiska slöjdfältet. I detta nya temanummer, Vetenskapliga perspektiv och metoder inom slöjdfältet, II, är avsikten densamma, det vill säga att med artiklarnas exempel lyfta fram hur olika perspektiv och metoder har använts och dokumenterats inom slöjdrelaterad forskning. Redaktörer för temanumret denna gång är Kari Carlsen, Norge, Marléne Johansson, Sverige, och Marie Koch, Danmark. Likt vid det första temanumret finns det även idag ett stort antal ”allmänna” metodböcker att tillgå. Vetenskapliga artiklar brukar, mer eller mindre, innehålla något om de vetenskapliga grunder och använda metoder som har använts i artikelns forskning, men det som temanumret vill fokusera är att lyfta fram hur perspektiv och metoder har nyttjats och utvecklats i relation till slöjdområdet. Inför planeringen av temanumret var det tänkt att det nya temanumret skulle publiceras tio år efter det första, men på grund av Coronapandemin, med dess olika konsekvenser och tunga merarbeten, blir nu temanumret istället publicerat under 2022. Temanumret består av sju artiklar som med intressanta exempel speglar hur perspektiv och metoder har medverkat för att generera intressant slöjdrelaterad forskning: I den första artikeln, Hjemmeverkstedet og endrede vilkår for kunnskapsutvikling i kunst- og håndverksfaget, beskriver Karen Brænne och Ketil Sømoe, Norge, hur undervisnings- och lärandesituationer i lärarutbildningen förändrades under Coronaepidemien med studenters arbete i hemmaverkstäder. Undersökningen genomfördes digitalt med fokusgruppsintervjuer med respektive lärare och studenter via Zoom. Datamaterialet är bland annat analyserat med utgångspunkt i Basil Bernsteins begrepp rekontextualisering, kompetensmodeller (competence models) och prestationsmodeller (performance models), och visar hur fysiska villkor ändrade ämnets innehåll. Artikeln åskådliggör intressanta resultat om hur fysiska möjligheter och begränsningar får stor betydelse för kunskapsutveckling, handledning och värdering i kunst- og håndverksfaget. I temanumrets andra artikel, Approaching the concept of research in the 5-year teacher education programme in design, art, and crafts. An analysis of the Norwegian national curriculum regulations, skriver Laila Belinda Fauske, Norge, om vad som karaktäriserar begreppet forskning i den nya läroplanen. Utgångspunkten för analysen är en teoretisk genomgång av olika forskningsperspektiv i det transdisciplinära mastersprogrammet i Forming/Design, kunst og håndverk som etablerades i Norge under 1976. Med hjälp av summativ innehållsanalys diskuteras forskningsbegreppet i de norska nationella läroplansbestämmelserna för det nya programmet, och hur forskningsbegreppet stämmer överens med det tidigare mastersprogrammet från 1976. Fauske visar hur det tidigare mastersprogrammet var före sin tid med att inkludera kreativt arbete i kunskapsproduktionen genom skapande processer, och därmed implementera ett mer praktiskt synsätt till forskningen. Temanumrets tredje artikel, Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design i den danske folkeskole og læreruddannelse, av Lisa Fälling Andersen, Danmark, redogör för hur olika tvärvetenskapliga metoder och ämnesdidaktiska analyser har använts för att kunna visa hur olika förändringsprocesser medverkade när de två skolämnena sløjd och håndarbejde blev till det danska skolämnet håndværk og design. Med utgångspunkter i författarens doktorsavhandling presenterar artikeln hur användningen av kulturteori, didaktisk teori och materiell kulturteori kan användas för att undersöka förändringsprocesser i ämnesområdet. I artikeln beskrivs hur författarens fältarbete över tid gjorde det möjligt att följa och analysera processerna i övergången när två skolämnen skulle bli till ett skolämne. Resultaten från fältarbetet synliggjorde hur det nya skolämnet formades av lärare och elever i skolans och lärarutbildningens verksamheter, men också hur ämnesområdet blev format av tidigare ämnesuppdelningar, samhällets behov, politiska beslut och internationella tendenser. Artikel fyra, Fagdidaktisk modell; – bidrag til «den gode oppgaven»? av Anne Guro Schmidt Antun, Norge, lyfter hur arbetsuppgifter i kunst og håndverk är av praktisk och estetisk karaktär och relaterade till arbetet i verkstaden. Oftast används inga läroböcker i undervisningen vilket innebär att läraren använder mycket tid för didaktiska förberedelser och genomförande. Författaren diskuterar olika ämnesdidaktiska modeller och vad som kan innefattas i en ”god oppgave”. I artikeln skrivs en ämnesdidaktisk modell fram med idéer för läraren inför planering och genomförande av undervisning med arbetsuppgiften som grund för lärande. ”Tegneblyanten” presenteras som en ämnesdidaktisk modell för den praktiska och estetiska arbetsuppgiften. I modellens kategorier har kategorien ”verdigrunn” en central plats då den alltid ska ingå som en del i undervisnings- och bildningsprocessen och öppna upp för reflektion. Randi Veiteberg Kvellestad och Gunhild Vatn, Norge, skriver i den femte artikeln, The three-headed teacher in Design, Art and Craft education, om lärarstudenters övningar inom lera och broderi och hur användning av samarbetsmetoder bidrog till deras lärande. Ändrade ramar för utbildning av ämneslärare i Design, kunst og håndverk kräver mer effektiva lärandemiljöer, och författarna beskriver hur studenternas lärprocesser styrs av undervisarens tre olika roller, konstnären, läraren och forskaren med a/r/tografi som metodologisk ingång. Utifrån studenternas enkätsvar diskuteras fyra olika aspekter om undervisningsupplägget: strama ramar för uppgifter, bestämda samarbetsmetoder, lärarens handledning och fördelar och nackdelar med samarbete i estetiskt skapande processer. Författarnas konklusion är att om studenterna involveras direkt i praktiknära utbildningsforskning blir det till hjälp för att mer effektivt reflektera över läranderesultatens värde inför kommande läraryrke. I den sjätte artikeln, Praktiknära slöjdforskning, beskriver Marléne Johanson, Sverige, likheter och skillnader i utgångspunkter, metoder, insamling, analysförfarande, dokumentationsformer och användning av resultat vid praktiknära slöjdforskning. Utifrån exempel diskuteras om forskningen handlar om slöjdrelaterad verksamhet, slöjdlärarutbildning eller skolslöjd, och om forskningen handlar om eller är genomförd i en verksamhet. Den praktiknära forskningen om slöjdämnet och den praktiknära forskning i skolans slöjdundervisning har ett större utrymme i artikeln, likaså behandlas videometod, analysförfarande och dokumentation av mikroanalyserad praktiknära slöjdforskning mer ingående. Johansson konstaterar att slöjdforskningen som presenterats och diskuterats i artikeln är ”praktiknära” på olika vis, samtidigt som exemplen speglar forskningens förutsättningar, begränsningar och möjligheter, vad som har varit tänkt att undersökas och hur det har blivit möjligt att utforskas. Temanumrets sjunde och sista artikel, Slöjdpedagogiska grunder. Några av Linnéa Lindfors slöjdpedagogiska modeller, är skriven av Marléne Johansson, Sverige. Lindfors slöjdpedagogiska modeller är främst publicerade i pappersformat medan de saknas mer samlat digitalt. I artikeln publiceras därför, med professor emerita Lindfors tillåtelse, några av de slöjdpedagogiska modellerna med syfte att de därmed ska bli än mer tillgängliga. Val av modeller är gjorda utifrån artikelförfattarens erfarenheter och intresseområde, men de slöjdpedagogiska grunderna och modellerna är värdefulla både för nationella och nordiska utbildningar och slöjdsammanhang. Trots sin ålder menar Johansson att grundforskningens modeller är mycket användbara för nutida slöjdforskning, slöjdlärarutbildning och lärares utvecklingsarbete. Modellerna öppnar upp för att upptäcka och beskriva grunder som inte behöver utforskas på nytt, i stället kan de användas som underlag för vidare utveckling.
37
Sohl, Lena, and Magnus Wennerhag. "Redaktörerna har ordet." Sociologisk Forskning 57, no. 3–4 (December 21, 2020). http://dx.doi.org/10.37062/sf.57.22330.
Full textAbstract:
I det här dubbelnumret av Sociologisk Forskning fördjupar vi ett tema som vi berörde i det förra numret: de protester världen över som var en reaktion på att den 46-årige svarta mannen George Floyd dödades av en vit polis i USA. I detta nummer har vi ett samtal mellan tre samhällsvetenskapliga forskare verksamma i Sverige och USA om Black Lives Matter, antirasistiska rörelsemobiliseringar, antisvart rasism samt polisiärt dödliga våld mot svarta människor. De medverkande forskarna är statsvetaren Jan Jämte, sociologen Jasmine Kelekay och kriminologen Leandro Schclarek Mulinari.
Frågor om rasism, ras och etnicitet i Sverige samt afroamerikaners situation i USA är också centrala teman i två av detta nummers forskningsartiklar. I artikeln ”Importing American racial reasoning to social science research in Sweden” diskuterar Andrea Voyer och Anna Lund den sociala ojämlikhet och exkludering i Sverige som är grundad i kategoriseringar baserade på ras och etnicitet. Även om rasism och rasifiering under lång tid undersökts av samhällsvetenskapliga forskare i Sverige menar de att mycket forskning fortfarande präglas av ett motstånd mot att analysera dessa frågor utifrån kategoriseringar baserade på ras. Peter Ehrström och Magnus Dahlstedt skriver om den afroamerikanske filmkaraktären Shaft i artikeln ”Mitt namn är Shaft. En populärkulturell ikon i tre olika skepnader”. Genom att analysera tre Shaft-filmer från 1971, 2000 och 2019 belyser de hur afroamerikaners villkor och samhället i stort har förändrats.
Numrets övriga fyra forskningsartiklar berör andra teman. I artikeln ”En stum värld? Om resonans, social responsivitet och utbrändhet” diskuterar Christian Ståhl Hartmut Rosas teori om resonans i relation till Johan Asplunds teori om social responsivitet. Ståhl menar att dessa teoretiker bidrar till ett sociologiskt synsätt på utbrändhet som skiljer sig från de gängse genom att förskjuta diskussionen om detta fenomen från det ”individuella psykiska måendet till sociala strukturer”. Gabriella Scaramuzzino diskuterar i sin artikel ”Workplace violence. A threat to autonomy and professional discretion” hat, hot och trakasserier mot tre yrkesgrupper som alla har demokratibärande roller: socialarbetare, lärare och journalister. Hennes undersökning visar att hela 40 procent av respondenterna har övervägt att sluta arbeta med ett socialt problem, ett ämne eller en viss grupp av rädsla för att bli utsatt för arbetsrelaterat våld. I artikeln ”Att förhålla sig till ändligheten i livet och strategier för ’framgångsrikt döende’” skriver Janicke Andersson om hur äldre personer förhåller sig till den ökade sannolikheten att livet ska ta slut och känslan av att döden är nära. En slutsats är att intervjupersonerna uttryckte osäkerhet och rädsla inför ovissheten i framtiden samtidigt som de sade sig vilja att ta kontroll över såväl åldrandet som döden. Zlatan Ibrahimovićs, Patrik Sjöbergs och Leif G.W. Perssons självbiografier analyseras i artikeln ”Underdogs, rebels, and heroes. Crime narratives as a resource for doing masculinity in autobiographies” av Monica Skrinjar och Tove Pettersson. Deras analys visar hur berömda och socialt etablerade män använder beskrivningar av kriminella handlingar för att konstruera en viss typ av maskulinitet, trots att dessa handlingar sällan beskrivs som kriminella i deras berättelser.
Den amerikanska sociologen Jeffrey C. Alexander var en av de planerade huvudtalarna vid 2020 års Sociologidagarna, som med kort varsel fick ställas in på grund av coronapandemin. I det här numret publicerar vi en reviderad version av den keynote-föreläsning som han skulle hållit under Sociologidagarna. I denna föreläsning, som har titeln ”The performativity of objects”, introducerar Alexander en ny kultursociologisk teori om materialitet som bland annat undersöker den sociala betydelsen av det estetiskt utformade objektets yta.
I numret presenterar vi även sju recensioner av nyutkomna böcker. Magnus Granberg framhåller i sin recension av Johan Alfonssons Alienation och arbete. Unga behovsanställdas villkor i den flexibla kapitalismen (2020) att denna avhandling är ”originell just i kraft av hur den är gedigen”. Pernilla Ouis recenserar Johan Rosquist avhandling Moral i rätten. Utredningar av hedersrelaterat våld i Sverige 1997–2017 (2020) och menar att den visar på ”vilka fallgropar och utmaningar som finns i ett samhälle som alltmer högljutt kräver speciell lagstiftning och särskilda straff gällande hedersbrott”. I sin recension av Stefan Svallfors The inner world of research. On academic labor (2020) noterar Margareta Hallberg gillande att det är ”ovanligt att möta forskarens blick på både sig själv och andra på ett för läsaren lärande sätt”. Stefan Svallfors konstaterar i sin recension av Erik Bengtssons Världens jämlikaste land? (2020) att det är ”en mycket läsvärd bok: inte bara baserad på omsorgsfullt framtagen empiri utan dessutom flyhänt skriven och djupt engagerande”. Ina Hallström recenserar Maria Törnqvists Merleaus mamma (2020) och framhåller att boken kan ses som ”en erinran om fenomenologins potential som metod för att beskriva det som bara kan ses när man möter det för första gången eller som om det var första gången.” I sin recension av Markus Arvidsson och Bengt Starrins Socialpsykologiska Experiment (2019) menar Lars-Erik Berg att det är en bok som ”förtjänar att uppmärksamhet i undervisning och vardagsliv av just skälet synas för att finnas”. Karl Malmqvist menar i sin recension av Eva Österbergs Fina och fula känslor? Historiska essäer (2020) att boken ger ”högintressanta inblickar i nordisk medeltida och tidigmodern emotionshistoria” samtidigt som den väcker viktiga frågor om ”behandling av etik, samhällsteori och samtidsanalys”.
Vi vill även uppmana er att sända oss era artikelmanus, förslag på recensioner och idéer för framtida temanummer. Sociologisk Forskning publicerar bidrag på svenska och övriga skandinaviska språk samt på engelska. Sociologisk Forskning tillämpar anonymiserad kollegial granskning (double blind peer review) och alla artiklar publiceras med omedelbar öppen tillgång (open access) på tidskriftens hemsida.
Lena Sohl och Magnus WennerhagRedaktörer för Sociologisk Forskning
38
Rosenberg, Nicole K. "Systematisk selektivisme eller kritisk eklekticisme i angstbehandling." Psyke & Logos 14, no. 1 (February 28, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v14i1.135789.
Full textAbstract:
Der argumenteres for systematisk selektivisme som grundlag for behandling af angsttilstande.Den klassiske psykiatri, kognitivteori og indlæringspsykologi samt psykoanalyse er de teorier, det hovedsageligt anbefales at vælge terapeutiske teknikker fra.En række coping-teknikker udviklet indenfor rammerne af indlæringspsykologien og kognitiv teori gennemgås, ligesom psykoanalytisk funderet terapi med udgangspunkt i deficit-teori og psykodynamisk orienteret støttende terapi (POST) omtales.
39
Lindskog, Kajsa, and Margareta Melin. "ATT VARA LÄRARE I GRÄNSLANDET MELLAN TEORI OCH GESTALTNING." Journal of Teaching and Learning in Higher Education 4, no. 1 (April 28, 2023). http://dx.doi.org/10.24834/jotl.4.1.892.
Full textAbstract:
Syftet med denna reflektion är att fokusera på universitetslärarens roll samt att reflektera över hur denna kan arbeta med gestaltande pedagogik inom traditionellt teoretiskt ämne. Teoretiskt grundar vi oss på vikten av kritisk visuell metodologi (Rose 2012), reflexivt görande (Dewey 1916; Schön 1987), konstnärlig pedagogik (Bornemark 2018), akademiskt risktagande (Biesta 2014) och multimodal didaktisk design (Selander, Kress 2010). Vi har applicerat våra teorier på en teoretisk kurs Det föränderliga medielandskapet på ett kandidatprograms första termin. Utifrån det reflekterar vi över vad som krävs av universitetslärare som vill arbeta med gestaltande metoder inom teoretiska ämnen samt vilka utmaningar de möter. Våra slutsatser är att mycket krävs av dessa universitetslärare. Den nödvändiga multikompetensen menar vi möts bäst genom att arbeta i lärarlag, där olika kompetenser och perspektiv representeras. Lärarlaget stöder också varandra i att våga utmana akademiska traditioner och att arbeta på nya sätt, att utmana studenter. En tredje utmaning ligger i att våra studenter inte (nödvändigtvis) har en konstnärlig bakgrund och att vi därför pratar gestaltande kunskapande, och att det är svårt att bedöma på dessa premisser. Vi vet att det också tar tid att uppnå gestaltande kunskap och därför startar vi vår didaktiska design redan i programmets första kurs.
40
Schraube, Ernst, and Vibeke Jartoft. "Teori gør forskellen: Analytiske strategier i kritisk psykologi." Nordiske Udkast 25, no. 2 (November 1, 2017). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v25i2.141582.
Full textAbstract:
Nærværende artikel beskriver analytiske udfordringer og strategier for kritisk psykologi ud fra en forståelse af kritisk psykologi fra subjektets standpunkt. Indledningsvis placeres udviklingen af kritiske psykologier i aktuelle videnskabsteoretiske diskussioner om produktionen af viden. Endvidere skitseres tre forskellige, udbredte tilgange og perspektiver, der går i retning af situeret kritik som en prak- sis af gensidig anerkendelse. Der argumenteres for, at dette skift har ført til en historisk ny relevans af kritik, og der introduceres to grundlæggende analytiske elementer i kritisk forskning: Hverdagens konfliktualitet, som udløsende momentum og drivkraft af kritik, og vigtigheden af teori til kritisk udforskning. På dette grundlag præsenteres en flerhed af analytiske strategier og begreber, som informerer kritisk psykologi fra subjektets standpunkt og indikerer en konstituerende bevægelse igennem partielle perspektiver mod situeret generalisering.
41
Andersen, Lars. "»Det ubevidste« i erkendelsesteoretisk belysning. En filosofisk problematisering." Psyke & Logos 13, no. 1 (March 15, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v13i1.134366.
Full textAbstract:
Artiklen gennemgår fem forskellige post-freudianske positioner, som det er muligt at indtage i forhold til konciperingen af »det ubevidste« i psykoanalytisk teori. Den omtaler modsætningen i psykoanalysen mellem en mekanistisk og en humanistisk beskrivelse af subjektet og viser, at psykisk kausalitet er et dogme, der opstår ved en »kategorifejltagelse« - man kan kun forklare psykiske fænomener intentionalt, ikke kausalt, og med subjektets bevidsthed som det givne grundlag. Artiklen viser, at teorien om en altomfattende ubevidst determinisme logisk fører til teoretisk nihilisme og derfor er selvrefuterende, og diskuterer den psykoanalytiske erkendelses grundlag og dens rette refleksionsform - selv hvis man kan bruge Freuds »metapsykologi«heuristisk-instrumentalt, er dens substantielle opfattelse af »det ubevidste« prekær. »Det ubevidste« er nemlig uerkendeligt og uudsigeligt, betragtet som en psykisk realitet, og betragtet som en teoretisk fiktion er dets nyttighed diskutabel. Konklusionen plæderer for, at man i stedet for en universel, formalistisk teori om »psyken« sætter et »handlesprog«, der undlader at tale om Det ubevidste.
42
Andkjær Olsen, Ole. "Ubevidste affekter." Psyke & Logos 5, no. 1 (February 28, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v5i1.134379.
Full textAbstract:
Den psykoanalytiske teori om affekter falder i to indbyrdes usammenhængende dele. Den første angår det fylogenetiske arvegods,kroppens organer og funktioner, drifterne og i nogen grad den sociale interaktion. Den anden angår de bevidste affekter - eventuelt relateret til særlige affektogene udløsningsprocesser, den affektive regulering af de psykiske processer, den ontogenetiske udvikling af realitetsprincippet på grundlag af lystprincippet samt forsvarsmekanismerne. Det manglende led er en teori om de ubevidste affekter, og en sådan teori findes der kun svage ansatser til i den psykoanalytiske litteratur. I artiklen undersøges nogle af disse ansatser, først og fremmest i Freuds skrifter, men orienteret efter pointer hos Sandor Ferenczi, Melanie Klein, Jean laplanche og André Green.
43
Harder, Peter. "Kognition og gensidighed." Psyke & Logos 11, no. 1 (October 7, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v11i1.134204.
Full textAbstract:
Artiklen behandler spørgsmålet om det praktiske grundlag (Poulsen 1980), også kaldet background' (Searle 1983) overfor 'kognitivt indhold', med særligt henblik på spørgsmålet om gensidig viden som forudsætningfor kommunikation. Der fremlægges en opfattelse ifølge hvilken menneskelige subjekter er relateret til omverdenen på to måder, idet den fungerer både som grundlag for handling og som genstand for viden, således at det velfungerende subjekt er i stand til at samordne de to relationer: 'kunnen' aktiveres på basis af 'viden' om, at grundlaget for handlen er i orden. Der argumenteres for en opfattelse af gensidig viden, hvorefter den bundløshed, som kendetegner viden af denne karakter, hverken er harmløs (som påstået af begrebets tilhængere) eller fældende (som hævdet i relevansteorien). Det hævdes endvidere, at problemet opstår på grund af uklarhed om det kognitive (intellektuelle) indholds plads i forhold til praksis. Endelig samholdes det fremsatte synspunkt kort med positioner, hvor entenpraksis eller teori gives en utilstrækkelig placering, set ud fra denne artikels position.
44
Fogh Kirkeby, Ole. "Om muligheden af et post-(de)konstruktivistisk begreb om bevidsthed på fænomenologisk grundlag." Psyke & Logos 16, no. 2 (September 30, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v16i2.134115.
Full textAbstract:
I denne artikel gøres der rede for opfattelsen af bevidstheden i en fænomenologi, der har opgivet dualismens forestillinger om modsætningen mellem bevidsthed og verden og mellem bevidsthed og krop. Erkendelsens og erfaringens subjekt synes på postmodernismens grundlag at blive de sproglige processer selv. Men det, at bevidstheden bestemmes som situeret og inkorporeret, behøver ikke betyde, at bevidstheden betragtesudelukkende som en egenskab ved sprogbrugen. Bevidstheden er en conditio activa, et »Jeg kan«. Med basis i Heideggers og Merleau-Pontys værker tematiseres dette vilkårs rolle for en teori om bevidsthed, der hverken vil stille sig tilfreds med realismens eller (de-)konstruktivismens billeder.
45
Qvortrup, Lars. "Religionens genkomst. Niklas Luhmanns religionsteori." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 49 (June 18, 2009). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i49.1685.
Full textAbstract:
Religion har fået en renæssance i offentligheden. Sekulariseringsteorien, hvis grundlag er, at fornuft og tro er konkurrerende diskurser, har vist sig at være utilstrækkelig. For at forstå religionens rolle i et moderne samfund foreslår artiklen derfor, at man i stedet for at anskue religionens samfundsmæssige rolle sekulariseringsteoretisk anlægger den opfattelse, at samfundet består af en lang række funktionssystemer med hver deres kode, funktion og diskurs. Ét af disse systemer er religionen. Det efter min mening bedste sociologiske bud på en sådan analyse finder man hos den tyske sociolog Niklas Luhmann. Først resumerer jeg kort Luhmanns teori om samfundet, hvori teorien om religion som funktionssystem indgår. Dernæst redegør jeg for Luhmanns teori om religion. Min hovedkilde er hans bog Die Religion der Gesellschaft, der blev udgivet i 2000. Til sidst peger jeg på nogle forskningsperspektiver i forlængelse af Luhmanns projekt, herunder blandt andet mit eget at analysere religion som en særlig vidensform, nemlig fjerde ordens viden.
46
Andkjær Olsen, Ole. "Køn og seksualitet." Psyke & Logos 8, no. 1 (February 28, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v8i1.134334.
Full textAbstract:
Forholdet mellem »køn« og »seksualitet« følges gennem psykoanalysens historie. Der skelnes mellem tre trin, hvis sammenhæng snarere er logisk end kronologisk. ( 1) Den oprindelige opfattelse går ud på, at seksualiteten udspringer af kønnet. Især embryologiens udforskning af kønsdifferentieringens proces legitimerer psykoanalysens teori om en almen infantil seksualitet. (2) Libidoteorien opbygges på sit eget teoretiske grundlag. Libidoen er seksualdrifternes psykiske energi, den er kønsneutral, og den fastholdes ved hjælp af begreber som »primærprocesser «, »driftsornsætninger« og »driftsskæbner«. (3) Kønnet og kønspolariteten tildeles en placering inden for rammerne af libidoteorien. Forskellige opfattelser af, hvordan kønsidentiteten og detkønsspecificerede objektvalg etableres, diskuteres til sidst, herunder nogle af kontroverserne om Ødipus-kompleksets og kastrationskompleksets status.
47
Hansen, Jeppe Oute, and Christian Van Randwijk. "“Nu tager vi over”." Nordiske Udkast 41, no. 1 (April 11, 2023). http://dx.doi.org/10.7146/nu.v41i1.136829.
Full textAbstract:
Ved at trække på Laclau og Mouffes diskurs- teori har vi analyseret og fortolket en eksemplarisk lærebogstekst om psykiatrisk sygepleje, som repræsenterer dominerende opfattelser af forholdet mellem psykiatriske sygeplejersker og patienter. Vores analyse har tydeliggjort, hvordan lærebogen kan strukturere en subjekt- position for den psykiatriske “Sygeplejerske” som en dominerende moderfigur på grundlag af religiøse og kønsessentielle præmisser. Subjektet “Sygeplejersken” artikuleres i kontrast til en subjektivering af “Patienten” som svag og barnagtig. Endvidere diskuterer vi, hvordan disse diskursive artikulationer kan være indlej- ret i professionelle og etiske strukturer i feltet. Artiklen fremhæver relevansen af at inkludere en mere samfundsvidenskabeligt orienteret tilgang til psykiatrisk forskning og praksis.
48
Eik, Ragnhild. ""Ho trakka han på foten" – ein eksoskeletal analyse av possessivt objekt." Maal og Minne 116, no. 1 (June 25, 2024). http://dx.doi.org/10.52145/mom.v116i1.2272.
Full textAbstract:
Possessive objekt, som han i ho trakka han på foten, er spesielle av to grunnar: dei kjem ofte i tillegg til verbets konvensjonelle argumentstruktur (trakke er eit typisk intransitivt verb, men tar possessivt objekt), og dei blir tolka som eigar av eit anna nomen i setninga (her foten). I norsk er temaet behandla grundigast av Lødrup (2009 b, 2019), som analyserer possessive objekt som direkte objekt og behandlar såkalla uavhendelege kroppsdelsnomen som ein nomenklasse med eigne grammatiske possessiveigenskapar. Denne artikkelen presenterer eit alternativ til analysen av possessivt-objekt-setningar, basert på eksoskeletal teori og særleg Åfarli (2007). Det blir argumentert for at det possessive objektet er eit indirekte objekt, og at både verb og kroppsdelsnomen er radikalt underspesifiserte for grammatisk informasjon som argumentstruktur og possessiveigenskapar. Artikkelen viser slik korleis ei eksoskeletal tilnærming kan gi nye perspektiv på possessive objekt og uavhendeleg eigarskap.
49
Olesen, Nichlas, and Karina Kiær. "Fjernundervisningsrutiner på Maskinmesterskolen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 17, no. 29 (March 8, 2024). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v17i29.140698.
Full textAbstract:
Denne artikel udforsker fjernundervisningsrutiner hos undervisere og studerende på en maskinmesterskole. Med afsæt i forskning og teori om dynamiske organisatoriske rutiner analyseres, hvordan artefakter som teknologier påvirker og repræsenterer fjernundervisningsrutiners dynamikker (Feldman, 2021; Feldman et al., 2021; Feldman & Pentland, 2003; Pentland & Feldman, 2008). Artiklens empiriske grundlag er en etnografisk casestudieundersøgelse fra foråret 2021, bestående af skyggeobservationer af og interviews med tre undervisere og fire studerende. Artiklen præsenterer ny praksisnær viden om udvikling af fjernundervisningsrutiner blandt undervisere og studerende og diskuterer betydningen af organisatoriske rutiner. Artiklen konkluderer, at studerende og undervisere reparerer, udvider og stræber mod forandring af fjernundervisningsrutinen. Det kan forklares ved, at fjernundervisningsrutinens ostensive aspekt, på den ene side begrænser og muliggør udførelsen af rutinen, men selve udførelsen ikke altid skaber og genskaber fjernundervisningens ostensive aspekt. Dynamikken mellem fjernundervisningsrutinens ostensive og performative aspekt er afgørende for udvikling af den organisatoriske kapacitet.
50
Hansen, Jens Jørgen. "The only thing I’m getting is the chat." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 15, no. 25 (June 13, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v15i25.128834.
Full textAbstract:
Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske onlinekonferencer og særligt hvilken rolle chatfora spiller. Artiklen redegør for tre generationer af akademiske konferenceformatet, det traditionelle fysiske format, det hybride twitterformat og nu onlinekonferencens chatformatet. Chatformatet skaber på den ene side nye muligheder for augmenteret deltagelse under konferencepræsentationer, og på den anden side en risiko for at afkobles konferencens faglige præsentation. Artiklen bygger på en dokument- og kommunikationsanalyse af chatforummet i forbindelse med Networked Learning Conference 2020 og keynote Rikke Toft Nørgårds præsentation. Gennem præsentationen blev der kommunikeret 151 chat beskeder distribueret mellem 34 deltagere. Chatforumet som kommunikationsmiljø og distribution af chatposts undersøges i artiklen på grundlag af teori om forskningskommunikation (Luhmann 2000) og kommunikationsmodi (Sandvik 2018)- Undersøgelsen har hensigt at synliggøre deltagernes forskellige deltagelsesformer: deltagelsesformer: komposition, samarbejde, deltagelse, indholdskuratering og medskabelse. Artiklen afsluttes med formulering af nogle guidelines til, hvordan man kan håndtere de dilemmafyldte deltagesesformer ved onlinekonferencer.