Journal articles on the topic 'Kvalifikation'

(ruski) V stat'e issledujutsja osobennosti sintaksiceskogo povedenija slov s ?kspressivno-ocenocnoj semantikoj (tipa russkih durak, umnica, zanuda petuh). Tipicnoj dlja nih javljaetsja pozicija predikata v vyskazyvanii. Upotreblenie takoj leksiki v nepredikatnoj pozicii trebuet special'nyh uslovij: a) skrytoj predikacii, b) citacii, v) nejtralizacii ocenocnogo komponenta, g) soprovozdenija mestoimennym opredeleniem-identifikatorom.

Resultaterne i artiklen viser, at trods stigende og ændrede krav til de ansatte, og øget fokus på nødvendigheden af løbende at udvikle og opkvalificere medarbejderne, så har personaleanvendelsen inden for industrien ikke ændret karakter. Selv blandt virksomheder der er innovative organisatorisk og teknologisk, anvender man primært numerisk fleksibilitet, altså "fyr og hyr" til at sikre en arbejdsstyrke med de ønskede kvalifikationer. Efteruddannelse anvendes primært til erhvervelse af virksomhedsspecifikke kvalifikationer, ligesom det ofte kun er et mindretal af de ansatte, der deltager i aktiviteterne.

I tidsskriftet Bibliotekaren kan man i årgang 1957 under overskriften "Grammofonpladeudlån" læse interessante erfaringer, som bibliotekar Helge Jensen (senere Albrecht) fik under en studierejse til engelske musikbiblioteker.1 Her kommer han også ind på bibliotekarens kvalifikationer og skriver bl.a.: "Af bibliotekaren kan man forlange, at han skal have nogen føling med musikken, og han må have noget kendskab til orkestre, dirigenter og eksekutører, som forekommer på pladerne. Den fortrolighed og de erfaringer, bibliotekaren far ved det daglige arbejde med samlingen, må være kvalifikationer nok. [...] Hvad danske bibliotekarer far brug for, kunne de måske erhverve på kursus foranstaltet af Danmarks Biblioteksskole. [...] Bibliotekarens rådgivende arbejde bliver formodentlig ret beskedent. Ganske vist vil lånerne komme til at danne et bredt udsnit af befolkningen, men det bliver den del, som er velorienteret om emnet, og som har en bevidst og sikker holdning over for musikstoffet. [...] Nogen grund til at puste spørgsmålet om bibliotekarens kvalifikationer så stærkt op, er der efter min mening ikke. Selv om man måske nødig vil høre sandheden, må det dog frem, at det i det store og hele snarere er formidling end vejledning, der bliver tale om."

Dette nummer af Dansk Biblioteksforskning er et blandet nummer med artikler om funktioner, kvalifikationer og kompetencer i forskningsbiblioteker, analyse af debatter om folkebiblioteker i svenske medier samt receptionshistorie om nye medier i danske folkebiblioteker.

Data Stewardship og rollen som data steward er stadig under modning i Danmark og der er endnu ingen klar definition af rollen. En ny rapport identificerer imidlertid et bredt behov og en efterspørgsel på uddannelse og kvalifikationer inden for området data stewardship i Danmark, der går på tværs af den offentlige og private sektor.

Polazeći od osnovnih načela kognitivne lingvistike, u ovome radu se porede kvalifikativni adverbijali u srpskom i njihovi ekvivalenti u engleskom jeziku, koji sadrže prostorne predloge tipa u, na, preko, odnosno in, on, over i sl. Posmatranjem načina na koji predlozi učestvuju u konceptualizaciji metaforičkog prostora, sagledane su sličnosti i razlike u dva jezika. Uočava se da razlike u konceptualizaciji utiču na konceptualizaciju metaforičkog prostora, što može biti polazište za razumevanje poteškoća koje imaju strani studenti prilikom učenja srpskog jezika.

Jobsamtalen er virksomhedens nåleøje. Ansættelsesudvalget vurderer på af ansøgerens præstation, hvilke kandidater der betragtes som kvalificerede, og hvilke der ikke gør. På det multikulturelle arbejdsmarked er der kommet endnu en dimension til denne udvælgelse, nemlig den kulturelle. Hvordan foregår jobsamtaler på tværs af kulturer? Hvordan forhandles etnicitet, køn og faglige kvalifikationer i multikulturelle samfund? I artiklen analyseres en jobsamtale mellem en nyuddannet, kvindelig kandidat medetnisk minoritets og et etnisk dansk ansættelsesudvalg. På baggrund af analysen diskuteres med inspiration fra Bourdieu, hvorvidt man kan se arbejdsmarkedet som et socialt felt og jobsamtalen som et optagelsesritual hertil.

Artiklen går ind i nogle af de grundbegreber som er på banen i nyere arbejdslivsforskning om læreprocesser. Det drejer sig om begreber som kvalifikationskrav, kvalificering, dannelse, erfaring, refleksivitet osv. Igennem en analyse af hvordan disse nøglebegreber historisk står i forhold til arbejds- og subjektfilosofi, når forfatterne frem til at der er sket et 'kritiktab' i de senere års beskæftigelse med læreprocesser. Kritiktabet kan føres tilbage til en for hurtig afsked med den bravermanske analyse af 'arbejdets fornedrelse'. For at imødegå dette tab peges der på en ny vinkel på normativiteten i analyserne af arbejdsprocessernes modernisering - det såkaldte begreb om kunstsans i arbejdet som stammer fra Karl Marx. Igennem dette begreb skitseres en aktuel kvalifikations- og dannelseskritik af de arbejdsprocesser som udfoldes i tilknytning til postfordistiske produktionskoncepter. Denne kritik muliggør at læreprocesser kan politiseres, dvs forbindes med behov for samfundsmæssige reformer og grundlæggende forandringer.

Artiklen analyserer de udfordringer, som den digitale udvikling stiller forskningsbibliotekerne overfor. Den betragter kort forskningsbibliotekernes kernefunktioner, der i lyset af digitalisering ikke længere kan isoleres fra forlagsfunktioner og visse andre typer af formidlingsfunktioner. Visionen i denne artikel er ikke biblioteket som et fysisk sted, men løsning af informationsopgaver i relation til videnskabelig kommunikation og formidling, herunder undervisning i informationssøgning (dvs. etablering af ”information literacy” hos brugerne) og etablering af metadata, der gør en forskel. Biblioteksvæsnets organisation må gentænkes, og modeller a la KVINFO eller det tyske Zentrum für Psychologische Information und Dokumentation (ZPID) ses som mulige fremtidsmodeller. Artiklen belyser, hvordan problemstillinger og fremtidige kvalifikationer må udvikles med udgangspunkt i videnskabsstudier.

Tydelige og præcist formulerede læringsmål er et afgørende grundlag for den stu-derendes eksamenspræstation. Derfor er det vigtigt, at de studerende kender til læ-ringsmålene for de fag, de følger, og forstår dem. Alligevel synes der at herske for-skellige opfattelser blandt studerende og undervisere af, hvor centralt beskæftigel-sen med læringsmål står i undervisning og forelæsninger. Denne artikel fokuserer på de studerendes tilgang til læringsmål. Vi baserer undersøgelsen på kvalitativ og kvantitativ empiri og udleder tre analysespor, som vi forfølger: de studerendes for-ståelse af læringsmål, de studerendes brug af læringsmål og de studerendes kriti-ske stillingtagen til læringsmål. Resultaterne af undersøgelsen peger bl.a. på, at studerende efterspørger en nærmere forbindelse mellem undervisning og lærings-mål. Artiklen argumenterer i forlængelse heraf for, at et udvidet fokus på de så-kaldte ”tærskelbegreber” kan bidrage til at højne opmærksomheden på læringsmål i undervisningen og hjælpe med at koble undervisningens indhold til kvalifikations-beskrivelsen.

Danmark som eksportsamfund. En debatbog af Ritt Bjerregaard m.fl., København: Kommuneinformation, 1986, 159 s., 198,00 kr.; Don Mac Donald, - fra dannelse til krise, København: Samfundslitteratur, 1986, 287 s., 191,00 kr.; »Industrien i Danmark«, Kulturgeografiske Hæfter, nr. 33-34, 152 s., 70,00 kr.; Lars Iversen og Peter Kamedula, red., Virksomhedslukninger Norden, København: Samfundslitteratur, 1986, 157 s., 70,00 kr.; Peer Hull Kristensen, Teknologiske projekter og organisatoriske processer, Roskilde: Forlaget og Planlægning, 1986,432 s.; Åge Munk, På sporet, København: Erhvervsråd, 1987, 78 s.; Henrik Nielsen, Jobskabelsen Nordjylland, Ålborg: Aalborg Universitetsforlag, 1986, 112 s., 88,00 kr.; Goran Serin, Povl A. Hansen, Henrik Toft Jensen, Ny teknologi i industrien, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Geoßuc, 1987, 112 s., 90,00 kr.; Vestpå. Fornyelse i industrien i Syd- og Vestjylland - kvalifikationer og uddannelser, København: Kommuneinformation, 1986, 55 s.; Hanne Wittorff Tanvig, Lokal og arbejdsmarkedspolitik, Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag, 1986, 248 s., 150,00 kr.

Rad estetički razmatra povezanost, odnosno neodvojivost umjetnosti i ‘ludila’. Ludilo kao psihologijski i psihijatrijski pojam ne postoji, on je društveni konstrukt i kvalifikativ koji se često koristi da bi društvena većina diskvalificirala društvenu manjinu ili pojedince koji odstupaju od većinskih vrijednosti. U radu se tumači kako umjetnost jest ludilo jer je za originalno umjetničko stvaranje potrebna ekscentričnost koja često dovodi do osude. Ludilo se u umjetnosti razmatra na dva temeljna načina. Prvi na razini objektivističke estetike kada je ludilo tema, odnosno objekt umjetničkog djela, a drugi na razini subjektivističke estetike kada je ludilo subjekt, odnosno autor umjetničkog djela. Prikazuju se remek-djela velikih svjetskih umjetnika koji su bolovali od određenih mentalnih bolesti uslijed kojih su dobivali sve veću inspiraciju. Zaključno se pokazuje kako je umjetnost u objektivnom i subjektivnom smislu kao nužna ekscentričnost neodvojiva od ludila koje je time preduvjet umjetničkog djela.

Artiklen optrækker nogle udviklingslinjer i bibliotekarers, forskningsbibliotekarers og informationsspecialisters uddannelse, kvalifikationer og kompetencer og diskuterer disse i relation til udviklingstendenserne i forskningsbibliotekernes arbejdsopgaver. Et sæt af mulige fremtidige arbejdsområder diskuteres i lyset af digitaliseringen: a) materialevalg, b) dokumentbeskrivelse med deskriptive og administrative metadata c) Emneindeksering og klassifikation d) referencearbejde og dokumentation e) fagspecifik undervisning i informationssøgning og informationskompetence f) konstruktion af fagportaler g) kommunikation med relevante fagmiljøer, herunder publikationsstøtte h) metavidenskabelig forskning samt i) det samfundspolitiske arbejde omkring bl.a. ’sikring affri og lige adgang til information og viden’. For hver af disse mulige arbejdsopgaver diskuteres de kompetencer, der skal være til stede for at udføre opgaverne kvalificeret, herunder behovet for faglig specialistviden, for informationsvidenskabelig viden og for IT-viden. Hovedkonklusionen er, at disse vidensformer ikke kan kombineres på en ydre facon, men i vidtomfang må integreres i de personer, der skal udføre arbejdsopgaverne. Implikationer for informationsvidenskabelig uddannelse belyses.

Unge uden uddannelse er en udsat gruppe i en verden, der mere end nogensinde lægger vægt på kvalifikationer og kompetence hos den enkelte. De vil komme til at stå uden de formelle forudsætninger, der skal til for at skabe sig en selvstændig tilværelse. Men også ofte uden - eller med svagere - uformelle netværk, der giver styrke, tilskyndelse og forankring. Derfor er det en nærliggende antagelse, at unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse i de vigtige ungdomsår, befinder sig i en sårbar position: de står uden for uddannelsesarenaerne og kan ende som en egentlig uddannelsesmæssig restgruppe. Flere undersøgelser fra de senere år bekræfter en sådan antagelse (Jensen mfl. 1997). Den foreliggende undersøgelse vil give et bidrag til belysning af denne gruppe unge, der ikke på undersøgelsestidspunktet var i gang med en uddannelse og heller ikke var i arbejde. Undersøgelsen vil belyse denne gruppes sociale situation og dens brug af medier.

Artiklen undersøger forskningsbibliotekernes aktuelle udfordringer i perspektivet af de senere års udvikling i forskningspublicering og informationssøgning. Artiklen hævder, at biblioteksprofessionen står over for en række alvorlige udfordringer. Traditionelt har biblioteker spillet en central rolle i facilitering og supportering af forskningsprocessen ved at stille information til rådighed og gøre denne tilgængelig. I de seneste to årtier er denne rolle i stigende grad blevet undermineret af udviklingen i forskningspublicering, informationssøgning og genfinding. I takt med at informationsprocessens “indhold” er flyttet til digitale platforme, er biblioteket ikke længere det tyngdepunkt, hvorom forskningsprocessen bevæger sig. Artiklen argumenterer for, at der er brug for at gentænke, hvordan biblioteksprofessionen kan tilføre informationssamlinger yderligere værdi gennem professionelle aktiviteter, der har betydning for forskningsprocessen og fremtidens institutioner. Artiklen hævder, at der er brug for, at biblioteksprofessionen engagerer sig kritisk i de grundlæggende debatter og tendenser, der informerer forskningsaktiviteter. En måde at tilvejebringe dette kritiske engagement kan være via en ny generation af biblioteks- og informationsfaglige kvalifikationer og kompetencer.

Mange af de kvinder, der tog aktiv del i det kvindeorganisatoriske arbejde fra Nyordningen i 1950 og frem til Hjemmestyrets indførelse i 1979, sidder i dag på indflydelsesrige poster i Grønland, og har på forskellig måde været med til at præge den politiske og erhvervsmæssige udvikling. I dag synes det kvindeorganisatoriske arbejde at køre med noget lavere profil og er i høj grad koncentreret omkring bevarelse og videregivelse af de traditionelle kvinde-kvalifikationer i fangerkulturen. Kønsdiskussionen er delvist forstummet, selvom der er en række presserende problemer: Vold mod kvinder, kvinder tjener i gennemsnit en tredjedel mindre end mændene (Grønlands Statistik 2014), den sociale og økonomiske ulighed imellem kvinder er voksende. Artiklen samler op på de erfaringer og de styrkepositioner, kvinderne historisk har erhvervet sig i det kvinde-organisatoriske arbejde, og kommer ud fra et køns- og postkolonialt perspektiv, med nogle bud på, hvorfor kvindespørgsmålet og kvindeorganisering ikke står så højt på dagsordenen længere. I artiklen forfølges en forforståelse af, at der med den danske kolonialisering af Grønland igangsattes en moderniserings- og patriarkaliseringsproces, som gradvist skabte en radikal ny social organisering af samfundet, både på struktur- og hverdagslivsniveau, som ikke blot forandrede de sociale relationer imellem kønnene og imellem kvinder (og mænd) indbyrdes, men også fik naturaliseret den vestlige (patriarkalske) kønsdiskurs i en sådan grad, at mulige potentialer i en prækolonial kønsforståelse blev usynlige i den grønlandske udviklingsproces. Vi konkluderer, at der i det postkoloniale feministiske tankeunivers findes potentialer til igen at italesætte kønsrelationerne i Grønland og kommer med bud på, hvorledes indsigt i de præ- og postkoloniale grønlandske kønskonstruktioner kan bidrage til skabelse af nye fremtidsbilleder. ENGELSK ABSTRACT: Kirsten Bransholm Pedersen and Najaaraq Paniula: The Role of the Greenlandic Women’s Organization in the Process of Political Development – From a Post-Colonial Perspective Today, many of the Greenlandic women who took an active part in the women’s movement from 1950, when it was new, until the introduction of Home Rule in 1979, occupy influential positions in Greenland. They have, in various ways, influenced political developments within the country. Today the women’s movement is running but has a somewhat lower profile, and is largely concentrated on the preservation of the traditional female skills in the former hunting culture. The gender discussion is partially silenced, although there are a number of urgent problems: violence against women, women earn on average a third less than men (Statistics Greenland 2014), and the social and economic inequality between women is growing. Employing a gender and postcolonial perspective, this article provides an overview of the experience and strengths women historically have gained through their participation in the women’s movement. Furthermore it puts forward some suggestions as to why women’s issues and women’s organization is almost absent on today’s agenda. The article is based on the preconception that the Danish colonization of Greenland initiated a process of modernization and patriarchalization which gradually created a radical new structural and social organization of society. The process not only changed the social relations between the sexes and among women (and men), but also got naturalized Western (patriarchal) gender discourse to such an extent that the potentials that could be found in a pre-colonial understanding of the relation between women and men became invisible in the Greenlandic development process. We conclude that the postcolonial feminist theories have the potential to re-articulate the discussion on gender in Greenland, and make suggestions concerning how insight into the pre- and post-colonial Greenlandic gender constructions can contribute to the creation of new possible gender images. Keywords: Greenland, women’s movement, post-colonial feminist theories, ”genderlessness”.

Mellem tradition og modernitet: Personlige erfaringer og erkendelser efter syv år i den danske voksenoplysningAf Martin GrohTæt på hinanden i Københavns midte ligger Rådhuset og Vartov, byens tidligere hospital og fattighuset fra 1700-tallet. Martin Nyrop byggede rådhuset 1892-1905 som symbol for en ny tidsalder i Danmark, det moderne og demokratiske industrisamfund. Vartov derimod har til i dag bevaret fortidens idyl inden for sine barokke mure. Midt i dens gård står en skulptur af N.F.S. Grundtvig, som viser ham med en ydmyg gestus. Det er et anderledes billede end det af en magtfuld patriark, som ellers er forankret i offentlighedens hukommelse.Vartov huser i dag bl.a. Kirkeligt Samfund og andre folkelige organisationers sæde samt Grundtvig-Biblioteket og -Akademiet. I Vartovs kirke prædikede Grundtvig mere end 30 år af sit liv. Som mødested for den grundtvigske bevægelse eller for dem, som er interesseret i hans virke og efterliv, repræsenterer huset den nutidige Grundtvigianismes univers: kirke og kristen tro, den videnskabelige beskæftigelse med Grundtvig og hans værk og den danske folkeoplysning. 1993 skiftede jeg arbejdsplads fra Kiels Universitet til Højskolen Østersøen, en ny skole, som skulle bygges op af et blandet dansk-tysk lærerkollegium. Erfaringer viste at det i langt højere grad var forstanderne end lærerne, der har kendskab til Grundtvigs tanker og de Frie skolers historie. Forstanderne bliver på denne måde meningsdannende, især hvad højskolernes grundlæggende spørgsmål angår. Diskussionen om de Frie Skolers fremtidige rolle i forhold til staten og samfundet, som blev sat i gang i 1993, blev derfor hovedsagligt en debat mellem forstanderne, skolebestyrelserne og de faglige organisationer.I sin præsentation af lovteksten fokuserede minister Ole Vig Jensen på betydningen af »folkelig livsoplysning« og af »folkets almindelige anliggender«. Folkeoplysningens hovedsigte beskrev han som »oplysning om de folkelige fællesskaber« og »tolkning af tilværelsen« gennem almendannende undervisning og samvær. Med begrebet »folkets almindelige anliggender« hentydede han til folkehøjskolernes forpligtigelse til at arbejde i samfundets interesse. Han betonede de Frie Skolers frihed, men efterspurgte samtidig deres samarbejde i løsningen af aktuelle uddannelsesproblemer.Højskolernes frihedsprincip går tilbage til frihedstanken hos Grundtvig. Han forstod frihed som udtryk for den enkeltes frie vilje, som i en kamp mellem forskellige holdninger ville føre hen til et frit samfund. Dette frie samfund så han som en levende organisme, som gennem frie og ligeværdige individers stadige konkurrence konstant ville være under forandring. Staten ville efter hans mening altid forsøge at kontrollere denne udvikling, men samtidig også sørge for dens fredelige og stilfærdige forløb. Den enkeltes frie vilje til at tage ansvar for »det fælles Bedste« var efter Grundtvig grundstenen for folkefællesskabet.Efter 1864 blev det højskolernes fornemste opgave at opbygge denne bevidsthed om det fælles bedste som grundlag for folkeligheden hos hele den danske ungdom. Højskolerne klarede denne opgave meget godt og fik moralsk og finansiel understøttelse af staten, som til gengæld garanterede deres frihed. Trods denne opgavedeling kom højskolerne ofte i konflikt med den herskende politik, men den store konsensus om at arbejde for det fælles bedste i folkets almindelige interesse bevarede borgfreden.Det danske samfunds og nationstats udvikling især i løbet af de sidste 30 år har grundlæggende forandret vilkårene for folkeligheden og dermed folkehøjskolernes etiske og institutionelle grundlag. Men kun en forholdvis lille del af folkehøjskolerne har reageret på de siden 1996 faldende elevtal ved at tilstræbe en fælles diskussion om betingelserne for de Frie Skolers fremtid. Debatten om »ortodokse og kættere« i højskolebevægelsen var et eksempel på skolernes modvilje til samarbejde. Diskussionen drejede sig om folkeoplysningens målsætning: Skulle skolerne være mere fagligt orienterede eller satse på formidlingen af »de bløde« kvalifikationer som oplevelse, samvær, livsglæde. Debatten førte ikke til en alment accepteret løsning.Grundtvigs oplysningsfilosofi, som han formulerede i sit skrift »statsmæssig oplysning« af 1834, skulle virke for det medmenneskelige fællesskab. Den skulle være oplysning for og til livet og respektere, at mennesket var Guds skabning. Livsoplysning skulle formidle livsglæde gennem oplevelse og via en »levende vekselvirkning« mellem eleverne og lærerne.Grundtvig stod positivt overfor fagligheden så længe også den var præget af livsoplysningen. De Frie Skoler har i mange år været en væsentlig garant for udviklingen af et stabilt, demokratisk og fredeligt Danmark. Staten har givet de Frie Skoler et stort råderum, men nu er deres frihed truet. Højskolerne har tabt meget af deres realitetssans og af deres forbindelse til den politiske elite. De bliver nødt til at definere, hvilke betingelser det fælles bedste i fremtiden får. Viden om Grundtvigs virke og folkeoplysningens historie skal stilles på et bredere grundlag iblandt højskolernes lærere for at inddrage flere stemmer end hidtil i debatten. Introduktion af eksamina ville være den forkerte vej. Folkehøjskolerne skal til gengæld blive endnu bedre til at formidle deres dygtighed inden for det faglige og det livsoplysende.Sådan en aktiv politik over for nye tendenser i det danske samfund vil kræve en langt større grad af samarbejde og især enighed de enkelte Frie Skoler og deres organisationer imellem end det har været tilfældet. Initiativet til udarbejdelsen af en fælles erklæring ville betyde et virkelig offensivt skridt. Erklæringen skulle fremstille, hvad de Frie Skolers har til fælles og hvor de er forskellige. Den skulle være en kritisk statusopgørelse og samtidigt vise klare, fælles målsætninger for fremtiden. Vejen dertil vil blive lang og besværlig. Men den betyder ikke en afgørelse for eller imod tradition hhv. moderne - den ligger midt imellem.

Qualifications and GenderIt is a myth that the universities as a system unconditionally recruit the academically best-qualified researchers. The priorities in the research system is determined by a range of - partly externally given - system requirements, which include a specific distribution of positions and research grants with regard to academic disciplines and research topics together with a set of institutional and geographic constraints. The system requirements predetermine at all times which kind of academic qualifications are in demand and determine who may altogether come into consideration for a research position. Fulfilment of the system requirements has both currently and historically justified that less qualified researchers with a specific academic profile are preferred to academic positions. The article offers examples of what is presently considered to be legitimate system requirements. Among these is not a more equal representation of the sexes in academic positions. The article argues that a more equal representation of the sexes could lead to an increase in the overall academic quality of the research system.

U gramatici suvremenoga standardnog engleskog jezika atri- buti koji u strukturi nominalne grupe stoje u redoslijedu iza nu- kleusa, tj. atributu nadređene riječi, različito su se objašnjavali: stranim utjecajem, metričkim razlozima, psihološkim motivima i si. ako su takvi atributi pojedinačni, a formalnim razlozima ako su takvi atributi grupni — što ukazuje na nedostatak čvrstog kriterija za klasifikaciju.1 Grupa je endocentrična konstrukcija u kojoj eks- ponent nukleusa, njezina centralna riječ, može fungirati kao cijela grupa, može je zamijeniti. U strukturi nominalne grupe razlikuju se tri primarna elementa2 u ovom redoslijedu: modifikator, nukleus, kvalifikator.