Log in

Relevant bibliographies by topics / Københavns historie / Journal articles

To see the other types of publications on this topic, follow the link: Københavns historie.

Journal articles on the topic 'Københavns historie'

Author: Grafiati

Published: 26 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Københavns historie.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Egholk, Kirsten. "Børneværnet på museum." Kulturstudier 11, no. 2 (December 9, 2020): 35–64. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v11i2.123351.

Full text

Abstract:

Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Philipson, Lotte. "Kronik & Publikationer." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 19, no. 3 (September 1, 2006): 43–70. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v19i3.66623.

Full text

Abstract:

Indhold: Bøger og bibliotek; Aldrig har så mange lånt så meget; Det Kongelige Bibliotek satte i 2005 rekord i det samlede udlån, som steg fra 2,1 til 2,5 mio.; Biblioteker United; Sammen igen efter mere end 500 år; Ved en ceremoni 19. juni 2006 i Vor Frue Kirke i København festligholdt Københavns Universitetsbibliotek og Københavns Universitet, at de atter er samlet i ét fælles bibliotek, der er Danmarks største; Forlag og bibliotek skriver historie; Museum Tusculanums Forlag (MTF) har som det første danske forlag solgt hele sin pakke af elektroniske bøger og tidsskrifter til Danmarks største universitetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek (KUB); Udvidelse af Njalsgade 112; Den 8. maj 2006 tog kulturminister Brian Mikkelsen og rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen første spadestik til udvidelsen af byggeriet på Njalsgade 112; PLANETS og det digitale bibliotek; PLANETS skal sikre mod huller i digital lageret; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Udstillinger; Foredrag; Koncerter; Udlån til udstillinger; Erhvervelser; Publikationer

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Prien, Ulla. "Arabisk på Københavns Universitet – begynderundervisningens udfordringer." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 15, no. 46 (October 1, 2009): 48–53. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v15i46.113944.

Full text

Abstract:

Hvert år starter der ca. 50 nye arabiskstuderende på den indledende sprogundervis- ning (propædeutikken) på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Ca. 30 af dem har valgt arabisk som deres bachelorfag, mens resten tager arabisk som led i en anden uddannelse, f.eks. religion eller historie. Desuden har vi en uddannelse på Åbent Universitet. [...]

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Hildebrandt, Steen. "Verdensmålene: En vision for verden." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 1 (March 5, 2019): 7–25. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i1.5667.

Full text

Abstract:

Verdensmål. Verdens mål. Mål for verden! Kan man forestille sig noget større eller mere revolutionerende, udfordrende, respektindgydende og håbefuldt? Menneskehedens, homo sapiens’ historie spænder over ca. 300.000 år. Planeten Jordens historie går 4,5 milliarder år tilbage. Der har været liv på Jorden i 3,8 milliarder år. Fem gange i disse milliarder år har der været såkaldte masseuddøener, dvs. perioder, hvor meget store dele af alt liv på Jorden døde. Sidste gang - den femte masseuddøen - var for ca. 66 millioner år siden, og her antages det, at ca. 75 pct. af alt liv på Jorden blev udslettet. Spørger man på Københavns Universitet eller på andre universiteter rundt om i verden, vil man få at vide, at vi lige nu befinder os i begyndelsen af den sjette masseuddøen. Vi skal omgås dette ord med forsigtighed, men vi skal ikke lukke vore øjne for, at der sker alvorlige begivenheder på planeten jorden, og at nogle af disse begivenheder og fænomener er skabt af mennesker. De er forårsaget af menneskelig aktivitet. Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, siger: ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Gjerløff, Anne Katrine. "Arkæologihistorie – Anmeldelser en bloc." Kuml 51, no. 51 (January 2, 2002): 285–96. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v51i51.103000.

Full text

Abstract:

A History of ArchaeologyReviews en blocTaking the reviews of a number of publications on the history of archaeology from Gothenburg University as the starting point, new trends within the history of archaeology and the humanities in general are discussed. Importance is now attached to a contextual concept of the humanities and on a rehabilitation of the importance of the individual, especially in the works of Åsa Gillberg. With a Foucault-inspired approach, Ola W. Jensen is dealing with the connection between a Christian approach to history and the attitude to prehistory and the artifacts in the time until 1700. Anders Gustafsson, on the basis of an analysis of conprehensive publications on the history of archaeology, discusses the self-concept of archaeology and arrives at the conclusion that the history of archaeology is not history, but more exactly meta-archaeology. The article ends with the wish that the Danish history of archaeology will reach the high degree of publication and technical refining, which characterizes the Swedish publications.Anne Katrine GjerlöffInstitut for Historie Københavns UniversitetTranslated by Annette Lerche Trolle

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Redaktionen. "Universitet og arbejdsliv — en indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 4 (December 1, 2015): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i4.109007.

Full text

Abstract:

U niversiteternes aktuelle tilstand og mulige fremtidige skrækscenarier er for alvor blevet et hot emne blandt forskere, politikere og diverse interessegrupper. Vi har set en stærkt voksende politisk interesse for universiteternes samfundsmæssige nytteværdi i de seneste 15 år. Forklaringen skal blandt andet findes i universitetets udvikling fra elite- til masseuniversitet samt i forestillingen om, at vi i dag befinder os i en vidensøkonomi, hvor styring af uddannelse, forskning og innovation betragtes som en afgørende forudsætning for Danmarks overlevelse i en stadig mere globaliseret og konkurrencepræget verden. Denne udvikling er et brud med den model, som det moderne universitet fra starten af 1800-tallet byggede på. Udgangspunktet for denne var Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts idealforestillinger om universitetet som videnskabelig institution, hvor staten betalte for universiteternes drift og derudover overlod resten til universiteterne. Intentionen var at skærme universiteterne fra eksternt pres og indblanding (Humboldt 1809/2007). Modellen inspirerede en række europæiske universiteter, herunder Københavns Universitet og senere resten af de danske universiteter. Blandt forskere (se fx Kristensen 2007; Emmeche 2012), der beskæftiger sig med de danske universiteters historie, betragtes Universitetsreformen af 2003 som et opgør med ovennævnte universitetsideal. Loven medførte, at universiteternes valgte ledelse og organer blev afskaffet. Nu var det en bestyrelse, der var universitetets øverste myndighed. Bestyrelsen udnævner på samme måde som i et aktieselskab rektor som en slags administrerende direktør, og han udnævner på sin side dekaner, som igen udpeger institutledere. I dette system står ledere til regnskab opad og ikke som i det tidligere system, hvor de først og fremmest stod til ansvar over for de mennesker, som de ledte. I 2005, hvor regeringen under Anders Fogh Rasmussens ledelse nedsatte Globaliseringsrådet, blev universiteterne koblet til forestillingen om 'videnssamfundet' og antagelsen om, at jo højere en befolknings gennemsnitlige uddannelsesniveau var, jo stærkere var også nationens konkurrenceevne. I dag er universitetets autonomi blevet undermineret på mange forskellige fronter i takt med, at kravene til universiteterne bestemmes af uddannelsespolitiske målsætninger, som har til formål at styrke den nationale konkurrenceevne på et globaliseret marked. For få år siden handlede det om at få flest mulige til at uddanne sig længst muligt. Konkret var målsætningen, at 25 % af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse i 2020. Det betød vækst i antallet af ansatte i universitetssektoren. Målsætningen er allerede nu realiseret-godt og vel endda, hvilket nu problematiseres fra politisk hold.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Favrholdt, David. "København og atomfysikken." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 11 (January 31, 2018): 75–86. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103499.

Full text

Abstract:

Den, der kender lidt til videnskabernes historie, vil vide, at de store tænkere ofte tiltrækker andre forskere, således at der dannes skoler eller små forskersamfund, der for en tid blomstrer for derefter at dø ud igen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Juvik, Amanda Krog, and Anders Blok. "Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn." Dansk Sociologi 32, no. 1 (October 17, 2022): 35–59. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i1.6719.

Full text

Abstract:

Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Philipson, Lotte. "Kronik." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 9, no. 4 (March 1, 1995): 76–87. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v9i4.66386.

Full text

Abstract:

Indhold: Hva' med PH?; Udstilling i Rundetårn 24. sept. - 20. nov. 1994; Små Seancer; Glimt fra avisens historie • Plancheudstilling; Mexico: Images and Sources; Forhallens ottekantede montre; Jødisk forskning i et nyt EuropaKongres i København; Erhvervelser; Besøg; Udlån til udstillinger; Carl Nielsen Udgaven • Carl Nielsens samlede værker; Personalia;

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Østergaard, Uffe. "Årbog for arbejderbevægelsens historie. 13. København: Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. 1953. 240 s.. 130.00 kr." Politica 17, no. 3 (January 1, 1985): 452. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i3.68735.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

A. Buksti, Jacob. "Årbog for arbejderbevægelsens historie 1991. Tema: "Arbejderbevægelsen og Europa", København: Selskabet til forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1991,2295., kr. 185,00." Politica 25, no. 3 (January 1, 1993): 345. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i3.67752.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Groh, Martin. "Zwischen Tradition und Moderne: persönliche Erfahrungen und Erkennt - nisse nach sieben Jahren in der dänischen Erwachsenenbildung." Grundtvig-Studier 51, no. 1 (January 1, 2000): 172–83. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16363.

Full text

Abstract:

Mellem tradition og modernitet: Personlige erfaringer og erkendelser efter syv år i den danske voksenoplysningAf Martin GrohTæt på hinanden i Københavns midte ligger Rådhuset og Vartov, byens tidligere hospital og fattighuset fra 1700-tallet. Martin Nyrop byggede rådhuset 1892-1905 som symbol for en ny tidsalder i Danmark, det moderne og demokratiske industrisamfund. Vartov derimod har til i dag bevaret fortidens idyl inden for sine barokke mure. Midt i dens gård står en skulptur af N.F.S. Grundtvig, som viser ham med en ydmyg gestus. Det er et anderledes billede end det af en magtfuld patriark, som ellers er forankret i offentlighedens hukommelse.Vartov huser i dag bl.a. Kirkeligt Samfund og andre folkelige organisationers sæde samt Grundtvig-Biblioteket og -Akademiet. I Vartovs kirke prædikede Grundtvig mere end 30 år af sit liv. Som mødested for den grundtvigske bevægelse eller for dem, som er interesseret i hans virke og efterliv, repræsenterer huset den nutidige Grundtvigianismes univers: kirke og kristen tro, den videnskabelige beskæftigelse med Grundtvig og hans værk og den danske folkeoplysning. 1993 skiftede jeg arbejdsplads fra Kiels Universitet til Højskolen Østersøen, en ny skole, som skulle bygges op af et blandet dansk-tysk lærerkollegium. Erfaringer viste at det i langt højere grad var forstanderne end lærerne, der har kendskab til Grundtvigs tanker og de Frie skolers historie. Forstanderne bliver på denne måde meningsdannende, især hvad højskolernes grundlæggende spørgsmål angår. Diskussionen om de Frie Skolers fremtidige rolle i forhold til staten og samfundet, som blev sat i gang i 1993, blev derfor hovedsagligt en debat mellem forstanderne, skolebestyrelserne og de faglige organisationer.I sin præsentation af lovteksten fokuserede minister Ole Vig Jensen på betydningen af »folkelig livsoplysning« og af »folkets almindelige anliggender«. Folkeoplysningens hovedsigte beskrev han som »oplysning om de folkelige fællesskaber« og »tolkning af tilværelsen« gennem almendannende undervisning og samvær. Med begrebet »folkets almindelige anliggender« hentydede han til folkehøjskolernes forpligtigelse til at arbejde i samfundets interesse. Han betonede de Frie Skolers frihed, men efterspurgte samtidig deres samarbejde i løsningen af aktuelle uddannelsesproblemer.Højskolernes frihedsprincip går tilbage til frihedstanken hos Grundtvig. Han forstod frihed som udtryk for den enkeltes frie vilje, som i en kamp mellem forskellige holdninger ville føre hen til et frit samfund. Dette frie samfund så han som en levende organisme, som gennem frie og ligeværdige individers stadige konkurrence konstant ville være under forandring. Staten ville efter hans mening altid forsøge at kontrollere denne udvikling, men samtidig også sørge for dens fredelige og stilfærdige forløb. Den enkeltes frie vilje til at tage ansvar for »det fælles Bedste« var efter Grundtvig grundstenen for folkefællesskabet.Efter 1864 blev det højskolernes fornemste opgave at opbygge denne bevidsthed om det fælles bedste som grundlag for folkeligheden hos hele den danske ungdom. Højskolerne klarede denne opgave meget godt og fik moralsk og finansiel understøttelse af staten, som til gengæld garanterede deres frihed. Trods denne opgavedeling kom højskolerne ofte i konflikt med den herskende politik, men den store konsensus om at arbejde for det fælles bedste i folkets almindelige interesse bevarede borgfreden.Det danske samfunds og nationstats udvikling især i løbet af de sidste 30 år har grundlæggende forandret vilkårene for folkeligheden og dermed folkehøjskolernes etiske og institutionelle grundlag. Men kun en forholdvis lille del af folkehøjskolerne har reageret på de siden 1996 faldende elevtal ved at tilstræbe en fælles diskussion om betingelserne for de Frie Skolers fremtid. Debatten om »ortodokse og kættere« i højskolebevægelsen var et eksempel på skolernes modvilje til samarbejde. Diskussionen drejede sig om folkeoplysningens målsætning: Skulle skolerne være mere fagligt orienterede eller satse på formidlingen af »de bløde« kvalifikationer som oplevelse, samvær, livsglæde. Debatten førte ikke til en alment accepteret løsning.Grundtvigs oplysningsfilosofi, som han formulerede i sit skrift »statsmæssig oplysning« af 1834, skulle virke for det medmenneskelige fællesskab. Den skulle være oplysning for og til livet og respektere, at mennesket var Guds skabning. Livsoplysning skulle formidle livsglæde gennem oplevelse og via en »levende vekselvirkning« mellem eleverne og lærerne.Grundtvig stod positivt overfor fagligheden så længe også den var præget af livsoplysningen. De Frie Skoler har i mange år været en væsentlig garant for udviklingen af et stabilt, demokratisk og fredeligt Danmark. Staten har givet de Frie Skoler et stort råderum, men nu er deres frihed truet. Højskolerne har tabt meget af deres realitetssans og af deres forbindelse til den politiske elite. De bliver nødt til at definere, hvilke betingelser det fælles bedste i fremtiden får. Viden om Grundtvigs virke og folkeoplysningens historie skal stilles på et bredere grundlag iblandt højskolernes lærere for at inddrage flere stemmer end hidtil i debatten. Introduktion af eksamina ville være den forkerte vej. Folkehøjskolerne skal til gengæld blive endnu bedre til at formidle deres dygtighed inden for det faglige og det livsoplysende.Sådan en aktiv politik over for nye tendenser i det danske samfund vil kræve en langt større grad af samarbejde og især enighed de enkelte Frie Skoler og deres organisationer imellem end det har været tilfældet. Initiativet til udarbejdelsen af en fælles erklæring ville betyde et virkelig offensivt skridt. Erklæringen skulle fremstille, hvad de Frie Skolers har til fælles og hvor de er forskellige. Den skulle være en kritisk statusopgørelse og samtidigt vise klare, fælles målsætninger for fremtiden. Vejen dertil vil blive lang og besværlig. Men den betyder ikke en afgørelse for eller imod tradition hhv. moderne - den ligger midt imellem.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Clausen, Helge. "Tre efterreformatoriske katolske biblioteker i København indtil 1962." Bibliotekshistorie 7, no. 1 (June 10, 2005): 110–69. http://dx.doi.org/10.7146/bh.v7i1.35908.

Full text

Abstract:

Tidligt i Kirkens historie er bøger blevet anset som åndelige våben. Denne tradition kan føres tilbage til jødedommen, men også apostlen Paulus har understreget betydningen af 'åndens sværd' i kampen mod det onde. I klostrene i middelalderen var biblioteket det vigtigste rum efter kirken og sakristiet. Biblioteket var ofte placeret ved sakristiet, og har givetvis haft sin oprindelse i den samling af liturgiske bøger, der fandtes der. Munkene skulle anvende de liturgiske bøger i deres tidebønner og messer i lovprisningen af Gud og kampen mod djævelen. Men ud over denne kontinuerlige brug af 'åndens sværd' forordnede Benedikt i sin Regels kapitel 48, at der for den enkelte munk hver dag skulle afsættes flere timer til læsning; denne beskæftigelse blev intensiveret i fastetiden, hvor hver munk ved fastetidens begyndelse skulle have udleveret en bog fra biblioteket, som han skulle læse i løbet af fastetiden som en særlig indsats for at fremme sin åndelige udvikling. I det hele taget blev biblioteket betragtet som et våbenkammer, jf. den gamle sentens Claustrum sine armario sicut castrum sine armamentario (Et kloster uden bibliotek er som en fæstning uden våbenkammer). Der er i dag almindelig enighed om benediktinernes enorme indsats som bærere og udbredere af den klassiske og kristne kultur, herunder bogkulturen, i Europa i hele middelalderen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Quist, Pia. "Bykvarterernes forestillede klang." Kulturstudier 12, no. 2 (December 5, 2021): 141–63. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v12i2.129571.

Full text

Abstract:

I denne artikel præsenteres en undersøgelse af fortællinger om sprog i København skrevet af 51 københavnere. Selvom sprog sjældent behandles i forbindelse med lydhistorie, udgør mangfoldigheden af sprog i byen en central del af byens lyduniverser. Samtaler, råb og sang, for eksempel på torvet, i bussen eller i baggården, fungerer som semiotiske elementer i menneskers konstruktioner af og navigation i byens rum. Undersøgelsen konkluderer, at de københavnere, der deltog i undersøgelsen, på ingen måde oplever sprog som meningsneutrale dele af byens lydbillede. Tværtimod understreger deltagernes historier, at lyd indgår som et tegn i den altid igangværende produktion af byens mange betydninger.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Togeby, Lise. "Årbog for arbejderbevægelsens historie 1993., nr. 23, "Køn og Klasse", København: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1993, 294 s., kr. 200,00." Politica 26, no. 2 (January 1, 1994): 247. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i2.67831.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Rasmussen, Hanne, and Mogens Rudiger. "Henning Fonsmark, Historien om den danske utopi, København: Gyldendal, 1990, 374 s., kr. 348,00." Politica 22, no. 4 (January 1, 1990): 502. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v22i4.69208.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Elklit, Jørgen. "Jens Engberg, / minefeltet. Træk af Arbejderbevægelsens historie siden 1936, København: Erhvervsråd, 1986, 173 s., 150,00 kr." Politica 19, no. 2 (January 1, 1987): 213. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i2.68934.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Redaktionen. "Thore Branth, Strejflys over Industrirådets historie. Industriforeningen og Industrirådet København: Industrirådet, 1988, 213 s., kr. 100,00." Politica 20, no. 3 (January 1, 1988): 366. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v20i3.69009.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Lyby, Thorkild C. "Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005." Grundtvig-Studier 56, no. 1 (January 1, 2005): 144–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v56i1.16474.

Full text

Abstract:

Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005[Odin and the White Christ: On Sune Auken ’s book Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, Copenhagen, 2005]By Thorkild C. LybyThe article gives a short account of Sune Auken’s published doctoral thesis, Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig [Saga’s mirror. Mythology, history and Christianity in N. F. S. Grundtvig] in which he investigates Gr’s preoccupation with Norse mythology and its relationship to history and Christianity. In Auken’s view Norse mythology during the years 1806-10 became something like an actual religion for Gr, a basis for an entire concept of life. As he could not give up traditional Christianity, he was forced to try to harmonise it with Christianity. In this attempt he failed, which was the main reason of his mental breakdown in 1810. After 1815 he did not work theoretically with the myths, but in his poetry they still played an important role. Not until 1832 was a sort of harmony established between his theoretical and his poetic relationship to the myths.Furthermore, the article gives a short account of the public examination on 3 June 2005, when Auken defended his thesis. The contributions of the different opponents at this occasion are mentioned.Finally, the author elaborates his own contribution as the third opponent. Two points are discussed: (a) What did Gr mean by the expression “the image of God”? (b) Is Auken’s view of Norse mythology as an alternative religion justified? Would it not be better to characterize it as “quasi-religious” than to label it “a religion”?

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Pedersen, Lars Schreiber. "Fra København til Kragskovhede. Historien om en ung, dansk mand i kamp for den tyske fører." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30, no. 1 (March 29, 2017): 50–62. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v30i1.67000.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Elklit, Jørgen. "Mogensen, Gunnar Viby, Historie og økonomi, Samfundsvidenskabelige synsvinkler dansk historieforskning efter 1970, København: Akademisk forlag, 1987, 240 s." Politica 19, no. 4 (January 1, 1987): 516. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i4.68872.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Larsen, Arne. "Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger, Danmarks historie, Bind 8: »Tiden efter 1945«, København: Gyldendal, 1990, 485 s., kr. 495,00." Politica 23, no. 2 (January 1, 1991): 220. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v23i2.69346.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Eigtved, Michael. "Teaterkoncerter." Peripeti 10, no. 20 (December 2, 2021): 89–93. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v10i20.109400.

Full text

Abstract:

Et vigtigt kendetegn ved teaterkoncerterne ér, at de er tvetydige eller måske snarere flertydige. Konceptet konstrueres i de allerleste tilfælde sådan, at det univers, der etableres, er et åbent univers, som peger i mange retninger. Som Michael Eigtved skriver i sit essay om teaterkoncerten og dens udvikling, tilfredsstiller teaterkoncerterne et af de vigtigste krav, nutidens publikum har til deres kulturoplevelser: man vil selv være medskabende. Teaterkoncerten giver afkald på at fortælle en historie, den må man som publikum selv konstruere. Samtidig er der så stadig trygheden ved den kendte musik, som gør at det mindre trænede publikum ikke føler sig fortabt i et uforståeligt, avantgardistisk ingenmandsland. Det betyder, at teaterkoncertens format er et kunstnerisk columbusæg, der på én gang tillader ophavsmændene at tage nutidige, styrende konceptuelle livtag med noget musik, der (i en eller anden form) har bevist sit værd, og samtidig delvist overlader det til publikum at navigere i oplevelsen. Selvom teaterkoncerten indtil nu primært har fokuseret på bagkataloget hos kendte stjerner fra populærmusikkulturen, kan man iagttage forskellige aktuelle ”nyskabelser”, f.eks. Betty Nansen Teatrets Mozart-teaterkoncert, som har udvidet genregrundlaget, og denne sæsons København på Nørrebros Teater, som måske peger på en ny trend: temaet frem for kunstneren.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Pedersen, Jan. "Bastian, K. 2014. Omgørelse – Skatteforvaltningslovens § 29. 1st ed. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag." Nordic Tax Journal 1, no. 1 (May 1, 2014): 129–40. http://dx.doi.org/10.1515/ntaxj-2014-0008.

Full text

Abstract:

Abstract Dansk skatteret har i årtier anerkendt, at skatteyderne - under nærmere angivne betingelser - har mulighed for såkaldt “omgørelse”. Herved har skatteyderne mulighed for at undgå en uforudset og uventet beskatning, som kunne være undgået ved at skatteyderne havde disponeret anderledes eller måske helt havde undladt at disponere. Den vigtigste form for omgørelse består af “dispositionsomgørelse”, hvorved skattemyndighederne anerkender, at parternes efterfølgende ændring af økonomiske vilkår og retligt indhold gives tilsvarende skatteretlige konsekvenser. Som eksempel kan nævnes, at skattemyndighederne med hjemmel i aktieavancebeskatningsloven tilsidesætter overdragelsessummen ved en aktiehandel mellem nært forbundne, idet afståelsessummen anses for kunstigt nedbragt. Dette indebærer en forhøjelse af overdragerens skattepligtige afståelsessum og en gavebeskatning hos erhververen af den modtagne fordel. Denne gavebeskatning kan undgås ved omgørelse, således at aktieoverdragelsen med tilbagevirkende kraft foretages til markedsværdien af aktierne. Et andet eksempel er, at en skatteyder, som efterfølgende ønsker at anvende de særlige regler for “skattefri virksomhedsomdannelse” ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab kan få tilladelse hertil ved en omgørelse. Virksomhedsejeren undgår herved eller får sin kapitalgevinstbeskatning reduceret. Omgørelse er nu lovfæstet i skatteforvaltningslovens § 29, der omhandler de nærmere betingelser og fremgangsmåde. Bogen: “Omgørelse - skatteforvaltningslovens § 29” indeholder en monografiom bestemmelsen, der indeholder en håndbog og en lærebog om omgørelse. Advokat Kaspar Bastian, som er skatteadvokat hos et af Danmarks førende advokatfirmaer, Bech-Bruun, har forfattet en monografiom såkaldt omgørelse, som den er hjemlet i skatteforvaltningslovens § 29. Omgørelse indebærer, at skattemyndighederne giver tilladelse til, at en efterfølgende ændring af eller ophævelse af en civilretlig disposition gives tilsvarende skatteretlige virkninger. Der udløses således en skattemæssig ændring med tilbagevirkende kraft. Omgørelse aktualiseres navnlig, når det konstateres, at en given aftale, disposition m.v. udløser en uventet og uforudset beskatning, som kunne have været undgået enten ved, at dispositionen fra begyndelsen af var givet et andet retligt indhold eller ved, at dispositionen slet ikke havde været gennemført. Omgørelse indeholder således en skatteretlig “fortrydelsesregel” og sikrer navnlig mod urimelige konsekvenser af en kompleks og hastigt ændret skattelovgivning. Kaspar Bastians bog, der både kan anvendes som håndbog for praktikeren og som lærebog på højeste akademiske niveau, omfatter 130 sider inkl. registre. Bogen er disponeret i 6 kapitler : Kapitel 1. Indledning, introduktion til skatteforvaltningslovens § 29, historie. Kapitel 2. Området for omgørelse. Kapitel 3. Betingelser for omgørelse. Kapitel 4. Omgørelsens konsekvenser. Kapitel 5. Formelle regler (ansøgningsprocedure, kompetenceforhold, klage m.v.).

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Larsen, Arne. "Claus Friisberg, En verden i forandring. Historien efter 1945., København: Gyldendal, 1990, 262 s., kr. 198,00 (pb.)/ kr. 218,00 (indb.)." Politica 23, no. 1 (January 1, 1991): 110. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v23i1.69319.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Bøgeskov, Benjamin Miguel Olivares, and Gry Segoli. "Hovedpointer fra faste teams Hillerød." Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, no. 11 (March 5, 2024): 1–41. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.vi11.143914.

Full text

Abstract:

2021 modtog Hillerød Kommune puljemidler fra Socialstyrelsen til at implementere en version af faste, tværfaglige teams i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Som en del af dette projekt samarbejdede Hillerød Kommune og Københavns Professionshøjskole (KP) om udvikling, implementering og evaluering af faste teams i hjemmeplejen. KP's team inkluderede forskere fra Institut for sygepleje og ernæring, og lektorer og konsulenter fra Videreuddannelsen for Sundhed, Social og Beskæftigelse".Deres bidrag til projektet var at lave kompetenceudviklingfor udvalgte medarbejdere og ledere, og løbende evaluere projektet gennem observationer og interviews. Den følgende tekst præsenterer et overblik over resultaterne af implementering af faste teams baseret på udtalelser fra ledere og medarbejdere involveret i projektet og på observationer foretaget undervejs i projektperioden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Rolighed, Arne. "Signild Vallgårda, Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark. Et bidrag tildel specialiserede sygehusvæsens historie 1930-1987, København: Jurist- og konomforbundets Forlag, 1992, 399 s., kr. 325,00." Politica 24, no. 3 (January 1, 1992): 337. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v24i3.69439.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Eliassen, Finn-Einar. "Lise Groesmeyer, Niklas Thode Jensen & P. S. Ramanujam (red.), Videnskab, oplysning og historie i Dansk Ostindien. Udvalgte skrifter af Henning Munch Engelhart (1757–1791) (København: Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2020). 507 s." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 19 (December 29, 2022): 183–85. http://dx.doi.org/10.7557/4.6603.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Larsen, Arne. "Henrik Skovgaard Nielsen, Flemming Schmidt, Nils Arne Sørensen, Niels Kayser Nielsen, Verdens Historie 3. Fra 1945 til 1990, København: Gjellerup & Gad, 1990, 272 s., kr. 188,00." Politica 23, no. 2 (January 1, 1991): 217. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v23i2.69347.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Valls, Alvaro L. M. "Possíveis e reais contribuições de Ane Sørensdatter Kierkegaard, nascida Lund, à cultura ocidental – (um ensaio contra o mito do filósofo sem mãe)." Trilhas Filosóficas 11, no. 1 (June 26, 2018): 13–43. http://dx.doi.org/10.25244/tf.v11i1.3033.

Full text

Abstract:

Resumo: O presente artigo, em forma ensaística, não pretende expor nenhuma teoria kierkegaardiana da educação. Antes se esforça por remover alguns mitos a respeito da própria educação de Kierkegaard, e para tanto busca basicamente enfatizar o lado saudável de uma figura materna – em geral ignorada ou menosprezada pelos comentadores. Além disso, denuncia preconceitos de interpretações dinamarquesas, alemãs, francesas e brasileiras.Palavras-chave: Søren Kierkegaard. Ane Sørensdatter Kierkegaard. Georg Brandes. Casamento e procriação. Relações mãe/filho. Psicólogos e problemas psicológicos. Abstract: The present article, in essayistic form, does not intend to expose any kierkegaardian theory of education. It rather makes an effort to remove some myths about Kierkegaard’s own education, in order to which it tries basically to emphasize the sound, wealthy side of a maternal-figure – generally ignored or disdained by several commentators. Beyond, it denounces some prejudices of Danish, German, French and Brazilian interpretations.Keywords: Søren Kierkegaard. Ane Sørensdatter Kierkegaard. Georg Brandes. Marriage and procreation. Mother/son relations. Psychologists and psychological problems. REFERÊNCIASBRANDES, Georg. Nietzsche: Un ensayo sobre el radicalismo aristocrático. Traducción de José Liebermann. México: Sexto piso, 2004.GARFF, Joakim. SAK. Søren Aabye Kierkegaard: En Biografi. København: Gads Forlag, 2000.HIMMELSTRUP, Jens (Udg.). Søren Kierkegaard: International Bibliografi. København: Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busk, 1962.HIRSCH, Emanuel. Kierkegaard-Studien, Band 1. (Gesammelte Werke 11.) Waltrop: Spenner, 2006. (Neu herausgegeben und eingeleitet von H. M. Müller. – Reprodução dos originais de 1930-33).JASPERS, Karl. Psicopatología General. Traducción de la 5a. ed. alemana por Roberto Saubinet y Diego Santillan. Buenos Aires: Bini, 1950._______. Psychologie der Weltanschauungen: Fünfte, unveränderte Auflage. Berlin-Göttingen-Heidelberg: Springer 1960. (1919)KIERKEGAARD, Søren A. O Conceito de Ironia constantemente referido a Sócrates. Tradução de Álvaro Valls. Petrópolis: Vozes, 1991._______. Migalhas Filosóficas: ou um bocadinho de filosofia de João Clímacus. Tradução de Álvaro Valls. Petrópolis: Vozes, 1995. (Ou: Tradução de José Miranda Justo. Lisboa: Relógio D’Água, 2012.)_______. In Vino Veritas. Tradução de José Miranda Justo. Lisboa: Antígona, 2005.KIERKEGAARD, Søren A. Ou – Ou: Um Fragmento de Vida (Primeira Parte). Tradução de Elisabete M. de Sousa. Lisboa: Relógio D’Água, 2013._______. Ou – Ou: Um Fragmento de Vida (Segunda Parte) Tradução de Elisabete M. de Sousa. Lisboa: Relógio D’Água, 2017._______. As Obras do Amor: Algumas considerações cristãs em forma de discursos. Tradução de Álvaro Valls. Petrópolis: Vozes; Bragança Paulista: Ed. Univ. São Francisco, 2005._______. Diapsalmata. Tradução, Notas e Posfácio de Nuno Ferro e M. J. de Carvalho et al.. Lisboa: Assírio & Alvim, 2011._______. Do Desespero Silencioso ao Elogio do Amor Desinteressado: Aforismos, novelas e discursos de Søren Kierkegaard. Tradução de Álvaro Valls. Porto Alegre: Escritos, 2004.KIRMMSE, Bruce. Kierkegaard In Golden Age Denmark: Bloomington & Indianapolis: Indiana University Press, 1990.KIRMMSE, Bruce (Org.). Encounters With Kierkegaard: A Life as Seen by His Contemporaries. Princeton, NJ: Princeton University Press, 1996.KJÆR, Grette. Den Gådefulde Familie: Historien bag det Kierkegaardske Familiegravsted. København: Reitzels Boghandel, 1981.MALIK, Habib C. Receiving Søren Kierkegaard: The Early Impact and Transmission of His Thought. Washington D.C.: The Catolic University of America Press, 1997.MESNARD, Pierre. Le Vrai Visage de Kierkegaard. Paris: Beauchesne, 1948.ODEN, Thomas (Org.) The Humour of Kierkegaard: An Anthology. Princeton and Oxford: Princeton University Press, 2004.POOLE, Roger & STANGERUP, Henrik (Org.). The Laughter Is on My Side: An Imaginative Introduction to Kierkegaard. Princeton, NJ: Princeton University Press,1989.STEWART, Jon. A History of Hegelianism in Golden Age Denmark. Tome I. The Heiberg Period: 1824-1836. Copenhagen: SKRC/Reitzel, 2007.THEUNISSEN, Michael. Der Begriff Ernst bei Sören Kierkegaard. Freiburg/München: Alber, 1978. (Com a dedicatória: “Meiner Mutter”!)VERGOTE, Henri–Bernard. Sens et repetition: Essai sur l’ironie kierkegaardienne. Tomes I et II. Paris: Cerf/Orante, 1982.WAHL, Jean. Études Kierkegaardiennes. 4e. édition. Paris: Vrin, 1974.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Koefoed, Nina Javette. "Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770–1874." Scandinavian Journal of History 45, no. 5 (July 29, 2019): 689–91. http://dx.doi.org/10.1080/03468755.2019.1642573.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Kuhn, Hans. "Grundtvig and the War that changed Danish Identity." Grundtvig-Studier 51, no. 1 (January 1, 2000): 190–202. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16365.

Full text

Abstract:

Grundtvig og den krig, som ændrede den danske identitetAf Hans KuhnGrundtvig var længe, som Kierkegaard, en outsider i sin tids København. Hans vision af en kristeligt inspireret national og social fornyelse vandt ringe genklang hos guldalderens æsteter (som parret Heiberg), hvor teatret var den centrale kulturelle institution, og hos de liberale aktivister (som Lehmann og Ploug), for hvilke enevældens afskaffelse var hovedmålet. Den nationalistiske bølge, som Treårskrigen fremkaldte, gav ham en chance for at nå et publikum i alle regioner og samfundslag, ikke fordi hans ugeblad »Danskeren« spredtes så vidt, men fordi mange af de mere end 150 tidsdigte, han publicerede i det, blev optaget i svigersønnen P. O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det Danske Folk, som ikke kun blev en stor succes som soldatervisebog, men var meget udbredt i de følgende decennier (ca 7.000 trykte eksemplarer) og blev forbillede for mange andre sangbøger, bl.a. Folkehøjskolesangbogen. Disse sange tog deres udgangspunkt ikke i landsoldatens, sømandens eller den borgerlige frivilliges psykologiske situation og praktiske problem, som f. eks. Fabers, Reckes og H.C. Andersens krigssange gjorde, men i syner af dansk historie og danskernes bestemmelse i verden, som Grundtvig havde formuleret langt tidligere: danskerne som Guds udvalgte folk og som en nordisk bastion mod Syden, modersmålet som nationens vigtigste integrationsmoment, almuen som det sande ‘folk’, en åndelig og politisk dansk-tysk modsætning fra arilds tid. Billedverdenen i disse digte kom fra Bibelen (f.eks. »den gamle af dage« eller »danskerne som offerlam«), heraldikken (den danske løve mod den tyske ørn eller lindorm, den holstenske nælle), den nordiske mytologi (Thors hammer, Mimers brønd, Baldersbålet, skjoldmøer) eller mytisk historie (Uffe hin Spage, Niels Ebbesen).Kun i den udstrækning, der fandtes kendte eller blev skrevet gode nye melodier, kunne disse (alt andet end ‘folkelige’) digte få succes som sange. Melodien til tidens efter »Kong Christian« mest udbredte patriotiske sang, »Danmark dejligst Vang og Vænge«, blev brugt til »Danmarks Løve, ryst din Manke«, melodien til en krigssang fra århundredets begyndelse, »Saa kæmped de Helte af Anden April« til »Kong Vermund den gamle, af Alderdom blind«, melodien til »Moders Navn er en himmelsk Lyd« til »Dannemark er det gamle Navn«, Weyses melodi til Willemoessangen »Kommer hid, I Piger smaa« til »Kommer, alle Moders Børn«, mens »Fædemeland ved den bølgende Strand« måtte vente til Nutzhorns melodi, førend den blev udbredt som sang i 1860erne, i tiden for den anden slesvigske krig. Artiklen koncentrerer sig om de første digte fra marts/april 1848, som allerede indeholdt hele Gmndtvigs program eller vision for en ny dansk identitet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Simonsen, Jørgen Bæk. "Ibn Tufayl: Historien om Hayy ibn Yaqzan og den østlige visdoms hemmeligheder, oversat, kommenteret og med efterskrift af Henrik Kaufmann Sørensen, København: Forlaget Vandkunsten 2008, 260 s." Tidsskrift for Islamforskning 4, no. 1 (May 24, 2010): 88. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v4i1.24589.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Tjelmeland, Hallvard. "Guldet fra Moskva. Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990[The Gold From Moscow. The Financing of the Nordic Communist Parties 1917-1990] (København: Forum)." Scandinavian Journal of History 28, no. 2 (July 2003): 136–39. http://dx.doi.org/10.1080/03468750310001246.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Munk Christiansen, Peter. "Ejvind Damsgård Hansen, Europæisk ø- konomisk historie. Fra Merkantilisme til Maastricht, bind 1 - tiden indtil 1945 og bind! - tiden fra 1945, København: Handelshøjskolens Forlag, 1998, 289 + 337 s. bd. l: kr. 278,00, bd. 2: kr. 293,00." Politica 31, no. 1 (January 1, 1999): 101. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v31i1.68262.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Skuncke, Marie-Christine. "Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt, Grov konfækt – Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 (København: Gyldendal, 2020). Vol. I, 513 pp., Vol. II, 559 pp." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 18 (July 2, 2021): 177–83. http://dx.doi.org/10.7557/4.5902.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Stidsen, Marianne. "Jens Baggesen. Labyrinten eller Reise giennem Tydskland, Schweitz og Frankerig 1-2. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Henrik Blicher (København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Gyldendal, 2016). 422 + 460 pp." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 18 (July 2, 2021): 217–20. http://dx.doi.org/10.7557/4.5802.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

GOTTLICHER, A. "160 ppJames Taylor, Marine Painting—Images of Sail, Sea and Shore £25, Scala Books for National Maritime Museum, Klareboderne 3, København K Dk 1001 (1995) ISBN 1-85891-240-7." International Journal of Nautical Archaeology 28, no. 2 (May 1999): 203–4. http://dx.doi.org/10.1016/s1057-2414(99)80069-7.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

MacLean, Michael. "Indonesia - Empire of Reason: Exact Sciences in Indonesia, 1840–1940. By Lewis Pyenson. Leiden, New York, København, Köln: E.J. Brill, 1989. Pp. xviii, 194. Illustrations, Notes, Index." Journal of Southeast Asian Studies 22, no. 2 (September 1991): 421–23. http://dx.doi.org/10.1017/s0022463400004136.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Fisher, Michael H. "Indonesia - India and Indonesia during the Ancien Regime. By P.J. Marshall, Robert Van Niel et al.Leiden, New York, København, Köln: E.J. Brill, 1989. Pp. xviii, 218. Illustrations, Maps, Notes." Journal of Southeast Asian Studies 22, no. 1 (March 1991): 182–85. http://dx.doi.org/10.1017/s0022463400005786.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

PEARSON, C. "112 pp., 32 colour plates, 20 b-&-w illustrationsWendy Robinson, First Aid for Underwater Finds £16.50 (+£1.50 p&p, £2.50 O/seas), Nautical Archaeology Society, København (1998) ISBN 1-8731-32-66-2." International Journal of Nautical Archaeology 27, no. 4 (November 1998): 362–63. http://dx.doi.org/10.1016/s1057-2414(98)80009-5.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

CHRISTENSEN, A. "120 pp., 51 figures, 5 plansRalph K. Pedersen, Waterschip ZN 421: a clenched-lap fishing vessel from Flevoland () Dfl. 69, ROB/NISA, Klareboderne 3, København K, Dk-1001, Denmark (1997) ISBN 90-369-1190-7." International Journal of Nautical Archaeology 27, no. 2 (May 1998): 178–79. http://dx.doi.org/10.1016/s1057-2414(98)80082-4.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

PEREIRA, MICHELA. "WILLIAM R. NEWMAN (ed.), They «Summa Perfectionis» of Pseudo-Geber. A Critical Edition, Translation and Study, E. J. Brill, Leiden-New York-Københaven-Köln, 1991, vi + 785 pp., ISBN 90 04 094644." Nuncius 8, no. 1 (1993): 334–41. http://dx.doi.org/10.1163/182539183x00244.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

TANNER, M. "James P. Delgado, Made for the Ice: a report on the wreck of the Hudson's Bay Company ship ex-Polarskibet (1917–1930), Vancouver Maritime Museum, Federiksholms Kanal 12, København K, Dk 1220 (1997) 32 pp., illustrated ISBN 0-9695010-4-8, Can $12." International Journal of Nautical Archaeology 28, no. 1 (February 1999): 95–96. http://dx.doi.org/10.1016/s1057-2414(99)80011-9.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Gammelgaard, Judy. "PSYKOANALYSENS HISTORIE." Psyke & Logos 17, no. 2 (August 4, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/pl.v17i2.133284.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

"kristof glamann and erik oxenbøll. Studier i dansk mercantilisme: Omkring tekster of Otto Thott [Studies in Danish Mercantilism: Essays on the Work of Otto Thott]. (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, number 20.) Copenhagen: Akademisk. 1983. Pp. 243. 200 KR and Anders Monrad Møller. Frederik den Fjerdes Kommercekollegium og “Kongelige Danske Rigers inderlig Styrke og Mogi” [Frederick IV's College of Commerce and “The Inherent Strength and Power of the Danish Realms”]. (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, number 18.) Copenhagen: Akademisk. 1983. Pp. 239. 213.50 KR." American Historical Review, June 1985. http://dx.doi.org/10.1086/ahr/90.3.706-a.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Veber, Hanne. "FORTÆLLING OG INTERSUBJEKTIVITET: Erfaring, fællesskab og den narrative skabelse af „selv“." Tidsskriftet Antropologi, no. 50 (December 1, 2004). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i50.106944.

Full text

Abstract:

JEROME BRUNER: At fortælle historier – i juraen, i litteraturen og i livet. København: Alinea 2004. 144 sider. ISBN 87-23-01782-1. Pris 160 kr. MICHAEL JACKSON: The Politics of Storytelling. Violence, Transgression and Intersubjectivity. København: Museum Tusculanum Press 2002. 320 sider. ISBN 87-7289- 737-6. Pris 298 kr.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Schmidt, Garbi. "Muslimer og muslimsk praksis i København 1863-1915." Tidsskrift for Islamforskning 15, no. 1 (March 9, 2021). http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v15i1.125317.

Full text

Abstract:

Denne artikel beskriver et forskningsmæssigt ganske ubeskrevet blad i dansk muslimsk historie, nemlig tilstedeværelsen af muslimer og islamisk praksis i Danmark i perioden 1863-1915. Artiklen diskuterer mulige tilgange til at danne sig et kvantitativt overblik over antallet af muslimer, herunder mulige alternativer til folketællingerne. Som kvalitativt studie beskriver artiklen tilstedeværelsen af muslimer i Danmark i perioden, blandt andet som artister, deltagere i menneskeudstillinger og tæppehandlere. Artiklen giver et dybere indblik i nogle af de begravelser af tilrejsende muslimer, som fandt sted: Det var i den forbindelse, at en muslimsk praksis for alvor blev tydelig og fik pressens og offentlighedens interesse. Artiklen bygger på et større kildemateriale af forskellige typer af arkivdata, herunder folketællinger, det københavnske politis registerblade og artikler i danske dagblade.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

"Hans Kryger Larsen. Merkantilismen i dansk historievidenskab, 1890–1940: En historiografisk undersøgelse af Albert Olsens forfatterskab og hans placering i forskersamfundet [Mercantilism in Danish Historiography, 1890–1940: A Study of the Danish Historian Albert Olsen's Work and Position in the Academic Community]. (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, number 19.) Copenhagen: Akademisk. 1983. Pp. 152. 134.20 KR." American Historical Review, February 1985. http://dx.doi.org/10.1086/ahr/90.1.154.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Dahlström, Hanna. "Köpenhamns uppkomst." METROPOL 2020, no. 1 (April 14, 2020). http://dx.doi.org/10.7146/metropol.v2020i1.119805.

Full text

Abstract:

Artiklen baseres på det oplæg, som forfatteren gav ved den metropolhistoriske konference på Frederiksberg Rådhus, august 2019. Heri belyses de seneste arkæologiske udgravninger omkring nutidens Rådhusplads i det centrale København, der har afsløret banebrydende oplysninger om den ældste fase i byens historie. Fundet af en kirkegård fra det 11. århundrede, ukendt fra skriftlige kilder og placeret uden for den senere, befæstede middelalderby, er et nyt spor til vores forståelse af hvad, og hvem der stod bag dannelsen og den tidlige udvikling af byen. På Rådhuspladsen blev der også fundet betydelige rester af værksteder, der var involveret i smedevirksomhed, dateret til slutningen af det 11. til det tidlige 14. århundrede. Fundene bidrager med værdifuld information om livsforhold, men også om geografiske og aktørbaserede netværk af betydning for den videre udvikling af byen. Artiklen er fagfællebedømt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!