To see the other types of publications on this topic, follow the link: Kritisk teori.
Journal articles on the topic 'Kritisk teori'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Kritisk teori.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Hagemann, Gro. "Postmodernismen en användbar men opålitlig bundsförvant." Tidskrift för genusvetenskap 15, no. 3 (June 21, 2022): 19–34. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v15i3.4882.
Full textAbstract:
Post modernismen kan bidra till kritiska förhållningssätt inom modern ismen. I dess moderata form erbjuder den premisser som utan vidare kan integreras både i kritisk och liberal teori. Men postmodernismen är en opålitlig bu ndsförvant. Den representerar en kunskapsteoretisk konkurs som undergräver alla möjligheter till normativ kritik.
2
Pedersen, Jørgen. "Kritisk teori i dag." Agora 27, no. 04 (December 24, 2009): 114–39. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2009-04-08.
Full text
3
Bondebjerg, Ib. "Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 7 (January 26, 1988): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.
Full textAbstract:
Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".
4
Willig, Rasmus. "Programerklæring for en ny kritisk teori: kritikk som kvasiantropologisk instans." Agora 30, no. 01 (September 12, 2012): 79–113. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2012-01-05.
Full text
5
Willig, Rasmus. "Seismografiske instanser for en kritisk teori." Agora 27, no. 04 (December 24, 2009): 78–100. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2009-04-06.
Full text
6
Stølen, Tomas. "Muligheter for kritisk teori etter Habermas." Agora 30, no. 01 (September 12, 2012): 60–78. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2012-01-04.
Full text
7
Fraser, Nancy. "Hva er kritisk ved kritisk teori? - Spørsmålet om Habermas og kjønn." Agora 32, no. 02-03 (January 26, 2016): 163–201. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2015-02-03-09.
Full text
8
Dalgas, Christian Warnke. "MEDITATION, EGODØD OG VOKSENUDVIKLING." Psyke & Logos 26, no. 2 (December 31, 2005): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8240.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger det spirituelle fænomen egodød som en mulig udviklingsvej i det voksne liv. Det teoretiske hovedafsæt er A. H. Almaas’ selvpsykologisk inspirerede forståelse af egodød som en gradvis proces bestående af en afvikling af personlighedens tendens til at identificerer sig med selvbilleder kombineret med en generobring af den enhed med væren, som alle, ifølge Almaas, oplever som spæd. Almaas’ teori relateres til hhv. Bertelsens teori om selvets rettethedsniveauer og Wilbers teori om spirituel udvikling, og der tages afslutningsvist kritisk stilling til den forsimplede kritik af spiritualitet som et selvcentreret selvrealiseringsfænomen.
9
Christensen, Anders Stig, and Morten Velsing Nielsen. "Den teknologisk myndige borger." Learning Tech, no. 10 (December 16, 2021): 76–99. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v6i10.125348.
Full textAbstract:
Målet med artiklen er at bidrage til udviklingen af en kritisk og demo-kratisk tilgang til, hvad en digital myndiggørelse kan indebære i teori og praksis. I forsøgsfaget teknologiforståelse er digital myndiggørelse et af fire kompetenceområder, og fagets ambition er ”danne og uddan-ne eleverne” til at være ”aktive, kritiske og demokratiske borgere”. I artiklen argumenterer vi for, at den nuværende beskrivelse af digital myndiggørelse i forsøgsfaget er for snævert fokuseret på design og re-design af digitale artefakter. Artiklens bidrag er derfor en tilgang, som fremhæver elevernes muligheder for kritisk at tage stilling og handle i forhold til teknologiens rolle i samfundet. Dette underbygges teoretisk og med eksempler. Artiklen kan inspirere til den videre udvikling af digital myndiggørelse i skolens fag samt mere avancerede diskussioner af digital myndiggørelse i udskolingen i samfundsfag og dansk.
10
Johansson, Anders. "Vad var kritiken? Om aktivism, cynism och kritisk teori." K&K - Kultur og Klasse 44, no. 122 (December 31, 2016): 125–42. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v44i122.25050.
Full textAbstract:
The article tries to question the premises of the critical subject. Is critique, understood as a subjective judgement, still possible, or have we reached a medial and political situation where this is no longer an option? The article turns to Horkheimer and Adorno and confronts their ideal of a critical theory with the criticism directed to it from Peter Sloterdijk. Somehow the critical thinking which the Frankfurt School inaugurated seems to have taken two directions today: either a cynical, resigned one, or an activist one. The article argues that both may be understood as attempts to preserve the subject, in the same way as Adorno was accused of by Sloterdijk. In that perspective, the possibility of critique may appear to be non-existent. However, if critique is understood, with Luc Boltanski, not as an activity performed by an individual critic, but rather by an institution, by society, the situation appears in a different light. This is, the article argues, the necessary step to take: to liberate criticism from individualism, and understand the individual critic not as the origin of critique, but as its medium.
11
Borgnakke, Karen. "Skærpelse af kritisk teori og analytisk sans for praksis." Nordic Studies in Education 22, no. 04 (November 24, 2002): 195–214. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-5949-2002-04-02.
Full text
12
Albertsen, Niels. "Retfærdiggørelse, ideologi, kritik." Dansk Sociologi 19, no. 2 (April 21, 2008): 65–84. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v19i2.2556.
Full textAbstract:
Denne artikel har tre formål. For det første er det hensigten at udrede forbindelserne mellem begreberne retfærdiggørelse, ideologi og kritik, som de foreligger hos Luc Boltanski og Ève Chiapello i Le Nouvel Esprit du capitalisme (1999) (NEC i det følgende) og denne bogs forudsætninger. For det andet skal forholdet mellem kritisk sociologi og kritiksociologi afklares. Boltanski markerer sig i 1980-90erne med en tese om, at sociologien om de sociale aktørers kritiske kompetencer bør erstatte en sociologi, som selv vil være kritisk. I NEC vender imidlertid en idé om kritisk sociologi tilbage. Her skal de to tilgange integreres, som det hedder i forordet til den engelske udgave af NEC (Boltanski & Chiapello 2005:xii). Hvordan hænger dette sammen? For det tredje skal Boltanski og Chiapellos (B&C i det følgende) begrebs- og teoridannelse præciseres gennem konfrontation med dels en marxistisk forståelse af ideologi og kritik, dels aktør-netværksteorien i Bruno Latours udgave, ifølge hvilken kritisk sociologi er noget af det værste og mest skadelige, der er hændt samfundsvidenskaben. Et kort blik på den anerkendelsesteoretiske fornyelse af kritisk teori (Axel Honneth) bidrager til præciseringen.
ENGELSK ABSTRACT:
Niels Albertsen: Justification, Ideology, Critique
The aim of this article is threefold. The first task is to explicate the connections between the concepts of justification, ideology and critique in Luc Boltanski’s and Ève Chiapello’s magnum opus, The New Spirit of Capitalism. The second is to elucidate the relationship between sociology of critique and critical sociology. In the1980-90s Boltanski argued that critical sociology, which approaches social actors critically in search of “hidden“ explanations “behind their backs“, should be replaced by sociology of critique, which investigates the critical competencies of the social actors themselves. In The New Spirit of Capitalism, however, critical sociology shows up again. How consistent is this move? The third aim is to clarify Boltanski’s and Chiapello’s theoretical position by confronting it with Marxist conceptions of ideology and critique (Karl Marx and Slavoj Žižek) and with actor-network theory (Bruno Latour). A quick look at Axel Honneth’s recognition-oriented renewal of critical theory further contributes to the clarification. The main conclusion is that sociology of critique has helped reformulate critical sociology as pragmatic critique, as critical sociology of critique that does not operate with deep, transcendent foundations.
Key words: Justification, ideology, critique, Boltanski, Latour, Žižek.
13
Gjerde, Susann. "Ledelse som løvetann: kritiske perspektiver på ledelse i kontekst." Magma 21, no. 5 (May 1, 2018): 80–87. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v21.1126.
Full textAbstract:
Kritiske ledelsesstudier utgjør en forholdsvis ny retning innen ledelsesforskningen. Navnet fungerer som et sekkebegrep på ledelsesstudier som har til felles at de belyser ubevisste, og gjerne problematiske, antagelser i ledelsesteoriene gjennom alternative perspektiver og ser på hvilke konsekvenser disse kan ha i praksis. Kritiske studier oppfordrer oss til å ta et skritt tilbake og utforske det man tar for gitt med nye øyne, blant annet gjennom å tolke egen tolkning. Denne artikkelen gir en introduksjon til kritiske ledelsesstudier: Hva det er, hvorfor denne retningen er viktig i framtidig ledelsesforskning og -praksis, og hvordan man kan innta en mer kritisk tilnærming til ledelse. Artikkelen bruker den populære ledelsesteorien om autentisk ledelse som case for å vise hvordan man kan oppdage feilaktige og problematiske grunnantagelser (slik som at autentiske ledere alltid handler konsistent og i tråd med egne verdier) og deres konsekvenser, for så å utfordre disse. Artikkelen bidrar til ledelsesteori og -praksis gjennom en oversikt over de viktigste problematiske antagelsene som kritiske studier utfordrer, og et kritisk dypdykk ned i én spesifikk teori som viser hvordan og hvorfor vi bør stoppe opp fra tid til annen og tenke gjennom våre antagelser omkring ledelse, uavhengig av om vi befinner oss i lederroller, er ansatte uten personalansvar, lederutviklere eller ledelsesforskere.
14
Hansen, Thomas Illum. "Multimodalitet som didaktisk kategori." Learning Tech, no. 5 (December 20, 2018): 60–85. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565.
Full textAbstract:
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
15
Caldwell, John. "Programproduktion som Kritisk Teori – eller tv-teksten som industriel iscenesættelse." MedieKultur: Journal of media and communication research 19, no. 35 (September 5, 2003): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i35.1234.
Full textAbstract:
Denne artikel peger på nødvendigheden af en revurdering af den tre-delte model, som Fiske og Gripsrud har fremført, ved at vise, hvorledes ‘sekundære’ og ‘tertiære’ tv-tekster uafladeligt bevæger sig eller rejser hen imod en ‘primær’ tekstuel status i det amerikan- ske multikanals-»flow«. En detaljeret gennemgang af industriens tekstuelle praksis – programbegivenheder, network-branding, ka- nallogoer, filmene bag filmen, pressemateriale på video, salgsma- teriale og tilgrænsende digitale medier – viser hvorledes industrien teoretiserer sine egne vilkår direkte på skærmen, og dermed også hvordan publikum vejledes igennem en sådan offentlig cirkulation af »inside«-viden om tv-systemet. Artiklen er oversat af Henrik Bødker.
16
Alberg Peters, Rikke, and Keld Skovmand. "At blive til som lærer og gøre det usynlige synligt." Studier i læreruddannelse og -profession 6, no. 1 (June 29, 2021): 113–34. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v6i1.127790.
Full textAbstract:
Artiklen er en empirisk undersøgelse af, hvordan brugen af kritisk diskursanalyse i arbejdet med bachelorprojektet i læreruddannelsen muliggør en særlig dannelse til lærer gennem opøvelse og kultivering af kritiske kompetencer. Med artiklen ønsker vi at komme bagom generaliserende forståelser af teori i læreruddannelsen og sætt er derfor fokus på, hvordan de studerende konkret har arbejdet med bestemte nøglebegreber i relation til deres undervisningsfag. Formålet er at undersøge, hvordan lærerstuderende opfatt er og bruger diskursanalyse, hvordan teorien spiller sammen med andre teorier, og hvilken betydning diskursanalysen har for de studerendes forståelse af det grundskolefag og den praksis, deres opgave rett er sig imod. Analysen af fi re bachelorprojekter og fi re interviews viser, at diskursanalysen har et særligt potentiale i forhold til at myndiggøre de studerende, fordi de som (kommende) lærere får kompetencer til at kaste et kritisk blik på de magtforhold, der styrer praksis, og derved skaber sig handlefrihed inden for de institutionaliserederammer, lærere er underlagt.
17
Habermas, Jürgen. "Forord til nyudgivelsen af "Strukturwandel der Öffentlichkeit"." MedieKultur: Journal of media and communication research 10, no. 22 (September 2, 1994): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v10i22.1015.
Full textAbstract:
Dansk medieforsknings historiske gæld til Jürgen Habermas's "Struk- turwandel der Öffentlichkeit" fra 1962 kan næppe overvurderes. Den norkse oversættelse "Borgerlig Offentlighet" fra 1971 blev fast pensum for flere generationer af mediestuderende, og trods en ofte dybdebo- rende kritik af bogen blev offentlighedsteorien dén sociologiske forståel- sesramme, som den kritiske medieforskning og -politik til stadighed tog udgangspunkt i. Ved nyudgivelsen af bogen i 1990 skrev Habermas et nyt forord, som vi her bringer den anden halvdel af. Habermas tegner her et kritisk billede af bogens forudsætninger: Adornos kritiske teori, datidens medieforskning og Habermas' begrænsede kendskab til de nye massemedier. Han trækker endvidere en række forbindelseslinier mellem offentlighedsteorien og hans senere større arbejder, især "The- orie des kommunikativen Handelns" fra 1981, og giver et diskurs-teo- retisk normativt grundlag for udøvelse af offentlighed. Under indtryk af medieforskningens senere udvikling og de samfundsmæssige forand- ringer i 1970'erne og 1980'erne, specielt det civile samfunds øgede betydning for udviklingen i både Vest- og Østeuropa, revurderer han holdbarheden af sin gamle tese om en overordnet historisk overgang fra et kulturræsonnerende til et kulturkonsumerende publikum. Over- sættelse ved John Mortensen.
18
Nissen, Morten. "DET KRITISKE SUBJEKT." Psyke & Logos 23, no. 1 (July 31, 2002): 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i1.8576.
Full textAbstract:
Da Klaus Holzkamp i 1983 foreslog en relancering af ‘den kritiske psykologi’ som ‘subjektvidenskaben’, var det med en omfattende teoretisk argumentation for anerkendelsen af subjektet som metodologisk og etisk a priori for en empirisk-praktisk psykologi. Hermed fik også den marxistiske psykologi sin ‘subjektvidenskab’ sui generis, sin egentlige teori om og for subjektet. Den udvikling kunne også bære traditionens praksisforankring fra 70’ernes ideologikritik ind i 80’ernes og 90’ernes brugerorientering; men her blev den klemt inde mellem nyliberalismens autonomitænkning og diskursanalysens deskriptive og akademistiske tendens, og en tendens til utopisme lurede. Over for den udfordring vender artiklen tilbage til ideologikritikken som teoretisk indfaldsvinkel til subjektets konstituering, og søger – med korte afstikkere til dens teorihistoriske forløbere – veje til løsning af problemerne gennem indføring af visse teoretiske elementer fra subjektiverings- og interpellationstænkning. Tesen er, at begreberne ‘kritik’ og ‘subjekt’ ikke blot er metodologisk forbundne, men også ontologisk gensidigt forudsættende. Arbejdet med at grundlægge en subjektvidenskab via en kritisk psykologi kan passende fortsættes med psykologiske studier i subjektets grundlæggelse gennem kritik. I et sådant perspektiv ligger en tese om, at deltagelse implicerer både magt og selvoverskridelse og derigennem genererer selvbevidsthed. En tese, der formuleres som modpol både til forestillinger om, at subjektet konstitueres i ideologien, og til tanken om, at subjektet konstitueres uden for ideologien.
19
Kjærgård, Jonas Ross, Jakob Ladegaard, and Tue Andersen Nexø. "Redaktionens introduktion til Joseph Vogl: Markedets idyl." K&K - Kultur og Klasse 45, no. 124 (December 31, 2017): 10. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v45i124.103642.
Full textAbstract:
Joseph Vogl (f. 1957) er professor i litteratur- og kulturvidenskab ved Humboldt Universitet i Berlin og gæsteprofessor på Princeton University. Hans akademiske arbejde har de seneste år især omhandlet økonomisk teori og historie set fra et idé- kultur- og litteraturhistorisk perspektiv. Hans disputats Kalkül und Leidenschaft: Poetik des Ökonomischen Menschen (2006) undersøger i dette perspektiv homo economicus’ fødsel og udvikling fra det 17. til det 19. århundrede. Das Gespenst des Kapitals (2010) leverer en kritisk analyse af den liberale doktrin om markedets rationalitet i lyset af den seneste finanskrise. I sin seneste bog, Der Souveränitätseffekt (2015) fortsætter Vogl den kritiske analyse, nu med særligt henblik på de politiske konsekvenser af den stadig tættere alliance mellem staten og markedet.
20
Dehnæs Hogsnes, Hilde. "Fra sosialpedagogisk tradisjon til (før-)skoleorientert praksis. Et kritisk lys på nyere norsk barnehagepolitikk og praksis." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 25, no. 1 (May 27, 2020): 45–64. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v25i1.3594.
Full textAbstract:
Gjennom kritisk lesning av offentlige dokumenter, avisartikler, internasjonale evalueringerog ny teori gir artikkelen en illustrasjon av motstridene diskurser knyttet til kravet om sammenhengmellom barnehage og skole. Formålet med artikkelen er å gi en framstilling avhvordan krav om sammenheng mellom barnehage og skole bidrar til kolonisering av barnehagen.
21
Fraser, Nancy. "Kampen om behovene - Utkast til en kritisk teori om senkapitalismens politiske kultur." Agora 32, no. 02-03 (January 26, 2016): 202–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2015-02-03-10.
Full text
22
Sønneland, Margrethe. "Tatjana Kielland Samoilow og Per Esben Myren-Svelstad: Kritisk teori i litteraturundervisningen." Edda 108, no. 01 (March 3, 2021): 71–75. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1500-1989-2021-01-08.
Full text
23
Zeuten, Kathrine, Signe Holm Pedersen, and Judy Gammelgaard. "TILKNYTNING OG UDVIKLINGENS DRIVKRAFT - En kritisk diskussion af empirisk spædbørnsforskning." Psyke & Logos 29, no. 2 (December 31, 2008): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v29i2.8488.
Full textAbstract:
Den empiriske spædbørnsforskning har betydet en kolossal udvidelse af vores viden om det spæde barns psykologiske funktioner. Fra en psykoanalytisk synsvinkel må det betvivles, om denne forskning har forøget vores viden om det indre psykiske liv og hjulpet til at besvare spørgsmålet om, hvad der igangsætter og driver udviklingen frem. I den første del af artiklen argumenteres for, hvorfor psykoanalysen nødvendigvis må stille sig kritisk over for et videnskabsideal, der hviler på den positivistiske empiriske tradition. Psykoanalysen har som sin genstand ubevidste processer, der ikke kan gøres til genstand for direkte observation. I et efterfølgende afsnit tages der afsæt i det tilknytningsteoretiske projekt, Peter Fonagy og hans medarbejdere har udviklet i et forsøg på at forene psykoanalysen og den empiriske og eksperimentelle undersøgelse af små børn, og det demonstreres konkret, hvilke begrænsninger et sådant projekt har for udforskningen af barnets psykiske virkelighed. Mere specifikt drejer det sig om forskellen mellem på den ene side den klassiske teori om driften som produktiv skaber af ikke blot fantasier, men af betydninger i de intersubjektive relationer. På den anden side tilknytningsteorierne, der har erstattet driftbegrebet med et begreb om intentionalitet. Argumentationen føres videre i en demonstration af, hvordan driftteorien kan udformes og rumme et objektrelationsteoretisk perspektiv, som det er sket i Jean Laplanches genfortolkning af forførelsesteorien, uden at psykoanalysens teori om det ubevidste og driftteorien bliver afskrevet.
24
Jessen, Carsten. "Legen som fænomen og forskningsoptik – et essay om fortolkning og teori." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 35, no. 62 (August 19, 2018): 16. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v35i62.107340.
Full textAbstract:
Empirisk observation indebærer altid fortolkning og er aldrig neutral. Når vi observerer andre menneskers handlinger, må vi nødvendigvis trække på bevidste eller tavse antagelser om menneskers motiver. Vi må bruge det, H.G. Gadamer kalder vores »forforståelser« og »for-domme«. Videnskabelige teorier er særlige fortolkninger, der bør have som mål at gøre grundantagelser synlige og bevidste, og videnskabelige diskussioner bør konstant kritisk analysere herskende teorier for skjulte antagelser. Med legen som genstand og med C. Geertz som primært eksempel diskuterer artiklen teorier om leg og fremsætter en teori om leg som handlinger, vi mennesker udfører for at skabe en virkelighedssfære, hvori vi frit kan skabe stemninger.
25
Hansson, Finn. "Marx og det moderne arbejdsliv – en diskussion af arbejdsværditeoriens betydning for kritikken af arbejdslivet i den globale kapitalisme." Dansk Sociologi 20, no. 2 (April 8, 2009): 65–87. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i2.2993.
Full textAbstract:
Den globale kapitalisme er eksplosiv i sin udvikling, og det har resulteret i, at den ofte beskrives ud fra en række nye synonymer, såsom vidensøkonomi, oplevelsesøkonomi eller kreativ økonomi. Denne artikel vil undersøge om de modsætninger og problemer, som denne nye kapitalisme skaber for lønarbejderne, kan analyseres fra en kritisk position med udgangspunkt i Marx’ økonomikritik. Begrundelsen for at vælge dette kritikperspektiv er, at den meget levedygtige globale kapitalisme viser sin dynamik gennem en eksplosiv udbredelse af vareliggørelsen af alle former for aktiviteter til alle dele af samfundet og hele kloden. Vareformens dominans gør det afgørende at fastholde, at kritiske nøgleindsigter i denne samfundsstruktur skal udvikles gennem en fornyet kritisk refleksion af den mest omfattende analyse af vareformen i et kapitalistisk samfund, og den finder vi hos Marx i Kapitalen. Marx’ analyse af kapitalismen er ikke først og fremmest en teori om økonomiens strukturering og udvikling, men en teori om magt og sociale relationer i arbejdslivet i det kapitalistiske samfund. Teorien er en formanalyse, forstået som en analyse af de former, vare- og værdiformen, som med Marx’ ord gennemtrænger og strukturerer de samfund, der er bygget op på en kapitalistisk vareøkonomi – hvorfor en kritik må sættes ind netop der.
ENGELSK ABSTRACT:
Finn Hansson: Marx and Modern Working Life. A Discussion of the Labour Theory of Value’s Meaning for the Critique of Working Life in Global Capitalism
Global capitalism has often been described through a number of synonyms like knowledge economy, experience economy or creative economy. This article will show that this “new” capitalism is really not that new and that new problems in working life can be analyzed and understood by going back to Marx and his critique of the political economy. The key reason for going back to Marx is that his social criticism rests on a theory of the commodity and value form – and that modern capitalism has extended commoditization to all sectors of society. The aim of Marx’s social critique in Capital is to understand the roots of power and social dominance in work-life situations and its impact on the reproduction of labour power. His major tool is the theory of forms, commodity and value forms, permeating the whole capitalist society.
Key words: Capitalism, work life, critical sociology, Marxism.
26
Erbas, Mina, and Emil Lobe Wellington Suenson. "Håndteringen af coronakrisen – offentligprivat interaktion som løsningsmodel." Økonomi & Politik 93, Oktober (October 20, 2020): 102–14. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122531.
Full textAbstract:
Den første kritiske fase af coronakrisen handlede i høj grad om at ruste sundhedsvæsenet til at håndtere sygdommen. Det krævede store mængder medicinsk udstyr, herunder masker, visirer, tests, respiratorer og andet kritisk udstyr. Disse typer udstyr leveres af den private sektor og indkøbes primært af den offentlige sektor. Under coronakrisen blev der brudt med denne opdeling. I stedet blev interaktionen i langt højere grad præget af et løbende samarbejde, som i høj grad kan forstås med klassisk rationalistisk teori. Her viste fleksible samarbejdsformer sig at komme hurtigt i gang, så industrien og den offentlige sektor løbende kunne udvikle løsninger. Med det udgangspunkt kan der udledes en række spørgsmål til, hvordan den fremtidige organisering af indsatsen kan organiseres, samt hvordan den offentlige sektors indblanding i markedet i forbindelse med coronakrisen kan påvirke innovationen i den private industri på længere sigt.
27
Madsen, Benedicte. "DEMOKRATI I LEWIN-TRADITIONENS TEORI OG PRAKSIS." Psyke & Logos 27, no. 1 (July 31, 2006): 24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v27i1.8289.
Full textAbstract:
I forhold til demokratispørgsmålet er Lewin-traditionen mest kendt for forsøgsrækken med demokratisk, autokratisk og laissez-faire ledelsesstil og for den voksenpædagogiske laboratoriemetode, der som udløber af den lewinske gruppedynamik skulle tjene til genopdragelse til demokrati. Disse og lignende bidrag er behandlet i det foregående, idet artiklen koncentrerer sig om demokratiske forholdemåder i uddannelses- og arbejdslivet. Demokrati var for Lewin og hans arvtagere et spørgsmål om bevægelsesfrihed og frihed til at vælge mellem alternativer, konsensusorienterede gruppebeslutninger, ligeværdige ledelses- og samarbejdsformer og aktiv deltagelse. I dette tankesæt var der en nær sammenhæng mellem demokrati og videnskabelig tænkning, og man anså videnskaben for at være en afgørende kraft i samfundenes demokratisering. Jeg formulerede et demokratiskvidenskabeligt værdikompleks, der bl.a. omfatter generaliserende bestræbelser, udforskende tilgang, forankring i realiteter og i relevante erfaringer, respekt for alternative fortolkningsmuligheder, klarhed og gennemsigtighed, forpligtelse på en kritisk dagsorden, frivillighed og ejerskab, rationelle og samarbejdsorienterede beslutningsprocesser og konsensusorienteret validering.Lewins feltteorien blev defineret som en forståelsesramme, hvor individuelle ændringsprocesser anskues som resultatet af mentale repræsentationer og deres komplekse samspil i et multidimensionelt psykologisk system kaldet det psykologiske felt alias lifespace. Der blev argumenteret for, at denne teori kan give en uddybet forståelse af de demokratiske forholdemåder. I den forbindelse sattes spot på begreber som kognitiv og motivationel læring, klarhed og fluiditet, individuelle og gruppemæssige beslutningsprocesser. Hertil kom Lewins antagelse om, at lifespace kan være mere eller mindre i trit med realiteterne. Endelig fik begreberne barrierer og råderum tildelt en central rolle. Komplementariteten mellem på den ene side de rammer eller barrierer, som er repræsenteret i feltet, og på den anden side det oplevede råderum antages at være afgørende for personens bevægelsesfrihed. I Lewins optik tenderer uklare grænser med brede gråzoner til at skabe spændinger og konflikter i feltet. Rammesætning handler i høj grad om den måde grænsesætteren kommunikerer på, og det handler om (u)gennemsigtighed. Når den ene part ikke begrunder sig, så bliver barriererne i den andens lifespace let uskarpe. Den demokratiske stil er gennemsigtig. Bendicte Madsen er mag.scient.soc. og lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. Har de sidste 20 år kombineret sit akademiske arbejde med konsultativ og voksenpædagogisk praksis. Demokratisk organisering indebærer ifølge Lewin-traditionen, at alle uanset deres hierarkiske position eller særlige rolle får tid og rum til refleksioner i tillid til, at det ikke er tabu at problematisere hverken organisationsformen eller navngivne parters rolleudførelse. Demokrati fordrer kritik og herunder selvkritik, og refleksioner over individuelle såvel som kollektive erfaringer er forholdemåder, som kan sikre denne værdi.
28
Husby, Victoria. "Dansedidaktikk – klaustrofobi: En performativ dialog mellom autoetnografiske stoppøyeblikk fra egen danseutdanning og kritisk dansepedagogikkforskning." Journal for Research in Arts and Sports Education 5, no. 4 (November 22, 2021): 39–61. http://dx.doi.org/10.23865/jased.v5.2981.
Full textAbstract:
I denne artikkelen undersøker jeg hvordan egne autoetnografiske stoppøyeblikk fra høyere danseutdanning kan forstås i lys av eksisterende kritisk forskning på dans i høyere utdanning (Anttila, 2013; Green, 2002–2003; Lakes, 2005; Mabingo & Koff, 2018; Østern, 2016, 2017b). Med en performativ tilnærming tegnes og skrives øyeblikk frem fra min egen utdannelse, med fokus på de erfaringer som har bidratt til negativ transformasjon av meg som individ og dansekunstner, samt hva jeg har opplevd som fraværende i de danseutdanninger jeg har vært en del av. Disse stoppunkt analyseres gjennom å sam-lese de med et utvalg teori og med dette ønsker jeg å bidra med nye innsikter til feltet. De analytiske perspektivene er i særlig grad knyttet til forskning som påpeker de vestlige danseutdanningenes dragning mellom modernisme versus postmodernisme og eurosentrisme versus eurorelativisme. I teksten argumenterer jeg for at jeg som dansestudent ble sosialisert inn i en arv som har tatt form innenfor et større vestlig paradigme preget av kapitalisme og individualisme, hvor det er særlig fokus på ideen om en ideell dansekropp, samt et negativt hierarki mellom dansepedagog og student, som står i vegen for kritikk mot å bli redusert inn i en ferdigstøpt form.
29
Krab, Jimmy, Kirsten Rigbolt, and Randi Andersen. "Studerendes skabelse af personlig teori om børneperspektiver i pædagoguddannelsens praktik." Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 6, no. 1 (April 11, 2022): 15. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v6i1.132315.
Full textAbstract:
DK resuméVia analyser fra et etnografisk inspireret feltarbejde af pædagogstuderendes arbejde med børneperspektiver i deres praktik i daginstitutioner bidrager artiklen til nuancerede forståelser indenfor forskningsfeltet voksenlæring og praktik. Med afsæt i en kombination af Lave og Wengers antropologisk og sociologisk inspirerede læringsteori og Jarvis’ filosofisk eksistentielt inspirerede læringsteori viser artiklen de studerendes refleksioner over det konfliktuelle og modsætningsfulde i praksis som forudsætning for deres læring. Artiklen sætter dermed fokus på de studerendes modsætningsfulde praksiserfaringer som udgangspunkt for læring på pædagoguddannelsen og bidrager med et kritisk korrektiv til en instrumentel og kompetencemålstyret kvalifikationstænkning.
Abstract – UKHow do students in social education create a personal theory about children’s perspective during an internshipBased on an ethnographic inspired fieldwork of students’ work with children’s perspective in day care institutions this article offers new understandings in the field of adult education and internship. Using Lave and Wenger’s social, anthropological inspired theory of learning in combination with Peter Jarvis’ philosophical, existential theory the article stresses the importance of reflection on conflicts and disjunctures during internship and offers a critical corrective to the current instrumental perspective on learning ruled by competence goals.
30
Frederiksen, Lisbeth Lunde, and Elisabeth Halse. "Uddannelse til kompetente mentorer for nyuddannede lærere." Studier i læreruddannelse og -profession 7, no. 2 (June 15, 2022): 24. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v7i2.132894.
Full textAbstract:
Artiklen giver overblik over nyere viden om mentoruddannelser for lærere, der skal give kompetencer til at understøtte nye læreres fortsatte professionelle udvikling. Igennem et litteraturstudie er følgende centrale temaer for uddannelsen fremkommet: 1) ”Refleksion og kritisk tilgang” i forhold til a) teori, b) lære nye lærere at reflektere og have en kritisk tilgang til refleksionen og c) metarefleksion over egen mentoring. 2) ”Metoder – Inquiry based, aktionslæring og educative mentoring med et trifokalt blik”. 3) ”Faglige elementer”, forstået som a) teoretisk viden om mentoring, b) kommunikationsviden og færdigheder, c) observation og dataindsamling, d) arbejde med teori-praksiskoblingen, e) viden om didaktik, undervisning og læring og f) viden om voksenundervisning. 4) ”Relationer”, kunne forstå og tackle relationer, både egne og andres.
Abstract This article provides an overview of recent knowledge of mentoring programs that qualifies teachers to become competent mentors for newly qualified teachers´ continual professional development. Through a literature study, the following central themes for the education have emerged: 1) “Reflection and critical approach” in relation to a) theory, b) teaching new teachers to reflect and have a critical approach to reflection and c) meta-reflection on one’s own mentoring. 2) “Methods – Inquiry based, action learning, and educative mentoring with a trifocal perspective”. 3) “Means”, understood as a) theoretical knowledge about mentoring, b) communication knowledge and skills, c) observation and data collection, d) work with the theory-practice connection, e) knowledge about methods and approaches, teaching and learning and f) knowledge about adult education. 4) “Relationships”, be able to understand and tackle relationships both own and others.
31
Gruschka, Andreas. "Negativ opdragelse og negation af opdragelse. Émiles aktualitet i forhold til en kritisk teori om pædagogik." Studier i Pædagogisk Filosofi 2, no. 1 (July 9, 2013): 21. http://dx.doi.org/10.7146/spf.v2i1.8030.
Full textAbstract:
<p>Rousseau's exposition of negative education in<em> Émile </em>is explored through its relation to the concept of a negative theory of education developed by the author as a continuation of some crucial insights of early critical theory. Thus, the essay elaborates different aspects of negation and negativity in relation to educational theory and practice. The author defends thereby the actuality of Rousseau's philosophy of education for a critical understanding of the modern phenomenon of educationalization.</p><p> </p><br />
32
Svarrer, Trine, and Svend Aage Rasmussen. "Reflekterende processer og bevidning – En kritisk sammenligning af teori og praksis med synspunkter fra insidere." Fokus på familien 36, no. 03 (November 27, 2008): 166–85. http://dx.doi.org/10.18261/issn0807-7487-2008-03-02.
Full text
33
Haugevik, Kristin, and Ole Jacob Sending. "Norske svar på internasjonale utfordringer: Retorisk endring, stabilitet i tiltak." Internasjonal Politikk 76, no. 4 (2018): 366. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v76.1380.
Full textAbstract:
Norsk utenrikspolitikk omtales ofte som preget av konsensus og stabilitet, hvor kobling til NATO og USA, støtte til FN, og en aktiv europapolitikk er hovedelementer. Inspirert av innsikter fra institusjonell teori om «organisert hykleri» – altså hvordan organisasjoner ofte må frikoble tale og handling – analyserer vi norsk utenrikspolitikk. Vi finner at det er tendenser til slikt integrert flertydighet, som ikke er overraskende gitt de motstridende krav og forventninger som preger våre omgivelser. Vi peker på hvordan et slikt perspektiv kan bidra til kritisk refleksjon rundt effektivitet i ulike virkemidler, og diskuterer også hvordan dette preger tilnærmingen til «Norden», som del av den utenrikspolitiske verktøykassen.
34
Aagaard, Peter. "Samfundslederskab i en fragmenteret tidsalder." Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 3 (July 3, 2018): 166–92. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i3.5549.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i teori om policy entreprenuerer og diskursiv institutionalisme indkredser artiklen et begreb om samfundsledelse. Samfundsledelse ses som en form for ledelse, der vokser frem i disse år i takt med liberale demokratiers krise. Samfundslederskab udspiller sig blandt mediebevidste politiske aktører, der ikke indgår i embedsværket eller er valgt til et formelt, politisk embede. Artiklen diskuterer dernæst kritisk borgernes relationer til disse samfundsledere, samt hvorvidt at det er muligt at initiere mere borgernære former for samfundslederskab. Artiklen anvender samfundslederskab i Danmark som illustrativ case og diskuterer afsluttende, i hvilket omfang danske forhold kan ses som en paradigmatisk case på samfundslederskab i Skandinavien.
35
Barnholdt Hansen, Jette, Christine Isager, and Rasmus Rønlev. "Velkomst og afstandtagen – Ethos, humor og retoriske manøvrer når ordet gives videre." Rhetorica Scandinavica 21, no. 76 (September 23, 2022): 22–58. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v21i76.52.
Full textAbstract:
At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse.
36
Christensen, Tina Dransfeldt. "Forord." Tidsskrift for Islamforskning 11, no. 1 (December 19, 2017): 4. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v11i1.102864.
Full textAbstract:
Vi er i redaktionen på Tidsskrift for Islamforskning glade for at kunne præsentere dette temanummer om islam, modernitet og subjektivitetsdannelse. Det kollektive forskningsprojekt “Modern Muslim Subjectivities” (2013-2018) indskriver sig i en langstrakt, men til stadighed aktuel postkolonial diskussion om brugen af såkaldt vestlig videnskabsteori i studiet af islam og den muslimske verden. Er moderne muslimsk subjektivitetsdannelse fundamentalt forskellig fra vestlig subjektivitetsdannelse, og kalder studier af islam og muslimer derfor på andre metoder og teorier end såkaldt vestlig videnskabsteori? Det er et af det kollektive forskningsprojekts hovedspørgsmål, som artiklerne i dette temanummer går kritisk til.Som Homi K. Bhabha allerede i 1984 argumenterede, er ideen om en universel og neutral videnskabsteori stærkt eurocentrisk, og den er sjældent kritisk bevidst om egne grundantagelser og blinde vinkler. Men modargumentet, at historisk og ideologisk bestemt vestlig modernitet, herunder individualisme, liberal humanisme, autonomi, fremskridt osv., ikke adækvat kan beskrive det “koloniale subjekts” (her: muslimers) erfaringer, indskriver sig, ifølge Bhabha, i det samme epistemologiske system, hvor modsætningen til vestlig videnskabsteori bliver blind imitation af en “autentisk” og “eviggyldig” tradition.I stedet for at lade kanoniske tekster og autoritative fortolkninger af disse være målestok for moderne muslimsk subjektivitetsdannelse – en metode, som har karakteriseret den orientalistiske forskningstradition – analyserer de delprojekter, som præsenteres i temasektionen, sociale praksisser og religiøse diskurser med udgangspunkt i såkaldt vestlig socialteori. Formålet er at udfordre den antagelse, at muslimsk subjektivitetsdannelse skulle være fundamentalt anderledes end vestlig subjektivitetsdannelse og at diskutere moderne subjektivitetsdannelse som en flertydig størrelse. Det vil sige, at delprojekterne opererer ud fra den antagelse, at man uden at universalisere kan anvende vestlig socialteori i studiet af islam og muslimer, og at ny empiri omvendt kan bidrage til en kritisk udvikling af eksisterende teorier om modernitet og subjektivitetsdannelse.Sociolog Abdelkébir Khatibi har i denne sammenhæng bl.a. peget på nødvendigheden af en dobbeltkritik. Det vil sige, en samtidig kritik af ideen om, at alene vestlig videnskabsteori er universaliserbar, mens ikke-vestlig teori altid er kulturspecifik og kun anvendelig i den kontekst, den er udtænkt. Khatibis dobbeltkritik har i den forstand til formål at dekonstruere det hierarkiske forhold mellem vestlig tænkning og arabisk tænkning og forestillingen om, at modernitet er et vestligt fænomen, som muslimer enten kan imitere på bekostning af deres egen kulturelle og religiøse tradition eller afvise for at beskytte sidstnævnte. I denne forstand hænger Mounir Ainouz’ artikel “Reformbevægelsen: Liberal salafiyya i Marokko” i den åbne sektion af dette nummer fint sammen med temanummerets artikler. Som et hybridfænomen er den marokkanske liberale salafisme netop et udtryk for, at modernitet kan antage mange former, og at ny empiri kan udfordre vores forståelse af forholdet mellem tradition og modernitet. Samtidig viser Ainouz, at arabiske kritikere som Muhammad ‘Ābed al-Jābrī kan bidrage med kritiske perspektiver på aktuel forskning i salafisme, som i høj grad har fokuseret på terror, militant aktivisme og ekstremisme på bekostning af salafistiske bevægelser, der udfordrer vores forståelse af salafisme og demokrati som hinandens modsætninge.Ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Kirstine Sinclair, er gæsteredaktør på temasektionen, og artiklerne heri er præsenteret i hendes indledning.God læselyst!
37
Andersen, Linda Lundgaard. "Det indre og ydre liv på arbejde — en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (September 1, 2006): 69. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108576.
Full textAbstract:
Tavistock traditionen og den tyske psykoanalytiske socialpsykologi har skabt avancerede analyser af det moderne arbejdsliv og har en væsentlig indflydelse på dansk arbejdslivsforskning og organisationsarbejde. Hvordan beskriver de to teorier samspillet mellem mennesker og arbejds liv og tilbydes der kritiske og overskridende forståelser af det moderne arbejdsliv? I begge teori er tages livtag med det komplicerede samspil mellem individ, arbejdsliv og samfund, som forstås som inter-subjektive og intra-subjektive processer under påvirkning af det ubevidste. Tavistock traditionen fokuserer på organisationen og hvordan enkeltindivider og grupper skaber og nedbryder denne, mens svagheden kan ligge i lidt for endimensionelle individ-tegninger og tynde magt- og samfundsperspektiver. I den psykoanalytiske socialpsykologi udarbejdes forskningsbaserede analyser af lønarbejdet, forstået som subjektive processer, der må begribes samfundsmæssigt og livshistorisk, mens det organisatoriske niveau og de konkrete handlingsanvisninger står i en svagere tegning.
38
Haugbølle, Sune. "Den anden revolution: De arabiske opstande belyst af arabisk postmarxisme." Dansk Sociologi 26, no. 4 (December 5, 2015): 71–92. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5037.
Full textAbstract:
Denne artikel analyserer arabiske marxistiske intellektuelles læsninger af de arabiske opstande siden 2011 og introducerer til arabisk postmarxisme forstået som social teori, der baserer sig på hele den brede familie af marxistiske teorier og traditioner men forholder sig kritisk til den. Artiklen trækker på Alain Badious undersøgelse af begivenhed, situation og spor. For rigtigt at forstå en begivenhed som de arabiske opstandes betydning, må nogen engagere sig i at undersøge dette spor kritisk. Jeg argumenterer, at arabisk postmarxisme repræsenterer en kritisk undersøgelse af et Badiousk spor, der viser tilbage til uafklarede begivenheder i fortiden. Sporet går i retning af tidligere arabiske revolutioner, og de arabiske marxisters deltagelse i dem samt deres tidligere læsninger af forholdet mellem stat, samfund og intellektuelle. Deres erindringsarbejde er således også et politisk arbejde, der søger at forklare, hvordan de arabiske opstande blev muliggjort, og hvordan de adskiller sig fra tidligere revolutionære øjeblikke. Denne analyse viser yderligere, at ikke-vestlige samfunds egne læsninger og intellektuelle traditioner skal tages alvorligt i sammenlignende studier af revolution. Postmarxistisk teori er relevant for revolutioner, fordi den giver redskaber til at analysere det revolutionære subjekt, som Skocpol og andre ignorerede, men som revolutionsteori i dag har indset er af afgørende betydning for forståelsen af sociale revolutioner.
ENGELSK ABSTRACT:
Sune Haugbølle: The Other Revolution: The Arab Uprisings in Light of Arab Post-Marxism
This article analyzes Arab Marxist intellectuals and their readings of the Arab uprisings since 2011. In addition, it introduces Arab post-Marxism, or social theory drawing often critically on the broad family of Marxist theory and traditions. The article draws on Alain Badiou’s concepts of situation, event and trace. In order to understand events such as the Arab uprisings, someone must be engaged in examining the trace critically. I argue that Arab post-Marxism represents a critical examination of Badiou’s trace referring back to undigested events in the past. The trace points to earlier Arab revolutions, to the participation of Arab Marxists in them, and to their earlier readings of the relation between state, society and intellectuals. In this way, their memory work constitutes political work seeking to clarify how the Arab uprisings were made possible and how they are different from earlier revolutionary moments. On a general level, this analysis shows that intellectual traditions of non-Western societies and the way they engage their past must be taken seriously in comparative studies of revolution. Post-Marxist theory is relevant for revolutions because it provides tools to analyze the revolutionary subject, which Skocpol and others have largely ignored, but which, as most theorists of revolution theory acknowledge, is crucial for our understanding of social and political revolutions.
Keywords: revolution, Arab uprisings, post-Marxism, collective memory, Badiou.
39
Holst, Cathrine. "Carl-Göran Heidegren: Antropologi, samhällsteori och politik. Radikalkonservatism och kritisk teori. Gehlen – Schelsky – Habermas – Honneth – Joas." Sosiologisk tidsskrift 12, no. 02 (May 23, 2004): 218–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2004-02-09.
Full text
40
Jensen, Jeppe Sinding. "Religion og 'evolution'." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 57 (May 30, 2012): 3. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i57.6402.
Full textAbstract:
I et meget bredt perspektiv synes religionen at have en generel historie eller evolution: der er begyndelser, en mængde forandringer over tid og, formodentlig, afslutninger. Evolution har dog været et tabuiseret tema i det meste af det 20. århundredes religionsforskning, men det er ved at ændre sig. Det er dog ikke uproblematisk at bruge begreber som ’evolution’ og ’religion’ og der fordres en vis videnskabsteoretisk og filosofisk omhu for at undgå reifikationer og forsimplinger. I tilfældet ’religion og evolution’ handler det om hvilke elementer og mekanismer, som reelt kan siges at være evolverede og i hvordan det giver mening at tale om evolution på gruppeniveau. I artiklen påpeges det, at der i tilfældet religion snarere (så vidt det empiriske materiale rækker) er tale om forandringer over tid der går i retning af komplikation og differentiering. Dette synes at gælde generelt for sociale og kulturelle institutioner. En væsentlig faktor i denne bevidsthedens historie er den symbolske eksternalisering, som ikke mindst skrift har muliggjort. Her inddrages den canadiske psykolog Merlin Donalds store hypotese om den menneskelig bevidstheds historie og den tilhørende teori om ’hybrid minds’: mennesket som både biologisk og kulturelt væsen, med en bevidsthed som rækker ud over individet. Den refleksive bevidsthed, som dette kan medføre, nemlig udviklingen af de mekanisker, som indgår i den ’kognitive styring’, bevirker at religiøse tolkningssamfund kan blive mere kritisk bevidste og udvikler sekulariseringstendenser. Ved religionens opløsning gennem den kritisk bevidsthed, er der mulighed for at ny forskning i menneskets mentale verden, f.eks. i moralpsykologien, kan danne baggrund for et videnskabeligt funderet og til dels normativt begrundet menneskesyn.
41
Eide, Dorthe, Gro Ladegård, Lise Langåker, Rune Lines, Etty Nilsen, and Grethe Wennes. "Grunnleggende utfordrende – utfordringer i undervisning i grunnleggende organisasjonsfag." Magma 16, no. 5 (May 1, 2013): 49–58. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v16.823.
Full textAbstract:
Denne artikkelen tar opp utfordringer ved å undervise på grunnleggende kurs i organisering og ledelse. Problematikken er hovedsakelig motivert av to forhold. For det første er undervisningen ofte studentenes første møte med kritisk og analytisk tenkning, drøfting og oppgaveskriving på høgskolenivå – uavhengig av fag. For det andre skal grunnlaget legges for forståelse av hva som skjer i organisasjoner, for neste generasjon ledere og arbeidstakere. Utfordringene diskuteres gjennom å sette søkelyset på krav til undervisning og læring og hvordan disse kravene kan innfris innenfor dagens rammebetingelser og grunnleggende antakelser og teorier og dessuten hvordan faget kan gjøres praksisnært. Utfordringene er mange og delvis motstridende: På den ene side er det et krav at undervisningen skal være forskningsbasert, og at studentene skal øves i refleksjon og kritisk tenkning. Et definert læringsutbytte er å kunneanvende teorierfor åforståorganisasjoner og kunnevurdereløsninger og prioriteringer i organisasjonsmessige sammenhenger. På den annen side blir organisasjons- og ledelsesfag ofte undervist i store grupper i auditorium, noe som gjør det vanskelig å legge til rette for interaksjon og kollektiv refleksjon. De underliggende antakelsene i de teoretiske rammeverkene er til stede, men de er ofte usynlige og implisitte. Ghoshal (2005) hevder blant annet at teoriene karakteriseres av underliggende antakelser om opportunisme og konkurranse, mens for eksempel etisk refleksjon er helt fraværende. Distansen mellom teori og praksis oppfattes som stor av studentene. Det skyldes særlig studentenes unge alder og derved knappe erfaring med arbeidslivet, noe som også øker utfordringene i undervisningen og stiller større krav til eksempelbruk og bruk av eksterne undervisere. Nøkkelbegreper: innføringskurs, læringsutbytte, læringsutfordringer, grunnleggende antakelser, refleksjon, praksisnærhet
42
Lønstrup, Ansa. "Lytning i fællesskaber. Et identitetsskabende korrektiv til fikseringen på den individuelle biografi." Kulturstudier 6, no. 2 (November 21, 2015): 136. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i2.22584.
Full textAbstract:
<p>Artiklen vælger en kritisk vinkel på temaet om musik og identitet – med udgangs- punkt i nyere filosofi, æstetisk teori og kulturteori – hvori spørgsmålet om såkaldt identitet analyseres under aktuelle vilkår, hvor senmodernitetens globalisering, individualisering og dermed individets frisathed fra traditionelle fællesskaber bliver omsat til et krav om at hver og en skal skabe sin egen identitet, fx gen- nem smagsfællesskaber og socialt ekskluderende fællesskaber i det vedvarende arbejde med at konstruere en „individuel biografi“. Heroverfor præsenteres og foreslås alternativt at tænke i eksempler på nye offentlige lyttende rum som fæl- lesskaber, hvori individ og fællesskab er sat sammen i skiftende assemblager som ikke er socialt eller økonomisk ekskluderende, men derimod styrker ret og pligt til at lytte sammen, lytte ud og lytte ind til forskellige stemmer og forskellighed og med (demokratisk) deltagelse og forpligtelse som perspektiv. Artiklens empiri udgøres af hhv. Radiobiograf og lydbaseret installationskunst.</p>
43
Nordentoft, Helle Merete, and Karen Louise Møller. "”Vi ved godt, at det bare er på ’note-plan´” - Studerendes digitale læringsstrategier i peer feedback via Screencast." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 13, no. 23 (December 8, 2020): 17. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v13i23.122012.
Full textAbstract:
Screencast er et digitalt format, som giver mulighed for at give tekstnær peer feedback via lyd og billede. Der er forskningsmæssigt belæg for, at det kvalificerer underviserens feedback (Killingback, Ahmed, & Williams, 2019), men det er ikke undersøgt, hvilke digitale læringsstrategier de studerende bruger i anvendelsen af formatet i deres peer feedback. I næranalyser af 10 autentiske screencasts undersøger vi, hvilke digitale læringsstrategier studerende bruger i balancen mellem at give kritisk og anerkendende peer feedback. Med afsæt i Bakhtins dialogbegreb (Bakhtin, 1981) og Goffmans facework teori (Goffman, 1972) identificerer vi tre læringsstrategier i deres dialoger med teksten og den modtager, de forestiller sig. Strategierne viser, hvordan de studerende forhandler deres relation og akademiske faglighed multimodalt gennem fx ord og brug af kropssprog. I deres dialog balancerer de mellem at fremstå som en kompetent akademiker og loyal medstuderende. Brug af feedback på screencast kan udvikle deres faglige, digitale samt arbejdsrettede kompetencer.
44
Frandsen, Finn, and Søren Kolstrup. "Medieforskning i Frankrig - institutioner, indfaldsvinkler, forfatterskaber og tidsskrifter." MedieKultur: Journal of media and communication research 9, no. 20 (September 1, 1993): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v9i20.967.
Full textAbstract:
Dansk Medieforsknings internationale orientering har siden 1970´erne været præget af skævheder. I den ideologikritiske periode hentede man "kritisk teori" og "offentlighedsteori" i vesttyske socialforskningsmiljøer. 1980´ernes interesse for modtagerperspektivet bevirkede at man i høj grad søgte inspiration i amerikanske traditioner som "uses and gratifi- cations" og medie-etnografi. Hvad angår andre landes medieforsknings- traditioner, så lider danske medieforskere af en kollektiv blind plet. MedieKulturs redaktion er derfor glad for at kunne bringe Finn Frandsen og Søren Kolstrups oversigtsartikel om fransk medieforskning, der kig- ger på de institutioner i Frankrig, hvor der drives medieforskning; de indfaldsvinkler der er de mest fremherskende i denne forskning; de mest omdiskuterede forfatterskaber; og endelig de franske tidsskrifter inden for området. Forhåbentlig kan den medvirke til at åbne øjnene for kvaliteterne i den medieforskning, der findes uden for den "mainstream", der finder nåde for de anglo-amerikanske forlags øjne.
45
Skovbjerg, Helle Marie, Hanne Hede Jørgensen, and Anne-Lene Sand Sand. "At udforske leg i skolen i et økologisk perspektiv." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 40, no. 2 (August 26, 2022): 41–56. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v40i2.4961.
Full textAbstract:
Med afsæt i et design-based research projekt og længerevarende observationer af børns leg i skolen udvikler denne artikel begrebet om legeorden og et økologisk forståelsesperspektiv, der ser samspil, sammenhæng og helhedsorientering som centrale værdier for blikket på leg i skolen. Gennem konkrete empiriske nedslag viser artiklen, hvordan leg i skolen etableres og vedligeholdes,og hvordan skolens samspil er med leg. Med afsæt i eksisterende forskning forholder artiklen sig kritisk over for tendensen til at tildele leg en sekundær betydning i skolen eller anvende leg som et middel til læring. Artiklen sættes i forbindelse med eksisterende legeteori, men adskiller sig samtidig ved at videreudvikle begrebet om legeorden gennem empirisk arbejde, der gør det muligt at se helhedsorienteret på, hvordan leg i skolen kan sammentænkes. I takt med at pædagoger arbejder i skolen og i undervisning, og SFO varetager indskolingsopgaver, understreger artiklens forfattere, at leg skal tildeles en anerkendelsesværdig plads i praksis og teori.
46
Storm Villadsen, Lisa. "Fy, skam dig ikke! Skam som sanktioneret og konstruktiv følelse i den offentlige debat." Rhetorica Scandinavica 22, no. 78 (September 23, 2022): 75–86. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v22i78.44.
Full textAbstract:
Artiklen bidrager til forskning om følelser i politisk retorik ved at komplicere almindeligt accepterede synspunkter om hvilke typer følelser der er passende i offentlig debat. Artiklen belyser følelsen skam fra to vinkler der begge er retorisk og kritisk orienterede: en analytisk og en teoretisk. Eksempelmaterialet stammer fra dansk politik hvor en række kendte danskere udtalte sig til pressen om at de følte skam på foranledning af den førte flygtninge- og indvandrerpolitik i Danmark. Jeg undersøger hvordan følelsen skam og dens ophavsmænd dømmes ude af den offentlige debat. I artiklens anden del teoretiseres om negative følelser og skam i offentlig retorik. Jeg trækker på moderne politisk filosofi, feministisk teori samt affektteori for at argumentere for et mere nuanceret syn på appeller til følelsen skam. En nøjere analyse peger på at den ikke nødvendigvis indebærer den ødelæggende distancering man typisk forventer, men at den har potentiale som en solidaritetsmarkør som kan drive konstruktiv kollektiv etisk genovervejelse.
47
Tjelle Jarmer, Sebastian. "«Heksebrenningen var dum. Men – hvorfor skjedde det?»." Prismet 75, no. 1 (April 8, 2024): 23–48. http://dx.doi.org/10.5617/pri.11373.
Full textAbstract:
I nyere tid har religionskritikk blitt en sentral del av læreplanen for religions- og livssynsfaget i videregående skole, og nevnes eksplisitt som et kompetansemål for Religion og etikk i LK20. Det finnes likevel lite forskning på hvordan undervisning om religionskritikk operasjonaliseres i klasserommet. Artikkelen diskuterer undervisning om religionskritikk i religions- og livssynsfaget basert på 13 intervjuer med lærere, 4 fokusgrupper med elever (n=16) og 4 observasjoner av planlagt undervisning om religionskritikk på norske videregående skoler. Bidraget vektlegger, i dialog med teori fra postkritisk pedagogikk, religionskritikkens mangfoldighet slik den artikuleres av aktørene i skolen. Artikkelen har tre interrelaterte teoretiske argumenter: 1) negativ religionskritikk har fortsatt en plass i religions- og livssynsfaget, men i betingede former, 2) negativ religionskritikk må integreres som en del av en helhetlig undervisning, som også vektlegger oppbyggende perspektiver, og 3) religionskritikk er ikke nødvendigvis kun en negativ aktivitet, men operasjonaliseres også som en praksis rettet mot utvikling av analytiske ferdigheter og økt forståelse.
Nøkkelord: Religionskritikk, postkritikk, religionsdidaktikk, kritisk tenkning
48
Nihlfors, Elisabet. "Tio år med ForskUL – reflektioner och framtidsspaning." Forskning om undervisning och lärande 11, no. 3 (October 12, 2023): 24–57. http://dx.doi.org/10.61998/forskul.v11i3.18049.
Full textAbstract:
Forskning om undervisning och lärande har bjudit in Elisabet Nihlfors att skriva en översikt av de artiklar som har publicerats under åren 2013 till 2022.
Sammanfattning: Reflektionerna och framtidsspaningen i denna artikel utgår dels från de 90 artiklar som getts ut i ForskULs de senaste tio åren dels de redaktionella texter som finns i varje utgåva. De presenterade forskningsresultaten ger en rik bild av de kunskaper, relevanta för lärares yrkesutövning och professionsutveckling som finns att tillgå. Samtidigt väcks frågor om vad det är vi inte vet, och vad som krävs för den fortsatta utvecklingen inom området. Det kan gälla förutsättningar som möjliggör långsiktighet och uthållighet, forskning som är jämförande och kritisk. Tillgången till aktuella sammanställningar av forskningsfronten, miljöer som underlättar mång- och tvärvetenskapliga studier i både teori och praktik och så vidare. Framtidsspaningen tar sin utgångspunkt i några historiska nedslag, tidskriftens fackliga rötter som leder till konstaterandet att behovet av lärardriven forskning är stort, att samverkan inom och mellan discipliner och professioner är angeläget för att öka kvaliteten på undervisning, utbildning och bildning. Betydelsen av att göra skillnad.
49
Utomo, Kurniawan Madyo. "Analisis Perkembangan Teori-Teori Psikologi dengan Epistemologi Problem-Solving Menurut Karl Popper." Jurnal Filsafat Indonesia 5, no. 1 (April 27, 2022): 30–37. http://dx.doi.org/10.23887/jfi.v5i1.39725.
Full textAbstract:
Artikel ini memaparkan epistemologi Karl R. Popper mengenai teori problem-solving yang berusaha mensistematisasi cara pertumbuhan ilmu pengetahuan melalui koreksi atas kesalahan. Epistemologi problem-solving dari Karl Popper yang realistis dan rasional, sangat relevan dan bermanfaat untuk menelaah perkembangan teori-teori psikologi. Oleh karena itu, penelitian ini bertujuan mengkaji pergeseran filsafat ilmu dari positivisme logis ke epistemologi problem-solving menurut Karl Popper, menelaah perkembangan teori-teori psikologi, dan merefleksikan secara kritis sumbangan epistemologi problem-solving tersebut bagi ilmu psikologi. Metode yang digunakan dalam penelitian ini adalah metode kualitatif dengan menggunakan studi pustaka (library research). Hasil penelitian ini menunjukkan bahwa kritik atas teori itu adalah suatu keniscayaan dan setiap teori harus bersikap terbuka terhadap kritik. Kritik juga merupakan perwujudan prinsip penyangkalan terhadap suatu teori. Suatu kritik akan menghasilkan eror elimination, yaitu eliminasi terhadap kemungkinan kesalahan yang ada dalam teori. Terjadinya eror elimination melahirkan teori baru. Oleh karena itu, ilmu psikologi akan terus mengalami perkembangan kalau ada kritik terhadap ilmu tersebut.
50
Luthfiyah, Luthfiyah. "Kritik Modernitas Menuju Pencerahan: Perspektif Teori Kritis Mazhab Frankfurt." TAJDID: Jurnal Pemikiran Keislaman dan Kemanusiaan 2, no. 1 (April 4, 2018): 275–85. http://dx.doi.org/10.52266/tadjid.v2i1.101.
Full textAbstract:
Sebagai teori kritis, Mazhab Frankfurt bermaksud untuk menciptakan kesadaran kritis masyarakat dengan menyoroti segala gejala dalam hubungan individu dan masyarakat mencakup bidang ekonomi, politik, hukum, agama, seni, social kemasyarakatan dan ilmu pengetahuan. Ini berarti, teori kritis pada hakekatnya hendak menjadi Aufklarung atau Pencerahan. Aufklarung berarti mau membuat cerah, mau menyingkap segala tabir yang menutup kenyataan yang tak manusiawi terhadap kesadaran kita. Teori kritis dalam hubungan ini berbicara tentang selubung menyeluruh yang membutakan kita terhadap kenyataan yang sebenarnya. Semua segi kehidupan masyarakat menimbulkan kesan bahwa semuanya baik adanya. Semua kebutuhan dapat dipuaskan, semuanya efisien, produktif, lancar, dan bermanfaat. Semua kesan semu itu harus dibuka. Sehingga muncullah istilah “totalitas yang ingin di buka”.