Academic literature on the topic 'Især af almuen'

Artiklen diskuterer, med udgangspunkt i nogle af VUC's forsøg med at virksomhedsrette deres fagpakker, hvorledes man kan beskrive samspillet mellem arbejde og uddannelse. Især diskuteres forskellige måder, hvorpå arbejdslivet kan vise sig i undervisningen. Der peges på forskellige muligheder, blandt andet at arbejdslivet viser sig som eksempler i undervisningen, og at undervisningen bliver til handling i arbejdslivet. Artiklen redegør også for, hvordan disse samspilsprocesser spiller sammen med forskellige opfattelser af livslang læring, uddannelse og organisationsudvikling, og der argumenteres for, at dette samspil primært sker på bekostning af det uddannelsesmæssige til fordel for en mere organisatorisk tilgang.

Som i andre lande er der i Danmark i takt med indvandringen opstået byområder med en stor andel etniske minoriteter og få danskere. I den internationale litteratur om etnisk segregation peges der på tre hovedårsager til dette: indvandrernes adfærd, de ”indfødtes” adfærd og segregeringsmekanismer på boligmarkedet. I Danmark hænger koncentrationen både sammen med forholdene på boligmarkedet og med, at danskerne fravælger byområder med mange etniske minoriteter. Koncentrationen fandt især sted i 1990’erne og er stagneret efter år 2000. Der er tre årsager til denne udvikling: at indvandringen har ændret karakter mod flere arbejdskraftindvandrere og færre familiesammenførte og asylsøgere, at kommunerne gennem bypolitikken har påvirket tilflytningen til de indvandrertætte områder, og at mange af de tidligere indvandrede har forladt den almene sektor og områderne. Udviklingen er i overensstemmelse med den såkaldte ”Spatial assimilation” teori, som tilsiger, at nye indvandrere ved indvandringstidspunktet bosætter sig i byområder med et stærkt etnisk socialt netværk, men at de over tid forlader disse områder igen. Artiklen er baseret på et longitudinalt studie af etniske minoriteters bosætning i Danmark siden 1985. ENGELSK ABSTRACT: Hans Skifter Andersen: Spatial Concentration of Ethnic Minorities in Denmark There are neighbourhoods in Denmark with a high concentration of (certain) ethnic minorities and few Danes, as in other Western European countries. International research about ethnic segregation suggests three main reasons for this: 1. the behaviour of immigrants, 2. the behaviour of natives and 3. the housing market. In Denmark the concentration is closely connected to the housing market, where ethnic minorities have been concentrated in social housing, which often have been located in certain neighbourhoods. Another major reason is that many Danes deselect neighbourhoods with many ethnic minorities. This concentration started in the 1990s but stagnated after 2000 despite further immigration. The reasons can in part be due to changes in the composition of immigrants and the success of urban policies in counteracting segregation, but also as documented in the article, that many earlier immigrants have left social housing. The development in Denmark resembles that described by the so-called ”Spatial assimilation” theory, which claims that new immigrants settle in neighbourhoods with a strong ethnic network, but that over time they leave these areas in pace with their integration in their new country. Keywords: ethnic segregation and concentration, spatial assimilation.

Mellem tradition og modernitet: Personlige erfaringer og erkendelser efter syv år i den danske voksenoplysningAf Martin GrohTæt på hinanden i Københavns midte ligger Rådhuset og Vartov, byens tidligere hospital og fattighuset fra 1700-tallet. Martin Nyrop byggede rådhuset 1892-1905 som symbol for en ny tidsalder i Danmark, det moderne og demokratiske industrisamfund. Vartov derimod har til i dag bevaret fortidens idyl inden for sine barokke mure. Midt i dens gård står en skulptur af N.F.S. Grundtvig, som viser ham med en ydmyg gestus. Det er et anderledes billede end det af en magtfuld patriark, som ellers er forankret i offentlighedens hukommelse.Vartov huser i dag bl.a. Kirkeligt Samfund og andre folkelige organisationers sæde samt Grundtvig-Biblioteket og -Akademiet. I Vartovs kirke prædikede Grundtvig mere end 30 år af sit liv. Som mødested for den grundtvigske bevægelse eller for dem, som er interesseret i hans virke og efterliv, repræsenterer huset den nutidige Grundtvigianismes univers: kirke og kristen tro, den videnskabelige beskæftigelse med Grundtvig og hans værk og den danske folkeoplysning. 1993 skiftede jeg arbejdsplads fra Kiels Universitet til Højskolen Østersøen, en ny skole, som skulle bygges op af et blandet dansk-tysk lærerkollegium. Erfaringer viste at det i langt højere grad var forstanderne end lærerne, der har kendskab til Grundtvigs tanker og de Frie skolers historie. Forstanderne bliver på denne måde meningsdannende, især hvad højskolernes grundlæggende spørgsmål angår. Diskussionen om de Frie Skolers fremtidige rolle i forhold til staten og samfundet, som blev sat i gang i 1993, blev derfor hovedsagligt en debat mellem forstanderne, skolebestyrelserne og de faglige organisationer.I sin præsentation af lovteksten fokuserede minister Ole Vig Jensen på betydningen af »folkelig livsoplysning« og af »folkets almindelige anliggender«. Folkeoplysningens hovedsigte beskrev han som »oplysning om de folkelige fællesskaber« og »tolkning af tilværelsen« gennem almendannende undervisning og samvær. Med begrebet »folkets almindelige anliggender« hentydede han til folkehøjskolernes forpligtigelse til at arbejde i samfundets interesse. Han betonede de Frie Skolers frihed, men efterspurgte samtidig deres samarbejde i løsningen af aktuelle uddannelsesproblemer.Højskolernes frihedsprincip går tilbage til frihedstanken hos Grundtvig. Han forstod frihed som udtryk for den enkeltes frie vilje, som i en kamp mellem forskellige holdninger ville føre hen til et frit samfund. Dette frie samfund så han som en levende organisme, som gennem frie og ligeværdige individers stadige konkurrence konstant ville være under forandring. Staten ville efter hans mening altid forsøge at kontrollere denne udvikling, men samtidig også sørge for dens fredelige og stilfærdige forløb. Den enkeltes frie vilje til at tage ansvar for »det fælles Bedste« var efter Grundtvig grundstenen for folkefællesskabet.Efter 1864 blev det højskolernes fornemste opgave at opbygge denne bevidsthed om det fælles bedste som grundlag for folkeligheden hos hele den danske ungdom. Højskolerne klarede denne opgave meget godt og fik moralsk og finansiel understøttelse af staten, som til gengæld garanterede deres frihed. Trods denne opgavedeling kom højskolerne ofte i konflikt med den herskende politik, men den store konsensus om at arbejde for det fælles bedste i folkets almindelige interesse bevarede borgfreden.Det danske samfunds og nationstats udvikling især i løbet af de sidste 30 år har grundlæggende forandret vilkårene for folkeligheden og dermed folkehøjskolernes etiske og institutionelle grundlag. Men kun en forholdvis lille del af folkehøjskolerne har reageret på de siden 1996 faldende elevtal ved at tilstræbe en fælles diskussion om betingelserne for de Frie Skolers fremtid. Debatten om »ortodokse og kættere« i højskolebevægelsen var et eksempel på skolernes modvilje til samarbejde. Diskussionen drejede sig om folkeoplysningens målsætning: Skulle skolerne være mere fagligt orienterede eller satse på formidlingen af »de bløde« kvalifikationer som oplevelse, samvær, livsglæde. Debatten førte ikke til en alment accepteret løsning.Grundtvigs oplysningsfilosofi, som han formulerede i sit skrift »statsmæssig oplysning« af 1834, skulle virke for det medmenneskelige fællesskab. Den skulle være oplysning for og til livet og respektere, at mennesket var Guds skabning. Livsoplysning skulle formidle livsglæde gennem oplevelse og via en »levende vekselvirkning« mellem eleverne og lærerne.Grundtvig stod positivt overfor fagligheden så længe også den var præget af livsoplysningen. De Frie Skoler har i mange år været en væsentlig garant for udviklingen af et stabilt, demokratisk og fredeligt Danmark. Staten har givet de Frie Skoler et stort råderum, men nu er deres frihed truet. Højskolerne har tabt meget af deres realitetssans og af deres forbindelse til den politiske elite. De bliver nødt til at definere, hvilke betingelser det fælles bedste i fremtiden får. Viden om Grundtvigs virke og folkeoplysningens historie skal stilles på et bredere grundlag iblandt højskolernes lærere for at inddrage flere stemmer end hidtil i debatten. Introduktion af eksamina ville være den forkerte vej. Folkehøjskolerne skal til gengæld blive endnu bedre til at formidle deres dygtighed inden for det faglige og det livsoplysende.Sådan en aktiv politik over for nye tendenser i det danske samfund vil kræve en langt større grad af samarbejde og især enighed de enkelte Frie Skoler og deres organisationer imellem end det har været tilfældet. Initiativet til udarbejdelsen af en fælles erklæring ville betyde et virkelig offensivt skridt. Erklæringen skulle fremstille, hvad de Frie Skolers har til fælles og hvor de er forskellige. Den skulle være en kritisk statusopgørelse og samtidigt vise klare, fælles målsætninger for fremtiden. Vejen dertil vil blive lang og besværlig. Men den betyder ikke en afgørelse for eller imod tradition hhv. moderne - den ligger midt imellem.

Artiklen forklarer den teoretiske baggrund og viser eksperiment og resultater fra udviklingen af en ny didaktik for sprog- og litteraturunderundervisning på ungdoms- og voksenniveau. Ved en klasses fælles studier af mundtlige fremførelser af en tekst og efterfølgende respons og diskussion aktiveres almene kropslige og kommunikative kompetencer – ved kreativ formning af lydens mening forhandler man tekstens tolkninger og muligheder. Det kræver ritualiseret respons, vejledning og lytteundervisning. Undervisningseksperiment på ungdomsuddannelser og mikro-analyse og en Bachtin-inspireret sprogbrugsanalyse af video- og lyddata af helklassedialogen herfra udgør materiale og analysemetode for artiklens forslag til sprog- og litteraturstudier med flere formål: 1) At fremme elevernes sproglige metabevidsthed og litterære kompetence, især styrkes studiet af fortællerstemme og -synsvinkel. 2) At give underviseren redskab til at forme udforskende helklassedialog, kreativ problembaseret undervisning på fagligt højt niveau. 3) Et pædagogisk biprodukt viste sig endvidere at være skabelse af en undervisningspraksis for studier af kulturel egenart, en øget opmærksomhed for fællesskabet og elevernes forskellighed i den objektiverede identitet.