Journal articles: 'Kulturhistoria'

1

Svanberg, Jan. "Kung fotboll." Budkavlen 82 (June 13, 2023): 150–51. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130658.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Hellerstedt, Andreas. "Jakob Christensson (red.), Signums svenska kulturhistoria. Frihetstiden, Lund: Signum, 2006. (569 s.)." Sjuttonhundratal 3 (February 18, 2014): 172. http://dx.doi.org/10.7557/4.2888.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Neuman, Nicklas. "I ett bolster av fett: En kulturhistoria om övervikt, manlighet och klass." NORMA 9, no. 1 (January 2, 2014): 76–79. http://dx.doi.org/10.1080/18902138.2014.892291.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Lykke, Lisbeth Aagaard, and Maya Frimand Sommer. "Med pædagogen på tidsrejse." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 4, no. 1 (December 31, 2017): 68–76. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v4i1.107552.

Full text

Abstract:

Hvad skal der til for at gøre børn nysgerrige på lokalhistorien og give dem mod på at høre historier fra fortiden? Hvordan skabes god kulturformidling for børn i alderen 3-6 år? Hvordan kan pædagogiske dagtilbud og museer sammen skabe en ramme, som optimerer børns møde med kulturhistorie? Det kan du læse mere om her. Artiklen giver et bud på metoder til inddragelse af kulturhistorie i det pædagogiske arbejde, hvor metoderne er afprøvet i et samarbejde mellem pædagoger og museumsformidlere. Pædagogernes ekspertise om børnegrupper og børns udvikling sammen med museumsformidlernes viden om kulturhistorie forenes i et kulturhistorisk tilbud målrettet børn i alderen 3-6 år.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Laine, Merit. "Jakob Christensson (red.) Signums svenska kulturhistoria. Gustavianska tiden, Stockholm: Bokförlaget Signum, 2007. (515 s.)." Sjuttonhundratal 5 (February 16, 2014): 134. http://dx.doi.org/10.7557/4.2869.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Dahl, Hans Frederik. "Kan Batman dateres? Om massekommunikasjonen som kulturhistorie." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 13 (June 28, 1990): 15. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i13.870.

Full text

Abstract:

Hans Frederik Dahls artikel er et bud på om massekommunikationen kan tænkes ind i kulturhistorien.Første halvdel af artiklen fremhæver de prob- lemer, det rejser, når massekommunikation med dens karakteristika i form af serialitet, triviatitet og internationalitet skal reflekteres i forhold til en kulturhistorisk tradition, som normalt tænker i begreber som tidsånd, kunstnerisk originalitet og nationalt særpræg. Sidste halvdel focuserer på tre centrale aspekter ved massekommunikationen, som også er af- gørende for dens kulturhistorie: dens nære forbindelse til musikken, dens internationale karakter og dens konstante tilbagevenden til tidligere pro- dukter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Hollsten, Laura. "Naturens största mästerstycken eller straffande tyranner?" AURAICA. Scripta a Societate Porthan edita 14, no. 1 (December 20, 2023): 20–38. http://dx.doi.org/10.33520/aur.142172.

Full text

Abstract:

Inom historieforskningen har förhållandet mellan människor och insekter sällan behandlats, även om insekterna haft stor betydelse i människors sociala och kulturella liv. Insekter har varit närvarande i människors liv på olika sätt och påverkat historien genom sitt medaktörskap, till exempel i spridandet av sjukdomar såsom malaria och gula febern. Insekter har spelat en roll inom medicinhistorien, men också inom den idé- och lärdomshistoria som studerar naturalhistoria och entomologins historia, samt inom kulturhistoria där man bland annat utforskat insekters betydelse som symboliska bärare av olika egenskaper. Föreliggande artikel studerar kunskap om insekter och spindeldjur i Europa och Sverige under tidigmodern tid. Målet är att studera hur kunskap om insekter cirkulerade i det tidigmoderna Sverige och Europa samt hurdan denna kunskap var, eftersom såväl nya rön som gamla traditioner kommunicerades i vetenskapliga och populära verk. Fokus ligger på hur nyttotänkande, fysikoteologi och antropocentrism påverkat synen på insekter och spindeldjur som antingen nyttiga eller skadliga för människan. I beskrivningarna syns å ena sidan en äldre människocentrerad naturalhistoria, å andra sidan ett mera systematiskt naturvetenskapligt tänkande. Därmed ingick såväl auktoritetsbaserat allmäneuropeiskt tankegods som lokal kunskap i den tidigmoderna kunskapen om insekter. Även om sätten att kategorisera insekter förändrades under tidigmodern tid finns det en kontinuitet i betoningen av nytta och skada, en kontinuitet som ännu syns idag.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Isager Ahl, Louise. "Aloe Vera." Kulturstudier 13, no. 2 (November 14, 2022): 146–60. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i2.134664.

Full text

Abstract:

Aloe vera kendes af mange fra blomsterhandlerens potteplanter, apotekets håndkøbsprodukter eller supermarkedets sæbe- og cremesortiment. Planten er allestedsnærværende og kan beskrives som en nutidig kommerciel superstjerne. Aloe vera tilhører planteslægten Aloe, og er blot én ud af over 600 forskellige arter i denne slægt. Omkring 25% af aloerne har været brugt eller bruges i traditionel medicin i de områder, hvor de er naturligt forekommende. Slægten Aloe omtales i de tidligste medicinske skrifter, og aloerne er blevet brugt, delt, studeret og transporteret af både lægfolk og lærde folk igennem årtusinder. Det er tankevækkende, at én planteart er kommet til at dominere et kommercielt marked i en sådan grad, som Aloe vera gør i dag. De mange Aloe vera produkter på hylderne er dog et fint eksempel på et naturvidenskabeligt indhold pakket ind i en kulturhistorisk fortælling, der ligesom plantens egen historie repræsenterer en tæt sammenvævning af natur- og kulturhistorie.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Lie, Anne. "Søvnens kulturhistorie." Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 19 (2009): 2031. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.09.1025.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Skovgaard-Hansen, Kim Michael, and Lene Schøsler. "Ordforrådets kulturhistorie." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 15, no. 47 (December 1, 2009): 10–16. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v15i47.113185.

Full text

Abstract:

Et sprogs aktuelle ordforråd er normalt et resultat af en proces der har strakt sig over årtusinder og i de fleste tilfælde er nøje knyttet til sprogområdets generelle politiske, kulturelle og materielle historie. (...)

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Kjærgård, Jonas Ross, Jakob Ladegaard, and Tue Andersen Nexø. "Handelens mangfoldige kulturhistorie." K&K - Kultur og Klasse 45, no. 124 (December 31, 2017): 1–9. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v45i124.103641.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Nielsen, Marie. "At få religion på landkortet." Religion i Danmark 2022, no. 1 (May 30, 2022): 42–59. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v2022i1.132674.

Full text

Abstract:

Religion er en del af den konkrete, lokale kulturhistorie, og museerne spiller en central rolle i at sikre den viden, vi behøver for at kunne fortælle om religion i dansk kulturhistorie i fremtiden. Museer har ofte et unikt indblik i den lokale kulturhistorie og et stærkt netværk i det lokale kulturliv, som er en ressource i arbejdet med at forstå og formidle om religion i et lokalt perspektiv. Samtidigt er der ofte brug for specifik viden om bestemte trossamfund og om overordnede linjer om historiske udviklinger og samtidens tendenser i forhold til religion, som universiteternes religionsforskere kan bidrage med. Samarbejdet mellem museer og universitet kan derfor skabe nye indsigter om religion som en del af den lokale kulturhistorie.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Damsholt, Tine. "Til kulturhistoriens genealogi." Kulturstudier 1, no. 1 (November 30, 2010): 7. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i1.3881.

Full text

Abstract:

Hvad er kulturhistorie? Dette retoriske spørgsmål stillede en af dansk kulturhistories faddere Troels Troels-Lund allerede på tærsklen til det 20. århundrede og gav sit eget veloplagte og polemiske svar, hvor han hyldede dagliglivets historie frem for staternes og krigenes historie. Men er dette svar - såvel som spørgsmålet - stadig relevant i det 21. århundrede? I det følgende skal vi se lidt nærmere på, hvad det særligt er kulturhistorie kan, og hvorvidt og hvordan den adskiller sig fra den almindelige historie. Abstract: The Genealogy of Cultural History What is cultural history? The paper discusses whether cultural history still should be defined by having a specific empirical object such as the history of everyday life. Taking the point of departure in the current mainstreaming of cultural history and topics outside political history within the discipline of history after the cultural turn, it is argued that cultural history should rather be a specific analytical strategy. The paper investigates the Foucauldian notion of genealogy or "history of the present" and proposes an understanding of cultural history as an analytical strategy that seeks to destabilize a present that has forgotten its contingency and the time-bound questions that gave rise to its beliefs and practices. Genealogy is therefore about tracing the heterogeneous pathways that led to the apparent solidity of the present. A first sketch to a genealogy of cultural history in Denmark is given through a discussion of the canonized text by T. Troels- Lund, On Cultural History from 1894. The idea of everyday life as the analytical and defining object of cultural history is constituted in this text as well as in the disciplinary battles that formed the situational background for Troels-Lunds argument. Instead of taking this situated definition for a given fact cultural history is - in the tradition from Foucault - understood as a critical, destabilizing and thus self-reflective analytical strategy.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Mouritsen, Flemming. "Den nordiske barndommens kulturhistorie." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, no. 60 (March 8, 2023): 8. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i60.136586.

Full text

Abstract:

Publ. i Barndommen, Konferanse i Tronheim 26.-27. oktober 1995: Den nordiske barndommen i internasjonalt perspektiv. DMMH's publikasjonsserie nr. 4, Trondheim 1995, s. 58-66. Forelæsningen er skrevet af og oversat til norsk fra lydbånd.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Iversen, Hans Raun, and Hans Raun Iversen. "Ydre mission som dansk kulturhistorie." Dansk Teologisk Tidsskrift 82, no. 3-4 (August 17, 2020): 173–81. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v82i3-4.121705.

Full text

Abstract:

In his new book, Daniel Henschen studies the foreign mission movement in Denmark as a case of an “empathic globalization” before modern globalization began to be developed at full scale from around 1960. The book is innovative in viewing the mission movement in Denmark as an integrated part of contemporary culture, contributing to the general cultural and political development in its time. At the same time, Henschen develops a new track in mission studies.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Nord, Johan Christian. "Forskningsformidling af den tyske kulturhistorie." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 67 (March 9, 2018): 157–60. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i67.104239.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Morsing, Ole. "Byen som kulturhistorisk rum." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 11 (January 31, 2018): 3–22. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103495.

Full text

Abstract:

Mellemkrigstiden er som alle andre tidsepoker fyldt med konflikter og modsatrettede livsanskuelser. Den alment udbredte livsanskuelse i århundredets første årtier er baseret på en blanding af empiriske og spekulative videnskaber, dels en tro på vedvarende teknologiske fremskridt, dels en fastholdelse af traditionens værdigrundlag.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Jordheim, Helge. "Synkroniseringen av verden. Om tidens kulturhistorie." Samtiden 124, no. 03-04 (December 13, 2016): 88–98. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2016-03-04-10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Nordal, Inger. "Bokanmeldelse av Evolusjon – Naturens kulturhistorie." Naturen 137, no. 02 (May 2, 2013): 83–85. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2013-02-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Asplund Ingemark, Camilla. "Naturkatastrofer." Budkavlen 95 (May 9, 2023): 83–85. http://dx.doi.org/10.37447/bk.129637.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Thelle, Mikkel. ""Et Spejl med mange hundrede flader" - Elektrificeringen af byen og kroppen omkring 1900." Kulturstudier 5, no. 1 (January 2, 2015): 31. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v5i1.19294.

Full text

Abstract:

Elektrificering er en central del af den moderne bys kulturhistorie. Artiklen undersøger med udgangspunkt i København, hvordan elektricitetens tidlige udvikling 1880-1914 deltog i forandringen af kroppen såvel som byens offentlige rum.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Groot, Terje De. "Kirkeklokkene – et lite kulturhistorisk streif." Kirke og Kultur 115, no. 04 (January 13, 2011): 401–14. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2010-04-10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Flikke, Rune. "Jan Brøgger sr.: Epidemier: En Natur- og Kulturhistorie." Norsk antropologisk tidsskrift 14, no. 04 (November 28, 2003): 242–43. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2898-2003-04-09.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Sävborg, Daniel. "Frederik Wallenstein: Muntlighet och minne. Sagatraditionen, kulturhistorien och det kulturella minnets blinda fläck." Temenos - Nordic Journal for Study of Religion 59, no. 2 (December 19, 2023): 242–46. http://dx.doi.org/10.33356/temenos.141846.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Nedkvitne, Arnved. "Hva er nytt med den nye kulturhistorien?" Historisk tidsskrift 87, no. 01 (April 8, 2008): 101–7. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2008-01-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Stigel, Jørgen. "Preben Sepstrup: TV i kulturpolitisk/kulturhistorisk perspektiv." MedieKultur: Journal of media and communication research 12, no. 25 (September 3, 1996): 4. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1079.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Andersen, Michael. "Tilsynekomsten af den engelske Assam-te." Kulturstudier 5, no. 2 (November 1, 2014): 84. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v5i2.19289.

Full text

Abstract:

Med udgangspunkt i en kulturhistorisk undersøgelse af britisk te-produktion i Assam i det 19. århundrede, behandler denne artikel omstændighederne omkring Assam-tebuskens tilsynekomst og klassifikation som tebusk.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Rendix, Mia. "Dansk teater 3.0." Peripeti 9, no. 17 (January 1, 2012): 112–14. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v9i17.109024.

Full text

Abstract:

Forfatteren argumenterer, ud fra hhv. en æstetisk, demokratisk og kulturhistorisk funderet præmis, for at dansk teater har behov for at adoptere digitaliseringen som en naturlig del af teaterkunstens artistiske og publikumsmæssige satsning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Aas, Steinar. "Ingar Kaldal: Minner som prosesser – i sosial- og kulturhistorie." Heimen 54, no. 03 (October 10, 2017): 293–95. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-3195-2017-03-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Myrvang, Christine. "På kreditt og avbetaling – en kulturhistorie om nye markedspraksiser." Historisk tidsskrift 86, no. 01 (March 28, 2007): 57–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2007-01-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Amstrup, Niels. "Tyskland. En kulturhistorie, København: Munksgaard, 1992, 358 s., kr. 360,00." Politica 25, no. 1 (January 1, 1993): 117. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i1.67704.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Christensen, Lars Bjarke. "Fredede broer." Vejhistorie 2019, no. 34-35 (January 5, 2023): 18–24. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2019no34-35pp18-24.

Full text

Abstract:

Broer har en stor kulturhistorisk værdi. De er en del af vores kulturarv fordi de fortæller væsentlige aspekter af vores fælles historie. Artiklen fortæller om brobyggeriets historie, om fredning og vedligeholdelse af fredede broer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Egede, Sif. "Den fortryllende analogisme: Om analogismens myriader og systemer – fra Det Gamle Testamente til middelalderens katedraler og i dag." Religionsvidenskabelig Skriftrække 1 (June 9, 2022): 29–35. http://dx.doi.org/10.7146/rvs.v1i.132797.

Full text

Abstract:

På baggrund af den franske antropolog Philippe Descolas identifikation af fire grundlæggende forskellige ontologier i kulturhistorien, undersøger dette bidrag, hvorledes den såkaldte analogistiske ontologi kommer til udtryk i Det Gamle Testamentes tekster med perspektiver til middelalderens katedraler og små analogistiske oaser i samfundet i dag.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Andreasen, Mads Findal. "Bevaring af stenkister." Vejhistorie 2019, no. 34-35 (January 5, 2023): 36–37. http://dx.doi.org/10.7146/vejhistorie2019no34-35pp36-37.

Full text

Abstract:

Museum Vestsjælland iværksatte en kulturhistorisk registrering af en gammel hovedlandevejs fire stenkister, for her igennem af kunnevurdere deres eventuelle bevaringsmæssige fremtid ved anlæggelse af en ny cykelsti.De fire stenkister ligger på afsluttende del af den i 1785/86 færdiggjorte ”Hovedlandevej” mellem København og Korsør.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Øzcan, Gazi. "Vakker Kollaps med noen utfordringer: Utstillingsanmeldelse: Kollaps, Kulturhistorisk museum." Primitive Tider, no. 19 (December 1, 2017): 121–27. http://dx.doi.org/10.5617/pt.7223.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Hartz, Lisbeth, and Lars Nielsen. "Tidlig Kulturstart på Børnegården i Tønder." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 38, no. 65 (November 22, 2022): 20. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v38i65.134793.

Full text

Abstract:

Denne kommenterede billedserie handler om de samarbejder, som Børnegården i Tønder indgik i, med henholdsvis Tønder Kulturskole og Museum Sønderjylland. Forfatterne beskriver forskellige processer, hvor en gruppe børn besøger kulturinstitutionerne, får inspiration fra kulturhistorien og mundtlige fortællinger, og selv udforsker en række skabende processer, der leder frem til ferniseringer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Rechendorff, Anne Marie, and Andreas Marklund. "At visualisere en nation. Frimærket og det nationale i mellemkrigstidens Danmark." Kulturstudier 6, no. 1 (July 6, 2015): 121. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v6i1.21244.

Full text

Abstract:

Artiklen er en kulturhistorisk undersøgelse af de visuelle fortællinger om natio- nen og det nationale på mellemkrigstidens danske frimærker. Fokus er indstillet på de store designkonkurrencer, hvor både kunstnere og helt almindelige borgere blev opfordret til at indsende egne forslag til nye nationale frimærkemotiver.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Witt-Brattström, Ebba. "Främlingskap - intervju med Julia Kristeva." Tidskrift för genusvetenskap 12, no. 3 (June 22, 2022): 41–47. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v12i3.5122.

Full text

Abstract:

»Främlingen bebor oss» skriver Julia Kristeva och menar att denna aspekt bildar frånsidan av vår identitet. Det går inte att säga »vi» utan att förutsätta ett »dom». Ebba Witt-Brattström intervjuar här Kristeva med utgångspunkt främst i hennes bok »Främlingar för oss själva», en kulturhistorisk essä över främlingskapets historiska rötter i Västerlandet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Halland, Ingrid. "Systematikk og kulturhistorie: Jens Thiis, Hans Dedekam og debatten om en utstillingsreform." Kunst og Kultur 96, no. 02 (June 21, 2013): 92–103. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3029-2013-02-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Moesmann, Martin, and Ditte Hvad Mortensen. "Tilbagelænet redskabsmediering – en kulturhistorisk psykologisk rammesætning af biofeedback som helbredsteknologi." Psyke & Logos 37, no. 1 (February 21, 2017): 190–204. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i1.25537.

Full text

Abstract:

There is a growing demand for tools and methods that provide a setting for the cultivation of conscious focus and immersion. With the intent to accommodate this need, the technology of biofeedback is presented, which has a documented long time effect on the users’ ability to regulate their body states independently. There is, however, little clarityon what kind of psychological dynamics make biofeedback work. To explore a possible theoretical framework, ideas from cultural-historical psychology are presented, with which the phenomenon can be particularly elucidated by the concepts of mediation and interiorization. A design of an interactive chair under development at Bang & Olufsen is presented. The potential for understanding the possible biofeedback properties of the chair and the phenomenon in general within a cultural-historical psychological framework are considered. Future directions for the project and the model are then discussed in light of the presented theory and analysis.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Egholk, Kirsten. "Medskabelse og inklusion på et museum - fortællinger om hvordan et sted i forstaden bliver til." Kulturstudier 7, no. 1 (July 14, 2016): 34. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v7i1.24053.

Full text

Abstract:

Det kulturhistoriske museums samarbejde, inklusion og medskabelse med så bred en vifte af borgere som muligt er et centralt fokus på museerne i det 21. århundrede. Artiklen giver eksempler på et museums metoder til forskellige former for inddragelse af borgerne som eksempelvis medkuratorer og medproducenter af kulturhistoriske udstillinger. Udgangspunktet er Greve Museums arbejde med at forske i, indsamle og formidle forstadens liv og kulturhistorie i perioden fra 1960'erne og frem til nyeste tid og hvordan fortællinger om et sted skabes i en dialog med mange forskellige interessenter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Colding, Elisabeth. "Det audiovisuelle scope. Et alternativ i museumsundervisningen." Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 23 (October 20, 2020): 150–55. http://dx.doi.org/10.7146/periskop.v2020i23.122566.

Full text

Abstract:

Jeg har som filmdokumentarist fulgt forskningsprojektet CULINN (Culturel Citizenship and Innovation) gennem et treårigt forløb på Nationalmuseet, Arbejdermuseet og i partnerskab med Center for Kunst & Interkultur samt Det Syriske Kulturinstitut. Projektet har i perioden 2017- 2020 undersøgt offentlige museers forpligtigelser og potentiale til at formidle dansk kulturhistorie, demokrati-forståelse og kulturelt medborgerskab til nyankomne mennesker i Danmark. Hovedmålsætningen har været kulturel og demokratisk inklusion af helt nye borgere i museumsregi. Sammen med de ovenfor nævnte institutioner deltog i alt syv museer: Vardemuseerne, Museum Vestsjælland, Bornholms Museum, Immigrantmuseet og Museum Lolland-Falster.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Dahlén, Peter. "Tore Helseth og Jo Sondre Moseng (red.): Norsk Film A/S. En kulturhistorie." Norsk medietidsskrift 27, no. 04 (December 1, 2020): 1–4. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0805-9535-2020-04-07.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Manger, Leif. "Frå Barth sitt aktørperspektiv og Geertz sin kulturhistorie til Pfeilstetter sitt omgrep «entrepreneurialization»." Norsk antropologisk tidsskrift 34, no. 3-4 (December 5, 2023): 283–98. http://dx.doi.org/10.18261/nat.34.3-4.10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Nissen, Morten. "BRUGERDREVNE STANDARDER SOM KONKRET UTOPI: EN KULTURHISTORISK TILGANG TIL SUBJEKTIVITETENS ALMENGØRELSE." Psyke & Logos 35, no. 1 (June 1, 2014): 29. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v35i1.17516.

Full text

Abstract:

Artiklen udvikler en teoretisk forståelse af standarder, særlig med henblik på at artikulere et begreb om brugerdrevne standarder, som bl.a. kan bruges inden for arbejdet med unge stofbrugere. Der gås udviklingslogisk frem fra en modsigelsesfyldt almen bestemmelse af standarder gennem den kulturhistoriske psykologis begreb om betydning som praksisidealer fastholdt i artefakter. Bestemmelsen lægger op til den kritiske diskussion af standardisering som en form for styring uden etik, der udvikles med (eller som) modernitet og kapitalisme, og som rammesætter den samfundsvidenskabelige problematik om modstillingen af standarder og subjektivitet. Derefter problematiseres den form for kritisk modernitetsteori, som søger at etablere et standpunkt uden for processen som abstrakt utopi, og der argumenteres for at artikulere konkrete utopier, der i forlængelse af sociale bevægelser kultiverer ‘fortykkede fortællinger’ af standardernes yderside, inderside og transcendens. Denne tilgang konkretiseres til sidst i rusmiddelfeltet, idet der identificeres tre problematikker: evidens, farmaceutisk skadesreduktion og selvhjælp – som endelig omsættes til spørgsmål ind i arbejdet med unge stofbrugere.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Larsen, Pelle Oliver. "Skønlitteraturen som opposition. Den historievidenskabelige udgrænsning af Troels-Lund i 1870’erne." Kulturstudier 2, no. 1 (June 6, 2011): 36. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2i1.5189.

Full text

Abstract:

Troels Troels-Lund er kendt som foregangsmanden i den første kulturhistoriske bølge i Danmark fra omkring 1880. Hans form for kulturhistorie vandt imidlertid aldrig for alvor faghistorikernes anerkendelse, og Troels-Lund blev udgrænset. Denne artikel går tilbage til 1870’erne og indeholder en analyse af Troels-Lunds position i det historievidenskabelige samfund – fra kampen for at blive accepteret til den efterfølgende udgrænsning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Vestergaard Knudsen, Line, Louise Villadsen, and Kira Jørstad Klinkby. "Planteblindhed og oplevelser af planter i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer." Kulturstudier 13, no. 2 (November 14, 2022): 92–118. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i2.134662.

Full text

Abstract:

Frilandsmuseer og historiske oplevelsescentre er som en slags tidsmaskiner, der formidler kulturhistorie gennem genstande, bygninger, landskaber og en række andre elementer. Men hvilken rolle spiller planter på sådanne besøgssteder? Vi mennesker er planteblinde i mange sammenhænge, er vi det også når vi går på besøg i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer? Hvordan kan man arbejde med at tydeliggøre plante-menneske relationer gennem tiderne på sådanne besøgssteder, og hvilke effekter har forskellige formidlingsgreb i denne sammenhæng? I artiklen undersøges publikums oplevelser af planter på et frilandsmuseum og et historisk oplevelsescenter og de måder som planterne tillægges betydning og inddrages i museumsbesøget identificeres og diskuteres.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Christensen, Sofie Agerholm, and Karoline Weismann Jensen. "EN OSTEMAD TIL ALT." Culture and History: Student Research Papers 3, no. 4 (November 7, 2019): 73–86. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v3i4.119939.

Full text

Abstract:

Artiklen undersøger, hvordan ostemaden optræder i 24 tilfældigt udvalgte dagbøger fra Nationalmuseets Etnografiske Undersøgelsers dagbogsindsamling i 1992. Ostemaden analyseres som multipel, idet den gøres på mange forskellige måder, ligesom den knyttes til skiftende, forskellige og til tider sameksisterende affekter, der bor i eller praktiseres gennem osten. Dette undersøges gennem to analytiske nedslag; 1) skæreostens kulturhistorie i Danmark fra de første andelsmejerier til supermarkedernes kølediske, og 2) ostemadens optræden i dagbogsmaterialet og vores eget hverdagsliv. Pointen er, at ostemaden på trods af en stadigt mere standardiseret osteproduktion ikke er entydig, idet den gøres på mange måder. Ostemaden skal forstås som en multipel materialitet, der værdisættes efter, hvilken praksis den gøres i.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Romme Larsen, Birgitte. "At tage plads i andres kulturhistoriske helligdom." Kulturstudier 13, no. 1 (June 14, 2022): 62–97. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v13i1.132890.

Full text

Abstract:

Artiklen bygger på en antropologisk undersøgelse om ’udflytningen af statslige arbejdspladser’ fra København til provinsen i form af et etnografisk casestudie af statsinstitutionen Notas omplacering til Nakskov på Vestlolland. Belyst fra et samtidigt arbejdsplads- og lokalsamfundsperspektiv og med udgangspunkt i materialitet og tidslighed og disses forbundethed analyseres det, hvordan Notas indflytning i akkurat byens tidligere rådhusbygning får betydning for lokalsamfundets modtagelse af arbejdspladsen og hermed også for indretningen af dennes nye dagligdag. Mens det er med tanke på Danmarks samlede fremtid, at Nota må ”flytte ud”, viser artiklen omvendt, hvordan det i høj grad bliver med tanke for Nakskovs kulturhistorie og lokale kollektive erindring som forhenværende selvstændig bykommune, at Nota må flytte ind.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Mouritsen, Flemming. "Ungdom, litteratur og samfund." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, no. 59 (February 13, 2022): 23. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.131296.

Full text

Abstract:

Det ene tyngdepunkt i Flemming Mouritsens forskning er børne- og ungdomskulturens klassiske og moderne medier, kulturhistorie, æstetik og reception med litteraturen som det centrale og eksemplariske medie. Vægtige publikationer i denne sammenhæng er hans første artikel, nemlig Børnelitteraturens sociale funktion i 2. udgave af Sven Møller Kristensen og Preben Ramløvs antologi Børne- og ungdomsbøger. Problemer og analyser (1974), hans egen antologi Analyser af dansk børnelitteratur (1976) og artiklerne Børnebogsforfattere i Mette Winge og Torben Brostrøms udgave af Danske Digtere i det 20.århundrede (1982), Children's Literature, i A History of Danish Literature, ed. Sv. H. Rossel (1993),samt især artiklen Ole Lund Kirkegaard, i den nyeste udgave af Danske Digtere i det 20. århundrede, red. Anne-Marie Mai. (2000).

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Kulturhistoria'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles