Journal articles on the topic 'IoT kommun'

SMART GRIDS | Intelligente Netze sollen helfen, die Energieversorgung zu dezentralisieren. Dies ist entscheidend, damit Strom aus regenerativen Quellen erzeugt und verteilt werden kann – eine Voraussetzung für das Gelingen der Energiewende. Hier kommen IT-Infrastrukturen zum Einsatz, mit denen sich Energieströme kostengünstig steuern und überwachen lassen. Mithilfe des Internet der Dinge (Internet of Things, IoT) können Messwerte und Statusinformationen erfasst und übertragen werden, vor allem über Low-Power-Netzwerke (LPWAN).

Hensikten med denne studien er å utforske hvordan bruken av digitale fortellinger i lærerutdanningen kan bidra til å utvikle lektorstudenters digitale kompetanse og fremme innovativ bruk av IKT i engelskundervisningen. Gjennom bruken av kasusstudie og en design-basert forskningstilnærming beskriver denne studien to gjennomføringer og design-sykluser av et verksted med bruk av digitale fortellinger ved en norsk lærerutdanning hvor det overordnede målet var å vise innovative og hensiktsmessige måter å integrere IKT i engelskundervisningen. En digital kompetansemodell er brukt som linse i dataanalysen hvor datamaterialet kommer fra en kvantitativ spørre-undersøkelse, feltobservasjoner, refleksjonslogger, digitale artefakter og semi-strukturerte intervjuer. Studiens funn viser en rekke tilnærmingsmåter som kan tas i bruk i gjennomføringen av verksted i digitale fortellinger, slik som modellering av integrering av IKT og vurdering med IKT, stillasbygging ved studentaktive læringsopplevelser med IKT, og brobygging mellom teori og praksis gjennom refleksjon. Implikasjoner for lærerutdanningen blir diskutert.Nøkkelord: profesjonsfaglig digital kompetanse, digitale fortellinger, lærer-studenter, lærerutdannere, lærerutdanning, engelsk fagdidaktikkAbstractThe purpose of this study is to examine how the use of digital storytelling (DST) in teacher education can help develop digital competence in secondary school English as a second language (ESL) student teachers, and promote the innovative use of information and communications technology (ICT) in ESL teaching. Following a case methodology and a design-based research approach, the study reports on two iterative design cycles of a DST workshop held at a Norwegian teacher education program where the aim was to promote secondary ESL student teachers’ digital competence and showcase innovative ways of integrating ICT into ESL teaching. A digital competence model is used as a research lens for the data analysis where data come from a quantitative survey, participant observations, reflection logs, digital artifacts, and semi-structured interviews. Findings point to a number of approaches that can be used in the workshop design such as modeling ICT integration and assessment, scaffolding student-active learning experiences with ICT, and linking theory and practice through reflection. Implications for teacher education are discussed. Keywords: professional digital competence, digital storytelling, student teachers, teacher educators, teacher education, ESL didactics

ICT-Literacy legt eine performanzbasierte Erfassung nahe, also mithilfe von Testaufgaben, die interaktive (simulierte) Computerumgebungen präsentieren und eine Reaktion mittels Maus und/oder Tastatur erfordern. Dennoch kommen häufig Verfahren wie Selbstbeurteilungen oder papierbasierte Leistungstests zum Einsatz. Ziel der vorliegenden Studie war es, die psychometrischen Eigenschaften simulationsbasierter (SIM) Aufgaben mit den Eigenschaften inhaltlich paralleler Multiple-Choice (MC)-Aufgaben zu vergleichen, bei denen Screenshots als Stimulus verwendet werden. Die MC-Aufgaben, die im Rahmen der National Educational Panel Study (NEPS) entwickelt wurden, erfassen die Fähigkeit, digitale Informationen auszuwählen und abzurufen sowie grundlegende Operationen durchzuführen (Access). In einem Zufallsgruppendesign bearbeiteten 405 Jugendliche der Klassenstufe 9 die computerbasierten Access-Testitems entweder als MC-Aufgabe oder als SIM-Aufgabe sowie den simulationsbasierten Basic Computer Skills (BCS)-Test. Die Ergebnisse zeigen, dass sich die meisten MC-Aufgaben und SIM-Aufgaben hinsichtlich Schwierigkeit und Ladung unterscheiden. Übereinstimmende konvergente Validität wird durch vergleichbar hohe Korrelationen der beiden Testformen mit BCS angezeigt.

Zusammenfassung Herbizide Wirkstoffe werden in kommerziellen Produkten manchmal mit Safenern kombiniert, um die Verträglichkeit des Herbizids für die Kulturpflanze zu gewährleisten. Dabei regen Safener meist die Metabolisierung von Herbiziden in der Kulturpflanze an. Das Herbizid Isoxaflutole (IFT) wird in Mais mit dem Safener Cyprosulfamid (CSA) als Co-Formulierung angewendet. In dieser Arbeit wurde untersucht, ob CSA auch zeitlich getrennt von IFT als Saatgutbehandlung den Mais vor Herbizidschäden durch IFT schützen kann und ob die Unkrautbekämpfung in diesem Fall höher ist als bei der Co-Formulierung, weil die Unkräuter durch die Saatbehandlung nicht mit CSA in Kontakt kommen. Es wurden von 2016–2018 insgesamt fünf Topfversuche als randomisierte, vollständige Blockanlage mit 15 Wiederholungen durchgeführt. Dabei wurde IFT ohne CSA, mit CSA als Co-Formulierung und mit CSA-Beize in der einfachen und doppelten Feldaufwandmenge im 2‑Blatt-Stadium von Mais appliziert und 28 Tage nach der Applikation die Herbizidschäden an Mais und Unkräutern bonitiert und die Sprosslänge und Trockenmasse der Maisstängel gemessen. In allen Versuchen reagierte Mais sensibel mit Bleichungen an den Blättern auf IFT mit bis zu 62 % Schäden. Die Kombination von IFT und CSA reduzierte den vom Herbizid verursachten Schaden signifikant. Die schützende Wirkung von CSA war stärker, wenn der Safener simultan mit dem Herbzid gespritzt wurde (5–10 % Schaden) als bei Beizanwendung (15–25 % Schaden). Im Mittel aller Versuche war die Sprosslänge des mit der der Co-Formulierung von IFT und CSA behandelten Maises auf dem Niveau der unbehandelten Kontrolle und höher als in den IFT-Behandlungen. Die Beizvariante mit 100 g/ha IFT zeigte die längsten Sprosse. Der Safener konnte die herbizidbedingte Reduktion der Trockenmassebildung nur teilweise verhindern. Die Behandlungen mit IFT ohne Zusatz des Safeners zeigten die niedrigsten Sprossmassen der Maisstängel. Die Bekämpfung von Amaranthus retroflexus, Echinochloa crus-galli und Setaria viridis gelang in allen Behandlungen zu 100 %. Nur gegen Stellaria media war die Bekämpfung ohne Safener besser als mit CSA-Beize (92 % Bekämpfungsrate) und Co-Formulierung (79 %). Mit der Saatgutbeizung können ca. 80 % des Safeners gegenüber der Co-Formulierung eingespart werden.

Artiklen undersøger elevers mestringsoplevelser under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne. Tidligere forskning har vist, at undervisningskonteksten og den sociale kontekst påvirker elevernes mestringsoplevelser, og der er således grund til at antage, at den nye situation med nye former for undervisning online på distance med hjemmet som ramme har store konsekvenser herpå. Artiklen baserer sig på survey-data fra elever i seks kommuner indsamlet midt i Covid-19-nedlukningen. Baseret på en multipel lineær OLS regressionsanalyse viser artiklen, at størstedelen af variansen i elevernes mestringsoplevelse forklares af deres oplevelse af nødundervisningen, men også rammerne for undervisningen og forskellige typer af undervisningsaktiviteter forklarer en del. Samtidig ses der forskelle ift. både køn og socioøkonomisk status. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter, hvis vi fremadrettet som en del af grundskolens undervisning skal lære eleverne at deltage i online læringsfællesskaber med henblik på at forberede dem til fremtidens globale samfund, hvor digitale teknologier er værdifulde arbejdsredskaber

Zusammenfassung. Hintergrund: Verfahren des E-Learning kommen in zunehmendem Maße in der hochschulischen Pflegeausbildung als Ergänzung zu traditionellen Präsenzlehrveranstaltungen zur Anwendung. Die dezentrale, asynchrone Natur dieser Lernform beeinflusst die Lehr-Lern-Prozesse. Ziel: Diese Studie ermittelt die Meinung von Expertinnen und Experten zur Verwendung von E-Learning in der hochschulischen Pflegeausbildung und zur Rolle der Hochschullehrenden bei virtuellen Lehr-Lern-Arrangements. Methoden: In einer dreiwelligen Delphi-Erhebung äußerten Expertinnen und Experten aus der Hochschullehre, dem Pflegestudium, der Informations- und Kommunikationstechnologie (ICT) und den wissenschaftlichen Fachgesellschaften ihre Meinungen bezüglich E-Learning und dessen Auswirkungen auf die hochschulische Pflegeausbildung und die Rolle der Hochschullehrenden. Das Instrument der Nullrunde (R0) setzte sich aus offenen Fragen zusammen. Die Daten wurden qualitativ inhaltsanalytisch ausgewertet und zusammen mit den Ergebnissen einer vorausgegangenen Literaturübersicht zur Item-Generierung für die standardisierten Folgerunden (R1&2) herangezogen. Das Instrument für R1&2 setzte sich aus 14 Aussagen zum E-Learning und 13 Aussagen zur Rolle der Lehrperson zusammen, zu denen die Teilnehmenden den Grad ihrer Zustimmung angeben sollten. Die Daten der R1&2 wurden mittels statistischer Verfahren ausgewertet. Es erfolgte ein direkter Vergleich von Mittelwert und Median des Zustimmungsgrades der R1&2. Außerdem wurde das Antwortverhalten der einzelnen Teilnehmenden analysiert und als assimilierend, divergierend, stabil oder unerklärlich eingeschätzt. Ergebnisse: Der Stichprobenumfang des Expertenpanels betrug bei R0 = 8, bei R1&2 = 15; die Panelmortalität betrug n = 2. Die Analyse der standardisierten Daten ergab folgendes Bild: Aus Sicht der Teilnehmenden hängt die Effektivität von E-Learning nicht nur von der Art der Lernziele (z. B. kognitiv, affektiv), sondern auch von der Komplexität des Lerngegenstands ab. Persönliche Interaktion ist nach Expertenmeinung für den Lernerfolg unerlässlich. Die Expertinnen und Experten erkennen das Potenzial von E-Learning, die Lernortkooperation, die Kontinuität der Lehre, die Kompatibilität von Studium und Familie / Berufstätigkeit und den Wissenstransfer zu begünstigen. Des Weiteren sind die Teilnehmenden der Meinung, dass E-Learning im Vergleich zur Präsenzlehre den Hochschullehrenden andere / erweiterte didaktische, pädagogische, administrative und technische Kompetenzen abverlangt und dadurch die Rolle von Hochschullehrenden grundlegend verändert. Schlussfolgerungen: Lehrende in der hochschulischen Pflegeausbildung müssen dezidiert auf ihre veränderte Rolle vorbereitet werden. Blended Learning bietet einen höheren Mehrwert als reines E-Learning.

FUNKNETZE | IoT-Funknetze sind für die Digitalisierung urbaner und kommunaler Prozesse zur Daseinsvorsorge unverzichtbar. Doch dem Aufbau und Betrieb der Netze fühlen sich insbesondere kleine und mittelgroße Stadtwerke und Kommunen oft nicht gewachsen. Dieses Vakuum füllt seit Anfang Januar 2019 die Minol Zenner Connect GmbH. Das neu gegründete Unternehmen ebnet Energieversorgern und Kommunen in partnerschaftlicher Zusammenarbeit den Weg zum maßgeschneiderten „Long Range Wide Area Network“ (LoRaWAN)-Netzbetrieb.

Positionsbestimmung | Unternehmen, die Güter (Assets) versenden, stehen vor besonderen Herausforderungen: Denn ihre Waren müssen pünktlich beim Kunden ankommen, vor Diebstahl geschützt sein und während des Transports nicht zu Schaden kommen. Ähnliches gilt auch für das umfangreiche Verleihen von Transportbetriebsmitteln. Doch für ein kleinteiliges Tracking und eine lückenlose Zustandsüberwachung fehlten bislang geeignete, wirtschaftlich tragbare Technologien. Der neue Funkstandard NarrowBand-IoT (NB-IoT) könnte dies ändern.

Viele Kommunen und Stadtwerke stehen vor der Aufgabe, ihre Straßenbeleuchtung zu modernisieren. Der Einsatz energiesparender LED-Technik ist dabei von zentraler Bedeutung. Doch auf eine intelligente Steuerung kommt es ebenfalls an. Wer die bisher verwendeten Tonfrequenz-Rundsteuer-Empfänger durch IoT-Technik ersetzt, wird mit einem erheblichen Flexibilitätsgewinn belohnt.

AbstractEs ist mittlerweile allgemein bekannt, dass soziale Bewegungen die Vorteile des weitreichenden Zugangs zu Informations- und Kommunikationstechnologien (IKT) und Veränderungen in der Medienlandschaft wahrnehmen um die Stimmen ihrer Communities zu stärken. Aber welche Stimmen kommen zu Wort? In den USA haben im Ausland geborene, spanisch-sprechende Niedriglohn-ArbeiterInnen weniger Zugang zu digitalen Medien und der dafür nötigen Ausstattung mit Geräten, Kenntnissen und Breitband-Internet als jede andere Bevölkerungsgruppe. Gleichzeitig nutzt die Immigrantenbewegung digitale Medien oft auf innovative Weise und AktivistInnen in der Bewegung arbeiten daran, eine Praxis kritischer Medienkompetenz zu entwickeln, in die die soziale Basis eingeschlossen ist. In diesem Artikel baue ich auf ein Jahrzehnt Aktionsforschung auf um zu beschreiben, wie zusätzlich zu formalem IKT-Training in Klassen und Workshops informelles peer-to-peer Lernen in Freundschafts- und Familiennetzwerken die kritische Medienkompetenz fördert und die Immigrantenbewegung in den USA stärkt.

<p>Evaluering er et af tidens popul&aelig;re ord. S&aring;vel de studerende p&aring; alle niveauer som deres uddannelser underkastes stedse hyppigere forskellige former for bed&oslash;mmelse. I og med at en stadigt st&oslash;rre del af undervisningen foreg&aring;r med inddragelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), er det naturligt, at IKT ogs&aring; i stigende grad kommer til at spille en rolle i evalueringen af de studerendes arbejde.</p><p>&nbsp;</p>

En vigtig faktor i al velfungerende undervisning er de feedback‐kanaler, der går på kryds og tværs mellem underviser og studerende. Fungerer disse kanaler tilfredsstillende, kan undervisningen allerede i kraft heraf siges at være forsynet med en vis kvalitetssikring. I fjernundervisning bør deltagerne have de samme muligheder for feedback som i traditionel holdundervisning (i det elektroniske læringsmiljø også kaldet e‐feedback). Hertil kommer endvidere de ekstra læringsmæssige muligheder, som selve fjernundervisningsformen giver. I denne artikel beskrives, hvordan et projekt på Københavns Universitet har søgt at ikt‐understøtte kommunikation og feedback i fjernundervisning i sprog.

Teknologi mengalami kemajuan yang pesat survei banyak penguna yang memanfaatkan internet untuk kebutuhan sehari-hari salah satunya Internet of Things (IoT), Dalam Perancangannya IoT mempunyai beberapa protokol diantaranya Message Queue Telemetry Transport (MQTT) dan Hyper Text Transport Protocol (HTTP). Smart meter merupakan suatu perangkat elektronik yang mencatat konsumsi energi listrik dalam waktu tertentu dan mengkomunikasikan informasi tersebut kepada user. Smart meter dapat mengumpulkan data untuk pelaporan jarak jauh. dengan menggunakan protokol MQTT dan HTTP sebagai protokol pengingiriman pesan data untuk Smart meter mengharapkan QoS yang terbaik untuk efisiensi pengiriman data Smart meter . Quality of Service (QoS) adalah metode pengukuran tentang seberapa baik jaringan dan merupakan suatu usaha untuk mendefinisikan karakteristik dan sifat dari satu servis Pengukuran QoS mempunyai beberapa parameter diantaranya Throughput, Packet Loss, End to End Delay (Latency), dan Jitter Studi kasus untuk penelelitian kali menggunakan sistem monitoring parametering arus listrik. Berdasarkan pengujian yang telah mengimplementasikan menggunakan protokol MQTT dan HTTP selama 10,20 dan 30 menit serta jarak 10,30,50 dan 70 metermendapatkan hasil bahwa protokol MQTT lebih cocok untuk mengirimkan data sensor arus karena MQTT peniriman paket rate lebih cepat dari pada protokol HTTP.1] A. Maulana, E. Suhartono, T. Yunita, F. T. Elektro, and U. Telkom, “Sistem Pengukuran Energi Listrik Pada Smart Energy Meter Untuk Aplikasi Smart House Yang Menggunakan Rooftop Photovoltaic Electrical Energy Measurement System At Smart Energy Meter for Smart House Applications Using Rooftop Photovoltaic,” vol. 6, no. 1, pp. 1047–1054, 2019.[2] M. F. A. Safii, S. Raharjo, and U. Lestari, “Analisis Quality of Service Protokol Mqtt Dan Http Pada Penerapan Sistem Monitoring Suhu Berbasis Nodemcu ( Studi Kasus Ruang Server Kampus 3 Ist Akprind Yogyakarta ),” vol. 7, no. 1, pp. 11–19, 2019.[3] I. Application et al., “Pembuatan Monitoring Real Time Berbasis Web Pada Panel Listrik Di Laboratorium Ppns,” no. 2581, pp. 159–164.[4] R. Wulandari, “ANALISIS QoS (QUALITY OF SERVICE) PADA JARINGAN INTERNET (STUDI KASUS : UPT LOKA UJI TEKNIK PENAMBANGAN JAMPANG KULON – LIPI),” J. Tek. Inform. dan Sist. Inf., vol. 2, no. 2, pp. 162–172, 2016.[5] Hasanul Fahmi, “Analisis Qos (Quality of Service) Pengukuran Delay, Jitter, Packet Lost Dan Throughput Untuk Mendapatkan Kualitas Kerja Radio Streaming Yang Baik,” J. Teknol. Inf. dan Komun., vol. 7, no. 2, pp. 98–105, 2018.

Enslige mindreårige asylsøkere er barn og unge som kommer til Norge alene for å søke asyl, uten foreldre eller andre med foreldreansvar. Dette er barn i en sårbar situasjon, som står i et spesielt avhengighetsforhold til de profesjonelle omsorgsgiverne de møter i Norge. Denne artikkelen ser nærmere påmøtet mellom enslige asylbarn og miljøarbeidere på institusjon, med fokus på hvordan barna deltar iet sett av formaliserte, skjemabaserte samtaler. Gjennom en tostegsanalyse som både omfatter enmikroanalyse av konkrete interaksjonelle dimensjoner og en bredere kontekstuell analyse, demonstrerer artikkelen hvordan barna i liten grad deltar i samtalene – både når det gjelder antall samtalebidrag, typen bidrag og innhold. Dette tolkes som et resultat av en prosedyriell bruk av skjemaer, dermiddelet miljøarbeiderne har til å bli kjent med barna, blir målet for samtalen.

<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 1: Undervisningsformer p&aring; nettet, november 2003, red. Simon Heilesen og Helle B&aelig;kkelund Jensen. ISSN 1603-5518.</p><p>Denne artikel s&oslash;ger at klarl&aelig;gge, hvordan og ikke mindst hvorfor universitetsundervisere anvender IKT, og hvilke forandringer af deres p&aelig;dagogiske praksis, de oplever. Bagved ligger en antagelse om, at undervisernes m&aring;de at anvende bestemte former for teknologi p&aring; samtidig siger noget om, hvordan de opfatter undervisningen og deres rolle i denne. Samtidig er det interessant at unders&oslash;ge den aktuelle praksis, s&aring;dan som den beskrives og genfort&aelig;lles af praktikerne (underviserne), for at l&aelig;re noget om, hvordan teknologien er kommet ind i undervisningen og hvordan undervisning begribes &ndash; for i sidste ende at kunne sige noget om, hvordan man kan tilrettel&aelig;gge IKT-p&aelig;dagogisk kompetenceudvikling for universitetsundervisere. Artiklen handler om universiteternes dagstudier, hvor der er tale om netst&oslash;ttet undervisning i den form, at web-steder bliver specielt oprettet og anvendt til undervisningen p&aring; universitetets on-campus uddannelser som en udbygning eller supplement til forel&aelig;sninger og kursusundervisning.</p>

<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 2: E-l&aelig;ringsplatforme - muligheder og potentialer, januar - marts 2004, red. Tom Nyvand og Michael Pedersen. ISSN 1603-5518.</p><p>Netbaseret kollaborativ l&aelig;ring er forl&oslash;b, der didaktisk tager udgangspunkt i de studerende f&aelig;lles videnskonstruktion. Netbaserede kollaborative l&aelig;ringsforl&oslash;b egner sig til proces- og projektorienterede l&aelig;ringsforl&oslash;b p&aring; universitetsniveau. IKT anvendes b&aring;de underst&oslash;ttende og kvalificerende i disse processer. I artiklen tages afs&aelig;t i fire centrale handlingstyper for den kollaborative gruppe, og der peges i oversigtsform p&aring; hvilke funktioner, v&aelig;rkt&oslash;jer og E-l&aelig;ringssystemer, der i s&aelig;rlig grad synes at kunne underst&oslash;tte CSCL (Computer Supported Collaborative Learning). Artiklen kommer ikke ind p&aring; administrative funktioner i forbindelse med valg af E-l&aelig;ringssystem.</p>

Lønsmann D (2017) Embrace it or resist it? Employees’ reception of corporate language policies. International Journal of Cross Cultural Management 17(1): 101-23. DOI: 10.1177/1470595817694658. On pages 116-118 of this article, some line breaks were incorrectly introduced in the Examples 7 and 8, and some lines were missing in Example 8. The correct Examples 7 and 8 are shown below. Ex. 7. It is fine when you have that ambition. 1 ERI: jeg synes det er jo fint når man har den ambition om at være en 2 (0.7) international virksomhed så må man også tage de skridt jo 3 INT: mm 4 SOF: ja 5 ERI: øh også og øh og der synes jeg som medarbejder så er det jo fint 6 at øh (0.7) at det rykker på det punkt 7 INT: ja 8 ERI: øhm (0.7) det viser jo at virksomheden har (.) 9 øh altså forfølger de mål (0.8) den har 1 ERI: I think it is fine when you have that ambition about being an 2 (0.7) international company then you have to take those steps 3 INT: mm 4 SOF: yes 5 ERI: uh also and uh as an employee I think it is good 6 that uh (0.7) that something is happening in that area 7 INT: yes 8 ERI: um (0.7) it shows that the company has (.) 9 uh pursues the goals (0.8) that it has Ex. 8: I would consider getting a hotdog stand. 1 LUD: for den medarbejder der sidder herude på et regionskontor 2 eller et eller andet og som har en eller anden ide i sin mave om 3 at man gerne vil være en del af (0.7) 4 af nogle større internationale projekter fremadrettet 5 TOM: yes 6 LUD: så er der selvfølgelig en ide i ⌈at⌉ begynde at lære noget 7 INT: ⌊mm⌋ 8 LUD: (0.7) men hvis du egentlig talt har det meget godt og 9 tror på at CONSULT stadigvæk (1.1) trods alt vil lave 10 opgaver i Danmark … 11 så så er der jo ingen grund til øh at bruge (0.5) 12 altså for mig øh som er ⌈kommet⌉ op i den alder hvor 13 INT: ⌊nej⌋ 14 LUD: det tager noget længere tid inden tingene de sidder fast 15 det vil (.) dælen dulme være op ad bakke og jeg vil da 16 kraftigt overveje om jeg skulle købe mig en pølsevogn eller 17 finde et andet sted at ⌈arbejde⌉ 18 TOM: ⌊mm⌋ 1 LUD: for the employee who is working out here in a regional office 2 or something and who has this idea in his belly about 3 being a part of (0.7) 4 big international projects in the future 5 TOM: yes 6 LUD: then of course where is a point ⌈in⌉ starting to learn some [English] 7 INT: ⌊mm⌋ 8 LUD: (0.7) but if you actually are quite satisfied and 9 believe that CONSULT still (1.1) despite everything will do 10 projects in Denmark … 11 then then there is no reason to uh use (0.5) 12 I mean for me uh who has ⌈reached⌉ an age where 13 INT: ⌊no⌋ 14 LUD: it takes longer to make things stick 15 it would be uphill (.) darn it and I would 16 seriously consider whether to buy a hotdog stand or 17 find another place to ⌈work⌉ 18 TOM: ⌊mm⌋ SAGE regrets the error.

Ærede deltagere, kjære alle sammen. Velkommen til Stavanger og til Fagreferentkonferansen 2010. Bibliotekverdenen, i alt sitt vesen og omfang, er gjenstand for endringer og utvikling av en fundamental karakter som vi vel knapt har opplevd maken til. I alle fall vi som sitter her. Overgangen til moderne trykkekunst var fundamental, men den var jo litt før vår tid. Utviklingen av internett, digitale medier og etter hvert også ulike sosiale og kommunikasjons- arenaer har allerede påvirket vår hverdag. Og vi er ennå bare i begynnelsen av denne utviklingen, der vi forsøker å finne både form og innhold. Jeg antar jeg ikke er alene om å ofte stille meg spørsmålene hvor er vi og hvor går vi... Hvor vi kommer fra har jeg en viss følelse av. Jeg synes selv at jeg ikke har vært i UH-sektoren så fryktelig lenge, men det kan jo også være ren minneforskyvning. Jeg kan uansett huske da biblioteket vårt begynte med de første kursene i internett, søking og visning av de første basene våre. Det var et tilbud vi ønsket å gi til dem som måtte ha lyst på det. Og i dag er vi i en hverdag der behovet for undervisning i ulike digitale ressurser synes uendelig og der mange av oss jobber med å gjøre også vår undervisning obligatorisk. Det er tydeligere enn noensinne at vi er nødvendige og viktige. Samtidig opplever vi at våre brukere, og kanskje også våre eiere, ikke synes, ikke tror, at vi er så viktige, at de finner det de trenger på nettet, noe som kanskje kan gjøre oss usikre på framtiden og vår rolle i den.Kommer vi til å bli brukt? Hva skjer nå "alle" bøker er digitale, piratkopierte og fritt tilgjengelige på nettet? Eller når Google har digitalisert alle bøker i verden, slik deres uttrykte ambisjon er, og begynner å ta betalt for det? Hvor er biblioteket som fristed i en slik framtid? Og har vi egentlig det våre brukere ønsker? Under EMTACL i Trondheim fikk vi blant annet høre at studenter, i alle fall noen studenter, ikke ønsker å bli opplært i søking i vanskelige baser som de allikevel har glemt til de måtte trenge dem - de vil bare ha adgang til våre ressurser direkte, enkelt og smidig. De vil ikke vite hvordan en søker, men hva som er de gode artiklene. Dette er i tråd med ting vi fikk høre også under bibliotekmøtet på Hamar, der Klaus Ceynowa fra Bayerische Staatsbibliothek oppsummerte med å si at fremtidens bibliotek ville være et værested og en innholds- og tjenesteleverandør tilpasset mobile plattformer. Og våre eiere - hva vil de med oss? Vi savner ofte en erkjennelse av vår betydning, samtidig som vi ikke opplever at noen vil bli kvitt oss heller. Tvert imot - en del opplever at omgivelsene er så fornøyd med oss at vi blir usynlige. Så hvordan når vi våre brukere, våre eiere - hvordan få dem til å forstå hva vi har å tilby? Og få dem til å være med å ta ansvar for områder vi føler vi står nokså alene med. Jeg vet ikke svarene på disse spørsmålene - kanskje er noen av dem mørke dommedagstanker som aldri vil bli virkelighet, kanskje er det litt sant men ikke fullt så ille som først fryktet. Jeg tror uansett at bibliotekene vil spille en rolle. Vi har i generasjoner vært en kilde til åpen og fri informasjon, en kilde for den frie tanke, formidlere av fryd, glede, informasjon, ettertanker, nytelse og latter. Vi har vært viktige forsvarere av det frie ord (i alle fall burde være) og alt dette, og mer til, skal vi være også i framtiden. Men skal vi fortsatt ha en sentral plass i utdanning og blant folk flest, må vi bli ennå mer synlige, må vi vise at vi er nødvendige, at vår eksistens er berettiget. Og skal vi få til det, tror jeg vi må ha fokus på hvorfor vi gjør det vi gjør, hvorfor brukerne bør bruke oss, mer enn å fortelle om hva vi gjør/leverer eller hvordan vi gjør det. Vi må, som årets program har forsøkt å fange opp, formidle hvorfor det er bra for våre brukere å bruke oss. Vi må formidle hensikten, meningen og troen på det som er oss, vår virksomhet og det vi leverer. Hvorfor vi jobber i bibliotek, hvorfor vi står opp om morgenen. Er det fordi vi liker å forvalte boksamlinger, eller er det fordi vi tror vi utgjør en forskjell, fordi vi tror vi kan gi våre brukere noe ikke andre kan (eller bedre enn andre). Ofte sier vi - du må bruke Ebsco og komme på kurs hos oss for å få en god eksamen. Hva om heller sa - er du en student som er kvalitetsbevisst, som vil skrive en oppgave som er bedre enn de andres og som liker å finne informasjon de andre ikke har oppdaget - gjett om vi har verktøyene og kildene for deg. Vi må appellere også til følelsene - til magefølelsen og det som gjør at våre brukere syns det er kult å bruke oss, er lojale og få dem også til å tro på det vi gjør. At det kan være galt å klippe og lime, å plagiere, kan studentene ofte forstå rent saklig - hvordan får vi dem til virkelig å kjenne at det er ukult å ta snarveier? Klarer vi dette i større grad, vil vi nå ikke bare våre brukere, men også våre eiere i større grad en mange opplever i dag. Og har vi større fokus på hvorfor, vil det og være lettere å velge de ulike sosiale tjenestene som finnes, slik at vi unngår å være der bare for å være der. Det er dette, og mye mer, vi har forsøkt å fange og å synliggjøre i årets konferanse. I alle fall håper vi det. Vi ønsker å dele erfaringer og tanker omkring undervisning, informasjonskompetanse og hva vi på ulike plan gjør med ulike problemstillinger som nok vil være gjenkjennelige for de fleste av oss. I løpet av konferansen håper vi at vi alle vil ha fått gode innspill, tanker og ideer i forhold til så vel hvorfor vi gjør det vi gjør og til hvordan vi gjør det på en ennå bedre måte. Kanskje ender vi opp med å finne ut at vi må gjøre ting på en helt annen måte enn vi gjør idag. Uansett håper jeg dere vil dra herfra med gode minner og nyttige tanker. Og da har jeg ikke engang begynt på kapittelet om ebøker, sosiale nettsteder og alt det andre! Med dette er Fagreferentkonferansen 2010 igang og jeg ønsker dere fine dager.