To see the other types of publications on this topic, follow the link: Kvantitativa metoder.
Journal articles on the topic 'Kvantitativa metoder'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Kvantitativa metoder.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Fälth, Linda, Stefan Gustafson, Idor Svensson, and Tomas Tjus. "Lärarnas erfarenheter av deltagande i en datorbaserad interventionsstudie som syftar till att öka elevernas läsförmåga." Acta Didactica Norge 8, no. 1 (June 26, 2014): 8. http://dx.doi.org/10.5617/adno.1100.
Full textAbstract:
Flertalet studier har utforskat olika metoder med avsikt att utveckla skriftspråklig förmåga hos elever med läs- och skrivsvårigheter. Trots det är det få, om ens några, studier som har undersökt hur medverkande lärare upplevt sitt deltagande och vilka erfarenheter de gjort av att vara med i dessa studier. I en tidigare studie (Fälth, Gustafson, Tjus, Heimann, & Svensson, 2013; Gustafson, Fälth, Svensson, Tjus & Heimann, 2011) visade resultaten att de elever som under en interventionsperiod fick en kombination av datorbaserad fonologisk respektive ortografisk träning gjorde större framsteg på tester som mäter ordavkodning, fonologisk förmåga och läsförståelse än jämförelsegrupperna. Syftet med föreliggande studie är att utifrån ett lärarperspektiv utforska upplevelser och erfarenheter av att delta i ovan nämnda interventionsstudie och att belysa de kvantitativa resultat som finns rapporterade från studien. Arton lärare har intervjuats i denna studie. Resultaten visar att den fasta yttre struktur som interventionen erbjöd samt den flexibilitet som fanns inom respektive intervention upplevdes som positivt och som en bidragande faktor för de här elevernas läsframgångar. Resultaten visade också att kombinationsträningen gynnade både elevernas och lärarnas motivation till interventionen. Slutsatsen är att en datorbaserad lästräningsintervention med fasta ramar men med visst individanpassat innehåll kan vara såväl effektiv som motiverande och positivt påverka interventionerna.
2
Meier Jæger, Mads. "Kvantitative metoder i dansk sociologi." Dansk Sociologi 17, no. 3 (November 28, 2006): 97–103. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v17i3.1696.
Full text
3
Grønmo, Sigmund. "Kvalitative og kvantitative metoder: Begreper og distinksjoner." Sosiologisk tidsskrift 20, no. 01 (January 10, 2012): 85–91. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2012-01-06.
Full text
4
Iversen, Anders Bjørndahl. "Kvalitative og kvantitative metoder – et kontinuum?" Sosiologisk tidsskrift 19, no. 02 (June 20, 2011): 175–83. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2011-02-04.
Full text
5
CHRISTENSEN, A. "Om Metoder til kvantitativ Bestemmelse af Urinstof." Nordiskt Medicinskt Arkiv 18, no. 4 (April 24, 2009): 1–59. http://dx.doi.org/10.1111/j.0954-6820.1886.tb00631.x.
Full text
6
Bjørnnes, Ann Kristin, and Edith Roth Gjevjon. "Kvalitet i kvantitativ metode – et innblikk." Sykepleien Forskning, no. 78806 (October 2019): e-78806. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2019.78806.
Full text
7
Qvist, Hans-Peter Y., and Jakob Skjøtt-Larsen. "Intersektionalitet og kvantitative metoder: Eksplorative og regressionsbaserede tilgange." Dansk Sociologi 30, no. 2 (November 25, 2019): 35–55. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6039.
Full textAbstract:
En intersektionel tilgang til sociologisk analyse er baseret på en idé om, at forskellige undertrykkelsessystemer og diskriminationsformer, der knytter sig til forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, religion, race/etnicitet og social klasse/socioøkonomisk status, gensidigt konstituerer og omformer hinandens betydning på komplekse måder. Intersektionalitetsbegrebet giver således ikke umiddelbart forrang til bestemte sociologiske metoder. I praksis er det dog de kvalitative metoder, der dominerer intersektionalitetsforskningen. Denne metodiske ensidighed har den uhensigtsmæssige konsekvens, at omfanget og stabiliteten af strukturelle ulighedsforhold kommer til at fremstå som præmisser, som ikke i sig selv gøres til genstand for empirisk analyse i den kvalitativt dominerede intersektionalitetsforskning. Der udestår således et væsentligt arbejde med at få kvantitative metoder integreret i den danske såvel som internationale intersektionalitetsforskning, hvis de uhensigtsmæssige konsekvenser af et ensidigt fokus på kvalitative metoder skal undgås. Vores formål med denne artikel er derfor ved hjælp af to empiriske eksempler – et baseret på regressionsanalyse og et baseret på korrespondanceanalyse – at illustrere, hvordan kvantitative metoder frugtbart kan benyttes i intersektionalitetsforskning.
8
Hjarvard, Stig. "Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen." Norsk medietidsskrift 4, no. 02 (October 1, 1997): 59–80. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-1997-02-05.
Full text
9
Lejre, Christine, and Nete Nørgaard Kristensen. "En kvantitativ metode til analyse af radio." MedieKultur: Journal of media and communication research 30, no. 56 (June 30, 2014): 19. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v30i56.15998.
Full text
10
Jensen, Sophie Danneris, and Sophie Danneris Jensen. "Metodekombination som mulig tilgang til studiet af komplekse fænomener." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 3 (September 1, 2014): 53–69. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i3.108971.
Full textAbstract:
For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er det vanskeligt at måle effekterne af beskæftigelsesindsatsen. Mulige langsigtede effekter som selvforsørgelse eller uddannelse er vanskelige at forbinde kausalt til indsatserne, og i mange tilfælde er de langsigtede effekter ikke tilnærmelsesvis inden for rækkevidde. Derfor er der behov for en anden metodisk tilgang til at forstå betydningen af beskæftigelsesindsatsen for de mest udsatte ledige. Denne artikel præsenterer og diskuterer en særlig form for metodekombination, hvor forskellige kvalitative og kvantitative metoder kombineres i et forskningsdesign, der åbner op for at studere et komplekst fænomen, som er karakteriseret ved forskellighed og manglende entydighed i både målgruppe og indsats. Kombinationen af de udvalgte metoder adskiller sig fra traditionel metodetriangulering i den forstand, at empiriindsamlingen ikke foregår i uafhængige parallelle spor, men derimod i et løbende samspil, hvor metoderne fungerer som samtalepartnere, der kontinuerligt udfordrer og initierer den følgende empiriske analyse. Formålet med artiklen er således at udforske mulighederne i en metodologisk tilgang, der giver adgang til nuancer og modsatrettetheder i det undersøgte fænomen, og som kan kvalificere og supplere rækkevidden i de enkelte metoders vidensgenerering.
11
Drageset, Sigrunn, and Sidsel Ellingsen. "Forståelse av kvantitativ helseforskning - en introduksjon og oversikt." Nordisk tidsskrift for helseforskning 5, no. 2 (February 1, 2009): 100. http://dx.doi.org/10.7557/14.244.
Full textAbstract:
<p>Denne artikkelen gir en kort oversikt over ulike kvantitativ perspektiver, design, metoder og begreper som er relevant i helseforskning. Grunnleggende metodekunnskap er nødvendig både for å kunne forstå, vurdere nytten av og kunne anvende forskningsresultater i praksis.</p>
12
Marinković, Ana, Jovana Buha-Marković, Jasmina Savić, Milica Mladenović, Branislav Repić, and Stevan Nemoda. "Qualitative and quantitative analysis of PAHs in biomass ash by LC/DAD." Savremena poljoprivredna tehnika 44, no. 4 (2018): 29–36. http://dx.doi.org/10.5937/savpoljteh1801029m.
Full text
13
Redaktionen. "Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 3 (September 1, 2014): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i3.108974.
Full textAbstract:
Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen A rbejdslivsforskningen er i udpræget gradet forskningsfelt, som er empirisk funderet og som derfor gør brug af en me-get bred vifte af forskellige forskningsmetoder. Spændvidden går fra naturvidenskabelige og kvantitative metoders deskriptive karakter over en række kvalitative undersøgelsesformer og til direkte interventionsmetoder som blandt andet aktionsforskning. Denne variation og metodemæssige kreativitet i forskningen er naturligvis funderet i forskellige teoretiske inspirationer. Samtidig knytter der sig meget forskelligartede forskningsetiske ambitioner og idealer til forskellige former for arbejdslivsforskning. Med temaet om metoder i arbejdslivsforskningen ønsker vi at præsentere et udsnit af denne mangfoldighed. Artiklerne i dette nummer spænder således vidt, men deler også forskellige tematikker på tværs. En række af artiklerne for-holder sig således til, hvordan det studerede felt transformeres og aktiveres af forskningens aktiviteter. Kan forskningen for eksempel give det studerede felt mulighed for 'at blive noget andet' i forskningsprocessen? Hvad giver vi feltet og dets aktører mulighed for at blive og gøre med de metoder og interventionsformer vi vælger? Og hvad kan vi lære når feltet sparker igen og ikke vil som forskeren vil? Et andet tværgående tema er metodernes evne til at beskrive og håndtere den store kompleksitet, der karakteriserer arbejdslivsforskningens felter. Hvem skal spørges og involveres i vores undersøgelser-medarbejdere, brugere, borgere, sagsbehandlere, politikere, virksomheder, mellemledere, og topledere? Hvordan skal de spørges og involveres? Hvilke metoder kan kombineres og med hvilke muligheder og konsekvenser for vidensskabelsen? Og hvad betragtes i forlængelse af dette som valid, interessant og relevant viden? Et tredje tværgående tema er interessen for at tydeliggøre, hvordan forskellige teoretiske inspirationer og konceptualiseringer både kan befrugte den analytiske forståelse af det, arbejdslivsforskningen undersøger, men også helt grundlæggende have betydning for, hvilke metoder, der er relevante. arbejdslivsforskere, der arbejder med teorier og begreber, som omhandler feltet som sprogliggjorte magtrelationer, kan have brug for andre metodegreb end arbejdslivsforskere, der teoretisk forstår feltet som interagerende materialiteter. Samlet giver artiklerne i dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv et indblik i den metodemæssige mangfoldighed og kreativitet, som præger arbejdslivsforskningen. I det første bidrag "Auto-fotografi som metode-når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen" sætter Mette Mogensen fokus på brugen af auto-fotografi som metode til at studere medarbejdertrivsel indenfor arbejdsmiljøforskningen. Med autofotografi menes, at forskeren lader informanterne selv tage billeder. Sædvanligvis forbindes denne metode med en organisationsæste-
14
Jevtić, Miloš, Milica Jovanović, and Jovan Krivokapić. "A new method for measuring organizational authority and accountability: Quantitative approach." Industrija 46, no. 3 (2018): 47–69. http://dx.doi.org/10.5937/industrija46-18041.
Full text
15
Binterová, H. "Klima výuky matematiky v angličtině (metodou CLIL)." Pedagogická orientace 22, no. 1 (February 21, 2012): 66–81. http://dx.doi.org/10.5817/pedor2012-1-66.
Full textAbstract:
Článek prezentuje výsledky případové studie zkoumající klima výuky matematiky na konkrétní základní škole. Studie prezentuje výsledky z výzkumných šetření prováděných v souvislosti se zavedením výuky matematiky v anglickém jazyce na této škole. Pro vyhodnocení klimatu výuky jsou použity jak kvantitativní metody sběru dat – dotazník, tak i metody kvalitativní – rozhovory s učiteli a žáky. Na základě vyhodnocení dotazníkového šetření ukazujeme rozdílnost klimatu výuky matematiky v jiném, než mateřském jazyce, z hlediska žáka i učitele. Zároveň naznačujeme možné příčiny těchto rozdílů.
16
Bang, Jørgen. "Modtagerforskning og kulturstudier. Om kvantitativ og kvalitative tilgange i dansk medieforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 7 (January 26, 1988): 17. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.764.
Full textAbstract:
Dansk medieforskning går i mange henseender sine egne veje. Det gør sig også gældende i receptionsforskningen. Hvor forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder står på dagsordenen i den internationale debat om modtager forskningen, fokuseres der i den danske diskussion på forholdet mellem den æstetiske analyse af teksten og empiriske studier af modtager- nes forståelser og oplevelser. Gennem personsammenfald glider de to diskussioner imidlertid ind i hinanden. I denne artikel forsøger Jørgen Bang at rede trådene ud fra hinanden for derefter at vurdere, hvilke muligheder der ligger for en dialog mellem de forskellige forskningstraditioner. På den ene side argumenterer han for nødvendigheden i at forlade den traditionelle humanistiske kulturopfattelse, hvor der opereres med et ab- solut skel mellem kunst og kulturindustri, til fordel for en antropologiske kulturopfattelse, der fokuserer på mediernes funktion i forskellige befolkningsgruppers livssammenhæng. På den anden side ønsker han at fastholde den humanistiskeforståelse af, at medieteksten iscenesætter intersubjektive forestillinger blandt de seere/lyttere/læsere, som lader sig "fange ind" af den. På hvilke sociale, psykologiske og tekstuelle betingelser selve tilegnelser sker, mener han imidlertidig fortsat er et uafklaret spørgs- mål, som kun en empirisk orienteret modtagerforskning kan finde svar på.
17
Boge, Jeanne Helene. "Praxeologiske konstruksjonar av vitskap." Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 3 (March 26, 2021): e3161. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v3i0.3161.
Full textAbstract:
I denne teksten vert kroppslege vask- og stell praksisar brukt som eksempel på korleis analyser av samspelet mellom individ og samfunn kan generere vitskaplege forklaringar på menneskelege handlingar. Det vil sei at ein tek utgangspunkt i den spesifikke, konkrete praktiske røyndomen som individa agerer i og forklarer posisjonerinagane i lys av det handlande subjektet sin posisjon med tilhøyrande disposisjonar, og i lys av det notidige og historiske sosiale feltet og rommet som handlingane finn stad i. Denne måten å konstruere vitskap om praksisar på, omtaler Bourdieu som praxeologi.
Praxeologiske studiar opererer ikkje med eit skapt skije mellom metode og teori, fordi det overordna teoretiske perspektivet er integrert i alle delar av ein studie. Om ein konstruerer viten i lys av Bourdieu sin praktikk-teori, slik ein gjer i denne teksten, vil denne teorien gjennomsyre datakonstruksjonen og dei praxeologiske analysane, uavhengig av om data er konstruert ved hjelp av intervju, observasjon, dokumentanalyser eller andre kvalitative og kvantitative metodar. Det vil sei at data ein generer ved hjelp av ulike metodar, ikkje er sanningar, men materiale som må analyserast i lys av teori.
18
Boqvist, Kajsa Pauline, and Nina Helen Rudi. "Er hygiene-protokollene i radiologiske avdelinger optimale for å hindre MRSA-smitte?" Radiography Open 4, no. 1 (June 21, 2018): 13. http://dx.doi.org/10.7577/radopen.3112.
Full textAbstract:
Innledning: MRSA er en bakterie som er motstandsdyktig mot både penicillin og methicillin. Den er fryktet i norske helseinstitusjoner da den er vanskelig å behandle. Det er viktig å ha gode protokoller for generell hygiene, og spesielt for håndtering av smittepasienter, for å forebygge spredning av bakterier, og å unngå at bakterien blir en naturlig del av bakteriefloraen. Hvordan standarden er på hygiene-protokoller ved radiologiske avdelinger, er per vår viten ikke kartlagt. Hensikten med studien var å samle og evaluere kvaliteten på smitteprotokollene for behandling av pasienter med MRSA-smitte, ved radiologiske avdelinger.
Metode: Kriteriene for utstyr og adferd tilpasset projeksjons-radiografi, ble utviklet i samarbeid med en fagradiograf. Dette forarbeidet ga en gullstandard-beskrivelse sammenholdt med faglige kriterier i MRSA-veilederen fra Folkehelseinstituttet (FHI). Totalt ble 19 protokoller fra norske offentlige og private helseinstitusjoner, analysert. GRADE-metoden ble brukt for å bestemme kvantitative mål på helseinstitusjonenes protokoll-kvalitet, målt opp mot gullstandarden.
Resultater: Studien omfattet 19 protokoller av 33 mulige, dvs en svarprosent på 73%. Faglige enkelt-beskrivelser i protokollene omfattet totalt 627 skår (33 svar per protokoll), hvorav faglig korrekte beskrivelser i hht gullstandarden var oppgitt i 23% (144 korrekte svar).
Det var faglige mangler hos samtlige av de mottatte protokollene. GRADE-metoden ble tilpasset kriterier for generell smitte. Elleve av studiens protokoller omhandlet generell smitte på helseinstitusjonen, mens åtte protokoller omhandlet pasienter med MRSA på radiologisk avdeling. Det førte til at mange protokoller fikk en lav poengskår. Også på fakta-krav i hht utstyr og metoder, dokumenteres kvalitetssvikt.
Konklusjon: Protokollene for MRSA-smitte ved radiologiske avdelinger, er ikke optimale for å forebygge smitte. Alle avdelinger blir utsatt for smitteutbrudd. Det vil gi alvorlige konsekvenser for pasienter, personell og samfunn.
19
Zlatarć, Dubravka, Josip Pandurć, Mirko Koršić, and Damir Dodig. "Assessment Tools in Early Detection of Osteoporosis in Dentistry." Archives of Industrial Hygiene and Toxicology 58, no. 1 (March 1, 2007): 33–39. http://dx.doi.org/10.2478/v10004-007-0006-6.
Full textAbstract:
Dijagnostičke Metode Za Rano Otkrivanje Osteoporoze U StomatologijiOsteoporoza, široko rasprostanjena i učestala koštana bolest odmakle životne dobi, obilježena je gubitkom koštane mase i dotrajalošču mikroarhitekture koštanoga tkiva, uz posljedično slabljenje tvrde koštane strukture te povečanje rizika pojave prijeloma. U radu su navedeni sistemski i lokalni čimbenici odgovorni za gubitak koštanoga tkiva čeljusti. Najčešči sistemski čimbenici povezani s gubitkom koš tane mase čeljusti, su osteoporoza, bubrežne bolesti, hormonski poremečaji, prehrana, ali i utjecaj različitih lijekova na koštanu strukturu. Od lokalnih čimbenika povezanih s gubitkom kosti čeljusti navode se kronične parodontne bolesti, rani gubitak zuba te nepovoljan učinak protetskog nadomjeska na bezubi dio grebena. U svrhu procjene gubitka koštane strukture čeljusti primjenjuju se različite metode, od kojih najčešče apsorpciometrija x-zraka (DXA), kvantitativna kompjuterska tomografija, intraoralna mikrodenzitometrija, indeks SCORE te procjena debljine i kvalitete donjeg kortikalnog ruba mandibule. Kvantitativna i kvalitativna procjena koštanoga tkiva čeljusti od iznimnog je značenja za sva područja stomatologije - od parodontologije do endodoncije i stomatološke protetike, posebice u stomatološkoj implantologiji. U tijeku planiranja buduče implantološke terapije važno je procijeniti stanje kosti čeljusti, odnosno njihovu kvalitetu i kvantitetu te, uzimajuči u obzir navedene sistemske i lokalne čimbenike povezane s gubitkom koštane mase, ispravno postaviti indikacije za daljnje liječenje.
20
Mitrović, Goranka. "Kvantitativno vrednovanje znanstvene produktivnosti hrvatske akademske zajednice područja biotehničkih znanosti." Hrvatski časopis za prehrambenu tehnologiju, biotehnologiju i nutricionizam 14, no. 1-2 (September 3, 2019): 47–52. http://dx.doi.org/10.31895/hcptbn.14.1-2.2.
Full textAbstract:
Vrednovanje kvalitete znanstvene djelatnosti znanstvenika ovisi o kvalitativnoj analizi objavljenih znanstvenih radova, cjelokupnoj znanstvenoj djelatnosti kao i o kvantitativnim pokazateljima što je i propisano Zakonom o znanstvenoj djelatnosti i visokom obrazovanju. Kvantitativno vrednovanje znanstvene djelatnosti znanstvenika podrazumijeva pokazatelje koje donose bibliografske i citatne baze podataka, a u novije vrijeme sve više koriste se i alternativne metode za vrednovanje znanstvene, produktivnosti (eng. Altmetrics) utemeljene na društvenim mrežama. Nacionalno vijeće za znanost, visoko obrazovanje i tehnološki razvoj pravilnikom objavljenim u Narodnim novinama detaljnije propisuje uvjete za izbor u znanstvena zvanja na temelju kojih matični odbori i povjerenstva za ocjenu rada znanstvenika ocjenjuju sveukupnu znanstvenu djelatnost pristupnika, vodeći računa o posebnostima pojedinih znanstvenih i umjetničkih područja te pojedinih znanstvenih polja i interdisciplinarnih područja. Nacionalno vijeće za znanost, visoko obrazovanje i tehnološki razvoj na sjednici održanoj 07. ožujka 2017. donijelo je novi Pravilnik o uvjetima za izbor u znanstvena zvanja. U radu su prikazani elementi za kvantitativno vrednovanje znanstvene produktivnosti znanstvenika biotehničkih područja definirani tekućim Pravilnikom.
21
Keller, Hanne Dauer, and Annie Aarup Jensen. "Studiemiljøundersøgelse som empowerment." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 7, no. 13 (September 1, 2012): 66–76. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v7i13.6277.
Full textAbstract:
Denne artikel fokuserer på det metodemæssige i at arbejde med studiemiljø og studiemiljøundersøgelser i en kvalitativ, procesorienteret form, der står i kontrast til de traditionelle kvantitative metoder. En alternativ organisering med de studerende som ansvarlige aktører gav andre, mere nuancerede datatyper og aktiverede de studerende i forhold til at påvirke eget studiemiljø.This article focuses on the methodological aspect of working with study environment and study environment surveys in a qualitative process-oriented approach in contradistinction to traditional quantitative methods. An alternative set-up with students as responsible agents produced other types of data and engaged the students in influencing their own study environment.
22
Nancy Skaug, Hilde, and Heid Osnes. "Lærerikt å forske selv om jeg”bare” er student! Studentaktiv forskning på barnehagelærerutdanningen." Högre utbildning 9, no. 1 (2019): 6. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v9.1177.
Full textAbstract:
I denne artikkelen presenteres et eksempel på forskningsbasert utdanning med studentaktiv forskning samt studenters evaluering av å delta i forskning som en integrert del av studiet. Det empiriske grunnlaget består av deskriptive data fra en spørreundersøkelse blant to kull deltidsstudenter ved førskolelærerutdanningen ved Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA)1. De fleste studier av studentaktiv forskning er gjort på viderekomne studenter. Vår studie viser at førsteårs bachelorstudenter kan ha utbytte av å delta i forskning, men at mange studenter synes det er vanskelig å tilegne seg forskningslignende ferdigheter innenfor kvantitativ metode.
23
Okanović, Elvina, and Melita Peršolja. "Vrednotenje zahtevnosti zdravstvene nege v enoti intenzivne terapije." Obzornik zdravstvene nege 54, no. 4 (December 14, 2020): 297–303. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2020.54.4.3033.
Full textAbstract:
Uvod: Nekateri oddelki za intenzivno terapijo in nego potrebe po osebju zdravstvene nege izračunavajo iz podatkov dveh sistemov kategorizacije potreb pacientov (slovenskem in točkovnem sistemu terapevtskih intervencij TISS-28). Namen raziskave je bil ugotoviti razlike v dokumentirani zahtevnosti zdravstvene nege in v potrebah po medicinskih sestrah glede na uporabljen sistem kategorizacije potreb pacientov.Metode: Uporabljena je bila kvantitativna opisna raziskava. Na bolnišničnem oddelku je bila v letu 2018 izvedena retrospektivna raziskava, v katero so bili vključeni podatki vseh 239 pacientov, ki so bili hospitalizirani med 1. januarjem 2016 in 31. decembrom 2016. S pregledom dokumentacije 108 opazovalnih dni so bili na opazovalni listi beleženi podatki o kategoriji potreb pacientov po dveh metodah kategoriziranja. Podatki so bili obdelani opisno in s statistiko sklepanja o povezavah.Rezultati: Razlika v dokumentirani stopnji zahtevnosti zdravstvene nege glede na uporabljeno metodo kategorizacije je statistično značilna. Število medicinskih sester, ki jih potrebujejo v zdravstveni negi, se razlikuje glede na uporabljeno metodo kategorizacije (Z = 3,548, p < 0,001); potreba po medicinskih sestrah se močno povezuje z metodo kategorizacije pacienta (ρ = 0,939, p = 0,001).Diskusija in zaključek: Potrebe po medicinskih sestrah, ki izhajajo iz metode kategoriziranja pacientov s TISS-28, so v primerjavi z neto potrebami glede na Slovensko kategorizacijo zahtevnosti bolnišnične zdravstvene nege večje. Izsledki raziskave so pomembni za menedžment zdravstvene nege, ki z izbiro sistema kategorizacije potreb pacientov lahko vpliva na prikaz kadrovskih potreb.
24
Bergenholtz, Henning, and Henning Andersen. "Brug af surveys til lingvistiske undersøgelser. Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjort Andersen: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. København: Reitzel, 2000." HERMES - Journal of Language and Communication in Business 14, no. 27 (February 27, 2017): 201. http://dx.doi.org/10.7146/hjlcb.v14i27.25654.
Full text
25
Hansen, Carsten Y. "Receptionsforskningen i Danmark. En oversigt." MedieKultur: Journal of media and communication research 4, no. 7 (January 26, 1988): 23. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.762.
Full textAbstract:
I de senere år er receptionsforskning et begreb der i stigende grad er gået igen i strømmen af udgivelser på medieområdet. Man kan med rimelighed tale om et paradigmeskifte i dansk medieforskning. Receptionsforskningen er karakteriseret ved at den, igennem empirisk anlagte undersøgelser der bygger på åbne dybdeinterviews, søger at bestemme hvorledes mediernes modtagere oplever medieprodukterne. Det er en Metode der hidtil har været anvendt inden for pædagogisk, psykologisk og sociologisk forskning. I denne oversigtsartikel gennemgår Carsten Y. Hansen de væsentligste offentliggjorte bidrag inden for den empiriske receptionsforskning i Danmark. De vigtigste resultater fremdrages og metodiske problemer af mere principiel karakter i de enkelte bidrag diskuteres. Til sidst diskuteres nogle af de mere generelle problemer der opstår når det gamle forsk- ningsparadigme udskiftes: Indholdsanalysens status i receptions- analysen; den kvantitative samfundsvidenskabelige forsknings gyldighedskrav; Medieprodukternes bevidsthedsdannende ind- virkning på modtagerne.
26
Zurc, Joca. "Integracija Kvantitativne In Kvalitativne Metodologije V Raziskavah V Zdravstvu: Sistematična Pregledna Študija / Integrating Quantitative and Qualitative Methodology in Health Science Research: A Systematic Review." Slovenian Journal of Public Health 52, no. 3 (September 1, 2013): 221–35. http://dx.doi.org/10.2478/sjph-2013-0023.
Full textAbstract:
Izvleček Izhodišča: Priljubljenost integracije kvantitativne in kvalitativne metodologije v isti raziskavi je neverjetno narasla v zadnjih letih. Nimamo pa veliko podatkov o uspešnosti njihove uporabe v raziskovalni praksi na področju zdravstva. Namen te raziskave je bil analizirati področja, osrednje raziskovalne tematike, vrste raziskovalnih načrtov, uspešnost uporabe in nadaljnja odprta vprašanja integracije metod v raziskavah v zdravstvu. Metode: Raziskava temelji na sistematični pregledni študiji 25 znanstvenih člankov s področja zdravstva, ki so pri svojem raziskovanju uporabili integracijo metod. Vključitvena merila: izvirni znanstveni članek z uporabo in evalvacijo integracije metod, objavljen v obdobju julij 2006-julij 2011 v reviji z recenzijo, ki je vključena v mednarodne baze podatkov: WebSurvey Methodology, CINAHL, MEDLINE in PubMed. Rezultati: Vseh 25 analiziranih raziskav je potrdilo uspešnost uporabe integracije metod v raziskavah v zdravstvu. Uporaba integracije metod je najpogostejša na področju zdravstvene nege (32%) in promocije zdravja (28%). Prevladuje zaporedni način izvedbe kvantitativne in kvalitativne faze raziskave (64,3%), pri čemer je prva faza v večini primerov dominantna (71,4%). Razmerje med kvantitativnim (57,2%) in kvalitativnim (42,8%) prioritetnim pristopom je uravnoteženo. Najpogosteje uporabljeni nameni integracije metod v raziskavah v zdravstvu so komplementarnost (57,1%), triangulacija (28,6%) in ekspanzija (14,3%). Zaključki: Dobljene ugotovitve potrjujejo uporabnost integracije metod pri raziskovanju kompleksnih in manj raziskanih problematik v zdravstvu ter izkazujejo potrebe po nadaljnjih raziskovanjih, kot so: konceptualizacija integracije metod v posameznih disciplinah zdravstvenih ved, razvoj meril in standardov ocenjevanja kakovosti raziskav z integracijo metod ter razširitev uvedbe integracije metod v klinično prakso kot podpore pri razvoju na dokazih podprte prakse.
27
Gregorić, Marina, Đurđa Somođi, and Tena Kovačić. "Društveno odgovorno poslovanje u agroturizmu Republike Hrvatske." Obrazovanje za poduzetništvo - E4E 10, no. 1 (June 24, 2020): 24–39. http://dx.doi.org/10.38190/ope.10.1.6.
Full textAbstract:
Predmet istraživanja ovoga rada je primjena društveno odgovornog poslovanja u agroturizmu, „seljačkom turizmu“ ili „turizmu na obiteljskim poljoprivrednim gospodarstvima“ u Republici Hrvatskoj. Cilj je istražiti trendove društveno odgovornog poslovanja kroz poduzetničke aktivnosti u turističkom sektoru koji se odnosi na obiteljska poljoprivredna gospodarstva s tendencijom njihova razvoja u kombinaciji s određenim kontekstualnim čimbenicima. Metode korištene u ovome radu su povijesna, metoda analize i sinteze, indukcije i dedukcije te empirijska kvantitativna metoda putem instrumenta strukturiranog upitnika na uzorku poduzetnika koji posluju kao seoska obiteljska gospodarstva (OPG) na području Republike Hrvatske. Također su provedeni i dubinski intervjui s predstavnicima i vlasnicima obiteljskih poljoprivrednih gospodarstava. Prikupljeni podaci obrađeni su deskriptivnom statistikom te je provedena analiza primjene društveno odgovornog poslovanja u tom segmentu turističke ponude. Praktična implikacija istraživanja je da se društveno odgovorno poslovanje ne smije zanemarivati jer je ona pretpostavka za postizanje poslovne konkurentske prednosti u kombinaciji s promjenom nacionalne kulture primjenjivanja društveno odgovornog poslovanja u agroturizmu.
28
Doležal, Ksenija, and Renata Hrženjak. "Antropometrijske izmjere u procjeni zdravlja." Sigurnost 61, no. 4 (December 23, 2019): 357–64. http://dx.doi.org/10.31306/s.61.4.4.
Full textAbstract:
SAŽETAK: Antropometrija je istraživačka metoda antropologije koja se bavi utvrđivanjem dimenzija ljudskog tijela i njihovim prosuđivanjem. Cilj joj je što točnijim mjerenjem kvantitativno okarakterizirati njegova fiziološka i morfološka obilježja. Ljudsko tijelo se tijekom života, pod utjecajem brojnih čimbenika, neprestano mijenja. Promjene tjelesnih dimenzija i oblika tijela te njihovo sustavno praćenje omogućeno je provođenjem antropometrijskih mjerenja. Rezultati antropometrijskih mjerenja pokazatelj su morfoloških karakteristika te daju uvid u razvojne osobitosti i zdravstveno stanje određene populacije, kao i uvid u promjene u uzastopnim generacijama. Cilj ovog rada je utvrditi zdravstveni rizik ispitanika na temelju tjelesnih izmjera opsega struka i opsega bokova. Ovo istraživanje provedeno je na uzorku od 799 žena i 686 muškaraca starosne dobi od 20 do 85 godina razvrstanih u sedam dobnih skupina. Zaključci istraživanja zasnivaju se na statističkoj analizi primjenom deskriptivne metode.
29
Suzić, Radmila R. "KVALITATIVNO ISTRAŽIVANJE U OBLASTI PRIMENJENE LINGVISTIKE: VAŽNOST I ZNAČAJ INTERVJUA U ISTRAŽIVANJU JEZIČKE ANSKIOZNOSTI." Методички видици 8, no. 8 (January 12, 2018): 329. http://dx.doi.org/10.19090/mv.2017.8.329-353.
Full textAbstract:
Ovaj rad ima za cilj da naglasi značaj upotrebe kvalitativnih metoda istraživanja u oblasti primenjene lingvistike. Kroz detaljan teorijski pregled literature koja potkrepljuje validnost upotrebe kvalitativnih podataka posebna pažnja se posvećuje intervjuu – instrumentu koji daje detaljan i nedvosmislen uvid u perspektivu ispitanika. Praksa je da se u oblasti primenjene lingvistike kvantitativne metode istraživanja često kombinuju sa kvalitativnim kako bi se dobila potpunija slika i kako bi se problem istraživanja sagledao iznutra, dajući mogućnost ispitaniku da kroz uobičajeno ponašanje u svom prirodnom okruženju iskaže suštinu problema. Kao primer prethodno spomenutih teorijskih postavki, ovaj rad daje detaljan prikaz upotrebe i značaja kvalitativnih metoda istraživanja u ispitivanju jezičke anksioznosti u razrednoj situaciji i anksioznosti pri komunikaciji među učenicima osnovne škole, pri čemu rezultati dobijeni upotrebom intervjua, kao kvalitativnog instrumenta, utiču na konačno tumačenje rezultata dobijenih kvantitativnim putem.
30
Turk, Nana. "Metodologija priprave sistematičnih preglednih člankov." Slovenian Medical Journal 90, no. 7-8 (August 30, 2021): 432–42. http://dx.doi.org/10.6016/zdravvestn.3138.
Full textAbstract:
Sistematični pregledni članki so tip pregleda literature, ki uporabljajo sistematične metode za zbiranje podatkov, kritično presojo in sintezo dokazov (kvantitativni pristop) oz. interpretacijo ugotovitev (kvalitativni pristop). Sistematični pregledni članki zagotavljajo celoten in izčrpen povzetek tekoče literature, ki predstavlja odgovor na raziskovalno vprašanje. Priprava sistematičnih preglednih člankov poteka v več stopnjah. Uvod v raziskave se začne z raziskovalnim vprašanjem, sledijo priprava in izvedba iskalne strategije, uporaba metod za zbiranje podatkov in kritična presoja. Uporaba metod je odvisna od tipa sistematičnega preglednega članka. V kvantitativnih sistematičnih preglednih člankih je tipična metoda metaanaliza, v kvalitativnih pa metasinteza. Sledijo standardni postopki, kot so analiza ter povzemanje dokazov, interpretacija ugotovitev in prispevek k znanju ter prikaz omejitev študij in veljavnost rezultatov. Razpravljamo tudi o prednostih in slabostih pregleda ter o posledicah za klinično prakso in zdravstveno politiko.
31
Dahlback, Jorunn, Hanne Berg Olstad, Ann Lisa Sylte, and Anne-Catrine Wolden. "Yrkesfaglig lærerkompetanse i brede utdanningsprogram." Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling 4, no. 1 (February 23, 2019): 1–29. http://dx.doi.org/10.7577/sjvd.3234.
Full textAbstract:
Målet med denne artikkelen er å belyse kompetanseområder en yrkesfaglærer trenger for å undervise i brede yrkesfaglige utdanningsprogram med tidlig yrkesspesialisering i videregående skole i Norge. Det er bred enighet om de generelle overordnede kompetanseområdene en lærer trenger, men forsket lite på hvilken kompetanse som konkret kreves for å undervise i brede utdanningsprogram. Med ny tilbudsstruktur som innføres i 2020, stilles det tydeligere krav om tidlig yrkesspesialisering fra første året i videregående skole. Hensikten med studien var også å undersøke hvilke implikasjoner endrede krav til lærerkompetanse gir for innholdet i yrkesfaglærerutdanningen. Forskningsspørsmålene handlet om hvilken kompetanse studentene viste i sin pedagogiske praksis, og hvordan yrkesfaglærerutdanningen kan og bør styrkes. Empirigrunnlaget er hovedsakelig basert på kvalitative undersøkelser med metoder som spørreundersøkelser, intervju og skriftlig materiell fra dialogkonferanser og evalueringer med noen kvantitative elementer fra perioden 2014 - 2017. Resultatene viser at studenter og yrkesfaglærere trenger mer opplæring i praktiske ferdigheter tilpasset de ulike yrkene som inngår i brede utdanningsprogram. Behovet for helhetlig lærerkompetanse ble her fremhevet, mens den faglige substansen som inngår i felleselementene i brede utdanningsprogram, må styrkes for å ivareta tidlig yrkesspesialisering. Likedan må koherensen mellom pedagogikk og yrkesdidaktikk, og praksisfeltet styrkes ytterligere.
32
Katznelson, Noemi, and Mette Pless. "Unges forestillinger om arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 3 (September 1, 2006): 37. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i3.108572.
Full textAbstract:
Markedssamfundet udgør i dag et altdominerende vilkår for unges første forsøg på at orientere sig i forhold til uddannelse og arbejde. De unge har i dag, ligesom det var tilfældet for nogle år tilbage, fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter. Men til forskel fra tidligere1 står dette fokus ikke alene. ¯nsket om økonomisk sikkerhed, chance for succes og fokus på det 'realistiske' valg spiller nu i høj grad også en rolle for de unges overvejelser omkring deres kommende uddannelsesvalg og fremtidige arbejdsliv. Risikobevidstheden og markedsmekanismernes indbyggede risiko for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i stigende grad sukker efter unge. A rtiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse om udskoling, hvor vi siden 2004 har fulgt 1200 unge, fra de gik i 8. klasse og to år frem, til det år hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i ar bejde eller andet. Metodisk gennemføres un dersøgelsen ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Undersøgelsen fi nder sted i forbindelse med en række forsøg med brobygning mellem grundskole og ung domsuddannelse, og har overordnet til for mål at afdække hvad, der påvirker unges ud dannelsesvalg. Undersøgelsen er fi nansieret af Undervisningsministeriet, og der er ind til videre udgivet en midtvejsrapport Nien de klasse og hvad så?.
33
Meden, Edita, Andreja Kvas, and Silvestra Hoyer. "Opisna raziskava mnenj in stališč študentov zdravstvene nege ter kliničnih mentorjev glede ocenjevanja kliničnega usposabljanja." Obzornik zdravstvene nege 51, no. 4 (December 19, 2017): 320–27. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2017.51.4.157.
Full textAbstract:
Uvod: Z nenačrtovanim ocenjevanjem na podlagi pomanjkljivo opredeljenih kriterijev lahko spregledamo neuspešnega študenta in tako prispevamo k njegovemu nevarnemu delovanju v kliničnem okolju. Namen raziskave je bil ugotoviti, kakšna so stališča in mnenja kliničnih mentorjev ter študentov zdravstvene nege glede ocenjevanja kliničnega usposabljanja.
Metode: Uporabljena je bila kvantitativna deskriptivna metoda dela. Spletno anketo je izpolnilo 84 dodiplomskih študentov zdravstvene nege, njeno tiskano različico pa 37 kliničnih mentorjev. Zbiranje podatkov je potekalo od oktobra do novembra 2015. V analizi je bila uporabljena osnovna opisna statistika, hi-kvadrat test, Mann-Whitneyev U-test in Pearsonov koeficient korelacije.
Rezultati: Klinični mentorji so v večji meri kot študenti mnenja, da bi se morali na klinično usposabljanje načrtno pripraviti (U = 790, p < 0,001). S Pearsonovim koeficientom korelacije (r = −0,215, p = 0,024) smo ugotovili, da je zadovoljstvo z ocenjevanjem vseh anketiranih večje, če je ocenjevanje sprotno in ne le končno. Hi-kvadrat test je pokazal, da anketiranci ocenjevalni list ocenjujejo kot samo zadovoljiv (n = 47, 43,5 %; χ2 = 4,3, p = 0,229).
Diskusija in zaključek: Večina anketirancev ni zadovoljnih z načinom ocenjevanja kliničnega usposabljanja. Zavedajo se pomanjkljivosti ocenjevalnega lista, opozarjajo tudi na pomanjkanje časa pri mentoriranju študentov. Raziskava prispeva k boljšemu razumevanju razmer v procesu ocenjevanja kliničnega usposabljanja.
34
Urh, Nika, Katarina Babnik, Doroteja Rebec, and Tamara Poklar Vatovec. "Ocena prehranskega stanja starejših v socialnovarstvenem zavodu." Obzornik zdravstvene nege 51, no. 3 (September 25, 2017): 207–18. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2017.51.3.167.
Full textAbstract:
Uvod: Eden od dejavnikov kakovosti življenja starejših v socialnovarstvenem zavodu je prehrana. Namen raziskave je bil proučiti prehransko stanje in ponuditi predloge za izboljšanje prehrane starejših v socialnovarstvenem zavodu.
Metode: V raziskavi je bila uporabljena kvantitativna opisna metoda raziskovanja. Analizirani so bili dnevni jedilniki v socialnovarstvenem zavodu in na vzorcu starejših (n = 48) izvedena analizo dejanskega vnosa hranil in prehranskega statusa. Prehransko stanje je bilo ugotovljeno na podlagi indeksa telesne mase in vprašalnika Mini prehranski pregled. Vključeni v raziskavo so imeli prehrano, pri kateri dietne prilagoditve niso bile potrebne.
Rezultati: Povprečna energijska vrednost ponujenih jedilnikov je znašala 8457 kJ (2021 kcal) na dan, 17 hranil je odstopalo od priporočil. Moški (M) in ženske (Ž) se statistično pomembno razlikujejo v deležu ostanka maščob (μM = 16 %, μŽ = 24 %; p = 0,036), holesterola (μM = 15 %, μŽ = 26 %; p = 0,035), vitamina D (μM = 15 %, μŽ = 27 %; p = 0,017) in vitamina B12 (μM = 17 %, μŽ = 25 %; p = 0,016). Indeks telesne mase je pokazal, da nihče od starejših, ki so bili vključeni v raziskavo, ni bil podhranjen ali v kategoriji debelost III. stopnje.
Diskusija in zaključek: Raziskava je potrdila potrebo po sistematičnem spremljanju kakovosti prehrane starejših v socialnovarstvenih zavodih. Da bi starejšim zagotovili ustrezno prehransko oskrbo, je potrebno sodelovanje medpoklicnega tima s starejšimi in njihovimi družinskimi člani.
35
Lešnik, Amadeus, and Jožefa Tomažič. "Starizem v zdravstvenih ustanovah." Obzornik zdravstvene nege 51, no. 4 (December 19, 2017): 312–19. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2017.51.4.166.
Full textAbstract:
Uvod: Starizem izhaja iz predsodkov in stereotipov o lastnostih, ki jih na podlagi kronološke starosti pripisujemo starostnikom. Namen raziskave je bil ugotoviti, ali starostniki v kliničnem okolju doživljajo starizem in v kolikšni meri jih le-ta prizadene.
Metode: Opisna kvantitativna raziskava je bila izvedena v zdravstveni ustanovi na priložnostnem vzorcu 132 starostnikov, starih od 65 do 90 let. Uporabljen je bil na podlagi pregleda literature zasnovan vprašalnik z 11 vprašanji zaprtega tipa. Prisotnost starizma in stopnja prizadetosti je bila merjena s tristopenjsko številsko lestvico. Za opis vzorca in sistematičen prikaz odgovorov na raziskovalna vprašanja je bila uporabljena deskriptivna univariatna in bivariatna (hi-kvadrat test za neodvisne vzorce) analiza.
Rezultati: Skupno je bilo zaznanih 319 diskriminatornih dogodkov. Od 132 anketiranih je najmanj en diskriminatorni dogodek doživelo 91 (69,0 %) starostnikov. Med slednjimi se je 40 (44,0 %) starostnikov počutilo vsaj enkrat prizadeto in 23 (25,2 %) vsaj enkrat zelo prizadeto. Pri zaznavanju prizadetosti statistično pomembne razlike med skupinami glede na spol (χ2 = 13,554, p = 0,825), izobrazbo (χ2 = 20,807, p = 0,409) in starost (χ2 =19,328, p = 0,501) nismo ugotovili.
Diskusija in zaključek: Raziskava potrdi prisotnost starizma v kliničnem okolju. Ker ima starizem negativen vpliv na odnos do starostnika in kakovost njegove oskrbe, je profesionalno komunikacijo s starostniki treba uvesti v izobraževanje vseh profilov zdravstvenih delavcev.
36
Ramic, Samila, and Asim Pandzic. "KVALITET ZAŠTITE PORODICA SA DJECOM NA PODRUČJU TUZLANSKOG KANTONA." Socijalna politika, no. 2/2020 (October 6, 2020): 9–31. http://dx.doi.org/10.22182/sp.22020.1.
Full textAbstract:
Rad je imao za cilj ispitati kvalitet porodične politike i zaštite porodica sa djecom na području Tuzlanskog kantona. Istraživačko pitanje ovog rada odnosilo se na ispitivanje: da li mjere porodične politike i zaštite porodica sa djecom na području Tuzlanskog kantona utiču na poboljšanje kvaliteta života porodica sa djecom, odnosno da li su one u funkciji zadovoljavanja njihovih potreba? Za prikupljanje i obradu podataka korištene su kvantitativne i kvalitativne metode. U empirijskom dijelu istraživanja korištena je metoda ispitivanja-polustrukturirani intervju u kojem su naznačene osnovne teme u skladu sa postavljenom istraživačkom tezom. Dobiveni podaci obrađeni su postupkom kvalitativne analize sadržaja intervjua. Istraživanje je obuhvatilo ukupno 22 ispitanika, od čega 4 ispitanika kretora porodične politike, 8 ispitanika implementatora iz centara za socijalni rad i 10 ispitanika korisnika prava i usluga porodične politike. Rezultati istraživanja su pokazali da trenutne mjere u oblasti zaštite porodica sa djecom na području Tuzlanskog kantona ne zadovoljavaju potrebe porodica sa djecom i ne utiču na kvalitet njihovog života zbog malog broja prava koja se implementiraju, neadekvatnosti prava i usluga i finasijskih ograničenja. Zbog velikog značaja porodice za društvo u cjelini potrebno je nastaviti sa reformama u oblasti porodične politike u cilju unapređenja kvaliteta života porodica sa djecom.
37
Parać, Zvonimir, Mirela Grbić, Željko Ključević, Žana Pavlović, Dunja Pivac, and Josipa Ursić. "“Connect through colour, get closer through pictures”- art therapy in the protection and improvement of mental health of children and young people with developmental difficulties." Hrvatska revija za rehabilitacijska istraživanja 54, no. 1 (July 20, 2018): 152–61. http://dx.doi.org/10.31299/hrri.54.1.11.
Full textAbstract:
U ovom radu prikazuje se korištenje art-terapije u svrhu očuvanja i unapređenja mentalnog zdravlja djece i mladih s teškoćama. Stigmatizacija s kojom se često susreću narušava njihovo mentalno zdravlje dok uspješna socijalna integracija djeluje kao zaštitni faktor u očuvanju i unapređenju mentalnog zdravlja. S tim ciljem proveden je projekt “Poveži se bojom, približi se slikom” u kojem su sudjelovala djeca i mladi s teškoćama, kao i njihovi vršnjaci tipičnog razvoja. U sklopu projekta provedeno je istraživanje čiji je cilj bio ispitati uspješnost metode art-terapije kao načina senzibilizacije djece i mladih, učenika osnovnih i srednjih škola, za potrebe i mogućnosti osoba s teškoćama te poticanja inkluzivnog promišljanja i djelovanja. U istraživanju je sudjelovalo 359 učenika/učenica s područja Splitsko-dalmatinske županije, ujedno i sudionika/-ica projekta. Korišten je anketni upitnik koji se sastojao od pitanja otvorenog i zatvorenog tipa te su prikupljeni i analizirani kvalitativni i kvantitativni podaci. Rezultati su pokazali da art-terapija korištena kao alat za socijalnu interakciju pridonosi povećanju stupnja senzibilizacije i prihvaćanja djece s teškoćama od strane njihovih vršnjaka bez teškoća. Naposljetku dvosmjerna socijalizacija u poticajnom okruženju posljedično pridonosi zaštiti i unapređenju mentalnog zdravlja djece s teškoćama.
38
Oblak, Tina, and Brigita Skela Savič. "Odnos zaposlenih v operacijski zdravstveni negi do usposabljanja novozaposlenih na delovnem mestu: primer ene organizacije." Obzornik zdravstvene nege 51, no. 3 (September 25, 2017): 190–206. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2017.51.3.178.
Full textAbstract:
Uvod: Sistematično usposabljanje novozaposlenih v operacijski zdravstveni negi je malo raziskano. Na primeru ene zdravstvene organizacije je bil cilj ugotoviti, ali je odnos zaposlenih v operacijski zdravstveni negi do usposabljanja novozaposlenih na delovnem mestu povezan z njihovim izobraževanjem iz operacijske zdravstvene nege, obremenjenostjo in usposobljenostjo za delo ter z odnosom novozaposlenih do dela v operacijski zdravstveni negi.
Metode: Kvantitativna eksplorativna raziskava je bila izvedena marca 2017, podatki so bili zbrani s strukturiranim vprašalnikom. V namenski vzorec so bili vključeni zaposleni v operacijski zdravstveni negi v operacijskem bloku ene izmed slovenskih bolnišnic, ki so usposobljeni za samostojno delo (n = 69) in so imeli na tem delovnem mestu vsaj eno leto izkušenj. Za obdelavo podatkov so bili uporabljeni opisna statistika, Pearsonov koeficient korelacije in faktorska analiza.
Rezultati: Zaposleni v operacijski zdravstveni negi svoje znanje in izkušnje z veseljem predajajo (x = 4,79) ter pri tem profesionalno rastejo (x = 4,63), usposabljanje novozaposlenih na delovnem mestu jim predstavlja izziv (x = 4,17). Znanje anketirancev se je pokazalo kot dejavnik, ki je šibko in pozitivno povezan (r = 0,278, p = 0,021) z odnosom do usposabljanja novozaposlenih na delovnem mestu. Izobraževanje zaposlenih v operacijski zdravstveni negi, njihova usposobljenost za delo in obremenjenost na delovnem mestu ter odnos novozaposlenih do dela v operacijski zdravstveni negi niso povezani z odnosom zaposlenih v operacijski zdravstveni negi do usposabljanja novozaposlenih.
Diskusija in zaključek: Raziskava kaže na nujnost opredelitve kriterijev za zaposlitev kandidatov in lahko pripomore k definiranju sistematičnega izobraževanja novozaposlenih v operativni dejavnosti.
39
Pompe, Gregor. "Sodobna slovenska kompozicijska praksa in muzikologija." Musicological Annual 39, no. 1 (December 1, 2003): 51–60. http://dx.doi.org/10.4312/mz.39.1.51-60.
Full textAbstract:
V članku avtor shematično pregleda stanje v sodobni metodologiji muzikološke stroke in sočasni kompozicijski praksi s posebnim ozirom na slovensko ustvarjalnost. Pri tem se razkrivajo številne duhovnozgodovinske vzporednice: tako sodobno muzikologijo kot kompozicijo je zaznamovalo postmodernistično razsrediščenje, sobivanje povsem disparatnega in pluralizem. V ospredju ni samo ena metodološka paradigma, zato se poudarek iz metode prenaša na preiskovani predmet, hkrati pa je podrta epistemološka hierarhija. Temu ustrezno je kompozicijo zaznamoval dokončni razpad skladateljskega metiera – skladatelj danes ne more več obvladovati celotnega kompozicijskega arzenala, zaradi česar je še bolj pomembna vez med mislijo o glasbi (muzikologija) in glasbenim mišljenjem (kompozicija). V nadaljevanju avtor analizira skladateljske zapise v koncertnih listih in v njih išče verbalne ostanke glasbenega mišljenja. Pregled takih zapisov razkriva različno stopnjo reflektiranosti skladateljskih misli, ki segajo od prigodniških, tavtoloških zapisov, navajanja okoliščin, ki so pripeljale do ideje za skladbo, poetičnega programa, do analitičnih prerezov skladb in predstavljanja kompozicijske ali strukturalne problematike. Skladatelji, zavezani modernističnim iskanjem, namenjajo več pozornosti misli o glasbi in živijo v ozki zvezi z muzikološkim razgrajevanjem sodobne ustvarjalnosti, manj pa so reflektirana snovanja skladateljev, ki postavljajo svoje delo v zvezo s postmodernizmom. Kvantitativno prevladuje slednja skupina skladateljev, zato je odkrita slaba povezanost med slovensko kompozicijsko prakso in muzikologijo.
40
Plenković, Mario, Daria Mustić, Vlasta Kučiš, Jelena Hadžić, and Slobodan Hadžić. "Komunikološka interpretacija medijskih sadržaja u hrvatskim tiskovinama o Vladi Republike Hrvatske." Media, culture and public relations 12, no. 1 (April 15, 2021): 47–72. http://dx.doi.org/10.32914/mcpr.12.1.3.
Full textAbstract:
Komunikološka prakseološka evaluacija medijskih sadržaja u hrvatskim tiskovinama (pisani vizualni novinski sadržaji) spram rada Vlade Republike Hrvatske i vladinih institucija, u ovom istraživanju, dala je odgovor na pitanje jesu li hrvatski tiskovni mediji ogledalo stvarnih događanja ili su iskrivljena i preoblikovana stvarnost o Vladi RH. Osnovni cilj ove longitudinalne projektne istraživačke studije je saznati kako hrvatske tiskovine svojim (ne)kritičkim autorskim pisanim i vizualnim sadržajima utječu na formiranje javnog mnijenja kod građana RH o radu i ugledu Vlade RH. Korištena je kvalitativna i kvantitativna paradigmatska ontološka, epistemiološka, aksiološka, retorička, statistička i empirijska istraživačka metodologija. Odabirom komunikološke prakseološke univerzalne istraživačke metode od pet evalvacijskih varijabli: (1) objektivnost, (2) primjerenost, (3) brzina / pravovremenost medijskih sadržaja, (4) atraktivnost i (5) društvena angažiranost, u evaluaciji hrvatskih tiskovina (novine i vizualna produkcija) analiziran je temeljni komunikološki model javnog komuniciranja „svi, sa svima, o svemu, potpuno, argumentirano i osobno odgovorno“ na svim razinama pisane i vizualne novinske produkcije u hrvatskim tiskovinama u istraživačkim vremenskim granicama od 3. siječnja do 3.veljače 2021.godine. Projektno istraživanje je longitudinalnog karaktera (istraživačka studija br.1.). U ovom istraživanju autori prezentiraju samo dio istraživačkih projektnih rezultata, koji se odnose na dobivene empirijske istraživačke rezultate, koji se odnose na interpretacijsku komunikološku analizu objektivnosti, primjerenosti, brzine (pravovremenosti), atraktivnosti, te društvene angažiranosti novinskih pisanih i vizualnih evaluacijskih medijskih sadržaja. Rezultati segmentirano prezentiranih empirijskih istraživanja su pokazali visoku korelacijsku zastupljenost novinskih pisanih vizualnih medijskih sadržaja na temu Vlade i premijera Vlade RH, te ukazuju na visoku ekstremnu zastupljenost, u pojedinačnim tiskovinama, s iracionalnim negativnim novinskim pisanim i vizualnim objavama.
41
Menhart, Lara, and Mirko Prosen. "Zadovoljstvo žensk s porodno izkušnjo: opisna raziskava." Obzornik zdravstvene nege 51, no. 4 (December 19, 2017): 298–311. http://dx.doi.org/10.14528/snr.2017.51.4.189.
Full textAbstract:
Uvod: Zadovoljstvo je kompleksen pojem, ki ga velikokrat zasledimo pri ocenjevanju porodne izkušnje. Namen raziskave je bil ugotoviti, kakšne so izkušnje žensk v Sloveniji z vidika zadovoljstva z nudeno obporodno obravnavo. Metode: V neeksperimentalni kvantitativni raziskavi je bila porabljena slovenska verzija anketnega vprašalnika Birth Satisfaction Scale – Revised (Cronbach α = 0,81). Zbiranje podatkov je potekalo s pomočjo spletnega anketnega vprašalnika v februarju 2017. V priložnostnem vzorcu je bila zajeta 301 ženska, ki je v letu 2016 rodila v Sloveniji. Podatki so bili analizirani z deskriptivno statistiko, Mann-Whitneyevim U-testom in Spearmanovim korelacijskim koeficientom. Rezultati: Ugotovitve kažejo, da število porodov (U = 6802, p = 0,150), izobrazba (U = 7493, p = 0,317) in starost (U = 5142, p = 0,061) ter prisotnost obporodnega partnerja (U = 2841, p = 0,730) niso statistično pomembno povezani z ocenjevanjem zadovoljstva. Vpliv števila porodov je bil ugotovljen le v povezavi z izvedenim carskim rezom, pri tem je bila ugotovljena nižja stopnja zadovoljstva pri prvorodnicah v primerjavi z mnogorodnicami (U = 430, p = 0,001). Statistično pomembne razlike na ravni celotnega vzorca smo ugotovili v povezavi zadovoljstva in kraja bivanja, bolj zadovoljne so bile ženske, ki živijo na podeželju (U = 7029, p = 0,039). Medsebojno zmerno statistično povezanost smo ugotovili tudi za profesionalno komunikacijo in manjšo zaskrbljenost porodnice (rs = 0,397, p = 0,000). Diskusija in zaključek: Ugotovitve kažejo, da so zdravstveni delavci, prisotni pri porodu, ključni dejavnik za dosego pozitivne porodne izkušnje. Pridobljeni rezultati odpirajo priložnost za nadaljnje raziskave v smeri komunikacije in odnosa zdravstvenih delavcev s porodnico.
42
Jurica, Karlo, Irena Brčić Karačonji, Sandra Šegan, Dušanka Milojković Opsenica, and Dario Kremer. "Quantitative analysis of arbutin and hydroquinone in strawberry tree (Arbutus unedo L., Ericaceae) leaves by gas chromatography-mass spectrometry / Kvantitativna analiza arbutina i hidrokinona u listovima obične planike (Arbutus unedo L., Ericaceae) plinskokromatografskom metodom uz detekciju masenim spektrometrom." Archives of Industrial Hygiene and Toxicology 66, no. 3 (September 1, 2015): 197–202. http://dx.doi.org/10.1515/aiht-2015-66-2696.
Full textAbstract:
Abstract The phenolic glycoside arbutin and its metabolite with uroantiseptic activity hydroquinone occur naturally in the leaves of various medicinal plants and spices. In this study, an extraction procedure coupled with gas chromatography-mass spectrometry (GC-MS) was developed to determine arbutin and hydroquinone content in strawberry tree (Arbutus unedo L., Ericaceae) leaves. The method showed good linearity (R2>0.9987) in the tested concentration range (0.5-200 μg mL-1), as well as good precision (RSD<5 %), analytical recovery (96.2-98.0 %), and sensitivity (limit of detection=0.009 and 0.004 μg mL-1 for arbutin and hydroquinone, respectively). The results obtained by the validated GC-MS method corresponded well to those obtained by high performance liquid chromatography (HPLC) method. The proposed method was then applied for determining arbutin and hydroquinone content in methanolic leaf extracts. The amount of arbutin in the leaves collected on the island of Koločep (6.82 mg g-1 dry weight) was found to be higher (tpaired=43.57, tc=2.92) in comparison to the amount of arbutin in the leaves collected on the island of Mali Lošinj (2.75 mg g-1 dry weight). Hydroquinone was not detected in any of the samples. The analytical features of the proposed GC-MS method demonstrated that arbutin and hydroquinone could be determined alternatively by gas chromatography. Due to its wide concentration range, the method could also be suitable for arbutin and hydroquinone analysis in leaves of other plant families (Rosaceae, Lamiaceae, etc.).
43
Bartolac, Mario, and Rajko Vajd. "Ocena časovne in stroškovne obremenitve zdravnikov družinske medicine zaradi ponovnega predpisovanja nenujnih kontrolnih napotnic." Slovenian Medical Journal 90, no. 7-8 (August 30, 2021): 369–79. http://dx.doi.org/10.6016/zdravvestn.3043.
Full textAbstract:
Izhodišča: Nenujne kontrolne obravnave na sekundarni ali terciarni ravni pogosto določi napotni zdravnik sam ob zadnji obravnavi. Po preteku veljavnosti predhodne napotnice mora družinski zdravnik le-to ponovno izdati oz. opredeliti, da je potrebna. Ob vse večjih administrativnih obremenitvah družinskih zdravnikov se zdi dodatna vloga družinskega zdravnika kot t. i. »vratarja« pri izdajanju nenujnih kontrolnih napotnic nepotrebna. Cilj te študije je izračunati stroškovno in časovno obremenitev zaradi izdajanja nenujnih kontrolnih napotnic in predlagati bolj smotrno ureditev.
Metode: Gre za presečno kvantitativno študijo. Podatki o izdanih napotnicah in skupno opravljenem delu izvirajo iz avtomatskega beleženja statističnih podatkov v računalniškem programu IRIS. Zbrani so za devet ambulant družinske medicine v enoti Center Zdravstvenega doma Ljubljana v obdobju od 1. 3. 2018 do 30. 6. 2018.
Rezultati: Skupno je bilo pregledanih 7.340 napotnic. Kontrolne napotitve so predstavljale 37 % (2.720 napotnic) vseh napotitev oz. 75 napotnic mesečno na ambulanto. Od tega jih je bilo 90 % (2.453 napotnic) izdanih zaradi nenujnega bolezenskega stanja. Kar 86 % (2.104 napotnic) nenujnih kontrolnih napotnic je bilo izdanih brez opravljenega kliničnega pregleda. Za izdajanje nenujnih kontrolnih napotnic je družinski zdravnik povprečno porabil 68 minut na teden (3,5 % delovnega časa). Porabljeni čas ustreza 10 obravnavam bolnika v ambulanti družinskega zdravnika. Za izdajanje kontrolnih napotnic je ambulanta družinske medicine povprečno mesečno obračunala 255 € oz. 6 % vseh obračunanih storitev. Mesečni strošek za vse zdravstvene time v Sloveniji na račun napotnic bi tako znašal 203.191 €, mesečna časovna obremenitev pa 2,8 % delovnega časa.
Zaključek: Administrativna obremenitev zaradi izdajanja nenujnih kontrolnih napotnic tako po času kot tudi stroških pretirano obremenjuje ambulante družinskega zdravnika, na da bi pri tem družinski zdravnik imel bistveno strokovno vlogo. Zato članek predstavi model ureditve izdajanja napotnic, ki bi odpravil nepotrebne administrativne obremenitve ter omogočil bolj sistematizirano napotovanje akutnih poslabšanj pri kroničnih boleznih.
44
Augustsson, Gunnar, and Lena Boström. "Teachers‘ Leadership in the Didactic Room: A Systematic Literature Review of International Research." Acta Didactica Norge 10, no. 3 (August 26, 2016): 7. http://dx.doi.org/10.5617/adno.2883.
Full textAbstract:
SammanfattningDenna studie fördjupar kunskapen i tidigare forskning om ledarskap i det didaktiska rummet, dvs. inramningen av aktuell undervisningssituation oavsett plats. Syftet var att (a) identifiera och klassificera mönster och trender om lärares ledarskap i det didaktiska rummet 1980-2013, (b) jämföra och diskutera resultaten, och (c) peka ut en framtida forskningsinriktning. Metoden är en systematisk litteraturöversikt (SLR) med en kvantitativ och kvalitativ innehållsanalys. Resultaten visar att hälften av forskningen utfördes under 2006-2013. Resultaten visar också att lärarnas ledarskap är ett västerländskt fenomen som blivit alltmer relevant under senare tid. Dessutom finns det två frågor som kan kopplas till detta ledarskap: oklara gränser mellan olika typer av ledarskap och en sammanblandning av lärares personlighet och ledarstil. Detta understryker förekomsten av kontextuella och situerade didaktiska strategier samt flexibla ledarstilar i det didaktiska rummet. Studien visar förvisso på medvetenheten om olika didaktiska aspekter, men det saknas forskningsdesigner som införlivar den didaktiska komplexiteten.Nyckelord: didaktik; didaktiskt ledarskap; litteraturgranskning; lärares ledarskapAbstractThis study deepens our knowledge about research on leadership in the didactic room, i.e., the framing of the current teaching situation, regardless of its location. The objective was to (a) identify and classify patterns and trends concerning teachers’ leadership in the didactic room from 1980 to 2013, (b) compare and discuss the findings, and (c) point to a future research agenda. The method is a systematic literature review (SLR) with a quantitative and qualitative content analysis. The results revealed that half of the research on this topic was performed from 2006 to 2013. The results also show that teachers’ leadership appears to be a Western phenomenon that is becoming increasingly relevant in our time. Two issues could be linked to this leadership: the unclear boundaries between different types of leadership and confusion about teachers’ personalities and leadership styles. This underlines the importance of contextual and situated didactic strategies and flexible leadership styles in the didactic room. Even if this study shows that an awareness of different didactic aspects exists concerning teachers’ leadership, a comprehensive approach to designing studies that incorporate the didactic complexities is lacking.Keywords: didactic, didactic leadership, literature review, teachers’ leadership
45
Gundelach, Peter, and Bettina Hauge. "For klimaets skyld?" Dansk Sociologi 23, no. 1 (March 22, 2012): 51–72. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i1.4038.
Full textAbstract:
Teorien om den klima-passive borger og forklaringen på manglende handlinger, også kendt som ”Giddens paradoks” (Giddens 2009), udfordres i denne artikel. Artiklen hviler på en omfattende kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af 18-35-årige danskere, hvis tanker og konkrete handlinger i forhold til kommende klimaforandringer er undersøgt. Artiklen indledes med en gennemgang af forskellige teorier om folks klimarelaterede handlinger, idet vi – fremfor som Giddens at betragte folks manglende evne og vilje til forandring som et grundvilkår eller eksistentielt karaktertræk – inddrager flerfacetterede forklaringer på folks klimarelaterede adfærd. Omdrejningspunktet i artiklen er resultater fra undersøgelsen, der viser et stort og villigt forandringspotentiale hos danske unge for at imødegå klimaforandringerne, samt deres problemer med at finde ud af, hvad de skal gøre. Disse indsigter åbner for nytænkning af mulige handlingstiltag og kan udgøre et politisk pejlemærke i en forandringsproces henimod mere klima- (og miljø)venlige handlinger. Konkrete eksempler på klimarelaterede handlinger udfoldes i artiklens anden del, og vi viser, hvordan samtidig anvendelse af flere metoder og teorier er afgørende for at forstå de unges handlinger.
ENGELSK ABSTRACT:
Peter Gundelach and Bettina Hauge: For the Sake of the Climate?
This article challenges the theory known as “Giddens’ paradox” (Giddens 2009), a theory that claims to explain climate passive citizens and their lack of action. The article begins with a presentation of various theories about people’s climate related actions, arguing – as opposed to Giddens, who regards the individual’s lack of will and lack of ability to change as a fundamental condition or existential characteristic – that multiple theories of people’s climate related behavior need to be addressed. The empirical basis of the article comes from an extensive quantitative and qualitative study of 18-35 year old Danes, whose thoughts and actions in relation to climate changes were investigated. The young people studied here expressed considerable willingness to change their behavior in order to deal with climate changes. The study also showed that they have real problems in finding out how to do this. These insights could lead to rethinking climate initiatives and may be a beacon in the change towards more climate and environment friendly lives. The last part of the article presents specific examples of climate related actions, showing how use of multiple methods and theories are essential for understanding young adults and their actions.
Key words: Climate changes, youth, values, habits, survey, qualitative methods.
46
Sertić Perić, Mirela, and Ines Radanović. "Urbani potoci – pristupačna staništa za provedbu ekoloških istraživanja u nastavi Prirode i Biologije." Educatio biologiae, no. 3 (December 27, 2017): 106–25. http://dx.doi.org/10.32633/eb.3.6.
Full textAbstract:
Širenjem urbanih zona i povećanjem broja urbanog stanovništva, gradovi su postali najveći izvori onečišćenja. Suvremeni urbani sadržaji povećavaju kvalitetu života gradskog stanovništva, međutim mijenjaju prirodno stanje okoliša. Stoga se u suvremenoj biologiji počela isticati urbana ekologija - jedna od novijih disciplina presudna za urbanizam i urbanističko planiranje, koja omogućuje procjenu stanja okoliša u gradovima te provedbu sustavnog nadzora, u svrhu očuvanja i zaštite gradskih ekosustava, uključujući i urbane vodotoke. U ovom radu navodimo primjer istraživanja urbanih potoka u kojem se razmatraju razmjeri i moguće posljedice urbanih utjecaja na ekologiju vodenih ekosustava i koje može poslužiti kao osnova za objašnjavanje osnovnih ekoloških koncepata i sadržaja, kao što su struktura bioloških zajednica, hranidbene mreže, oligotrofija ili eutrofija, ekološka valencija i rasprostranjenost organizama, ekološka niša. Nadalje, povezivanjem tematike urbane ekologije s problematikom ugroženosti vodnih resursa te korištenjem urbanih potoka kao modelnih staništa za istraživanje ekoloških tema (i usvajanje ekoloških koncepata) u nastavi Prirode i Biologije, učenike se (osim važnih ekoloških koncepata) upoznaje i sa suvremenom ideologijom „zelenog rasta“, „zelenih“ gradova, održivog razvoja, zaštite okoliša te regionalnog razvoja. Opisano istraživanje primjereno je za učenike viših razreda osnovne škole (Biologija 7 i 8) i/ili za učenike srednjih škola (u vidu kratkoročnog i/ili dugoročnog ekološkog istraživanja urbanih potoka u neposrednoj blizini škole i/ili životne sredine učenika), a može se prilagoditi i za učenike mlađeg uzrasta.Predstavljeno istraživanje uključuje istraživanje ekološkog stanja urbanih potoka kroz praćenje: (i) kakvoće vode (fizičko-kemijskih svojstava vode); (ii) sastava vodene faune koja čini osnovu hranidbenih lanaca u vodenim ekosustavima (bentoskih makrobeskralježnjaka i organizama obraštaja); (iii) dinamike transporta (nizvodnog otplavljivanja) organizama u urbanim vodotocima; (iv) biotičkog indeksa na osnovu primijećenih makrobeskralježnjaka kao informaciji o onečišćenju vodotoka. Važno je napomenuti da odabrane aktivnosti mogu biti primijenjene u istraživanju osnovnih bioloških pokazatelja svih, a ne samo urbanih, vodenih ekosustava. U tom smislu, opisana metodologija može biti prilagođena i primijenjena za slična istraživanja ostalih tipova tekućica dostupnih učenicima, ali se predlažu i novije (kvantitativne) metode uzorkovanja makrobeskralježnjaka i organizama obraštaja, kao i pojednostavljeni ključevi za taksonomsku determinaciju organizama primjenjivi u nastavi Prirode i Biologije.
47
Thomsen, Jens Peter. "Klasse og kultur på danske universitetsuddannelser." Dansk Sociologi 21, no. 1 (March 3, 2010): 53–73. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v21i1.3195.
Full textAbstract:
Denne artikel beskæftiger sig med social ulighed på lange videregående uddannelser i Danmark. Ved at betragte de interne forskelle i det danske universitetsfelt undersøges omfanget og karakteren af den sociale differentiering på de lange videregående uddannelser. For at forstå disse sociale differentieringsprocesser anlægges et henholdsvis makro- og mikrosociologisk perspektiv på betydningen af social klasse og kulturel praksis på uddannelserne, og der stilles det overordnede spørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem unges valg af videregående uddannelse, deres sociale oprindelse og de kulturelle praktikker på de forskellige videregående uddannelser? Empirien udgøres af såvel registerdata som af feltarbejde på tre udvalgte universitetsuddannelser, og der bruges følgelig såvel kvantitative som kvalitative metoder. Analysen af universitetsfeltet viser at der er meget stor forskel på de forskellige uddannelsers sociale profil, at der er en tydelig klassestruktur i det danske universitetsfelt, at den kulturelle praksis der kendetegner udvalgte uddannelser kan forstås meningsfuldt i sammenhæng med denne klassestruktur, og endelig at det kræver bestemte forudsætninger at mestre kulturen på de forskellige uddannelser.
Søgeord: Social differentiering, social klasse, videregående uddannelser, universitetsstuderende, uddannelseskultur, uddannelsesvalg.
ENGELSK ABSTRACT:
Jens Peter Thomsen: Social Class and Culture in Danish Universities
In this article I address the question of social inequality in higher education. By looking at the horizontal stratification in the Danish university field I examine the extent and nature of the processes of social differentiation within the different university programs. In order to understand the processes of differentiation, a macro- and micro-sociological perspective on the significance of social class and cultural practice in the university programs is applied. The main question is: What is the relationship between young people’s choice of university program, social class origin and the cultural practices in the different university programs? National register data as well as fieldwork carried out in three different university programs make up the empirical basis of the research, and both quantitative and qualitative methods are applied. The analysis of the university field shows that: A) The university field is highly structured by social class, B) there are great differences in the class characteristics of the student body in the different programs, C) the class structure in the university field is closely related to the cultural practices characterizing specific programs, and finally, D) that students from certain social backgrounds are better prepared than other students for the practical mastery of these cultural practices.
Key words: Higher education, social class, horizontal stratification, university students, educational cultures, choice of higher education.
48
Llovet Vilà, Xavier. "Language Teacher Cognition and Curriculum Reform in Norway: Oral Skill Development in the Spanish Classroom." Acta Didactica Norge 12, no. 1 (June 28, 2018): 12. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5443.
Full textAbstract:
AbstractTo better understand language teaching, there is a need to carry out research on teacher cognition, that is, to find out what teachers know, believe, and think, how they access these cognitions, and how they draw on them. This study examines how the intended curriculum reform is implemented in the Spanish as a second foreign language classroom in Norwegian lower secondary schools. More specifically, the study focuses on how teacher cognition about language teaching and learning shapes the development of oral skills. Using a mixed method research approach, seven Spanish language teachers in 8th grade were initially interviewed, thereafter observed for four consecutive lessons, and finally interviewed again to gain further insight into the rationale in their teaching practices. The data analysis manifested a gap regarding the curriculum intention and the implementation observed. In the articulation of the principles of their teaching, teachers provided evidence of the ways in which their prior beliefs about language, teaching and learning from schooling, and professional teaching experiences powerfully influenced the extent to which they implemented the curriculum. This study highlights the need (1) to reconsider the design of current pre-service language teacher training programs, (2) to provide continuous teacher training and teacher development opportunities to in-service language teachers, and (3) to clarify both the intention and the operationalization of the language subject curriculum reform if it attempts to bring about change.Keywords: Teacher Cognition/Teacher Beliefs, Classroom Observation, Oral Skills, Foreign Language Teaching, Spanish Didactics, Curriculum Reform.Lærerholdninger og Kunnskapsløftet (K06): Utvikling av muntlige ferdigheter i spanskundervisningenSammendragFor å kunne forstå språkundervisning bedre er det behov for å forske på lærerholdninger, det vil si, å finne ut hva lærerne vet, tror og tenker, og hvordan de får tilgang til og benytter seg av denne kunnskapen. Denne studien undersøker hvordan den intenderte læreplanen er implementert i spanskundervisningen ved norske ungdomsskoler. Mer spesifikt tar studien sikte på å undersøke hvordan lærerholdninger til språklæring og språkundervisning former utviklingen av muntlige ferdigheter. Ved hjelp av en kombinasjon av kvalitative og kvantitative metoder ble sju spansklærere på 8. trinn intervjuet og deretter observert i løpet av en toukers periode, før de ble intervjuet på nytt for å få et klarere innblikk av hva som ligger til grunn for deres undervisningspraksis. Resultatene viser et gap mellom intensjonene i læreplanen og den observerte undervisningen. Lærernes egne formuleringer av prinsipper i egen undervisningspraksis, viste at deres tidligere oppfatninger om språk, undervisning, og språklæring, både fra egen skolegang og som profesjonelle lærere, påvirket dem sterkt med tanke på i hvilken grad de implementerer læreplanen. Denne studien understreker behovet (1) for å revurdere utformingen av lærerutdanningsprogrammer ved universiteter og høyskoler, (2) for å gi utviklingsmuligheter til lærere for etter- og videreutdanning og (3) for å avklare både definisjonen og operasjonaliseringen av læreplanen dersom læreplanreformen forsøker å få til endring.Nøkkelord: lærerholdninger, klasseromsobservasjon, muntlige ferdigheter, fremmedspråkundervisning, spansk fagdidaktikk, læreplanreform
49
Porko-Hudd, Mia. "Förord." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 21, no. 3 (June 22, 2021): i—ii. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4488.
Full textAbstract:
Bästa läsare! Välkommen att läsa artiklar i detta nya nummer av Techne Serien, det tredje numret under år 2021. I numret finns sex artiklar vars gemensamma nämnare kan reduceras till ordkonstruktionerna samskapande, meningsskapande och tvärvetenskapande. Den första artikeln Video Data Analysis for Tracing Emotional Aspects of Collaborative Design and Making Processes av Tiina Paavola, Kaiju Kangas, Sirpa Kokko, Sini Riikonen, Varpu Mehto, Kai Hakkarainen och Pirita Seitamaa-Hakkarainen, beskriver införandet av en systematisk analys på tre nivåer för videoanalys, för att spåra emotionella aspekter av en Makercentrerad samarbetsdesign och tillverkningsprocess. För analys av longitudinella samarbetsprocesser utvecklades den visuella analysmetoden Making-Process-Rug, som möjliggör spårning av materialmedierade verbala och förkroppsligade tillverkningsprocesser. Metoden exemplifieras genom en fallstudie där en grupp elever i årskurs 7 använde traditionella och digitala tillverkningstekniker för att uppfinna, designa och tillverka artefakter. Datamaterialet utgörs av 11 timmar videofilm som analyseras på tre nivåer bestående av makro, mellanliggande och mikro nivå. Resultaten visar att metoden för att identifiera känslor från videodata har potential för pedagogisk forskning inom olika områden, men att kulturspecifika uttryck och tolkningar av känslor kräver särskild uppmärksamhet i fortsatt metodutveckling. I den andra artikeln Laddad slöjd – slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande, strävar Marléne Johansson att utifrån slöjdforskning och historiska, sociala och kulturella grunder ge en översiktlig bild och lyfta fram hur slöjd, slöjdkunnande och slöjdföremål kan uppfattas ’laddade’ på olika vis. Artikeln inleds med beskrivningar om olika redskaps och föremåls laddningar. Med hjälp av en sax, en nål och en jeansväska illustreras hur olika varianter av respektive redskap har olika laddningar. En sax är inte bara en sax, den kan t ex vara en fårklippningssax, leksakssax i plast, tillklippningssax, plåtsax, kirurgsax, taggsax, broderisax, knapphålssax eller frisörsax, var och en med sin egen form, sitt eget specifika användningsändamål och laddning. Johansson belyser vidare hur skolslöjd och slöjdkunnande ger och ges laddningar samt för resonemang om slöjdkunnande och slöjdföremåls meningsskapande i och utanför skolan. Artikeln avslutas med att lyfta fram behovet av en breddad syn på slöjdens kunskapsform, och vad det kan innefatta att arbeta i hela processer utifrån idéer, olika material och redskap till ett fysiskt föremål. Artikeln ”Det blir ofte vanskelig å få til de tverrfaglige greiene” Et lærerperspektiv på tverrfaglighet av Torunn Paulsen Dagsland tar läsaren till tvärvetenskapliga utmaningar och möjligheter som den nya läroplanen för den norska grundutbildningen ger. Artikeln belyser hur den övergripande delen av läroplanen beskriver begreppet tvärvetenskapligt som en pedagogisk princip och hur detta tillåter lärare att konstruera sin egen förståelse för vad ett tvärvetenskapligt tillvägagångssätt är, och hur olika former av tvärvetenskaplig undervisning kan formas. Undersökningen bygger på dokumentanalys och intervjuer med tolv lärare i gymnasiet som undervisar i naturfag och i kunst og håndverk. Den teoretiska ramen för studien utgörs av Goodlads läroplansteori. Artikeln beskriver vad lärarna placerar i begreppet tvärvetenskapligt och hur de operationaliserar detta i sin undervisning. Studien visar att majoriteten av lärarna hävdar att tvärvetenskap innebär undervisning där ämnen integreras och glider in i varandra. Undersökningen visar dock att när lärarna ser på sin egen operationaliserade undervisning, märker de att de förstår och tillämpar den tvärvetenskapliga metoden på olika sätt. Den fjärde artikeln utgörs av Reasons for knitting blogging and its importance for crafting av Katja Vilhunen, Sinikka Pöllänen and Harri Pitkäniemi. I artikeln beskrivs en studie om orsaker till varför många som håller på med stickning, också väljer att blogga om sin verksamhet och hur bloggandet i sin tur stödjer hantverket. Studien genomfördes som en mixed-methods studie där det empiriska materialet insamlades genom två online enkäter under två olika år i samma grupp av finska bloggare, samt genom essäer skriva efter de senare enkäterna. Studiens kvantitativa data fokuserade på tidsrelaterade förändringar i bloggningen, medan det kvalitativa datat användes som klargörande beskrivningar. Resultaten visar att det fanns flera orsaker till bloggning om stickande. Orsakerna bestod av inspiration och materialisering, känsla av samhörighet och gemenskapsstöd, samt uppmuntran, reflektion och minnen. Studien antyder att stickning och bloggning kompletterade varandra, och att bloggningen stödde utvecklingen av bloggarnas stickning till en seriös fritidsaktivitet bestående av meningsfulla långsiktiga aktiviteter och tydliga mål. Den femte artikeln i numret är skriven av Stina Westerlund och Marcus Samuelsson. Artikeln Lära sig att stå ut – ett bidrag till diskussionen om varför vi har slöjd i skolan fokuserar på den stundvis högljutt ställda frågan som svenska slöjdlärare får bemöta om slöjdens varande som läroämne. Forskarna förankrar diskussionen i teorier om motstånd och ledarskap. Datamaterialet i studien utgörs av tidigare insamlade videoobservationer som tar fasta på hur tre lärare förhåller sig till elever som möter externt eller internt motstånd under slöjdprocesser. Studien visar att lärarnas olika sätt att förhålla sig till, arbeta med och språkliggöra motståndet som eleverna upplever, gör att elevernas erfarenheter av motstånd i skolslöjden blir olika. Artikeln lyfter även fram diskursen om slöjd som ett roligt ämne och vad detta medför för både lärare och elever i stunder av motstånd. Avslutningsvis konstateras att lärares arbete att ge olika typer av stöd utifrån situation och individ är både komplext och utmanande. Enligt forskarna kvarstår det ett behov av att studera balansen mellan olika typer av stöd i slöjdundervisning samt vidareutveckla begrepp som fördjupat ringar in olika kvaliteter i hur lärare i slöjd leder undervisningen. Numrets sista artikel, Utbytesstuderandes erfarenheter av slöjd på universitetsnivå, är skriven av Pia Brännkärr. I artikeln diskuteras universitetens internationalisering från ett mottagarperspektiv. Forskningsfrågan för studien lyder: Vilka erfarenheter synliggör utbytesstuderande från slöjdkursen de deltagit i? Det empiriska materialet består av 13 utbytesstuderandes skriftliga kursuppgifter från en slöjdkurs hösten 2018 vid Åbo Akademi. Genom tematisk analys och med hjälp av programmet Nvivo har studerandes texter analyserats och fem teman har skapats. Resultaten visar att utbytesstuderandes erfarenheter handlar om känslor och personlig utveckling, reflektioner gällande ämnesteknologi, den kommande lärarprofessionen, kontakten till och interaktionen med medstuderande och lärare, samt kopplingar och reflektioner till det omgivande samhället och hemlandet. Studien ger ett internationellt perspektiv på slöjdupplevelser, samt kunskap som hjälper mottagande universitet och lärare att i framtiden anpassa verksamheten så att studerande får bästa möjliga utbyte och erfarenhet. Med dessa artiklar önskar jag er givande och tankeväckande lässtunder, och uppmanar er att aktivt använda Techne Seriens artiklar i utbildning och forskning. Tillsammans bidrar vi till att slöjdforskningen stärks och sprids! En vacker sommardag i Vasa 2021, Mia Porko-Hudd Huvudredaktör
50
Rasmussen, Svend Erik. "Analyse ved røntgendiffraktion - Rietveld-metoden." GeologiskNyt, no. 6 (December 1, 2009). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i6.3533.
Full textAbstract:
<div>Skarpe veldefinerede røntgenreflekser kan opnås ved at sende monokromatisk røntgenstråling ind mod en pulverformig krystallinsk prøve. Ud fra kendskab til krystalstrukturer med mere kan pulverdiffraktogrammer beregnes for såvel rene faser som for blandinger. Ud fra observerede data kan man ved sammenligning med beregnede værdier opnå kvantitative modalanalyser ved en metode kaldet Rietveld-metoden.</div>