To see the other types of publications on this topic, follow the link: Kristendom Religion.
Journal articles on the topic 'Kristendom Religion'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 33 journal articles for your research on the topic 'Kristendom Religion.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Stender, Poul Joachim. "Kristendom & sex - Den sexfjendtlige kristendom." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 61 (March 9, 2018): 141–52. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i61.104064.
Full textAbstract:
For centuries Christianity has emerged as the most sex adverse religion on earth. However, it was not Jesus who made the world chaste. Indeed it was the world that made Jesus chaste. When reading the Bible it is obvious that the scriptures are anything but hostile towards sex. Eroticism is one of God’s great gifts to humankind. There is a connection between spirituality and sexuality. Both are part of a force that allows man to reach out – to reach beyond himself to make connections to and with others. Today sexuality is accepted as being created by God and Christianity is no longer hostile towards sexuality. Nonetheless, conservative Christians still lock up sexuality within the boundaries of lifelong heterosexual marriage, and liberal Christians do not discuss sexuality very often.
2
Mauritsen, Anne Lundahl. "Irreligiøsitet, kristendom og levet kulturreligion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 1–16. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127096.
Full textAbstract:
Forskning i irreligiøsitet (non-religion, sekularisering, ateisme etc.) vinder stadigt frem. Begrebet ‘det skandinaviske paradoks’ betegner det tilsyneladende modstridende faktum, at skandinaver forbliver medlemmer af deres nationale kirker, men i stadigt højere grad selv-identificerer som irreligiøse. Jeg introducerer til den hidtidige forskning begået i relation til henholdsvis irreligion og kulturreligion og argumenterer for, at vi mangler mere empiri for at kvalificere vores forståelse af disse fænomener. Jeg præsenterer derefter data fra en samling af 30 kvalitative interviews gennemført i Danmark som del af et forskningsprojekt, der delvist udbedrer manglen på data. Baseret på eksplorative analyser er det mit ønske at åbne for en debat omkring, hvordan vi opfatter og konceptualiserer irreligion, kristendom og kulturreligion i en moderne dansk kontekst. Jeg foreslår at vi, i stedet for at karakterisere individer ved hjælp af adskilte, fastforhandlede kategorier (som eksempelvis religiøs kontra irreligiøs), arbejder ud fra en forståelse af sådanne kategorier som mere dynamiske og kontekst-afhængige snarere end statiske og gensidigt udelukkende. Moderne tilgange til religion og irreligion har stadigt mere fokus på, hvordan (ir)religiøse identiteter, overbevisninger og praksisser er skiftende og situerede. Inspireret af disse tilgange argumenterer jeg for, at informanterne bevæger sig mellem forskellige identiteter afhængigt af, hvorvidt de eksempelvis udtrykker en individuel, irreligiøs identitet eller deltager i en kollektiv, kristen identitet og videre, at det er kombinationen af og muligheden for at oscillere mellem disse identiteter, vi kan betegne som kulturreligion og mere specifikt kulturkristendom i Danmark.
3
Mauritsen, Anne Lundahl. "Irreligiøsitet, kristendom og levet kulturreligion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 5–21. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127161.
Full textAbstract:
Forskning i irreligiøsitet (non-religion, sekularisering, ateisme etc.) vinder stadigt frem. Begrebet ‘det skandinaviske paradoks’ betegner det tilsyneladende modstridende faktum, at skandinaver forbliver medlemmer af deres nationale kirker, men i stadigt højere grad selv-identificerer som irreligiøse. Jeg introducerer til den hidtidige forskning begået i relation til henholdsvis irreligion og kulturreligion og argumenterer for, at vi mangler mere empiri for at kvalificere vores forståelse af disse fænomener. Jeg præsenterer derefter data fra en samling af 30 kvalitative interviews gennemført i Danmark som del af et forskningsprojekt, der delvist udbedrer manglen på data. Baseret på eksplorative analyser er det mit ønske at åbne for en debat omkring, hvordan vi opfatter og konceptualiserer irreligion, kristendom og kulturreligion i en moderne dansk kontekst. Jeg foreslår at vi, i stedet for at karakterisere individer ved hjælp af adskilte, fastforhandlede kategorier (som eksempelvis religiøs kontra irreligiøs), arbejder ud fra en forståelse af sådanne kategorier som mere dynamiske og kontekst-afhængige snarere end statiske og gensidigt udelukkende. Moderne tilgange til religion og irreligion har stadigt mere fokus på, hvordan (ir)religiøse identiteter, overbevisninger og praksisser er skiftende og situerede. Inspireret af disse tilgange argumenterer jeg for, at informanterne bevæger sig mellem forskellige identiteter afhængigt af, hvorvidt de eksempelvis udtrykker en individuel, irreligiøs identitet eller deltager i en kollektiv, kristen identitet og videre, at det er kombinationen af og muligheden for at oscillere mellem disse identiteter, vi kan betegne som kulturreligion og mere specifikt kulturkristendom i Danmark.
4
Lüchau, Peter. "Kristendom og tolerance i Danmark." Dansk Sociologi 15, no. 4 (February 3, 2006): 41–54. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v15i4.271.
Full textAbstract:
Peter Lüchau: Christianity and tolerance in Denmark
During the past two decades, Danish politicians have formed a consensus that refugees/immigrants are synonymous with Muslims. Some politicians have used this consensus to argue that Denmark is a Christian nation excluding the possibility of Muslims becoming Danes because of their religion. If these political claims have taken root in the general public, there should be a negative correlation between being Christian and tolerance towards immigrants. This article analyses the Danish data from the European Value Survey from 1999 with particular reference to several measures for Christianity and ethnic tolerance. There is a negative correlation between individual Christian faith and tolerance towards immigrants at the national level. When subjected to a multivariate analysis, however, this correlation disappears, because people with a lower level of education tend to be materialists, tend to be rightwing, and tend to hold a Christian faith. The lack of correlation between Christian faith and tolerance towards immigrants in a religiously homogenous country with a strong state sponsored national church is best explained by the special characteristics of the Nordic “civic religious“ model that neutralises the ability of any one group to seize national and religious symbols in the minds of the general public.
5
Thomas, Andrew John. "Synlig og usynlig religion: Umarkerte bilder i kapitler om religion." Prismet 71, no. 2 (June 2, 2020): 161–82. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8004.
Full textAbstract:
Finnes det systematiske forskjeller mellom hvordan religion illustreres i norske lærebøker i religionsfagene? Denne artikkelen analyserer hvordan bilder uten religionsspesifikke markører fordeles blant kapitler om individuelle religioner i tilgjengelige lærebøker i dag. Bildene som velges ut, viser seg å ofte brukes til å forklare, delvis forsvare, religiøse ideer. Frekvensen av slike bilder er høyest i kapitler om buddhisme, dernest kristendom, og ellers tilnærmet fraværende. Ser vi på selve bildene, kan vi oppdage konkrete teknikker som justerer leserens avstand til den illustrerte ideen. Denne ulikheten støtter tidligere forskning som viser systematiske forskjeller i hvordan ulike religioner framstilles som henholdsvis eksotiske og filosofiske, og som har konsekvenser for hvordan individuelle religioner konstrueres og skal behandles i klasserommet.
Nøkkelord: Religion, lærebøker, illustrasjoner, bilder, religionsforskjeller, religionsdefinisjoner
6
Lang, Bernhard. "Agerbrugeren, den intellektuelle og individet. Præsentation og fortolkning af religiøs evolution efter Robert Bellah. Med en annoteret bibliografi over de historiske stadier, Bellah-style." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 60 (December 1, 2013): 32. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i60.20409.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: Robert Bellah’s theory of religion and cultural evolution is illus-trated with three important phases: early horticulture, the invention of intellctual re-ligion in ancient Israel, and modern individualism. Bellah’s model is expanded with early horticulture as an independent phase.DANSK RESUMÉ: Inden for rammerne af Robert Bellahs evolutionære skema gives en oversigt over tre vigtige faser i religionshistorien: tidligt agerbrug, aksetidens intellektuelle religion, illustreret med eksempler fra israelitisk religion og tidlig kristendom samt moderne, individualistisk religion. Tidligt agerbrug bør betragtes som en selvstændig fase, mellem jæger-samler-kultur og arkaiske statslige kulturer.
7
Lyby, Thorkild C. "Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005." Grundtvig-Studier 56, no. 1 (January 1, 2005): 144–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v56i1.16474.
Full textAbstract:
Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005[Odin and the White Christ: On Sune Auken ’s book Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, Copenhagen, 2005]By Thorkild C. LybyThe article gives a short account of Sune Auken’s published doctoral thesis, Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig [Saga’s mirror. Mythology, history and Christianity in N. F. S. Grundtvig] in which he investigates Gr’s preoccupation with Norse mythology and its relationship to history and Christianity. In Auken’s view Norse mythology during the years 1806-10 became something like an actual religion for Gr, a basis for an entire concept of life. As he could not give up traditional Christianity, he was forced to try to harmonise it with Christianity. In this attempt he failed, which was the main reason of his mental breakdown in 1810. After 1815 he did not work theoretically with the myths, but in his poetry they still played an important role. Not until 1832 was a sort of harmony established between his theoretical and his poetic relationship to the myths.Furthermore, the article gives a short account of the public examination on 3 June 2005, when Auken defended his thesis. The contributions of the different opponents at this occasion are mentioned.Finally, the author elaborates his own contribution as the third opponent. Two points are discussed: (a) What did Gr mean by the expression “the image of God”? (b) Is Auken’s view of Norse mythology as an alternative religion justified? Would it not be better to characterize it as “quasi-religious” than to label it “a religion”?
8
Lundager Jensen, Hans J. "Igennem urenhed til himlen: Den tanato-kosmologiske transformation fra israelitisk religion til kristendom." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 69 (March 5, 2019): 7–29. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i69.112739.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: In the Hebrew Bible, there is no wish for a heavenly existence among human beings; God and his angels on the one hand and human beings on the other, normally maintain a safe distance from each other. Divine beings are potentially deadly for humans, and dead humans are the strongest source of impurity that threatens to encroach upon holy places. With the ‘ontological’ transformation in antique Judaism and early Christianity that opened up the possibility of an eternal life in heaven, followed a reversal of the value of death-impurity in a manner that resembles Indian Tantrism; no longer something to avoid, the way to heaven passed through dead bodies.
DANSK RESUMÉ: I Det Gamle Testamente er der ingen forventning eller ønske om et liv i himlen efter døden. Gud og guddommelige væsener på den ene side og mennesker på den anden bevarer normalt en rimelig afstand til hinanden. Guddommelige væsener er potentielt dræbende, og døde mennesker er den stærkeste form for urenhed der truer med at invadere hellige steder. Med den ‘ontologiske’ transformation der fandt sted i antik Jødedom og som åbnede for muligheden for et liv i himlen efter døden, fulgte en omvending af synet på døde menneskers kroppe, der på nogle punkter minder om den indiske tantrisme. Døde kroppe skulle ikke længere undgås, men opsøges på vejen til himlen.
9
Aejmelaeus, Lars, Karl-Erich Grözinger, Tryggve Kronholm, Karl-Gustav Sandelin, Svante Lundgren, Theodor Katz, Siv Illman, et al. "Book reviews." Nordisk Judaistik/Scandinavian Jewish Studies 13, no. 2 (September 1, 1992): 168–98. http://dx.doi.org/10.30752/nj.69478.
Full textAbstract:
Paulus und das Judentum. Antropologische Erwägungen (Timo Laato, 1991 diss.) is reviewed by Lars Aejmelaeus.Moses Hess on religion. Judaism and the Bible (Svante Lundgren, 1992) is reviewed by Karl-Erich Grözinger.Abraham ibn Ezra y su tiempo / Abraham ibn Ezra and his age (ed. Fernando Diaz Esteban, 1990) is reviewed by Tryggve Kronholm.Kommentar till påskhaggadan (Nils Martola, 1988) is reviewed by Tryggve Kronholm.Pilatusbilledet i den antike jødedom og kristendom (Niels Willert, 1989) is reviewed by Karl-Gustav Sandelin.Die unterlegene Religion. Das Judentum im Urteil deutscher Alttestamentler. Kritik theologischer Geschichtsschreibung (Ulrich Kusche, 1991) is reviewed by Svante Lundgren.Judentum im deutschen Sprachraum (ed. Karl E. Grözinger, 1991) is reviewed by Svante Lundgren.Jiddische Sprachgeschichte (Bettina Simon, 1988) is reviewed by Theodor Katz.Kinesiske jøder (Jens Christian Larsen, 1991) is reviewed by Theodor Katz.Människan och hennes bildkonst (Martin Buber, 1991) is reviewed by Siv Illman.Kuolleen meren kirjakääröt. Qumranin tekstit suomeksi (ed. Raija Sollamo, 1991) is reviewed by Antti Laato.Fortolkning som formidling. Om den bibliske eksegeses funktion (eds. Lone Fatum & Eduard Nielsen, 1992) is reviewed by Roger Syrén.Alkukirkko ja juutalaisuus (eds. Anne-Marit Enroth-Voitila, Matti Myllykoski, 1991) is reviewed by Nils Martola.Short notice by Nils Martola.Motståndet. Arton brev om död och liv (Per Ahlmark & Georg Klein, 1991) is reviewed by Karl-Johan Illman.Judarna i det svenska samhället. Identitet, integration, etniska relationer (ed. Kerstin Nyström, 1991) is reviewed by Karl-Johan Illman.Divided passions. Jewish intellectuals and the experience of modernity (Paul Mendes-Flohr, 1991) is reviewed by Karl-Johan Illman.
10
Kastfelt, Niels. "Kristendom i grænseland." Dansk Teologisk Tidsskrift 76, no. 3 (May 21, 2018): 2–20. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v76i3.105817.
Full textAbstract:
This article discusses general historiographical perspectives emerging from a religious encounter between Danish missionaries and the Bachama people in northern Nigeria in the twentieth century. The general points relate to the role of Christian missionaries in the making of modern Christianity. It is argued that missionaries should be seen as the spearheads of modern Christianity through their experience of religious pluralism and relativism in religious encounters outside Europe. The paper uses the concept of the border to characterise a particular “borderland Christianity” emerging from missionary situations. By way of conclusion it is argued that the borderland experience of missionaries was made part of Western Christianity and constitutes a potentially important but neglected part of the historical development of Christianity in the modern world.
11
Gregersen, Niels Henrik. "Kristendom og naturalisme." Dansk Teologisk Tidsskrift 77, no. 1 (March 10, 2014): 1–8. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v77i1.105697.
Full text
12
Haritopoulos, Nikolaj Skou. "Flemming Chr. Nielsen, Sort hedder en sten. Mellem hedenskab og kristendom i 1000 år." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 70 (May 18, 2020): 233–36. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i70.120747.
Full text
13
Teglbjærg Kristensen, Johanne Stubbe. "Naturalisme og kristendom: Et dogmatisk perspektiv." Dansk Teologisk Tidsskrift 77, no. 1 (March 10, 2014): 65–87. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v77i1.105701.
Full textAbstract:
Against the temptation to seek a complete conceptual clarificationof the relationship between Naturalism and Christianity, this article argues from a dogmatic perspective that the relationship between Naturalism and Christianity demands an approach that takes into consideration the limits and complications of dogmatic conceptuality itself. This approach proceeds from the post-dialectical awareness of a highly dialectical relationship of the concepts of Naturalism and Christianity, which makes them impossible to synthesize dogmatically and yet, equally impossible to conceive of as irreconcilable. By moving from the post-dialectical understanding of Naturalism in relation to the notion of theology, revelation and faith to the history and appearance of the concept of Naturalism in its relation to Supernaturalism, it is argued that Naturalism and Christianity shares an ambiguous notion of human rationality, which according to post-dialectical theology is due to a deeper complication of subjectivity; this puts certain methodological demands on a theology of Naturalism.
14
Dokka, Trond Skard. "Hva er kristendom? – Kommentar til Halvor Moxnes bok." Norsk Teologisk Tidsskrift 108, no. 02 (June 26, 2007): 87–94. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2007-02-04.
Full text
15
Moxnes, Halvor. "Hva er kristendom? – Refleksjoner over en umulig oppgave." Norsk Teologisk Tidsskrift 108, no. 02 (June 26, 2007): 75–80. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2007-02-02.
Full text
16
Olsen, Torjer A. "Samisk kristendom i ny drakt – En analyse av en samisk katekisme." Norsk Teologisk Tidsskrift 112, no. 02 (June 21, 2011): 111–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2011-02-04.
Full text
17
Seim, Turid Karlsen. "I Jesu følge... – En kommentar til Halvor Moxnes «Hva er kristendom?»." Norsk Teologisk Tidsskrift 108, no. 02 (June 26, 2007): 81–86. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2007-02-03.
Full text
18
Bonde, Hans. "FRA FRELSE TIL HELSE." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 17–39. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127097.
Full textAbstract:
Den bedst kendte danske amatørsportsmand i 1890’erne og med sit fitnessprogram Mit System fra 1904 verdensberømte danske hygiejniker, J.P. Müller, er præstesøn og teologisk skolet. I den tidlige modernitet er det svært gnidningsløst blot at aflægge sine religiøse følelser og overgive sig til den moderne verdensanskuelse. Begrebet ‘den dobbelte kristendom’ dækker over en tendens til, at kristent inspireret arvegods diffunderer uden for kirken og videreføres i moderne former. Via J.P. Müllers gymnastik og hygiejne tilbydes mennesker omkring år 1900 fortsat at udøve en askese og renselse, men nu ikke længere med henblik på frelse i det hinsidige, men på et sygdomsfrit og vitalt liv i det dennesidige med udsigt til at kunne blive mindst 150 år gamle. Helse bliver vejen til frelse.
19
Bonde, Hans. "FRA FRELSE TIL HELSE." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 22–44. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127162.
Full textAbstract:
Den bedst kendte danske amatørsportsmand i 1890’erne og med sit fitnessprogram Mit System fra 1904 verdensberømte danske hygiejniker, J.P. Müller, er præstesøn og teologisk skolet. I den tidlige modernitet er det svært gnidningsløst blot at aflægge sine religiøse følelser og overgive sig til den moderne verdensanskuelse. Begrebet ‘den dobbelte kristendom’ dækker over en tendens til, at kristent inspireret arvegods diffunderer uden for kirken og videreføres i moderne former. Via J.P. Müllers gymnastik og hygiejne tilbydes mennesker omkring år 1900 fortsat at udøve en askese og renselse, men nu ikke længere med henblik på frelse i det hinsidige, men på et sygdomsfrit og vitalt liv i det dennesidige med udsigt til at kunne blive mindst 150 år gamle. Helse bliver vejen til frelse.
20
Holm, Bo Kristian. "Liturgi, omvendelse og kristendommens forhold til verden." Dansk Teologisk Tidsskrift 82, no. 3-4 (August 12, 2020): 97–98. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v82i3-4.121585.
Full textAbstract:
Dette dobbeltnummer af Dansk Teologisk Tidsskrift indeholder fem artikler inden for fem forskellige forskningsfelter. Mellem dem løberder linjer på kryds og tværs, der tegner interessante sammenhænge.
I den første artikel, som er første halvdel af en dobbeltartikel undersøger Nils Arne Pedersen, dåbsritualets led og rækkefølge hos N.F.S. Grundtvig med særligt fokus på placeringen af Fadervor og betydning af begrebet “Guds børn”. Dermed bidrager han med væsentlig historisk baggrundsviden til den aktuelle liturgidiskussion i folkekirken, som også er undersøgelsens direkte anledning. Især Christian Thodbergs forståelse af Grundtvigs dåbssyn udfordres. Ifølge Pedersen spiller spørgsmålet om historisk ælde en afgørende rolle i Grundtvigs vurdering af mulige ændringer i dåbsritualet. Hvor Thodberg på baggrund af Grundtvigs salmer og samtidens teologiske strømninger mente, at Fadervor efter Grundtvigs opfattelse placeredes bedst før dåben, fremhæver Pedersen med støtte i en lang række supplerende materiale, at placeringen efter dåben for Grundtvig var at foretrække, og at han i det hele taget havde et andet blik for betydningen af dåbsritualets forskellige led, end det Thodberg lader ane, når ham argumenterer for, at alle dele af dåben rummer hele dåbens betydning. Hvor Thodberg vil placere Fadervor før dåben som en forbøn ud af menneskelig fortvivlelse, ser Grundtvig Fadervor som en følge af, at den døbte nu er kristen og har Gud som fader.
Bernt Torvild Oftestad taget fat i en anden rituel virkelighed, nemlig sjælesorgen for dødsdømte i Danmarks og Norges Kirke-Ritual. MedBalthasar Münters sjælesørgeriske omsorg for den dødsdømte Struense får Oftestad vist, hvordan oplysningstraditioner, Struenses radikalefranske og Münters neologistiske, skaber nye referencerammer for Kirkeritualets formuleringer, som ikke er uden spændinger. Måletfor sjælesorgen i Kirkeritualet er identifikationen med Kristus i hans lidelse, så lidelsen derved bliver indgangen til nyt liv. Denne procesunderstøttes af bibelske eksempler, men sker ikke kun ved ord, også materielle ting, som fx den vin, den dødsdømte får lov at smage, kanblive Kristusforkyndelse. Münters mål med Struense er ikke på samme måde conformitas Christi, men omvendelse gennem intellektueloverbevisning, så Struense kan blive beviset på den mulige forening af oplysningstanke og fromhed, fornuft og åbenbaring. Dermed ændressjælesorgens profil, mens dens affektive dimension bibeholdes og forstærkes gennem oplysningstiden.
Nummerets tredje artikel er skrevet af Kenneth Berg og belyser den hævdede modsætning mellem selviskhed og uselviskhed med udgangspunkti K.E. Løgstrups interesse for Max Scheler. Også her spiller oplysningstiden en rolle, nemlig som årsag til det, som forfatteren ser som en problematisk dikotomi mellem selviskhed og uselviskhed. Denne dikotomi kendes ikke i før-reformatorisk kristendom, men må forstås som et barn af moderniteten. Berg undersøger, i hvor høj grad Løgstrup gennem inspiration fra Scheler, som Løgstrup introducerede i Danmark, kan siges at overskride modernitetens opfattelse af moral som principielt uselvisk. Diskussionen om Løgstrups mulige inspiration fra Scheler fører forfatteren til den konklusion, at en hævdelsen af uselviskhed som indbegrebet af det moralske valg i virkeligheden er nihilistisk og derfor både teologisk og fænomenologisk problematisk.
I 2019 udgav Jürgen Habermas et nyt opus magnum med titlen Auch eine Geschichte der Philosophie. Troels Nørager, der var blandt de førsteder introducerede Habermas’ tænkning i Danmark, gennemgår i en udvidet review-anmeldelse de filosofiske, religionsvidenskabelige ogteologiske linjer i dette storværk. Også Habermas er optaget af riten eller ritualet, og ser myten som første forsøg på sprogliggørelse af denaf riten indkapslede sakralitet. Dermed bevæger myten sig tættere på fornuften, idet også myten indeholder rationalitet. I Habermas øjnehar metafysik og monoteisme derfor fælles udspring, hvilket muliggør samtale. Nørager gør en del ud af Habermas’ brug af begrebet“rettende Gerechtigkeit” som det “mere”, som religion til forskel fra filosofi kan indeholde, og som sikrer en liturgisk levende kristendomfortsat relevans – også for den sekulære tænkning, som Habermas fortsat ser sig som eksponent for.
Nummerets sidste artikel er ligeledes en bogomtale. Daniel Henschens Da danskerne ville omvende verden giver Hans Raun Iversen lejlighed til at give en forskningshistorisk oversigt over det missionshistoriske felt. Henschens bog udmærker sig i den forbindelse ved at anskue missionsbevægelsen som en del af dansk kulturhistorie og bidrager på den måde med mange tiltrængte nuancer i synet på dendanske missionsbevægelse. Bogen kan derfor efter hensigten fungere som introduktion til missionsbevægelsen som globaliseringsbevægelse,før globaliseringen for alvor slog igennem i verden.
21
Løgstrup, Knud E. "“Humanism and Christianity”. Translated by Kees van Kooten Niekerk, Bjørn Rabjerg and Robert Stern." Journal for the History of Modern Theology / Zeitschrift für Neuere Theologiegeschichte 26, no. 1 (May 27, 2019): 132–46. http://dx.doi.org/10.1515/znth-2019-0006.
Full textAbstract:
Abstract Dieser Artikel ist die Übersetzung des zuerst in 1950 veröffentlichten Schlüsseltextes “Humanisme og kristendom” des dänischen Philosophen und Theologen Knud E. Løgstrup (1905–1981). In diesem Text legt Løgstrup seine Konzeption der Debatte zwischen Humanismus und Christentum dar. Er argumentiert dafür, dass die beiden Positionen nicht als einander entgegengesetzt zu betrachten sind, da beide die Interdependenz und Verletzlichkeit des Menschseins als Grundlage für eine “stumme” Forderung nach Umsorge erkennen – auch wenn der Humanismus in dieser Forderung lediglich die Leistung sozialer Normen sehen und das Christentum sie mit Lehren der Kirche verwechseln kann. So betrachtet, greift der Text als erster Entwurf jenen Ideen vor, die Løgstrup in seinem späteren Hauptwerk Den etiske fordring (1956) entwickeln sollte.
22
Danbolt, Alf. "Den kristelige søndagsskolen – et middel i Lutherstiftelsens kamp for luthersk kristendom – Søndagsskolen og indremisjonen i 1870-årene." Tidsskrift for Teologi og Kirke 79, no. 01 (March 19, 2008): 48–61. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2952-2008-01-03.
Full text
23
Salomonsen, Jone. "Fra hedendom til kristendom – eller er vi fortsatt «hedningekristne»? En argumentativ revy over nyere norrøn religionsforskning og dens utfordringer til teologien." Norsk Teologisk Tidsskrift 104, no. 03 (September 22, 2003): 147–78. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2979-2003-03-02.
Full text
24
Galal, Lise Paulsen. "Muslim-kristen relationer til forhandling – Negotiations of Muslim-Christian Relations." Tidsskrift for Islamforskning 9, no. 2 (February 5, 2017): 1. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v9i2.25349.
Full textAbstract:
Forholdet mellem muslimer og kristne har historisk set varieret imellem alt fra fredelig sameksistens til voldelig konflikt. Aktuelt har konflikten i Syrien og IS’s voldelige overgreb mod kristne og andre minoriteter på den ene side og terror begået af muslimer på den anden side ført til en øget opmærksom på muslim-kristen relationer og en tendens i Vesten til udelukkende at se muslimer som skurke og kristne som ofre for muslimske overgreb. Ser man nærmere på relationen i tid og rum, holder denne forestilling ikke. Som den britiske professor i kristen-muslim relationer, Hugh Goddard skriver i bogen ’Den sande tro’ (2011), så har ”forholdet mellem muslimer og kristne, islam og kristendom været præget af gensidige erobringer, brutale krige, politiske modsætninger og økonomiske interesser, men også af gensidig intellektuel nysgerrighed, ønske om dialog, fælles interesser og hverdagens sameksistens” (Galal 2014).Relationen mellem muslimer og kristne kan studeres fra flere vinkler. Goddards hovedfokus er på de muslimske og kristne religiøse tænkeres skrifter, samtidig med at han relaterer disse til den pågældende politiske og samfundsmæssige kontekst. Den kan også studeres som aspekt af en politisk historie, hvor fx krige, kolonisering og nationalstatsdannelse har spillet en stor rolle for udviklingen af forholdet mellem muslimer og kristne (se fx Galal 2012, Thorbjørnsrud 2015). Relationen kan endvidere undersøges gennem studiet af hverdagslig interaktion på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, i privatsfæren og i det offentlige rum (se fx Tidsskrift for Islamforskning, vol. 8, nr. 2). Det er karakteristisk, at en stor del af disse studier tager aktuelt udgangspunktet i muslimske migranters og deres efterkommeres på forskellig vis problematiske møde med en aktuel og vestlig, sekulær kontekst (Kivisto 2014). Endelig kan man nævne studier, der fokuserer på initiativer, der er direkte målrettet forsøget på at skabe bedre relationer mellem kristne og muslimer gennem forskellige former for brobygnings- og dialoginitiativer (Abu-Nimer, Khoury and Welty 2007; Hansen 2015; Rasmussen 2007).De ovennævnte tilgange afspejler, at forholdet mellem kristne og muslimer ikke blot spiller en rolle i varierende kontekster, men også konvergerer med andre, meget forskellige relationer. For det første er selve afsættet for studierne ofte konflikten og/eller problematiseringen, der som udgangspunkt modstiller muslimer og kristne og dermed etablerer en forskelssætning på baggrund af religion. Netop fokusset på konflikten gør for det andet, at aktuelle studier har tendens til snævert at beskæftige sig med problemstillinger, som Vesten aktuelt er optaget af, i dette tilfælde konflikten i Mellemøsten og immigrationen til vestlige lande. Det medfører for det tredje en konvergens af kategorien muslim med kategorierne mellemøstlig og/eller immigrant. For eksempel kommer det til at betyde, at kategorien muslim får tilskrevet vanskeligheder, der egentlig knytter sig til problemstillinger, der udspringer af migrationen og ikke religionen. På samme måde konvergerer kategorien kristen med kategorien sekularist, hvorved der skabes en falsk dikotomi mellem muslim og (kristen) sekularist. Endelig kan økonomiske eller politiske uoverensstemmelser ende med at blive indskrevet i et modsætningsforhold på baggrund af religion.Et problem ved disse dominerende tilgange, at den uproblematiske relation i langt mindre grad gøres til genstand for analyse, hvilket gør, at dikotomien muslim-kristen konstant reproduceres. Et andet problem er, at de forskellige konvergenser af kategorier gør, at det ikke altid er lige klart, om hvilket forhold vi egentlig får ny viden. Der synes ikke mindst at mangle klarhed om kristendommens eller den kristne tros betydning for relationen, idet den ofte omskrives til at handle om sekulære institutionaliseringer. Disse konvergenser skaber desuden det tredje problem, at når kategorierne kristen og muslim aktuelt tilskrives geografiske identiteter (Vesten og Mellemøsten), så får vi ikke viden om for eksempel forholdet mellem kristne og muslimer af mellemøstlig oprindelse, der er bosat i Europa.De tre artikler under dette tema indskriver sig for vidt i ovennævnte eksisterende traditioner for at studerede muslim-kristen relationer. De tager alle afsæt i Mellemøsten eller mellemøstlige immigranter i Danmark. Henrik Lindberg Hansen og Lise Paulsen Galals artikler handler om religionsdialog i hhv. Egypten og mellem Danmark og Egypten, mens Anne Rosenlund Jørgensens artikel handler om mellemøstlige kristnes intime relationer til muslimer i Danmark. Hvad de første to artikler dog på hver sin måde bestræber sig på, er at undersøge baggrunden og omstændighederne for religionsdialogen i et forsøg på at undersøge dialogen i sin samfundsmæssige kontekst. Hansen analyserer således den officielle religionsdialog i Egypten efter den egyptiske januar-revolution i 2011, mens Galal undersøger rammerne for religionsdialog, som de defineres og praktiseres af danske dialogarrangører. Galal demonstrerer som Hansen, hvordan den politiske kontekst ikke blot styrer med også forstyrrer idealet om den gensidige og åbne dialog. Jørgensens artikel tager fat på et underbelyst emne, nemlig hvordan forholdet til muslimer forhandles af mellemøstlige kristne, når der opstår intime relationer imellem dem. Dermed får hun ikke kun manet i jorden, at kristne ikke kun er lig med europæiske sekularister, men også at muslim-relationen kan undersøges i som udgangspunkt positive relationer, nemlig forelskelsen og det intime samliv.
25
Holm, Bo Kristian. "Religiøs bestemmelse." Dansk Teologisk Tidsskrift 81, no. 3 (February 6, 2019): 159. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v81i3.113415.
Full textAbstract:
Dansk Teologisk Tidsskrift bringer i dette nummer tre artikler, som alle på forskellig måde beskæftiger sig med rette religiøse bestemmelser. I første artikel behandler Mogens Müller Justin som den første kendte bibelteolog. Müllers store arbejde med Septuaginta danner baggrunden for at vise Justins rolle som hovedfigur i 2. århundredes kristendom. Her bidrog Justin, der både var overbevist om Skriftens ufejlbarlighed og mente, at Skriften kun kan fortolkes af den, der har Ånden, i høj grad til at sikre Septuagintas status som kirkens bibel. I en tid, hvor andre, som fx Markion, alene lagde vægt på Jesus- overleveringen, var Justin med til at fastholde kristendommens forbindelse til jødedømmen. Men han gjorde det uafhængigt af den jødiske tradition, hvilket netop den græske oversættelse gjorde muligt. Gennem læsningen af Apologierne og Dialogen giver Müller eksempler på Justins bibelbrug og viser blandt andet, hvordan Justin som den første bemærker forskellen mellem den hebraiske og den græske tekst. I den næste artikel viser Jacob P.B. Mortensen, hvordan Fil 3,2-11 kan læses i lyset af det “radikalt” nye Paulusperspektiv, også kendt som “Paul Within Judaism”. Hvis Paulus ikke bryder med jødedommen, men tværtimod skal forstås inden for den, så kan Fil 3,2’s tale om “hundene” ikke være vendt mod jøderne. En “radikalt” ny Pauluslæsning må derfor lede efter andre tolkningsmuligheder. En kritisk efterprøvning af gængse fortolkninger, ifølge hvilke Paulus vender et hedninge-skældsord mod jøderne, viser, at de ikke kan bekræfte brugen af “hunde” som skældsord om hedninger i hverken Det Gamle Testamente, pseudepigrafer eller Dødehavsrullerne, og heller ikke hos hverken Filon eller Josefus. Brugen af “hundene” forstår man derfor bedst møntet på lokale problematiske grupper af hedninge i Filippi. En sådan tolkning understøtter det “radikalt” nye Paulusperspektivs bestemmelse af Paulus: at han aldrig opgav sin jødiske eksistens.I den sidste artikel giver Rasmus H.C. Dreyer en historisk og indholdsmæssig indføring i den alternative og ofte oversete Confessio Tetrapolitana fra Augsburg 1530. Bekendelsen er forfattet af Martin Bucer og Wolfgang Capito og er udtryk for et forsøg på at bestemme en humanistisk præget mellemposition mellem Zwingli og Luther, karakteriseret ved biblicisme, et vagt nadversyn, samt en betoning af den kristnes nye liv og konsekenserne for det kristne societas. I artiklen sammenlignes Confessio Tetrapolitano med både Confessio Augustana og Zwinglis Fidei Ratio. Som afslutning gennemgår Dreyer de forskellige forbindelser, der var mellem Bucer og Danmark, af både personlig og teologisk karakter.
26
Høgenhaven, Jesper. "Grundtvigs fadervor, Daniel for løverne, en skotsk hofprædikant på dansk og sognekirken som medskaber." Dansk Teologisk Tidsskrift 83, no. 1-2 (January 14, 2021): 1–2. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v83i1-2.124179.
Full textAbstract:
I dette nummer kommer vi vidt omkring i teologiens emnefelter. Det første bidrag er anden del af Nils Arne Pedersens dobbeltartikel om Fadervor og dåb hos Grundtvig og betydningen heraf for liturgihistorien. Pedersen undersøger Grundtvigs brug af Det Nye Testamente, særligt Johannesevangeliet og Paulus, til at belyse forståelsen af dåben som “børnekår” hos Gud. Emnet belyses gennem en analyse af de steder i Johannesevangeliet og hos Paulus, der taler om Guds børn og om “børnekår” eller adoption. Særligt vigtig er “Abba! Fader” i Rom 8,15; Gal 4,6, som Grundtvig identificerede med Fadervor og opfattede som et “mundsord”, der blev givet i dåben. Dette syn på Fadervor viser sig som den sandsynlige baggrund for flytningen af Fadervor til efter dåben i 1912-ritualet.
Frederik Poulsen leverer i nummerets anden artikel en litterær analyse af fortællingerne i Daniels Bog (Dan 1-6). Synsvinklen er, at disse fortællinger afspejler en diaspora-tilværelse, hvor man som etnisk og religiøst mindretal befinder sig i et spændingsfelt mellem to verdener. Poulsen understreger det spændings- og modsætningsfyldte i fortællingerne og viser, at diasporatilværelsens spænding mellem hjemlandet og værtslandet også spejler spændingen mellem jordisk og himmelsk virkelighed i Danielsbogens anden del.
Det tredje bidrag er en artikel af Carsten Bach-Nielsen om historien bag den danske udgivelse fra 1857 af den skotske præst John Cairds prædiken om kristendom i dagliglivet. Cairds prædiken, der var blevet udgivet på dronning Victorias og prins Alberts foranledning, blev oversat til tysk af C.K.J. von Bunsen, og siden til dansk af W. Hjort. Den danske udgave fik ingen videre udbredelse; men Bach-Nielsen peger på, hvordan tematiseringen af dagligliv og arbejde også må forstås med industrialiseringen som tidshistorisk baggrund.
Lars Buch Viftrup beskæftiger sig i den fjerde og sidste artikel med lokalt samarbejde imellem kirkesogne og kommuner i lyset af ideen om “samskabelse” (“co-creation” eller “co-production”), som har vundet indpas i nyere teori om offentlig forvaltning. Artiklen tager afsæt i en empirisk undersøgelse fra Aarhus, hvor tre grupper, repræsenterende kommunen, kirken og civilsamfundet mødtes i en række workshops i to faser (en inspirations- og en idégenereringsfase) for at udforske ideer om by og kirke og finde frem til projekter, der kunne være med til at løse fælles problemstillinger. Undersøgelsen sættes ind i et teologisk perspektiv med inddragelse af bl.a. Augustins og Luthers kirkeforståelse.
27
Willander, Erika. "Vad är ‘andligt’ i hypotesen om den andlige revolutionen?" Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 53 (February 2, 2009). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i53.1729.
Full textAbstract:
Hypotesen om den åndelige revolution (Heelas & Woodhead 2005) forudsætter, at religionens rolle formindskes til fordel for åndelighed. Religion defineres i denne sammenhæng som kristendom, der står i kontrast til åndelighed, som antages at have rødder i new age og alternativ medicin. Denne artikel undersøger, hvordan religion og åndelighed forstås og operationaliseres i forbindelse med hypotesen om den åndelige revolution samt datamateriale indsamlet i det såkaldte Enköpingsprojekt. Resultatet viser, at kristendom ikke er udelukket fra brug af alternativ medicin, og at religion og åndelighed er relateret. Som spørgsmålene er udformet, er det dog ikke muligt at udsige noget om andre formodede forskelle (fx mellem kilder til guddommelighed).
28
Petersen, Anders Klostergaard. "Naphtas ret - om kristendommens bidrag til den moderne velfærdsstat." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 48 (February 10, 2006). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i48.1756.
Full textAbstract:
Artiklen drøfter, i hvilken forstand og under hvilke præmisser kristendommen – i skikkelse af evangelisk-luthersk kristendom – kan siges at bidrage positivt til den moderne danske velfærdsstats sammenhængskraft. Den principielle adskillelse mellem religion og politik fremhæves som et gode, ligesom der argumenteres for, at det system, velfærdsstaten bygger på, er blevet til gennem en sekularisering af et kristent værdiunivers. Det pointeres, at velfærdsstaten som system er sårbar, dels fordi den grundlæggende bygger på symbolsk kommunikation, dels fordi den ikke har andet end sig selv at henvise til. I den sammenhæng fremhæves det, at religion – i konteksten evangelisk-luthersk kristendom – kan bidrage positivt til velfærdsstaten, fordi den supplerer de basale principper og værdier, velfærdsstaten er bygget op om, ved at forankre dem i en religiøs tydning, der ikke tillader relativeringer.
29
Petersen, Anders Klostergaard. "Kristendom og hellenisme - en skæbnesvanger konstruktion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 41 (October 10, 2002). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i41.2605.
Full textAbstract:
This essay - representing an elaborated version of the author's inaugural lecture as an associate professor at the Department of the Study of Religion - is a critical survey of the classical scholarly discussion of Hellenism that particularly focuses on the Judaism-Hellenism dichotomy. By an exposition of the intellectual history of the background to the debate (notably Droysen), the author argues that the discussion has to a great extent been subject to the influence of a perceptual filter, representing a Christian apologietic concern - the scope of which is not fully recognised. Hellenism has served as a significant flottant capable of being attributed almost any meaning, but ultimately the category itself stems from a Christian concern, i.e. to construct a period serving as a legitimising cultural and religio-historical foilage for the appearance of early Christianity.Although some important cultural changes do occur subsequent to Alexander the Great (an increased tendency towards urbanisation, important military innovation, for example), they do not constitute tendencies that may be extended to include a universal sultural watershed common to the entire Mediterranean and extra-Mediterranian world and uniting it across the centuries. In addition to that, the discussion is suffering from a deficient interpretation of culture and identity. tghe meeting of different cultures and the confusions of different cultural traditions are perceived in terms of 'pure cultures'. Culture is ontologised or naturalised to the exten that a meeting of cultures is conceived of in terms of separate and fundamentally different cultures that are simultaneously understood to be internally homogenous. Each person is thought to be a carrier or container of his or her culture, thus for instance the Jew incarnating or representing Judaism in its entirelt. From this perspective divergent, modes of dultures are perceived in terms of cultural or religious contaminataion. Culture, however, does not exist - except as an abstraction - in such pure forms. It is per definition a messy affair.In conclusion I think that in future research we should refrain from using the category of Hellenism is the all-sweeping manner in which it has been used. In fact we should be very careful, when using Judaism, Hellenism or any other taxonomic abstraction, not to commit an 'ontological dumping', reifying concepts which exist only by virtue of scholarly categorisations. Rather than to continue to use a misunderstandable term and an ideologically biased category strongly dependent on a Christian perceptual filter, we should begin looking for the decisive innovations, the important cultural and religious changes, which at particular places and in specific periods may allow us to construe cultural watersheds.
30
Andersen, Svend. "Religion og social sammenhæng. Kristendommen og den moderne velfærdsstat." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 48 (February 10, 2006). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i48.1755.
Full textAbstract:
Artiklen beskæftiger sig med påstanden om, at luthersk kristendom er en vigtig forudsætning for den danske velfærdsstat. Denne bygger på et noget-for-ingenting princip, der hævdes at forudsætte en kærlighedsmoral. Som udtryk for en sådan moral fremstilles K.E. Løgstrup. Efter et kort rids af lutherdommens historiske holdning til fattigdom afprøves disse synspunkter i form af en analyse af Løgstrups etiske argumentation for økonomisk ligestilling. Hans opfattelse sammenlignes med John Rawls’ princip om fordelingsretfærdighed. På trods af forskelle kan der hos de to uddrages den fælles tese, at støtten til velfærdsstaten og den sociale sammenhængskraft kan være begrundet i religion, men at det ikke behøver være tilfældet.
31
Jonsson, Linda, and Niclas Månsson. "Med en tydlig utgångspunkt i kristendomens synsätt och traditioner – om religionskunskapsämnets alkemi." Acta Didactica Norden 15, no. 1 (April 29, 2021). http://dx.doi.org/10.5617/adno.8767.
Full textAbstract:
I den här artikeln utgår vi från religionsämnets reformering 2011 med syfte att ringa in vad ett mer faktabaserat och rationellt förhållningssätt till andra religioner samt vad företrädet för kristendom kan betyda för ämnets fostrande roll och uppgift på gymnasieskolan. För att förstå vad ämnets innehåll och syfte innebär som en del i formandet av den önskade samhällsmedlemmen, utgår vi från Popkewitz förståelse av alkemi och analyserar ämnet i ett historiskt och teoretiskt perspektiv. Genom en konceptualisering av ämnet över tid identifieras fyra vågor som format ämnet: en konfessionell våg, en objektiv våg, en osäker våg och en våg som benämns objektiv 2.0. Den första vågen karaktäriseras av ett väl avgränsat kristendomsämne med tydligt syfte och innehåll. Den önskade eleven är ett lydande och underdånigt barn med rötter i den kristna läran. Den andra vågen förstås bäst utifrån sin objektiva orientering. Den önskade eleven är vidsynt och tolerant med en god förståelse för kristendom och andra religioner samt existentiell pluralism. Den tredje vågen visar ett religionskunskapsämne med stor spännvidd och gränslöst innehåll. Den önskade eleven är vidsynt med god förståelse för religiös och existentiell mångfald förankrat i en kristen tradition och västerländsk humanism. Den kristna underströmmen når i och med den fjärde vågens inramning återigen ytan. Inramningen och avgränsningen sker genom ett fokus på faktakunskaper och ett vetenskapligt-rationellt förhållningssätt samt förståelse för religion som ett socialt snarare än ett existentialistiskt fenomen. Vi avslutar artikeln med att diskutera några didaktiska implikationer relaterade till reformen 2011.
Nyckelord: religionskunskap, alkemi, socialisation, läroplan, didaktik
32
Lang, Bernhard. "Aspekter af kristen gudsdyrkelse set i lyset af historiske studier og ritualstudier." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 47 (September 10, 2005). http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i47.1761.
Full textAbstract:
Artiklen ligger i forlængelse af Bernhard Langs bog Sacred Games (1997). Tre centrale dele i den tidlige kristendoms rituelle dimension: nadveren, Bibeloplæsning og bønnen Fadervor, analyseres vha. dels historiske, dels religionsvidenskabelige positioner. Ud fra klassisk og nyere religionsfænomenologi kan nadveren ses som en transformation af slagtofre. Ud fra Max Webers tese om stigende rationalisering kan jødisk oplæsning af bibelske tekster ses som gennembrud for en intellektuel religionsform. Ud fra Émile Durkheims tese om religion som en social gruppes kollektive bevidsthed kan Fadervor ses som en oprindeligt politisk bøn om genoprettelse af en uafhængig jødisk stat.
33
"Pastor in the Shadow of Violence: Gustavo Gutiérrez as a public pastoral theologian in Peru in the 1980s and 1990s by Olle Kristenson." International Review of Mission 99, no. 2 (November 2010): 299–301. http://dx.doi.org/10.1111/j.1758-6631.2010.00050_2.x.
Full text