Journal articles: 'Landsbygd'

1

Døssland, Atle. "Ei kulturkløyvd landsbygd?" Heimen 58, no. 01 (March 25, 2021): 6–7. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-3195-2021-01-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Egholm Nielsen, Lars. "Sdr. Tranders." ALABU • Tidsskrift for nordjysk kulturhistorie, no. 1 (October 9, 2023): 96–144. http://dx.doi.org/10.7146/alabu.vi1.140426.

Full text

Abstract:

Sdr. Tranders landsbykomplekset viser en bebyggelseskontinuitet som ikke ses mage i det nordjyske materiale. Lokaliteten ved Sdr. Tranders har været bebygget igennem ca. 1.300 år fra yngre bronzealder til yngre jernalder. Bebyggelsen opstår i yngre bronzealder per. VI med spredte enkeltliggende gård, men samles allerede i ældre førromersk jernalder til en landsby. Landsbystrukturen ændrer sig flere gange igennem jernalderen, ligesom hele landsbyen i yngre romersk jernalder flyttes mod øst, og samtidig anlægges også en gravplads syd for landsbyen. Der ses en markant forskel i byggetraditionen gennem de forskellige faser af landsbyen. Lokalitetens sammenbrud falder sammen med overgangen mellem ældre og yngre germansk jernalder og ses bl.a. ved en række 14C-dateringer og kan måske kædes sammen med de store vulkanudbrud og de efterfølgende klimaforandringer i årene efter 536 e.Kr.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Berliner, Peter, and James Heimann. "KULTUR-PSYKOLOGI I GLOBALISERINGENS TIDSALDER INDLEDNING." Psyke & Logos 22, no. 1 (July 31, 2001): 6. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8509.

Full text

Abstract:

Den tværkulturelle psykologi har udviklet sig meget gennem de 13 år, der er gået siden Psyke & Logos udsendte et temanummer om Kulturpsykologi (nr. 1, 1988). Fra at opfatte psykologiens rolle som at beskrive forskelle mellem forskellige kulturers indflydelse på kognition, emotion og perception er interessen i stigende grad samlet omkring at undersøge de udvekslingsprocesser, der er mellem mennesker, der beskriver sig som tilhørende forskellige kulturer. Dette interkulturelle niveau er rykket i fokus. Og er nu videre udviklet til også at omfatte et transkulturelt niveau, nemlig de transaktioner, der forudsætter en viden om selve kulturmødet, dvs. en over-kulturel kompetence. Denne udvikling er udvirket af, at der sker en øget migration, der gør udvekslingen på tværs af – og over – kulturer stadig mere nærværende for millioner af mennesker. Også kommunikationsmidlernes udvikling bidrager til denne proces. Om end der stadig er meget store forskelle i menneskers livsmuligheder – i den forstand at verdens ressourcer ikke er blevet »globaliserede« – lever vi faktisk efterhånden på nogle områder i den globale landsby. Med flyvemaskinens indførelse begyndte byerne at få samme spinkle forhold til menneskelige behov som museer har. (McLuhan 1967, side 113). Dette citat, der viser at med tiden er Monty Python ved at blive socialrealisme, udtrykker ét aspekt ved ideen om den globale landsby. Til metaforen hører, at landsbyer er fyldt med problemer, sladder, medmenneskelige spændinger og intriger – og bastant mistro mod enhver fremmed. I den globale landsby er der ingen fremmede – eller er der? Måske fører globaliseringen til at vi alle bliver de(n) fremmede.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Søholt, Susanne. "Den globale landsbygda." Plan 49, no. 05 (October 12, 2017): 36–39. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2017-05-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Cruickshank, Jørn. "Økonomiens konstruksjon av den norske landsbygda." Plan 36, no. 05 (October 18, 2004): 52–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2004-05-10.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Brandtstädter, Susanne. "Kronglete moderniteter på den kinesiske landsbygda." Norsk antropologisk tidsskrift 22, no. 02 (September 23, 2011): 102–15. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2898-2011-02-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Ehriander, Helene. "Idyll på småländska landsbygden." HumaNetten, no. 45 (January 22, 2021): 386–404. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20204521.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Sköld, Johanna. "Utbildad eller utnyttjad? Fosterbarns arbete i svenska fosterhem 1860–1940." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 26, no. 2 (November 16, 2021): 79–96. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v26i2.4344.

Full text

Abstract:

Arbete skulle fostra svenska fosterbarn kring sekelskiftet 1900. Den här artikeln diskuterar om denna ”fostran” gav barnen utbildning för framtiden eller om deras arbetskraft exploaterades i fosterhemmen. Många fosterbarn från städer placerades på landsbygden. I artikelnargumenteras för att förflyttningen från en urban till en rural kontext är central om man vill förstå vilka konsekvenser arbetet i fosterhemmen hade för barnen i termer av utbildning och exploatering. Som utgångspunkt för diskussionen tjänar två utackorderingsinstitutioner i Stockholm som placerade stadsbarn i fosterhem på landsbygden 1860–1940.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Waldenstrm, Cecilia. "Landsbygden – miljö för kreativitet!" Plan 38, no. 05 (January 12, 2007): 52–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2006-05-12.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Wils, Lode. "De Katholieke Vlaamse Landsbond. Deel 1." WT. Tijdschrift over de geschiedenis van de Vlaamse beweging 70, no. 1 (March 24, 2011): 64–85. http://dx.doi.org/10.21825/wt.v70i1.12331.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Wils, Lode. "De Katholieke Vlaamse Landsbond. Deel 2." WT. Tijdschrift over de geschiedenis van de Vlaamse beweging 70, no. 2 (July 4, 2011): 140–71. http://dx.doi.org/10.21825/wt.v70i2.12318.

Full text

Abstract:

Onlangs werd het verslagboek 1919-1925 ontdekt van de Katholieke Vlaamse Landsbond. Dat was de bundeling van arrondissementele verbonden waarmee flaminganten onder de leiding van volksvertegenwoordiger Frans Van Cauwelaert in heel het Vlaamse land de katholieke partij in handen wilden nemen, om de Nederlandse eentaligheid van Vlaanderen aan de overheden op te leggen. Het zou duren tot 1936 vooraleer de partij in België officieel georganiseerd werd op federale basis, maar daardoor zou de KVL dan zijn betekenis verliezen. Intussen was een belangrijk deel van de aanhang, vooral uit de intellectuele burgerij, overgestapt naar de nationalisten, hoewel de KVL zijn houding had geradicaliseerd om dat te voorkomen. De beroepsorganisaties van christelijke arbeiders, boeren en middenstanders waren de belangrijkste ondersteuners, waarmee de KVL intussen haar oorspronkelijk programma had kunnen doorvoeren.________The Catholic Flemish National UnionRecently the book including the minutes of the Catholic Flemish National Union (KVL) for 1919-1925 was discovered. The Catholic Flemish Nation Union was the gathering of the district-based unions that the supporters of the Flemish Movement under the leadership of Member of Parliament Frans Van Cauwelaert wanted to take over in order to impose Dutch on the authorities as the single language in Flanders. The party was not officially organised on a federal basis in Belgium until 1936, and for this reason the KVL would then lose its significance. Meanwhile a large number of its supporters, in particular those from the intellectual middle classes had transferred its allegiance to the nationalists, in spite of the fact that the KVL had radicalised its stance in order to prevent this. The professional associations of Christian workers, farmers and small businesses constituted the main supporters, with whom the KVL could have carried out its original programme.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Ljung Svensson, Ann-Sofie. "Landsbygden, naturen och den svenska jordbrukspolitiken." Tidskrift för litteraturvetenskap 48, no. 3 (January 1, 2018): 50–65. http://dx.doi.org/10.54797/tfl.v48i3.7471.

Full text

Abstract:

The Countryside, Nature, and Swedish Agrarian Policies. Vilhelm Moberg from an Eco-Critical Perspective This study applies an eco-critical perspective on the agrarian utopia Vilhelm Moberg depicts in his fictional works. His autobiographical novels about Knut Toring from the 1930s and his emigrant series from the 1950s are put in the foreground. (Sänkt sedebetyg 1935, transl. Memory of Youth 1937; Sömnlös 1937, “Sleepless”, not translated into English; Giv oss jorden! 1939, transl. The Earth is Ours 1940; Utvandrarna 1949, transl. The Emigrants 1951; Invandrarna 1953, transl. Unto a Good Land 1954; Nybyggarna 1956, transl. The Settlers; Sista brevet till Sverige 1959, transl. The Last Letter Home 1961). These works can be read as variations on a theme which occupied Moberg throughout his life as a writer: the loss of rural Sweden. The study focuses on Moberg’s utopian concepts of how the countryside could be saved. The solution lies in increased productivity and growth. In both his fictional and journalistic works Moberg has come forward as a critic of modernity in general and more specific the emerging Swedish welfare state, the so called ”Folkhemmet”. But the study argues that Moberg’s novels, paradoxically enough, in certain respects are compatible with Swedish agrarian policies in the middle of the 20th century and the ideological ideas underpinning ”Folkhemmet”, with development, progress and growth as overriding goals. The eco-critical perspective puts this policy of growth in a historical and anthropological and ideological context, aiming to show that nature in the works of Moberg is primarily seen as a resource for man. Nature is a bottomless source of riches, and man is assigned to manage it.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Arnfred, Signe. "Könsidentitet och könskamp i Moçambique." Tidskrift för genusvetenskap 9, no. 2 (June 23, 2022): 8–22. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v9i2.5377.

Full text

Abstract:

De traditionella kvinnliga initieringsriterna i Mogambique fördöms som kvinnoförtryckande av regeringen och kvinnoorganisationen. Men kvinnorna på landsbygden försvarar dem. Signe Arnfred menar att riterna uttrycker en självmedveten kvinnlig sexualitet och kvinnostyrka som undergrävs i takt med den ekonomiska utvecklingen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Granberg, Leo, and Jouko Nikula. "Förändring och kontinuitet på den ryska landsbygden." Nordisk Østforum 20, no. 03 (August 17, 2006): 267–82. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1773-2006-03-03.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Hermansen, Bo Dahl. "Lubya – en udraderet palæstinensisk landsby som erindringssted." Dansk Teologisk Tidsskrift 76, no. 1 (March 10, 2013): 46–60. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v76i1.105652.

Full text

Abstract:

This contribution discusses the demolished, Palestinian villageof Lubya as memory place. Lubya was attacked and occupied byIsraeli military forces in 1948 and its inhabitants had to abandon thevillage. Instead they became part of a world-wide Palestinian diaspora.In Edward Said’s terms, like other Palestinian refugees, they became“nowhere people”, who exploited memories about their village of originin order to construct an identity in the diaspora. This memory workis a problem as memories of individual villages become integrated inthe broader discourse of the Palestinian nakba (catastrophe). Thus, aforceful counter-narrative is emerging, which negates the dominant,Zionist master commemorative narrative on which the state of Israel isbased. The theoretical background of the contribution includes PierreNora’s notion of lieux de mémoire, Paul Connerton’s ideas about bodymemory, as well as a phenomenological approach to landscape, place,and space.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Madsen, Hans Jørgen, Per Vegger, and David Liversage. "Karby på Mors. En landsby fra vikingetiden." Kuml 37, no. 37 (November 27, 1990): 133–50. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v37i37.111173.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Fjeld, Heidi. "Åpne og lukkede relasjoner: Sosialitet på tvers av urenhetsforestillinger på landsbygda i Tibet." Norsk antropologisk tidsskrift 21, no. 01 (May 27, 2010): 4–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2898-2010-01-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Jarlsdotter Wikström, Jenny. "”DRA ÅT SKOGEN”." lambda nordica 24, no. 1 (July 28, 2019): 21–45. http://dx.doi.org/10.34041/ln.v24.563.

Full text

Abstract:

Kan rurala miljöer, naturen och skogen, vara produktiva platser för queers och queerteori, i stället för att uppfattas och utmålas som hotfulla, moralkonservativa och bakåtsträvande sådana? I poeten Eva-Stina Byggmästars (f. 1967) naturdikt försätts den föreställda motsättningen mellan stad och land i gungning. I den här artikeln vill jag, med stöd av forskning som utforskat sambandet mellan natur, ruralitet och queera perspektiv, undersöka hur Byggmästar skapar skogen och det lantliga som miljö och idyll, men även som motstånd. Genom att skapa en naiv och lustfylld grön poetisk idyll lockar hon fram en mer svårfångad politisk idyll och ställer på så sätt frågan om skogen och landsbygden faktiskt kan vara ett paradis för queers i verkligheten, liksom i dikten. Naturen i form av både domesticerad trädgård och vild skog är nämligen, i Byggmästars dikter, inte en farlig plats där normer om sexuell och könsmässig ”naturlighet” hårdbevakas och verkställs, utan snarare en frizon för lust, omsorg och sensuell nyfikenhet. Snarare uppmuntrar den förment konservativa naturen till ett överflöd av queer kärlek. Jag vill mena att Byggmästars dikt formulerar en särskild naturqueer estetik, vilket skapar en möjlighet inte bara att diskutera vari denna estetik består och hur den pekar mot en queer framtid på landsbygden, utan också ett tillfälle att utforska föreställda motsättningar mellan queerteori och ekokritik – motsättningar som jag finner att Byggmästar överbryggar i sin dikt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Lyster, Jens. "En vækkelse på Als, der fostrede en salmedigter." Sønderjydske Årbøger 129, no. 1 (April 2, 2020): 77–102. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v129i1.119731.

Full text

Abstract:

Hidtil har det været almindeligt antaget, at gudelige vækkelser aldrig nåede frem til Als, i alt fald ikke før efter 1770. En bog, der i 1990’erne dukkede op på en containerplads, rykker ved dette billede. Den rummer tre opbyggelige skrifter med blandt andet 180 herrnhutiske sange fra årene 1745-1755 og stammer fra Landsbyen Blæsborg i Ketting Sogn på Als. Her skal det undersøges nærmere, hvad denne gamle bog kan fortælle os om forfatteren og hans religiøse liv, herunder hvordan han mødte ”den glade pietisme”, herrnhutismen, der forløste ham som digter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Hansson, Martin. "Emma Bentz: I stadens skugga. Den medeltida landsbygden som arkeologiskt forskningsfält." Current Swedish Archaeology 17, no. 1 (June 10, 2021): 210–12. http://dx.doi.org/10.37718/csa.2009.14.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Biehl Hansen, Inger. "Kvægpesten i 1700-tallet - set fra landsbyen Ørsted i Oksenvad sogn." Sønderjydske Årbøger 102, no. 1 (January 1, 1990): 37–56. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v102i1.80471.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Gindaba, Jiregna, Andrey Rozanov, and Legesse Negash. "Depletion of nutrients in adjacent crop landsby Eucalyptus camaldulensis." South African Journal of Plant and Soil 24, no. 1 (January 2007): 47–50. http://dx.doi.org/10.1080/02571862.2007.10634780.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Andersen, Pernille Tanggaard, and Anette Aagaard Thuesen. "Sundhed som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet." Dansk Sociologi 31, no. 1 (May 28, 2020): 33–53. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i1.6257.

Full text

Abstract:

Artiklen undersøger, hvordan lokalsamfund skaber grobund for fællesskabog aktiv deltagelse, hvorigennem sundhed og trivsel bliver et centralt omdrejningspunkt.Diskussionerne i artiklen beskæftiger sig med forskellige formerfor deltagelsesforståelser og perspektiver på governance, og med hvilkepositioneringer omkring lokalsamfund, empowerment, medborgerskab ogsundhed, der kommer til udtryk og præger måden at deltage, udøve sundhedspraksisi hverdagslivet og gøre lokalsamfund på i tre landsbyer. Artiklentager sit afsæt i mangel på studier, der viser, om lokalsamfundsdeltagelse kanog i givet fald hvordan det kan påvirke udførelse af sundheds – og velfærdsservices– og det endda når initiativet udgår fra lokalsamfundet. Artiklen giverny viden om lokalsamfundet som arena for kapacitet, trivsel og inklusion.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Myhre, Jan Eivind. "Norske landsbyer? - En kommentar til Mads Langnes’ artikkel i Heimen 2/2016." Heimen 2, no. 03-04 (December 15, 2016): 345–46. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-3195-2016-03-04-09.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Djurfeldt, Göran, and Staffan Lindeberg. "Revolution i det fördolda: Industrialisering och välfärdspolitik på landsbygden i Tamil Nadu." Internasjonal Politikk 65, no. 04 (July 22, 2007): 37–53. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-1757-2007-04-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Toft, Herdis, and Karin Esmann Knudsen. "Det tager en landsby, sagde man, at opfostre et barn." BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 34, no. 59 (March 8, 2023): 2. http://dx.doi.org/10.7146/buks.v34i59.136372.

Full text

Abstract:

Ud over de trykte tekster indeholder antologien en lang række korte tekster baseret på en række interviews med Flemming Mouritsen, foretaget i perioden 2008-12. I vores interviews med ham – vi benævner dem Samtaler – kommenterede han på sit eget liv og på sin skriftlige produktion, og således får vi både hans eget tilbageblik og hans nutidsperspektiv på det fyrre år lange forfatterskab. Vi markerer dem som samtaler ved hver gang at indlede med et spørgsmål fra os, men ellers har vi stort set udeladt vores egen medvirken i dialogen. Samtaleuddragene giver også mulighed for at indfange den mundtlighed, der er så karakteristisk for Flemming Mouritsen, og som vi har bevaret, så vidt det nu er muligt. I løbet af de vældig mange timer, som interviewene har strakt sig over, har vi fået en række fortællinger om hans opvækst i Vendsyssel og familiens flytning til Aarhus, da han var omkring tolv år, han har fortalt om universitetsmiljøet i 1970'erne og 1980'erne, om pædagogseminariets 'matriarkalske' miljø og sammenstødet mellem praktisk og teoretisk arbejde med børn og børnekultur, om arbejdet med at få has på stoffet i skriveprocessen, og han har ikke mindst fortalt om erfaringerne med feltarbejde, hvor hans iagttagelser af børnene Morten, Jakob og Tine – og af deres børn – spiller en væsentlig rolle. Gennem disse fortællinger får Flemming Mouritsen pointeret sine grundlæggende teorier, kategorier og teser om sammenhænge i en form, der afspejler det processuelle og situationsbundne i hans virke. Det er os, der som redaktører har fået det samlede materiale transskriberet, hvorefter vi har gennemskrevet det, har klippet og tilrettet samtalebidder, samt forsøgt at placere dem i forhold til tekster, de i vore øjne kan 'snakke sammen med'. Havde vi gengivet dem, som de forelå, ville de to bind snarere være blevet til tre, eftersom Flemming Mouritsen nok blev svækket fysisk i de sidste år af sit liv, men bestemt ikke blev det, hvad engagement og vedholdende fortælleglæde angår. Selv om vi gengiver samtalerne 'stykkevis og delt', kan læseren ved hjælp af indholdsfortegnelsen imidlertid vælge at læse dem som en særskilt tekst. Man kan behandle samtalebidderne som det, de er: et liv genoplevet i erindringen af Flemming Mouritsen. Ind imellem har vi oplevet, at han huskede 'forkert' hvad fx et årstal, et navn eller en lokation angår, og det ser vi som et udtryk for, at perspektivismen ikke kun betegner vores oplevelse af fænomener i andres 'virkelighed', men også i eget liv. Flemming Mouritsen var frem for alt en stor fortæller – en sand fortæller.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Lindqvist, Janne, and Dimitrios Iordanoglou. "Thukydides: Pesten i Aten och Perikles epidemiska tal." Rhetorica Scandinavica 24, no. 80 (September 23, 2022): 38–48. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v24i80.29.

Full text

Abstract:

Pesten kom med kriget. Sommaren år 430 före vår tideräknings början hade Atens befolkning, tillsammans med stora skaror från landsbygden, förskansat sig innanför stadsmurarna för att söka skydd mot ett anfall från en militärt överlägsen allians under Spartas ledning. Då slog farsoten till, med förödande resultat. Uppemot en fjärdedel av invånarna – mellan 75.00 och 100.000 personer – skulle dö i epidemin, många fler insjuknade; protester och oroligheter bröt ut (Littmanm 2009; Martinez 2017). Stadens ledning hamnade under stark press, trots att beslutet att gå i krig hade fattats ”demokratiskt”. Det var nödvändigt för det atenska imperiets arkitekt och egentlige ledare, statsmannen Perikles, att tala till medborgarna (Tracy 2009; Martin 2016). Det talet publiceras här i en ny svensk översättning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Møller, Jørgen. "Mellem udvikling og afvikling – en minianalyse af de danske landdistrikter og landsbyer." Plan 41, no. 03-04 (July 15, 2009): 38–45. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3045-2009-03-04-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

Langnes, Mads. "Var dei norske fellestuna som landsbyar å rekne? - Opphav, struktur og institusjonelle ordningar." Heimen 2, no. 02 (July 4, 2016): 167–80. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-3195-2016-02-05.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Hjermitslev, Hans Henrik. "Fra Marken til Arenaen." Forum for Idræt 33 (February 1, 2018): 82–99. http://dx.doi.org/10.7146/ffi.v33i1.109047.

Full text

Abstract:

Formålet med denne artikel er at benytte Tvis KFUM som case til at beskrive dele af den generelle udvikling inden for klubhåndbolden i Danmark. Historien om Tvis KFUM er nemlig på mange måder typisk for de ændringer, der har fundet sted i mange succesrige landsby- og KFUM-klubber gennem de sidste 40 år. Klubben er således gået fra at være en lokalt og ideologisk forankret kristen forening til at blive et professionelt aktieselskab med regionalt fokus. Den har samtidig været igennem følelsesladede fusionsprocesser og økonomiske vanskeligheder i denne transformation fra forening til forretning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Nielsen, Leif Hansen. "Giftulykken i Simmersted." Sønderjydske Årbøger 128, no. 1 (January 1, 2016): 155–80. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v128i1.112181.

Full text

Abstract:

Natten mellem den 20. og 21. januar 1972 klokken ca. 23.30 forulykkede en tankvogn i den lille landsby Simmersted ti km nordvest for Haderslev i Sønderjylland. Det var for så vidt et banalt uheld, men omstændighederne gjorde, at netop dette uheld fik afgørende betydning for miljøpolitikken i Danmark. Det var landets første større forureningsulykke. I denne artikel undersøges det, hvordan dette uheld kunne udvikle sig til en kæmpe forureningskatastrofe. Fokus er rettet mod det umiddelbare beredskab, men også på følgerne af forureningen samt de økonomiske og politiske konsekvenser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Hovmark, Henrik. "Forestillinger om storby og landsby – og valg af dialekt eller standard." Nordlyd 47, no. 2 (December 21, 2023): 131–48. http://dx.doi.org/10.7557/12.7108.

Full text

Abstract:

In this article we explore possible correlations between the use of dialect/standard on one hand and ideas about place (village/city) and future (education/job) on the other, among 28 15-year-old pupils in a dialect-speaking area of Southern Jutland in Denmark. Taking advantage of the fact that all pupils were interviewed, by a dialect- as well as standard-speaking researcher, we analyze the population as a whole, as a small social field. We suggest that the population is characterized by four, supra-individual positions: 1) locally oriented, dialect-speaking (primarily) boys; 2) regionally oriented, (recently) standard-speaking girls; 3) a dialect-speaking position oriented away from the village, towards technical higher education (boys), having few experiences with the supra-local; and 4) a standard-speaking or code-shifting position oriented towards big cities and academic education (boys/girls), having multiple experiences with the supra-local. We argue that the idea of future place (as opposed to occupation) is backgrounded in position 3), making this position a possible challenge to the notion of place in sociolinguistics. And we argue that the local place is no longer at stake in position 4), allowing for a positive assessment of both village and city. We briefly discuss the relevance of individuel life stories, network and overarching socially instituted discourses, as well as methodological challenges and/or advantages with analyses combining objective language data and subjective experience data.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Hansen, Hans Schultz. "Stolligaffæren 1936-1940." Sønderjydske Årbøger 127, no. 1 (January 1, 2015): 155–92. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v127i1.113027.

Full text

Abstract:

Stollig er i dag en mindre landsby, som de fleste haster igennem på vejen mellem Aabenraa og stranden og sommerhusområdet ved Skarrev. De færreste tænker på, at Stollig i anden halvdel af 1930’erne lagde navn til en »affære «, der begyndte ved en tvangsauktion over en gård og fortsatte med trusler og hærværk mod gårdens nye ejer og endte i et omfattende retsligt opgør mellem ledende nazister i det tyske mindretal og landsdelens justitsmyndigheder. Her redegør Hans Schultz Hansen for Stolligaffæren og dens udløbere. Det sker hovedsagelig på grundlag af domstolenes og politiets akter, der nu er blevet almindeligt tilgængelige.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Alm, Lina, and Ylva Odenbring. "Klassmärkt barndom." BARN - Forskning om barn og barndom i Norden 37, no. 1 (March 29, 2019): 47–62. http://dx.doi.org/10.5324/barn.v37i1.3006.

Full text

Abstract:

Att som barn växa upp under ekonomiskt svåra förhållanden innebär ökade risker för sämre hälsa, sämre utbildningsmöjligheter och begränsade möjligheter till att skapa sociala relationer med andra barn. Emellertid vet vi idag väldigt lite om hur aspekter kring social ojämlikhet konstrueras och reproduceras i pedagogiska verksamheter riktade till yngre barn. Föreliggande studie baseras på ett etnografiskt fältarbete i en förskoleklass belägen på landsbygden i södra delen av Sverige. Studiens resultat pekar på att sociala skillnader konstrueras i såväl den dagliga verksamhetens rutiner som i barnens interaktion med varandra. Analyserna pekar också på en nästintill omedvetenhet hos den pedagogiska personalen när det handlar om frågor som rör barns olika sociala uppväxtvillkor. Artikelförfattarna understryker betydelsen av att kritiskt studera aspekter rörande social ojämlikhet, detta inte minst för att förbättra förutsättningarna för en mer likvärdig utbildning för yngre barn.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

Lauritsen, Peter, and Stinne Højer Mathiasen. "Globalisering og "forestillede verdener": En kvalitativ undersøgelse baseret på børnetegninger fra to landsbyer i Peru." Dansk Sociologi 16, no. 2 (June 18, 2005): 49–65. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v16i2.587.

Full text

Abstract:

Globalization and ’’Imagined Worlds’’: A Qualitative Study of Children’s Drawings from Two Villages in Peru Globalization is sometimes described in terms of flows delivering resources for the construction of virtual, global worlds. However, the relation between the presence of flows and the actual construction of new imagined worlds is often only assumed and lacks empirical exploration. By analysing drawings made by children in two settlements in Ayacucho, Peru this article initiates such an exploration. The children were asked to draw pictures of how they would like their community to be in the future, and they were interviewed about these drawings. Using an adapted form of Grounded Theory, the analysis “reads out“ an understanding of the children’s imagined communities. It shows that there were vast differences between the drawings from the two settlements. However, these differences cannot be related to the differences in the presence of television in the respective villages, and thus to a “global flow“, in one of the communities. This result questions the link between global flows and the construc-tion of imagined worlds. The article concludes by arguing for additional qualitative research on globalization.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Peltonen, Matti. "Ölvänner och Brännvinsbröder: Alkoholens Roll i Byteshandeln Mellan Bönder På den Finska Landsbygden under Självhushållningstiden." Alkoholpolitik: Tidskrift för nordisk alkoholforskning (Alcohol Policy – Journal for Nordic Alcohol Research) 2, no. 2 (May 1985): 83–89. http://dx.doi.org/10.1177/145507258500200210.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

ELSASS, PETER. "Depressionen som fattigdommens og underudviklingens symptom: Et case-studie af en colombiansk landsby." Nordisk Psykologi 40, no. 5 (January 1988): 345–57. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1988.10636940.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Bakke, Tord. "Den urbane landsby: Redusert avhengighet av transport og institusjonaliserte strukturer som døråpner for degrowth." Tidsskrift for boligforskning 3, no. 02 (November 27, 2020): 196–200. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-5988-2020-02-08.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Mälgand, Miina, Nikolai Bay-Mortensen, Beata Bedkowska, Frederik N. Hansen, Marco Schow, Amalie A. Thomsen, and Agnieszka D. Hunka. "Environmental awareness, the Transition Movement, and place: Den Selvforsynende Landsby, a Danish Transition initiative." Geoforum 57 (November 2014): 40–47. http://dx.doi.org/10.1016/j.geoforum.2014.08.009.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Bjorvatn, Kjetil, Ranveig Falch, and Ulrikke Johanne Voltersvik Hernæs. "Kvinner, kontekst og konkurranse." Magma 15, no. 5 (May 1, 2012): 52–59. http://dx.doi.org/10.23865/magma.v15.768.

Full text

Abstract:

Det har i den senere tid vært knyttet stor optimisme til entreprenørskap som vei ut av fattigdom. Mikrofinansbevegelsen, for eksempel, bygger på idéen om at fattige mennesker har kunnskapene og holdningene som skal til for å skape levedyktige bedrifter, men at de mangler den nødvendige kapitalen for å realisere sitt potensial. Men mange studier viser at denne idéen er for optimistisk, og at mikrofinans typisk skaper mikrobedrifter men ikke noe utover dette. I denne artikkelen studerer vi konkurransevilje, som er en viktig egenskap hos en entreprenør. Uten vilje til å konkurrere, er det liten grunn til å tro at tiltak slik sommikrofinans vil kunne skape dynamiske bedrifter. Vi analyser konkurransevilje innenfor rammen av et labeksperiment i et fattig land, Uganda. Inspirert av den etablerte litteraturen, undersøker vi forskjellene i konkurransevilje mellom kjønnene og mellom by og bygd. Hovedfunnene er at konkurranseviljen er størst blant menn og størst i den urbane konteksten, og videre at kjønnsforskjellene kun er signifikant på landsbygden. Vår studie har implikasjoner for bistandspolitikk, blant annet for å forstå potensialet til mikrofinans som vei ut av fattigdom.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Havstad, Gudveig, and Per Størksen. "Nils Christie:«Bortenfor anstalt og ensomhet», om landsbyer for usedvanlige mennesker. Universitetsforlaget, 1989. 131 s., kr. 135." Lov og Rett 29, no. 05 (May 1, 1990): 300–301. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1990-05-09.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Sahlström, Meta. "Erik Hägglund." Budkavlen 86 (June 6, 2023): 62–70. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130257.

Full text

Abstract:

Vid årsskiftet 1998–1999 återfördes en unik fotosamling till hemtrakterna i Österbotten, inte ända hem, men nästan. Samlingen, som donerades till Folkkultursarkivet vid Svenska litteratursällskapet i Helsingfors år 1972 och där tillvaratogs av de framsynta etnologerna och arkivarierna Bo Lönnqvist och Ivar Nordlund, hade skapats av fotograf Erik Hägglund i Vörå. Den består av uppskattningsvis 40 000 glasnegativ. Nu utgör den en del av det material som uppbevaras vid Österbottens traditionsarkiv i Vasa. Traditionsarkivet är en avdelning inom Folkkultursarkivet och är geografiskt beläget ca 40 km från den ort där samlingen har uppstått. Det speciella med Erik Hägglunds fotosamling är att den tidsmässigt omspänner ett halvt sekel. Också på grund av sin numerära omfattning dokumenterar den livet på den österbottniska landsbygden på ett unikt sätt. I arkivets verksamhetsplan ingår att skanna, identifiera och införa glasnegativen i en bilddatabas. Vid utgången av år 2006 innehöll databasen uppgifter om närmare 18 000 negativ. Summerat med det vid Folkkultursarkivet skannade materialet, närmar sig de i databaserna inmatade bilderna 22 000. Samlingens omfattning har lett till en sållning av materialet under år 2007, vilket innebär att endel motiv inte skannas utan endast införs i en databas med tillgängliga uppgifter.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2009." Kuml 58, no. 58 (October 18, 2009): 253–91. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v58i58.26397.

Full text

Abstract:

Emma Bentz: I stadens skugga. Den medeltida landsbygden som arkeologiskt forskningsfält(Mette Svart KristiansenLine Bjerg: Romerske Denarfund fra Jyske Jernalderbopladser – En Arkæologisk Kulegravning(Thomas Grane)Helen Clarke & Kristina Lamm (red.): Excavations at Helgö XVII(Margrethe Watt)Walter Dörfler & Johannes Müller (red.): Umwelt – Wirtschaft – Siedlungen im dritten vorchristlichen Jahrtausend Mitteleuropas und Südskandinaviens. Internationale Tagung Kiel 4.-6. November 2005(John Simonsen)Peter Gammeltoft, Søren Sindbæk & Jens Vellev (red.): Regionalitet i Danmark i vikingetid og middelalder. Tværfagligt symposium på Aarhus Universitet 26. januar 2007(Karl-Erik Frandsen)Annika Larsson: Klädd Krigare. Skifte i skandinaviskt dräktskick kring år 1000(Ulla Mannering)Henriette Lyngstrøm: Dansk Jern: en kulturhistorisk analyse af fremstilling, fordeling og forbrug(Jørgen A. Jacobsen)Søren Olsen: Udflugt til fortiden. Guide til 80 gådefulde fortidsminder i Danmark(Palle Eriksen)Ditlev L. Mahler: Sæteren ved Argisbrekka. Økonomiske forandringer på Færøerne i vikingetid og tidlig middelalder(Hans Skov) Peter Rowley-Conwy: From Genesis to Prehistory. The Archaeological Three Age System and its contested reception in Denmark, Britain, and Ireland(Anne Katrine Gjerløff)Henrik Skousen: Arkæologi i lange baner. Undersøgelser forud for anlæggelsen af motorvejennord om Århus 1998-2007(Lotte Hedeager)Dagfinn Skre (red.): Means of Exchange. Dealing with Silver in the Viking Age(Jens Christian Moesgaard)David M. Wilson: The Vikings in the Isle of Man(Ray Moore)

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Rovde, Olav. "«Al undervisning i folkeskolen bør lægges saa nær ind til det hjemlige som mulig» – debatten om skulen på landsbygda frå skulelovene av 1889 til skulelova av 1959." Historisk tidsskrift 91, no. 01 (April 2, 2012): 65–92. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2944-2012-01-04.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Bovbjerg, Anne Kirstine. "AT KRYDSE EN GRÆNSE – om kulturbegrebet i grænseland." Psyke & Logos 22, no. 1 (July 31, 2001): 14. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8517.

Full text

Abstract:

I denne artikel diskuteres kulturbegrebet i psykologien i en samfundsmæssig og eksistentiel kontekst. Det vises, at kulturbegrebet har tendens til at forstås, som relateret til traditionsbegrebet i en bestemt faglig forståelse, der tager udgangpunkt i et generelt ønske om, at kunne forstå og forklare fremmedes adfærd, når de kommer til os som f.eks flygtninge og indvandrere. Det diskuteres om traditionssamfund findes i ren form i dag, hvor alle jordens landsbyer og kroge er ramt af informationssamfundets og teknologiens glæder og forbandelser. Der diskuteres om vi her i vor del af verden er gået fra at leve i traditionssamfund til moderne samfund og derefter i et samfund præget af subkulturelle gruppemekanismer og kulturelle værdier. Mange flygtninge kommer med et genuint ønske om hurtigst mulig at blive som os. De forsøger at lære og blive en de af vores ydre kultur, så hurtigt som muligt via klædedragt og andre ydre kulturtegn. Kan man udelukkende forstå dette som tegn på et assimilations eller i bedste fald integrationsønske. Føler flygtninge sig belastet af anderledeshed, hvis dette ikke lykkes, og kan man også tolke deres ønske som ressilience og sund handlekraft? Til sidst diskuteres disse fænomener med udgangspunkt i to franske filosoffers tanker. 1: Jean Paul Sartres tanker om menneskets mulighed for at træde i meningsfuld væren via sit møde med andre og det fremmede, samt hans begreb »at være i ond tro«diskuteres. 2: Filosoffen Gauchets tanker om »alteritè« anvendes videre til en perspektivering af mulighederne ved menneskers møde med det anderledes via mødet med »den anden«.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Bertelsen, John Brinch, and David Liversage. "Nederby på Fur -en landsby grundlagt i yngre jernalder. Et bidrag til belysning af vikingetidsbebyggelsen i den vestlige del af Limfjorden." Kuml 37, no. 37 (November 27, 1990): 99–118. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v37i37.111171.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Førde, Siv. "Det tar en landsby å oppdra et barn - Oppvekstmiljøets betydning for enslige mindreårige flyktningers navigering mot opplevelsen av psykisk helse og resiliens." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 13, no. 02 (June 9, 2017): 145–55. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3010-2017-02-06.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Kofod, Else Marie. "Fortællinger om forførelse og seksualmoral i 1800-tallets bondesamfund." Kulturstudier 1, no. 2 (December 20, 2010): 64. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v1i2.3900.

Full text

Abstract:

Et samfunds ægteskabsideal afføder nogle mere eller mindre uskrevne regler for, hvad der er tilladt og - måske især - hvad der ikke er tilladt med hensyn til udenomsægteskabelige forhold. Det var også tilfældet i 1800-tallets bondesamfund, hvor det at indlede et seksuelt forhold til en anden person end den, man var forlovet eller gift med, ikke alene kunne være en trussel for de enkelte par, men for hele landsbyfællesskabet. Seksuelle emner er ofte tabubelagte. I denne artikel vil jeg vise, hvordan bondesamfundets seksualmoral blev kommunikeret igennem såvel omgangsformer, ritualer og traditioner som igennem sagn om bjergfolk og ellefolk. Tales of seduction and sexual moralityin 19th-century rural society.The marital ideal of a society generates certain more or less unwritten rules forwhat is permissible and - perhaps especially - impermissible in terms of extramaritalrelations. This was also the case in the rural society of the 19th century,where engaging in a sexual relationship with someone other than the person to whom you were married or betrothed could be a threat not only to the individual couple but to the whole village community. Although the village community in 18th-century rural society underwent a number of changes in the course of the century, it was apparently still important to strengthen the authority of the community or at any rate to give the appearance that it existed. The community in the rural village meant not just something communal in general, but a particular way of performing certain communal actions, including - and perhaps especially - certain social conventions. More fundamentally,'community' therefore refers to the farmer-dominated village's culturally protected norm for what was right and wrong.Besides the norms that were communicated through the unwritten socialconventions, one could also express what was right and wrong through the stories that were told. In the tales it was also possible to engage with sexual themes.The tales that are most relevant in this study are legends of mountain spirits andelves, where human beings engage in some kind of interaction with the supernatural beings. There are a good 300 of these legends. Looking at the consequences such relations could have for the protagonists of the legends enables us to gain insight into how extramarital relations were regarded in rural society. In 19th-century rural society the norms of the village for sexual morality were thus communicated both through games and traditions and through the tales thatwere told of mountain spirits and elves. Both forms of expression involved acommon set of principles for the members of the village community, and laiddown guidelines for the way one was to handle relations with other people ineveryday life.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Christiansen, Hans Guldager, and Anna Maria Fosaa. "Færøernes ældste kulturplanter / Elstu røktarplantur í Føroyum." Fróðskaparrit - Faroese Scientific Journal 57 (February 26, 2017): 128. http://dx.doi.org/10.18602/fsj.v57i0.78.

Full text

Abstract:

Abstract: For ages people have brought plants with them, when they have settled in new areas. The characteristic ﬂora around villages is a proof of this. Around monasteries, churches and in the oldest parts of settlements, old gardens with cultural plants that have been used as spices, medical herbs, to dye clothes with, and as ornamental plants, are found. Many of these plants were introduced to the Nordic countries in the Medieval Age or before, and other indigenous plants have been collected and planted. In the Nordic countries, botanists have known about this characteristic ﬂora in settlements from the Medieval Age, for more than 200 years. In the Faroe Islands, botanical studies have shown that these gardens are also found here. In summer 2008 we visited 35 villages originating from the Medieval Age or before. Beforehand, we selected 25 species of vascular plants that most likely were used in these times. The investigated areas were around the oldest part of the villages, around churches in churchyards, and in areas of excavation. These plants were put into two categories, those who are indigenous and those who are introduced. In this paper a presentation of these plants are given as well as their distribution in the 35 selected villages.Resumé: Mennesker har gennem alle tider bragt planter med sig, når de bosatte sig i nye områder. Den karakteristiske ﬂora omkring bebyggelser er bevis på dette. Ved klostre, kirker, i gamle landsbyer osv. ﬁndes ofte gamle haver med kulturplanter, som tidligere har været brugt som krydderurter, lægeplanter, planter til at farve tøj med og prydplanter. Mange af arterne er indførte til Norden i middelalderen eller tidligere, og andre er hjemmehørende arter, som tidligere har været indsamlet og dyrket. I Norden har det i snart 200 år været kendt blandt botanikere, at der ﬁndes en særlig ﬂora ved middelalderlige bebyggelser. Botaniske undersøgelser viser, at sådanne haver også ﬁndes på Færøerne. I sommeren 2008 besøgte vi 35 bygder fra middelalderen eller tidligere. Vi havde på forhånd udvalgt 25 plantearter som sandsynligvis blev udnyttet på den tid. Vi undersøgte området omkring den ældste bydel, rundt om kirkegårde, og ved udgravninger. Disse planter blev delt i to kategorier, dem som er hjemmehørende og dem som var blevet indført. I denne artikel omtales disse planter samt deres udbredelse i de 35 udvalgte bygder.Úrtak: Fólk hava frá fyrndini tikið plantur við sær, tá ið tey ﬂuttu búgv. Tann sermerkti gróðurin uttan um búsetingar bera prógv um tað. Við kleystur, kirkjur, gamlar búsetingar o.s.fr. eru ofta gamlir urtagarðar við røktarplantum, sum áður hava verið nýttar sum kryddurtir, grøðiplantur, litingarplantur og prýðisplantur. Nógv av hesum plantusløgum eru komin til Norðurlond í miðøld ella fyrr, og onnur eru upprunasløg, sum hava verið hentað og síðan velt. Í Norðurlondum hava plantufrøðingar í sløk 200 ár havt kunnleika til, at ein serligur gróður er at ﬁnna við miðaldarbúsetingar. Plantufrøðiligar kanningar vísa, at slíkir urtagarðar eisini eru í Føroyum. Summarið 2008 vitjaðu vit í 35 bygdum, ið stava frá miðøld ella eru uppaftur eldri. Vit høvdu frammanundan valt 25 plantusløg, sum helst eru vorðin gagnnýtt tá á døgum. Vit kannaðu økið uttan um fyrndarbýlingin, uttan um kirkjugarðin, og har ið grevstur hevði verið. Hesar plantur vórðu skiftar í tveir bólkar, – tær, um eru upprunaplantur og tær, sum eru innsløðingar. Í hesi grein verða planturnar umrøddar og sagt verður frá útbreiðslu teirra í teimum 35 bygdunum.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2006." Kuml 55, no. 55 (October 31, 2006): 279–347. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v55i55.24696.

Full text

Abstract:

Mogens Bencard, Aino Kann Rasmussen & Helge Brinch Madsen (eds.): Ribe Excavations 1970-76, Volume 5.(Hans Krongaard Kristensen)Jostein Bergstøl (ed.): Scandinavian Archaeological Practice – in Theory. Proceedings from the 6. Nordic TAG, Oslo 2001.(Jeanette Varberg)Vagn Fabritius Buchwald: Iron and steel in ancient times.(Jørgen A. Jacobsen)Klaus Ebbesen: The Battle Axe Period – Stridsøksetid.(Mogens Hansen)Eva Hübner: Jungneolitisch Gräber auf der Jütischen Halbinsel. Typologische und chronologische Studien zur Einzelgrabkultur.(Mogens Hansen)Silke Eisenschmidt: Grabfunde des 8. bis 11. Jahrhunderts zwischen Kongeå und Eider. Zur Bestattungssitte der Wikingerzeit im südlichen Altdänemark.(Anne Christina Sørensen)Berit Valentin Eriksen (red.): Stenalderstudier. Tidligt mesolitiske jægere og samlere i Sydskandinavien.(Søren A. Sørensen)Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen: Det sønderjyske landbrugs historie – jernalder, vikingetid og middelalder.(Claus Kjeld Jensen)Svante Fischer: Roman Imperialism and Runic Literacy. The Westernization of Northern Europe (150-800 AD).(Klavs Randsborg)Joachim Herrmann: Ralswiek auf Rügen. Die slawisch-wikingischen Siedlungen und deren Hinterland. Teil III – Die Funde aus der Hauptsiedlung.(Søren M. Sindbæk)George Indruszewski: Man, Ship, Landscape. Ships and seafaring in the Oder Mouth area AD 400-1400. A case study of an ideological context. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology and History Vol. 9.(Otto Uldum)Jesper Hjermind, Mette Iversen og Hans Krongaard Kristensen (red.): Viborg Søndersø 1000-1300. Byarkæologiske undersøgelser 1981 og 1984-85.(Anna Helena Petersén)Mette Iversen, David Earle Robinson, Jesper Hjermind, Charlie Christensen (red.): Viborg Søndersø 1018-1030. Arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde fra vikingetid.(Anna Helena Petersén)Judith Jesch: Ships and Men in the Late Viking Age. The Vocabulary of Runic Inscriptions and Skaldic Verse.(Otto Uldum)Asger Jorn, Gérard Franceschi, Bente Magnus: Mennesker, guder og masker – i nordisk jernalderkunst, bind 1. Fuglen, dyret og mennesket – i nordisk jernalderkunst, bind 2.(Ulla Lund Hansen)Flemming Kaul, Martin Stoltze, Finn Ole Nielsen og Gerhard Milstreu: Helleristninger. Billeder fra Bornholms bronzealder.(Einar Østmo)Berit Johnsen: The Cosmic Wedding – a New Interpretation of Southern Scandinavian Rock Carvings, Stonehenge and other Manifestations of Bronze Age Religion.(Einar Østmo)Jan Kock & Else Roesdahl (red.): Boringholm – en østjysk træborg fra 1300-årene.(Anders Ödman)P. Lagerås & B. Strömberg (red.): Bronsåldersbygd 2300-500 f.Kr. Skånska spår – arkeologi längs Västkustbanan, Bd.5.(Lotte Hedeager)Mette S. Kristiansen (red): Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år.(Lotte Hedeager)Valter Lang (red.): Culture and material culture.(Søren M. Sindbæk)Lene Melheim, Lotte Hedeager og Kristin Oma: Mellom himmel og jord. Foredrag fra et seminar om religionsarkeologi, Isegran 31. januar- 2. februar 2002.(Jens Peter Schjødt)S. Mäntylä (red.): Rituals and relations. Studies on the society and material culture of the Baltic Finns.(Julie Lund)Lars Pilø: Bosted – urgård – enkeltgård. En analyse av premissene i den norske bosetningshistoriske forskningstradisjon på bakgrunn av bebyggelsesarkeologisk feltarbeid på Hedemarken.(Henrik Thrane)Neil Price: The Viking Way. Religion and War in Late Iron Age Scandinavia.(Else Roesdahl)T. Douglas Price og Anne Birgitte Gebauer (red.): Smakkerup Huse. A Late Mesolithic Coastal Site in Northwestern Zealand, Denmark.(Lasse Sørensen)Katalin Schmidt Sabo: Vem behöver en by? Kyrkheddinge, struktur och strategi under tusen år.(Mette Svart Kristiansen)Katalin Schmidt Sabo: Den medeltida byns sociala dimensioner.(Mette Svart Kristiansen)Starigard / Oldenburg: Hauptburg der Slawen in Wagrien. V. Naturwissenschaftliche Beiträge.(Peter Hambro Mikkelsen)

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Landsbygd'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles