Journal articles on the topic 'Kvantitativ analys'

En intersektionel tilgang til sociologisk analyse er baseret på en idé om, at forskellige undertrykkelsessystemer og diskriminationsformer, der knytter sig til forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, religion, race/etnicitet og social klasse/socioøkonomisk status, gensidigt konstituerer og omformer hinandens betydning på komplekse måder. Intersektionalitetsbegrebet giver således ikke umiddelbart forrang til bestemte sociologiske metoder. I praksis er det dog de kvalitative metoder, der dominerer intersektionalitetsforskningen. Denne metodiske ensidighed har den uhensigtsmæssige konsekvens, at omfanget og stabiliteten af strukturelle ulighedsforhold kommer til at fremstå som præmisser, som ikke i sig selv gøres til genstand for empirisk analyse i den kvalitativt dominerede intersektionalitetsforskning. Der udestår således et væsentligt arbejde med at få kvantitative metoder integreret i den danske såvel som internationale intersektionalitetsforskning, hvis de uhensigtsmæssige konsekvenser af et ensidigt fokus på kvalitative metoder skal undgås. Vores formål med denne artikel er derfor ved hjælp af to empiriske eksempler – et baseret på regressionsanalyse og et baseret på korrespondanceanalyse – at illustrere, hvordan kvantitative metoder frugtbart kan benyttes i intersektionalitetsforskning.

Artiklen analyserer læringsmålene for det almene gymnasium og kursusbeskrivelser for to universiteter med fokus på progression og vidensformer. Analysen er kvantitativ og brugerSOLO-taksonomien som måleinstrument. Konklusionen er, at der sker et spring nedad i kompetencer ved overgangen, og det diskuteres, om aftagerinstitutionen udvikler andre vidensformerend tidligere trin.

Dansk medieforskning går i mange henseender sine egne veje. Det gør sig også gældende i receptionsforskningen. Hvor forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder står på dagsordenen i den internationale debat om modtager forskningen, fokuseres der i den danske diskussion på forholdet mellem den æstetiske analyse af teksten og empiriske studier af modtager- nes forståelser og oplevelser. Gennem personsammenfald glider de to diskussioner imidlertid ind i hinanden. I denne artikel forsøger Jørgen Bang at rede trådene ud fra hinanden for derefter at vurdere, hvilke muligheder der ligger for en dialog mellem de forskellige forskningstraditioner. På den ene side argumenterer han for nødvendigheden i at forlade den traditionelle humanistiske kulturopfattelse, hvor der opereres med et ab- solut skel mellem kunst og kulturindustri, til fordel for en antropologiske kulturopfattelse, der fokuserer på mediernes funktion i forskellige befolkningsgruppers livssammenhæng. På den anden side ønsker han at fastholde den humanistiskeforståelse af, at medieteksten iscenesætter intersubjektive forestillinger blandt de seere/lyttere/læsere, som lader sig "fange ind" af den. På hvilke sociale, psykologiske og tekstuelle betingelser selve tilegnelser sker, mener han imidlertidig fortsat er et uafklaret spørgs- mål, som kun en empirisk orienteret modtagerforskning kan finde svar på.

Experience economy is not about people buying products and services. Instead, they buy experiences that lead to strong emotions and reactions. Although service quality and customer satisfaction concepts have been under study for many years, they are still in the focus of scientific and practical research. However, there is a small number of studies that aim to measure and research customers’ emotional experience in restaurants. The main purpose of the present study is to analyse previous researches regarding these concepts, and to develop an instrument DINEXPE for measuring customers’ emotional experience in restaurants. For this purpose, measurement instrument with 35 variables was created and data was analysed using statistical methods. The sample consists of 195 restaurant customers who visited Lovran gastronomic festival (Opatija Riviera, Croatia) in April 2018. The research findings can be useful to restaurant managers to better understand their guests in designing service quality that meets guests’ expectations.

Denne artikel har to formål: For det første at give en beskrivelse af en række seertal til forskellige reality-tv programmer for derved at skabe et nøgternt grundlag for at vurdere genrens succes. For det andet at levere en egentlig analyse af, hvilke specifikke målgrupper genren har og i sammenhæng hermed diskutere de mulige appeller, som reality-tv har til forskellige målgrupper. Som grundlag for en sådan kvantitativ se- eranalyse gives der først en afgrænsning af genren samt en teoretisk bestemmelse af dens særlige kendetegn med afsæt i mikrosociologien.

Semiologi, kunstteori og æstetisk teori er traditionelt hjemmehørende i den analyse, der finder sted "post festum" - i værkanalysen af kunstnerisk produktion eller i indholdanalysen af massekommunikation. Tilsvarende har psykologien i bred forstand været den herskende tilgang til analysen af reklamer, både hvad angår kvantitative og kvalitative indholdsaspekter. Spørgsmålet er imidlertid om denne opdeling ikke er mere traditionelt bestemt end egentlig hensigtsmæssig? Om reklameforskningen ikke kan drage nytte af æstetisk teori, tegnteori - og massekommunikationsforsk- ningen af psykologien? I disse år ser vi tiltag, der arbejder på oplødning af disse traditionelle skel. Vi ser tilnærmelser mellem de såkaldte kvantitative og kvalitative paradig- mer. Vi ser tilnærmelser mellem den ikke-kommercielle og kommercielle massekommunikationsforskning, som synes frugtbare. I artiklen gør Christian Alsted rede for hvordan områder som semiologi, kunstteori og æstetisk teori inddrages i den praktiske pretest af relkame- film. Artiklen sluttes med en fyldig bibliografi over danske og udenlandske publikationer inden for Marketing and Semiotics.

Artiklen beskriver en kvantitativ undersøgelse af tre skolers opgavedidaktiske praksis i matematik. Undersøgelsen udgør et selvstændigt projekt under en ramme kaldet Universitetsskoleprojektet, som er et samarbejde mellem de tre skoler og læreruddannelsen på Professionshøjskolen UC Syd. I projektet er der udarbejdet et analyseredskab til analyse af de indsamlede elevopgaver og elevprodukter. Undersøgelsen viser en praksis, som overvejende er baseret på læremidler, hvor færdighedsopgaver inden for tal og algebra samt geometri udgør størsteparten af elevopgaverne. Elevprodukterne fra de undersøgte opgaver viser, at eleverne gør, som de bliver bedt om, og at svaret på opgaverne ofte er et tal (facit).

Artiklen belyser, hvordan forskellige virksomhedsrelaterede faktorer påvirker den etniske segregering på det private arbejdsmarked. Det centrale spørgsmål er, hvordan fleksibilitet i produktion og arbejdsorganisation påvirker den etniske segregering på arbejdsmarkedet. Problemstillingen bliver belyst gennem data fra en stor SFI spørgeskemaundersøgelse af et stratificeret udvalg af danske virksomheder. Analysen viser, at det danske arbejdsmarked er segregeret og indvandrere er placeret i periferien af arbejdsmarkedet. Til forskel fra mainstream arbejdsmarkedsforskning er der ikke en enkelt faktor, der er bestemmende for den etniske opdeling på arbejdsmarkedet. Analysen viser derimod, at kombinationen af at producere på et usikkert marked, levere standardprodukter/ ydelser og anvende kvantitative fleksibilitetsstrategier, dvs. tilpasse sig til ændringer enten gennem fyringer eller nedsættelse af arbejdstiden øger andelen af etniske minoriteter. Dette indikerer, at etniske minoriteter anvendes som en traditionel periferi arbejdskraft, der udfører det rutineprægede arbejde og samtidig er løsere tilknyttet til virksomhederne uden muligheder for opadgående mobilitet.

How nursing science materializes related to historical origin – knowledge in the field of tension between the clinic and academia The focus of this paper is on the scientific development in nursing, and is based on an analysis of master-thesis in nursing science at the University of Bergen in the period 2005-2010 when the master title came to Norway (Sortvik 2011). The aim of this paper is on what focus a new scientific discipline as nursing science has developed through the thesis, and how it constitutes during a certain amount of time. The article starts with a presentation of themes and the basis of recognition. Then philosophy of science and methodologies that are the dominant tendencies will be discussed related to the historical origin of nursing science at the University of Bergen. The empirical theoretical and methodological approach is based upon the theory of the French sociologist Pierre Bourdieu about understanding current practices in light of historical origin.Results: Majority uses qualitative method (71.4%), and is using phenomenological and hermeneutical approaches. The quantitative tasks (26.2%) are mainly anchored in medical terminology and are using medical statistics. Issues are mainly from the nurses own practices and practical utility are emphasized. Only one work is using mixed methods. Questions that will be discussed are why these master-thesis materialize in the way they do, and what kind of factors that influence opportunities and choices in nursing science?Artikkelen omhandlar sjukepleievitskapleg kunnskapsproduksjon, og er basert på ein analyse av mastergradsoppgåver i sjukepleievitskap ved Universitetet i Bergen frå perioden 2005-2010 (Sortvik 2011). Spørsmål som belysast er korleis eit ungt vitskapsfag som sjukepleievitskap gjennom eit tidsrom konstituerer seg som produsent av ny kunnskap. Artikkelen startar med presentasjon av erkjenningsgrunnlaget og tematikkane i mastergradsoppgåvene. Deretter diskuterast dominerande tendensar i lys av sjukepleievitskapens historiske oppkomst ved Universitetet i Bergen. Arbeidsmåten vert gjort i forlenging av sosiologen Pierre Bourdieus teori om å forstå notidige praktikkar i historisk lys.Resultat: Fleirtalet av oppgåvene er kvalitative (71,4%), og nyttar fenomenologisk og hermeneutisk tilnærming. Dei kvantitative oppgåvene (26,2%) er hovudsakleg forankra i medisinsk fagterminologi. Problemstillingane er i hovudsak frå eigen praksis og praktisk nytteeffekt vert vektlagt. Ei av mastergradsoppgåvene kombinerer kvalitativ og kvantitativ tilnærming.Spørsmål som vert diskutert er korleis det kan ha seg at mastergradsoppgåvene framstår som dei gjer, og kva som påverkar sjukepleias handlerom i det akademiske felt?

AbstractFibromyalgia (FM) is a chronic disorder manifested by diffuse musculoskeletal pain, fatigue, sleep, and emotional disturbance. The disorder is probably associated with dysfunction of C and A delta peripheral nerve fibres. Thermal quantitative sensory testing (QST) was used to analyse thinly myelinated A delta fibres and nonmylinated C fibres, which function in the nociceptive sensory system, and the spinothalamic pathway. The observation that FM pain has neuropathic nature increased the value of QST as an additional diagnostic tool. The research group included 51 patients. Somatic symptoms were assessed using the Fatigue Severity Score (FSS), Fibromyalgia Impact Questionnaire (FIQ) and American College of Rheumatology (ACR) 2010 year diagnostic criteria. QST was performed by using thermal stimulus at wrist and feet. QST results were compared with 20 non-FM controls matched for age and sex. FM patients showed significant alteration of thermal perception and pain threshold compared with that in healthy controls, which demonstrated possible neuropathic pain nature in FM patients. Changes were more expressed in warm perception and heat pain threshold, which probably indicates that in FM patients C fibres are more damaged and warm perception and warm pain threshold are more sensitive, which may be used as FM diagnostics. We also found statistically significant negative correlations between warm and cold perception thresholds and between heat and cold pain thresholds, reflecting central sensitization or a defective pain inhibitory system.

Dette er første, overvejende kvantitative del, af et empirisk studie til belysning af indekseringsprocessen. De deltagende indeksører har beskrevet, hvordan de fandt frem til emner og tildelte emneord. Anden del er planlagt som en kvalitativ analyse af samme materiale. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt forskellige overordnede indekseringstilgange resulterer i konstaterbare forskelle. To grupper indeksører indekserede samme tekst og beskrev processen. Første gruppe brugte fire tilgange, anden gruppe én tilgang hver. Indekseringerne blev sammenlignet gennem optælling og konsistensmål..Analysen viste generelt højere konsistens på emneniveau end på emneordsniveau. Anvendelse af en tesaurus gav lidt bedre konsistens end frit tildelte termer, men var vanskelig at bruge for de forholdsvis uerfarne indeksører.Undersøgelsen viste, at indeksørerne kunne følge de enkelte tilgange og at de resulterede i såvel forskellige emnebestemmelser som forskellige emnebeskrivelser

Artiklens emne vedrører forholdet mellem personlighed og informationsadfærd. Dette emneområde er forholdsvist nyt indenfor den biblioteks- og informationsvidenskabelige litteratur. Formålet med artiklen er at introducere, hvad der kan opfattes som et nyt forskningsområde. Artiklen har således en introduktion til psykologisk testning, hvor der lægges vægt på at diskutere forholdet mellem analyse af faktorer og facetter. Artiklen giver nogle eksempler på indenfor hvilke områder personlighedsprofiler er anvendt i den generelle biblioteks- og informationsvidenskabelige forskning. Endelig analyseres tre af de større studier, der er foretaget indenfor emnet personlighed og informationsadfærd. Konklusionen er, at personlighedstests og –profiler med fordel kan anvendes kontekstuelt i studier af informationsadfærd. Der peges generelt på både praktiske og teoretiske perspektiver, hvoraf det vigtigste er, at det af hensyn til hypotesedannelse vil være nødvendigt at kombinere kvalitative og kvantitative studier af personlighed således som dette kommer til udtryk i forskellige måleinstrumenter.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er det vanskeligt at måle effekterne af beskæftigelsesindsatsen. Mulige langsigtede effekter som selvforsørgelse eller uddannelse er vanskelige at forbinde kausalt til indsatserne, og i mange tilfælde er de langsigtede effekter ikke tilnærmelsesvis inden for rækkevidde. Derfor er der behov for en anden metodisk tilgang til at forstå betydningen af beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte ledige. Denne artikel præsenterer og diskuterer en særlig form for metodekombination, hvor forskellige kvalitative og kvantitative metoder kombineres i et forskningsdesign, der åbner op for at studere et komplekst fænomen, som er karakteriseret ved forskellighed og manglende entydighed i både målgruppe og indsats. Kombinationen af de udvalgte metoder adskiller sig fra traditionel metodetriangulering i den forstand, at empiriindsamlingen ikke foregår i uafhængige parallelle spor, men derimod i et løbende samspil, hvor metoderne fungerer som samtalepartnere, der kontinuerligt udfordrer og initierer den følgende empiriske analyse. Formålet med artiklen er således at udforske mulighederne i en metodologisk tilgang, der giver adgang til nuancer og modsatrettetheder i det undersøgte fænomen, og som kan kvalificere og supplere rækkevidden i de enkelte metoders vidensgenerering.

Gyula Hajnóczi’s scientific career is characterized by the intertwined cultivation of ancient architectural history of the Antiquity, architectural theory, and the preservation of monuments of the Antique world. From the late 1960s onwards, the need to develop a new theory of architecture became more and more pronounced in his researches, which was completed in the 1980s with the creation of the analytical space theory called Spatiology. This paper aims to analyse his complex analytical research methodology in the international research context. Hajnóczi’s research method of analysing the architectural space includes also the socially and psychologically determined factors of spatial perception. According to his analytical theory, the constructive-initiative medium can initiate spatial relations called vallum and inter-vallum, and by referring their quantitative survey, the definition of spatial qualities can be interpreted in relation to building, man and space in a wholistic approach. Architectural creation is theoretically approached in this duality, from the point of view of quantitative and qualitative characteristics. Hajnóczi’s work is little known internationally, however, by comparing and analysing it with the researches of his contemporaries, it can play an important role in the international research context. It is considered as one of the relevant theoretical architectural achievements in Hungary in the second half of the 20th century.Hajnóczi Gyula tudományos pályáját az ókori építészettörténet, az építészetelmélet és az antikvitás műemlékvédelmének egymásba fonódó művelése jellemzi. Az 1960-as évek végétől egyre markánsabban jelenik meg egy új építészetelmélet kidolgozásának igénye, amely az 1980-as években a Spaciológiaként elnevezett analitikus térelmélet megalkotásával vált teljessé.A cikk célja ennek az építészeti térre vonatkozó komplex analitikai kutatási módszertannak elemzése a nemzetközi kutatások tükrében. Hajnóczi építészeti térelméleti kutatási módszere magában foglalja a térészlelés társadalmilag és pszichológiailag meghatározott tényezőit is. Analitikai elmélete szerint a konstruktív-iniciatív közeg határozza meg a vallum és intervallum fogalmakkal meghatározott térbeli kapcsolatokat, majd ennek a kvantitatív elemzése alapján a térbeli minőségek meghatározása az épület, az ember és a tér vonatkozásában komplex módon értelmezhető. Az építészeti alkotás elméletileg ebben a kettősségben ragadható meg, kvantitatív és kvalitatív jellemzőivel. Hajnóczi munkássága nemzetközileg kevéssé ismert, azonban kortársainak kutatásaival összehasonlítva és elemezve fontos szerepet játszhat a nemzetközi kutatásokkal párhuzamba állítva. Műve a 20. század második felében hazánk egyik releváns elméleti építészeti eredményének számít.Die wissenschaftliche Karriere von Gyula Hajnóczi ist von der Verflechtung der Architekturgeschichte der Antike, der Architekturtheorie und der Erhaltung von Denkmälern der antiken Welt geprägt. Ab den späten 1960er Jahren wurde die Notwendigkeit, eine neue Architekturtheorie zu entwickeln, in seinen Forschungen immer deutlicher, die er in den 1980er Jahren mit der Schaffung der analytischen Raumtheorie namens Spaciologie abgeschlossen hat. Dieser Beitrag zielt darauf ab, seine komplexe analytische Forschungsmethodik im internationalen Forschungskontext zu analysieren. Hajnóczis Forschungsmethode zur Analyse des architektonischen Raums umfasst auch die sozial und psychologisch bestimmten Faktoren der räumlichen Wahrnehmung. Nach seiner analytischen Theorie initiiert das konstruktive-initiative Medium räumliche Beziehungen, die als Vallum und Intervallum bezeichnet werden, und unter Bezugnahme auf ihre quantitative Untersuchung kann die Definition räumlicher Qualitäten in Bezug auf Gebäude, Mensch und Raum in einem ganzheitlichen Ansatz interpretiert werden. Das architektonische Schaffen wird theoretisch in dieser Dualität unter dem Gesichtspunkt quantitativer und qualitativer Merkmale angegangen. Hajnóczis Werk ist international wenig bekannt. Durch den Vergleich und die Analyse mit den Forschungen seiner Zeitgenossen kann es jedoch eine wichtige Rolle im internationalen Forschungskontext spielen. Es gilt als eine der relevanten theoretischen architektonischen Errungenschaften in Ungarn in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts.

I denne artikel undersøger vi en række forhold omkring Thomas Højrups livsformsanalyse. For det første undersøger vi, om livsformerne kan spores empirisk i den danske befolkning. For det andet undersøger vi forandringer i livsformernes kvantitative udbredelse i Danmark i perioden 1981-2005. For det tredje efterprøver vi Højrups hypotese om livsformscentrisme, som tilsiger, at individer er bærere af én og ikke flere livsformer. Vores empiriske analyse viser følgende: (1) vi kan identificere en lønarbejder- og karriereorientering i den danske befolkning, (2) lønarbejderorienteringen er blevet mindre udbredt i perioden 1981-2005 og karriereorienteringen er blevet mere udbredt, (3) der er kun sket små forandringer i livsformsorienteringer inden for forskellige beskæftigelsesgrupper på arbejdsmarkedet og (4) individer kan godt på samme tid være bærere af både lønarbejder- og karriere-livsformen. ENGELSK ABSTRACT: Anders Holm & Mads Meier Jæger: Life Modes in Denmark: Extent and Development Tendencies 1981-2005 This paper analyzes several hypotheses in Thomas Højrup’s life mode analysis. First, we examine if the different life modes can be traced empirically in the Danish population. Second, we analyze trends in the quantitative size of the different life modes in the period 1981-2005. Third, we test Højrup’s claim that individuals can belong to only one life mode. We find the following empirical results: (1) we identify a wage-earner and career-oriented life mode; (2) the wage-earner life mode has become less prevalent in the period 1981-2005, while the career-oriented life mode has become more prevalent; (3) there have been only minor changes in life mode orientations within different occupational groupings over time; and (4) individuals can belong to both life mode orientations at the same time. Key words: Life mode analysis, work values, latent class analysis.

Vi gennemførte i 2016 et omfattende empirisk studie (n=2129) på Aalborg Universitetshospital med henblik på at afdække de forskellige sundhedsprofessioners etiske holdninger. Hensigten var at afdække eventuelle forskelle mellem professionerne samt at få begrebsliggjort de etiske tankemønstre, der er tilstede i den kliniske praksis. Vi fandt i den indledende dataanalyse, at vi med signifikans kunne vise, at plejegruppen i højere grad bruger nærhedsetiske og omsorgsetiske vurderinger, til forskel fra lægegruppen, der er mere pligtetisk funderet. Undersøgelsen blev sat op ved brug af vignetmetoden, der giver mulighed for at indsamle kvantitative data, der er velegnede til en statistisk analyse, men som samtidig også muliggør en kvalitativ undersøgelse ved en efterfølgende hermeneutisk analyse af udvalgte besvarelser. I denne artikel studerer vi undersøgelsens resultater inden for sygeplejegruppen alene med det formål at uddrage, hvad deres vurderinger kommer an på, og at diskutere, hvordan disse faktorer indbyrdes forholder sig til hinanden og skaber sammenhæng. Med udgangspunkt i dette finder vi frem til, hvordan sygeplejerskernes etiske holdninger som helhed formes af de særlige værdier, som den nærhedsetiske profil understøtter, men som videre også giver et mere fleksibelt og nuanceret billede af sygeplejeetikken. Nøgleord: sygeplejeetik, vignetmetoden, hermeneutik, patientperspektiv, klinisk praksis English title: Factors that influence nurses' attitude to "good clinical practice" - a qualitative analysis of data from an empirical study at Aalborg University Hospital In 2016, we conducted a comprehensive empirical study (n = 2129) at Aalborg University Hospital in order to uncover the ethical attitudes of various health professions. The intention was to uncover any differences between professions as well as to conceptualize the ethical thought patterns present in clinical practice. We found in the preliminary data analysis that we could show with significance that the group of care givers uses relational ethics and care ethics assessments to a greater extent as opposed to the more duty ethics based group of physicians. The study was set up using the vignette method, which allows for the collection of quantitative data suitable for statistical analysis, but which also allows for a qualitative study by a subsequent hermeneutical analysis of selected answers. In this article we study the results of the study within the nursing group solely for the purpose of extracting what their assessments depend on and discussing how these factors relate to each other and create some form of moral coherence. Based on this we find how nurses' ethical attitudes are shaped by the particular values ​​that the relational ethical profile supports, but also how this profile is modified and flexible to the conditions of clinical settings and situations. In the end our interpretation provides us with a more nuanced picture of nursing ethics than a single theoretical perspective or a set of guidelines provide. Keywords: nursing ethics, the vignette method, hermeneutics, patient perspective, clinical practice

AbstractThis article presents a qualitative case study exploring how students’ partici-pation in a project about sustainable development (SD) influences their sustainability consciousness. Sustainability consciousness is a concept that integrates the environmental, economic and social dimensions of SD with knowledge, skills and attitudes. This study follows up the results from a recent quantitative large-scale study conducted in Sweden, investigating the impact of education for sustainable education (ESD) on students’ sustainability consciousness. Results from our study show that the students’ sustainability consciousness is dominated by a mono-dimensional approach from the environmental perspective. However, their motivation to act (Attitudes) was highest within the economic dimension. The skills they expressed they had attained, were mainly practical and mostly within the environmental dimension and to some extent the social dimension. Analysis of the project showed both a lack of collaboration between the teachers and a lack of explicit teaching, which could explain why the holistic approach to SD was under-communicated to the students. The students’ sustainability consciousness seemed improved after a re-design of the ESD project, where the main changes were more explicit teaching and learning goals, and adding Norwegian as a subject. The results are discussed in relation to what should be emphasized in ESD projects in order to empower pupils and students for action competence for SD.Keywords: education for sustainable development, students’ sustainability consciousnessElever og utdanning for bærekraftig utvikling – hva er viktig? En case-studie om elevers bærekraftbevissthet etter deltakelse i et prosjekt om bærekraftig utviklingSammendragDenne artikkelen presenterer en kvalitativ case-studie som utforsker hvordan elevers deltakelse i et prosjekt om bærekraftig utvikling påvirker deres bærekraftbevissthet. Bærekraftbevissthet er et konsept som integrerer den miljømessige, økonomiske og sosiale dimensjonen av bærekraftig utvikling med kunnskap, ferdigheter og holdninger. Denne studien følger opp resultatene fra en nylig kvantitativ storskalaundersøkelse gjennomført i Sverige, der effekten av utdanning for bærekraftig utvikling (UBU) på elevers bærekraftbevissthet er undersøkt. Resultatene fra denne studien viser at elevenes bærekraftbevissthet domineres av en mono-dimensjonal tilnærming fra miljøperspektivet. Men deres motivasjon til å handle (Holdninger) var høyest innenfor den økonomiske dimensjonen. De ferdighetene de uttrykte de hadde oppnådd, var hovedsakelig praktiske og for det meste innenfor miljødimensjonen og noen innen den sosiale dimensjonen. Analyse av prosjektet viste at det var både mangel på samarbeid mellom lærerne og mangel på eksplisitt undervisning, noe som kunne forklare hvorfor den holistiske tilnærmingen til bærekraftig utvikling ble underkommunisert til elevene. Elevenes bærekraftbevissthet ble forbedret noe etter re-design av prosjektet, hvor hovedendringene var mer eksplisitt undervisning og læringsmål samt å inkludere norsk som emne. Resultatene diskuteres med sikte på hva som bør vektlegges i prosjekter i bærekraftig utvikling for å gi elever og studenter handlingskompetanse i bærekraftig utvikling.Nøkkelord: utdanning for bærekraftig utvikling, elevers bærekraftbevissthet

Összefoglaló. Bevezetés: A cerebrovascularis betegségek népegészségügyi szempontból jelentősek, világszerte a vezető halálokok között szerepelnek, és a rokkantság egyik fő okát képezik. Célkitűzés: Vizsgálatunk célja a cerebrovascularis betegségekből eredő, idő előtti halálozás hazai és nemzetközi adatainak elemzése régiónkénti bontásban a 45–59 éves korcsoportban. Módszerek: Retrospektív, kvantitatív elemzés keretében vizsgáltuk a cerebrovascularis betegségekből eredő, korspecifikus, 1990 és 2014 közötti halálozást az Egészségügyi Világszervezet (WHO) Európai Régióján belül kiválasztott nyugat-európai (n = 17), kelet-európai országokban (n = 10) és a volt Szovjetunió utódállamaiban (n = 15), 100 000 főre vetítve, a WHO Európai Halálozási Adatbázisának adatai alapján. Leíró statisztikai módszereket, idősoros kimutatást, Kruskal–Wallis-próbát alkalmaztunk. Eredmények: A cerebrovascularis betegségekből eredő, 100 000 főre vetített korspecifikus halálozás a nyugat-európai országokban volt a legalacsonyabb (férfiak: 1990: 35,14, 2014: 14,31; nők: 1990: 21,11, 2014: 8,76) és a Szovjetunió utódállamaiban a legmagasabb (férfiak: 1990: 134,19; 2014: 91,13; nők: 1990: 83,62, 2014: 41,83) (p<0,05). A kelet-európai és a nyugat-európai országok, valamint a nyugat-európai országok és a Szovjetunió utódállamainak korspecifikus, cerebrovascularis halálozása között szignifikáns különbséget találtunk mindkét nemben (1990, 2004, 2014: p<0,05). A cerebrovascularis betegségek korspecifikus standardizált halálozása 1990 és 2014 között a nyugat-európai országokban (férfiak: –59,28%, nők: –58,29%) csökkent a legnagyobb mértékben, melyet a vizsgált kelet-európai országok (férfiak: –54,14%, nők: –57,53%), majd a Szovjetunió utódállamai (férfiak: –32,09%, nők: –49,97%) követtek. Következtetések: A korspecifikus, cerebrovascularis halálozás a férfiak és a nők körében egyaránt csökkent az egyes régiókban. Magyarországon a nyugat-európai átlagnál jobban, 62,2%-kal csökkent a férfiak és 59,1%-kal a nők korai cerebrovascularis halálozása 1990 és 2014 között. Orv Hetil. 2021; 162(4): 144–152. Summary. Introduction: Cerebrovascular diseases are a significant public health concern, they are among the leading causes of death worldwide and one of the major causes of disability. Objective: Our aim was to analyse national and international data regarding premature, cerebrovascular disease mortality per region in the 45–59 age group. Methods: We performed a retrospective, quantitative analysis on age-specific, premature cerebrovascular disease mortality between 1990 and 2014 per 100 000 population on data derived from the World Health Organisation, European Mortality Database on Western European (n = 17), Eastern European (n = 10) countries, and countries of the former Soviet Union (n = 15). Descriptive statistics, time series analysis and Kruskal–Wallis test were performed. Results: Age-related, cerebrovascular disease mortality per 100 000 population was the lowest in Western European countries (males: 1990: 35.14, 2014: 14.31; females: 1990: 21.11, 2014: 8.76), and the highest in former Soviet Union countries (males: 1990: 134.19; 2014: 91.13; females: 1990: 83.62, 2014: 41.83) (p<0,05). Significant differences were found in age-specific, cerebrovascular disease mortality in both sexes between Eastern and Western European countries and former Soviet Union countries (1990, 2004, 2014: p<0.05). Between 1990 and 2014, age-specific, standardized cerebrovascular disease mortality showed the biggest decrease in Western European countries (males: –59.28%, females: –58.29%) followed by Eastern European (males: –54.14%, females: –57.53%) and former Soviet Union countries (males: –32.09%, females: –49.97%). Conclusions: Age-specific, cerebrovascular disease mortality decreased in both sexes in all regions analysed. Hungary was found to have seen a decrease above the Western European average, premature cerebrovascular mortality decreased by 62.2% in males and 59.1% in females between 1990 and 2014. Orv Hetil. 2021; 162(4): 144–152.

Bästa läsare! Välkommen att läsa artiklar i detta nya nummer av Techne Serien, det tredje numret under år 2021. I numret finns sex artiklar vars gemensamma nämnare kan reduceras till ordkonstruktionerna samskapande, meningsskapande och tvärvetenskapande. Den första artikeln Video Data Analysis for Tracing Emotional Aspects of Collaborative Design and Making Processes av Tiina Paavola, Kaiju Kangas, Sirpa Kokko, Sini Riikonen, Varpu Mehto, Kai Hakkarainen och Pirita Seitamaa-Hakkarainen, beskriver införandet av en systematisk analys på tre nivåer för videoanalys, för att spåra emotionella aspekter av en Makercentrerad samarbetsdesign och tillverkningsprocess. För analys av longitudinella samarbetsprocesser utvecklades den visuella analysmetoden Making-Process-Rug, som möjliggör spårning av materialmedierade verbala och förkroppsligade tillverkningsprocesser. Metoden exemplifieras genom en fallstudie där en grupp elever i årskurs 7 använde traditionella och digitala tillverkningstekniker för att uppfinna, designa och tillverka artefakter. Datamaterialet utgörs av 11 timmar videofilm som analyseras på tre nivåer bestående av makro, mellanliggande och mikro nivå. Resultaten visar att metoden för att identifiera känslor från videodata har potential för pedagogisk forskning inom olika områden, men att kulturspecifika uttryck och tolkningar av känslor kräver särskild uppmärksamhet i fortsatt metodutveckling. I den andra artikeln Laddad slöjd – slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande, strävar Marléne Johansson att utifrån slöjdforskning och historiska, sociala och kulturella grunder ge en översiktlig bild och lyfta fram hur slöjd, slöjdkunnande och slöjdföremål kan uppfattas ’laddade’ på olika vis. Artikeln inleds med beskrivningar om olika redskaps och föremåls laddningar. Med hjälp av en sax, en nål och en jeansväska illustreras hur olika varianter av respektive redskap har olika laddningar. En sax är inte bara en sax, den kan t ex vara en fårklippningssax, leksakssax i plast, tillklippningssax, plåtsax, kirurgsax, taggsax, broderisax, knapphålssax eller frisörsax, var och en med sin egen form, sitt eget specifika användningsändamål och laddning. Johansson belyser vidare hur skolslöjd och slöjdkunnande ger och ges laddningar samt för resonemang om slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande i och utanför skolan. Artikeln avslutas med att lyfta fram behovet av en breddad syn på slöjdens kunskapsform, och vad det kan innefatta att arbeta i hela processer utifrån idéer, olika material och redskap till ett fysiskt föremål. Artikeln ”Det blir ofte vanskelig å få til de tverrfaglige greiene” Et lærerperspektiv på tverrfaglighet av Torunn Paulsen Dagsland tar läsaren till tvärvetenskapliga utmaningar och möjligheter som den nya läroplanen för den norska grundutbildningen ger. Artikeln belyser hur den övergripande delen av läroplanen beskriver begreppet tvärvetenskapligt som en pedagogisk princip och hur detta tillåter lärare att konstruera sin egen förståelse för vad ett tvärvetenskapligt tillvägagångssätt är, och hur olika former av tvärvetenskaplig undervisning kan formas. Undersökningen bygger på dokumentanalys och intervjuer med tolv lärare i gymnasiet som undervisar i naturfag och i kunst og håndverk. Den teoretiska ramen för studien utgörs av Goodlads läroplansteori. Artikeln beskriver vad lärarna placerar i begreppet tvärvetenskapligt och hur de operationaliserar detta i sin undervisning. Studien visar att majoriteten av lärarna hävdar att tvärvetenskap innebär undervisning där ämnen integreras och glider in i varandra. Undersökningen visar dock att när lärarna ser på sin egen operationaliserade undervisning, märker de att de förstår och tillämpar den tvärvetenskapliga metoden på olika sätt. Den fjärde artikeln utgörs av Reasons for knitting blogging and its importance for crafting av Katja Vilhunen, Sinikka Pöllänen and Harri Pitkäniemi. I artikeln beskrivs en studie om orsaker till varför många som håller på med stickning, också väljer att blogga om sin verksamhet och hur bloggandet i sin tur stödjer hantverket. Studien genomfördes som en mixed-methods studie där det empiriska materialet insamlades genom två online enkäter under två olika år i samma grupp av finska bloggare, samt genom essäer skriva efter de senare enkäterna. Studiens kvantitativa data fokuserade på tidsrelaterade förändringar i bloggningen, medan det kvalitativa datat användes som klargörande beskrivningar. Resultaten visar att det fanns flera orsaker till bloggning om stickande. Orsakerna bestod av inspiration och materialisering, känsla av samhörighet och gemenskapsstöd, samt uppmuntran, reflektion och minnen. Studien antyder att stickning och bloggning kompletterade varandra, och att bloggningen stödde utvecklingen av bloggarnas stickning till en seriös fritidsaktivitet bestående av meningsfulla långsiktiga aktiviteter och tydliga mål. Den femte artikeln i numret är skriven av Stina Westerlund och Marcus Samuelsson. Artikeln Lära sig att stå ut – ett bidrag till diskussionen om varför vi har slöjd i skolan fokuserar på den stundvis högljutt ställda frågan som svenska slöjdlärare får bemöta om slöjdens varande som läroämne. Forskarna förankrar diskussionen i teorier om motstånd och ledarskap. Datamaterialet i studien utgörs av tidigare insamlade videoobservationer som tar fasta på hur tre lärare förhåller sig till elever som möter externt eller internt motstånd under slöjdprocesser. Studien visar att lärarnas olika sätt att förhålla sig till, arbeta med och språkliggöra motståndet som eleverna upplever, gör att elevernas erfarenheter av motstånd i skolslöjden blir olika. Artikeln lyfter även fram diskursen om slöjd som ett roligt ämne och vad detta medför för både lärare och elever i stunder av motstånd. Avslutningsvis konstateras att lärares arbete att ge olika typer av stöd utifrån situation och individ är både komplext och utmanande. Enligt forskarna kvarstår det ett behov av att studera balansen mellan olika typer av stöd i slöjdundervisning samt vidareutveckla begrepp som fördjupat ringar in olika kvaliteter i hur lärare i slöjd leder undervisningen. Numrets sista artikel, Utbytesstuderandes erfarenheter av slöjd på universitetsnivå, är skriven av Pia Brännkärr. I artikeln diskuteras universitetens internationalisering från ett mottagarperspektiv. Forskningsfrågan för studien lyder: Vilka erfarenheter synliggör utbytesstuderande från slöjdkursen de deltagit i? Det empiriska materialet består av 13 utbytesstuderandes skriftliga kursuppgifter från en slöjdkurs hösten 2018 vid Åbo Akademi. Genom tematisk analys och med hjälp av programmet Nvivo har studerandes texter analyserats och fem teman har skapats. Resultaten visar att utbytesstuderandes erfarenheter handlar om känslor och personlig utveckling, reflektioner gällande ämnesteknologi, den kommande lärarprofessionen, kontakten till och interaktionen med medstuderande och lärare, samt kopplingar och reflektioner till det omgivande samhället och hemlandet. Studien ger ett internationellt perspektiv på slöjdupplevelser, samt kunskap som hjälper mottagande universitet och lärare att i framtiden anpassa verksamheten så att studerande får bästa möjliga utbyte och erfarenhet. Med dessa artiklar önskar jag er givande och tankeväckande lässtunder, och uppmanar er att aktivt använda Techne Seriens artiklar i utbildning och forskning. Tillsammans bidrar vi till att slöjdforskningen stärks och sprids! En vacker sommardag i Vasa 2021, Mia Porko-Hudd Huvudredaktör

<div>Skarpe veldefinerede r&oslash;ntgenreflekser&nbsp;kan opn&aring;s ved at sende monokromatisk&nbsp;r&oslash;ntgenstr&aring;ling ind mod&nbsp;en pulverformig krystallinsk pr&oslash;ve.&nbsp;Ud fra kendskab til krystalstrukturer&nbsp;med mere kan pulverdiffraktogrammer&nbsp;beregnes for s&aring;vel rene faser&nbsp;som for blandinger. Ud fra observerede&nbsp;data kan man ved sammenligning&nbsp;med beregnede v&aelig;rdier opn&aring;&nbsp;kvantitative modalanalyser ved en&nbsp;metode kaldet Rietveld-metoden.</div>

Artiklen tager udgangspunkt i det faktum, at mænd langt oftere rammes af arbejdsulykker end kvinder. Formålet er at undersøge sammenhængen mellem maskulinitet og sikkerhed i to brancher kendetegnet af høj ulykkesfrekvens (slagteriarbejdere og ambulancereddere). Det gennemgående spørgsmål er, om og hvordan maskulinitet-dvs. måden at være mand på-har betydning for holdninger og praksis i forhold til sikkerhed på arbejdspladsen. Artiklen er baseret på to undersøgelser: For det første en kvantitativ survey-undersøgelse blandt ambulancereddere og slagteriarbejdere, som blandt andet måler udbredelsen af traditionelle maskulinitetsidealer og deres sammenhæng med sikkerhed. For det andet en dybtgående kvalitativ analyse af den daglige sikkerhedskultur blandt mandlige ambulancereddere på to større danske stadioner.

Aim: The aim of the research was to analyse the most common factors that influence SUV values. Material and methods: In the study, I used a NEMA body phantom filled with a mixture of water and 18F-FDG in a ratio 1:4 (background/spheres), and analysed the most common factors that influence SUV values. The most common factors include the impact of the patient's body weight, the impact of time between application and PET/CT imaging, and the impact of differently prepared and administered RP activities. Results: Different values of patient body weight, time between application and PET/CT imaging, and differently prepared and administered RF activities have a statistically significant effect on the quantitative assessment of SUVmax (p < 0.001) and SUVmean (p < 0.001). Conclusion: The results showed that all factors can significantly influence the quantitative assessment of SUVmax and SUVmean.

Med udgangspunkt i det forhold, at naturvidenskabelig metode ofte også er kvalitativ – baseret på formbestemmelse og afhængig af fortolkning – diskuteres nogle af de misforståelser, som af og til præger diskussioner af objektivitet og generalisérbarhed i kvalitativ analyse. Kvalitativ forskning kan bestemmes i relation til en række forskellige videnskabelige ræsonneringsstile, men det er kun få ræsonneringsstile der kan anvendes til at vurdere kvaliteten af kvalitativ forskning. Begrebet objektivitet bestemmes med inspiration fra Latour som genstandsfeltets mulighed for at yde modstand mod den analytiske ramme. Dette objektivitetsbegreb er fælles for human, social og naturvidenskab og indebærer et radikalt opgør med forestillingen om at kvalitativ metode er mere ’subjektiv’ end kvantitativ metode. Derimod er kvalitativ forskning bedre stillet til at forstå kontekstuelle forhold, herunder forskerens position i forhold til det studerede. Kontekstens rolle hvad angår analysens generelle udsigelseskraft diskuteres i lyset af en skelnen mellem deskriptiv og analytisk kvalitativ forskning, og artiklen argumenterer for, at den grundliggende forskel mellem naturvidenskab og humanvidenskab ikke kan reduceres til forkærlighed for bestemte metoder men primært beror på objektets evne til at reflektere over og reagere meningsfuldt på den menneskelige interaktion, hvori forskningsprocessen indgår. Artiklen afrundes med en diskussion af de seneste tyve års intense interesse for kvalitativ metode og de konsekvenser den har for tværfagligt samarbejde på tværs af ræsonneringsstile indenfor sundhedsforskning.

De senere års uddannelsespolitiske initiativer har belønnet studerende, der er hurtige til at vælge en videregående uddannelse, og som holder fast i den uddannelse, de nu engang har valgt. At vælge uddannelse er imidlertid ledsaget af tvivl, og nyere dansk forskning har vist, at studerende vedvarende forhandler deres position på uddannelsen. I dette studie undersøgte vi, hvor stor en andel af aktive universitetsstuderende, der stadig var i tvivl om deres valg af studie, og vi undersøgte baggrunden for denne tvivl. På baggrund af en kvantitativ analyse af svar fra 4.339 studerende på Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, fandt vi, at en tredjedel af de studerende, selv efter optagelse på deres uddannelse, stadig var i tvivl om, hvorvidt de havde valgt det rigtige studie, og at dette gjaldt for førsteårsstuderende såvel som for studerende på femte år. Analysen viste yderligere, at studietvivl var mere udbredt blandt studerende, som havde (i) svært ved at se det interessante og relevante i fagene; (ii) lav tiltro til egne akademisk evner; (iii) opnået lave karakterer ved forudgående eksamener på universitetet. I artiklens perspektivering diskuterer vi, hvorvidt studietvivl må betragtes som et almindeligt og uproblematisk studie- og livsvilkår eller, om studietvivl må antages at være problematisk. Recent reforms of the Danish education system tend to favour those students who are quick to decide what higher education course they want to study and then stick to their decision. However, research has shown that the process of course selection and completion is not always linear and that students continuously negotiate their position in their study programme. In this study we examined how current university students experienced doubt about their choice of programme, and we examined the context surrounding this doubt. Based on a quantitative analysis of answers from 4339 students at the Aarhus School of Business and Social Sciences, we found that one third of students, even after enrolment in the university, had doubts about their choice of study programme. This was true for first-year students as well as students in their fifth year. Furthermore, the analysis showed that those students who (i) had difficulties finding interest and relevance in their study programme, (ii) had low confidence in their own academic abilities or (iii) had achieved low marks in previous exams at the university, were the most likely to be uncertain about their choice of course. We discuss whether having doubts about a chosen area of study once the programme has started can be considered a normal and unproblematic process in student development, or whether it should be considered problematic.

Publikáciom egy kutatás alapján fogalmazódott meg, részben az olvasók korábbi cikkemet kísérő reakciói nyomán. Jelen anyagban saját felmérés és elemzés útján arra kívántam választ kapni többek között, hogy a minősítési rendszer mennyire felel meg az általam kérdőíves felmérésbe bevont pedagógusok elvárásainak. Mindezt az első két év minősítéseinek tapasztalataira alapozva igyekeztem megtenni. A jelenleg érvényben lévő pedagógus minősítési rendszer támogatottságának, a pedagógusok elvárásainak megismerésére kvantitatív elemzést végeztem, amelyhez kérdőíves módszert alkalmaztam. Empirikus kutatásom során a tapasztalatok elemzéséhez kérdéscsoportokat alkottam, s minden kérdéscsoporthoz hipotézist fogalmaztam meg. AbstractThe teachers’ qualification system – the teachers’ expectations and experiencesMy paper is based on a research, partly along the feedbacks I have gained form the readers of my previous article. In this study I wish to get an answer, by way of an own survey and analyzation, to what extent the qualification system meets the requirements of the teachers involved in my query-based survey. I have strived to make use of the experiences of the qualifications implemented during the first two years. In order to learn the level of support of the existing qualification system and the teachers’ expectations, I made a quantitative analysis in which I used the query method. During my empiric research, in order to analyse the experiences, I created question groups and worded a hypothesis for each group.

I denne hovudoppgåva har eg undersøkt 9 fonologiske og 9 morfologiske språktrekk i sogndalsdialekten. Talemålstilfanget har eg fått gjennom samtalar med 30 tilfeldig utvalde sogndøler, 15 frå Sogndalsfjøra og 15 frå Sogndalsdalen. Alle samtalane vart tekne opp på kassett og deretter ekserperte av meg. Sidan Sogndal på eit par generasjonar har gått frå å vera ei jordbruks- og fruktbygd til å verta eit kommunikasjons-, handels- og skulesentrum for heile Sogn, ville eg sjå om dette også viste att i språket. Eg ville ved hjelp av ein kvantitativ analyse finna ut om det var mogleg å påvisa variasjon mellom ulike sosiale inndelingar som kjønn, region, utdanning, yrkesgruppe, foreldrebakgrunn eller det å ha budd borte frå Sogn i to år eller meir. Eg ville også prøva å finna ut om det kan ha skjedd store endringar i sogndalsdialekten ut frå frekvensen av tradisjonelle og nyare belegg og ut frå alder. Det viste seg at det berre var den sosiale inndelinga etter kjønn som gav store nok skilnader til å forkasta ein null-hypotese. På eit djupare nivå kom det fram at denne kjønnsskilnaden var størst for regionen Dalen. For alle personane og belegga sett under eitt fekk eg ein gjennomsnittleg tradisjonsprosent på 78,4%, noko som tyder på at dei tradisjonelle talemålsformene i Sogndal held seg godt. For tre variablar, variabel 3 /ø/ -/øy/ framfor palatal, som i <tykkja>, 14 /nd, ld/ - /n, l/, som i <skulle> og <kunne> og 18 /ei:/ - /i/, som i <inne> var det likevel dei nyare variantane som dominerte. Ei inndeling i to aldersgrupper synte så mange signifikante utslag på aldersskilnad at null-hypotesen måtte forkastast. Dette gav størst utslag for regionen Dalen. Skilnaden mellom aldersgruppene var størst hjå dei kvinnelege informantane. Resultata har eg dels forklart ved hjelp av sosiale og psykologiske faktorar og dels ved hjelp av språklege faktorar.

Emnet for artikkelen er iverksettingen av Kunnskapsløftet som styringsreform. Kunnskapsløftet ble av nasjonale utdanningsmyndigheter introdusert som en reform der forutsetningen for å lykkes innebar et systemskifte i styringen av norsk grunnopplæring. Klare nasjonale mål, kunnskap om resultater, tydelig ansvarsplassering, lokal handlefrihet og et godt støtte- og veiledningsapparat skulle være bestanddelene. Artikkelens problemstilling er denne: Hva var statlige myndigheters uttalte intensjoner med systemskiftet, og hvordan oppfatter og vurderer skoleeiernivået den nye styringsmodellen for grunnopplæringen? Artikkelen bygger på prosjektet Evaluering av Kunnskapsløftet - Forvaltningsnivåenes og institusjonenes rolle. Prosjektets datamateriale inkluderer alle forvaltningsnivå (sentralstat, regionalstat, skoleeiere, skoler, lærebedrifter) og rommer både kvalitative og kvantitative data. I denne artikkelen bygger fremstillingen av intensjonene bak systemskiftet på dokumenter i reformforarbeidene. Kommuner og fylkeskommuners forventninger til og vurderinger av det signaliserte systemskiftet avdekkes via kvalitative intervju blant utvalgte skoleeiere, som dermed gir innblikk i oppfatninger av systemskiftet generelt og rolle- og ansvarsfordelingen spesielt. Spørreskjemadata fra skoleeiernivået synliggjør allmenne vurderinger av styringsreformen og sier noe om de kvalitative funnenes utbredelse. Funnene våre tyder på at Kunnskapsløftets signaliserte systemskifte ikke virker etter hensikten. Blant skoleeierne er det generelt uklart hva systemskiftet innebærer. Det er heller ingen utbredt oppfatning av at det faktisk skjer endringer i styringer av grunnopplæringen i den retningen reformen la opp til. I vår analyse av forholdet mellom forvaltningsnivåene har vi lagt særlig vekt på spørsmålene om tydelig ansvarsplassering og lokal handlefrihet. Skoleeierne erfarer ikke stor lokal handlefrihet. Fristillingen følges og begrenses av sentral styring i form av rapportering og tilsyn. Både skoleeierbegrepet og skoleeiers ansvar er uklart og forstås ulikt. Vi finner begrenset tillit og dialog mellom forvaltningsnivåene. Da Kunnskapsløftet ble presentert, var det en proklamert forutsetning at reformen måtte ledsages av en ny type styring for å lykkes. Vi drøfter våre funn i lys av internasjonale studier av reformimplementering, og hevder at funnene er forståelige i lys av mangel på felles forståelse, uklare styringssignaler og mangelfulle forbindelseslinjer mellom styringsnivåene i implementeringen av reformen. Så langt tyder vårt prosjekt innenfor evalueringen av Kunnskapsløftet at viktige elementer i den nye styringsmodellen gjenstår å gjennomføre. I den forstand svikter en av de prosjekterte bærebjelkene i reformen.

<p>Interessen for å samle og syntetisere kvalitative studier i systematiske oversikter er voksende. Det pekes blant annet på at sammenstillinger av kvalitativ forskning har stor verdi når det gjelder potensialet til å informere politikk og praksis. Systematiske oversikter om effekt gir innsikt i hvorvidt et tiltak virker; systematiske oversikter med kvalitativ forskning gir innsikt i hvordan og hvorfor eventuelle virkninger oppstår. Nytten av denne type oversikter erkjennes nå bl.a. av internasjonale organisasjoner som Cochrane og Campbell-samarbeidene. I Cochrane-håndboka vises det til at kvalitativ forskning kan bidra med nyttig informasjon på flere måter: Kvalitative datasett kan informere, styrke, utvide og supplere systematiske oversikter om effekt av tiltak. Metodene for gjennomføring av oversikter med kvalitativ forskning er i rask utvikling, og det fins for øyeblikket ingen standard tilnærming. Når det gjelder søk etter kvalitative studier må disse ofte være bredere, men forøvrig gjelder mange av de samme prinsippene som for litteratursøk innen systematiske oversikter om effekt av tiltak. Det forskes på og debatteres om hva slags kriterier som bør benyttes i utvelgelsen av kvalitative studier og hvorvidt man skal ekskludere studier basert på metodologisk kvalitet. Det fins flere ulike måter å syntetisere resultater fra kvalitative studier på, og det er også mulig å sammenstille resultater fra både kvalitative og kvantitative studier i én analyse. De mest hyppig brukte metodene er metaetnografi og tematisk analyse.</p><p>Berg RC, Munthe-Kaas H. <strong>Systematic reviews in qualitative research</strong>. <em>Nor J Epidemiol 2013</em>; <strong>23</strong> (2): 131-139.</p><p><strong>ENGLISH SUMMARY</strong></p><p>There is growing interest in summarising and synthesising qualitative research in systematic reviews. Among other things, this indicates an increasing appreciation for the potential role of qualitative evidence in informing policy and practice. While systematic reviews of effect studies can establish whether an intervention works, systematic reviews of qualitative research can offer insights into the “how” and “why” of potential effects. The importance of such questions, and the value of systematic reviews of qualitative research, is now recognized by a number of international organizations, including the Cochrane and Campbell Collaborations. The Cochrane Handbook describes four ways in which qualitative research can contribute to evidence-based practice, namely by informing, enhancing, extending, and supplementing systematic reviews of the effect of interventions. The methodology for conducting reviews of qualitative research is rapidly developing, and at present there is no standard approach. Systematic searches for qualitative research are often more broadly cast but otherwise follow many of the same principles of a literature search within a systematic review of effect. There are ongoing debates and research regarding criteria for inclusion of studies in general, and whether to include studies of low methodological quality in particular. An array of methods to synthesise qualitative evidence exists, and such evidence may also be synthesised together with quantitative evidence. Meta-ethnography and thematic analysis are the most commonly used synthesis methods.</p>

Innledning: Det legges i økende grad vekt på samarbeid mellom skole og arbeidsliv i profesjonsutdanningene. Yrkesfaglærerstudenter blir oppfordret til å samarbeide med praksisfeltet under sine studier og lærerstedene forsøker å organisere undervisningen slik at dette blir mulig. Tanken om skolen som en lærende organisasjon gjennom økt kollegialt samarbeid og vilje for endring og utvikling er interessant. Men erfaringene fra tidligere studier viser at dette ikke er enkelt å oppnå, og vi vet lite om studentenes eget engasjement for å samarbeide. Studien er teoretisk forankret i kognitiv- og sosialkonstruktivistiske læringsteorier, hvor det fokuseres på deltakernes individuelle opplevelser av læringsprosessen og med særlig vekt på samspillet mellom aktørene i praksisfellesskapet. De fleste masterstudentene i studien er deltidsstudenter som til daglig arbeider som yrkesfaglærere i den videregående skolen. Hensikten med studien har vært å utvikle ny kunnskap om samarbeid mellom studentene, arbeidslivet og høgskolen, som et ledd i videre utvikling av masterstudiet i yrkespedagogikk, og å styrke profesjonslæringen.Problemstilling: I hvilken grad er det sammenheng mellom studentenes initiativ til samarbeid og studentenes erfarte samarbeid med kolleger og arbeidsgiver? Har masteroppgaven ført til kompetanseutvikling på egen arbeidsplass eller kun for studentens egen utvikling? Metode: Studien er basert på en kvantitativ spørreundersøkelse gjennomført ved Høgskolen i Oslo og Akershus, Institutt for yrkesfaglærerutdanningen, og utvalget består av 84 informanter som var deltidsstudenter ved masterstudiet i yrkespedagogikk i studieårene 2009 – 2012. Svarprosenten var 55%. Data som ble innhentet ble analysert med bruk av regresjonsanalyse og reliabilitetsanalyse. Hensikten med spørreundersøkelsen var å kartlegge i hvilken grad studentene generelt sett tok eget initiativ til å samarbeide med kolleger, og om det kan sies å være en sammenheng mellom grad av initiativ og erfart samarbeid. Dataene som fremkommer gjennom spørsmålene, er basert på studentenes egne refleksjoner og opplevelser av samarbeidsprosessen med kolleger og arbeidsgivere. Resultatene viser en statistisk sammenheng mellom studentenes eget initiativ og opplevelsen av samarbeid med kollega eller arbeidsgiver, det vil si at en kollega eller leder har deltatt i forskningsarbeidet eksempelvis med innhenting av data, stilt sin undervisning til disposisjon for forskningen eller deltatt i analyse av resultater, refleksjon og diskusjon. Testene viser at dette kun skjer i en svært liten grad. Det er andre faktorer som spiller inn og disse er ikke tatt inn som variabler i undersøkelsen. Selv om masterstudentene tar initiativ til å samarbeide med ledelse og kolleger, erfarer de i liten grad samarbeid med disse på egen arbeidsplass. Videre viser resultatene at kunnskap som oppnås hos den enkelte masterstudent, formidles sjelden til andre ansatte ved arbeidsplassen eller praksisfellesskapet. Konklusjon:Studien kan konkludere med at det er en sammenheng mellom studentenes initiativ til samarbeid og studentenes erfarte samarbeid med kolleger og arbeidsgiver. Det kan likevel ikke tas for gitt at kolleger og arbeidsgivere skal bli interessert selv om studentene tar initiativ til å samarbeide. Funnene aktualiserer videre forskning på andre aktuelle samarbeidsformer, hvor masterstudentene i yrkespedagogikk finner samarbeidspartnere eksternt og ikke internt på egen arbeidsplass.