To see the other types of publications on this topic, follow the link: Historisme.

Journal articles on the topic 'Historisme'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Historisme.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Escudier, Alexandre. "De Chladenius à Droysen. Théorie et méthodologie de l’histoire de langue allemande (1750-1860)." Annales. Histoire, Sciences Sociales 58, no. 4 (August 2003): 741–77. http://dx.doi.org/10.1017/s0395264900005059.

Full text
Abstract:
RésuméDepuis une trentaine d’années, l’historiographie allemande des Lumières (Aufklärungshistorie) a fait l’objet d’une large redécouverte, qui a mis un terme à l’occultation dont elle avait fait l’objet, à des fins auto-légitimantes, par les refondateurs des études historiques au XIXe siècle.De ce renouveau historiographique, ayant mis en évidence le rôle décisif alors joué par les entreprises de théorisation de l’histoire – à la fois comme processus et comme discipline –, on retrace ici le contexte et les enjeux, pour aborder ensuite la palette de thèmes épistémologiques respectivement déployée entre 1750 et 1820, puis à l’époque de l’« historisme ».Á l’intérieur de ce dernier, on marque la différence théorique radicale existant entre le dispositif rankeen, dit historisme classique, et la césure majeure que constitue l’Historik (1857) de Droysen.En distinguant nettement l’acception usuelle de l’« historisme » comme constellation théorique spécifique (empirisme proclamé, objectivisme gnoséologique et idéalisme théologisant) de la question de la « crise de l’historisme » à l’époque moderne, au sens de Ernst Troeltsch, on plaide, pour finir, pour une histoire de l’histoire intégrée ayant pour horizon théorique une histoire socio-culturelle croisée de la sensibilité moderne au relativisme historique.L’histoire de l’histoire a ainsi pour vocation de dépasser la seule histoire des sciences et de se transformer à terme en une anthropologie historique de l’historicité.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Hollander, J. C. den. "Conservatisme en historisme." BMGN - Low Countries Historical Review 102, no. 3 (January 1, 1987): 380. http://dx.doi.org/10.18352/bmgn-lchr.2847.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Jansen, Harry. "Historisme, vóór en tegen." Tijdschrift voor Geschiedenis 134, no. 4 (December 1, 2021): 649–59. http://dx.doi.org/10.5117/tvg2021.4.007.jans.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Schlebusch, J. A. "Die geskiedenis, natuur en algemene openbaring in die Christelik-historiese denke van Groen van Prinsterer." LitNet Akademies 20, no. 2 (August 1, 2023): 236–54. http://dx.doi.org/10.56273/1995-5928/2023/j20n2c2.

Full text
Abstract:
Opsomming Groen van Prinsterer (1801–1876) se Christelik-historiese beskouing is gekenmerk deur ’n tweeledige waardering vir die Godsopenbaring soos dit neerslag vind in die Skrif aan die een kant en in die geskiedenis aan die ander kant. Gegewe die feit dat sy openbaringsleer beduidend begrond is deur die Gereformeerde belydenisskrifte, beoog hierdie artikel om vir die eerste keer sy beskouing van die rol en aard van algemene openbaring – soos beskryf in artikel 2 van die Nederlandse Geloofsbelydenis – te ondersoek en in verband te bring met sy Christelik-historisme. In navolging van veral die Réveil sowel as die Historische Rechtsschule van Friedrich Carl von Savigny (1779–1861) verwerp hy die idee van ’n normatiewe natuurreg en beskou hy daarteenoor die goddelike openbaring as te vinde in die besondere openbaring van die Bybel, sowel as in die geskiedenis as algemene openbaring. Hierdie historiese algemene openbaring behoort volgens Groen egter beskou te word in die lig van die besondere openbaring, en met name spesifiek die openbaring van Jesus Christus se verlossingswerk en die verheerliking van Sy heerskappy as die oorhoofse doel van die wêreldgeskiedenis. Alhoewel Groen nie die rede of sintuie as middels tot die verkryging van kennis as sodanig verwerp nie, verwerp hy wel die idee dat die mens by wyse van waarnemings of rasionele konstruksies, los van die verligting van die goddelike openbaring, kernwaarhede aangaande die werklikheid kan bekom. In hierdie opsig was sy beskouing van die algemene openbaring beduidend anders as dié van sy Neo-Calvinistiese opvolgers Abraham Kuyper (1837–1920) en Herman Bavinck (1854–1921).
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Kuiper, R. "Christelijke Geschiedbeschouwing Als Duiding van Traditie." Philosophia Reformata 60, no. 2 (December 17, 1995): 79–98. http://dx.doi.org/10.1163/22116117-90000093.

Full text
Abstract:
De moderne geschiedwetenschap worstelt sinds haar ontstaan in de 19de eeuw met het probleem van het historisme. De resultaten van de moderne geschiedwetenschap werden aan het begin van de vorige eeuw met enthousiasme begroet en deden een ongekend grote belangstelling voor het verleden ontstaan. De ‘nieuwe’ historische methode, die bestond in een positivistische, empirisch-analytische aanpak, bleek in zijn toepassing echter een katalysator van een manifest relativisme in de geschiedwetenschap. De idealistische geschiedfilosofie werd erdoor ontmanteld, maar ook de geschiedenis zelf werd steeds nauwkeuriger en preciezer ontleed. Wat bleef er aan samenhang en betekenis in de geschiedenis over? Het boven dit artikel afgedrukte citaat van Troeltsch geeft de kern van het probleem aan. Het is de historische problematiek van het ‘vergruisde beeld’, zoals J. Romein het eens aanduidde. In dat ‘vergruisde beeld’ is ook alles wat zin, waarde en norm heet in de geschiedenis ontbonden. Het gaat althans schuil achter massa’s feiten die zich maar niet samen lijken te willen voegen in een algemene betekenis.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Zévi, Bruno. "L'a-historisme du Bauhaus et ses conséquences." L'Homme et la société 146, no. 4 (2002): 31. http://dx.doi.org/10.3917/lhs.146.0031.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Rudolph, Enno. "Ernst Cassirer : Entre philosophie de l’histoire et historisme." Revue germanique internationale, no. 15 (June 6, 2012): 53–61. http://dx.doi.org/10.4000/rgi.1304.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Ramadhany, Nurry Novya, Aam Nurjaman, and Rina Rosdiana. "KAJIAN NEW HISTORISME PADA NOVEL ANAK TANAH AIR KARYA AJIP ROSIDI DAN IMPLIKASINYA PADA PEMBELAJARAN BAHASA INDONESIA DI SMA." Triangulasi: Jurnal Pendidikan Kebahasaan, Kesastraan, Dan Pembelajaran 3, no. 2 (December 19, 2023): 46–54. http://dx.doi.org/10.55215/triangulasi.v3i2.7611.

Full text
Abstract:
Kajian new historisme merupakan kajian yang mengungkapkan isi teks sastra dengan membandingkan teks nonsastra sebagai bukti historis. Kajian ini memfokuskan konteks budaya, ideologi, dan sosial pada novel Anak Tanah Air karya Ajip Rosidi. Penelitian ini bertujuan untuk mendeskripsikan telaah konteks ideologi, sosio, dan kultural dalam novel Anak Tanah Air karya Ajip Rosidi dengan kajian new historisme. Penulisan ini menggunakan pendekatan kualitatif, dengan metode deskriptif kualitif, penelitian ini berdasarkan data yang ada dan tujuan kegunaan tertentu dengan memperhatikan penulisan dari hasil pemikiran penulis itu sendiri. Penelitian ini menggunakan data dari buku novel Anak Tanah Air karya Ajip Rosidi sebagai bahan penelitian berupa kalimat-kalimat kutipan yang mengandung konteks ideologi, budaya dan sosial dengan kajian new historicism yang terdapat dalam novel tersebut. Teknik pengumpulan data dalam penelitian penulisan ini dilakukan dengan proses membaca dan mencatat secara berulang-ulang untuk memahami isi dari novel tersebut yang akan diteliti. Pengecekan keabsahan data peniltian ini menggunakan metode triangulasi. Fokus konteks data yang ditemukan pada penelitian ini sebanyak 55 data. Dengan mengkaji data temuan bahwa konteks yang paling banyak ditemukan pada novel Anak Tanah Air karya Ajip Rosidi yaitu data kutipan konteks sosial (44%). Hasil penelitian memberikan manfaat untuk pembelajaran Bahasa Indonesia di Sekolah Menengah Atas.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Anggarista, Randa, Lalu Nasrulloh, and Munasip. "KAJIAN NEW HISTORISME DALAM NOVEL HATI SINDEN KARYA DWI RAHYUNINGSIH." Jurnal Bastrindo 2, no. 2 (December 31, 2021): 138–50. http://dx.doi.org/10.29303/jb.v2i2.253.

Full text
Abstract:
Penelitian ini menggunakan perspektif new historisme dengan tujuan untuk mengidentifikasi sejarah dan budaya Indonesia dalam novel Hati Sinden karya Dwi Rahyuningsih. Data dalam penelitian yaitu berupa teks, baik berupa kata, kalimat, atau wacana yang sesuai dengan rumusan masalah. Adapun sumber data dalam penelitian ini yaitu novel Hati Sinden karya Dwi Rahyuningsih yang diterbitkan oleh Diva Press pada tahun 2011. Instrumen dalam penelitian ini yaitu penulis yang berorientasi pada penelitian tentang sejarah dan budaya Indonesia dalam novel Hati Sinden karya Dwi Rahyuningsih. Teknik pengumpulan data dalam penelitian ini dilakukan melalui dua tahapan yaitu baca dan catat. Teknik analisis data dilakukan melalui tiga tahapan yaitu kategorisasi, deskripsi, dan penyajian data. Hasil penelitian menunjukkan bahwa pertama, dalam novel Hati Sinden karya Dwi Rahyuningsih terdapat representasi sejarah Indonesia yaitu tentang Partai Komunis Indonesia. Kedua, representasi unsur budaya dalam novel Hati Sinden karya Dwi Rahyuningsih yang terdiri dari unsur budaya pada sistem kesenian, sistem mata pencaharian hidup, dan sistem kepercayaan.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Jonker, Ed. "Hoogmoed van het historisme? - Herman Paul, Het moeras van de geschiedenis. Nederlandse debatten over historisme (Bert Bakker; Amsterdam 2012) 334 p., €29,95 ISBN 9789035135789." Tijdschrift voor Geschiedenis 125, no. 4 (December 1, 2012): 573–75. http://dx.doi.org/10.5117/tvgesch2012.4.b2.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Bevernage, Berber. "Herman Paul, Het moeras van de geschiedenis. Nederlandse debatten over historisme." BMGN - Low Countries Historical Review 128, no. 3 (September 17, 2013): 52. http://dx.doi.org/10.18352/bmgn-lchr.8461.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Salsa, Lana Salsabila, Nur Fatin Lu'luatus Solikha, M. Slamet Saerozi, Khoirunnisa, and Qomariyah. "Optimalisasi Fungsi Manajemen Majelis Taklim At-Taufiqy Wonopringgo Pekalongan sebagai Upaya Transmisi Pemahaman Islam Intensif." Al-Manaj : Jurnal Program Studi Manajemen Dakwah 3, no. 02 (January 3, 2024): 45–58. http://dx.doi.org/10.56874/almanaj.v3i02.1482.

Full text
Abstract:
Majelis taklim secara hakikatnya menjadi tempat sandaran Masyarakat muslim reformis dalam Upaya menempuh kaffahnya paham agama Islam yang intensif. Bahkan, dimengerti bersama bahwa historisme eksistensi majelis taklim sudah muncul pada era sang Rasul revolusioner yang menuai esensi dakwah Islam merupakan kemuliaan atas kemerdekaan intelektual manusia menuju kehidupan kekal yang aman. Kehadiran majelis taklim khususnya majelis taklim at-taufiqy demikian menjadi salah satu kegembiraan umat muslim atas kesadaran manusia untuk sama-sama menghantarkan manusia lain pada kematangan beragama. Tujuan penelitian atas peran Lembaga Pendidikan non-formal ditinjau dari fungsi manajemen pelaksanaan majelis taklim. Kelangsungan daya kualitas majelis taklim pun sesekali perlu dianalisa mendalam untuk sekaligus menuai solusi melalu metode field research. Sehingga, kejanggalan yang ditemukan dalam beberapa praduga dapat diresolusikan melalui strategi manejemen majelis taklim atas tinjauan dua kekritisan fondasional dan operasional majelis taklim.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Stolare, Martin. "På tal om historieundervisning: Perspektiv på undervisning i historia på mellanstadiet." Acta Didactica Norge 8, no. 1 (September 4, 2014): 9. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1101.

Full text
Abstract:
I denna artikel undersöks historieundervisning för yngre barn, årskurserna 4-6, i den svenska grundskolan. Vad är det för historieämne som framträder och hur kan relationen mellan delarna i en historisk praktik förstås? Historie-undervisningen för dessa delar av grundskolan har i mindre utsträckning uppmärksammats av den nordiska historiedidaktiska forskningen. Det huvud-sakliga empiriska underlaget utgörs här av semistrukturerade intervjuer med fem lärare. Utgångspunkten för analysen blir således lärarnas tal om under-visningen. Analysen genomförs med hjälp av en disciplinärt förankrad historie¬didaktisk analysram. Den består av tre delar: 1. Historiska narrativ, 2. Strukturerande idéer och begrepp samt 3. Strategiska praktiker. Under-sökningen visar att undervisningen i stor utsträckning orienterar kring ett nationellt inriktat historiskt narrativ. Mindre fokus hamnar på de två övriga delarna, strukturerande idéer och begrepp samt strategiska praktiker. Och när väl dessa delar behandlas görs det inte i relation till det historiska narrativet. Tidigare forskning har visat att historieundervisningens tyngdpunkt i de nordiska länderna, men också internationellt, tenderar att ligga på historiska narrativ. Under senare år har också framkommit att det historiska narrativet för till exempel den svenska gymnasieskolan innehåller framträdande inter-nationella perspektiv. Så är alltså inte fallet för årskurserna 4-6, där narrativet fortfarande har nationens födelse och utveckling som en central tematik. Antyder det att man kan tala om två lite olika historieämnen i ungdomsskolan?
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Siegwalt, Gérard. "Vatican II entre catholicisme et catholicité." Articles spéciaux 68, no. 3 (May 1, 2013): 671–79. http://dx.doi.org/10.7202/1015261ar.

Full text
Abstract:
Face aux trois tentations majeures du catholicisme traditionnel (mais dont il n’a pas le monopole), à savoir le particularisme absolutisé de la compréhension qu’il a de lui-même, le supranaturalisme de sa compréhension de Dieu, l’an-historisme de la théologie mystique, face ainsi à la théologie dualiste de la délimitation par rapport à ce qui n’est pas lui, le concile Vatican II représente, dans sa visée, l’ouverture au réel tel qu’il est, dans un esprit non de discrimination mais de discernement, avec la question : qu’est-ce qui dans le réel est constructeur, qu’est-ce qui est destructeur ? Il est mû par la conscience que Dieu est le Dieu du réel et la foi, foi au coeur du réel. Il marque l’ouverture à une théologie de la récapitulation selon laquelle toutes choses sont récapitulées par Dieu en Christ, et ainsi à une intégration critique du réel, dépassant par là l’exclusivisme du catholicisme traditionnel et accédant à l’exigence d’une théologie critique — exclusive et inclusive à la fois — de la catholicité.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Tétaz, Jean-Marc. "Identité culturelle et réflexion critique. Le problème de l’universalité des droits de l’homme aux prises avec l’affirmation culturaliste. La stratégie argumentative d'Ernst Troeltsch." Études théologiques et religieuses 74, no. 2 (1999): 213–33. http://dx.doi.org/10.3406/ether.1999.3547.

Full text
Abstract:
Dans le débat sur l’universalité des Droits de l’Homme, les arguments développés par Troeltsch en faveur d ’une reconnaissance des Droits de l’Homme ouvrent une piste intéressante parce qu 'ils ne partent pas d’une position universaliste mais font droit à la particularité culturelle qu'énonce l’ historisme. Avec Troeltsch, J.-M. Tétaz montre que tout relativisme culturel implique un moment d’universalité comme sa condition négative. Or ce rapport entre universalité et particularité se révèle être isomorphe à celui que les Droits de l’Homme, en tant que droits subjectifs, entretiennent avec l’ordre juridique défini par le droit positif. Il s ’avère alors que la généalogie chrétienne des Droits de l’Homme dans la mouvance spiritualiste permet d’analyser les structures culturelles dans lesquelles peut naître le type de réflexion critique auquel ressortit l’idée fondamentale des Droits de l’Homme. Les travaux de Troeltsch sur l’histoire du christianisme et sur les problèmes théoriques et pratiques de la philosophie de l’histoire tracent ainsi le cadre d’une réflexion fondamentale sur l’universalité du principe des Droits de l’Homme et sur la particularité de leur formulation positive.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Gjerlevsen, Simona Zetterberg, Andreas Hjort Møller, and Lis Møller. "Redaktionelt forord." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 34, no. 81 (June 1, 2019): 4–8. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v34i81.114424.

Full text
Abstract:
Fiktionaliseret historie er på mode. I fantasy som serierne Game of Thrones og Outlander, der trækker på historisk funderede motiver og forestillingsverdener. Med fænomener som steampunk, der monterer artefakter fra Victoriatiden ind i andre historiske sammenhænge. I computerspil som Call of Duty: WWII, der repræsenterer Anden Verdenskrig. Sidste år blev betegnelsen “exofiktion” udråbt som en afløser for litteraturens autofiktive tendens. Nu skulle litteraturen ikke længere beskæftige sig med forfatterjeget, men med kendte og historiske personer. I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionali­seret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
17

Anis, Muhammad. "TUJUAN PENDIDIKAN PERSPEKTIF HADIS NABI SAW." Jurnal Al-Qalam: Jurnal Kajian Islam & Pendidikan 6, no. 2 (April 14, 2020): 92–107. http://dx.doi.org/10.47435/al-qalam.v6i2.168.

Full text
Abstract:
Orientalis jika ditinjau dari segi telaah epistemologis, maka “pure Science” atau agama sebagai obyek penelitian merupakan landasan yang dilakukan Barat (Orientalis) dalam mengkaji Islam dengan menggunkan beberapa metode pendekatan yaitu pendekatan historisme, pendekatan fenomenologi, dan Pendekatan teologi. Orientalis Jika ditinjau dari segi telaah aksiologis, maka dibalik kajian mereka terhadap Islam ada motivasi atau tujuan tertentu yang ingin mereka capai. Motivasi tersebut adalah Motivasi agama yaitu Penyebaran agama Kristen, Motivasi imperialisme yaitu menguasai dunia timur atau Islam meliputi kekayaan alamnya (bisnis) dan pengaruh politiknya, dan motivasi ilmiah yaitu mengkaji Islam dengan melihat Islam sebagai obyek studi ilmiah. Orientalis juga bisa dikenali melalui Obyek kajian mereka, yaitu Orientalis yang mengkaji al-Qur’an dan orientalis yang mengkaji Hadis, sorotan analisis mereka lebih tertuju pada sejarah kodifikasinya dan fakta-fakta sejarah yang dianggap menyertai teks tersebut, tanpa memperhatikan esensi dan praktek kaum muslimin. Eksistensi hasil penelitian, kajian, dan analisi para orientalis menimbulkan reaksi yang berbeda pula bagi “kaum intelektual Muslim”, ada yang menentang dan ada pula netral walaupun mereka tahu bahwa banyak kesimpulan orientalis tidak benar. Yang jelas mereka mengkaji Islam dengan memakai Metodedologi, hemat penulis inilah bagian terpenting yang perlu ditangkap oleh kaum terpelajar muslim.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
18

Falch, Lisbeth Aaskov. "Historien som betydningsfuld i udforskning af en nutidig sundhedsfaglige problemstilling." Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 2 (August 4, 2020): e3062. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v2i0.3062.

Full text
Abstract:
Denne artikels formål er at udfolde, hvordan historisk feltarbejde kan bidrage betydningsfuldt til udforskning af en nutidig sundhedsfaglig problemstilling. Artiklen tager afsæt i min ph.d.-afhandling: ”Det er ikke vores patient - en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af betydningen af sygehusvæsenets indretning for gamle medicinske patienters indlæggelsesforløb med Holbæk Sygehus som eksempel”, hvor der bl.a. indgår et historisk feltarbejde til at udforske den nutidige sundhedsfaglige problemstilling. I artiklen præsenteres kort ph.d.-projektets forskningsspørgsmål, teori, metode og analyse, som baggrund for efterfølgende at udfolde hvordan det historiske feltarbejde blev grebet an, samt eksempler på hvordan den historiske udforskning har bidraget værdi- og betydningsfuldt. Afslutningsvis opsummeres artiklens centrale pointer.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
19

Andersen, Hanne. "Forholdet mellem videnskabshistorie og videnskabsfilosofi." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 28-29 (February 4, 2018): 71–82. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i28-29.103896.

Full text
Abstract:
Med denne sætning indledes Thomas S. Kuhns klassiker Videnskabens Revolu­tioner fra 1962, der mere end noget andet værk er kommet til at stå som indled­ningen til en historisk orienteret videnskabsteori. Kuhn gjorde sig her til tals­mand for, at historiske undersøgelser kunne have betydning for videnskabs­teorien - men vel at mærke historiske undersøgelser, der tilbød mere end blot at opremse kronologi og anekdoter.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
20

Rotmans, Jan. "Het historisme gehistoriseerd - Zachary Sayre Schiffman, The birth of the past (Johns Hopkins University Press; Baltimore 2011) 336p., €44,95 ISBN: 9781421402789." Tijdschrift voor Geschiedenis 126, no. 3 (September 1, 2013): 401–2. http://dx.doi.org/10.5117/tvgesch2013.3.b1.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
21

Wunder, Gerd, and Wolfgang Bick. "Rezension von: Bick, Wolfgang u.a. (Bearb.), Historische Sozialforschung 1980." Württembergisch Franken 67 (February 14, 2024): 195. http://dx.doi.org/10.53458/wfr.v67i.10217.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
22

Bangert, Dankmar. "Der historische Buddha ('Le Bouddha historique'). Hans Wolfgang Schumann." Buddhist Studies Review 5, no. 2 (June 14, 1988): 168–69. http://dx.doi.org/10.1558/bsrv.v5i2.15920.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
23

Kara, Cem. "Die Genese einer neuen theologischen Disziplin in Europa." Forum 2, no. 1 (2023): 29–49. http://dx.doi.org/10.5771/2748-923x-2023-1-29.

Full text
Abstract:
Die Genese der akademisch angebundenen alevitischen Theologie reicht nur wenige Jahre zurück. Daher liegen bisher keine Überlegungen vor, wie die verschiedenen Unterdisziplinen dieser neuen Theologie, unter anderem die historische, konzeptualisiert werden könnten. Unter Berücksichtigung unterschiedlicher historisch-theologischer Zugänge ist vorliegende Abhandlung ein erster Systematisierungsversuch für diese, sich noch im Entstehen befindende Disziplin. Der Beitrag fragt zunächst nach der Zielsetzung und dem Gegenstandsbereich der alevitisch-historischen Theologie wie auch nach systematischen und chronologischen Einteilungsmöglichkeiten. Ferner eruiert der Beitrag die Wissensquellen für eine historische Theologie. In diesem Zusammenhang zeichnen sich vor allem mündliche Überlieferungen als zentrale Wissensquelle ab. Zugleich diskutiert der Beitrag Kriterien zur Bestimmung eines schriftlichen Korpus sowie Ideen zur historisch-theologischen Auslegung.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
24

Bumblauskas, Alfredas. "Theoretical innovations of Zenonas Ivinskis." Lietuvos istorijos studijos 4 (December 28, 1997): 14–34. http://dx.doi.org/10.15388/lis.1997.37418.

Full text
Abstract:
Theoretical innovations of Zenonas Ivinskis The article deals with the theoretical attitudes and research methods of the most prominent interwar and exile Lithuanian historian Zenonas Ivinskis. It is an attempt to apply, for the first time, the methodology of John Rüsen, a German theoretician, i. e. to perceive an interaction of pragmatism, historism, and Überwindung des Historismus (overcoming of historism) for the analysis of Lithuanian historiography. The criticism of pragmatism and the substantiation of historism are clear in his scientific heritage; he devoted special works to the theoretical problems and the analysis of the development of historiography. It is true that Zenonas Ivinskis did not discuss the character of the historistic methodology; one must reconstruct his attitudes from his specific historical studies. Two main conclusions can be drawn: 1) he did not accept the “inventory of events” in historism and noticed the absence of discussion on the programs of historical research as well as the predetermination of events based on the assumption of statehood as an arranged principle in historical synthesis. 2) Zenonas Ivinskis tried to refuse the narrative or “cut and paste” method (concept of T. J. Collingwood). An attempt was made to introduce an active relation between the researcher and historical sources; this is called “problemical historism” in the article. Nevertheless, Zenonas Ivinskis’ scientific works do not fit into the framework of historism, which was predominant in Germany (where he studied and defended his doctoral thesis). Universalities of the Lithuanian geopolitical history were offered in some of his works. Also, he presented a new chronological division of the history of Lithuania based on the peasants' relations with the land (which can be treated as an insight of structural history). Zenonas Ivinskis also started to shape a new understanding of Lithuanian cultural history which challenged the speculative theoretical patterns. His most significant theoretical innovation was to typologize, for the first time in Lithuanian historiography, the processes of Lithuanian history, confronting them with Western Europe. This can also be treated as a clear sign of the new paradigm - Überwindung des Historismus (overcoming of historism).
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
25

Poulsen, Jens Aage. "Historisk bevidsthed, tænkning og kompetencer?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, no. 1 (August 23, 2018): 26–31. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107589.

Full text
Abstract:
Med forenklede Fælles Mål (FFM) søsættes en kompetenceorienteret læreplan, hvor kompetencer forstås som reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende tilegnede færdigheder og viden i faget i nye og andre sammenhænge. Historiske tænkning eller refleksion er således en forudsætning for at kunne udvikle kompetencer, men hvad med begrebet ’historiebevidsthed’, der var skolefagets omdrejningspunkt i ifølge læreplanerne Historie 94, Klare Mål 2002 og Fælles Mål 2004, og som i Fælles Mål 2009 blev afløst af ’historisk bevidsthed’? Artiklen giver bud på sammenhænge mellem historisk tænkning, kompetencer og bevidsthed – og der antydes nogle konsekvenser for undervisningen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
26

Krabbendam, Hans. "Herman Paul, Het moeras van de geschiedenis. Nederlandse debatten over historisme. Bert Bakker, Amsterdam 2012, 334 pp. ISBN 978-90-35-13578-9. €29.95." Church History and Religious Culture 93, no. 4 (January 1, 2013): 649–50. http://dx.doi.org/10.1163/18712428-13930422.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
27

Seckelmann, Margrit. "Die historische Entwicklung kommunaler Aufgaben." dms – der moderne staat – Zeitschrift für Public Policy, Recht und Management 1, no. 2 (December 10, 2008): 267–84. http://dx.doi.org/10.3224/dms.v1i2.02.

Full text
Abstract:
In den aktuellen Debatten um eine bestmögliche organisatorische Verfasstheit der Kommunen („Local Governance“) wird mit einem historisch gewachsenen (Kern-)Bestand kommunaler Aufgaben argumentiert. Doch diese lassen sich schwer materiell oder gegenstandsbezogen definieren, vielmehr wirken sowohl die institutionellen wie auch die technischen oder sozialen Rahmenbedingungen auf sie ein (wobei sich die Freiheitsräume zwischen den freiwilligen und pflichtigen Selbstverwaltungsaufgaben sowie den übertragenen Aufgaben unterscheiden). Das historische Argument birgt daher die Gefahr eines Fehlschluss vom Sein auf das Sollen. Eine historische Analyse kann aber auch aufklärend wirken. Sie ergibt, dass viele der kommunalen Aufgaben, die heute als „historisch gewachsen“ betrachtet werden, erst um 1900 zu solchen wurden. Anhand einiger historischer „Momentaufnahmen“ ergibt sich, dass auch im 19. Jahrhundert durchaus zwischen der Verantwortungszuordnung und der Bewirkungsform unterschieden wurde, oder – modern gesprochen – zwischen Gewährleistungs- und Erfüllungsverantwortung. Da aber auch jenseits historischer Argumente Sachgesichtspunkte für eine kommunale Aufgabenbewirkung sprechen können, ist die Frage nach Verantwortung und Erfüllung bei jeder Aufgabe innerhalb der institutionellen Rahmenbedingungen und in der jeweiligen Zeit neu zu prüfen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
28

Barrio Olano, Maite. "Le Retable de la Passion de l’Eglise Saint-Marie de Güstrow - Etude historique et technologique. Der Passions-Altar der Pfarrkirche St. Marien zu Güstrow - Historische und technologische Studie." Ge-conservacion 8 (December 4, 2015): 56–57. http://dx.doi.org/10.37558/gec.v8i0.330.

Full text
Abstract:
Le Retable de la Passion de l’Eglise Saint-Marie deGüstrow - Etude historique et technologique. DerPassions-Altar der Pfarrkirche St. Marien zu Güstrow- Historische und technologische StudieAutores: Perier-D’Ieteren, Catheline ; Ivo Mohrmann (eds)Editechnart, A.S.B.L. Editions &diffusion du centre technologiquede l’ULBBruselas, 2014255 pág.Ilustraciones color29 x 23 cm.ISBN 9789461360458
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
29

Straumann, Sven. "Fechter und Werenfels zu Herzog & de Meuron." Jahresberichte der Archäologischen Bodenforschung Basel-Stadt 2009 (December 1, 2010): 97–130. http://dx.doi.org/10.12685/jbab.2009.97-130.

Full text
Abstract:
Im vorliegenden Beitrag werden neuzeitliche Funde und Befunde einer 2008 auf dem Münsterhügel durchgeführten Grossgrabung vorgestellt. Ganz bewusst konzentriert sich dieser Aufsatz auf die Befundeinheit eines auch historisch bekannten Gebäudes aus dem 18. Jahrhundert. Historische Bildquellen und Pläne ergänzen auf einzigartige Weise die archäologischen Beobachtungen. Der Katalogteil bietet einen Einblick ins Fundspektrum dieser Epoche.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
30

Bjerén, Gunilla. "Livsformer och samhällsförändring i Sverige." Tidskrift för genusvetenskap 12, no. 2 (June 22, 2022): 18–30. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v12i2.5131.

Full text
Abstract:
Kan livsformsbegreppet användas för att studera förändring, tvärtemot dess ursprungliga intentioner? Ja, i viss mån, menar Gunilla Bjerén. Sätter man in livsformsanalysen i ett historiskt perspektiv blir det t ex möjligt att urskilja fler dimensioner av social rörlighet. Den ger också en mer mångjasetterad förståelse av hur samma historiska process berör kvinnor och män olika.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
31

Lo Bianco, Anna Carolina, and Aline Vieira de Araújo. "Fragmentos: a construção do histórico em Freud." Revista do Departamento de Psicologia. UFF 19, no. 2 (December 2007): 359–68. http://dx.doi.org/10.1590/s0104-80232007000200007.

Full text
Abstract:
O artigo parte da distinção encontrada no trabalho freudiano Moisés e o Monoteísmo: Geschichte (o acontecer histórico), a Historie (a historiografia) e o historish (o adjetivo histórico). Apoiando-se nos fragmentos de narrações, de relatos ou de imagens que constituem o acontecimento histórico e suas versões historiográficas, a construção do historish na psicanálise é acompanhada. Mostra como o historisch preenche as lacunas entrevistas na Geschichte e na Historie ao abordarem os feitos de Moisés e o estabelecimento do judaísmo. Conclui por identificar nesse procedimento o compromisso ético de Freud de sustentar o ato teórico que funda a verdade histórica dessa religião.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
32

Brunbech, Peter Yding. "Fortid, film og historie – Historie på skærmen 1." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, no. 1 (August 23, 2018): 62–70. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107612.

Full text
Abstract:
Film og TV-serier om historiske begivenheder er ofte meget populære, men fører også tit til debat og kritik, for kan og skal film overhovedet være ”historisk korrekte” og vise os fortiden? Det er vigtigt, at vi lærer at forholde os kritisk til dem, da de har en meget stor indflydelse på, hvorledes vi forstår historien. Denne artikel er introartikel til en artikelserie om film, TV og historie, hvor de næste artikler vil analysere konkrete film og TV-serier.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
33

Aleksander, Karin. "Wie steht es um die geschlechtersensible Beschlagwortung in der Gemeinsamen Normdatei?" Mitteilungen der Vereinigung Österreichischer Bibliothekarinnen und Bibliothekare 75, no. 1 (May 12, 2022): 243–61. http://dx.doi.org/10.31263/voebm.v75i1.7039.

Full text
Abstract:
Die Gemeinsame Normdatei liefert normierte Sachbegriffe für die Inhaltserschließung von Publikationen. Als historisch gewachsenes System kontrollierten Vokabulars ist sie selbst Produkt der Wissensproduktion, die sie widerspiegelt. Seit über 30 Jahren fordert die Geschlechterforschung dieses System heraus und hinterfragt seine androzentrische Basis. In dem Artikel werden einige historische und aktuelle Beispiele diskutiert sowie Möglichkeiten offeriert, wie Sachbegriffe künftig geschlechtersensibel definiert werden können.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
34

Iggers, Georg G. "Why has Analytic Philosophy Almost Completely Failed to Exert any Influence on German Historical Writing and Reflections on Methodology? / ¿Por qué la filosofía analítica ha fracasado casi por completo en la historiografía alemana y en las reflexiones metodológicas?" Historiografías, no. 9 (December 28, 2017): 17. http://dx.doi.org/10.26754/ojs_historiografias/hrht.201592401.

Full text
Abstract:
The paper is a response to the question why analytic philosophy, which dominated philosophical Faculties in the English-speaking world, exerted virtually no influence on historical thought and writing in Germany. It examines major historiographical trends in Germany from the beginnings of history as an academic discipline in the nineteenth century to the present: the anti-democratic, nationalist tradition with its focus on politics and diplomacy associated with Historismus, which dominated German historical writing until after World War II, the democratically and socially oriented “historical social science” (Historische Sozialwissennschaft) of the 1960s and 1970s, committed to the analysis of social structures and historical processes, and the “history of everyday life” (Alltagsgeschichte) which aimed at a “history from below”. Yet what made analytic philosophy unacceptable to all these trends was that it proceeded in an abstract logical manner which neglected the concrete context in which historical explanation takes place.Key WordsRanke, Droysen, Meinecke, Abusch, Wehler, Historismus, Historische Sozialgeschichte, Alltagsgeschichte.ResumenEste artículo es una respuesta a la pregunta de por qué la filosofía analítica, que ha dominado las Facultades de Filosofía en el mundo angloparlante, no ha ejercido practicamente ninguna influencia en el pensamiento histórico y en la historiografía alemanas. Se examinan las principales corrientes historiográficas alemanas desde los comienzos de la Historia como disciplina académica en el siglo XIX hasta la actualidad: la tradición antidemocrática y nacionalista, centrada en la política y la diplomacia, asociada al Historicismo (Historismus), que dominó la historiografía germana hasta después de la Segunda Guerra Mundial; la “historia-ciencia social”, orientada social y democráticamente (Historische Sozialwissennschaft), de las décadas de los sesenta y setenta del siglo XX, comprometida con el análisis de las estructuras sociales y los procesos históricos; y la “historia de los cotidiano” (Alltagsgeschichte) dirigida a la “historia desde abajo”. Sin embargo, lo que hizo inaceptable la filosofía analítica a todas estas corrientes fue el hecho de que aquella procedía de uno modo lógico-abstracto, desatendiendo el contexto concreto en el que tienen lugar las explicaciones históricas.Palabras claveRanke, Droysen, Meinecke, Abusch, Wehler, Historicismo, Historia-ciencia social, historia de lo cotidiano.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
35

Abel, Stefan. "The knight, the giant, the cyborg. Medievalistic transformations of hybridity in the computer -animated short film Gdańsk (2017)." Studia Germanica Gedanensia 48 (June 15, 2023): 7–21. http://dx.doi.org/10.26881/sgg.2023.48.01.

Full text
Abstract:
Der computeranimierte, seit Oktober 2021 über Netflix gestreamte Kurzfilm Gdańsk aus dem Jahr 2017 spielt historisch auf das ‚Blutbad von Danzig‘ (1308) an, in dem sich, nach seiner Lesart, ein Deutschordensriese an wehrlosen Menschen vergreift, und verbindet dieses historische Ereignis mit der in eine dystopische Zukunft versetzten Cyberpunk-Welt. In der filmischen Montage entsteht so ein plot, der Transformationen des Hybriden durchspielt und eine historische (und narrative) Kontinuität zwischen dem mittelalterlichen Ritter (Hybrid aus Mensch und Metall), dem mythischen Riesen (Hybrid aus Mensch und Monster) und dem futuristischen Cyborg (Hybrid aus Mensch und Maschine) konstruiert. Diese hybriden Wesen sind Geschöpfe der göttlichen bzw. menschlichen Schöpfung und besitzen, so schon die Vorstellung im Mittelalter, allesamt Zeichencharakter.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
36

Borchorst, Anette, Emmett Caraker, Henning Jørgensen, Anette Borchorst, Emmett Caraker, and Henning Jørgensen. "Den danske model i knibe — også for analytisk potentiale?" Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 2 (June 1, 2012): 82–104. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i2.108908.

Full text
Abstract:
Den danske model er historisk efterfølger til begrebet 'det faglige selvstyre' som udtryk for arbejdsmarkedets parters ønsker om selv at regulere aftaleforhold uden politisk indblanding. 'Modellen' er kommet til at stå for alt det gode i en sådan voluntaristisk arbejdsmarkedsregulering. Artiklen viser, at der analytisk er problemer forbundet med begrebet, og at historiske udviklinger ikke svarer til 'model'-begrebets idealisering. Artiklen konkluderer, at der må udvikles en alternativ forståelsesramme, der analyserer skiftende balancer mellem en flerhed af magtformer og reguleringsformer.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
37

Juul, Ida. "Enhedsgymnasium eller parallelt ungdomsuddannelsessystem?" Tidsskrift for Arbejdsliv 23, no. 4 (December 23, 2021): 61–76. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130012.

Full text
Abstract:
Denne artikel analyserer den historiske udvikling af erhvervsuddannelsessystemerne i henholdsvis Danmark og Sverige i et forsøg på at forklare, hvorfor Danmark og Sverige valgte hver sin erhvervsuddannelsesmodel. Når de svenske og danske erhvervsuddannelser er interessante at sammenligne, er det bl.a. fordi de repræsenterer henholdsvis en skolebaseret og en oplæringsbaseret model samtidig med, at de to lande på en række andre områder ligner hinanden. Denne kombination af ligheder og forskelle repræsenterer en god mulighed for at blive klogere på de historiske betingelser og dynamikker, som ligger indlejret i de to idealtypiske modeller. Hensigten med komparationen er ikke at diskutere fordele og ulemper ved de to landes erhvervsuddannelsessystemer, men tværtimod at vise, at hvad, der anses for den ideelle model, varierer afhængig af periodespecifikke forhold, erhvervs- og uddannelsespolitiske målsætninger, samt samspillet mellem stat og arbejdsmarkedets parter i de respektive perioder. Artiklen anlægger et historisk institutionelt perspektiv på udviklingen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
38

Schreiner, Timo. "Kommentar: Inklusion als historische Konsequenz und Zukunftsperspektive der Kinder- und Jugendhilfe." Gemeinsam leben, no. 2 (March 30, 2023): 72–74. http://dx.doi.org/10.3262/gl2302072.

Full text
Abstract:
Im vorliegenden Kommentar wird eine kurze inhaltliche Eröffnung des vorliegenden Heftes vorgenommen, in der, durchaus etwas verallgemeinernd und schlaglichtartig, die historische Entwicklung und „Grundausrichtungen“ der Kinder- und Jugendhilfe in den Blick genommen werden. Inklusion wird hierbei als historische Konsequenz betrachtet und in gesellschaftliche Veränderungsprozesse eingebettet. Ausgehend von einer Historizität von Inklusion in der Kinderund Jugendhilfe werden die Grundausrichtung des neuen SGB VIII in Hinblick auf Perspektiven und Grenzen debattiert. Grundposition des Kommentares ist ein Inklusionsverständnis, welches, historisch in gesellschaftliche Mechanismen eingebettet, Teilhabe zu ermöglichen versucht und hierbei Soziale Arbeit und die Kinder- und Jugendhilfe strukturell grundlegend prägt. Als Reflexionsfolie und menschenrechtliche Forderung gleichermaßen bietet Inklusion der Kinderund Jugendhilfe die Möglichkeit sich (eigenen) ausgrenzenden Mechanismen zu stellen und in Richtung inklusiver Strukturen weiterzuentwickeln.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
39

Barcha, Jamil George. "Montaigne : Einführung in Ouvre und Geist." Acta Neophilologica 35, no. 1-2 (December 1, 2002): 67–76. http://dx.doi.org/10.4312/an.35.1-2.67-76.

Full text
Abstract:
Dieser Beitrag will eine kurze Einführung in Michel de Montaignes Essais geben, gleichzeitig versucht er eine Antwort auf Montaignes historische und heutige Bedeutung anzubieten, die sich auf mehreren Ebenen manifestiert, beispielsweise literarisch, literaturwissenschaftlich, historisch, philosophisch und nicht zuletzt ideengeschichtlich. Naturgemäß kann darauf nicht in extenso eingegangen werden, schon gar nicht in diesem Rahmen; eher will der Beitrag Impulse für die Weiterbeschäftigung mit dem französischen citoyen du monde liefern.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
40

Spaans, Ronny. "«Mitt namn er Petter Dass, som bur mot norskfagets ende»." Nordlit, no. 48 (January 11, 2022): 1–13. http://dx.doi.org/10.7557/13.6389.

Full text
Abstract:
Skulereformer dei seinaste tiåra, som Kunnskapslyftet 2006, har utvida norskfaget med nye tekstkulturar og kompetansemål. Eit pensum i norskfaget basert på klassiske skjønnlitterære verk er for lengst passé. Denne utviklinga har hatt eit todelt utfall på ein historisk forfattarskap som Petter Dass. På den eine sida les vi ikkje han lenger som nasjonallitteratur; det kan føre til at nokon heller ikkje ser verdien av å undervise om diktarpresten i skulen. Men på den andre sida fører nye tekstkulturar med seg ei oppmjuking av det tradisjonelle skiljet mellom fag- og skjønnlitteratur. Det har ein heldig effekt: ei gjenoppdaging av den historiske Petter Dass og nye perspektiv på Dass’ dikting. I denne artikkelen undersøkjer eg for det fyrste historiske sider ved Petter Dass; Dass som didaktikar og som naturhistorisk forfattar. Deretter undersøkjer eg omtalen av diktarpresten i eit utval nye læreverk for å finne ut om nye sider ved diktarpresten er komne med. Artikkelen viser både heldige og uheldige freistnader på å fornye formidlinga av barokkdiktaren i nyare læreverk.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
41

Mosakowski, Janusz. "Literary portraits of the pioneers of the Reformation in Gdańsk in two historical novels from the late nineteenth century." Studia Germanica Gedanensia 48 (June 15, 2023): 22–35. http://dx.doi.org/10.26881/sgg.2023.48.02.

Full text
Abstract:
Gegenstand der Betrachtung sind in diesem Aufsatz zwei deutschsprachige historische Romane aus dem späten 19. Jahrhundert, die Johannes Knade und Michael Meurer, zwei historisch nachgewiesenen Wegbereitern des Luthertums in Preußen, gewidmet sind. Die formale Gestalt und der Inhalt beider Werke werden mithilfe von Methoden zur Untersuchung der Geschichtskultur erörtert. Dabei werden die Historiographie zu den beiden Reformatoren, die Gattungsvarianten des Romans in den letzten beiden Jahrzehnten des neunzehnten Jahrhunderts und die literarische Werkstatt der beiden Autoren berücksichtigt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
42

Leiner, Martin. "Auferstanden in die Herzen und Seelen der Gläubigen?" Evangelische Theologie 64, no. 3 (May 1, 2004): 212–27. http://dx.doi.org/10.14315/evth-2004-0306.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungDer Beitrag untersucht die Möglichkeiten und Grenzen psychologischer Bibelinterpretation. Er kommt zu dem Ergebnis, dass eine vorsichtige Integration psychologischer Theorien in die historisch-kritische Forschung die sinnvolle Anwort auf die überzogenen Erwartungen und auf die scharfen Kritiken an psychologischer Exegese darstellen würde. Am Beispiel der psychologischen Interpretationen der Ostererscheinungen wird deutlich, dass ein realer, wenn auch hypothetischer Erkenntnisfortschritt durch die Integration psychologischer Forschungen möglich ist. Grundlegende weltanschauliche und methodische Probleme bei der Erfassung der Auferstehung gelten für psychologische Auslegungen ebenso wie für historische Rekonstruktionen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
43

Albert, Mathias, and Kerrin Langer. "Die Geschichte des Streitkräftevergleichs in der internationalen Politik: Machtvergleiche und die Macht des Vergleichens." Zeitschrift für Internationale Beziehungen 27, no. 2 (2020): 34–64. http://dx.doi.org/10.5771/0946-7165-2020-2-34.

Full text
Abstract:
Der Beitrag leistet eine historische Rekonstruktion von Praktiken des Streitkräftevergleichs an der Schnittstelle zwischen Internationalen Beziehungen (IB) und Geschichtswissenschaft. Konzeptionell baut er auf einem Verständnis von Gleichgewicht als zentralem Beobachtungsschema und symbolisch generalisiertem Kommunikationsmedium in der Konstruktion und Reproduktion von Weltpolitik auf. Der Hauptteil des Beitrages zeichnet die Entwicklung von Streifkräftevergleichen als eine zentrale Beobachtungs- und Vergleichspraxis von und zwischen Staaten vom späten 18. Jahrhundert bis in die Gegenwart nach. Wir fragen wer vergleicht, wer verglichen wird, was verglichen wird, und wie die Vergleiche durchgeführt werden. Es wird herausgearbeitet, dass es sich bei Praktiken des Streitkräftevergleichs um Orte der fortwährenden Aushandlung und Kontestation über das „Wer“, „Was“ und „Wie“ handelt. Diese historische Rekonstruktion leistet dabei einen Beitrag zum besseren Verständnis, wie Systemeigenschaften auf der Makroebene des internationalen Systems durch Praktiken widergespiegelt und konstituiert werden, und damit zur historisch-soziologischen Forschung zur Entwicklung des modernen weltpolitischen Systems.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
44

Hamel, Amélie. "Les Historiae Canadensis (1664) du pèreFrançois Du Creux : enjeux et problèmes littéraires 1." Tangence, no. 92 (November 24, 2010): 67–82. http://dx.doi.org/10.7202/044942ar.

Full text
Abstract:
Cet article s’attache à la définition du statut des Historiae Canadensis (1664) du père François DuCreux, s.j., ouvrage rédigé en latin à partir de textes en langue vernaculaire. Leprocessus de « traduction-adaptation » opéré par l’auteur pose trois questionsmajeures relatives à sa poïétique. La première concerne la description des rapportsentretenus par le texte avec ses sources, suivant deux types d’interventionpossible. L’un touche le contenu et son organisation : la composition du substrattextuel (ou hypotexte) et l’agencement des éléments constitutifs de l’hypotexte dansl’oeuvre. L’autre se rapporte aux interventions liées à la forme du texte. Cettepremière question, qui suppose une réflexion globale sur l’intertexte, conduitensuite à envisager une seconde, portant sur le choix de la langue latine pour larédaction des Historiae Canadensis et,enfin, une troisième, qui invite à s’intéresser au lectorat visé par la publicationde ce texte à la fois historique et édifiant.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
45

Vestergaard Knudsen, Line, Louise Villadsen, and Kira Jørstad Klinkby. "Planteblindhed og oplevelser af planter i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer." Kulturstudier 13, no. 2 (November 14, 2022): 92–118. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i2.134662.

Full text
Abstract:
Frilandsmuseer og historiske oplevelsescentre er som en slags tidsmaskiner, der formidler kulturhistorie gennem genstande, bygninger, landskaber og en række andre elementer. Men hvilken rolle spiller planter på sådanne besøgssteder? Vi mennesker er planteblinde i mange sammenhænge, er vi det også når vi går på besøg i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer? Hvordan kan man arbejde med at tydeliggøre plante-menneske relationer gennem tiderne på sådanne besøgssteder, og hvilke effekter har forskellige formidlingsgreb i denne sammenhæng? I artiklen undersøges publikums oplevelser af planter på et frilandsmuseum og et historisk oplevelsescenter og de måder som planterne tillægges betydning og inddrages i museumsbesøget identificeres og diskuteres.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
46

Kjellerup Hundahl, Andreas, Lotte Isager, and Ida Theilade. "Danskernes brug af medicinplanter." Kulturstudier 13, no. 2 (November 14, 2022): 62–91. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i2.134660.

Full text
Abstract:
Danmark, og i særdeleshed Midt- og Vestjylland, har en veldokumenteret historisk tradition for brug af medicinplanter. Etnobotaniske studier af nutidig brug af medicinplanter i Danmark er til gengæld fåtallige. Formålet med dette studie var at kortlægge brugen af medicinplanter i Danmark. I alt 169 plantearter tilhørende 65 familier blev registreret som værdifulde i nutidig dansk urtemedicin. En sammenligning med historiske kilder fra 1800-tallets brug af medicinplanter viste 85 nye plantearter, mens anvendelsen af 71 arter var forsvundet. Lidt over halvdelen af de nye arter var ikke-hjemmehørende i Danmark. Kombinationen af ’nye’ og ’glemte’ arter indikerer, at nutidens urtekendskab er levende og dynamisk. I diskussionen forholder vi os ud fra kortlægningen af nutidens brug af medicinplanter i Danmark til spørgsmål om kontinuitet og forandring, dels i forhold til studier fra andre europæiske lande, dels i forhold til en dansk historisk tradition for viden og praksis om medicinplanter. En levende dansk etnobotanisk tradition kan være med til at styrke følelsen af identitet og forbundenhed med kulturhistorien og naturen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
47

Bossler, Mario, and Christopher-Johannes Schild. "Historical Causes of Regional Differences in the Predominance of Cooperative Banks – An Empirical Analysis for Germany." Zeitschrift für das gesamte Genossenschaftswesen 64, s1 (December 1, 2014): 3–18. http://dx.doi.org/10.1515/zfgg-2014-s102.

Full text
Abstract:
Zusammenfassung Der Anteil von Kreditgenossenschaften am Privatkundengeschäft unterscheidet sich in Deutschland regional erheblich. Die Institutionenökonomik und anekdotische Evidenz aus der Geschichte des deutschen Genossenschaftssektors liefern dafür eine theoretische Erklärung. Für unsere Untersuchung verbinden wir administrative Bankdaten und historische sowie gegenwärtige regionale Merkmale. Durch eine Regression auf Kreis- Ebene zeigen wir, dass sich der Grad der Aktivität von Genossenschaftsbanken durch historisch-institutionelle und aktuelle ökonomische Merkmale zusammen erklären lässt. Unter den historischen Einflüssen erweisen sich Unterschiede im Erbrecht für Ackerland und die Staatsgrenzen Deutschlands im 19. Jahrhundert als belastbare Erklärungsfaktoren.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
48

Terstegge, G. "Historische Mikropräparate in neuem Licht. Teil 2: Darstellung von Nervengewebe, historisch betrachtet." Mikroskopie 2, no. 10 (October 1, 2015): 199–203. http://dx.doi.org/10.5414/mkx0086.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
49

Willems, Gertjan. "Daens: de making-of. Over de film Daens (1992) en de Daensmythe." WT. Tijdschrift over de geschiedenis van de Vlaamse beweging 78, no. 3 (December 18, 2019): 197–221. http://dx.doi.org/10.21825/wt.v78i3.15741.

Full text
Abstract:
Dit artikel onderzoekt hoe Louis Paul Boons historische roman Pieter Daens (1971) en, in het bijzonder, Stijn Coninx’ biopic Daens zich verhouden tot hun historisch onderwerp, de Aalsterse priester en politicus Adolf Daens (1839-1907). Het artikel toont hoe deze Daensvertellingen bijdragen tot de Daensmythe, die twee dimensies kent. Enerzijds een persoonlijke dimensie met de heroïsering van Daens, anderzijds een politiek-historische dimensie waarbij Daens en het daensisme gelijkgesteld worden met de bredere daensistische beweging en het ontstaan van de christendemocratie in Vlaanderen. De Daensmythe en de filmische popularisering ervan zorgden er mee voor dat Daens kon uitgroeien tot een historisch symbool dat zich flexibel laat inzetten in hedendaagse politiek-ideologische discoursen.__________ Daens: the making of. On the movie Daens (1992) and the ‘Daens myth’ This article analyses how Louis Paul Boon’s historical novel Pieter Daens (1971), and more particularly, Stijn Coninx’ biopic Daens correspond to their historical subject, the priest-politician Adolf Daens (1839-1907) from the town of Aalst. The article illustrates how these narrations have contributed to the Daens myth, which is comprised of two dimensions. On the one hand, it entails a personal dimension, deifying Daens. On the other hand, the myth contains a political-historical dimension, in which the figure of Daens and ‘daensism’ are equated with the broader ‘Daensic’ movement and even the origins of Christian democracy in Flanders. The ‘Daens myth’ and its popularization via film have contributed to the emergence of Daens as a historical symbol that can be used versatilely in contemporary political-ideological discourses.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
50

Willems, Gertjan. "Daens: de making-of. Over de film Daens (1992) en de Daensmythe." WT. Tijdschrift over de geschiedenis van de Vlaamse beweging 78, no. 3 (December 18, 2019): 197–221. http://dx.doi.org/10.21825/wt.v78i3.15741.

Full text
Abstract:
Dit artikel onderzoekt hoe Louis Paul Boons historische roman Pieter Daens (1971) en, in het bijzonder, Stijn Coninx’ biopic Daens zich verhouden tot hun historisch onderwerp, de Aalsterse priester en politicus Adolf Daens (1839-1907). Het artikel toont hoe deze Daensvertellingen bijdragen tot de Daensmythe, die twee dimensies kent. Enerzijds een persoonlijke dimensie met de heroïsering van Daens, anderzijds een politiek-historische dimensie waarbij Daens en het daensisme gelijkgesteld worden met de bredere daensistische beweging en het ontstaan van de christendemocratie in Vlaanderen. De Daensmythe en de filmische popularisering ervan zorgden er mee voor dat Daens kon uitgroeien tot een historisch symbool dat zich flexibel laat inzetten in hedendaagse politiek-ideologische discoursen.__________ Daens: the making of. On the movie Daens (1992) and the ‘Daens myth’ This article analyses how Louis Paul Boon’s historical novel Pieter Daens (1971), and more particularly, Stijn Coninx’ biopic Daens correspond to their historical subject, the priest-politician Adolf Daens (1839-1907) from the town of Aalst. The article illustrates how these narrations have contributed to the Daens myth, which is comprised of two dimensions. On the one hand, it entails a personal dimension, deifying Daens. On the other hand, the myth contains a political-historical dimension, in which the figure of Daens and ‘daensism’ are equated with the broader ‘Daensic’ movement and even the origins of Christian democracy in Flanders. The ‘Daens myth’ and its popularization via film have contributed to the emergence of Daens as a historical symbol that can be used versatilely in contemporary political-ideological discourses.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography