To see the other types of publications on this topic, follow the link: Involvering.
Journal articles on the topic 'Involvering'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 40 journal articles for your research on the topic 'Involvering.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Schreiber, Trine, and Camilla Moring. "Forskningsbibliotekernes involvering inetværksbaseret læring." Biblioteksarbejde, no. 54/55 (December 15, 2017): 99–107. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i54/55.102694.
Full text
2
Thomassen, Merete. "«Jeg brenner jo for involvering.» Involvering og delaktighet i gudstjenester med økt oppslutning." Teologisk tidsskrift 9, no. 02 (October 15, 2020): 38–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1893-0271-2020-02-10.
Full text
3
Nielsen, Peter. "Involvering og participation i lærende organisationer." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 29. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108409.
Full textAbstract:
Op gennem 1990'erne og på denne side af årtusindskiftet har der været en voksende opmærksomhed på virksomheders innovationsevne. Det er i reglen produkt- eller serviceinnovationen, som er genstand for størst opmærksomhed. Men produkt- eller servicefornyelse er udtryk for en læringsproces i virksomheden, der involverer virksomhedens medarbejdergrupper på forskellig måde. I denne artikel afdækkes de specifikke organisatoriske karakteristika, der fremmer virksomhedernes evne til produktog serviceinnovation, og betydningen af medarbejdernes involvering og participation ved opbygning af lærende organisationer undersøges. Spørgsmålet er, om der kan afdækkes nye virksomhedsbaserede regimer for samarbejde i forbindelse med udvikling af de lærende organisationer. Analysen bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse af virksomheder i den private sektor.
4
Brodwall, Kristoffer. "Fedres involvering har betydning for barns utvikling." Tidsskrift for Den norske legeforening 136, no. 21 (2016): 1794. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0856.
Full text
5
Garborg, Toril. "Involvering øker motivasjonen til å delta i undervisningen." Sykepleien, no. 74682 (January 2019): e-74682. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2019.74682.
Full text
6
Hognestad, Hanne. "Involvering av barn: et essay om barn i voksne konflikter." Fokus på familien 46, no. 01 (March 13, 2018): 40–52. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0807-7487-2018-01-05.
Full text
7
Vad, Stine Trærup, and Lena Aadal. "Ægtefællers erfarede involvering i planlægningenafrehabiliteringsforløbet til ældre personer med apopleksi." Klinisk Sygepleje 29, no. 04 (December 2, 2015): 42–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2015-04-05.
Full text
8
Strandbu, Astrid, Renee Thørnblad, and Anita Salamonsen. "Hvordan kan vi forstå barns tilfredshet med egen involvering i foreldremekling?" Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige spørsmål 18, no. 01 (March 3, 2020): 60–78. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0809-9553-2020-01-04.
Full text
9
Dietz, Jan. "Foresight – en spore til sterkere involvering i strategiutvikling og planlegging?" Plan 40, no. 05 (November 20, 2008): 24–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2008-05-05.
Full text
10
Fjelkegård, Maiken, Yvonne von Hausswolff-Juhlin, and Else Marie Olsen. "Hur påverkar involvering av familjen heldygnsbehandling av barn och tonåringar med restriktiv ätstörning?" Fokus på familien 48, no. 01 (March 17, 2020): 22–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0807-7487-2020-01-03.
Full text
11
Lilleaas, Ulla-Britt, and Pia Ingrid Fivel. "For mye av det gode? – Kvinners involvering i menns helse og sykdom." Tidsskrift for kjønnsforskning 35, no. 04 (November 28, 2011): 310–26. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1781-2011-04-04.
Full text
12
Laird Iversen, Ragnhild, and Kari Krogstad. "Julevandring og yogakurs. Hvem definerer religion i barnehagen?" Prismet 71, no. 2 (June 1, 2020): 93–406. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8000.
Full textAbstract:
Barnehager tilbys vandringer for barn i kirker i forbindelse med jul, og kurs for barn i yoga og meditasjon, av eksterne aktører. Vi har spurt barnehagelærerstudenter og deres praksislærere om de vil takke ja til slike tilbud, og bedt dem begrunne sine svar. Resultatet viser at majoriteten vil takke ja til begge og anser dem verken som religiøs involvering eller uttrykk for religiøs praksis. Vi diskuterer på hvilken måte tilbudene kan betraktes som religion med utgangspunkt i Jonathan Z. Smiths stedlige kategorier, og hvem som har definisjonsmakten over hva som er religion og religionsutøvelse i en barnehagekontekst.
Nøkkelord: Barnehage, Den norske kirke, Meditasjon, Religiøs praksis, Yoga
13
Kjær, Malene. "Sagprosatekst, interaktion og involvering. Neksusanalyse som metodisk perspektiv på praksisforståelse i et sygeplejefagligt læringsfelt." Sakprosa 11, no. 6 (October 26, 2019): 1–33. http://dx.doi.org/10.5617/sakprosa.4795.
Full textAbstract:
Artiklen handler om, hvordan man kan bruge det etnografiske rammeværktøj, neksusanalyse til at forstå og analysere en given praksis med henblik på forandring. Artiklen tager sit afsæt i et forskningsprojekt, der undersøgte sygeplejestuderendes integration i klinisk praksis og afdækkede, hvorledes deres socialiseringsproces og identitetsdannelse mod at forstå sig selv som sygeplejersker fandt sted over tid i en lang række af komplekse situationer. Formålet med artiklen er at vise, hvorledes neksusanalyse kan åbne for en triangulering af metoder – herunder observationer, videoobservation, skriftlige interviews, tekstanalyse og workhops. Data i artiklen udgøres af et stort korpus, der rækker fra både webtekster, politiske dokumenter og udskrevne interviews til videooptagelser af interaktion i klinisk praksis. Artiklen viser fund, hvor en triangulering af metoder og data gennem neksusanalyse har givet nuancerede indblik i de sygeplejestuderendes socialiseringsproces.
14
Strandbu, Astrid, Renee Thørnblad, and Bjørn Helge Handegård. "Involvering av barn i foreldremekling - Barns erfaringer fra meklinger ved varierende konfliktnivå og problembelastning." Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige spørsmål 14, no. 04 (December 16, 2016): 360–85. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0809-9553-2016-04-04.
Full text
15
Amundrød, Eli Wik, and May Vatne. "Involvering av pårørende til pasienter med rusavhengighet – med relasjonen til pasienten som utgangspunkt." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 17, no. 0203 (September 9, 2020): 118–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3010-2020-02-03-05.
Full text
16
Albertsen, Karen, Inger-Marie Wiegman, and Hans Jørgen Limborg. "Virksomhedens sociale kapital og relationelle koordinering — hvordan hænger det sammen?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 32–49. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108976.
Full textAbstract:
Hvordan hænger begreberne om social kapital og relationel koordinering sammen? I hvilken grad er der overensstemmelse mellem målinger af det ene og det andet, og kan man sige, at det ene er mere grundlæggende end det andet? Med udgangspunkt i spørgeskemadata fra ældreplejen i fem danske kommuner undersøger vi disse spørgsmål. Resultaterne peger på, at der er tale om sammenhængende, men langt fra fuldt overlappende begreber. Resultaterne understøtter en antagelse om, at social kapital medierer sammenhængen mellem relationel koordinering og hhv. psykisk velbefindende, involvering og oplevet kvalitet i arbejdet. Diskussionen af resultaterne lægger grunden for mere generelle overvejelser over karakteren og den praktiske anvendelighed af målinger af social kapital og relationel koordinering for virksomheder og arbejdspladser.
17
Buus, Niels. "Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?" Klinisk Sygepleje 32, no. 02 (April 24, 2018): 151–64. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-02-07.
Full text
18
Pedersen, Anne Reff. "Organisatorisk forandring som hverdagsinnovation - Entrepreneurial myte eller en offentlig værdi?" Public Governance Research 1 (April 29, 2015): 15–28. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v1i0.4780.
Full textAbstract:
Planlagt forandring i en public governance kontekst handler ofte om at skabe offentlig værdi, og en måde at prøve at gøre dette på, er at fokusere på hvordan innovativt arbejde i de offentlige organisationer løser hverdagens problemer i samarbejde mellem borgere, professionelle og ledere. Denne artikel beskriver forskellige studier af offentlig innovation, for at belyse hvordan organisatorisk hverdagsinnovation kan ses som et grundvilkår i den offentlige sektor. Innovation er således ikke en ny måde at organisere på i den offentlige sektor og artiklen forsøger at aflive myten om at innovation kommer fra den private sektor. Derimod argumenteres for at den offentlige sektor i sin hverdag er innovativ og dette demonstreres via forskellige studier. Artiklen beskriver endvidere, hvordan organisatorisk hverdagsinnovation skal skabe mening og involvering for de professionelle i den offentlige sektor.
19
Binder, Thomas, and Christina Lundsgaard. "Designdialoger om rum og arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 2 (June 1, 2014): 30–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i2.108963.
Full textAbstract:
arbejdspladsarkitektur og arbejdspladsdesign følger ikke længere få faste skabeloner for det gode eller effektive arbejde. I stedet bruger virksomheder i dag arkitektur og design til at vise, hvordan de er særlige, både i det de leverer og i den måde, de arbejder på. Selvom denne udvikling har givet en øget opmærksomhed på arbejdets konkrete hverdagspraksis, som det feks. kommer til udtryk gennem brugerundersøgelser i forbindelse med byggeprojekter, er medarbejderinvolvering, der går tæt på samspillet mellem rum og arbejde, fortsat ikke særlig udbredt. I den første del af denne artikel diskuterer vi med udgangspunkt i en konkret case, hvordan en sådan involvering kan styrkes gennem etableringen af såkaldte designdialoger, der tager udgangspunkt i en inddragende kortlægning af medarbejdernes eksisterende arbejdspraksis. I anden del af artiklen rejser vi spørgsmålet, hvordan designdialoger om rum og arbejde kan få større betydning for det konkrete byggeprojekt.
20
Gynther, Karsten, and Rasmus Jørnø. "Designviden og designeksperimenter som afsæt for implementering af læringsplatforme i Folkeskolen." Learning Tech, no. 6 (August 19, 2019): 56–81. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i6.110924.
Full textAbstract:
I denne artikel præsenteres en brugerinddragende model til understøttelse af implementeringsforløb af digitale læringsplatforme i danske folkeskoler. Den fremsatte model er designet omkring brugerinddragende designprocesser der understøtter kritisk tematisering, fokus på eksemplarisk praksis og innovativ anvendelse af læringsplatforme, samt formaliseret videndeling i pædagogiske teams. Med udgangspunkt i modellen kan pædagoger og lærere generere, visualisere og dele eksemplariske erfaringer med anvendelse af de digitale læringsplatforme gennem ”design narrativer” og ”design mønstre” for pædagogisk og faglig meningsfuld brug af læringsplatformene. Vi analyserer betydningen af disse processer for læringsplatformenes implementering og ser nærmere på, betydningen af deling af designviden og designeksperimenter i professionelle læringsfællesskaber. Modellen forholde sig dermed til to af de væsentligste spørgsmål når ny teknologi implementeres folkeskolens praksisser: hvorvidt brugerne adopterer eller afstøder den nye teknologi og hvorfor? Artiklen bygger på empiri fra et større forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet med involvering af 15 folkeskoler. Som afsæt for denne artikel har vi kombineret dybdegående casestudier på to skoler med projektets tværgående dataindsamling.
21
Navrbjerg, Steen E. "Mellem medindflydelse og medbestemmelse — nye samarbejdsformer i amter og kommuner." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 3 (September 1, 2005): 12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108480.
Full textAbstract:
Gennem de seneste 20 år har den offentlige sektor gennemgået en decentralisering på mange områder. Ledere og medarbejdere møder til stadighed nye udfordringer, og eksisterende ledelses- og samarbejdsformer må til stadighed evalueres og tilpasses de nye tider. I 1996 indgik de centrale parter i amter og kommuner en rammeaftale om MED-medbestemmelse og medindflydelse. Formålet med aftalen var at skabe en ramme, så de lokale parter kunne revurdere og eventuelt forny samarbejdssystemet-herunder om arbejdsmiljøsystemet og samarbejdssystemet kunne og skulle integreres. Artiklen diskuterer på baggrund af en empirisk undersøgelse indledningsvis de barrierer, der var for etableringen af et nyt samarbejdssystem. Dernæst diskuteres forholdet mellem medbestemmelse og ledelsesret. Der rykkes i disse år ved ledelsesretten, særligt når ledere erfarer, at medarbejdersidens involvering kvalificerer deres beslutninger. Afslutningsvis diskuteres de lokale ledelsers ambivalente holdninger til organisationsrepræsentanternes rolle i samarbejdssystemet, og det påpeges at ikke blot en holdningsændring hos ledelser, men også en strukturændring på medarbejderside kan være vejen frem for samarbejdssystemerne i fremtidens større enheder i amter og kommuner.
22
Müller, Maja. "Udsat for inddragelse: Aktiv medborger eller praktisk gris? Brugerperspektiver på inddragelse i socialt arbejde." Dansk Sociologi 30, no. 3 (February 11, 2020): 35–57. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i3.6160.
Full textAbstract:
Inddragelse af borgerne i udviklingen af vores velfærdsindsatser er i dag encentral værdi og tilgang i den offentlige sektors styringsform. Fra et borgerperspektivudfolder denne artikel inddragelse som fænomen i samskabelsesprocessermed udsatte borgere på det sociale område. Med dette perspektivbidrager artiklen til den eksisterende litteratur med en nuanceret forståelse afborgerinddragelse ud fra et bottum-up-perspektiv. Ud fra en teoretisk inddragelsestypologitages der empirisk afsæt i tre cases på sociale væresteder, derrepræsenterer tre inddragelsesformer, hvor borgernes grad af involvering ogroller varierer. Analysen identificerer inddragelse ud fra borgenes perspektivsom: Indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse. Disse tre dimensionerbeskriver og kendetegner brugernes oplevelser, samt hvad de får udaf at deltage. Analysen peger på, at det ikke er inddragelsesformen, der harstørst betydning, men derimod brugernes udsatte position, som afgør, hvorvidtde oplever og vægter at få indflydelse, udvikle sociale relationer ellerudføre praktiske opgaver og udvikle praktiske kompetencer. Afslutningsvistdiskuteres det, hvorledes en forståelse for borgernes udsathed og anvendelseaf deres perspektiver i socialt arbejdes praksis fremadrettet kan bidrage tilen differentieret form for inddragelse, der på sigt i højere grad kan inkludereudsatte borgere i udviklingen af sociale indsatser samt i samskabelses- og netværkssamfundet.
23
Horsbøl, Anders, Pernille V. K. Andersen, Sandra Burri Hansen, Ellen Christiansen, and Søren Lindhardt. "Samskabelse i grøn omstilling – nye roller og udfordringer for frontpersonalet." Forskning og Forandring 4, no. 1 (June 14, 2021): 23–40. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v4.1996.
Full textAbstract:
’Samskabelse’ er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et værktøj til at skabe adfærdsændringer hos borgerne samt en forstærket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsætningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til ændret adfærd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsætningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen præsenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om ’samskabende grøn omstilling’ (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfælde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en fælles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmæssige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, når man vælger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfærd i forhold til den grønne omstilling.
24
Elbeshausen, Hans, Agnete Lunddahl Jensen, and Ragnhild Riis. "Fra kollegial supervision til fællesfaglig udvikling - et eksperiment med entreprenørskabsundervisning i faget kulturformidling." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 8, no. 14 (March 1, 2013): 76–85. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v8i14.7488.
Full textAbstract:
AbstractArtiklen handler om at tilegne sig viden om entreprenørskab som undervisningsform gennem en eksperimentel praksis. Vi beskriver udfordringer, dilemmaer, erfaringer og vendepunkter i forløbet og forklarer, hvordan fokus i den kollegiale supervision flyttede til at udvikle faglighed i fællesskab. Forløbets eksplorative og fleksible form blev ledsaget af dialog på flere niveauer og inddrog både de studerende og alle undervisere. Målene kunne præciseres og ændres, og institutionens faglighed udvides. Med metaforen ’tvillinger’ blev kolleger indbudt til særligt at følge underviserne i eksperimentet. Deres involvering viste sig i dialogiske interventioner i undervisningens form og indhold. This article presents an explorative journey carried out by a team of teachers. The aim was to develop their teaching methods in master courses in communication by integrating entrepreneurial thinking. The focus of the teacher-to-teacher supervision changed through the teamwork process. An initial concern about individual teaching skills was transformed into a joint concern about how to strengthen the academic argument for entrepreneurial thinking in academic education. The added value of working as a team in developing academic teaching is that a general reluctance towards entrepreneurial thinking has been transformed into a mutual interest and willingness to accept that certain entrepreneurial elements can improve academic standards.
25
Mjåland, Kristian, and Julie Laursen. "Pragmatic and Permeable Egalitarianism:." Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 108, no. 1 (March 27, 2021): 174–95. http://dx.doi.org/10.7146/ntfk.v108i1.125570.
Full textAbstract:
AbstractThe social world of prisons is typically described as hierarchical in the prison sociological literature where offence type, displays of (hegemonic)masculinity and involvement in the informal economy impact prisoners’ social standing. Based on fieldwork and interviews (N=181) with men and women in seven different Norwegian prisons, this article describes prisoner cultures where such hierarchies were either absent or of little significance. Rather than pointing out differences in status and standing, the prisoners interviewed tended to insist that they were equal and the same. In order to make sense of this finding, which contrasts dominant accounts in the prison sociological literature, the article engages with scholarship on the role and roots of egalitarianism in Norwegian society. Organizing the discussion around the concepts of ‘egalitarian permeability’, ‘pragmatic egalitarianism’ and ‘social labour’, the article argues that the egalitarian culture of Norwegian (open) prisons is shaped by norms in the wider Norwegian society and the pragmatic choices prisoners make to cope socially in prison everyday life.AbstractI fengselssosiologien blir fengselets sosiale liv ofte beskrevet som hierarkisk. Studier har vist at lovbruddstype, (hegemonisk) maskulinitetog involvering i den illegale økonomien har betydning for fangenes sosiale status og posisjon. Basert på feltarbeid og intervju (N=181) med menn og kvinner i syv norske fengsler viser denne artikkelen at slike hierarki var enten fraværende eller av liten betydning. I stedet for å påpeke forskjeller i status og posisjon vektla fangene som ble intervjuet ofte at de var like og likeverdige. For å forstå dette forskningsfunnet, som bryter med beskrivelser i deler av forskningslitteraturen, henter artikkelen inspirasjon fra forskning om den norske egalitære kulturen. Ved å organisere diskusjonen om begrepene ‘egalitarian permeability, ‘pragmatic egalitarianism’ og ‘sociallabour’ argumenterer vi for at den egalitære kulturen i norske (åpne) fengsler er formet av normer og verdier i det norske samfunnet, og av de pragmatiske valgene fangene gjør for å håndtere fengselshverdagen best mulig.
26
Kyed, Morten, and Louise Møller Pedersen. "Gruppebaserede øvelser: en empirisk analyse af muligheder og udfordringer." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 11, no. 21 (October 3, 2016): 122–34. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v11i21.23352.
Full textAbstract:
Gruppebaseret øvelsesundervisning har et vigtigt, men stadig ikke fuldt (an)er-kendt læringspotentiale som redskab i universitetspædagogikken. I denne artikel formidles hovedresultaterne fra den første større danske undersøgelse af erfaringer med gruppebaseret øvelsesundervisning gennemført blandt samtlige studerende og undervisere på sociologistudiet på Aalborg Universitet. Undersøgelsen viser, at undervisere og studerende er enige om øvelsernes læringsmæssige relevans. Endvidere er der enighed om, at øvelsernes primære formål er at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Dog er deres incitamenter forskellige; underviserene er ofte orienterede mod at træne kritisk og kreativ tænkning gennem aktiv involvering og kollektiv vidensdeling, mens de studerende er ek-samensorienterede. Undersøgelsen viser desuden udfordringer dels i forhold til koordinering underviserne imellem og dels i forhold til de studerendes faglige diversitet og aktivitetsniveau i forbindelse med øvelsesundervisningen. Artiklen slutter derfor af med at diskutere en række organisatoriske og praktiske tiltag, som kan forbedre de studerendes aktivitet, læring og oplevelse af ’alignment’ mellem øvelsesundervisningen, læringsmålene og eksamen.
Group-based exercises have an important but still not fully acknowledged role as a learning tool in university pedagogy. This article reports key findings from a study of the experiences of sociology students and teachers at Aalborg University who participated in group-based exercises. The study reveals that teachers and students agree on the relevance of the exercises and that the main purposes of these are to discuss theoretical and methodological concepts and to connect concepts to practice. However, the incentives they stress are different; teachers are often focused on training academic thinking through collective involvement and knowledge sharing, while students are focused on their exam. The study also indicates challenges in terms of coordination between the teachers and in relation to the students' academic diversity and varied activity during the group-based exercises. The article concludes with a discussion of organizational and practical initiatives that can improve student activity, learning and their experience of 'alignment' between the exercises, the learning objectives and the exam.
27
Martens, Marianne. "Gaming the Reading Experience : Book-related Social Spaces for Young Children." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 4, no. 2 (March 15, 2015): 29–39. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v4i2.25923.
Full textAbstract:
Sammenlignet med bøger for voksne, går det langsommere med at flytte fra print til digitale platforme når det gælder bøger og andet med kulturelt indhold for børn. Forskning indenfor bogindustrien viser dog, at det nu begynder at gå hurtigere (Howell & Henry, Nielsen Book, 2014). Børn og unge får flere og flere muligheder for at deltage i nye online tiltag, som vedrører bøger og litteratur. Fordi der i USA er love der siger, at børn skal være 13 år for at deltage i online sites, f.eks. the Child Online Privacy Protection Act (COPPA), fokuserer de fleste amerikanske literatursites på unge, som er 13 år eller ældre. Som noget nyt er der for nylig blevet dannet to nye amerikanske bogsites (eller literatursites), hvor brugerinvolveringen er rettet mod yngre børn: KidzVuz og Biblionasium. Disse sites kræver tilladelse fra enten forældre eller lærere, og på den måde overholder de loven. Dette muliggør yngre børns deltagelse, samtidig med at ejerne af websites’ene kan udnytte"børnearbejdet" omkring bøgerne. Børnenes involvering på sites’ene fungerer som peer-to-peer marketing, og især KidzVuz introducerer børn for forskellige varemærker. Her kan børn fra 7-12 lave videoer, finde venner, og melde sig ind i fanklubber, samt skrive boganmendelser og anmeldelser for andre medier og andet der interesserer dem, som for eksempel tv og film, spil, kæledyr og konkurrencer. Der bruges gamification på sitet, hvilket betyder at, børnene ligesom i computerspil belønnes med badges for det arbejde, de udfører. Branding på sitet er et fokus som giver "en unik og målrettet mulighed for at eksponere børn for varemærker via peer-to-peer marketing gennem deres egne bekendskaber" (Kidzvuz, 2014). Biblionasium er et site hvor børn mellem 6 og 13 år kan skrive anmendelser. Sitet samler data omkring hvad børnene læser og sender feedback til kontoejerne, altså enten forældrene eller læreren. Sitet har stor fokus på undervisning, og hævder at være "dedikeret til børn og deres læsning." Sitet bruger læsbarhedsindex i forhold til "The Lexile Framework" til at vudere børnenes læseniveau. Begge sites forsøger at få børn til at deltage i læsning via sociale medier, men i det koncept ligger en hårfin balance mellem kommercialisering og altruisme, isaer fordi disse sites fokuserer på unge under 13 år. Denne artikel undersøger hvordan børn og unge i højere og højere grad bruges til at arbejde med online litteratur på måder som er involverende, sjove - og lige på kanten af loven. Europæisk lovgivning omkring unges deltagelse på online sites vil blive brugt til sammenligning.
28
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 2 (June 1, 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i2.108401.
Full textAbstract:
N ærværende nummer af tidsskriftet har under forberedelserne været en blanding mellem et tema-løst og et tema-nummer. Resultatet er blevet et nummer hvor det ville svært at skulle sætte en tema-overskrift på. Men alligevel er der nogle røde tråde som binder nummeret sammen. En rød tråd som vil blive forfulgt her for at introducere de tre artikler, tiltrædelsesforelæsningen og kommentaren vi bringer i dette nummer, er forskydningerne i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Helge Hvid sammenfatter i sin artikel Dilemmaer knyttet til medarbejderdeltagelse i 'partnerskaber' erfaringerne fra en lang række case-undersøgelser som tretten dilemmaer i forbindelse med 'partnerskaber' på virksomhederne. Som han blandt andet formulerer det, er vi på vej væk fra en situation hvor ledelsens involvering af den individuelle medarbejder og den kollektive participation kan opfattes som absolutte modsætninger; og alligevel er det som om partnerskaberne ikke rigtigt vil blomstre. Det er i forsøget på at forstå det at han analyserer sig frem til de tretten dilemmaer der knytter sig til såvel 'produktionsfeltet', 'det politiske felt' som 'værdifeltet' på virksomhederne. Ann Westenholz påpegede i sin professortiltrædelsesforelæsning Tværhierarkisk ledelse som vi bringer i dette nummer, at der i Skandinavien allerede længe har været en række sociale praksisser der har været med til at opløse skellet mellem ledere og ledede. Det er disse fænomener hun benævner 'tværhierarkisk ledelse'. Og hun peger på at en af udfordringerne i disse år til den tværhierarkiske ledelse kommer fra hierarkiske ledelse som fx i amerikanske og japanske aftapninger kan fremstå som mere efterlignelsesværdige. Både Hvid og Westenholz er i øvrigt enige om betydningen af samspillet mellem den bredere samfundsmæssige ramme-formuleret som henholdsvis regulering og makroforklaringer-og det der sker på den enkelte arbejdsplads. Den samfundsmæssige regulering er direkte temaet i både Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman's artikel og Jens Linds kommentar. Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman ser i artiklen Partsaftalers rolle i reguleringen af arbejdsmiljøet på partsaftalerne som er et sandsynligt nyt element i reguleringen af arbejdsmiljøet herhjemme. Artiklen peger på en række forskellige årsager til den udvikling, men blandt andet fremhæves karakteren af nogle af de centrale problemer som arbejdsmiljøreguleringen forsøger at tage højde for-altså ergonomiske og psykisk arbejdsmiljø problemer hvor mere grundliggende løsninger overlapper med hvad man normalt har håndteret indenfor aftalesystemet. En anden årsag finder forfatterne i den efterhånden 25-år lange decentralisering af aftalesystemet. I den forbindelse peger forfatterne også på at forholdet mellem de organiserede parter er under pres; at de har brug for at definere nye roller. Paradoksalt nok, kunne man sige, forsøger parterne altså at styrke deres betydning på arbejdsmiljø-området, mens deres almindelige 'naturlige' placering i det danske arbejdsliv ser ud til at svækkes-mere eller mindre. Jens Lind peger i sin kommentar arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet på at en mulig langsigtet konsekvens af arbejdsmarkedsreformen som lige er trådt i kraft, er at arbejdsmarke-
29
Miller, Tanja, and Trine Lolk Haslam. "Udsatte familiers perspektiv på koordinerede, helhedsorienterede sociale indsatser." Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 5, no. 1 (April 12, 2021): 17. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v5i1.125708.
Full textAbstract:
ResumeFormålet med denne artikel er at søge svar på, hvordan deltagelse i et helhedsorienteret tilbud kan styrke familiers indflydelse på eget liv. Det forekommer at være lidt af et paradoks, at større indblanding i privatsfæren kan føre til øget indflydelse på eget liv. Artiklen har til formål, i et borgerperspektiv, at undersøge, hvordan paradokset opleves. Artiklens empiriske grundlag og fund stammer fra udforskning af projektet Familiens Trivsel – Barnets Trivsel over en periode på tre år. Et af formålene med projektet er at styrke udsatte familiers motivation og involvering – og give dem øget indflydelse på løsning af egne udfordringer. Artiklen behandler dette formål set i familiernes perspektiv. Analyserne har især fokus på tre fund. Det første fund handler om, hvorfor familierne har sagt ja tak til at deltage i tilbuddet, og hvordan den nye praksis tilbyder nye erfaringer med velfærdssystemet. Det andet fund drejer sig om, hvilke erfaringer familierne har med at have en medarbejder tæt på i privatsfæren, og hvordan udvikling af tillid forklares af familierne. Det sidste fund peger på, at helbredsudfordringer spiller en stor rolle i familiernes selvforståelse, og arbejdet hermed opfattes meget bredt. Vi konkluderer på fund om, hvordan tillid udvikles trinvis, og vi perspektiverer til, hvordan nye identitetsmuligheder potentielt giver adgang til nye fællesskaber. Vi perspektiverer desuden til det professionelle arbejde, der foregår i den forbindelse, som en tilførsel af socialpædagogik til det socialfaglige felt. Distinktionen mellem socialpædagogisk og socialfaglig tilgang defineres, kort fortalt, som forskelle mellem interventioner på borgerens præmisser i modsætning til interventioner på velfærdssystemets præmisser.
AbstractVulnerable Families’ Perspectives on Coordinated and Holistic Social Efforts. On Empowering their Competencies to ActThe purpose of this article is to examine how participation in holistic training – as an offer to families – can strengthen families´ influence on their own lives. It seems paradoxical that increased interference in the private sphere can lead to increased influence on one’s own life. The article examines, from a citizen perspective, how this paradox is experienced. The empirical basis and the findings of the article derives from exploring the project The Family’s Well-Being – The Child’s Well-Being (Familiens Trivsel – Barnets Trivsel) for tree years. One aim of the project is to strengthen the motivation and engagement of vulnerable families and provide them with more influence on solving their own challenges. The article addresses this purpose from the families’ perspective.The analyses focus in particular on three findings. Firstly, why the families have accepted to participate in the training and how this new practice provide them with new experience regarding the welfare system. The second finding deals with the families’ experience with having an employee close to them and how development of trust is explained by the families. The last finding points out that health challenges play a major role in the families’ self-understanding, and the work on this covers a wide field. We conclude on findings on how trust develops incrementally, and we put into perspective how possibly new identities can provide access to new communities. Moreover, we put into perspective the professional work that takes place in this context, which is a supply of social pedagogy to the field of social science.
30
Hedman, Christina, and Ulrika Magnusson. "Lika eller lika möjligheter? Diskurser om skolämnet svenska som andraspråk inom det akademiska fältet i Sverige." Acta Didactica Norge 12, no. 1 (March 19, 2018): 7. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5569.
Full textAbstract:
I denna artikel urskiljer och diskuterar vi diskurser i vetenskapliga texter inom det akademiska fältet i Sverige om skolämnet svenska som andraspråk (härefter sva) efter dess införande 1995, utifrån begreppet likvärdighet. I studien analyseras vilka typer av argument som anförts, i vilken teoretisk och empirisk bas de kontextualiseras, och vilka antaganden om likvärdighet som de avspeglar. Två kolliderande diskurser identifieras där argumenten i den ena, sva-diskursen, främst sprungen ur fältet flerspråkighets- och andraspråksforskning, utgår från erkännandet av språkliga undervisningsbehov hos elever som lär på ett andraspråk som ett uttryck för likvärdighet (equality-as-equal-opportunity) och som motstånd mot ”olikhetsblindhet”. Sva mejslas i denna argumentation fram som del i en pluralistisk språkpolicy i vilken såväl ämnet sva som ämnet modersmål ingår. Kritik mot ämnets organisering återfinns inom diskursen samtidigt som behoven av andraspråksundervisning erkänns. I den kolliderande diskursen, som kretsar kring begreppet inkludering, beskrivs ämnet istället som uttryck för bristperspektiv på de elever som ämnet är avsett för, och särskiljande av elevgrupper ses som ett huvudproblem. Interdiskursiva relationer urskiljs i det att aspekter av inkluderingsdiskursen även finns inom sva-diskursen. De olika tolkningar av brist och språk som framkommer återspeglar hur diskurser konstruerar sina objekt, i detta fall innehåll i och syfte för sva (Foucault, 1972). Diskursernas anteciperande prägel indikerar en involvering av aktörer med hög grad av agentivitet, vilket reflekterar det akademiska fältets relativt stora inflytande på det politiska fältet avseende språkpluralistisk utbildningspolicy. Den empiriska forskning om sva-ämnets undervisningspraktik som till dels underbygger de identifierade diskurserna är dock påfallande begränsad.Nyckelord: svenska som andraspråk, diskurser, pedagogisk inkludering, likvärdighetSimilar or similar opportunities?Discourses on the school subject Swedish as a second language within the academic field in SwedenAbstractIn this article, we take the concept of equality as the basis to discern and discuss discourses in scholarly texts within the Swedish academic field on the school subject Swedish as a second language (SSL) after its introduction in 1995. The study analyzes the types of arguments, their theoretical and empirical underpinnings, and the assumptions of equality reflected. Two colliding discourses are identified, of which the arguments of the SSL discourse, stemming from research on multilingualism and second language research, recognizes language educational needs in students’ learning in their second language as an expression of equality-as-equal-opportunity and resistance to “difference blindness”. In this line of argument, SSL is constructed as part of a pluralistic language policy comprising SSL and mother tongue education. However, the recognition of second language educational needs exists alongside criticism of the subject’s organization. The colliding discourse centers on inclusion, describes SSL as an expression of deficiency regarding the students, and considers the separation of students to be a key problem. As aspects of the inclusion discourse are also found in the SSL discourse, interdiscursive relations are discerned. The emerging interpretations of deficiency and language reflect how discourses construct their object (Foucault, 1972), in this case contents and aims of SSL. The anticipating characteristics of the discourses indicate an involvement of actors with a high degree of agency, reflecting the relatively high impact of the academic field on the political field in terms of multilingual education policy. Research on the SSL educational practices, partly underpinning the discourses, is however strikingly limited.Keywords: Swedish as a second language, discourses, pedagogical inclusion, equality
31
Kulbrandstad, Lars Anders. "«Det finnes det vel ikke noe forskning på?» Et eksempel på studentinvolvering i forskning." Acta Didactica Norge 3, no. 1 (June 3, 2009). http://dx.doi.org/10.5617/adno.1038.
Full textAbstract:
I flere styringsdokumenter for høgere utdanning understrekes det ikke bare at undervisningen som gis skal være forskningsbasert, men at studentene bør involveres direkte i forskningen som det vitenskapelige personalet selv driver. Hittil er lite publisert om erfaringer fra slik studentmedvirkning. Denne artikkelen rapporterer fra et prosjekt der fire allmennlærerstudenter deltok i utprøving av et opplegg for innsamling av data om språkholdninger og språkkunnskaper blant ungdomsskoleelever. Studentene fikk grunnleggende faglig og metodisk opplæring, var med og utviklet instrumenter for dataelisitering, gjennomførte selve innsamlingen og medvirket i bearbedingen og analysen av data og rapporteringen av funn. Artikkelen presenterer resultater fra utprøvingen av elisiteringsinstrumentene, evaluerer erfaringene med studentinvoleringen og diskuterer noen utfordringer som slik involvering kan innebære.
32
Fossgard, Eldbjørg, Asle Holthe, Hege Wergedahl, and Eli Kristin Aadland. "Lunsjmåltidet i barnehagen som en sosial og pedagogisk arena." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 34, no. 3 (June 5, 2020). http://dx.doi.org/10.5324/barn.v34i3.3625.
Full textAbstract:
Formålet med artikkelen er å bidra med ny empirisk kunnskap om de kulturelle og sosiale aspekteneved mat og måltider i barnehagen. Forskningsspørsmålene er: Hvordan fungerer lunsjmåltidet ibarnehagen som en sosialiserings- og medlæringssituasjon, og hvordan oppfatter de ansatte sine oppgaverog roller i måltidssituasjonen? Det teoretiske perspektivet er hentet fra teorier om sosialisering og omobservasjonslæring. Kasusstudien er gjort i to barnehager der det ble gjennomført individuelle intervju,gruppeintervju og observasjoner av måltidssituasjoner. Resultatene viser at de ansatte var opptatt avansvaret sitt som rollemodeller for barna under måltidet, men løste det forskjellig. Voksenrollenevarierte fra å ha tilsyn med barna og sørge for at de fikk i seg maten, til større sosial involvering i måltidssituasjonen. Det kan tyde på manglende fokus på betydning av måltidssosialisering både i utdanningen og hos barnehageeierne og lederne.
33
Myrstad, Anne, and Toril Sverdrup. "De yngste barna som vegfarere i barnehagen." Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning 18 (June 4, 2019). http://dx.doi.org/10.7577/nbf.2622.
Full textAbstract:
Artikkelen fokuserer på de yngste barnas læringsprosesser gjennom deres involvering og engasjement med sosiale og fysiske omgivelser i barnehagen. Det løftes fram hvordan barnekropper i bevegelse er kilde for erkjennelse og læring. Som utgangspunkt for analysen har vi valgt to eksempler fra barns aktivitet i barnehagens uteområde. Forsker har vært tilstede som deltakende observatør, og inngått som en del av konteksten barnas bevegelse og aktivitet foregår i. Tim Ingolds begrep vegfaring (wayfaring) anvendes i analysen av hvordan bevegelse kan forstås som læring. Dette er læringsprosesser som handler om å være i verden fremfor å lære om verden. Ved å ta i bruk et slikt perspektiv på læring vil artikkelen være et bidrag til å tydeliggjøre innholdet i et helhetlig læringssyn i barnehagens pedagogiske praksis.
Nøkkelord: Bevegelse, korrespondanse, læring, vegfaring
34
Olesen, Birgitte Ravn, and Christina Hee Pedersen. "Involverende relationer og udfordring af eksisterende viden - forskningsformidling fra en aktionsforskers perspektiv." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 1, no. 1 (November 1, 2008). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v1i1.3800.
Full textAbstract:
Mange forskningsprojekter rummer i dag aktiv involvering af praktikere inden for forskningens genstandsfelt. Det giver særlige udfordringer og muligheder i forhold til formidling - ikke blot af forskningens resultater, men især også af de indsigter der udvikles blandt parterne undervejs i forskningsprocessen. I denne artikel reflekterer to aktionsforskere over deres erfaringer med at etablere meningsfulde relationer til forskningsfeltets praktikere og med at forhandle med praktikere i feltet om, hvad der er relevant viden. De udforsker således forskerens position, kompetencer og handlemuligheder i forhold til at arbejde med en vidensproduktion og videns formidling, der kan få betydning i praksis. Deres konklusion er, at åbenhed om dilemmaer i forskningen kan blive et væsentligt element i forskningsformidlingen, fordi dilemmaerne fortæller noget centralt om vilkår og muligheder for såvel forskeren som praktikeren i det felt, som er involveret i forskningen.
35
Villadsen, Kaspar, and Kathrine Hoffman Pii. "Forebyggelse på tværs af det offentlige og private: Når patienter trodser myndiggørelse og efterspøger mere professionel involvering." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 9, no. 17 (November 22, 2012). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v9i17.7548.
Full textAbstract:
The article presents findings from an empirical study among patients and professionals involved in a preventive health program at a Danish hospital. It shows how patients enrolled in the program interact with health professionals in ways that challenge assumptions common to governmentality studies of prevention and health promotion. This literature has successfully explored how contemporary health promotion transgresses the public/private boundary by shaping the values of collectivities and individuals to fit better with public health objectives. By exploring the complex co-existence and intertwinements of discipline and biopolitics in preventive practices this study eschews an interpretation that views the powers of the professional health system as invasive and one-directional. Instead, the study demonstrates how patients in various ways defy a ‘patient-centered’ and empowering approach and demand to be treated medically and disciplined in a more traditional sense. The blurring of the public/private boundary, then, cannot be straightforwardly described as a result of a professional health system that, more or less subtly, reaches into the private lives of patients. A more complex picture emerges, as patients’ attitude reflect both traditional medicine and rationalities foreign to the health system.
36
Høegh, Kenneth. "Grønlands udenrigspolitik før og nu: Fra købmændenes budskab til bilaterale aftaler." Økonomi & Politik 94, no. 2 (June 21, 2021). http://dx.doi.org/10.7146/okonomiogpolitik.v94i2.127559.
Full textAbstract:
Denne artikel belyser de vigtigste historiske begivenheder i udviklingen af Grønlands udenrigspolitik og præsenterer de væsentligste emner og relationer i Grønlands nutidige engagement på verdensscenen. Første del fokuserer på udviklingen fra dansk koloni til indførelsen af selvstyre, hvor især besættelsen af Danmark under 2. Verdenskrig var afgørende for, at Grønland ikke længere var isoleret fra omverdenen, mens den efterfølgende politiske udvikling banede vejen for større udenrigspolitisk selvbestemmelse. Anden del handler om Grønlands udenrigspolitiske udsyn i dag, hvor den store internationale interesse i Arktis stiller udenrigsdepartementet i en ny situation, hvor man søger større indflydelse på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. I den henseende er det styrkede samarbejde med USA et centralt element, mens en bedre repræsentation i det regionale samarbejde i bl.a. Arktisk Råd er en væsentlig prioritet, da Grønland er selve årsagen til Kongerigets involvering i arktisk politik. Den overordnede prioritet såvel nu som før er og bliver en omverden i fred og fordragelighed, da et samarbejdende og sikkert Arktis altid vil være fordrende for fortsat udvikling af Grønland.
37
Nedrebø Bruvik, Åse Norunn. "Yrkesrelevant og meningsfull opplæring for elever med ulike utdanningsplaner i VG1." Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling 3 (December 4, 2018). http://dx.doi.org/10.7577/sjvd.3070.
Full textAbstract:
Nasjonale retningslinjer er tydelige på at demokrati, medvirkning, relevans, samt helhet og sammenheng skal være sentralt i yrkesopplæringen. Nyere forskning viser at opplæringen er generell og lik for alle, uavhengig interesser eller yrkesplaner. Bredden i de yrkesfaglige utdanningsprogrammene blir presentert og tilbudt som en introduksjon til yrkene for alle elever, uavhengig om de har bestemt seg for yrke eller ikke (Dahlback, Hansen, Haaland, & Sylte, 2011; Hiim, 2013; Hovland, 2015). Som disse studiene viser, er det behov for å undersøke hvordan yrkesopplæringen kan videreutvikles og identifisere lærerpraksis som ivaretar elevenes individuelle interesser og yrkesplaner. I artikkelen blir det presentert fire eksempler, to fra Bygg og anleggsfag og to fra Design og håndverk. Det empiriske materialet som ligger til grunn er innhentet gjennom, fokusgruppeintervjuer, tiltak i form av oppgavetekster, undervisningsplaner, dokumentasjon av elevarbeider, samt spørreundersøkelser. Tiltakene ble gjennomført i et aksjonsforskningsforløp i tett sammarbeid med forsker.
Funnene fra forskningsarbeidet viser at elevenes involvering i utvikling av opplæring og undervisning er avgjørende for å sikre at opplæringen oppleves relevant og meningsfull samt at den blir tilpasset den enkeltes interesser og/eller yrkesplan.Nøkkelord: relevans, meningsfull, yrkesretting, demokrati og elevinvolvering
38
Wilhelmsen, Britt Unni, and Jon Chr Laberg. "Primærforebyggende alkoholundervisning i ungdomsskolen: Positive korttidseffekter." Norsk Epidemiologi 6, no. 1 (October 14, 2009). http://dx.doi.org/10.5324/nje.v6i1.338.
Full textAbstract:
<strong><span style="font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><span style="font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><p align="left"> </p></span></span><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPS-BoldMT;">SAMMENDRAG</span></span></strong><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">Et forebyggende prosjekt om alkohol for 13-14 åringer er gjennomført ved Universitetet i Bergen.</p><p align="left">Målsettingen for prosjektet var å utsette debutalder for drikking og redusere eksperimentering med alkohol.</p><p align="left">Elevene deltok i 10 timer prosjektorientert undervisning, som bygget på korrigering av elevenes alkoholforventninger</p><p align="left">og flertallsmisforståelser om alkohol. Resultatene på kort sikt var positive: Ingen prosjektelever</p><p align="left">rapporterte alkoholdebut fem måneder etter prosjektstart. Blant elever som eksperimenterte med</p><p align="left">alkohol før prosjektstart, ble det registrert en nedgang på 25%. Elever som gjennom prosjektet hadde redusert</p><p align="left">sine forventninger til alkohol, hadde også redusert alkoholbruk. To ulike strategier for å øke elevenes</p><p align="left">involvering i prosjektet ble prøvd ut, og størst elevinvolvering ble observert når lærere, gruppeledere og</p><p align="left">elever fikk klare retningslinjer for sine roller i prosjektet. Videre arbeid med primærforebyggende alkoholundervisning</p><p align="left">i skolen bør ta utgangspunkt i elevenes egne forestillinger om alkoholbruk. Det er behov for</p><p>forskning som kan bidra til å sikre varige effekter av alkoholforebyggende tiltak.</p></span></span>
39
Damberg, Grete. "”Fra passivitet til aktivitet” – En oversikt over utvikling og endringer på folketrygdens områder de senere årene." Norsk Epidemiologi 19, no. 2 (January 6, 2010). http://dx.doi.org/10.5324/nje.v19i2.583.
Full textAbstract:
<p>Det har i de senere år skjedd store forandringer på folketrygdens område. Det har blitt lagt mer og mer vekt på viktigheten av å kunne være i aktivitet hvis det ikke er medisinske hindringer for dette. I endringene som er foretatt, er det fokus på den enkeltes muligheter til å være i arbeid mer enn på eventuelle begrensninger. Dette kommer fram gjennom endringer på sykefraværsområdet med innføring av aktivitetsplikt for den sykmeldte og gjennom ny sykefraværsmodell med fokus på oppfølging, involvering av arbeidsgiver, behandler og NAV. Arbeidsplassen er hovedarena for sykefraværsoppfølging, og arbeidsgiver og arbeidstaker er hovedaktører. Dette er en videreføring av føringene i Intensjonsavtalen om et inkluderende arbeidsliv. Også på området for rehabiliteringspenger, yrkesrettet attføring og uføreytelser legges det vekt på at den enkelte skal forsøke seg i arbeid hvis det medisinsk sett er mulig. I 2010 skjer det en større endring ved at rehabiliteringspenger, yrkesrettet attføring og tidsbegrenset uførestønad fjernes og erstattes med arbeidsavklaringspenger, en ytelse hvor det også legges vekt på aktivitet. Samtidig innføres arbeidsevnevurdering med full tyngde som arbeidsmetode internt i NAV. På yrkesskadeområdet har det skjedd få endringer, men organiseringen av yrkesskadeordningen i Norge er under utredning. Samhandling med og kompetansetilbud til sykmeldere er gjennomført i de siste årene. Det er også utviklet statistikk over sykmeldinger skrevet ut av fastleger, et verktøy som kan benyttes i dialog med den enkelte fastlege. Fortsatt er mange sykmeldt eller på varige ytelser. Årsakene til dette er sammensatte. Det er behov for videre forskning på folketrygdens områder.</p><p> </p><p>Damberg G. <strong>"From inactivity to action" - a review of development and changes in the national </strong><strong>insurance scheme in recent years. </strong><em>Nor J Epidemiol </em>2009; <strong>19 </strong>(2): 139-146.</p><p> </p><p><strong>E</strong><strong>NGLISH SUMMARY</strong></p><p>Recent years have seen major changes within the national insurance scheme. The importance of individual activity has been more and more emphasized in cases where there are no medical obstacles. The changes that have been made focus on the individual's opportunity to work actively rather than possible limitations. This manifests itself through changes in the field of sickness absence with the introduction of compulsory activity for the persons on sick leave, as well as a new sickness absence model focussing on follow-up, involvement of employers, the medical practitioner and The National Labour and Welfare Administration (NAV). The work-place is the most suitable arena for follow-up of sickness absence, and employer and employee are the most important participants. This is a continuation of the Letter of intent on a more inclusive working life (IW). Also within the fields of rehabilitation allowance, vocational rehabilitation and disability benefits emphasis is placed on the individual's willingness to try working if medically feasible. The year 2010 will see extensive modifications of rehabilitation allowance, vocational training and time limited disability benefit, which all will be replaced by "work ability assessment benefit" (AAP), a benefit which also emphasizes activity. At the same time a special assessment of work ability will be introduced as a working method internally in NAV. In the field of occupational injury there are few changes, but the organisation of the occupational injury scheme is under revision. Cooperation with medical practitioners and offers of training has been intensified during the past few years. NAV has also developed statistics over sick leave issued by general practitioners. This tool will be used in dialogue with the general practitioner. Still, many persons are on sick leave and long term benefits. The reasons for this are complex. Further research is needed within the field of national insurance.</p>
40
Gro-Nielsen, Brit Madsen. ""Verdens bedste 20 minutter"." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 12, no. 20 (April 1, 2019). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.109659.
Full textAbstract:
Gennem et fokusgruppeinterview i to dele og et besøg i et VR-lab med seks 10-årige børn fra fjerde klasse med ligelig kønsfordeling blev det sonderet om en model med fem motivationsorienteringer fra Pless et al. (2015) kombineret med fre udfordringskategorier fra Kavanagh et al. (2017) er dækkende, når man ønsker at undersøge motivation hos aldersgruppen i deres første møde med Virtual Reality (VR). Derudover blev børnene spurgt om forslag til VR i undervisningen. Alt blev videooptaget. I VR-lab blev suppleret med observation. Alle optagelser blev transkriberet. Data blev analyseret ud fra motivationsorienteringerne samt ud fra de fire udfordringskatetegorier kombineret med en socialkonstruktivistisk tilgang til børnenes samspil og forhandlinger. Vi diskuterer om kombinationsmodellen er dækkende, når man undersøger motivation i forbindelse med VR. Vi gjorde fund fra alle fem motivationsorienteringer, dog mindst i præstationsmotivation. Under relations-, involverings- og mestringsmotivation gjorde vi fund af henholdsvis parasocial interaktion, fordybelse og mestring af hardware, der kræver, at kategorierne udbygges med disse temaer, når motivation undersøges i forbindelse med VR. Mht. udfordringerne fandt vi et tilfælde af køresyge, og at begge sæt udstyr kortvarigt havde udfald, dog uden at påvirke engagementet. Pga. designet havde vi ikke fokus på de to øvrige udfordringskategorier. De vurderes fortsat at være relevante for andre designs. Børnenes forslag til VR i undervisningen var karakteriseret ved nyhedsværdien ved VR i form af ny måde at bruge computer på, herunder at gå igennem sine tegninger, prøve virkelige jobs i simuleret univers som en del af det at træffe sit karrierevalg. Det blev konkluderet, at kombinationsmodellen foreløbig er dækkende og relevant med de nævnte forslag til justeringer, når motivation undersøges i forbindelse med denne aldersgruppes interaktion med VR inden for rammen af SDT. Børnene kom med forslag til, hvordan VR kan give nye muligheder i undervisning. De forventer, at skolen introducerer dem til nye måder at bruge computere på. En mere omfattende undersøgelse med lignende design og flere aldersgruppe anbefales til undersøgelse af kobinationsmodellens anvendelighed. Langtidsundersøgelser anbefales i forhold til vurdering af, om motivationsorienteringerne har langtidsholdbarhed, når VR blever en del af hverdagen i skole og fritidsdelen af skolen.