Journal articles: 'Metaforer'

1

Stjernfelt, Fredrik. "Termodynamiske metaforer - George Lakoffs kognitive semantik diskuteret ud fra et varmt problem." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 25 (February 4, 2018): 109–26. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i25.103811.

Full text

Abstract:

Jeg vil her forudsætte hovedtrækkene i George Lakoffs kognitive metaforteori kendt. Hans ide er, at man ikke kun møder metaforer i poesi, men også i alle former for hverdagslig ræsonneren og sprog. For ham peger metaforens allestedsnærværelse i sproget på dens centrale rolle i tanken.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

2

Björck, Amelie. "Metaforer och materialiseringar." Tidskrift för litteraturvetenskap 43, no. 1 (January 1, 2013): 5–20. http://dx.doi.org/10.54797/tfl.v43i1.10900.

Full text

Abstract:

Metaphors and Materializations. On the Apes and Monkeys in Vladimir Nabokov and Sara Stridsberg By tradition the humanities have been anthropocentrically focused on the lives of human beings in arts and literature. The limited analysis of what other species do in literature – and of the different relations between humans and animals that are represented – has sustained the notion of a hierachical divide between humans and other species, thereby reducing the ethical potential of literature to resist that dualism. The growing field of human–animal studies proposes that we return to our artefacts and epistemologies, with new attention to human–animal relations. Inspired by this movement, forefronted by scholars such as Cary Wolfe and Sara McHugh, this article offers a comparative reading of Vladimir Nabokov’s Lolita (1955) and Sara Stridsberg’s Darling River (2010). In Lolita Nabokov makes frequent use of animal and especially monkey metaphors, and carries out an ongoing animalization of his characters. In Stridsberg’s novel, which is written as a kind of hypertext of Lolita, Nabokov’s animalizations are interestingly molded and materialized into one physical creature: the caged schimpanzee Ester. The central concern of the study is to understand the process and effects of this materialization. I argue that the consequential reorientation of the reader to a non-hierarchical species discourse is a major ethical feat of the novel.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

3

Jacobsen, Michael Hviid. "Sociologiens metaforiske samfund – Metaforer om ‘samfundet’, ‘samfundet’ som metafor." Sosiologisk tidsskrift 15, no. 04 (November 27, 2007): 285–316. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2007-04-01.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

4

Grevy, Carlo. "Metaforer, scenarier og teknologi." HERMES - Journal of Language and Communication in Business 15, no. 29 (March 3, 2017): 301. http://dx.doi.org/10.7146/hjlcb.v15i29.25708.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

5

Vissing, Lars. "Staten og dens metaforer." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 13 (February 1, 2018): 5–14. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i13.103549.

Full text

Abstract:

Introduktion Landene i den Tredje Verden efterligner ofte den vestlige verdens politiske fortid. Ord som Stat og Nation fremføres ofte som dæknavne for stammemæssige strukturer. Og fordrivelse af rivaliserende høvdinge betegnes som revolutioner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

6

Sørenssen, Bjørn. "Let your finger do the walking. Rom/sted-metaforen i on-line datakommunikasjon." MedieKultur: Journal of media and communication research 13, no. 27 (September 3, 1997): 7. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v13i27.1100.

Full text

Abstract:

Siden introduktionen af World Wide Web og af grafiske web-browsere har Internettet oplevet en eksplosiv vækst, og med denne vækst er også fulgt en voksende omtale, bl.a. i de "gamle" medier. Et genkom- mende træk i den måde, man taler om og søger at skabe mening af Nettet, er brugen af metaforer. I denne artikel er det disse - ofte rumligt baserede - metaforer, der bruges om og omkring Internettet, som er genstand for analyse. Med udgangspunkt i Lakoff og Johnsons meta- forteori og Michel de Certeaus begreber om "sted" og "rum" peges der på, hvordan de nye metaforer afspejler bagvedliggende kulturelle om- væltninger på Nettet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

7

Grevy, Carlo. "Informationsmotorvejen og andre metaforer i computerfagsprog." HERMES - Journal of Language and Communication in Business 12, no. 23 (February 22, 2017): 173. http://dx.doi.org/10.7146/hjlcb.v12i23.25554.

Full text

Abstract:

In this article I will discuss some of the results of the empirical results of my Ph.D.-project on metaphors in the specialiced languages, especially computer language. In the empirical work I have approximately collected 3000 metaphors in 5 numbers of PC Magazine Denmark, 1997-1998. Approximately 500 of these are highway metaphors. I will start with my critic of Lakoff & Johnson’s empirical basic, whom I assume talk about idealized metaphors and not real metaphors. I will argue, that we have to concern about how metaphors are used in restricted areas, if we want to say something essential about how metaphors really work. I also will introduce the term integrated metaphors, which is essential to understand how metaphors work: they don’t work isolated from each other, on the contrary: they work because they are integrated with other metaphors in the same semantic field. I will close this issue with a concrete discussion of the status of Lakoff & Johnson’s metaphors, where I will focus on Lakoff’s issue on the meta-phors used in the war in the Gulf.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

8

Heltberg, Therese, and Kristian Brobæk Madsen. "Militær ledelse: Kunst, håndværk eller videnskab?" Samfundslederskab i Skandinavien 35, no. 1 (January 26, 2020): 4–31. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v35i1.5919.

Full text

Abstract:

Er militær ledelse en kunst? Et håndværk? Eller en videnskab? Med afsæt i en analyse af begrebet militær ledelse viser artiklen, hvordan arbejdet med metaforer har en helt central organisatorisk funktion og kan udgøre et væsentligt redskab til udvikling af organisationer og professioner. Artiklen præsenterer dels en teoretisk udfoldelse af og refleksion over, hvad vi kan få blik for, hvis vi betragter metaforer som et perspektiv. Dels undersøger artiklen konkret, hvordan tre forskellige metaforiske forståelser af militær ledelse – som henholdsvis en kunst, et håndværk eller en videnskab – har afgørende betydning for, hvordan den militære organisation vurderer og udvikler sine militære ledere.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

9

Joranger, Line. "Foucaults militære metaforer: Livet som erfaring og vitenskap." Sosiologisk tidsskrift 18, no. 03 (September 14, 2010): 203–26. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2928-2010-03-02.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

10

Lindén, Claudia. "Moderlighetens metaforer hos Ellen Key och Friedrich Nietzsche." Tidskrift för genusvetenskap 19, no. 3-4 (June 17, 2022): 47–62. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v19i3-4.4519.

Full text

Abstract:

This study investigates, for the first time, the relation between the Swedish feminist Ellen Key (1849- 1926) and the philosopher Friedrich Nietzsche (1844-1900). Ellen Key read Nietzsche extensively and this had a determining effect on her feminist thinking. This study argues that by reading her through Nietzsche it will be possible to interpret her writing not as 'essentialism' but rather as a way of transcending dichotomies such as mind/body; culture/nature. The theoretical framework for this study is the feminist readings of Nietzsche that emanated from Derrida's and Irigaray's interpretations of Nietzsche in the late 70:ies. There are many women in Nietzsche's text and some of the things he says about women are misogynistic while others are clearly the opposite. But 'woman' is also an important metaphor in the Nietzschean text. Feminist readings of Nietzsche show that, even if Nietzsche himself was not an outspoken feminist, his philosophy provides feminism with important tools for deconstructing patriarchal thinking and that he in this sense can be read as a'feminist'. This study argues that Key, who was one of the earliest readers of Nietzsche in Sweden, saw in his philosophy possibilities for 'the New Woman' as did many other feminists of her time, especially in Germany. However she took her 'use'of Nietzsche one step further; Key's thinking starts out with her critique of Christianity and its dualistic split of mind and body. In Nietzsche she recognises a fellow thinker in trying to move beyond the mind/body dichotomy. At the very centre of Nietzsche's thinking are metaphors of motherhood, pregnancy and birth, that speak of philosophy as a creative force. Key re-uses these metaphors in her feminist thinking when she constructs her concept of motherliness not as a biological effect or experience but as a creative force within culture.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

11

Berthelin, Signe Rix. "Strategier for bruk av metaforer fra andre språk." Nordand 17, no. 1 (May 10, 2022): 33–47. http://dx.doi.org/10.18261/nordand.17.1.3.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

12

Krogstad, Anne. "Klebrige og bevegelige metaforer om eliter og folk." Norsk sosiologisk tidsskrift 6, no. 6 (November 7, 2022): 1–19. http://dx.doi.org/10.18261/nost.6.6.4.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

13

Nielsen, Kirsten. "Reception og transformation af bibelske gudsbilleder i moderne salmedigtning." Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 10 (February 1, 2006): 57–68. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v10i0.19897.

Full text

Abstract:

Når der skal digtes om den bibelske Gud, skal der bruges metaforer, metonymiske relationer og parallelismer. Gennem disse retoriske virkemidler kan digteren respektere Guds anderledeshed uden at gøre Gud til den totalt ukendte

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

14

Radic, Jovanka. "Metafora i (giper)ëkstensija." Juznoslovenski filolog, no. 64 (2008): 347–63. http://dx.doi.org/10.2298/jfi0864347r.

Full text

Abstract:

(ruski) Termin '?kstensija' imeet gorazdo bolee opredelennoe znacenie po sravneniju s terminom metafora: ?kstensija podrazumevaet sposobnost' vyrazenija (obycno leksiceski zavisimogo slova) k rassireniju i vyrazeniju svojstv predmetov, kotorye nastol'ko razlicny po svoej prirode, cto iskljucena vsjakaja vozmoznost' podobija ljubogo iz ih svojstv (ide covek, ~ paun, ~ lav, ~ ekser, ~ voda; meka maca, ~ igracka, ~ bunda, meke papuce meko krzno, meka kruska, ~ voda, i t. p). ?kstensija, v ukazannom znacenii svjazana s giper?kstensiej, a takze s metaforoj ne po analogii, t. e. s pervymi tremja 'vidami' metafory, vydelennymi v 'Po?tike' Aristotelja ('perenesenie naimenovanija s odnogo predmeta na drugoj, pricem ili s roda na vid, ili s vida na rod, ili s vida na vid'). Razlicie mezdu (1) po?ticeskoj metaforoj ('ukrasenie', 'stilisticeskaja figura'), zamecaemoj potomu, cto ona osnovyvaetsja na sblizenii dvuh ponjatij po analogii i tem samym 'soobscaet novoe znanie' ili 'zivo predstavljaet vesc'', i (2) metaforoj ne po analogii t. e. perenosom naimenovanija, kotoryj neogranicenno i nezametno rassirjaetsja, t. k. on ne osnovan na ustanovlenii svjazej po analogii mezdu predmetami (ponjatijnaja metafora - aspekt, kotoryj do nedavnego vremeni vkljucalsja v termin polisemija), - mozno dostatocno tocno oboznacit' pri pomosci terminov intensivnaja i ?kstensivnaja metafora, sostavljajuscih oppoziciju. Takim obrazom, mozno govorit' ob ?kstensivnoj metafore, kotoraja razvivaetsja v sirinu i nezametna, i ob intensivnoj metafore, kotoraja zamecaetsja, t. k. razvivaetsja ne v sirinu, a v glubinu.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

15

Holt, Anne, and Anne Bergliot Øyehaug. "Bruk av metaforer om kjemiske bindinger i kreativ skriving." Nordic Studies in Science Education 13, no. 2 (September 4, 2017): 134–48. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.2855.

Full text

Abstract:

The basis for this study is to use students' creative texts in science as a mean to gain insight into their conceptual ideas. Eight grade students' creative writing tasks (n = 26) were analyzed with respect to the conceptual metaphors that were used to describe the abstract concept chemical bonding. The conceptual metaphors were identified and sorted into two main categories; location event-structure conceptual metaphors and object event-structure conceptual metaphors. Results show that most metaphors can be categorized as location event-structure conceptual metaphors. Embodied concepts and everyday language rooted in senso-motoric experiences from students’ daily life as well as from former science education seem to play a central role when they attempt to make meaning of the abstract concept ‘chemical bonding’ within a creative writing context. Creative writing tasks in science may have an unutilized potential for both uncovering and developing understanding of abstract phenomena on sub-microscopic level, such as chemical bonding.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

16

Rasmussen, Sinne Lundgaard. "Nogle semiotiske overvejelser om metaforer i kunst og kommunikation." NyS, Nydanske Sprogstudier 23, no. 23 (September 2, 1997): 49. http://dx.doi.org/10.7146/nys.v23i23.13392.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

17

Michelsen, Morten. "Anmeldelse." K&K - Kultur og Klasse 24, no. 82 (October 8, 1996): 188–93. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v24i82.22154.

Full text

Abstract:

Catharina Dyrssen: Musikkens Rum - Metaforer, Ritualer, Institutioner: En kulturanalytisk studie av arkitektur i och omkring musik. Göteborg 1995 (Bo Ejeby Forlag).Musikens Rum er skrevet som ph.d.-afhandling i forbindelse med forskningsprogrammet Nutida Arkitektur -praktik og reflektion ved afdelingen for arkitektur og bygningsplanlægning på Chalmers Tekniska Hogskola i Goteborg.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

18

Arcimavičienė, Liudmila. "Britų politikos vertinimas: konceptualiosios moralės metaforos analizė." Kalbotyra 57, no. 57 (January 1, 2007): 11. http://dx.doi.org/10.15388/klbt.2007.7553.

Full text

Abstract:

Šio straipsnio tikslas – atskleisti, kokia pagrindinė konceptualioji metafora vyrauja šiuolaikiniame britų politiniame diskurse ir kokie jos struktūriniai elementai sudaro bendro moralinio vertinimo pagrindą. Tyrimui buvo pasirinkta trisdešimt analitinių politinių straipsnių iš The Economist elektroninio archyvo. Straipsniai analizuojami remiantis kognityvinės lingvistikos principais bei kokybiniu analizės metodu, kurie leidžia atskleisti kalbiniuose pasakymuose (linguistic expressions) glūdinčias konceptualiąsias metaforas. Nustatyta, kad Britų politikos moralinis vertinimas yra grindžiamas konceptualiąja metafora POLITINIS GYVENIMAS KAIP KELIONĖ. Išanalizavus šios metaforos kalbinę raišką, paaiškėjo, kad straipsniuose vyrauja neigiamas britų politikos vertinimas, atsispindintis konceptualiosios metaforos POLITINIS GYVENIMAS YRA KELIONĖ elementų kalbinėje raiškoje, kai politikos veikėjai (1) vaizduojami kaip „dėmėtos reputacijos“ klajūnai, (2) keliaujantys be tikslo, (3) peržengiantys nustatytas ribas, (4) nesugebantys apeiti/įveikti kelyje pasitaikančių kliūčių ir t.t.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

19

Mykland, Solfrid. "Språklige bilder i rettsmeklinger – En analyse av metaforer i meklingsprosessen." Lov og Rett 47, no. 10 (December 16, 2008): 615–34. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2008-10-05.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

20

Dedieu, Sarah. "En hyldest til reproduktionen. Prokreationstematikker i Højsangens kapitel 4 og 7." Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 18 (October 28, 2014): 47–55. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v18i0.18457.

Full text

Abstract:

Det er artiklens hensigt at vise, at Højsangens kvinde ikke blot er attraktiv i kraft af sit udseende, søde kys og berusende elskov, men også, og ikke mindst, fordi hun kan få børn. Særligt i Højsangens kapitel 4 og 7 understreges kvindens prokreationelle potentiale gennem metaforer og billedsprog. Artiklen tager udgangspunkt i BA-projektet "prokreationstanken i Højsangen", som blev tildelt Collegium Biblicums talentpris i januar 2014

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

21

Crone, Patricia. "Hvordan tjente de koranske hedninge til livets ophold?" Tidsskrift for Islamforskning 1, no. 1 (April 3, 2006): 22. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v1i1.24330.

Full text

Abstract:

Denne artikel undersøger de oplysninger, som gives i Koranen om de måder hvorpå hedningene, som budbringeren Muhammad prædikede for, tjente til livets ophold. Den viser, at Koranen beskriver dem som agerbrugsfolk og søfolk. Koranen specificerer sjældent formålet med deres virksomhed på havet, men nogle gange gør den klart, at det var fiskeri. De troende beskrives ligeledes som agerbrugsfolk i nogle afsnit, men oftere er de fremstillet som handelsfolk, især i de medinensiske suraer, hvor der også prædikes for dem med metaforer fra handelslivet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

22

Stanojević, Mateusz-Milan. "Metafora na razmeđu koncepata, jezika i diskursa." Jezikoslovlje 21, no. 2 (August 26, 2020): 149–78. http://dx.doi.org/10.29162/jez.2020.6.

Full text

Abstract:

U ovom se radu izlaže „treći put“ u često suprotnim shvaćanjima metafora kao konceptualne odnosno diskursne pojave. Metafora se sagledava kao sposobnost metaforizacije koja je zajednička i globalna, ali koja na presudan način ovisi o lokalnim faktorima. Ističu se jezični čimbenici koji utječu na metafore: eksplicitnost odnosno implicitnost, različita metaforičnost različitih gramatičkih oblika i leksičke značajke izraza koji se odnose na izvornu domenu. Na diskursnoj razini govori se o grozdovima metafora i ulozi metafora u stvaranju emocionalnog stila. Navedeni se elementi smještaju među suvremene teorije metafore, posebice trodimenzionalnu teoriju metafore Gerarda Steena i Kövecsesev kontekstualni model metafore. Na kraju se izvlače metodološke posljedice opisanog „trećeg puta“ za istraživanje metafora.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

23

Forstorp, Per-Anders. "Liminala metaforer och gränsarbete i den högre skolan. Kulturstudier och gränsernas mening." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 15, no. 2 (January 1, 2006): 41–61. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v15i2.824.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

24

Jørgensen, Anker Helms. "Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 3 (April 1, 2007): 33–39. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i3.5639.

Full text

Abstract:

Undersøgelser viser, at der ofte er betydelige forskelle mellem de studerendes og vejledernes forventninger til niveauet i universitetsspecialer. Denne artikel præsenterer og diskuterer en række erfaringer med håndtering af forventninger og ambitionsniveau i vejledning i skriftlige universitetsopgaver, baseret på to metaforer og en enkel grafisk figur, som har vist sig meget nyttige. Artiklen argumenterer ydermere for, at feedback på studerendes rapportudkast tæt på aflevering kan være med til at bygge en bro mellem vejledning og bedømmelse. Artiklens hensigt er – gennem identifikation af forskellene i forventninger og deres årsager – at italesætte disse og derved bidrage til at reducere forskellene.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

25

Rundgren, Carl-Johan. "Att börja tala ’biokemiska’ - Betydelsen av metaforer och hjälpord för meningsskapande kring proteiner." Nordic Studies in Science Education 2, no. 3 (October 26, 2012): 30–42. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.412.

Full text

Abstract:

This paper deals with the process of acquiring a subject-speciﬁc language. When confronted with the visual representations and scientiﬁc terms of molecular life science, students try to make meaning using the language they have access to and their prior experience. In this process students use a kind of intermediate language, with frequent use of metaphors. Some metaphors can be traced back to the teaching they have experienced, while some are spontaneous metaphors created by the students. They also make use of words that seemingly have no meaning, here referred to as helpwords. The results from this study indicate that spontaneous metaphors and helpwords are important in learning situations, especially in an abstract discipline such as molecular life science. This paper aims to give a preliminary theoretical description of the phenomenon of helpwords, based on an interview study of 20 students taking natural science courses in their upper secondary school education.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

26

Balsvik, Eivind. "Helge Svare: «Livet er en reise» – Metaforer i filosofi, vitenskap og dagligliv." Norsk filosofisk tidsskrift 38, no. 03 (August 26, 2003): 241–45. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-2901-2003-03-05.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

27

Tvarnø Lind, Tore. "URKRAFT NATUREL PÅ CD. Om naturbegrebet og naturlyde i healingmusik." Psyke & Logos 28, no. 1 (July 31, 2007): 23. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i1.8365.

Full text

Abstract:

Healingmusik med naturlyde anvender et naturbegreb, der ikke inkluderer den teknik, der formidler lydene. I en musiketnologisk ramme diskuterer artiklen bl.a. dette paradoks og påpeger, at reproduktionen af naturlyde er en moderne teknologisk frembringelse, ligesom den nostalgi, der præger det kommercielle healingmusikmarked, må forstås i den sammenhæng den virker. Genren trækker på romantiserede forestillinger om autentiske urlyde som kilde til helbred, som påkalder sig kritik, men også lytternes positive oplevelser med naturlyde må inkluderes i forskningen: Når naturlyde virker, er det fordi, de som metaforer er med til at skabe en meningsfuld sammenhæng omkring sygdom og heling.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

28

Lavik, Trygve. "Om metaforens virkning. Et kantiansk bidrag." Nordlit 8, no. 2 (July 1, 2004): 31. http://dx.doi.org/10.7557/13.1888.

Full text

Abstract:

Den første delen av denne artikkelen presenterer et av de mest sentrale temaene innenfor filosofiens behandling av metaforen i nyere tid, nemlig spørsmålet om hvorvidt metaforen er et semantisk eller pragmatisk fenomen. I den forbindelse drøftes også kort metaforens forskjellige funksjoner i vitenskapen. Denne delen er konsentrert rundt teoriene til henholdsvis Max Black og Donald Davidson, da deres bidrag for det første regnes som svært sentrale i den filosofiske diskusjonen om metaforen, og for det andre representerer de motpoler i diskusjonen om hvorvidt metaforen er et semantisk eller pragmatisk fenomen. Hensikten med denne første delen er i tillegg å vise at metaforen som et fenomen reiser spørsmål som også går utover en rent språkfilosofisk ramme. Den andre delen av denne artikkelen gjør nettopp dette idet den belyser metaforens virkning ut fra Kants bevissthetsfilosofi.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

29

BAŞ, Melike. "Gazete Köşe Yazılarında 'Demokrasi' Kavramına İlişkin Metaforlar: Derlem Temelli Bir Eleştirel Metafor Çözümlemesi." Ankara Üniversitesi Dil ve Tarih-Coğrafya Fakültesi Dergisi 58, no. 2 (December 28, 2018): 1390. http://dx.doi.org/10.33171/dtcfjournal.2018.58.2.11.

Full text

Abstract:

Bu çalışma, bilişsel dilbilim çerçevesi içerisinde 'demokrasi' kavramına ilişkin metaforik kavramsallaşmaları tespit etmeyi ve bu kavrama ait kültürel-bilişsel bir model önerisinde bulunmayı amaçlamaktadır. Çalışmanın veri tabanını oluşturmak için gazete köşe yazılarından oluşan TS Columns Corpus kullanılmıştır. Derlem içerisinde {demokrasi} kök sözcük olarak taranmış ve çıkan sonuçlardan 1500 örnek rastgele seçilerek çalışmaya dahil edilmiştir. Demokrasi kavramı ile ilişkili metaforların tespiti, yorumlaması ve açıklanmasında Charteris-Black tarafından ileri sürülen Eleştirel Metafor Çözümlemesi temel alınmıştır. Yapılan inceleme sonucu demokrasi kavramı ile ilişkili FİZİKSEL BİR NESNE, MÜCADELE, HEDEF, CANLI BİR VARLIK, KAP, YAPI, MAKİNE ve ARAÇ temel kaynak alanları tespit edilmiş ve bu alanların sayısal dağılımları hesaplanmıştır. En fazla dilsel ögeye sahip ilk dört kaynak alan ve alt alanlarına ait metaforik eşleşmeler çalışmada detaylı bir şekilde incelenmiştir. Çalışmada tespit edilen metaforlar, sosyal ve politik bir olgu olarak demokrasi kavramının Türkçede nasıl kavramsallaştığına ve bu kavramın içeriğinin farklı yönlerine dair bilgi vermektedir. Çalışmanın bulguları, insanların ne tür bir demokrasi ile yönetildiklerine dair algılarının yönlendirilmesinde metaforun işlevlerini ortaya koymaktadır.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

30

Borup, Jørn. "Religiøse rødder og ruter mellem øst og vest – cirkulær evolution og hybride spejlinger." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 61 (August 18, 2015): 5. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i61.20477.

Full text

Abstract:

ENGLISH ABSTRACT: The object of the present article is the transformative processes of religion between East and West. The article analyses the construction of religious traditions as hybrids and products of circular transformations, based on actor networks, practice/teaching and concrete historical contexts. Empirical data and discussions of illustrative metaphors are given to explore also theoretical implications for such flows and circulations.DANSK RESUME: Denne artikel omhandler væsentlige aspekter af transformationen af religion mellem øst og vest. Artiklen analyserer konstruktionen af religiøse traditioner som hybrider og produkter af cirkulære transformationer, baseret på aktør-netværk, praksis/lære og konkrete historiske kontekster. Empirisk data og diskussioner af illustrative metaforer gives til undersøgelse af også teoretiske implikationer af sådanne flows og cirkulationer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

31

Kačerauskas, Tomas. "Metafora kaip kultūros modelis." Problemos 61 (September 29, 2014): 94–112. http://dx.doi.org/10.15388/problemos.2002.61.6740.

Full text

Abstract:

Straipsnyje nagrinėjamos metaforos teorijos. Jeigu metafora -literatūros modelis (Ricreuras), ar negalėtų ji būti visos kultūros modeliu? Šią prielaidą, atrodo, paremia kitas Ricreuro teiginys, kad metafora -žodžio ir sakinio, kalbinės ir užkalbinės tikrovės sankirta. Tačiau suvokiant kultūrą kaip nesulaikomą „hiperrealybės dauginimąsi" (Saudrillard'as) ar kaip „panhoministinę iliuziją" (šliogeris), metaforos, kaip kultūros modelio, prielaida nėra vaisinga. Toliau atkreipiamas dėmesys į metaforos „matymo kaip" (Davidsonas) aspektą. Tai siejama su ontologiniu bei etiniu metaforos planu, kuris atveda prie Gadamerio hermeneutikos ir Levino etikos. Ar metaforos, kaip kultūros modelio, nagrinėjimas papildo metaforos teoriją? Ar tai leidžia sutvirtinti filosofinės poetikos discipliną?

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

32

Sriwulandari, Yunita Anas, Ari Nugrahani, and Nurwakhid Muliyono. "Metafora dalam Spanduk Tragedi Kanjuruhan Malang (Methapor in Kanjuruhan Malang Tragedi Banner)." JIIP - Jurnal Ilmiah Ilmu Pendidikan 6, no. 2 (February 5, 2023): 1346–51. http://dx.doi.org/10.54371/jiip.v6i2.1609.

Full text

Abstract:

Penelitian ini bertujuan untuk memaparkan bentuk lingual metafora dalam spanduk tragedi Kanjuruhan Malang serta makna yang terkandung di dalamnya. Penelitian ini menggunakan jenis penelitian kualitatif deskriptif. Hasil penelitian ditemukan bahwa dari segi bentuknya, metafora dalam spanduk tragedi Kanjuruhan Malang memiliki bentuk yang khas yang ditunjukkan oleh kata konkret dan abstrak yang bersinergi membentuk kesatuan makna metaforis. Metafora dalam spanduk Tragedi Kanjuruhan merefleksikan apa yang dipersepsikan, dialami, dan dipikirkan orang tentang kenyataan dunia. Adapun bentuk-bentuk metafora meliputi metafora antropomorfik, metafora konkret ke abstrak, dan juga bentuk metafora pengontrasan. Bentuk-bentuk metaforis tersebut sebagai ungkapan ekspresif mengenai kesedihan, kekecewaan, kemarahan dan harapan.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

33

Mackey, Margaret. "Where in the New Literary World Are We?" Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1, no. 1-2 (March 22, 2012): 7–17. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v1i1-2.25610.

Full text

Abstract:

Da salget af e-bøger er fordoblet i løbet af blot seks måneder i USA og Amazon nu sælger flere elektroniske bøger end papirudgaver, er det tid til at gøre status over hvor vi er og hvor vi er på vej hen på bogområdet. Det vrimler med geografiske metaforer i dette ”territorium”, men det er tydeligt at vi nærmer os et skelsættende øjeblik, som kalder på en vurdering af implikationerne ved vores nuværende situation. Denne artikel, der trækker på udviklingen i Canada og globalt, kortlægger det litterære landskab anno 2011. Hvor langt er vi kommet i retning af elektronisk læsning, og hvilke aktuelle udfordringer vil læserne også stå overfor i fremtiden? Denne artikel leverer et øjebliksbillede af den aktuelle situation, vurderer betydningen af en række aktuelle forandringer og udforsker konsekvenserne for vores fremtidige læsevaner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

34

Engh, Line Cecilie. "Om narrasjoner, kvinnelige metaforer i middelalderen og våre litterære hjerner. En idéhistorikers møte med kognitiv teori." Samtiden 124, no. 03-04 (December 13, 2016): 178–86. http://dx.doi.org/10.18261/issn1890-0690-2016-03-04-20.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

35

KAYA, Ayça, and Cemaliye MAHMUTOĞLU. "KKTC’de Covid-19 Salgını Bağlamında Akademisyenlerin Uzaktan Eğitime İlişkin Metaforik Algıları." Journal of Higher Education and Science 12, no. 2 (August 31, 2022): 413–23. http://dx.doi.org/10.5961/higheredusci.1086686.

Full text

Abstract:

Bu araştırmanın amacı, KKTC’de çalışan akademisyenlerin Covid-19 salgını bağlamında uzaktan eğitime yönelik algılarını metaforlar yoluyla belirlemektir. Nitel olarak tasarlanmış araştırmada, olgubilim (fenomenoloji) deseni kullanılmıştır. 2021-2022 eğitim öğretim yılında KKTC’de bulunan tüm üniversitelerde görev yapmakta olan tam zamanlı ve yarı zamanlı öğretim üyeleri ve elemanlarının tamamı araştırmanın çalışma grubunu oluşturmaktadır. Ancak gönüllülük esasıyla katılan 110 kişi araştırmaya çalışma grubu olarak dahil edilmiştir. Veriler yarı yapılandırılmış görüşme formuyla toplanmıştır. Yarı yapılandırılmış görüşme formu, akademisyenlerin metaforik tanımını ve söz konusu metaforun üretilme nedenini içermektedir. Verileri analiz etmede içerik ve betimsel analizler uygulanmıştır. Akademisyenler uzaktan eğitim kavramına ilişkin 78 farklı metafor üretmiş olup; üretilen bu metaforlar olumlu ve olumsuz olarak 2 kategoriye ayrılmıştır. Olumlu kategorisinde 4 tema (Kurtarıcılık, Yararlılık, Gereklilik ve Erişilebilirlik); olumsuz kategorisinde de benzer şekilde 4 tema (Yetersizlik, Etkileşimsizlik, Bilgisizlik ve İsteksizlik) ortaya çıkmıştır. Sonuç olarak akademisyenlerin en çok metafor ürettikleri kategorinin olumsuz kategorisinde Yetersizlik teması olduğu tespit edilmiştir. Bu bulguya göre akademisyenler, öğrencilerin kalıcı öğrenmeyi gerçekleştirip gerçekleştiremediklerinin bilinmediğini, eğitimi verenin de alanın da yeterince tatmin olmadığını ve öğrencilerin bilgi eksikliklerinin bu yolla giderilemeyeceğini belirtmişlerdir.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

36

Andersen, Bjarke Lindsø, Lone Nielsen, Mads Middelboe Rehder, Lars Bo Andersen, Mikkel Hjorth, Kaj Nedergaard Jepsen, and Niels Anders Illemann Petersen. "Teknologiforståelse på læreruddannelsen." Learning Tech, no. 10 (December 16, 2021): 269–95. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v6i10.125463.

Full text

Abstract:

Artiklen tager afsæt i det tiltagende behov for kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen, og undersøger hvilke kultu-relle forudsætninger der er for kompetenceudvikling og faglige møder mellem teknologiforståelsesfagligheden og eksisterende undervis-nings- og grundfag, eksempliﬁceret ved hhv. dansk samt pædagogik og lærerfaglighed. Analysen beror på interviews med i alt 46 lærer-uddannere fra alle landets professionshøjskoler. Vi viser, hvordan forholdet mellem teknologiforståelse og eksisterende fagligheder både kan tage form som integrering, assimilering og separering, samt hvilke konsekvenser og implikationer der gør sig gældende i hvert tilfælde. Teoretisk trækker artiklen på metaforer fra akkulturationsteorien og eksempliﬁcerer og diskuterer konsekvenser ved faglig separation, assimilation og integration. Undersøgelsen er foretaget under sektor-projektet ‘Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen’ ﬁnansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som arbejder med udvikling af en bæredygtig model for gennemførsel af sammenhængende, dyb og praksisforandrende kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

37

Wiradharma, Gunawan, and Afdol Tharik W. S. "METAFORA DALAM LIRIK LAGU DANGDUT: KAJIAN SEMANTIK KOGNITIF." Arkhais - Jurnal Ilmu Bahasa dan Sastra Indonesia 7, no. 1 (June 30, 2016): 5. http://dx.doi.org/10.21009/arkhais.071.02.

Full text

Abstract:

Abstrak. Beberapa lirik lagu dangdut menggunakan metafora dalam mengungkapkan realitas sosial yang terjadi di masyarakat. Penelitian ini bertujuan untuk mengungkapkan bagaimana metafora dalam lirik lagu dangdut mengungkapkan realitas sosial. Metode penelitian yang digunakan dalam penelitian ini adalah kualitatif. Data lagu yang digunakan terdapat sepuluh lirik lagu dangdut pada tahun 2003—2015. Teori yang digunakan dalam penelitian ini, yaitu Analisis Makna Metafora (Knowles dan Moon, 2006) dan teori Metafora Konseptual (Lakoff dan Johnson, 1980) yang saling melengkapi. Kajian Semantik Kognitif (Evans dan Green, 2006) digunakan untuk mengungkapkan makna metafora dengan tidak memisahkan pengetahuan linguistis dan ensiklopedis. Hasil penelitian ini mengungkapkan angka, kata dan frasa metaforis yang terjadi pengalihan konsep dari makna literal ke makna metaforis karena adanya persamaan konsep, proses, keadaan, sifat, bentuk, jumlah, rasa, karakter, fungsi dari sesuatu benda atau hal yang dialihkan. Realitas sosial yang diungkapkan dalam lirik lagu dangdut meliputi perilaku dan keadaan seseorang, ilustrasi pornografi, ungkapan terhadap perilaku positif dan negatif seseorang. Klasifikasi metafora yang terdapat dalam lirik lagu dangdut, yaitu metafora ontologis dan struktural. Asal ranah sumber metafora berasal dari angka, barang, buah, hewan, indra, keadaan, makanan, tempat, tindakan, dan waktu. Relasi antara ranah sumber dengan ranah sasaran berupa perbandingan kata yang mempunyai kesamaan konsep sehingga terjadi perubahan makna dan pengalihan konsep. Temuan penelitian ini menunjukkan bahwa terdapat metafora kreatif sebagai ungkapan yang belum terdapat dalam kamus, seperti keong racun, buaya buntung, serta 69 yang secara metaforis mengandung makna pornografi. Kata Kunci: Metafora, Semantik kognitif, Dangdut.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

38

Firmansyah, Moh Anang Ma'ruf, and Maskub Maskub. "FUNGSI METAFORA POLITIK DALAM MEDIA MASSA." EDU-KATA 8, no. 1 (February 27, 2022): 44–50. http://dx.doi.org/10.52166/kata.v8i1.2887.

Full text

Abstract:

Salah satu isu yang ramai diberitakan adalah peristiwa politik. Berita politik seringkali menggunakan diksi atau metafora untuk menjadikan sebuah kata dalam memiliki makna implisit. Tambahan makna dalam kata atau metafora itu menjadikan ungkapan metaforis memiliki lebih dari satu level makna. Selain memiliki makna lapis kedua, ungkapan metaforis memiliki makna lapis ketiga, yaitu fungsi pragmatik. Penelitian ini menggunakan pendekatan deskriptif kualitatif. Sumber data penelitian ini adalah berita politik. Data dalam penelitian ini adalah teks berita politik yang mengandung fungsi. Teknik pengumpulan data dalam penelitian ini adalah teknik transkripsi, simak, dan catat. Teknik pengumpulan data menggunakan teknik analisis deskriptif dan content analysis. Berdasarkan hasil penelitian yang dilakukan, dapat diketahui bahwa dalam berita politik Kompas, Tempo, Detik edisi April sampai Juni 2021 ditemukan fungsi metafora politik yaitu, fungsi metafora politik asertif, fungsi metafora politik direktif, fungsi metafora politik komisif, fungsi metafora politik ekspresif, dan fungsi metafora politik deklaratif. Dengan adanya penelitian ini diharapkan mampu menambah wawasan dan menjadi penyempurna bagi penelitian selanjutnya.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

39

Nielsen, Steen Peter, and Helle Møller Jensen. "KAN PSYKOLOGER OG TEOLOGER ARBEJDE SAMMEN I PRAKSIS?" Psyke & Logos 28, no. 2 (December 31, 2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8402.

Full text

Abstract:

Artiklen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde på Bispebjerg hospitals palliative afdeling i København, hvor vi som henholdsvis psykolog og præst har valgt at føre samtalerne med vores patienter og pårørende fagligt sammen. De erfaringer, vi hermed giver videre, er også baseret på et sorggruppeforløb, vi sammen har ledet. Det metodiske omdrejningspunkt i vores samarbejde har været inspireret af Søren Kierkegaard og hans brug af kropslige metaforer, som vi mener tilbyder sig som et brugbart alternativ til en dogmatisk og psykologisk sprogbrug, og i forlængelse heraf har vi benyttet os af croquisdukker for at kunne arbejde med en visuel fiksering af henholdsvis følelse og Gudsbillede. Endvidere har vi ladet os inspirere af G. Lakoff og M. Johnsons beskrivelser af forskellige fysiske prespåvirkninger som konstituerende for sproget, og med disse forskellige beskrivelser af pres går vi fænomenologisk til værks både i forhold til psykologiske og teologiske emner.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

40

Berliner, Peter. "TRANSKULTUREL PSYKOLOGI - Fra tværkulturel psykologi til community psykologi." Psyke & Logos 22, no. 1 (July 31, 2001): 22. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8516.

Full text

Abstract:

Hvor den tværkulturelle psykologi beskæftiger sig med sammenligninger mellem adfærd i forskellige kulturer, beskæftiger den transkulturelle psykologi sig med den proces, der opstår i mødet mellem mennesker fra forskellige kulturer. I dette møde opstår en ny kultur. Det beskrives hvorledes kulturbegrebet således kan ændres og dermed give muligheder for andre valg, end de, der udspringer af et kulturbegreb, der adskiller i stedet for at samle – et kulturbegreb der medfører eksklusion i stedet for et globaliseringsbegreb, der medfører inklusion. Det vises hvorledes denne synsvinkel kan anlægges konkret på behandlingen af voldelige unge gennem en inklusion i samfundet i stedet for gennem eksklusion. Det diskuteres ligeledes hvorledes psyko-traumatisering kan forhindres og afhjælpes gennem social støtte. Denne støtte er indlejret i en større samfundsmæssig diskurs, der præger de lokale miljøer (communities) gennem brug af bestemte metaforer og forståelsesrammer. Kulturbegrebet er en sådan metafor med store sociale implikationer.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

41

Krasicki, Arkadiusz, and Ana Albin. "Uloga metafore u Isusovoj polemici s Farizejima (Mk 2,18-20)." Anafora 6, no. 1 (2019): 151–69. http://dx.doi.org/10.29162/anafora.v6i1.5.

Full text

Abstract:

Biblija je temelj kulture i književnosti. Iako se čini pomalo zanemarenom u sadašnjosti ipak nije prestala žariti i odsijevati nadahnutom riječju te nije prestala biti uzorom književnih pravaca. Evanđelje je samo po sebi književna vrsta, a njegov autor rabi stilske figure kao što je na primjer metafora. Uloga evanđelista kao autora također je važna. Pomoću povijesno-kritičke metode otkriva se u odlomku Mk 2,18−20 izuzetnost metafore zaručnik, zaručnica i svadba (odnosno svatovi). Tri metafore stvaraju logičnu cjelinu. Pomoću te stilske figure čitatelj može prihvatiti Isusovu pouku u kojoj skriva svoj identitet. Polemika je samo izraz ili pak razlog za korištenje metafore koja je tipičnim izrazom židovskog poučavanja. Korištena metafora također postaje „mostom“ koji spaja prošlost sa sadašnjošću i time nadopunjava ograničenost povijesno-kritičke metode. Isus nije samo izrekao istraživane retke u doslovnom smislu. U njima se skriva i duhovni smisao koji upućuje na Kristovo spasenjsko poslanje.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

42

Hajdarević, Dino, and Ante Periša. "Znanje i gledanje u konceptualnoj metafori." Croatica et Slavica Iadertina 11, no. 11 (February 7, 2017): 285. http://dx.doi.org/10.15291/csi.768.

Full text

Abstract:

Od Aristotela promatrana kao jezična figura, ukras stanovite vrste strogo ograničen na područje poetike i retorike, metafora proživljava svojevrsnu renesansu unutar područja kognitivne lingvistike i teorije konceptualne metafore. Pokazalo se kako metafora nije ukras nego upravo nešto fundamentalno bez čega jezik i mišljenje zapravo ne mogu. Metaforički jezični izrazi tek su površinski odrazi, odnosno manifestacije konceptualnih metafora u našem umu. Sustav konceptualnih metafora strukturira naš svakodnevni konceptualni sustav na temelju kojega se odvija razumijevanje. Koncepti koji upravljaju procesima mišljenja nisu samo stvar intelekta, nego utječu na naše svakodnevno funkcioniranje do najsitnijih pojedinosti. Koncepti strukturiraju što percipiramo, kako se snalazimo u svijetu u kojemu živimo, kako se odnosimo prema drugim ljudima i slično, pa su stoga način na koji mislimo, ono što doživljavamo i ono što svakodnevno činimo u mnogočemu pitanje metafore. Na primjeru leksema jasan i frazema (za)mazati oči ukazali smo na konceptualnu vezu znanja i gledanja, odnosno na konceptualnu metaforu ZNATI JE VIDJETI, koja rasvjetljava nerazdvojnu povezanost znanja s gledanjem i (djelomično) način mišljenja i djelovanja modernoga čovjeka, čime smo utvrdili da je metafora jedan od temelja funkcioniranja jezika te da je mišljenje duboko prožeto metaforičkom strukturom.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

43

Ljungcrantz, Desirée. "En skev figuration." lambda nordica 26, no. 4-1 (March 1, 2022): 99–124. http://dx.doi.org/10.34041/ln.v26.765.

Full text

Abstract:

Artikeln utforskar och beskriver poetiskt akademisk skrivande. Utforskandet sker med hjälp av feministiska figurationer – särskilt den av skrubbsåret kopplat till hiv – som flätar samman empiri, teorier, normkritiska analyser och levda erfarenheter. Trots att det finns överlappningar mellan det poetiska akademiska skrivandet och akademiskt kreativt skrivande innebär det poetiska akademiska skrivandet att ta kreativiteten ett ytterligare steg. Poetiskt akademiskt skrivande bygger på rytm, associationer och metaforer som möjliggör flödesskrivande och skapar ett extra lager i den akademiska texten – både för skribenten och läsaren. Poetiskt akademiskt skrivande kan öppna ett utrymme för läsarens affekter, känslor och kroppsliga förnimmelser i relation till texten. Poetiskt akademiska texter kan också möjliggöra ett möte mellan texten och läsarens situerade kunskap, erfarenheter, kropp och känslor. Artikeln utforskar även skev som begrepp och möjligheten att göra de feministiska figurationerna skeva för att på så vis inkludera erfarenheter, händelser och fenomen som ännu inte är kända för akademiska feminister.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

44

Arntzen, Knut Ove. "Opplevelsens teater som forskningsfelt." Peripeti 16, S8 (December 2, 2019): 132–41. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v16is8.117601.

Full text

Abstract:

Artikkelen er en introduksjon til et metaforisk perspektiv på teaterforskning i skjæringspunktet mellom teori og praksis. Den er et forslag til hvordan en kan reflektere over praksis i lys av den personlige opplevelsen og betrakterens blikk. Metaforer og encyklopedisk uorden sees i et geokulturelt perspektiv. Det blir gitt en teaterhistoriografisk innfallsvinkel som tar høyde for det estetiske såvel som det personlige engasjementet. Artikkelen konkluderer med at kunstfaglig forskning må ta høyde for en dialog mellom kunst og vitenskap. This article is an introduction to a metaphorical perspective in theatre research in the crossroad between theory and practice. It proposes how one can reflect upon practise in light of personal experiences. Metaphors and encyclopedic disorder can be seen in a geo-cultural perspective. It leads to a historiography taking into consideration that the aesthetic can be seen in conjunction with the personal. The article concludes with saying that artistic research has to be based in a dialogue between art and science.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

45

Dolar, Kaja. "Razvezane metafore? Inovativne in leksikalizirane metafore v slovenščini." Slovenščina 2.0: empirical, applied and interdisciplinary research 3, no. 1 (December 1, 2015): 90–121. http://dx.doi.org/10.4312/slo2.0.2015.1.90-121.

Full text

Abstract:

Metafora je teoretski problem, ki že dolgo presega meje lingvistike in je tako predmet različnih filozofskih, psiholoških, antropoloških idr. razprav. V lingvistiki je bila metafora dolgo predmet raziskav v retoriki, posebno mesto je dobila v strukturalni lingvistiki, prisotna pa je tudi v različnih pragmatičnih, kognitivnih in besedilnih analizah. V prispevku je v ospredju analiza metafore z lingvističnega vidika, in sicer glede na njeno slovnično oziroma sintaktično strukturo (enobesedne metafore/metaforične besedne zveze, in praesentia/in absentia itn.), pomensko polje (in s tem povezan semantični transfer) ter stopnjo konvencionalnosti (na lestvici med inovativnimi in leksikaliziranimi metaforami). Primere smo zbrali v nekonvencionalnem korpusu: v spletni bazi Razvezani jezik. Gre za slovenski kolaborativni slovar, kjer lahko govorci prosto prispevajo nove besede (formalne neologizme) ali nove pomene že obstoječih besed (semantične neologizme) in je z vidika inovativnosti zato še posebej zanimiv. Rezultati raziskave kažejo, da so v korpusu najpogostejše živalske metafore, prav tako najdemo relativno veliko število reifikacijskih metafor, ki slonijo na metaforični zamenjavi živega bitja z neživim predmetom. Prisotne so tudi fitomorfne oziroma rastlinske metafore, antropomorfne pa so redke. V omenjenih kategorijah najdemo metaforične izraze za karakterne oznake oziroma vedenje ljudi, za dele človeškega telesa, človeška dejanja in splošnejše oznake. Razvezani jezik poleg velikega števila konvencionalnih, leksikaliziranih metafor vsebuje tudi inovativne, t. i. žive metafore, ki vzpostavljajo nove pomene, in zdi se, da je prav beleženje teh rab še posebej pomembno za nadaljnje raziskovanje.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

46

Vincze, Ágnes, Andrea Megyeri, Antónia Losonczi, Éva Pintér, Zsolt Nagy, and Judit Demeter. "Betegségreprezentáció és érzelmi állapot kapcsolata lymphomás betegeknél." Hematológia–Transzfuziológia 53, no. 2 (June 2020): 121–26. http://dx.doi.org/10.1556/2068.2020.53.2.9.

Full text

Abstract:

Absztrakt: Bevezetés: A betegségnek jelentést adó reprezentációs keret azonosítása alapvető ahhoz, hogy megértsük a betegek eltérő viselkedését; csoportos felmérése azonban számos kihívást tartogat. Megbízható, betegségspecifikus mérőeszközök hiányában a betegségreprezentációról a betegségnarratíva központi metaforája mentén is képet kaphatunk. Célkitűzés: Pilotvizsgálatunk célja lyphomával élő betegek betegségnarratíváinak feldolgozása, az ezekben fellelhető metaforák csoportosítása, illetve annak felmérése, hogy az egyes metaforák megjelenése mellett milyen érzelmi állapot azonosítható. Módszer: Kvalitatív adatgyűjtésünk félig strukturált interjúhelyzetben történt. A metaforák, illetve más értelemadó keret megjelenését és csoportosítását 2 független megítélő végezte. A betegek emellett 10 fokú vizuális-analóg skálán értékelték azt, hogy a beszámolójuk mennyire volt érzelmi szempontból felkavaró. Statisztikai analízis: A kvantifikált adatokat egyszempontos varianciaanalízis segítségével elemeztük. Eredmények: Vizsgálatunkban 27 lymphomával élő beteg vett részt. A beszámolók 40,7%-ában volt metafora azonosítható, amelyből 29,6% „harc”, 11,1% „út” metafora kategóriába sorolható. A „harc” metafora mellett olyan mértékben jelentek meg intenzív érzelmek, mint abban az esetben, amikor a személy számára nem volt előhívható semmilyen értelemadó keret, amire a helyzete értelmezésében támaszkodhatna. Következtetések: A vizsgált lyphomás betegeknél a daganatos betegségekben jellemző metaforák jelentek meg. A „harc”-cal kapcsolatos metaforák a biológiai működés leírásában is alapvetők, meghatározzák a közgondolkodást. Krónikus betegségekben a „harc”-os metaforák a betegséggel való szembesülés kezdeti időszakát követően kevésbé kidolgozott betegségreprezentációra utalhatnak, ami intenzívebb érzelmi állapottal jár. Vizsgálatunk megerősíti a feltevést, miszerint a reprezentáció befolyásolásával lehetőség nyílhat a betegséggel együtt járó érzelmi állapot módosítására. A fogalomkör meghatározott betegcsoporton belüli pontosabb megértése elvezethet specifikus, betegségreprezentációt mérő eszköz kidolgozásához.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

47

Hedberg, David, Jesper Haglund, and Fredrik Jeppsson. "Metaforer och analogier inom termodynamik i kemiläroböcker för gymnasietMetaphors and analogies in thermodynamics in upper secondary chemistry textbooks." Nordic Studies in Science Education 11, no. 1 (March 23, 2015): 102–17. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.900.

Full text

Abstract:

Science education research has long taken an interest in how we may make full use of analogies and metaphors in science teaching. Further, more recently, the role of implicit, conceptual metaphors in connecting abstract conceptual knowledge to concrete embodied experiences has been recognised. The textbook plays a central role in upper secondary teaching, as it is, together with the teacher, a source of knowledge for the students. We have analysed the use of analogies, and explicit and implicit metaphors in two Swedish upper secondary chemistry textbook, and interviewed two of the authors of the textbooks. Abstract states and processes were found to be construed by means of the Object-Event and Location-Event Structure metaphors. Explicit metaphors and analogies were presented, but the comparisons were not always elaborated sufficiently in order to guide the students’ interpretations and avoid possible misunderstandings.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

48

Šeškauskienė, Inesa. "Metaforų tyrimo klausimu, arba kaip nustatyti metaforas." Deeds and Days 58 (2012): 65–79. http://dx.doi.org/10.7220/2335-8769.58.4.

Full text

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

49

Vodanović, Barbara, and Andrea Čulinović. "Pokušaj interpretacije jedne biblijske metafore." Croatica et Slavica Iadertina 11, no. 11 (February 7, 2017): 361. http://dx.doi.org/10.15291/csi.776.

Full text

Abstract:

U ovome članku se za analizu jedne biblijske metafore koristimo metodama interpretativne semantike Françoisa Rastiera. Radi se o metafori iz psalma 23. u kojoj se bog uspoređuje s pastirom. Glavni je cilj interpretativne semantike, prema Tanguyiu i Thlivitisu (1999) opisati postupke koji vode interpretanta ka razumijevanju značenja nekog teksta. Temeljni interpretant je svakako norma, pa za Rastiera, metafora počiva u semičkoj nepodudarnosti između sadržaja morfema koji se nalaze u analogiji. Zahvaljujući alatima koje predlaže Rastier, a koje možemo grupirati pod nazivom izotopije, nastojimo opisati kako se jezično gradi metaforička veza između semema-izvora ‘gospodin’ i ‘pastir’ i semema-cilja ‘bog’. Koncept izotopije, prema riječima njegova tvorca A. J. Greimasa "mora otkriti makrosemantički fenomen (koheziju diskursa) putem odnosa mikrosemantičkog reda (rekurencija semova)". Zahvaljujući postupku prepisivanja događa se prijenos značenja. A prepisivanje nam omogućava aktualizaciju obilježja ‘religijsko’ aferentnog i ‘gospodinu’ i ‘pastiru’ u kontekstu /onaj koji se brine o ljudima/, /održavatelj/. U ovome se slučaju radi o nadsloženoj izotopiji u kojoj sememi-izvori ‘gospodin’ i ‘pastir’ imaju samo jedan semem-cij, a to je ‘bog’. Ovo se naziva kondenzacijom ili metasememom.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

50

Rahardian, Ema, and Ema Rahardian. "MENILIK CARA PANDANG MASYARAKAT JAWA TENTANG EMOSI MELALUI METAFORA." Kandai 14, no. 1 (July 12, 2018): 1. http://dx.doi.org/10.26499/jk.v14i1.428.

Full text

Abstract:

Metafora tidak hanya sebatas ekspresi linguistik semata. Lebih dari itu, metafora memiliki korelasi dengan cara pandang dan budaya penggunannya. Berkaitan dengan itu, penelitian ini dilakukan untuk membahas bagaimana cara pandang masyarakat Jawa terhadap emosi melalui leksikon-leksikon yang digunakan dalam ungkapan metaforis. Cara pandang itu berimplikasi pada pola pikir yang kemudian akan memengaruhi cara bertindak masyarakat Jawa. Pendekatan yang digunakan adalah pendekatan semantik kognitif dengan menitikberatkan pada teori Metafora Konseptual yang digagas oleh Lakoff. Data penelitian ini berupa ungkapan-ungkapan yang mengandung metafora emosi. Melalui analisis ditemukan bahwa dalam ungkapan metaforis emosi, masyarakat Jawa menggunakan leksikon-leksikon, antara lain “nguntal”, “ngukir”, “semplah”, “kobong”, “geni kang murub”, “ngopeni”, “nyicil”, “luntur”, “mandhek”, dan “ngesokake”. Penggunaan leksikon-leksikon itu menggambarkan konseptualisasi bagaimana masyarakat Jawa memahami emosi. Berdasarkan hasil analisis terhadap leksikon-leksikon itu ditemukan bahwa masyarakat Jawa memahami emosi sebagai kekuatan, api, benda berharga, proses, perjalanan, dan materi.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Journal articles on the topic 'Metaforer'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles