To see the other types of publications on this topic, follow the link: Meningsfull.
Journal articles on the topic 'Meningsfull'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Meningsfull.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Gjærum, Rikke Gürgens, Line Melbøe, Aina Aune Kane, and Stina Hirsti. "Psykisk helse gjennom meningsfull aktivitet når krisen inntreffer." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 18, no. 02 (May 21, 2021): 112–24. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3010-2021-02-02.
Full text
2
NORDHUS, INGER HILDE. "Psykoterapi med eldre—en meningsfull modell for klinisk gerontopsykologi?" Nordisk Psykologi 46, no. 1 (January 1994): 47–58. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1994.10637400.
Full text
3
Sjöstrand, Lars. "Ett meningsfyllt styrelsearbete." Venue 2, no. 2 (November 19, 2013): 1–4. http://dx.doi.org/10.3384/venue.2001-788x.13222.
Full textAbstract:
Vad är det som gör ett styrelsearbete meningsfullt, både för verksamheten och för styrelsens ledamöter? Lars Sjöstrand delar generöst med sig av 15 års erfarenheter av styrelsearbete och visar hur det meningsfulla konkret visar sig i verksamheten.
4
Holien, Anny. "Bibelkurs for 5. trinn." Prismet 71, no. 2 (June 2, 2020): 195–203. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8012.
Full textAbstract:
Hvordan kan vi begrunne skole–kirkesamarbeid ut ifra den nye læreplanen for grunn-skolen? Kan vi fortsette med bibelkurs på 5. trinn? Hva slags opplegg kan vi tilby? Hva er en velegnet alder for bibelkurs?I mine 30 år som kateket i ulike menigheter har skole–kirkesamarbeid vært en meningsfull og inspirerende del av arbeidet. Jeg har særlig gledet meg over møtet med elevene på mellomtrinnet, og på 5. trinn spesielt, der jeg har hatt bibelkurs. I denne artikkelen vil jeg presentere mitt undervisningsopplegg for et slikt kurs.
5
Thingnes, Elin Rødahl, Ragna Stalsberg, and Beathe Sitter. "Er forelesninga effektiv, interessant og meningsfull? - Oppfatninger om og betydningen av forelesninger som undervisningsform." Uniped 38, no. 04 (November 11, 2015): 390–97. http://dx.doi.org/10.18261/issn1893-8981-2015-04-16.
Full text
6
Herudsløkken, Karin, Rosaline Mary Schaug, and Eva Schwencke. "Praksislærerens utfordringer, dilemmaer og muligheter." Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling 4, no. 1 (November 16, 2019): 196–219. http://dx.doi.org/10.7577/sjvd.3342.
Full textAbstract:
Artikkelen undersøker utfordringer som praksislæreren står overfor i sine studenters praksisperioder ved Praktisk-pedagogisk utdannelse for yrkesfag (PPU-y). Forskning viser pedagogiske utfordringer innen yrkesfaglige studieretninger, særlig ved Helse- og oppvekstfag i videregående skole (HO) (Schaug & Herudsløkken, 2019). Det drøftes hvordan utdanningen på HO kan bli mer yrkesrelevant og meningsfull og gi en større helhet og sammenheng. Praksislærere og elever ved HO deltok i studien.Problemstillingen er: Hvilke utfordringer, dilemmaer og muligheter møter praksislærerne i tilretteleggingen av PPU-y- studentenes praksisperioder?Det drøftes fem hovedutfordringer: Integrering av teori og praksis i praksisperioden, hvordan praksislæreren kan bidra til yrkesforankring og yrkesretting i utdanningen av yrkesfaglærere og hvordan praksislæreren kan bidra til å utvikle likeverdig dialog med studentene diskuteres. Videre drøftes hvordan praksislæreren kan møte den doble og tredoble yrkesrollen. Avslutningsvis diskuteres mulighetene for å utvikle samarbeidet mellom praksisfeltet og universitetet.Datamaterialet for artikkelen bygger på dybdeintervjuer og gruppeintervju (2017-2018), og analyse av styringsdokumenter.Studiens funn: Studentenes og praksislærernes ulike syn på sammenhengen mellom teori og praksis førte til frustrasjon for begge parter og at studentene opplevde lite meningsfull utdanning. En utydelig yrkesforankring og yrkesretting av undervisningen gjennomsyret også praksisperioden. Det var en tydelig forskjell mellom studentenes og praksislærernes oppfatning av dialogen i praksisperioden. Praksislærernes forhold til sin egen komplekse tredoble yrkesrolle, var overraskende uklar og kom til syne ved praksislærernes prioritering mellom elever og studenter. Praksislærerne ønsker å styrke samarbeidet med lærerne på PPU-y-studiet ved universitet.Artikkelen konkluderer med at styrking av samarbeidet mellom lærerne på universitetet og praksislærerne i videregående skole kan bidra til å øke bevisstheten om det gjensidige og felles ansvaret som lærerutdannere for det helhetlige PPU-y-studiet og bedret yrkesrelevans i undervisningen inne på campus og i praksisperiodene.
7
Eide, Marianne Leikvoll, and May-Britt Revheim Brekke. "Fortelling fra praksis som inngang til pedagogisk kunnskap." Högre utbildning 11, no. 2 (2021): 14. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v11.2754.
Full textAbstract:
Denne artikkelen bygger på utprøving av praksisfortelling som studentaktiv læringsform. Noen av funnene, og erfaringene vi har gjort oss, trekkes her frem for å belyse hvordan fortellingen kan bidra til å skape sammenhenger mellom teori og praksis, sett fra vårt perspektiv som lærerutdannere. Fortelling fra praksis kan gjøre undervisningen på campus relevant og meningsfull for studentene når det tas utgangspunkt i studentenes egne erfaringer. Ulike kontekster møtes, og erfaringer kan deles på tvers av disse. I studentenes klasserom kan fortellingene endres og videreutvikles, og forforståelser og vanetenkning kan bli utfordret. For å kunne gripe fatt i, og spinne videre på, fortellinger og fortolkninger i det de kommer i undervisningen, kreves det nærvær og oppmerksom tilstedeværelse av faglærer.
8
Almåsbakk, Lars, and Petter Solberg. "Når målet er en meningsfull hverdag: Hva skjer når aktivitet blir inkludert i rusmisbrukerens behandling og rehabilitering?" Tidsskrift for psykisk helsearbeid 10, no. 02 (June 3, 2013): 178–81. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2013-02-09.
Full text
9
Strandbu, Astrid, Jørn Weines, and Margrethe Esaiassen. "Spilt kunnskap på lektorutdanninga." Nordic Journal of STEM Education 4, no. 1 (February 16, 2021): 17–39. http://dx.doi.org/10.5324/njsteme.v4i1.3426.
Full textAbstract:
Forskning viser at læringsmetoder som engasjerer studentene kan bidra til økt læringslyst og læringsutbytte. Et eksempel er bruk av spill som pedagogisk virkemiddel. Ved lektorutdanninga 8-13 ved UiT har Kunnskapsspillet stått sentralt i kvalitetsutviklingen av et førstesemesteremne i pedagogikk hvor formålet var å styrke profesjonsrelevans og økte studentenes trivsel og trygghet. I artikkelen undersøkes hvordan spillbasert læring bidrar til læringsutbytte, og hvilke kvaliteter studentene erfarer gjennom bruken av spillet. Artikkelen er teoretisk forankret i sosiokulturell læringsteori. Datamaterialet er evalueringer fra 274 studenter fra tre kull. Resultatene viser at studentene er positive til anvendelsen av spillet og erfarer at spillet bidrar til læringslyst, læringsutbytte og opplevelse av meningsfull sammenheng. I artikkelen diskuteres kvaliteter ved bruk av spillet og profesjonsrelevans. I videre styrking av læringslyst og læringsutbytte er det viktig å fokusere på frekvens ved anvendelse av spillet og underviserens rolle i læringsprosesser med spillbasert læring.
10
Björkman, Börje. "Nytt i institutionens skriftserier." HumaNetten, no. 23 (November 27, 2015): 44. http://dx.doi.org/10.15626/hn.20092310.
Full textAbstract:
Senaste nytt i institutionens skriftserier:Johan Sahlin, Om Kyrklundheten. Värde, kunskap och skrivande i Willy Kyrklunds Om godheten. Ellerströms förlag 2008. Doktorsavhandling i Litteraturvetenskap. Lennart Karlsson, Arbetarrörelsen, Folkets Hus och offentligheten i Bromölla 1905-1960. Acta Wexionensia. Nr 166/2009. Doktorsavhandling i historia.Martin Estvall, Sjöfart på stormigt hav – Sjömannen och Svensk Sjöfarts Tidning inför den nazistiska utmaningen 1932-1945. Acta Wexionensia. Nr 168/2009. Doktorsavhandling i historia. Cecilia Axelsson, En meningsfull historia? Didaktiska perspektiv på historieförmedlande museiutställningar om migration och kulturmöten. Acta Wexionensia. Nr 169/2009. Doktorsavhandling i historia. Ann-Kari Sundberg, Le poids de la tradition. La gestion professorale de l’altérité linguistique et culturelle en classe de FLE. Acta Wexionensia. Nr 174/2009. Doktorsavhandling i franska med didaktisk inriktning. Vasilis Papageorgiou (red.), Blåser luft i fåglar. Kreativt skrivande i Växjö. Lagerkvist-serien 5. Växjö University Press 2009. Gunnel Holmér, Kosta glasbruk – en etnisk smältdegel?: Arbete och arbetskraftsinvandring 1943-1973. Ewa Bergh Nestlog, Perspektiv i elevtexter: Skriftligt argumenterande i grundskolans mellanår.
11
Haugland, Britt Øvrebø. "Meningsfulle aktiviteter på sykehjemmet." Sykepleien Forskning, no. 1 (March 2012): 40–47. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2012.0030.
Full text
12
Nortvig, Anne-Mette. "Digital fordobling af lærere." Learning Tech, no. 6 (August 19, 2019): 250–72. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i6.110905.
Full textAbstract:
Digitale læringsplatforme forventes anvendt i alle fag i skolen i stadig større grad, men dette synes ikke altid meningsfuldt i praktisk-musiske fag, hvor der snarere arbejdes praktisk, kropsligt og analogt end digitalt. Som deltagende skole i det større projekt om Anvendelse af Digitale Læringsplatforme i Folkeskolen eksperimenterede en gruppe lærere med en digital læringsplatform i blandt andet musik samt håndværk og design med henblik på at lade platformen bidrage til løsninger på udfordringer i undervisningen frem for at lade den være omdrejningspunktet for projektet. Denne artikel beskriver og diskuterer på baggrund af disse eksperimenter, hvordan lærere i folkeskolen kan inddrage en digital læringsplatform på meningsfulde måder i praktisk-musiske fag.
Artiklen bidrager med narrativer og casebeskrivelser af disse it-didaktiske design, og de belyses gennem lærernes observationer og evalueringer af eksperimenterne med den digitale læringsplatform. Artiklen introducerer og diskuterer endvidere begrebet om "den digitalt fordoblede lærer" og peger på, hvordan en sådan med fordel kan inddrages i klasser, hvor elever har brug for gentagelse, øvelse og fysisk tilstedevær fra lærerens side.
13
Andresen, Mette. "Meningsfuld begynderundervisning i matematisk analyse." Uniped 38, no. 04 (November 11, 2015): 353–62. http://dx.doi.org/10.18261/issn1893-8981-2015-04-12.
Full text
14
Fuglesang, Charlotte. "Meningsfuldt eller meningsløst?" Klinisk Sygepleje 16, no. 01 (April 1, 2002): 16–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2002-01-04.
Full text
15
Schreiner, Camilla, and Svein Sjøberg. "Et meningsfullt naturfag for dagens ungdom?" Nordic Studies in Science Education 1, no. 2 (December 7, 2012): 18–35. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.480.
Full textAbstract:
Can school science become more attractive, interesting and meaningful for young people of today? The point of departure for raising this question is the decline in enrolment in studies in science and technology (S&T) that is apparent in many OECD countries. We draw on perspectives from literature on late modernity and identity construction and we use data from the international comparative project ROSE (the Relevance of Science Education) to shed light on how young people perceive S&Tand some of their criteria for their educational choices. Our focus is on the Nordic situation, but we also provide comparisons with other cultures. We show that young people in all kinds of countries share a positive view on the importance S&T for society and the future development. We note, however, some remarkable differences when it comes to the willingness to engage in S&T-related studies and careers. We use Norwegian data to illustrate the values and concerns that are important for the choice of future jobs for young people. We suggest that there is a mismatch between these values and the values that young people meet in science at school. We argue that science curricula must change to accommodate some of the values of the young generation.
16
Hertel, Frederik, and Michael Fast. "Ledelse af meningsfulde fællesskaber." Beta 25, no. 02 (January 3, 2012): 138–54. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3134-2011-02-04.
Full text
17
Andersen, Berit. "Intensivavdelingen: Meningsfullt rom for en god død?" Nordic Journal of Nursing Research 30, no. 1 (March 2010): 14–18. http://dx.doi.org/10.1177/010740831003000104.
Full text
18
Meyer, Siri, Grethe Eilertsen, and Siri Ytrehus. "Meningsfullt arbeid på sykehjem. Erfarne sykepleieres perspektiv." Sykepleien Forskning 5, no. 2 (2010): 148–54. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2010.0075.
Full text
19
Meyer, Siri, Grethe Eilertsen, and Siri Ytrehus. "Meningsfullt arbeid på sykehjem. Erfarne sykepleieres perspektiv." Sykepleien Nett 5, no. 2 (2010): 148–54. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienn.2010.0075.
Full text
20
Pendrill, Leslie. "Måttenheter och naturkonstanter – om meningsfulla mått och mätande." Kosmos 96 (2021): 8–31. http://dx.doi.org/10.31714/kosmos.2020.01.
Full text
21
Naldahl, Karin, Iben Bøgh Bahnsen, Jane BraskPedersen, and Siri Lygum Voldbjerg. "Sygeplejeteorier som meningsfuld og praksisrelevant refleksionsgrundlag i sygeplejerskeuddannelsen." Klinisk Sygepleje 26, no. 02 (June 4, 2012): 55–65. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2012-02-07.
Full text
22
Kure, Nikolaj. "Det meningsfulde arbejdsliv og ”religiøficeringen” af organisationen." Dansk Sociologi 23, no. 3 (September 27, 2012): 9–29. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v23i3.4176.
Full textAbstract:
Artiklen er en systemteoretisk analyse af tre managementbøger: Lars Kolinds
Kolind Kuren, Alfred Josefsens Min passion for ledelse og Mads Øvlisens Heartcore.
Bøgerne repræsenterer det, der kunne kaldes ”meningskommunikation”,
nemlig kommunikation, der sætter en større bestemmelse – en ”mening” – som organisationens egentlige formål og eksistensbetingelse. I artiklen undersøger
jeg, hvad der sættes på spil, når mening gøres til et centralt element
i organisationers kommunikation. Med afsæt i systemteorien vil jeg hævde, at
meningskommunikationen udfolder en religiøs kodning, der 1) iagttager organisationens beslutninger med afsæt i sondringen immanens/transcendens, og 2) inviterer medarbejderen til at iagttage sig selv som formidler mellem det immanente og det transcendente gennem inkarnationen af organisationens
større bestemmelse. Mit argument er altså, at meningskommunikationen ikke
blot handler om ”at gøre en positiv forskel”, men om at gøre medarbejderen
til genstand for religiøs selvrefleksion. Hvis det er rigtigt, betyder det, at
medarbejderens personlighed gøres organisatorisk relevant på en ny måde. I
denne kontekst sættes personligheden ikke længere som noget, der kontinuerligt
skal udvikles, men snarere som et afsluttet reservoir af begivenheder og
historier, der potentielt kan udtrykke det transcendente.
ENGELSK ABSTRACT:
Nikolaj Kure: Meaningful Working Life and its Religious Coding
The article is a systems theoretical analysis of three contemporary Danish books about management: Lars Kolind’s Kolind Kuren, Alfred Josefsen’s Min passion for ledelse and Mads Øvlisen’s Heartcore. These books discuss what could be called “meanings communication”. This is the idea that communication defines the larger purpose – or meaning – in an organization’s raison d’être. I examine what is at stake when organizations put meaning at the heart of their communication. My main contention is that meaning communication displays a religious code that 1) observes decisions by means of the scheme immanence/transcendence, and 2) invites the employee to observe herself as an intermediary between the observable and the transcendent through the incarnation of the organization’s ”meaning”. I argue that “meanings communication” is not simply about ”making a positive difference” but about making the employee reflect about herself in a religious manner. If I am right, this suggests that organizations’ views on personality are changing. The employee then should see her own personality not as an object of continuous development, but as a reservoir of events and stories that may reflect the organization’s transcendent meaning.
Key words: Meaningful work, religion in work, systems theory, self-management.
23
Tufte, Pernille. "Hvad er meningen? — arbejdspraksis og mening i arbejdet i den danske ældrepleje." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 2 (June 1, 2011): 28–41. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108884.
Full textAbstract:
Mening i arbejde er en central faktor i vurderingen af det psykosociale arbejdsmiljø. Mening i arbejdet handler om formålet med og vigtigheden af det, man laver, og oplevelsen af mening har betydning for, hvordan man har det, og hvordan man trives på sin arbejdsplads. Denne artikel omhandler, hvilke betydninger af mening, medarbejdere i den danske ældrepleje op-lever i deres arbejde, og artiklen viser med udgangspunkt i et kvalitativt feltarbejde, hvordan og i hvilke situationer det meningsfulde arbejde praktiseres. Teorien om 'job crafting' udgør rammen for analysen af det meningsfulde arbejde. Denne teori er anvendelig, fordi den ikke udelukkende fokuserer på sammenhænge mellem motiver, indhold og betydninger i arbejdet, men inddrager medarbejdernes aktive handlinger som et væsentligt element til at forstå, hvordan mening skabes og praktiseres.
24
Åstrup, Willy. "Cassirers kulturfilosofi." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 24 (February 3, 2018): 117–40. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i24.103786.
Full textAbstract:
Hvis man skulle tegne konturerne af filosofiens udvikling i Tyskland i de sidste to hundrede år, blev der med Regels død i 1831 sat punktum for de store filosofiske systemer, dvs. filosofien opfattet som en sammenhængende og meningsfuld systematisk helhed bestående af ontologi, naturfilosofi og åndens filosofi, der, både i dybde og bredde, skal og bør rumme alt, hvad den menneskelige tanke kan gribe om.
25
Irisdotter Aldenmyr, Sara. "Värdefulla, meningsfulla lärare. Ett slag för otillräcklighetens etik och utbildningsvetenskapens olika ansikten." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 29, no. 2 (January 1, 2020): 5–27. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v29i2.1141.
Full textAbstract:
One issue in the current school debate concerns the scientific basis of teaching and the question, what kind of scientific research should be central to the everyday work of teachers? A leading thought in this debate seems to relate to the need for research that provides evidence-based answers to the question “what works” in teaching. However, there are risks with allowing a one-sided notion of what kind of scientific basis teachers need. I therefore argue that we need to highlight the importance of other types of research that rather than seeking answers, seek to raise questions. This is important not least in relation to the ethical dimensions of the teaching profession. In a retrospective summary of my own research, I advocate what I would like to refer to as “ethics of incertitude”, while critically examining several of my own contributions. The question in focus is how the everyday practices of teachers serve as the basis for the theoretical work I present.
26
Ness, Ottar, Marit Borg, Bengt Karlsson, Lars Almåsbakk, Petter Solberg, and Ingvild Hestad Torkelsen. "«Å delta med det du kan»: Betydningen av meningsfulle aktiviteter i recoveryprosesser." Tidsskrift for psykisk helsearbeid 10, no. 03 (September 26, 2013): 219–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3010-2013-03-04.
Full text
27
Vladavic, Alma, Maria Simonsson, and Ann-Marie Marie Markström. "Förskoleföräldrars tankar om utvecklingssamtal." Venue 6, no. 1 (June 19, 2017): 1–5. http://dx.doi.org/10.3384/venue.2001-788x.1766.
Full textAbstract:
Hur upplever föräldrar utvecklingssamtal i förskolan? I denna artikel presenteras några resultat från ett större forskningsprojekt om utvecklingssamtal i förskolan. I intervjuer uttrycker föräldrar att de anser utvecklingssamtalen som meningsfulla på olika sätt. De kan säkerställa en känsla av tillit och trygghet med professionella pedagoger som i föräldrarnas ögon tycks framstå som ”barnexperter”. Vidare kan utvecklingssamtalen bidra till att bekräfta föräldrarnas egen bild av barnet och sitt föräldraskap.
28
Vasquez, Fernando. "Ateism som en meningsskapande livsåskådning?" Theofilos 12, no. 2-3 (February 26, 2021): 333–39. http://dx.doi.org/10.48032/theo/12/2/11.
Full textAbstract:
I denna artikel kommer jag att jämföra två böcker som diskuterar frågan huruvida ateism kan vara existentiell relevant - Francis Jonbäcks Meningsfullt liv och Martin Hägglunds Vårt enda liv: sekulär tro och andlig frihet. Jonbäck och Hägglund tar sig an den existentiella utmaning som en del ateister menar att en sekulär livsåskådning måste komma tillrätta med. Utmaningen syftar på ifrågasättandet av ateismens funktionalitet som en livsåskådning och rör huruvida ateism kan berättigas i förhållande till människans existentiella behov.
29
Bager, Lene Tortzen. "Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 3, no. 6 (November 1, 2008): 10–14. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v3i6.5603.
Full textAbstract:
Kan feedback på meningsfuld måde varetages af de studerende selv? Kan de studerende lære at anvende feedbackformer, der kvalificerer dem til at indgå i fagligt lærende fællesskaber? I artiklen beskrives erfaringer med at lade studerende give hinanden feedback gennem cafemodellen i forbindelse med projektarbejde. Den pædagogiske hensigt hermed er, at de studerende får erfaring med en anerkendende tilgang, med at anvende dialogens lytte- og tale-positioner aktivt samt med at konstituere sin rolle som studerende i et lærende fællesskab
30
Rafoss, Tore Witsø. "Meningsløs terror og meningsfylt fellesskap: Stoltenbergs taler etter 22. juli." Sosiologisk tidsskrift 23, no. 01-02 (May 29, 2015): 6–28. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2015-01-02-02.
Full text
31
Krejsler, John. "Professionel eller kompetencenomade – Hvordan tale meningsfuldt om professionel udvikling?" Nordic Studies in Education 26, no. 04 (December 6, 2006): 298–308. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-5949-2006-04-03.
Full text
32
Laursen, Erik. "Hyper-ritualer og følelser for det sociale. Durkheims teori om samfundets møde med sig selv." Dansk Sociologi 20, no. 4 (December 23, 2009): 59–73. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i4.3137.
Full textAbstract:
Emile Durkheim er kendt som en sociolog, der understregede vigtigheden af at studere samfundet som en funktionelt integreret helhed af objektiverbare sociale fakta. I artiklen argumenteres der for at følelser i al deres uhåndgribelighed alligevel fascinerede ham som en central forskningsgenstand.
Durkheims teori om følelser har to hovedtemaer. Han har dels en teori om ”opbrusende øjeblikke”, det er situationer præget af sociale oplevelser, der skaber sporsættende og stærkt følelsesmættede erfaringer. Oplevelser, der er tæt knyttet til det sociale, men samtidig transcenderer dette felt og gør det meningsfuldt. Han har endvidere en teori om, hvorledes sociale fællesskaber gennem ritualer, symboler og fortællinger fastholder og genskaber de oprindelige følelser knyttet til de ekstraordinære situationer. Artiklen udfolder Durkheims behandling af disse to teoretiske spor og drager bl.a. den konklusion, at menneskers baggrund for at handle intentionelt formes gennem markante sociale situationer, præget af en høj følelsesmæssig intensitet. En anden konklusion er at sådanne ekstraordinære situationer så at sige insisterer på at blive erindret. Det sker gennem følelsesmæssige bånd, der knytter erindret fortid sammen med erindrende nutid. De ”opbrusende øjeblikke” bliver dermed styrende for de måder hvorpå mennesker, både individuelt og kollektivt, konstruerer deres biografier og gør deres aktuelle handlinger meningsfulde.
ENGELSK ABSTRACT:
Erik Laursen: Hyper-rituals and Feelings for The Social.
Durkheim’s Theory of Society’s Meeting with Itself
Emile Durkheim is known for emphasizing the importance of studying society as a functional, integrated whole of social data that may be objectified. This article argues that feelings in all of their intangibility nevertheless fascinated him. Durkheim’s theory on feelings possesses two main themes. On one hand he has a theory on “effervescent moments”, which are situations characterized by social experiences creating path making and strongly emotional experiences. Experiences closely connected to social life but at the same time transcending this field and giving it meaning. In addition, he has a theory about how social communities maintain and regenerate the original fee-lings attached to extraordinary situations through rituals, symbols and sto-ries. This article presents Durkheim’s discussion of these two theoretic paths and concludes that people’s background for acting intentionally is formed by significant social situations characterized by intense feeling. It also concludes that such extraordinary situations insist on being remembered. This happens through emotional ties binding recalled past to recalling present. The “effervescent moments” become therefore the ways in which people, individually as well as collectively, construct their biographies and give their current acts meaning.
Key words: Hyper-rituals, emotions, soft social facts, religion, effervescence moments.
33
Jensen, Inger. "Video narrativer i sygeplejerskeuddannelsen." Nordisk tidsskrift for helseforskning 5, no. 2 (February 1, 2009): 62. http://dx.doi.org/10.7557/14.240.
Full textAbstract:
<p>I artiklen gives nogle bud på hvordan video narrativer kan bruges i sygeplejerskeuddannelsen som triggers, der åbner for diskussioner og udvikling af meningsfulde holdninger til medmennesker. Det belyses også hvordan undervisere i deres didaktiske overvejelser kan inddrage elementer fra teori om reception, begrebet voice, retorik og sokratisk dialog, når de vurderer videoer og forbereder undervisningen. Som undersøgelsesmetode er der anvendt single case studie.</p>
34
Skovhus, Randi Boelskifte, and Laura Cordes Felby. "Gymnasielæreres forståelse af karrierelæring – en Koselleck inspireret begrebshistorisk analyse." Nordisk tidsskrift i veiledningspedagogikk 5, no. 1 (January 17, 2020): e2890. http://dx.doi.org/10.15845/ntvp.v5i1.2890.
Full textAbstract:
Formålet med artiklen er at give indsigt i, hvordan gymnasielærere forstår karrierelæring som et nyt begreb i den lov, der rammesætter undervisningen i gymnasiet, samt hvordan deres forståelse relaterer sig til et ønske om opretholdelse af en meningsfuld praksis. Artiklens empiri baserer sig på et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor gymnasielærere støttet ved metoden forskningscirkler, arbejder med at forstå begrebet karrierelæring og udvikle deres undervisningspraksis i forlængelse heraf. Det teoretiske fundament bygger på Reinhart Kosellecks begrebshistorie, hvorigennem det bliver muligt at analysere og diskutere, hvordan begrebet karrierelæring tilskrives mening, samt hvordan erfaringer med og forventninger til de politiske og sociale strukturer er med til at forandre og udvikle begrebet. Med analysen identificeres fem meningskategorier der diskuteres med særligt fokus på kompleksiteten i begrebsliggørelsen og udmøntning i praksis.
35
Redaktionen. "Mening i arbejdet." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 2 (June 1, 2011): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108888.
Full textAbstract:
M ening i arbejdet er blevet et nyt omdrejningspunkt for diskussioner om arbejdslivet. Generelt indtager spørgsmål om identitet og mening en stadig mere fremtrædende plads i det senmoderne, aftraditionaliserede samfund, som fx Castells har peget på. Vi forventer, at vort arbejde skal være meningsfuldt. Samtidig fordrer meget moderne arbejde, at vi investerer vores personlighed i arbejdet, og at vi er fleksible, ansvarlige og engagerede. Det er med til at skabe en forventning om, at vi derigennem har eller er i stand til at skabe mening i arbejdet. Dette kompliceres imidlertid af, at meningen i arbejdet til stadighed udfordres, fordi arbejdet er i konstant forandring. Diskussionen om mening i arbejdet er imidlertid ikke ny. Den kan spores i Marx' forståelse af fremmedgørelse, i den amerikanske interesse for sammenhæng mellem motivation og produktivitet i forlængelse af Hawthorne-eksperimenterne og i Thorsrud & Emerys arbejde med psykologiske jobkrav. Mening bruges ikke eksplicit som begreb, men ligger som en understrøm og forståelsesramme i disse tilgange. Med diskussionerne om 'det gode arbejde' får mening en eksplicit rolle og bliver et selvstændigt kriterium for et godt arbejde. Og denne tendens er blevet forstærket, så mening i dag fremstår som et centralt begreb i arbejdet med arbejdsmiljø, trivsel, læring og udviklende, selvrealiserende arbejde. indgår på den ene side i 'den positive bølge' og i den nye motivationsforskning med fokus på engagement. På den anden side er mening også et omdrejningspunkt i den kritik af arbejdets udvikling, som føres under overskriften 'arbejdets kerne'. Og mening i arbejdet indgår nu som en dimension i målinger af det psykiske arbejdsmiljø på nationalt og internationalt plan. Der er derfor behov for både en afklaring og en kritisk diskussion af begrebet, via såvel teoretiske som empiriske bidrag. Et centralt spørgsmål er her om og/eller i hvilken forstand mening i arbejdet knyttes til de faktiske arbejdsopgaver. I mange sammenhænge fremhæves de gode kolleger eller den gode løn som det, der gør arbejdet meningsfuldt. Umiddelbart er det jo ydre faktorer-som med lån fra motivationsforskningen kan kaldes extrinsic factors-og dermed ikke relateret til selve arbejdet, og hvad der gør det meningsfuldt. Over-for de ydre faktorer står de indre faktorer, the intrinsic factors, som er knyttet til selve arbejdsopgaven og arbejdets karakter, og dermed til diskussioner om arbejdets udvikling og samfundsmæssige perspektiver. Fra Marx' beskrivelser af industriarbejdet som fremmedgørende og Sennetts diagnose af meningstabet i det senmoderne fleksible arbejde over Maslows forestillinger om selvrealisering som det højeste niveau på behovspyramiden ligger meningen i arbejdet ikke i omstændighederne, hvorunder arbejdet udføres eller i den konkrete arbejdsaktivitet, men i noget hinsides
36
Kamp, Annette. "Mening i arbejdet — for lidt, for meget, til forhandling?" Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 2 (June 1, 2011): 8–27. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i2.108883.
Full textAbstract:
Mening i arbejdet er et tema, som oplever en renæssance i diskussionen om et godt og sundt arbejde. I en internationalt anerkendt spørgeskemaundersøgelse af psykisk arbejdsmiljø er mening i arbejdet inkluderet som en af de seks kernefaktorer (Kristensen et al. 2005). Og mening i arbejdet indgår i beskrivelsen af 'positive faktorer' i det psyko-sociale arbejdsmiljø (Clausen 2009). Også bredere i debatten om arbejdslivet gøres kravet om et meningsfuldt arbejde gældende. Men er et øget fokus på mening i arbejdet godt, kan det medvirke til at skabe og udvikle et bedre arbejdsliv? Det vil denne artikel give et grundlag for at diskutere.
37
Skoland, Kathrine. "Klasseforskjeller på arbeidsplassen? — en studie av en oljeservicebedrift i Norge." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 103–25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108980.
Full textAbstract:
Flere har den siste tiden etterspurt nye innfallsvinkler til klasser og arbeid. Denne etterspørselen begrunnes ofte med at nyere klassetilnærminger av kulturelle forskjeller ikke tar hensyn til arbeidsrelasjoner. Basert på en kultur- og arbeidsmiljøundersøkelse i en norsk oljeservicebedrift, anvender denne artikkelen Bourdieus hovedbegreper for å studere hvorvidt det er meningsfullt å snakke om klasseforskjeller i dagens arbeidsliv. Ved å inkludere informasjon om de ansattes bedriftsinterne- og bedriftseksterne eksistensbetingelser, avdekker analysene en tredimensjonal sosial struktur i bedriften. Mens et arbeidsmiljø preget av lite variasjon, innflytelse og utvikling karakteriserer de mindre privilegerte, ser høy grad av variasjon og innflytelse ut til å følge de mer privilegerte i denne bedriftsinterne sosiale struktur, men disse har mindre kontroll over arbeidsmengde. Ansiennitet, i større grad enn utdanning, har en betydning for ens opplevde arbeidsmiljø, men dette avhenger av om man jobber i manuelle yrker eller ei.
38
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (September 1, 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.
Full textAbstract:
Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksible arbejdsliv vundet stor genklang også i Danmark. Det er blandt andet Richard Sennetts bog 'The corrosion of character' og Arlie Hochschilds 'The time bind', som begge beskriver, hvordan arbejdslivet invaderer andre livsområder og undergraver personligheden. Vi ønsker med dette nummer at se nærmere på, om det moderne arbejde, det såkaldt 'fleksible arbejde' adskiller sig fra det traditionelle arbejde-ikke blot ved dets større frihedsgrader, åbenhed og alsidighed, men også ved dets belastninger. Det traditionelle arbejde var styret i detaljer fra oven via en hierarkisk og bureaukratisk organisation. Taylorismen betragtede medarbejderne som anonyme arbejdsmaskiner og drev rovdrift på dem ved en stærkt ensidig udnyttelse af deres arbejdsevner. Mennesket var et upersonligt led i en rationel produktionsmaskine. Det var rationelt, men 'et rationelt vanvid' ifølge Bernard Dorays' (1988) analyse af taylorismen og fordismen. Det fremmedbestemte arbejde gav kun få muligheder for autonomi, personlig indlevelse eller oplevelse af mening. Produktionen købte menneskers arbejdskraft, ikke deres person. I det traditionelle arbejde var subjektiviteten uønsket, det var et forstyrrende element, der skulle fjernes gennem detaljerede forskrifter for arbejdets udførelse. Hvad arbejderen mente og tænkte og følte, var i princippet ligegyldigt, hvis hun bare kom til tiden og gjorde, som der blev sagt. Sådan som det stadig kan gælde visse steder i dag på danske slagterier og andre samlebåndsfabrikker. Den tilsyneladende fremmedgørelse og instrumentalisering af arbejdet viste imidlertid kun en side af historien. For det første fordi produktionen aldrig i praksis kunne køre efter den 'videnskabelige ledelses' rationelle principper. Der var altid brug for menneskelig indgriben og omtanke, også fra manden på gulvet. For det andet fordi medarbejderne selv i det underordnede og rutineprægede arbejde søger mening, udfoldelse og bekræftelse. De forsøger at identificere sig med arbejdets indhold og at opleve arbejdet meningsfuldt-ofte på trods af dårlige vilkår. Og endelig fik den rationelt organiserede industriproduktion sit eget modstykke i den organiserede arbejderbevægelse. Den sikrede den sociale integration af arbejderne både i et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen og i velfærdsstaten. Den kollektive organisering og det organiserede arbejdsmarked bidrog til at afbøde en del af det traditionelle arbejdes belastninger-både meningsløsheden og nedslidningen. Faktisk er det sådan, at industrisamfundet i dag er kommet til at fremstå som den meningsfulde, trygge og stabile orden over-for det moderne, fleksible arbejdssamfunds opløsende kræfter. Det gælder for eksempel i den nævnte bog af Richard Sennetts, som
39
Gynther, Karsten, and Rasmus Jørnø. "Designviden og designeksperimenter som afsæt for implementering af læringsplatforme i Folkeskolen." Learning Tech, no. 6 (August 19, 2019): 56–81. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i6.110924.
Full textAbstract:
I denne artikel præsenteres en brugerinddragende model til understøttelse af implementeringsforløb af digitale læringsplatforme i danske folkeskoler. Den fremsatte model er designet omkring brugerinddragende designprocesser der understøtter kritisk tematisering, fokus på eksemplarisk praksis og innovativ anvendelse af læringsplatforme, samt formaliseret videndeling i pædagogiske teams. Med udgangspunkt i modellen kan pædagoger og lærere generere, visualisere og dele eksemplariske erfaringer med anvendelse af de digitale læringsplatforme gennem ”design narrativer” og ”design mønstre” for pædagogisk og faglig meningsfuld brug af læringsplatformene. Vi analyserer betydningen af disse processer for læringsplatformenes implementering og ser nærmere på, betydningen af deling af designviden og designeksperimenter i professionelle læringsfællesskaber. Modellen forholde sig dermed til to af de væsentligste spørgsmål når ny teknologi implementeres folkeskolens praksisser: hvorvidt brugerne adopterer eller afstøder den nye teknologi og hvorfor? Artiklen bygger på empiri fra et større forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet med involvering af 15 folkeskoler. Som afsæt for denne artikel har vi kombineret dybdegående casestudier på to skoler med projektets tværgående dataindsamling.
40
Rasmussen, Bente, and Birgitte Johansen. "Kunnskapsarbeidere i dot.com-økonomien." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 2 (June 1, 2002): 25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i2.108369.
Full textAbstract:
Ledelseslitteraturen og media snakker om et nytt arbeidsliv og en ny type kunnskapsarbeidere som sies bare å være lojale mot sin egen CV og mer opptatt av sin personlige karriere enn av bedriftens ve og vel. Ved hjelp av data fra en studie av web-designere i reklamebransjen og en ung bedrift som leverer web-baserte databasesystemer på nettet, vil vi argumentere for at det 'nye' arbeidslivet og kunnskapsarbeiderne kan forstås med våre 'gamle' begreper. Selv om de nye kunnskapsarbeiderne er motivert av sin faglige interesse og synes at arbeidet er både meningsfylt og interessant, er de ekstremt lange arbeidsdagene først og fremst et resultat av det økonomiske presset som nyetablerte bedrifter i disse bransjene opplever.
41
Humle, Didde Maria, and Anne Reff Pedersen. "Når man har sig selv med på arbejde — identitetsarbejde i en organisatorisk kontekst." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 3 (September 1, 2010): 057–71. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i3.108868.
Full textAbstract:
I artiklen stiller vi skarpt på det følelsesmæssigt krævende identitetsarbejde, der er forbundet med at performe succes og fiasko i konsulentarbejde. Konsulentfortællinger om fiasko er ofte følelsesmæssigt krævende og fragmenterede fortællinger om det personligt utilfredsstillende i ikke at kunne udføre arbejdet tilfredsstillende. Succesfortællingerne handler derimod om det meningsfulde og tilfredsstilende i gennem arbejdet at gøre en reel forskel for andre mennesker. Den meningsskabelse, der er knyttet til succes og fiaskofortællinger, er helt central for konsulenters arbejdsforståelse og deres opfattelse af overensstemmelse mellem selvdefinition og arbejdssituation. Men fortællingerne skabes ofte 'backstage', og får derfor aldrig den opmærksomhed i virksomhedens sociale liv, som kunne bidrage til en bedre forståelse af medarbejdernes følelsesliv og arbejdsliv.
42
Lyngsøe, Maria Lindebæk. "Koranen er lyd." Tidsskrift for Islamforskning 12, no. 1 (September 16, 2018): 8–28. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v12i1.109122.
Full textAbstract:
Denne artikel viser, at kvindelige, københavnske muslimer fra et konservativt moskemiljø bruger den reciterede koran som en integreret del af deres hverdagsrutiner og -praksis. Særligt er sammenhænge, hvor recitationen læres og øves, centrale, og kvinderne arbejder hele tiden på at forbedre og udvide deres recitationskompetencer, f.eks. ved at deltage i undervisning eller ved at lytte til recitation, når de tager bussen. Det er deres opfattelse, at deres recitation altid kan forbedres, og de indgår gennem deres konstante arbejde på at perfektionere deres recitation i det, der med inspiration fra Anna M. Gade (2004) kan beskrives som en vedvarende læringsproces med Koranen. Denne vedvarende læringsproces opfattes som en from og meningsfuld praksis i sig selv, og den er af stor betydning for kvindernes subjektivitetsformation og identifikation som dedikerede og fromme muslimer. Uden at gøre op med de konservative kønsopfattelser, der findes i det miljø, de er tilknyttet, viser kvinderne gennem deres daglige koraniske praksis et religiøst engagement, der lader dem fremstå som centrale islamiske aktører og bærere af Koranen.
43
Digmann, Annemette, Anne Meta Nielsen, and Lene Sick Ejlersen. "”Dem der siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal lade vær’ med at afbryde os, der allerede er i gang”." Samfundslederskab i Skandinavien 33, no. 5 (December 4, 2018): 369–93. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v33i5.5633.
Full textAbstract:
I denne artikel peger forfatterne på, hvorfor samskabelse mellem borgere og systemer (f.eks. kommuner) er vanskeligt, både når initiativet til samskabelsen kommer fra borgerne og fra systemet. Forfatterne beskriver i artiklen et eksempel på en innovation på handicapområdet, hvor to ansatte var nødt til at forlade deres ansættelse i kommunen for – sammen med borgerne - at gennemføre de udviklingshæmmedes drøm om et meningsfuldt arbejdsliv. Det initiativ førte megen læring med sig for alle involverede. Læring, der kan overføres til andre områder, hvor samskabelse mellem borger og system er i fokus. I artiklen beskrives den værdi, initiativet medførte på mange forskellige niveauer; hvilke barrierer der skulle overvindes undervejs, og hvilken læring initiativet afstedkom. Artiklen sluttes af med nogle anbefalinger til, hvordan den nødvendige samskabelsesdagsorden kan blive reel og værdiskabende for alle parter.
44
Olsén, Peter. ""Hvis vi bare ku" få fred til at passe vores arbejdeÉ" — om mening, forandring og psykisk arbejdsmiljø." Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 4 (December 1, 2008): 043–58. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i4.108734.
Full textAbstract:
Hvordan bliver det meningsfuldt for medarbejdere og ledere at prioritere indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø? Det var et underspørgsmål i den nyligt afsluttede VIPS-undersøgelse af 14 danske virksomheder1. Samlet set var resultaterne af virksomhedernes bestræbelser på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø skuffende. Men samtidig var der et overraskende højt og udbredt engagement i arbejdsopgaven hos medarbejderne-på tværs af arbejdssektorer. Engagementet var ofte frustreret og forbundet med konfl ikt, men ikke til at overse. Det kan ses som et markant subjektivt potentiale for forbedring af arbejdet. Med udgangspunkt i denne empiri argumenterer denne artikel2 for en forståelsesmodel hvor arbejdsopgaven er den centrale kategori og omdrejningspunkt for skabelse af mening i arbejdet-og mening i udvikling af arbejdet. I praksis indebærer det bla. at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i højere grad end hidtil må fokusere på arbejdets indhold-og give arbejdernes erfaring og indflydelse mere rum.
45
Evensen, Aud, Hilfrid V. Brataas, and Bodil Landstad. "Individuell læring i gruppebasert psykoedukativ kognitiv rehabilitering." Nordisk tidsskrift for helseforskning 6, no. 2 (January 1, 2010): 70. http://dx.doi.org/10.7557/14.1188.
Full textAbstract:
Artikkelen omhandler en kvalitativ studie om individuell læring i gruppebasert psykoedukativ kognitiv rehabilitering. Studiens formål var å få frem kunnskap om betydning av å benytte kombinasjon av individrettet og grupperettet metode i rehabiliteringsopplegg,<br />Metode: Kvalitativ beskrivende og fortolkende studie med bruk av fokusgruppeintervjuer to år etter deltakelse i rehabiliteringsopplegget.<br />Resultater: Gruppebasert rehabilitering var opplevd som gjensidig støtte. Rehabilitering med kognitiv tilnærming førte til oppdaging om egen lært hjelpeløshet og lavt selvbilde før rehabilitering og læring om andre måter å møte belastninger på. To år etter deltakelse på gruppebasert rehabilitering var opplegget erfart å ha betydning for selvfølelse, meningsfulle liv, mer aktivitet og mestring i hverdagen. Det er behov for mer forskning hvor opplevelse av mening og sammenheng måles og effekter av ulike rehabiliteringsmetoder sammenlignes.<br />Konklusjon: Kombinasjonen gruppebasert rehabilitering med individuell kognitiv tilnærming hadde betydning for motivasjon, mestring og aktivt liv to år etter rehabiliteringen.
46
Rasmussen, Niels Borch. "Lærerfaglighed som genstand for styring." Tidsskrift for Arbejdsliv 22, no. 3 (November 17, 2020): 25–41. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122823.
Full textAbstract:
Folkeskolereformens Fælles Mål og den dertil hørende læringsmålstyrede undervisning fra 2014 kan opfattes som både en ny didaktisk tilgang og en teknologi, rettet mod at styre læreres kernefaglighed. Didaktikken, der er begrundet i evidensbaseret viden om elevers læring, har delt den pædagogiske forskning i to lejre, der hhv. beror på rationalet bag evidensbaseret viden og orienterer sig mod folkeskolens bredere formål, dannelse. Mens den pædagogiske litteratur er rig på konceptuelle og normative perspektiver på reformens Fælles mål og læringsmålstyret undervisning, mangler vi viden om, hvorvidt lærere fandt læringsmålstyret undervisning meningsfuld at anvende som didaktisk ramme for undervisningen. Artiklen undersøger med teorien om meningsdannelse, hvordan lærere gav mening til læringsmålstyret undervisning, da didaktikken blev indført som ramme for undervisningen. Analysen følger udviklingen i læreres meningsdannelse i et kommunalt skolesystem i to faser, hvor lærerne først blev introduceret for læringsmålstyret undervisning og efterfølgende afprøvede didaktikken i egen undervisning. Analysen fi nder, at fl ertallet af lærerne først var åbne for at anvende dele af didaktikken, men blev mere afvisende efter at have afprøvet den i egen undervisning. Artiklen bidrager dels med indsigter i, hvordan folkeskolereformens didaktik og syn på undervisning blev betragtet fra læreres perspektiv, og hvordan lærere reagerede på, at læreres kernefaglighed blev gjort til genstand styring.
47
Tofteng, Ditte, and Mette Bladt. "Det tværprofessionelle samarbejde – et paradoks i skolens socialpædagogiske arbejde?" Tidsskrift for Professionsstudier 13, no. 25 (September 8, 2017): 14–23. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i25.96968.
Full textAbstract:
Tværprofessionelt samarbejde er tidens løsen på komplekse sociale problemstillinger. Den moderne velfærdsstats borgerindsatser synes at kræve et særligt samkoordineret arbejde mellem professioner. Men nogle gange ser det ud til, at det tværprofessionelle ender med at stå i vejen for en sagsgang og indsats, der er faglig meningsfuld og foregår rettidigt. Artiklen vil – med udgangspunkt i en case fra et længevarende aktionsforskningsforløb på en skole i Københavnsområdet – sætte fokus på, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan blive et benspænd for opgaveløsningen. Artiklen viser, at det tværprofessionelle nogen gange ender med at blive systemets svar på de af systemet skabte problemer.Inter-professional cooperation is often the solution for complex social problems. The social work of the modern welfare state seems to demand a specialized coordinated cooperation between professions. But sometimes it looks like, the inter-professional work end up being in the way of an administration and effort, which is timely and professional sound. Based on a long term action research project the article will, be focused on how the inter-professional work sometimes becomes a trip up for problem solving. The article shows that the inter-professional sometimes become the systems answer to problems created by the organizational structures of the system.
48
Jørgensen, Hanne Hede. "Workshop som metode til bæredygtig pædagogisk forskning med afsæt i et forskningsprojekt om kvalificering af pædagogisk praksis." Forskning og Forandring 3, no. 2 (December 15, 2020): 107–25. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v3.2375.
Full textAbstract:
Denne artikel undersøger workshops som forskningsmetode i kvalitativ pædagogisk forskning, der har kvalificering af pædagogers hverdagspraksis som genstandsfelt. Artiklen tager afsæt i et konkret aktionsforskningsinspireret projekt, hvor workshops indgik som metode til facilitering af faglig refleksion og samtale. Artiklens analyse viser, hvordan pædagogers erfaringer med implementerende former for workshops ser ud til at have den konsekvens, at pædagogerne opfatter arbejdet med eksternt udformede metoder som mere kvalificerende end refleksioner over egne handlinger i praksis. Endvidere peges på, at pædagoger ikke umiddelbart forbinder den kvalitative og praksisorienterede forskning med det, de opfatter som vidensbasering af deres profession, men derimod som eksempler på meningsfuldt hverdagsliv, som der ikke findes et fagligt sprog for. Artiklen problematiserer disse forhold og præsenterer tre typer af workshops, som pædagoger møder både i deres daglige virke og i forbindelse med forskning. Disse benævnes implementerende, dialogiske og eksperimenterende workshops og er analytiske kategorier, som i artiklen anvendes til at undersøge bæredygtighed i pædagogisk forskning som et spørgsmål om fremadrettet at gøre den kvalitative forskning i pædagogers praksis håndterbar for pædagogerne. Eksempelvis gennem brug af prototyper og andre eksperimenter på workshops, hvor forskeren forholder sig kritisk til egen deltagelse og sprogbrug.
49
Jørgensen, Maria. "Samtalegrammatik i skriftlig online interaktion." Scandinavian Studies in Language 9, no. 1 (September 24, 2018): 24–51. http://dx.doi.org/10.7146/sss.v9i1.109462.
Full textAbstract:
Denne artikel præsenterer en analyse af tre samtale grammatiske fænomener, nemlig partiklerne altså, øhm og hm, som de bruges i to Facebookgrupper, og er motiveret af et ønske om at forstå, hvordan sådanne fænomener, der ellers har været mest for bun det med talesproget, kan forekomme på skrift på nettet. Efter en introduktion til undersøgelsens metodisk-teoretiske fundament, nemlig samtaleanalyse, digital samtaleanalyse og samtalegrammatikken, samt en introduktion til undersøgelsens data, analyseres partiklerne. Altså bruges til at retfærdiggøre afvigelser fra interaktionens progression og vise den som nødvendig, mens øhm og hm bruges til at markere, at noget i interaktionen ses som problematisk. Øhm indleder kommentarer, der ikke samarbejder med resten af interaktionen på et strukturelt plan (er ikke-samordnende eller disalligning), og bruges til at vise, at noget i interaktionen udgør et alvorligt problem for ytreren. Hm indleder kommentarer, der samarbejder på et strukturelt plan, men indeholder et aff ektivt problem (er frasluttende eller disaffi liating), og bruges til at vise, at ytreren har visse forbehold over for noget i interaktionen. Undersøgelsen illustrerer partiklernes interaktionelle funktioner og viser derigennem, at samtalegrammatik fi ndes på Facebook, og at samtaleanalyse og samtalegrammatik er meningsfulde rammeværktøjer i studiet af skrift lig online interaktion. Facebookkommunikationens interaktionelle natur gives som forklaring på samtalegrammatikkens forekomst på skrift.
50
Bremholm, Jesper, and Charlotte Krog Skott. "Teacher planning in a learning outcome perspective: A multiple case study of mathematics and L1 Danish teachers." Acta Didactica Norge 13, no. 1 (January 14, 2019): 1. http://dx.doi.org/10.5617/adno.5540.
Full textAbstract:
AbstractLike most European countries, Danish education is facing a radical shift towards a focus on learning outcomes, which calls for renewed attention to teachers’ instructional planning. In this article, we explore teacher planning in mathematics and L1 Danish, focussing particularly on the role of instructional materials. Using data from a lesson study project and a theoretical framework that conceptualises planning in a local institutional setting, we analyse planning at both teacher and school level. This allows us to identify practices in teachers’ planning that may hinder an outcome perspective, but that nevertheless seem meaningful in a broader institutional context.Keywords: Teacher planning, learning outcome, mathematics education, Danish as L1 education.Læreres planlægningspraksis i et læringsmålsperspektiv: Et multipelt casestudie af matematik- og dansklærereSammendragDanmark står, som mange europæiske lande, over for radikale uddannelsesforandringer med læringsmål som omdrejningspunkt, som kræver fornyet opmærksomhed på læreres undervisningsplanlægning. I artiklen udforsker vi læreres planlægningspraksis i matematik og dansk ved primært at fokusere på den rolle, som undervisningsmaterialer spiller. Ud fra data fra et lektionsstudieprojekt og en teoretisk ramme, der begrebsliggør planlægning i en lokal institutionel kontekst, analyserer vi planlægningspraksis ift. både et lærer- og et skoleniveau. Dette gør det muligt at identificere praksisser, der forhindrer lærere i at planlægge med fokus på læringsmål, men som ikke desto mindre forekommer meningsfulde, når de forstås i en bredere institutionel kontekstNøgleord: Læreres planlægning, læringsmål, matematikundervisning, danskundervisning (L1)