Relevant bibliographies by topics / Københavns historie

Contents

  1. Journal articles
  2. Books
  3. Book chapters

Academic literature on the topic 'Københavns historie'

Author: Grafiati
Published: 26 July 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Københavns historie.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Københavns historie"

1

Egholk, Kirsten. "Børneværnet på museum." Kulturstudier 11, no. 2 (December 9, 2020): 35–64. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v11i2.123351.

Full text
Abstract:
Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Philipson, Lotte. "Kronik & Publikationer." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 19, no. 3 (September 1, 2006): 43–70. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v19i3.66623.

Full text
Abstract:
Indhold: Bøger og bibliotek; Aldrig har så mange lånt så meget; Det Kongelige Bibliotek satte i 2005 rekord i det samlede udlån, som steg fra 2,1 til 2,5 mio.; Biblioteker United; Sammen igen efter mere end 500 år; Ved en ceremoni 19. juni 2006 i Vor Frue Kirke i København festligholdt Københavns Universitetsbibliotek og Københavns Universitet, at de atter er samlet i ét fælles bibliotek, der er Danmarks største; Forlag og bibliotek skriver historie; Museum Tusculanums Forlag (MTF) har som det første danske forlag solgt hele sin pakke af elektroniske bøger og tidsskrifter til Danmarks største universitetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek (KUB); Udvidelse af Njalsgade 112; Den 8. maj 2006 tog kulturminister Brian Mikkelsen og rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen første spadestik til udvidelsen af byggeriet på Njalsgade 112; PLANETS og det digitale bibliotek; PLANETS skal sikre mod huller i digital lageret; Det Kongelige Bibliotek på nettet; Udstillinger; Foredrag; Koncerter; Udlån til udstillinger; Erhvervelser; Publikationer
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Prien, Ulla. "Arabisk på Københavns Universitet – begynderundervisningens udfordringer." Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 15, no. 46 (October 1, 2009): 48–53. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v15i46.113944.

Full text
Abstract:
Hvert år starter der ca. 50 nye arabiskstuderende på den indledende sprogundervis- ning (propædeutikken) på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Ca. 30 af dem har valgt arabisk som deres bachelorfag, mens resten tager arabisk som led i en anden uddannelse, f.eks. religion eller historie. Desuden har vi en uddannelse på Åbent Universitet. [...]
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Hildebrandt, Steen. "Verdensmålene: En vision for verden." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 1 (March 5, 2019): 7–25. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i1.5667.

Full text
Abstract:
Verdensmål. Verdens mål. Mål for verden! Kan man forestille sig noget større eller mere revolutionerende, udfordrende, respektindgydende og håbefuldt? Menneskehedens, homo sapiens’ historie spænder over ca. 300.000 år. Planeten Jordens historie går 4,5 milliarder år tilbage. Der har været liv på Jorden i 3,8 milliarder år. Fem gange i disse milliarder år har der været såkaldte masseuddøener, dvs. perioder, hvor meget store dele af alt liv på Jorden døde. Sidste gang - den femte masseuddøen - var for ca. 66 millioner år siden, og her antages det, at ca. 75 pct. af alt liv på Jorden blev udslettet. Spørger man på Københavns Universitet eller på andre universiteter rundt om i verden, vil man få at vide, at vi lige nu befinder os i begyndelsen af den sjette masseuddøen. Vi skal omgås dette ord med forsigtighed, men vi skal ikke lukke vore øjne for, at der sker alvorlige begivenheder på planeten jorden, og at nogle af disse begivenheder og fænomener er skabt af mennesker. De er forårsaget af menneskelig aktivitet. Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, siger: ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Gjerløff, Anne Katrine. "Arkæologihistorie – Anmeldelser en bloc." Kuml 51, no. 51 (January 2, 2002): 285–96. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v51i51.103000.

Full text
Abstract:
A History of ArchaeologyReviews en blocTaking the reviews of a number of publications on the history of archaeology from Gothenburg University as the starting point, new trends within the history of archaeology and the humanities in general are discussed. Importance is now attached to a contextual concept of the humanities and on a rehabilitation of the importance of the individual, especially in the works of Åsa Gillberg. With a Foucault-inspired approach, Ola W. Jensen is dealing with the connection between a Christian approach to history and the attitude to prehistory and the artifacts in the time until 1700. Anders Gustafsson, on the basis of an analysis of conprehensive publications on the history of archaeology, discusses the self-concept of archaeology and arrives at the conclusion that the history of archaeology is not history, but more exactly meta-archaeology. The article ends with the wish that the Danish history of archaeology will reach the high degree of publication and technical refining, which characterizes the Swedish publications.Anne Katrine GjerlöffInstitut for Historie Københavns UniversitetTranslated by Annette Lerche Trolle
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Redaktionen. "Universitet og arbejdsliv — en indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 4 (December 1, 2015): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i4.109007.

Full text
Abstract:
U niversiteternes aktuelle tilstand og mulige fremtidige skrækscenarier er for alvor blevet et hot emne blandt forskere, politikere og diverse interessegrupper. Vi har set en stærkt voksende politisk interesse for universiteternes samfundsmæssige nytteværdi i de seneste 15 år. Forklaringen skal blandt andet findes i universitetets udvikling fra elite- til masseuniversitet samt i forestillingen om, at vi i dag befinder os i en vidensøkonomi, hvor styring af uddannelse, forskning og innovation betragtes som en afgørende forudsætning for Danmarks overlevelse i en stadig mere globaliseret og konkurrencepræget verden. Denne udvikling er et brud med den model, som det moderne universitet fra starten af 1800-tallet byggede på. Udgangspunktet for denne var Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts idealforestillinger om universitetet som videnskabelig institution, hvor staten betalte for universiteternes drift og derudover overlod resten til universiteterne. Intentionen var at skærme universiteterne fra eksternt pres og indblanding (Humboldt 1809/2007). Modellen inspirerede en række europæiske universiteter, herunder Københavns Universitet og senere resten af de danske universiteter. Blandt forskere (se fx Kristensen 2007; Emmeche 2012), der beskæftiger sig med de danske universiteters historie, betragtes Universitetsreformen af 2003 som et opgør med ovennævnte universitetsideal. Loven medførte, at universiteternes valgte ledelse og organer blev afskaffet. Nu var det en bestyrelse, der var universitetets øverste myndighed. Bestyrelsen udnævner på samme måde som i et aktieselskab rektor som en slags administrerende direktør, og han udnævner på sin side dekaner, som igen udpeger institutledere. I dette system står ledere til regnskab opad og ikke som i det tidligere system, hvor de først og fremmest stod til ansvar over for de mennesker, som de ledte. I 2005, hvor regeringen under Anders Fogh Rasmussens ledelse nedsatte Globaliseringsrådet, blev universiteterne koblet til forestillingen om 'videnssamfundet' og antagelsen om, at jo højere en befolknings gennemsnitlige uddannelsesniveau var, jo stærkere var også nationens konkurrenceevne. I dag er universitetets autonomi blevet undermineret på mange forskellige fronter i takt med, at kravene til universiteterne bestemmes af uddannelsespolitiske målsætninger, som har til formål at styrke den nationale konkurrenceevne på et globaliseret marked. For få år siden handlede det om at få flest mulige til at uddanne sig længst muligt. Konkret var målsætningen, at 25 % af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse i 2020. Det betød vækst i antallet af ansatte i universitetssektoren. Målsætningen er allerede nu realiseret-godt og vel endda, hvilket nu problematiseres fra politisk hold.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Favrholdt, David. "København og atomfysikken." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 11 (January 31, 2018): 75–86. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i11.103499.

Full text
Abstract:
Den, der kender lidt til videnskabernes historie, vil vide, at de store tænkere ofte tiltrækker andre forskere, således at der dannes skoler eller små forskersamfund, der for en tid blomstrer for derefter at dø ud igen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Juvik, Amanda Krog, and Anders Blok. "Mellem engagement og asymmetri: Civil-kommunalt samarbejde om grøn byudvikling i Københavns Sydhavn." Dansk Sociologi 32, no. 1 (October 17, 2022): 35–59. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v32i1.6719.

Full text
Abstract:
Denne undersøgelse beror på et casestudie af udviklingen og koordineringen i et omfattende civilt-kommunalt partnerskab kaldet »Tippen Syder«, der udgør en formel samarbejdsorganisering mellem en række centrale civilsamfunds- og kommunale aktører i København. Partnerskabet har siden dets etablering i 2008 stået for at koordinere og udføre naturpleje, formidling og aktiviteter på Sydhavnstippen, et større naturområde i byen ejet af Københavns Kommune og statens udviklingsselskab By & Havn. Med afsæt i den pragmatiske sociolog Laurent Thévenots engagementssociologi udfolder artiklen en integreret analyse og undersøgelse af, hvilke institutionelle og organisatoriske forhold der igennem partnerskabet rammesætter vilkårene for det civile engagement i udviklingen af området. Grundet dets særlige ejerskabsforhold inkarneret i udviklingsmodellen bag By & Havn har Sydhavnstippen som sted en længerevarende og endnu aktuel bypolitisk historik præget af modsatrettede interesser vedrørende områdets fremtidige brug. På den baggrund lægger vi vægt på at vise, at Thévenots analytiske ramme tillader os at integrere centrale intuitioner fra både kritiske bystydier og neo-institutionel teori i en mere omfattende forståelsesramme for de muligheder og udgrænsninger, situationen rummer for de civile aktørers engagement. Herunder argumenterer vi for, at pragmatisk bysociologi tydeliggør en praksisnær begrebsliggørelse af de forskellige niveauer af institutionelle imperativer, som former moralsk-politiske koordineringer i partnerskabet gennem varierende grader af asymmetri og udgrænsning.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Philipson, Lotte. "Kronik." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 9, no. 4 (March 1, 1995): 76–87. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v9i4.66386.

Full text
Abstract:
Indhold: Hva' med PH?; Udstilling i Rundetårn 24. sept. - 20. nov. 1994; Små Seancer; Glimt fra avisens historie • Plancheudstilling; Mexico: Images and Sources; Forhallens ottekantede montre; Jødisk forskning i et nyt EuropaKongres i København; Erhvervelser; Besøg; Udlån til udstillinger; Carl Nielsen Udgaven • Carl Nielsens samlede værker; Personalia;
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Østergaard, Uffe. "Årbog for arbejderbevægelsens historie. 13. København: Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. 1953. 240 s.. 130.00 kr." Politica 17, no. 3 (January 1, 1985): 452. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v17i3.68735.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Books on the topic "Københavns historie"

1

Thomsen, Allan Mylius. Københavnerglimt: En kalejdoskopisk odyssé gennem Københavns historie. København: L&R Fakta, 2000.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Dyrbye, Martin. Træk af Københavns Post-Orkesters historie gennem 75 år. København: Københavns Post-Orkester, 1997.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

1951-, Jensen Erik, ed. Skoleskibet København: Historie, forlis, tragedie. København: Gads Forlag, 2005.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Floris, Lene. København - 1950'erne: Københavnernes historie fortalt i billeder. [Aarhus]: Turbine, 2019.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Golden Days in Copenhagen (festival), ed. København i en jazztid. Kbh: Politiken, 2008.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Friborg, Flemming. Det gode selskab: Kunstforeningens historier 1825-2000. Kbenhavn: Gyldendal, 2001.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Det gode selskab: Kunstforeningens historier 1825-2000. København: Gyldendal, 2000.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Et udestående: En provisorietidsroman. 2nd ed. [København]: Gyldendal, 2007.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Larsen, Jørgen. Gamle København: Historier og fotos fra en svunden tid ; samlet udgave. København: Gyldendal, 2014.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Andersen, Lars. Scavenius-affæren: En historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2013.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Book chapters on the topic "Københavns historie"

1

Wiene, Inger. "Arkivalier og jordfund – komplementære kilder til Københavns historie." In Gefjon 2, 93–119. Aarhus University Press, 2017. http://dx.doi.org/10.2307/j.ctv35r492f.7.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the extended bibliographies on the topic 'Københavns historie' for particular source types:
Journal articles Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography