Journal articles: 'Kriget'

1

HEIKKILA, MIKAELA. "Finland. «Kriget» mot terrorism." Nordic Journal of Human Rights 20, no. 02 (May 13, 2002): 50–57. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-814x-2002-02-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Bjering, Jens Christian Borrebye, Anders Engberg-Pedersen, Solveig Gade, and Christine Strandmose Toft. "Redaktionelt forord." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 33, no. 80 (December 23, 2018): 4–8. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v33i80.111718.

Full text

Abstract:

Det 21. århundrede har både i Danmark og i den vestlige verden stået i krigens tegn. De fjerne krige særligt i Irak og Afghanistan har affødt en række reaktioner i litteraturen, filmen og på teatret, der alle har taget militære emner op til diskussion. Omvendt er selve krigen siden årtusindeskiftet blevet vævet stadig tættere sammen med repræsentationer. I dag udkæmpes krigen også med (mis)information, med billeder, i simulationer, i forestillede scenarier og i virtual reality krigsspil. Under overskriften Krigskunst undersøger Passage 80 sammenfiltningen af krigen og dens repræsentationer. Med udgangspunkt i krigens æstetiske former undersøger nummerets tekster på tværs af kunstarterne, hvordan kunst og kultur bliver militariseret; hvordan fiktioner forvandles til effektive midler i krigsapparatet; hvordan højteknologiske krige sanses af soldater og af civilbefolkningen; hvordan de fjerne krige viser sig i samfundet som en hjemsøgelse i form af veteranen; og endelig hvilken rolle kunsten har, når militæret forvandler den til krigskunst.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Samuelson, Lennart. "Dödskampen: Kriget på östfronten, 1941–1945." Nordisk Østforum 32 (2018): 138. http://dx.doi.org/10.23865/noros.v32.1422.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Ahlund, Claes. "Under späkelsernas gissel. Karlfeldt och kriget." Edda 95, no. 03 (October 7, 2008): 234–47. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2008-03-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Krohg-Sørensen, Kristian. "Mats Johansson: Kalla kriget 2 – Ryssland rustar." Nordisk Østforum 27, no. 03 (August 26, 2013): 295–97. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2013-03-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Höglund, Anna T. "Vad har kön med kriget mot terrorismen att göra?" Internasjonal Politikk 64, no. 01 (July 18, 2006): 7–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2006-01-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Basic, Goran. "Konkurrensen om offerrollen i överlevandes berättelser efter kriget i Bosnien." Tidsskrift for samfunnsforskning 55, no. 02 (May 21, 2014): 204–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2014-02-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Pedersen, Carl. "Medierne tager stilling: De amerikanske mediers rolle under USA’s krige i det tyvende århundrede." MedieKultur: Journal of media and communication research 21, no. 38 (September 5, 2005): 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i38.1270.

Full text

Abstract:

Aviskongen William Randolph Hearst støttede varmt den spansk-ameri- kanske krig i 1898, der af USA’s ambassadør John Hay blev kaldt “en vidunderlig lille krig.” Til gengæld vendte medierne sig imod krigen i Viet- nam, som tv-journalisten Walter Cronkite på åben skærm kritiserede med ordene: “Det synes mere sikkert end nogensinde, at den blodige Vietnamkonflikt ender i skakmat.” “Har jeg mistet Cronkite, har jeg mistet gennemsnitsamerikaneren,” konkluderede Johnson derefter. Og det havde præsidenten ret i. Artiklen diskuterer mediernes stillingtagen til og dækning af de krige, USA har ført i det tyvende århundrede fra Hearsts opfordring til krigsdeltagelse til brugen af ‘embedded’ journalister under krigen i Irak. Artiklen viser, at amerikanske medier ikke er upartiske i formidlingen af informationer, men opfatter sig selv som aktive medspil- lere i krigens udvikling på hjemmefronten.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Autio-Sarasmo, Sari, and Katalin Miklóssy. "Nya trender i forskningen om kalla kriget – ett nordiskt östperspektiv." Nordisk Østforum 25, no. 03 (October 26, 2011): 213–18. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2011-03-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Teige, Av Ola. "Olle Larsson: Stormaktens sista krig. Sverige och Stora nordiska kriget 1700–1721 og Peter Ullgren: Det stora nordiska kriget 1700–1721. En berättelse om stormakten Sveriges fall." Historisk tidsskrift 89, no. 04 (December 23, 2010): 676–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2010-04-18.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Johansen, Jahn Otto. "Stig Fredrikson: Alexanders kurir. Et journalistliv i skuggan av det kalla kriget." Nordisk Østforum 26, no. 01 (May 15, 2012): 86–88. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2012-01-09.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Kähönen, Aappo. "Sovjetunionen och konkurrensens nya arenor under det kalla kriget 1957–73." Nordisk Østforum 25, no. 03 (October 26, 2011): 261–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2011-03-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Jessen, Mathias Hein, Martin Skovbjerg Jensen, and Ditte Marie Munch-Hansen. "Redaktionelt forord - Krig." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 63 (March 9, 2018): 9–15. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i63.104072.

Full text

Abstract:

Danmark er et krigsførende land. Det er dog forholdsvist let at overse. Her er hverken rationeringsmærker, mørklægningsgardiner eller grandiøse støtteerklæringer til rigets forsvar. Alligevel bliver det i disse år langsomt tydeligere, at krigens virkelighed presser sig på. Fra dokumentarfilmen Armadillo over diskussioner om veteranpolitik, tortur og ikke mindst med Danmarks militære indsatser i verdens brændpunkter, bliver krigen med små skridt præsent. SLAGMARK har derfor sat sig for at undersøge krigen. I tre skridt gør dette nummers artikler os klogere på problemstillingen. Først trænes vores blik i at spore krigen i vores dagligdag. Dette sker gennem et opmærksomt essayistisk blik på krigen i den danske hverdag og en antropologisk analyse af vores nyligt indførte hjemkomstparader. Derefter undersøger vi idéhistorisk, hvordan en ung Hugo Grotius argumenterede for, at et handelskompagni kunne føre retfærdig krig og dermed skrev det private firma ind som en legitim aktør, der også kunne føre krig. Og i samme tråd viser den historiske sociologi os, med hjælp fra Niklas Luhmann og Carl von Clausewitz, at det ikke burde overraske nogen, at krigsførende lande ofte ender med slunkne statskasser, som f.eks. USA aktuelt lider under. Til sidst kigger vi nærmere på samtidens krige. Martin Heidegger bruges til at reflektere over dronepiloterne, som fra Nevada udfører angreb i Afghanistans bjerge, ligesom vi også bliver klogere på en af vores erklærede fjenders udvikling og påståede død, nemlig organisationen al-Qaida. Sidst, men ikke mindst, underkastes forsvaret af tortur med henvisning til den tikkende bombe en skarp analyse og kritik.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Hemstad, Ruth. "Max Engman (red.): Fänrikens marknadsminne. Finska kriget 1808–1809 och dess följder i eftervärldens ögon." Historisk tidsskrift 89, no. 03 (November 10, 2010): 463–69. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2010-03-09.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Ingmar Oldberg, Karl. "Krigets fångar och änglar: Svenska hjälparbetare under första världskriget." Nordisk Østforum 33 (June 19, 2019): 60–62. http://dx.doi.org/10.23865/noros.v33.1658.

Full text

Abstract:

Mycket har skrivits om första världskriget och dess politiker och militärer, inte minst vid jubileerna hundra år efteråt, men mycket mindre om offren, krigsfångarna och hjälparbetarna. Den här boken handlar om det svenska Röda korsets (RK) insatser i Ryssland bland de två miljonerna krigsfångar, främst från Tyskland och Österrike-Ungern, som spreds till läger över hela landet. Eftersom Sverige var neutralt i kriget, vände sig Tyskland och Ryssland 1915 till Sverige för att utväxla och få fram hjälp till sina respektive krigsfångar. Över tusen järnvägsvagnar med förnödenheter gick genom Sverige från Trelleborg till Haparanda för vidaretransport på ryska järnvägar. Inalles 77 svenska delegater arbetade på plats i Ryssland. Många var kvinnor, oftast ur överklassen, som sökte sig ut i arbetslivet som volontärer. De var tysktalande och anklagades ofta lokalt för tyskvänlighet och spioneri, många arresterades och några dödades. Detta blev Sveriges första stora humanitära insats utomlands och inledde en tradition som fortsatt till våra dagar.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Hommelgaard, Erling. "At tænke krigen." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 10 (January 31, 2018): 65–86. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i10.103489.

Full text

Abstract:

I den nukleare tidsalder, hvor krige og kriser udspiller sig i "atomparaplyens" skygge, synes ikke blot århundreders konventioner med hensyn til krigsførelse, men hele den krigsteoretiske tænkemåde, sådan som den kulminerer i den tyske krigsteoretiker Carl von Clausewitz' værk Om krig, at blive anfægtet. Kan krigen tænkes clausewitz'sk - eller gør atomkrigstruslen det nødvendigt at reformere den krigsteoretiske tænkeevne?

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Marais, J. L. "’n Kort herbetragting van Uys Krige se prosa met verwysing na 'The dream' as sleutelteks." Literator 9, no. 3 (May 7, 1988): 19–28. http://dx.doi.org/10.4102/lit.v9i3.852.

Full text

Abstract:

Uys Krigc’s prose has always received less attention from scholars of the Afrikaans literature than his poetry, translations and plays, Krige was never awarded any Afrikaans literary prize for his prose, which evoked comparatively little interest from Afrikaans scholars. This article discusses possible reasons for the above situation regarding Krige’s prose, followed by a critical discussion of several factors that were decisive in the canonization of Krige as a poet, translator and playwright rather than as a prose writer. These include factors such as the reception of Krige’s prose in comparison with the other genres that he practised, and the compilation of anthologies, a practice by which texts are published in a context that differs from the original. The short story “The dream” (from The dream and the desert, 1953) is then discussed briefly, indicating several key features of Krige’s prose as contained in this text. The article concludes with a view that a reassessment of Krige’s work will probably show him to have been a better prose writer than a poet, contrary to past and, to a large extent, present assumptions.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

De Michele, Fausto. "Der “Capitano” der Commedia Dell’Arte uno Seine Rezeption uno Entwicklung im Deutschsprachigen Theater." Daphnis 31, no. 3-4 (November 23, 2002): 529–91. http://dx.doi.org/10.1163/18796583-0310304006.

Full text

Abstract:

Diese Studie untersucht systematisch die Rezeption der Figur des Capitano der Commedia dell’Arte im deutschsprachigen Theater des 16. und 17. Jahrhunderts. Um von anderen Studien hervorgerufene Missverständnisse zu vermeiden, wird für diesen Typus der neue Begriff ‘lächerlicher Krieger’ eingeführt. Das erste nennenswerte Beispiel kommt aus der Tradition der Fastnachtspiele und aus der Feder eines Schweizers: Pamphilus Gengenbach. Es folgt ein interessantes Beispiel aus den Werken des Herzogs Heinrich Julius von Braunschweig-Wolfenbüttel. In der Zeit der escalation der Kriege in Zentraleuropa setzen die Autoren die Figur viel engagierter ein. Dies kann bei den Werken von Johan Rist und Andreas Gryphius beobachtet werden. Mit der Ende des Dreißigjährigen Krieges, verliert die Figur des lächerlichen Kriegers wieder an Vitalität, und wird nur noch als steriler Stereotyp eingesetzt, wie das Beispiel vom Prahlhans Don Alfanzo von Christian Weise zeigt, um schließlich ganz in Vergessenheit zu geraten.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Bodin, Per-Arne. "Helgen i grenseland. Arven fra Trifon av Petsjenga." Nordisk Østforum 33 (May 10, 2019): 26–28. http://dx.doi.org/10.23865/noros.v33.1637.

Full text

Abstract:

Längst upp på Nordkalotten sammanstrålar fyra länder, två kristna kyrkor, tre olika ortodoxa kyrkliga jurisdiktioner och mer än en handfull olika folk. Caroline Serck-Hanssen fokuserar i sin bok Helgen i Grenseland på en särskild aspekt på detta område, den ortodoxa traditionen i Petjenga (Petsamo) med omgivningar. Två munkar, Trifon och Feodorit, etablerade ortodoxin i trakten och kristnade skoltsamerna på 1500-talet. Det kloster som Trifon byggde brändes ner av finnarna (eller om man så vill svenskarna) 1589. Det flyttades och återetablerades flera gånger. I slutet av 1800-talet blomstrade det och blev både ett pilgrims- och turistmål. Efter första världskriget blev en del av området finskt med namnet Petsamo. Andra världskriget gick hårt åt trakten och efter kriget blev Petsamo sovjetiskt territorium. Efter Sovjetunionens fall har ortodoxin och klostret återetablerats och ortodoxin finns också närvarande på den norska sidan. Den gemensamma ortodoxa traditionen och arvet från Trifon har idag blivit gemensamhetsskapande element i denna trakt. Den nya vägtunneln som förkortar vägen mellan Nordnorge och Ryssland har symtomatiskt nog fått namnet Trifontunneln.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Rasmussen, René. "Flensborg under krigen i 1864 - oplevet af byens dansksindede." Sønderjydske Årbøger 126, no. 1 (January 1, 2015): 11–28. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113038.

Full text

Abstract:

Flensborg var i 1864 en splittet by. Et lille flertal af byens indbyggere var overvejende kongetro og loyalt, mens et stort mindretal var slesvig-holstensk sindet. Begge sider fulgte krigens udvikling med spænding, men deres forhåbninger til krigens udfald gik i hver sin retning. Museumsinspektør René Rasmussen, Sønderborg Slot, følger stemningsskiftene blandt byens dansksindede indbyggere fra ængstelse og håb ved krigsudbruddet i januar til fortvivlelse og resignation i juni, da preussernes overgang til Als afgjorde krigen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Cullis, Michael. "Vid sidan av kriget: diplomat i Sverige 1939–45 (On the sidelines of war: a diplomat in Sweden, 1939–45)." International Affairs 66, no. 4 (October 1990): 813. http://dx.doi.org/10.2307/2620394.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Nilsson, Bengt. "Lars Ericson Wolke, Sjöslag och rysshärjningar: kampen om Östersjön under stora nordiska kriget 1700–1721 (Stockholm: Norstedt, 2012). 350 s." Sjuttonhundratal 10 (August 31, 2013): 245. http://dx.doi.org/10.7557/4.2662.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Hauge, Anders. "Valgene til Rigsrådets folketing og landsting i krigens skygge 1864." Sønderjydske Årbøger 126, no. 1 (January 1, 2015): 57–90. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113040.

Full text

Abstract:

Dagen før krigsudbruddet i 1864 mellem Danmark og de tyske stormagter blev der udskrevet valg til Rigsrådets folketing og landsting. Da valgene den 31. januar 1864 blev udskrevet, var de formentlig tænkt som et redskab til at forhindre krigen ved at få Rigsrådet sammenkaldt snarest og om muligt få ophævet krigens formelle årsag: Grundloven af 1863. Nu blev det krigen og okkupationen, der kom til at præge valgene. Visse steder opstod forsinkelser. Nogle steder var det umuligt at gennemføre valget. Andre steder igen måtte man gribe til bemærkelsesværdige ordninger for at få valgene gennemført, som det var tilfældet i de slesvigske landstingsvalgkredse. Valgene skulle gennemføres – om muligt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Krause, Joachim. "Kriege und Kriegsgefahren im kommenden Jahrzehnt." SIRIUS – Zeitschrift für Strategische Analysen 4, no. 2 (May 26, 2020): 117–43. http://dx.doi.org/10.1515/sirius-2020-2002.

Full text

Abstract:

ZusammenfassungDer Artikel befasst sich mit den Möglichkeiten der Vorhersage von Kriegen und deren wahrscheinlichen Verläufen. Zwar lassen sich Kriege in den seltensten Fällen konkret vorhersagen, aber anhand von zwei bereits von Clausewitz genannten Indikatoren kann man zumindest eine erhöhte Kriegswahrscheinlichkeit feststellen: wenigstens ein Akteur muss den Willen zum Krieg aufweisen und er muss die dazu benötigten Rüstungsaufwendungen tätigen. Auch lassen sich Abläufe von Kriegen in Kenntnis der vorhandenen Waffen und Doktrinen auf mögliche Szenarien reduzieren. Der Beitrag gelangt zu dem Ergebnis, dass im nächsten Jahrzehnt ein großer Krieg am ehesten um die Kontrolle von Taiwan ausbrechen könnte oder um die Verfügungsgewalt des Irans über Kernwaffen. Zudem muss mit regional begrenzten Kriegen in Europa gerechnet werden, die von Russland ausgehen. Das denkbar unangenehmste Szenario würde eintreten, wenn Russland und China sich verabreden zum gleichen Zeitpunkt regionale Kriege an ihren Peripherien anzufangen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Schult, Tanja. "Gestaltningen och etablerandet av Förintelseminnet i Sverige." Nordisk Judaistik/Scandinavian Jewish Studies 28, no. 2 (December 2, 2017): 39–62. http://dx.doi.org/10.30752/nj.67751.

Full text

Abstract:

I föregående artikel (publicerad i Nordisk judaistik 27(2)) visades hur minnet av Förintelsen gavs tidigt uttryck för i form av minnesstenar och monument, även i Sverige. Men trots dessa verk fanns det fortfarande ett behov inom den judiska minoriteten efter fler minnesmonument och en växande önskan att också majoritetsbefolkningen skulle minnas Förintelsen. Om detta kan ni läsa här, i del 2. Sammantaget speglar de olika monumenten ett skiftande, men ihållande behov hos i Sverige bosatta överlevande och deras barn som kommit hit i slutet av eller efter kriget och blivit en del av det svenska samhället, om än inte alltid av en judisk församling. De ville ha en plats att sörja och de ville också att deras lidande skulle erkännas som ett identitetsskapande element inom den grupp de var en del av och i det samhälle de levde i. De olika Förintelsemonumenten illustrerar hur minoritets- och majoritetssamhällets minne långsamt närmar sig varandra. Inte minst på grund av de överlevandes engagemang har Förintelsen varit en konstant referenspunkt i det judiska minoritetssamhället. Så småningom har folkmordet också i majoritetssamhället blivit en viktig referenspunkt, som så sent som på 1990-talet, inte minst av institutioner som Forum för levande historia, tagits som utgångspunkt för att värna om demokrati och förmedla vikten av mänskliga rättigheter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Ettrich, Frank. "„Neue Kriege“ und die Soziologie des Krieges." Berliner Journal für Soziologie 11, no. 3 (September 2001): 391–404. http://dx.doi.org/10.1007/bf03204026.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Ericsson, Peter. "Johanna Aminoff-Winberg, På flykt i eget land: internflyktingar i Sverige under stora nordiska kriget (Åbo: Åbo akademis förlag, 2007). 462 s." Sjuttonhundratal 6 (October 1, 2009): 102. http://dx.doi.org/10.7557/4.2763.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Narvselius, Eleonora. "Johanna Dahlin: Kriget är inte över förrän den sista soldaten är begraven: Minnesarbete och gemenskap kring andra världskriget i S:t Petersburg med omnejd." Nordisk Østforum 27, no. 03 (August 26, 2013): 300–303. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2013-03-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Schult, Tanja. "Gestaltningen och etablering av Förintelseminnet i Sverige." Nordisk Judaistik/Scandinavian Jewish Studies 27, no. 2 (December 5, 2016): 3–21. http://dx.doi.org/10.30752/nj.67608.

Full text

Abstract:

Artikeln handlar om de monumenten över Förintelsens offer som restes i Sverige mellan 1949 och 1998 och kompletterar och till viss del korrigerar bilden av hur minnet av Förintelsen har vuxit fram i Sverige. Medan vissa menar att Förintelsen inte uppmärksammades alls i Sverige förrän på 1980-talet, visar artikeln att minnesmonument faktiskt restes både direkt efter kriget och under de följande decennierna. Om vi frigör oss från dagens förståelse av Förintelsen och den nu etablerade vokabulären kan vi ta till oss de tidiga verken och därmed få en mer nyanserad bild av hur minneskulturen har förändrats. Därmed kan vi också ge dem som drev monumentfrågan det erkännande som de inte tidigare fått men som de förtjänar. De tidiga monumenten är knappast kända för en bredare krets och syftet med artikeln är att göra fler uppmärksamma på deras existens. De tidiga verken ger framförallt uttryck för de överlevandens behov av att sörja sina anhöriga som blivit offer för nazisternas folkmord. Med tiden och med nya judiska invandrare och flyktingar från kontinenten växte nya behov fram som så småningom ledde till fler monument. Det blir tydligt hur minnena omförhandlas inom den judiska minoriteten som för övrigt inte var en homogen grupp. Parallellt med dessa omförhandlingar etablerades minnet av Förintelsen internationellt som en referenspunkt i historien. Tillsammans med de överlevandes och deras anhörigas engagemang blev Förintelsen en viktig referenspunkt både inom den judiska gruppen och så småningom även i det svenska majoritetssamhället (något som behandlas i del 2).

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Rüther, Stefanie. "Hans-Henning Kortüm, Kriege und Krieger. 500–1500. Stuttgart, Kohlhammer 2010 Kortüm Hans-Henning Kriege und Krieger. 500–1500. 2010 Kohlhammer Stuttgart € 27,–." Historische Zeitschrift 295, no. 3 (November 2012): 761. http://dx.doi.org/10.1524/hzhz.2012.0584.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Winther, Pontus. "Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: Krigens folkerett – Norge og vår tids kriger." Tidsskrift for Rettsvitenskap 124, no. 02-03 (June 18, 2021): 349–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3096-2021-02-03-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Lee-Schoenfeld, Vera, and Nicholas Twiner. "German Passives and English Benefactives." Nordlyd 44, no. 1 (October 12, 2020): 53–68. http://dx.doi.org/10.7557/12.5210.

Full text

Abstract:

In both English benefactive constructions (John baked Mary a cake) and German kriegen/bekommen-passives (Er kriegte einen Stift geschenkt ‘He got a pen gifted’), the theme argument is accusative-marked but has no way of getting structural accusative case. In English benefactive constructions, this is because the beneficiary argument intervenes between the voice head and the theme, and in German kriegen/bekommen-passives, it is because there is no active voice head. This paper proposes that, in both languages, the applicative head introducing the beneficiary/recipient (more generally, the affectee argument), comes with an extra case feature that can license case on the theme argument. In English, this non-canonical accusative case feature comes with the regular applicative head introducing the beneficiary argument. In contrast, in German, it comes with a defective applicative head which introduces the recipient but is unable to assign to it the inherent dative case that normally comes with the Affectee theta-role. The paper offers a unified analysis of English and German double object constructions and also of German werden (‘be’) and kriegen/bekommen (‘get’)-passives.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Kepsu, Kasper. "Kustaa H. J. Vilkuna, Djävulens krig: förrädaren Gustav Lillbäck och stora nordiska kriget 1700–1721, övers. Laura Koskela & Janina Orlov (Lund: Historiska Media, 2011 [2006]). 335 s." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 9 (January 14, 2015): 234–36. http://dx.doi.org/10.7557/4.3309.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Shackelford, Frankie, and Terje Stigen. "Krigen." World Literature Today 64, no. 3 (1990): 478. http://dx.doi.org/10.2307/40146726.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Ingwersen, Niels, and Klaus Rifbjerg. "Krigen." World Literature Today 68, no. 1 (1994): 143. http://dx.doi.org/10.2307/40149967.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Jónsson, Már. "Peter Ericsson,Stora nordiska kriget förklarat. Karl XII och det ideologiska tilltalet. [The Great Northern War Explained. Charles XII and the Ideological Address.] Studia Historica Upsaliensia 202. Uppsala 2002. 314 pp." Scandinavian Journal of History 29, no. 3-4 (December 2004): 295–96. http://dx.doi.org/10.1080/03468750410003694.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Hegel, G. W. F. "Om krigen." Agora 24, no. 04 (December 19, 2006): 31–42. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2006-04-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Küng, Enn. "Tallinn's Balance of Trade in the 17th Century." Hansische Geschichtsblätter 137 (June 29, 2021): 81–110. http://dx.doi.org/10.21248/hgbll.2019.194.

Full text

Abstract:

Der mittelalterliche Handel Tallinns (Reval) hatte Waren aus Nordwestrussland und Livland nach Westeuropa weitergeführt. Dabei ist die Handelsbilanz der Stadt im Ost-West-Handel als positiv eingeschätzt worden. Mit dem 1558 ausgebrochenen Russisch-Livländischen Krieg und der Eingliederung der Stadt in das Schwedische Reich lösten sich die Verbindungen zum russischen Markt auf. Tallinn wurde zum Ausfuhrhafen für die landwirtschaftlichen Produkte Estlands, Livlands und Finnlands, v. a. Getreide. Die Handelspartner Revals wechselten: Die Lübecker wurden von den Niederländern verdrängt. Vor diesem Hintergrund nimmt der vorliegende Artikel die Handelsbilanz von Tallinn im 17. Jh. in den Blick, ihre Entwicklung und die Frage, ob und inwiefern das Gleichgewicht der Ein- und Ausfuhr erzielt wurde. Die Datengrundlage stellen die dortigen Pfundzollbücher, die mit nur wenigen Lücken vorhanden sind. Aus diesen Büchern geht hervor, dass die positive Handelsbilanz des Mittelalters auch im 17. Jh. für Tallinn charakteristisch war. Während der Kriege am Anfang des 17. Jh.s war die Handelsbilanz Tallinns noch negativ, ab 1622/23 wurde sie aber positiv. Neue Rückschläge erlitt der Handel der Stadt wegen der Kriege Schwedens mit seinen Nachbarstaaten Russland, Polen und Dänemark in der Mitte des 17. Jh.s. Wegen der Missernten der ersten Hälfte der 1660er Jahre wurde die Getreideausfuhr aus Reval verboten. In der Mitte der 1690er Jahre war das Hinterland Tallinns ebenfalls von großen Miss-ernten betroffen, die Hunger mit sich brachten. In diesen Perioden sowie während des 1700 ausgebrochenen Großen Nordischen Krieges war die Handelsbilanz der Stadt negativ. Einer allgemein positiven Handelsbilanz sind also Kriege, Missernten und daraus folgende Getreideausfuhrverbote als zeitweise Störfaktoren des Handels gegenüberzustellen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Clemmesen, Michael H. "Fortsat krige?" Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 10 (January 31, 2018): 17–28. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i10.103486.

Full text

Abstract:

Hvilke muligheder er der for at udvikle de følelsesmæssige bånd mellem verdens borgere, således at risikoen for fremmedhad mindskes, det fremmedhad, der kan være medvirkende til at få folk til at acceptere krigen, fordi de andre er anderledes?"

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Schubart, Rikke, and Bent Steeg Larsen. "Medierne & Krigen." MedieKultur: Journal of media and communication research 21, no. 38 (September 5, 2005): 3. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v21i38.1268.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Borchgrevink, Aagea. "Den usynlige krigen." Samtiden 116, no. 04 (March 11, 2008): 106–19. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2007-04-13.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Brügger, Niels. "Perception, politik og den intellektuelle - en samtale med Paul Virilio." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 18 (February 3, 2018): 145–60. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i18.103657.

Full text

Abstract:

Perception Under Golf-krigen skrev De adskillige avisartikler om krigen. Da jeg læste dem, havde jeg en fornemmelse af, at denne krigs forløb allerede var blevet forudsagt i Deres bøger fra 70'erne og 80'erne.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Jerichow, Anders. "Krige i arv." Udenrigs, no. 3 (September 1, 2008): 36–42. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.119427.

Full text

Abstract:

Afghanistan blev 11. september til amerikansk indenrigspolitik. Irak og Iran er udenrigspolitik. Olieforsyningerne i Golfen er energipolitik.Og Israel er et stykke værdipolitik, som ingen amerikansk præsident tør lade hånt om — uanset om han hedder McCain eller Obama.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Corijn, Martine, Belinda Wijckmans, and Jan Van Bavel. "Kinderen krijgen vóór en na een echtscheiding in Vlaanderen." Relaties en Nieuwe Gezinnen 3, no. 2 (February 28, 2013): 1–34. http://dx.doi.org/10.21825/reng.v3i2.18134.

Full text

Abstract:

Heeft echtscheiding een impact op het aantal kinderen dat mensen krijgen? Als Vlamingen na de ontbinding van hun eerste huwelijk geen kinderen meer zouden krijgen, dan leveren gestrande huwelijken significant minder kinderen op dan huwelijken die standhouden, zo blijkt uit de gegevens van het onderzoek ‘Scheiding in Vlaanderen’. Op het moment van de echtscheiding heeft 20% nog geen kinderen. Na de echtscheiding krijgt 20% nog kinderen. Of er (nog) kinderen komen na de echtscheiding hangt samen met de leeftijd bij de scheiding, het relatieleven na de scheiding, het aantal eigen kinderen en kinderen van de nieuwe partner en het opleidingsniveau. Voor de gehuwden uit de jaren 1970 en 1980 geldt dat hun uiteindelijke kindertal niet wordt verhoogd of verlaagd door de ervaring van een echtscheiding. Abstract : Which impact does divorce have on family formation in Flanders? If no children were born after a divorce then dissolved marriages would end up with less children than stable marriages, results from the study “Divorce in Flanders” (DiF) show. At the time of separation 20% marriages are childless. After a divorce 20% divorcees get (more) children. Whether children are born after a divorce depend on the age at separation, the partnership history after separation, the own number of children and the children of the new partner, as well as on the level of educational attainment. For marriages from the 1970’s and 1980’s a divorce experience did not affect the average final number of children.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Nielsen, Ann-Katrine Schmidt. "Krigen, kunsten og hjemsøgelsen." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 33, no. 80 (December 23, 2018): 75–91. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v33i80.111725.

Full text

Abstract:

Ann-Katrine Schmidt Nielsen: “War, Art, and Hauntings. An analysis of haunting in Danish veteran art and literature”We might say that ‘wars haunt’ in order to designate how they resonate in, influence and shape societies, relations and individuals – even long after official peace agreements have been made. However, what exactly does this mean and how might such haunting appear in art and literature? This article investigates how contemporary remote warfare can be seen as haunting (in) Danish art and literature made by or in close collaboration with Danish war veterans. Through the analyses of the participatory pop music by Peter and the Danish Defence, the novel Mikael by Dy Plambeck, and the collection of poems Så efterlades alt flæskende by Iraq veteran Mikkel Brixvold, three hauntological modes are suggested: a political, a psychological and an affective mode, each accentuating various aspects of such haunting.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Jespersen, Mikkel Leth. "Krigen 1864 på Kinakysten." Sønderjydske Årbøger 126, no. 1 (January 1, 2015): 29–56. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v126i1.113039.

Full text

Abstract:

I 1864 havde hertugdømmernes søfart på Kinakysten nået et anseeligt niveau og dominerede fuldstændig de danske erhvervsinteresser i Fjernøsten. De slesvigske handelsskibe var primært hjemmehørende i Aabenraa, Sønderborg og Flensborg, mens de holstenske skibe næsten alle havde hjemme i Altona. Da krigen brød ud i 1864, viste det sig snart, at hertugdømmernes Kinafarere befandt sig i en usikker position. Preussen, der før krigsudbruddet havde sendt krigskorvetten Gazelle til Fjernøsten på en diplomatisk mission, kunne nu benytte denne mod den danske handel på Kinakysten. Der var ingen danske orlogsskibe i området, som kunne beskytte den danske søfart. Handelsskibene, der endnu alle blev fremført af sejl, havde ikke andet forsvar end et par kanoner, som egentlig kun var beregnet til salut og afskrækkelse af kinesiske pirater. De kunne derfor intet stille op mod et moderne dampdrevet krigsskib. Selvom Gazelle kun opbragte fire fartøjer i alt, og selve opbringelserne var forholdsvis udramatiske, spredte dens aktiviteter utryghed om bord på de andre danske skibe i området. Samtidig blev det diplomatiske forløb omkring dem langt og indviklet. Tabet af Slesvig og Holsten senere samme år betød et alvorligt knæk for tidens danske søfart på Kinakysten.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Svenningensen, Stig Roar, and Mette Colding Dahl. "De Slesvigske Kriges kort." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, no. 1 (March 27, 2014): 21–32. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i1.66783.

Full text

Abstract:

Når vi tænder GPS’en i bilen, benytter vi os i realiteten af et redskab, som er udviklet af det amerikanske militær – i erkendelse af, at man ikke kan føre en krig uden at kende hverken slagmarkens landskab eller sin egen position.Selv med udbredelsen af GPS og digitale kort får Forsvaret stadig, som nogle af de eneste, trykt kort. Kortet er et vigtigt værktøj i militær sammenhæng, og gode og præcise kort – eller mangel på samme – kan betyde forskellen på liv og død.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Mardia, Kanti V., Colin Goodall, Edwin J. Redfern, and Francisco J. Alonso. "The Kriged Kalman filter." Test 7, no. 2 (December 1998): 217–82. http://dx.doi.org/10.1007/bf02565111.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Walzer, Michael. "Rettferdige og urettferdige kriger." Agora 24, no. 04 (December 19, 2006): 123–53. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2006-04-10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Søndergaard, Henrik. "Den store TV-krigen." Norsk medietidsskrift 4, no. 02 (October 1, 1997): 142–44. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-1997-02-17.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Kriget'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles