To see the other types of publications on this topic, follow the link: Kommunal sektor.
Journal articles on the topic 'Kommunal sektor'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 28 journal articles for your research on the topic 'Kommunal sektor.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Grøholt, Anne Käte. "Alderspensjon i kommunal tjenestepensjon etter pensjonsreformen, og avtalefestet pensjon (AFP) i kommunal sektor." Tidsskrift for erstatningsrett, forsikringsrett og velferdsrett 10, no. 04 (May 16, 2016): 236–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn2464-3386-2013-04-03.
Full text
2
Busck, Ole. "Skraldemænd er vel også en slags mennesker! — markedsgørelsen af kommunale serviceopgaver forårsager nedslidning." Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 2 (June 1, 2007): 91. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i2.108612.
Full textAbstract:
Udbud og udlicitering af offentlige tjenester griber om sig, især på det tekniske område. Der realiseres besparelser, men samtidig synes nedslidning og udstødning af ufaglærte at være en konsekvens af markedsgørelsen af den kommunale sektor. På trods af tilstedeværelsen af sociale hensyn i den formelle institutionelle kontekst viser en undersøgelse af kommunernes udbud og opfølgning på renovationsområdet, at andre hensyn og påvirkninger gør sig stærkere gældende i den uformelle kontekst. En 'ond cirkel' i kraft af en 'hård' kommunal udbudspraksis, markedskræfter og skraldemænds modkultur leder til ringe arbejdsforhold, ringe kvalitet og ringe miljøresultater. Der synes at være behov for nye institutionelle virkemidler.
3
Nielsen, René Nesgaard. "Ledelse af innovation i den offentlige sektor: Kommunal affaldshåndtering som en del af noget større." Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 3 (May 18, 2020): 164–79. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i3.5956.
Full textAbstract:
Den offentlige sektor står over for mange og store udfordringer i det 21. århundrede, og der kan argumenteres for, at innovation skal være en del af svaret på disse udfordringer. I denne artikel fremdrages forskellige bud fra den eksisterende litteratur på, hvordan innovation kan initieres og ledes i den offentlige sektor. Artiklen indeholder også en case om en ny og innovativ tilgang til kommunal affaldshåndtering, og når denne case sammenholdes med de grundlæggende teoretiske perspektiver fra litteraturen, så viser analysen, at den konkrete innovationsproces mest hensigtsmæssigt kan ses som værende en del af et større og komplekst system, hvori mange aktører, delelementer og delprocesser har været relevante og spillet en rolle. Dette bliver diskuteret yderligere i slutningen af artiklen sammen med nogle af de heraf afledte konsekvenser for ledelse af innovation i den offentlige sektor.
4
Lindland, Kristiane Marie Fjær. "Når middelet vanhelliger målet – motstridende budskap i implementeringen av medarbeiderdrevet innovasjon i offentlig sektor." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 4 (December 6, 2019): 294–308. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i4.5877.
Full textAbstract:
Offentlig sektor må innovere, og da medarbeiderne er sentrale for kommunenes innovasjonsevne, ønsker mange kommuner å fostre medarbeiderdrevet innovasjon (MDI). Dette til tross for at vilkårene for MDI bryter radikalt med offentlig sektors arbeidsformer. Funn fra kommuner indikerer, at fordi MDI implementeres som et konsept, blir det lettere å implementere. Samtidig kan implementeringsmåten heller hemme enn fremme MDI. Gjennom å forstå «innovasjonskonsepter på reise» som et signifikant symbol (Mead, 1934), diskuterer jeg hvordan implementeringsprosessen i to kommuner førte til paradoksale forståelser av MDI. Funnene og diskusjonen bidrar til å forstå hvorfor implementeringen av ulike organisasjonsideer ofte ikke fører til reell endring over tid.
5
Redaktionen. "Ledelse og samarbejde under strukturreformen." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 4 (December 1, 2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108599.
Full textAbstract:
Ledelse og samarbejde under strukturreformen D en 1. januar 2007 er en magisk dato for alle de politikere og ansatte i den offentlige sektor, der i de sidste år har været travlt optaget af Projekt Strukturreform. Urene tæller ned, og når et nyt arbejdsår be gynder efter nytår, vil det for manges ved kommende være på nye arbejdspladser, med nye chefer og nye kolleger. Forud er gået en intensiv og til tider konfliktfyldt indsats for at få alle brikker til at falde på plads i de nye kommuner og regioner. Medarbejdere og ledere på de offentlige arbejdspladser har spillet hver deres roller i det komplicerede spil, og det er spillet og relationen mellem spillerne, der er tema for dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Men lad os først kaste et blik tilbage på re formens første spæde kim, der begyndte at spire for nu 4 år siden. Hvorfor en strukturreform? Hvorfor netop på dette tidspunkt? Og hvilken rolle var de ansatte i de offentlige systemer oprindeligt tiltænkt i processen? I efteråret 2002 blev Strukturkommissionen nedsat med det formål at vurdere, om den eksisterende (amts)kommunale struktur var tidssvarende og levede op til befolkningens krav, både til serviceniveauet og til den de mokratiske indflydelse. Eller som det hed i betænkningen, så skulle kommissionen i vur deringen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor bla. vurdere og afveje en række faktorer i forhold til hinanden: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og poli tikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valg muligheder, klarhed i ansvarsfordelingen, og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar (Kommissorium for Strukturkommissionen 2002). I januar 2004 kom kommissionens betænkning, og oplægget førte i juni 2004 til en aftale mellem regeringen og Dansk Fol keparti om en grundlæggende omstrukturering af det kommunale Danmarkskort: 273 kommuner sammenlægges til 98, og 14 amter omlægges til 5 regioner. Det kan diskuteres, om det er Danmarkshistoriens største omstrukturering. Også kommu nalreformen i 1970, hvor 1386 kom muner blev sammenlagt til 277 kommu ner1 og 25 amter til 14, var en betydelig omlægning, om end den af en central embedsmand beskrives mere som en modernisering og tilpasning end en revolution (Strøm 2000). Tilsvarende kan man spørge, hvilken karakter den nye kommunalreform har: Er den udtryk for et ønske fra neden, fra aktører i kommuner og amter-borgere, politikere og medarbejdere-om nye betingelser for at få og levere de ønskede serviceydelser? Eller er det et større, til dels ideologisk, projekt med det formål at styrke markedsgørelsen
6
Beyer, Peter. "Kampen om den organisatoriske selvfortælling - To skridt frem og to tilbage." Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 4 (October 5, 2018): 270–304. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i4.5567.
Full textAbstract:
Formand for Ledelseskommissionen Allan Søgaard Larsen siger følgende:"Det er nu, det virkelige arbejde med at forbedre ledelsen i den offentlige sektor begynder, for anbefalingerne er ikke meget værd, så længe de kun står i vores rapport. Den virkelige udfordring bliver at få dem ud og leve. Jeg er derfor glad for den positive modtagelse, og jeg håber, at politikerne over en bred kam vil arbejde konstruktivt for, at vi med udgangspunkt i vores anbefalinger får skabt endnu bedre ledelse i den offentlige sektor til gavn for borgerne,""Forandringer skal komme både fra lederne selv, der skal sørge for ’at ledelseskasketten vender rigtigt’, og så skal der over en bred kam skabes bedre rammer for lederne"Denne artikel handler om et projekt, der på mange måder minder om den opgave, som Ledelseskommissionen lægger op til. Projektet havde til formål at styrke den organisatoriske selvfortælling i en større kommune x, at få genrejst arbejdsglæden i kommunen, at frigive energi, positive tanker og stolthed omkring arbejdspladsen, at etablere en fælles følelse blandt alle medarbejderne, at medvirke til en opblomstring af lavtlønsområdet, at vise at alle er vigtige og at skabe effektivitet via stolthed og entusiasme.Artiklen beskriver et projekt, som var tæt på at komme i mål, men som alligevel ikke lykkedes. Beskrivelsen er forholdsvis detaljeret. Casen indeholder til sidst en række konkrete spørgsmål. Det er ikke meningen, at I som læsere skal svare systematisk på spørgsmålene, men vi håber, at de kan inspirere Jer til nogle generelle betragtninger og kommentarer. Vi håber at få nogle reaktioner fra Jer, som vi så vil samle i en efterfølgende artikel. Her vil vi anlægge et socialkonstruktivistisk perspektiv som udgangspunkt for en tænkt kulturforandring i kommunen. I kan sende Jeres tanker, vurderinger og løsningsforslag til Peter Beyer på mail pb.om@cbs.dk. Frist for indsendelse er en den 16. oktober 2018. Vi håber at få svar fra Jer, der gør det muligt at skrive en mindre artikel i næste nummer, som så vil indeholde resultatet af dialogen om processen med kommentarer fra Peter Beyer.
7
Solbjør, Marit, Birgitte Ljunggren, and Hanne Hestvik Kleiven. "Samarbeid mellom frivillig sektor og kommunale tjenester på pleie- og omsorgsfeltet. En kvalitativ studie." Nordisk tidsskrift for helseforskning 10, no. 1 (June 16, 2014): 43. http://dx.doi.org/10.7557/14.3009.
Full textAbstract:
<p><em>Cooperation between third sector and municipal health care services – a qualitative study</em></p><p><em>Municipal health care services are facing challenges due to an increasing number of individuals in need of care, combined with demographic change. More unpaid voluntary work within health care services has been put forward as a solution. Cooperation between volunteers and municipal health authorities can be challenging. This qualitative interview study with seven volunteers and six health care service managers explore experiences with cooperation between third sector and health care services in seven Norwegian regional municipalities. Facilitators for cooperation were predictable economy, municipal coordination, recruitment of volunteers and personal engagement among cooperating parties. Lack of these factors hampered cooperation. Professional expectations towards volunteers were another challenge. In small communities local networks may contribute to recruitment of volunteers and simplify communication between parties. Cooperation towards a common goal may reinforce local identity. This article shows how such cooperation develops in-between formal and informal structures. </em></p>
8
Madsen, Jørgen Steen. "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 8. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108412.
Full textAbstract:
Hvad sker der medet centraliseret forhandlingssystem, når en væsentlig del af forhandlingskompetencen rykkes fra parterne på det centrale niveau ud til de lokale parter? Vil magtbalancen mellem parterne centralt blive opretholdt eller sker der forskydninger, der væsentligt ændrer systemets forudsætninger? Det er bla. de spørgsmål, der behandles i artiklen med gennemførelsen af det nye lønsystem i den (amts)kommunale sektor som case-studie. Artiklen konkluderer, at et forhandlingssystem kendetegnet ved en koordineret eller centraliseret decentralisering synes at udvikle sig i retning af en form for multiniveau-regulering uden styrende center, og hvor hele forhandlingssystemets forudsætning,-den kollektive aftaleret, sættes under pres.
9
Bukh, Per Nikolaj, and Karina Skovvang Christensen. "Effektbaserede ressourcetildelingsmodeller for forløbs- og periodebaserede indsatser i den offentlige sektor." Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 6 (December 17, 2020): 443–78. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i6.6111.
Full textAbstract:
Tildelingsmodeller er budgetmodeller, der tildeler ressourcer fra et overliggende styringsniveau til decentrale udførerenheder ved anvendelse af matematiske formler. De er baseret på tildelingskriterier, der kan omfatte både cost-drivere og resultatmål. Denne form for budgetmodel vil altid udgøre en incitamentsstruktur. Effektbaserede tildelingsmodeller er karakteriseret ved, at de indebærer incitamenter, der fremmer effektskabelse. I denne artikel tager vi udgangspunkt i, hvordan produktions- og økonomistrukturer på forskellige serviceområder har betydning for, hvordan en tildelingsmodel bedst designes. Vi sætter især fokus på forløbs- og periodebaserede indsatser på ældreområdet samt på handicap- og psykiatriområdet. Begge områder er karakteriseret ved, at opgaverne primært udføres af offentlige virksomheder, og hvis de udføres i privat regi, finansieres de oftest af det offentlige. Herefter ser vi på tildelingsmodellers motiverende egenskaber og diskuterer, hvornår de indeholder incitamenter til effekt. Endelig skitserer vi grundprincipperne for effektbaserede tildelingsmodeller. Med afsæt i konkrete erfaringer fra bl.a. Odense Kommune viser vi, hvordan der kan udvikles effektbaserede økonomistyringsmodeller for korte og intensive rehabiliteringsforløb. Herudover diskuterer vi karakteristika ved den økonomiske styring af længerevarende eller permanente indsatser, og det illustreres, hvordan der kan anvendes forløbsbevillinger på dette område.
10
Navrbjerg, Steen E. "Mellem medindflydelse og medbestemmelse — nye samarbejdsformer i amter og kommuner." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 3 (September 1, 2005): 12. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108480.
Full textAbstract:
Gennem de seneste 20 år har den offentlige sektor gennemgået en decentralisering på mange områder. Ledere og medarbejdere møder til stadighed nye udfordringer, og eksisterende ledelses- og samarbejdsformer må til stadighed evalueres og tilpasses de nye tider. I 1996 indgik de centrale parter i amter og kommuner en rammeaftale om MED-medbestemmelse og medindflydelse. Formålet med aftalen var at skabe en ramme, så de lokale parter kunne revurdere og eventuelt forny samarbejdssystemet-herunder om arbejdsmiljøsystemet og samarbejdssystemet kunne og skulle integreres. Artiklen diskuterer på baggrund af en empirisk undersøgelse indledningsvis de barrierer, der var for etableringen af et nyt samarbejdssystem. Dernæst diskuteres forholdet mellem medbestemmelse og ledelsesret. Der rykkes i disse år ved ledelsesretten, særligt når ledere erfarer, at medarbejdersidens involvering kvalificerer deres beslutninger. Afslutningsvis diskuteres de lokale ledelsers ambivalente holdninger til organisationsrepræsentanternes rolle i samarbejdssystemet, og det påpeges at ikke blot en holdningsændring hos ledelser, men også en strukturændring på medarbejderside kan være vejen frem for samarbejdssystemerne i fremtidens større enheder i amter og kommuner.
11
Johnsen, Åge. "Rune J. Sørensen: En effektiv offentlig sektor: Organisering, styring og ledelse i stat og kommune." Tidsskrift for samfunnsforskning 51, no. 03 (September 23, 2010): 483–86. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2010-03-10.
Full text
12
Thomsen, Rikke, Laust Høgedahl, and Trine Pernille Larsen. "Det offentlige arbejdsmarked under forandring." Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 2 (June 10, 2019): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i2.114726.
Full textAbstract:
Det danske arbejdsmarked er under forandring, og det gælder også den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked har således været vidne til en række omstruktureringer, økonomiske besparelser og et væld af reformer. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige ”moderniseringsprogrammer” og New Public Management inspirerede tiltag med det formål at effektivisere og få den offentlige sektor til ’at køre længere på literen’ (Ibsen et al., 2011; Konggaard & Rod, 2018; Ejersbo & Greve, 2014). Et af de seneste tiltag er blandt andet den siddende VLAK regeringens ’Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’. Moderniseringsdagsordnen er blevet mere udtalt på bagkant af den internationale økonomiske krise, som ramte Danmark relativt hårdt tilbage i 2008, og den dagsorden har på forskellig vis haft indfl ydelse på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår (Mailand & Hansen, 2016). Mere end hver tredje af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi, og siden 2008 er de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår blevet en integreret del af udgiftspolitikken (Høgedahl, 2019). I et større europæisk perspektiv betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’ og har afstedkommet en række økonomiske besparelser, løntilbageholdenhed og i nogle tilfælde endda lønnedgang og forringelser af offentlige ansattes arbejdsvilkår særligt i de sydeuropæiske lande som fx Portugal, Spanien og Grækenland selvom også andre europæiske landes offentlige sektor har været ramt af lignende reformtiltag (Marginson, 2014; Crouch, 2015).
13
Neutzner, Matthias, and Stephan Löbel. "Verbesserung als Kultur – Impulse für ein wirksames kommunales Prozessmanagement." Verwaltung & Management 26, no. 6 (2020): 259–70. http://dx.doi.org/10.5771/0947-9856-2020-6-259.
Full textAbstract:
Der Beitrag wirft die Frage auf, warum es bislang nicht gelang, die Idee einer systematischen Reflexion und Verbesserung der Ablauforganisation öffentlicher Verwaltungen in der Breite der Organisationsstrukturen wirksam zu machen. Die Autoren führen dies auf eine ungenügende Berücksichtigung der Spezifika des öffentlichen Sektors zurück - sowohl in grundlegenden Annahmen als auch in der methodischen und instrumentellen Ausgestaltung. Aus den Erfahrungen zur „flächendeckenden Geschäftsprozessoptimierung“ in der Stadt Bochum werden Perspektiven für einen alternativen Ansatz abgeleitet: Prozessmanagement wird als dezentral getragene, kulturell verankerte und systematisch unterstützte Reflexion der Arbeitsweisen entwickelt. Ziel ist, die Auseinandersetzung mit der Ablauforganisation in einem weiter gefassten Modus organisationalen Lernens zu verstetigen, der organisatorische, personelle, kulturelle und technologische Perspektiven integriert.
14
Redaktionen. "At arbejde i det offentlige — velfærdsstat og velfærdsarbejde under forandring." Tidsskrift for Arbejdsliv 14, no. 4 (December 1, 2012): 5–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v14i4.108921.
Full textAbstract:
At arbejde i det offentlige — velfærdsstat og velfærdsarbejde under forandring A t arbejde i det offentlige var for årtier siden forbundet med høj status; offentligt ansatte var betroede medarbejdere, de havde via deres virke et væsentligt ansvar for velfærdsstaten og dens borgere. At give tryghed i ansættelsen-blandt andet via tjenestemandsansættelse af dele af de offentligt ansatte-var et led i at sikre stabilitet i staten (kerstrøm 2001). Og vi så sammen med fremvæksten af nye velfærdsprofessioner og-fag etableringen af det, man kan kalde et offentligt etos, altså en særlig moral, der er rettet mod at tjene borgernes/statens behov (Hoggett 2005). Dette kan i dag lyde som en historie fra en meget fjern fortid. Den offentlige sektor har igennem de seneste mange år gennemgået voldsomme forandringer som led i en neoliberal forvandling af velfærdsstaten. Med New Public Management bølgen fra 1980erne og frem udvikledes bestræbelser på at markedsgøre den offentlige sektor; restrukturere offentlige institutioner og indføre markedslignende relationer imellem dem, udlicitere og privatisere, omforme borgere til kunder på et markedetc. Kontraktstyring blev en vigtig mekanisme til at sikre central styring (Klausen mfl. 2005). New Public Management (NPM) bygger på en bestemt diagnose af problemerne i den offentlige sektor: Den offentlige sektor svulmer, den er bureaukratisk og ineffektiv, og de professionelle ses som en del af problemet. Med udgangspunkt i en 'economic man tænkning' ses de professionelle som nyttemaximerende. De søger blot at sikre egne interesser som stand og individer, så de skal styres for at sikre, at den offentlige sektor og dens budgetter ikke løber løbsk, er devisen. NPM er således-blandt andet-et forsøg på at afvikle professionernes monopol på at vurdere, hvad der er god behandling, god service, god undervisning mv. (Hood 1991). Men NPM kom ikke alene. Den offentlige sektor har været ramt af en sand reformbølge. Oveni NPM har vi fået Strukturreformen i 2007-med kommunesammenlægning og oprettelsen af de fem regioner-og dermed omstruktureringen af mange kommunale og (dengang) amtslige institutioner og arbejdspladser. Kort tid efter, i 2008, kom Kvalitetsreformen, som ikke kun skærper kontraktstyringen af offentlige institutioners ydelser, men også stiller dem til regnskab for ydelsernes kvalitet. Her er det ministerierne, der definerer velfærdsydelsernes 'kvalitet'. Der er altså ikke tale om, at styringen decentraliseres, snarere styrkes den centrale kontrol. Til dette kunne man lægge de senere års LEAN bølge i den offentlige sektor, og det konsekvente fokus på nedskæring og besparelser siden finanskrisen. Man kan derfor med John Clarke-en fremtrædende engelsk forsker på feltet-stille spørgsmålet: Hvad er egentlig offentligt ved den offentlige sektor? Han argumente-
15
Bukh, Per Nikolaj, and Anne Kirstine Svanholt. "Styring i spændingsfeltet mellem vilde problemer og stramme budgetter." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 3 (October 3, 2019): 229–66. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i3.5812.
Full textAbstract:
Dynamikkerne, kompleksiteten og de vilde problemer på socialområdet har ofte indebåret, at socialt arbejde har været opfattet som svært styrbart ud fra et økonomisk perspektiv. I denne artikel analyseres det, hvordan en kommune efter finanskrisen reorganiserede økonomistyringen for at sikre en mere stram budgetstyring samtidig med at de decentrale frihedsgrader blev bevaret. Vi anvender Levers of Control-begrebsapparatet til at vise, hvordan traditionelle budget- og planlægningsprocesser og -systemer anvendes fleksibelt og dynamisk som såkaldte interaktive styringssystemer. Analysen indikerer, at interaktiv brug af budgetstyring kan fremme fleksibilitet i den offentlige sektor og skabe rum for innovation og læring, således at den faglige dømmekraft styrkes, samtidig med at den økonomiske forudsigelighed og budgetoverholdelsen forbedres.
16
Vågårøy, Tonje, Merete Larsen Husby, Lisbeth Sloth, and Anne Marie Flovik. "Suksesskriterier for å fremme folkehelse på tvers av sektorer i Bærum kommune." Plan 47, no. 03-04 (July 17, 2015): 56. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2015-03-04-19.
Full text
17
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 6, no. 1 (March 1, 2004): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v6i1.108414.
Full textAbstract:
O prindeligt var det tanken, at dette nummer skulle omhandle professionsliv, herunder en indkredsning af begrebet profession og en diskussion af det forandringspres, professionerne er underlagt fra såvel politisk hold som fra brugerside. Da redaktionen endte med kun to artikler, som faldt ind under temaet, valgte vi i stedet at lade dette nummer af arbejdsliv være "temaløst". Fælles for mange af artiklerne er imidlertid, at på trods af meget forskellige indfaldsvinkler omhandler de alle rolleskift eller forandringsprocesser på arbejdsmarkedet. To af artiklerne omhandler problematikken omkring medarbejderinddragelse og tillidsrepræsentanternes rolle på virksomhedsniveau. Den ene beskriver, hvordan tillidsrepræsentanters rolle i den offentlige sektor ændres som en konsekvens af indførelsen af ny løn. Den anden viser, hvorledes medarbejderindflydelse-både direkte og via de valgte repræsentanter-får stigende betydning på innovative virksomheder. Andre to af artiklerne handler om skift mellem roller og positioner på arbejdsmarkedet. Den ene artikel omhandler de dilemmaer, som sygeplejersker står overfor, når de påtager sig en lederfunktion. Den anden handler om, hvorledes elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kombinerer rollen som kollega på oplæringsvirksomheden med rollen som elev. Endelig omhandler en artikel, hvorledes professionerne er under forandring dels som følge af en stigende feminisering af en række professioner og dels som følge af brugernes krav. I artiklen "Ny Løn mellem individualisering og kollektiv aftaleret" præsenterer Jørgen Steen Madsen nogle interessante forskningsresultater om Ny Løns betydning for det danske aftalesystem. En undersøgelse af to forhandlingsrunder i to amter og seks kommuner viser umiskendelige tendenser til, at de lokale lønforhandlinger individualiseres. Organisations- eller tillidsrepræsentantens underskrift får mere eller mindre karakter af et gummistempel, idet spørgsmålet om, hvem der får tillæg, afgøres af ledelsen på grundlag af samtaler med udvalgte ansatte. Tendensen er dog ikke uden undtagelser, og ledelsesstyringen foregår typisk inden for rammerne af forhåndsaftaler, hvor det på kommune- eller institutionsniveau mellem parterne er aftalt, hvilke kriterier der skal ligge til grund for tilde-ling af lokale tillæg. Undersøgelsen viser også, at der internt i aktørgrupperne-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere-er betydelige forskelle i synet på, om de lo-kale forhandlinger skal være partsbaserede eller foregå mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Dog er der ikke hos nogen af aktørerne nævneværdig opbakning til en total afkobling af de faglige organisationer. Blandt tillidsrepræsentanterne er der en klar tilslutning til en model, hvor enten organisations- eller tillidsrepræsentanter både forhandler forhåndsaftaler og er med til at afgøre, hvem der får individuelle tillæg. Blandt såvel lederne som de menige medarbejdere er meningerne mere delte. Peter Nielsen bygger sin artikel "Involve-ring og participation i lærende organisationer" på surveydata fra private danske virksomheder. På baggrund af en opdeling af virksomhederne efter innovationsgrad påviser han en klar tendens til, at udbredelsen af moderne former for arbejdsorganisation og anvendelse af de menneskelige ressourcer er størst i de innovative virksomheder. Ligeledes finder han-og dette er artiklens hovedpointe-at de innovative virksomhe-
18
Bill, Charlotte. "Lad sommerfuglene komme ud at flyve." Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 2 (March 31, 2020): 105–42. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i2.5928.
Full textAbstract:
Bedre velfærd! Mere velfærd for pengene! Et godt psykisk arbejdsmiljø! Igennem de seneste år har der i den offentlige moderniseringsdebat været fokus på, at de økonomiske, faglige og menneskelige ressourcer optimeres i samarbejdet om velfærdsopgaven. Siden reformationen har der i Danmark været en tradition for, at selvejende og frivillige organisationer varetager en stor del af velfærdsopgaverne i samarbejde med den offentlige sektor. I de sidste 100 år har dette samarbejde gennemgået flere faser og til tider været spændingsfyldt. Samtidig diskuteres det, at det rummer mulighed for samskabelse og kreativ brug af ressourcer.
Artiklen bygger på en systemteoretisk analyse af et nyt større udviklings- og forskningsprojekt. Casen, der undersøges, er et fireårigt partnerskabsprojekt mellem 100 selvejende frivillige daginstitutioner, deres paraplyorganisation og tre kommuner, der skulle udvikle samarbejdet. Det vises, hvordan samarbejde med partnerskaber kan blive til samskabelse mellem selvejende frivillige daginstitutioner og det offentlige. Dette rummer et stort potentiale i forhold til at håndtere den kompleksitet, som velfærdsopgaven i dag kræver.
Analysen konkluderer, at hvis samarbejdet skal blive til samskabelse, må det imidlertid igennem en særlig transformationsproces. Som et bud på at guide denne proces præsenterer jeg en sommerfugle-model, der er udviklet på baggrund af analysen. Den viser, hvordan partnerskaber mellem frivillige og offentlige organisationer på flere planer kan bidrage til en spirende ny praksis for samskabelse om velfærdsopgaven, og der gives et bud på, hvordan der kan skabes værdi i et spændingsfuldt samarbejde.
Med sommerfugle-modellen udpeges der ikke bare ét svar på ét problematisk og spændingsfyldt samarbejde. Det er derimod et normativt nedslag på arenaen af forskellige tilgange til problemer og løsninger på samarbejdets spændinger og udfordringer. Det understreges, at skal samarbejdet transformeres til samskabelse, må det hele tiden skabes, genskabes og udfolde sig relevant. Der argumenteres for en platform mellem praksis og universitet, der kan understøtte dette, for parterne må selv etablere forudsætningerne for transformationen.
Sommerfugle-modellen er også relevant for samarbejdet om psykisk arbejdsmiljø, for det spejler tilsvarende kompleksitet og håndtering af mange krav til velfærdsopgaven, der løbende forandrer sig, som når der skal arbejdes med Pernille Steen Pedersens nye anerkendelsespraksis, der adresseres i den anden artikel i dette nummer.
19
Mortensen, Morten. "Idræt som kommunal velfærd i Herlev." Forum for Idræt 13 (August 17, 1997). http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v13i0.31781.
Full text
20
Grepperud, Gunnar, Ådne Danielsen, and Gunilla Roos. ""Levende studie – og læringssentra?" Rapport nr. 4: Varsel om en mulig krise." Septentrio Reports, no. 2 (March 15, 2016). http://dx.doi.org/10.7557/7.3741.
Full textAbstract:
Dette er en rapport som viser hovedresultatene fra en kompetansekartlegging innen helse- og omsorgssektoren i Nord-Troms kommunene Kvænangen, Kåfjord, Nordreisa, Skjervøy, Storfjord og Lyngen. Disse kommunene samarbeider gjennom Nord-Troms regionråd.I januar 2014 vedtok Regionrådet i Nord-Troms en ny strategi for Nord-Troms Studiesenter (NTSS) for perioden 2014-2018. Grunnlaget for strategien ble lagt gjennom en dialog mellom studiesenterets ledelse, studiesenterets styringsgruppe og Nord-Troms regionråd. Det overordnede fokuset var studiesenterets arbeid med strategisk kompetanseutvikling i kommunal sektor og i lokalt- og regionalt næringsliv. Arbeidet med strategisk kompetanseutvikling ble tydeliggjort gjennom at NTSS formulerte følgende mål:Inngå i et tettere og mer strategisk samarbeid med kommunene for å møte utfordringene kommuneorganisasjonene står overfor, hva angår rekruttering og tilpasset kompetanse for framtidige behov. Dette betyr blant annet en satsning på profesjonsstudier. Etter - og videreutdanninger innenfor velferdsstatens yrker vil fortsatt være et prioritert område for studiesenterets virksomhet.Inngå i et tettere og mer strategisk samarbeid med det private næringslivet og næringskonsulenter (i nettverk) med fokus på tre bransjer:Reiseliv,HavbrukMatvareproduksjonKompetansekartleggingen er knyttet til den første målsettingen, nemlig ønsket om at NTSS inngikk i et nærmere samarbeid med kommuneorganisasjonene for å bistå i arbeidet med å kvalifisering og rekruttering av ansatte. Strategien for dette ble utformet av studiesenterets daglige leder, Lisbeth Holm, i nær dialog med regionrådets rådmannsutvalg. Det ble vedtatt at man skulle prioritere helse- og omsorgssektoren og at hensikten med arbeidet skulle være å få et klarere bilde av dagens kompetansebeholdning i samtlige av regionens seks kommuner. Gjennom dette skulle man så sette inn tiltak både på kort og lang sikt og med utgangspunkt i nåværende og fremtidige utfordringer.I november 2014 var kartleggingen gjennomført og resultatene analysert og i løpet av våren 2015 ble dette presentert for regionrådet samlet, for regionrådets rådmannsutvalg og for fem av kommunestyrene. Resultatene har også vært presentert for Fylkesmannen i Troms og KS Troms.I denne rapporten gis en todelt presentasjon av resultatene. I kapittel 2,3,4 og 5 presenteres og drøftes resultatene for de 6 kommunene samlet. I del to angis tallene for hver enkelt kommune, slik at de som ønsker dette kan gå nærere inn på disse. Som det vil framgå av tabellene er tendensene både klare og utfordrende. Slik sett bereder det statistiske materialet grunnen for prosjektets fase 3.
21
Redmann, Janina, and David Rückel. "Die digitale Transformation kommunaler Einrichtungen – Herausforderungen und Erfolgsfaktoren." HMD Praxis der Wirtschaftsinformatik, September 3, 2021. http://dx.doi.org/10.1365/s40702-021-00779-z.
Full textAbstract:
ZusammenfassungDer Einsatz digitaler Innovationen verfolgt den Zweck, Prozesse zu digitalisieren und zu automatisieren. Dabei ist die Digitalisierung nur ein Aspekt der digitalen Transformation, beschreibt diese doch einen tiefgreifenden Wandel des öffentlichen Sektors. Die digitale Transformation, beispielsweise von Kommunen, umfasst die Organisation, Kultur, Prozesse und ganze Geschäftsmodelle. Folglich stellt die Transformation insbesondere kommunale Einrichtungen vor große Herausforderungen. Die Kombination der Analyse des aktuellen Stands der Forschung in Kombination mit einer qualitativen Befragung einer ausgewogenen Expertenrunde, aus der Wissenschaft, Leitungsebenen kommunaler Betriebe und der Informationstechnologie führen zu praxisnahen Ergebnissen, insbesondere die Identifikation der kritischen Erfolgsfaktoren. Aus Sicht der Wissenschaft trägt dieser Artikel zu einer breiteren Diskussion im Bereich Strategisches IT-Management, der digitalen Transformation sowie dem Change-Management bei. Letztlich wird aufgezeigt, welche Herausforderungen und Erfolgsfaktoren vorliegen und welche Maßnahmen eine erfolgreiche digitale Transformation unterstützen.
22
Klemisch, Herbert, and Helene Maron. "Genossenschaftliche Lösungsansätze zur Sicherung der kommunalen Daseinsvorsorge." Zeitschrift für das gesamte Genossenschaftswesen 60, no. 1 (January 1, 2010). http://dx.doi.org/10.1515/zfgg-2010-0102.
Full textAbstract:
ZusammenfassungDie kommunale Finanzknappheit führt dazu, dass immer mehr Aufgaben der gemeindlichen Daseinsvorsorge unbearbeitet bleiben. Genossenschaften können hierzu eine Lösung bieten. Es gibt zahlreiche Beispiele neuerer Genossenschaftsgründungen, die Kommunen bei der Wahrnehmung ihrer Aufgaben unterstützen oder gar ausgegliederte kommunale Aufgaben übernehmen. In diesem Artikel werden genossenschaftliche Perspektiven am Beispiel des Sektors Energie skizziert. Der Beitrag wird abgeschlossen mit einem Vorschlag für eine Untersuchungsstrategie, in der die Potenziale und Hemmnisse für genossenschaftliche Lösungsansätze vor den Anforderungen nachhaltigen Wirtschaftens (Partizipation, Ökologie, Ökonomie und Soziales) präzisiert werden.
23
Heine, Moreen, and Daniel Wessel. "E-Government und Datensouveränität – Einblicke und Lösungsansätze." HMD Praxis der Wirtschaftsinformatik, August 19, 2021. http://dx.doi.org/10.1365/s40702-021-00766-4.
Full textAbstract:
ZusammenfassungDie Digitalisierung hat alle Lebensbereiche erreicht – so auch den öffentlichen Sektor. Um bequeme E‑Government-Angebote bereitstellen zu können, müssen bürgerbezogene Daten zwischen Verwaltungen geteilt werden. Gleichzeitig verfolgen viele Kommunen Smart-City-Strategien und sind dabei auch auf den Zugang zu Daten der Bürger angewiesen. Damit stellt die Digitalisierung und Digitale Transformation im öffentlichen Sektor zunehmend mehr Anforderungen an die Datensouveränität der Bürger. Im privaten Bereich geschieht dieses Teilen und die Weitergabe von Daten häufig unreflektiert oder wenig informiert. Zwar stimmen viele Personen zu, dass ihnen Datenschutz wichtig sei, diese Einstellung zeigt sich allerdings oft nicht im Verhalten (Privacy Paradox). Ziel des Beitrags ist es, basierend auf aktueller Forschung, für die Datensouveränität relevante Eigenschaften von Websites im privaten und öffentlichen Kontext anhand von exemplarischen Fällen zu beschreiben. Unterschieden wird dabei zwischen öffentlichen Angeboten (z. B. Bürgerportale von Kommunen), besonders regulierten Angeboten (z. B. Portale von Banken und Versicherungen) und privaten Angeboten, deren Geschäftsmodell darauf beruht, möglichst umfangreiche Daten über ihre Nutzer zu sammeln (z. B. Soziale Netzwerke). Ziel ist es, Eigenschaften der Websites zu erfassen, die Auswirkungen auf die Datensouveränität auf Nutzerseite haben können und Gestaltungsempfehlungen zur Erhöhung der Datensouveränität, insbesondere für den öffentlichen Sektor, abzuleiten.
24
Lex, Simon. "Interview med Diana Arsovic: ET BLIK UDEFRA - ANTROPOLOGI, DESIGN OG INNOVATION." Tidsskriftet Antropologi, no. 74 (February 23, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v2016i74.104431.
Full textAbstract:
Diana Arsovic, innovationschef i Innovationshuset i Københavns Kommune, giver i et interview med Simon Lex sit bud på, hvordan antropologer bidrager til innovationsprocesser. Hun fokuserer på de kompetencer og udviklingspotentialer, hun møder hos antropologer i arbejdet med innovation i den offentlige sektor.
25
"CeBIT 2011/Public Sector Parc: IT-Informationen für den öffentlichen Sektor — Spezielle Angebote für kommunale Anwendungen." Innovative Verwaltung 33, no. 1-2 (January 2011): 43. http://dx.doi.org/10.1007/s35114-011-0397-8.
Full text
26
Ingemansson, Julie Meyer, Anne Kjærgaard, and Sabine Kirchmeier. "Sprogarbejdet i danske kommuner." Klart språk i Norden, April 12, 2018. http://dx.doi.org/10.7146/ksn.v0i0.104231.
Full textAbstract:
Klart sprog bidrager til en god og effektiv forvaltning. Digitaliseringen af den offentlige sektor åbner nye muligheder for at styrke og professionalisere den borgerrettede kommunikation, men skaber også nye udfordringer for de skrivende medarbejdere. Dansk Sprognævn har undersøgt hvordan der arbejdes med sproget i den borgerrettede kommunikation i danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse suppleret med interviews og omfatter 13 kommuner. Rapporten tegner et billede af et område hvor medarbejderne ofte er meget optaget af at skrive klart og forståeligt, men hvor der mangler fokus, organisering og ledelsesmæssig opbakning til at opbygge de nødvendige kompetencer og til at arbejde systematisk med sprog og tekster. På grundlag af rapportens resultater anbefaler Sprognævnet at der nedsættes en arbejdsgruppe med eksperter fra fx KL, Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Sprognævn. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til hvordan indsatsen for en klar og sammenhængende digital kommunikation med borgerne kan styrkes.SummaryPlain language contributes to good and effective administration. The process of digitalising the public sector and its services provides new opportunities to strengthen and professionalise communication with citizens. However, this process also creates new challenges for employees who must produce the corresponding texts. The Danish Language Council studied how local authorities in Denmark manage language quality in their communications with citizens. The study covers 13 local authorities and is based on a questionnaire survey supplemented with interviews. The resulting scenario is one where employees are often very concerned with producing plain and comprehensible language, yet management lacks a focus on organised communication and does not support or build employees’ competences for systematically working with texts and language. Based on these results, the Danish Language Council recommends the establishment of a task group consisting of experts from e.g. the Local Government Denmark, the Danish the Agency for Digitisation and the Danish Language Council. The main assignment of the task group will be to submit proposals on how to strengthen plain and coherent digital communication with citizens.
27
Hagen, Aina Landsverk, and Jenny B. Osuldsen. "Splotting som erfaringsbasert verktøy for medvirkning og stedsforståelse ved byromsutforming." FormAkademisk - forskningstidsskrift for design og designdidaktikk 14, no. 1 (August 31, 2021). http://dx.doi.org/10.7577/formakademisk.2586.
Full textAbstract:
Når et sted skal utvikles, er kunnskap om lokalbefolkningens ønsker, innspill og behov avgjørende for både god planlegging og gjennomføring. I økende grad ser vi at kommunale myndigheter, planleggere, urbanister og arkitekter er opptatt av å få tak i folks stemmer utover den lovpålagte medvirkningen. Samtidig mangler viktige aktører både kompetanse og metoder for å kunne nyttiggjøre seg av medvirkningsinnspill. Hvordan kan folks personlige historier og refleksjoner bli en viktig del av kunnskapsgrunnlaget for en stedsutviklingsprosess og hvordan får vi tak i folks mangfoldige erfaringer og meningsverden på en effektiv og ivaretagende måte? Vi har gjennom flere år med aksjonsforskning på barn og unges medvirkning i by- og stedsutviklingsprosesser, utviklet en kombinert tegneøvelse, dialogverktøy og læringsintervensjon vi kaller «splotting». Her tar vi utgangspunkt i det enkle spørsmålet: Hvor har du det godt? Metoden er testet og utviklet i samarbeid med blant andre lokal ungdom i Oslo og landskapsarkitektstudenter fra NMBU, og gir innsikt i steders betydning for de menneskene det angår uten bruk av forutbestemte kategorier og såkalte «forbildefeller». Splotting er spesielt egnet som verktøy i dialogbaserte medvirkningsprosesser innenfor by- og stedsutvikling med fokus på utforming av det offentlige rom som sosial arena, blant annet innenfor fag som arkitektur, design og sosialantropologi. Utfordringen har vært å sikre systematisk dokumentasjon og oversetting av folks refleksjoner til plantegning og formgivning. Metoden har slik store utviklingsmuligheter, og kan også brukes transdisiplinært i samarbeid med fagfelt som kunst og kultur, folkehelse og innenfor organisasjonsutvikling i offentlig sektor.
28
Sicken, Bernhard. "Privates Kapital für öffentliche Aufgaben. Aktiengesellschaften in Preußen zum Ausbau der militärischen Infrastruktur zwischen Vormärz und Reichsgründung." Historische Zeitschrift 302, no. 3 (January 17, 2016). http://dx.doi.org/10.1515/hzhz-2016-0190.
Full textAbstract:
ZusammenfassungDie Reformära der Jahre 1808–1815/18 in Preußen schloss die bewaffnete Macht ein, die mit dem Übergang zur Allgemeinen Wehrpflicht auf eine neue gesellschaftliche Basis gestellt worden war und intentional staatsbürgerliche Rechte und Pflichten verknüpfte. Plausible Konsequenz wäre Gleichheit bei den Lasten gewesen, die aber weder beim Heranziehen zum Wehrdienst noch bei den materiellen Anforderungen erzielt wurde. Den Mangel auf dem infrastrukturellen Sektor, der hier mit dem Unterkunftsbedarf im Mittelpunkt steht, kompensierte die öffentliche Hand durch den tradierten Anspruch auf Bürgerquartier, der wiederum wegen unzulänglicher Vergütung zu vielen Klagen führte, denen der finanziell notleidende Staat wenig entgegenzusetzen hatte, geschweige denn durch Investitionen die Ursache zu nehmen vermochte. Deshalb ergriffen manche mit Truppen belegte Städte die Initiative und sorgten für eine Kasernierung „ihres Militärs“, einerseits um von Einquartierung verschont zu bleiben, andererseits um sich die von einer Garnison erhofften und durch das Kriegsressort gern hervorgehobenen ökonomischen Vorteile zu sichern. Die private und kommunale Beihilfe firmierte meist als Zuschuss, doch zuweilen auch als Vorschuss, der bei vertraglich ausgehandelter Tilgung den Staat nachweislich in die Pflicht nahm und mittelbar die Anerkennung der unbeschränkten fiskalischen Unterhaltslast der Streitmacht antizipierte. Damit sind die Konturen und die Erträge des Beitrags markiert, der mit der teils praktizierten, teils diskutierten Finanzierung von Infrastrukturbedürfnissen durch Aktienfonds ein ungewöhnliches Konzept behandelt, das in die Zeit des Übergangs von der Früh- zur Hochindustrialisierung fällt und nach neuen Wegen zum Beschaffen von Mitteln suchen ließ. Dass solche Kapitalgesellschaften mitunter vor der Normierung des Aktienrechts entstanden und auf beachtliches Interesse stießen, verweist auf das Moderne des Ansatzes.