To see the other types of publications on this topic, follow the link: Mytologi.
Journal articles on the topic 'Mytologi'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Mytologi.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Ruotsala, Helena. "Antologi om samisk mytologi." Budkavlen 80 (June 13, 2023): 102–4. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130791.
Full text
2
Feldvoss, Lars. "En moderbunden Prometheus." K&K - Kultur og Klasse 29, no. 91 (January 10, 2001): 107–26. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v29i91.21100.
Full text
3
Pedersen, Kim Arne. "Den nordiske mytologi, folkehøjskolen og livsoplysningen." Grundtvig-Studier 46, no. 1 (January 1, 1995): 293–98. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v46i1.16206.
Full text
4
Barba, Eugenio, and Anne Sophie Haahr Refskou. "Teater og videnskab." Peripeti 10, no. 19 (December 2, 2021): 124–26. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v10i19.109338.
Full textAbstract:
En holdning, der benægter, hvor vigtig videnskabelig tankegang er for praktisk teaterudøvelse, skader kun sig selv. Principperne, de opnåede resultater, hypoteserne, eksperimenterne og reglerne inden for videnskabelig tankegang bidrager med noget helt essentielt i kunstnerisk praksis: Nemlig det, der svarer til en mytologi.
5
Ormhaug, Knut. "Jan Kokkin: Mathias Skeibrok – mytologi og realisme." Kunst og Kultur 96, no. 01 (April 10, 2013): 60–62. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3029-2013-01-07.
Full text
6
Hermann, Pernille. "Middelalderisme og erindring – Oehlenschläger og den nordiske mytologi." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 79 (June 25, 2019): 47–62. http://dx.doi.org/10.7146/slagmark.vi79.130728.
Full textAbstract:
This article investigates points of intersection between medievalism and memory. It mainly focuses on the formative period of the 19th century when the Norse past, the so-called Viking Age, as well as Old Norse mythology became integral parts of Danish national identity. The article homes in on Adam Oehlenschl.ger’s rejuvenation of the mythological materials and his reflections on the usefulness of the local mythologies, both for a national spirit and for poetic renewal. It is demonstrated that 19th century medievalism, with its focus on mythology, essentially was a project of cultural memory, that is, of recollecting knowledge from culture’s childhood, and, additionally, that poetry, and with that imagination, plays a prominent role for the construction of a meaningful past.
7
Gilhus, Ingvild Sælid. "Mellom jordiske kvinner og himmelske ”bedre halvdeler”. Asketiske utfordringer i kodeks ii fra Nag Hammadi." Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 11 (February 1, 2007): 7–20. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v11i0.19889.
Full textAbstract:
Nag Hammadi-teksterne beskriver i lighed med andre kristne tekster fra samme periode seksuelle processer og formeringsprocesser til at beskrive åndelige forhold. Men den systematiske brug af gammeltestamentlig mytologi og af Jahve som en sekundær og falden gud er et særkende for nogle af disse tekster
8
Lyby, Thorkild C. "Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005." Grundtvig-Studier 56, no. 1 (January 1, 2005): 144–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v56i1.16474.
Full textAbstract:
Odin og Hvide Krist: Om Sune Aukens bog Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, København, 2005[Odin and the White Christ: On Sune Auken ’s book Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig, Copenhagen, 2005]By Thorkild C. LybyThe article gives a short account of Sune Auken’s published doctoral thesis, Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N. F. S. Grundtvig [Saga’s mirror. Mythology, history and Christianity in N. F. S. Grundtvig] in which he investigates Gr’s preoccupation with Norse mythology and its relationship to history and Christianity. In Auken’s view Norse mythology during the years 1806-10 became something like an actual religion for Gr, a basis for an entire concept of life. As he could not give up traditional Christianity, he was forced to try to harmonise it with Christianity. In this attempt he failed, which was the main reason of his mental breakdown in 1810. After 1815 he did not work theoretically with the myths, but in his poetry they still played an important role. Not until 1832 was a sort of harmony established between his theoretical and his poetic relationship to the myths.Furthermore, the article gives a short account of the public examination on 3 June 2005, when Auken defended his thesis. The contributions of the different opponents at this occasion are mentioned.Finally, the author elaborates his own contribution as the third opponent. Two points are discussed: (a) What did Gr mean by the expression “the image of God”? (b) Is Auken’s view of Norse mythology as an alternative religion justified? Would it not be better to characterize it as “quasi-religious” than to label it “a religion”?
9
Wellendorf, Jonas. "Middelalderlige perspektiver på norrøn mytologi – allegorier og typologier." Edda 98, no. 04 (December 5, 2011): 289–309. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1989-2011-04-02.
Full text
10
Kristiansen, Ståle Johannes. "Mytologi og paradislengsel – Ringenes herre som religiøst verk." Kirke og Kultur 109, no. 03 (September 18, 2004): 417–33. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3002-2004-03-10.
Full text
11
Hughes, Shaun F. D. "Øjet og blindheden: I norrøn litteratur og mytologi. Annette Lassen." Speculum 81, no. 3 (July 2006): 874–76. http://dx.doi.org/10.1017/s0038713400016201.
Full text
12
Eliasson, Sabrina Norlander. "En ny mytologi för varje behov: porträttkonst och antikanvändning i 1700-talets Europa." Sjuttonhundratal 2 (February 19, 2014): 76. http://dx.doi.org/10.7557/4.2902.
Full text
13
Tromp, Carline. "Odin i tusenårskrise: - Norrøn mytologi og nordisk identitet i Janne Tellers Odins ø og Cornelius Jakhellns Gudenes fall." Norsk litteraturvitenskapelig tidsskrift 18, no. 01 (March 23, 2015): 16–33. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-288x-2015-01-03.
Full text
14
Hermann, Pernille. "Visualiseringsstrategier og erindringsarkitektur i Snorri Sturlusons Edda." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 247–61. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132106.
Full textAbstract:
ABSTRACT: This article investigates Snorri Sturluson’s Edda seen in light of medieval memory theory. It is argued that the pagan myths that are treated in bookish culture are adjusted to ideas about memory that circulated in the 13th century. It is shown that important mnemonic principles, such as spatiality and visuality, have put their stamp on the Edda and other mythological texts, which seem to describe and transmit to their readers comprehensive memory architectures and topographies. The mnemonic dimensions of the texts are important to include in source critical discussions, when the medieval texts are used as sources to pre-Christian mythology.
RESUME: Denne artikel undersøger Snorri Sturlusons Edda i lyset af antik og middelalderlig erindringsteori. Der argumenteres for, at skriftkulturens behandling af de hedenske myter har medført en tilpasning til ideer om erindringen, som cirkulerede i 1200-tallet. Det bliver vist, at centrale erindringsprincipper, såsom spatialitet og visualitet, har sat deres præg på Edda og andre mytologiske tekster, som beskriver og formidler omfattende erindringsarkitekturer og –topografier til deres læsere. Teksternes erindringsmæssige dimensioner er væsentlige at medtænke i den kildekritik, som de underlægges, når de bruges som kilder til den før-kristne nordiske mytologi.
15
Frog. "Echoes of Creation." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 572–99. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132124.
Full textAbstract:
ABSTRACT: Fractal recursivity describes the fractal-like projection of a pattern and associated evaluative framework on different orders of scope. The concept has been developed for the analysis of semiotic ideologies, but is here applied to mythology as a sign system. It provides a new tool for approaching echoes of cosmogonic events on a localized scope. The phenomenon is illustrated through cases in both narrative and ritual from non-Christian Scandinavian religion. The study reveals that fractal recursivity operates in relation to conceptions of time as organized into periods or temporalities. These are ideologically structured as governed by different ranges of what is possible, approached through Bakhtin’s concept of chronotope. Fractal recursivity’s transpositions can interfere with the chronotope in which they occur. Comparison with Finno-Karelian and Christian traditions shows that the phenomenon is shaped by ideologies through which the complexity and organization of temporalities are organized.
RESUME: Fraktal rekursivitet beskriver en semiotisk proces, hvorigennem et betydningsmønster og dets rammer for evaluering projiceres over på forskellige anvendelsesområder. Begrebet er udviklet til analyse af semiotiske ideologier, men anvendes her til analyse af mytologi forstået som et tegnsystem. Det udgør et nyt værktøj til at analysere ekkoer af kosmogoniske begivenheder på forskellige lokale niveauer. Fænomenet illustreres gennem en række casestudier med fokus på narrativer såvel som ritualer fra ikke-kristen skandinavisk religion. Undersøgelsen viser, at fraktal rekursivitet optræder i relation til bestemte opfattelser af tid, hvor forskellige perioder er ideologisk struktureret. Disse perioder (eller temporaliteter) beskrives med henvisning til Bakhtins begreb om kronotoper. Overførelsen af et betydningsmønster fra én temporalitet til en anden kan forstyrre den kronotop, som det overføres til. Sammenligning med finsk-karelske og kristne traditioner viser, at fænomenet er ideologisk formet med hensyn til den måde, hvorpå temporaliteter er organiseret.
16
Haritopoulos, Nikolaj Skou. "Helgener over det hele: Polymorf middelalderkristendom i Vor Frue Kirke, Skive." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 69 (March 5, 2019): 207–34. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i69.112769.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: Drawing on iconographic material in the form of a decora-tion of church frescoes from the year 1522 in the medieval parish church Vor Frue Kirke in Skive this article examines the Christian cult and mythology of saints in the Late Middle Ages as an expression of a polytheistic, systematizing world view. Tak-ing a theoretical departure point in Robert Bellah’s theory of religious evolution con-cerning archaic and axial forms of religion and within the medieval Christian world view the article performs an analysis of the catalogue of saints in Skive to determine which functions each saint seem to occupy in a pantheon and to uncover a grand scale hierarchy of the decoration as a whole. As a last thing the catalogue of saints is put further into the big comparative perspective within Bellah’s theoretical framework by a comparison to the ancient Mesopotamian kudurru of the Babylonian king Melishipak 2. as a typical archaic and analogistic system of gods.
DANSK RESUMÉ: Med eksempel i ikonografisk materiale i form af en udsmykning af kalkmalerier fra år 1522 i den middelalderlige sognekirke Vor Frue Kirke i Skive bliver den senmiddelalderlige kristne helgenkult og -mytologi i denne artikel under-søgt som udtryk for en polyteistisk, systematiserende verdensopfattelse. Med teoretisk udgangspunkt i Robert Bellahs religionsevolutionære teori om arkaiske og aksiale religionsformer og i det middelalderkristne verdenssyn gives en analyse af helgenka-taloget i Skive med henblik på at kortlægge, hvilke funktioner hver helgen udfylder i et panteon, og at afdække en overordnet hierarkisering af udsmykningen. Afslut-ningsvis sættes helgenkataloget yderligere ind i et større komparativt perspektiv via en sammenligning med den babylonske kong Melishipak 2.’s kudurru som et typisk arkaisk-analogistisk system af guder.
17
Dislers, Guntis. "National Identity and the Challenge of the Church in Latvia Today." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 46–54. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16098.
Full textAbstract:
National identitet og udfordringen for den lettiske kirke idagAf Guntis DislersForfatteren er præst i den lutherske kirke i Letland og har gennem de seneste år været ansvarlig for at pleje forbindelsen til kirker i udlandet, nu hvor sådanne relationer kan etableres og plejes.Guntis Dislers gennemgår i en række punkter hovedtræk af den aktuelle religiøse situation i Letland. Det er hans hovedsynspunkt, at livsanskuelsessituationen er broget, om ikke ligefrem uoverskuelig. Det skyldes, at de religiøse kræfter, der var bundet under kommunismens totalit.re undertrykkelsessystem, nu slippes fri, med en løbsk aktivitet til følge. Ud over de kirker og trosretninger, der traditionelt har spillet en rolle i Letland, drejer det sig også om en form for nyhedenskab med rødder i urgammel, indoeuroæiske mytologi. Desuden går ny-religiøse grupperinger, både af indisk og af amerikansk oprindelse, sig kraftigt gældende. Ikke mindst den frie adgang til at gøre brug af de elektroniske medier indebærer, at der har åbnet sig et kolossalt virkefelt for nye religiøse vækkelsesgrupper, der kan lukrere p. det, der har nyhedens interesse, og som samtidig besidder de penge, der skal til for at lancere deres program.Forfatteren inddrager i sin redegørelse de træk i Letlands nationale historie, der forklarer landets kirkehistoriske udvikling. Ikke mindst har påvirkningen fra Tyskland spillet en rolle, i perioder sammen med en politisk afhængighed. Til den modsatte side har naboskabet med Rusland og forholdet til den ortodokse kirke været en mindst lige så afgørende faktor. Den lutherske kirke i Letland har i dette perspektiv været knyttet til den nationale selvstændighedstanke, et forhold, der også har gjort sig gældende under den allerseneste udvikling.Afsluttende omtaler Guntis Dislers i hovedtræk den aktuelle situation. Han går specielt ind p. behovet for at uddanne teologer og præster. Nu er der adgang for en forsvarlig uddannelse, efter at et teologisk fakultet fik officiel status i 1990. Endvidere nævnes behovet for kirkelig undervisning af lægfolket, kirkelige tidsskrifter og aviser, samt det ikke mindre udtalte behov for at opbygge internationale, økumeniske kontakter.
18
Schjødt, Uffe, Lauritz H. Petersen, Lea M. Christensen, Sidsel Marie Bjerregaard, and Christian Qvortrup. "Kulturasetro i Danmark?" Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 764–85. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132139.
Full textAbstract:
ABSTRACT: Inspired by the concept of Cultural Christianity, we investigate if something like Cultural Asatru exists in Denmark. A Cultural Asatru person may not believe in or worship the Old Norse gods, but may still identify with a pre-Christian heritage, believe that Danish values stem from Old Norse culture, and see Old Norse myths as original expressions of these values. We have used qualitative and quantitative methods to examine such beliefs and attitudes in 30 participants. The study was designed as a proof-of-concept study to evaluate whether cultural Asatru exists in Denmark, and if so, how this construct can be measured empirically. We find that national conservative Danes identify with Christian as well as Old Norse culture. The virtues of strength, courage, and vigor seem to be strongly associated with Old Norse heritage, while forgiveness, love, and compassion are associated with a Christian heritage. Gender equality, appreciation of nature, and the concept of Danishness appear to be associated more with Old Norse culture than with Christian culture. Strength and courage, which seem to express the essence of Old Norse culture, are heavily associated with the god Thor and the widespread wearing of Thor’s hammer pendants.
RESUME: Vi undersøger danskernes forhold til oldnordisk kultur. Inspireret af begrebet kulturkristendom undersøger vi, om der også findes kulturasetro i Danmark. For at være kulturasetro behøver man hverken at tro på eller dyrke de hedenske guder. Til gengæld identificerer man sig med den oldnordiske kulturarv, anser danske værdier for at være oldnordiske og opfatter oldnordiske myter som oprindelige udtryk for disse værdier. Vi har undersøgt 30 deltageres forhold til oldnordisk kultur og mytologi ved hjælp af både kvalitative og kvantitative mål. Undersøgelsen er designet som et proof-of-concept studie, der i første omgang skal vurdere, om der overhovedet findes kulturasetro i Danmark. Vi finder i undersøgelsen, at nationalkonservative deltagere identificerer sig med både kristen og oldnordisk kultur. Generelt tilskrives værdier som styrke, mod og handlekraft en oldnordisk kultur, mens tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed tilskrives en kristen kultur. Lighed mellem køn, naturglæde og selve begrebet danskhed forbindes i højere grad med oldnordisk kultur end med kristen kultur. Styrke og mod synes at udgøre selve essensen af oldnordisk kultur, og disse kerneværdier kædes sammen med guden Thor og med det at bære thorshammeren om halsen.
19
Bradley, S. A. J. "A letter home: Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 1831." Grundtvig-Studier 53, no. 1 (January 1, 2002): 74–80. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v53i1.16423.
Full textAbstract:
A letter home: from Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 183 [Et brev hjem fra Grundtvig i Cambridge til sin hustru Lise, juni 1831]Af S. A. J. BradleyDet har længe været en ortodoksi i grundtvigforskeres opfattelse, at Grs mission med at studere angelsaksiske håndskrifter under Englandsrejserne 1829-1831 blev fortrængt af hans reaktion ved mødet med det samtidige England. Men inden for grundtvigforskningen har man - med nogle få fremtrædende undtagelser - i nogen grad overset den angelsaksiske kulturelle arv, som Gr blev optaget af, da han i 1815 i forbindelse med sin fortolkning af Beowulf lærte sig at læse angelsaksisk. En mere omfattende forståelse af, hvad Gr stiftede bekendtskab med i mødet med disse håndskrifter - og med tidligere forskeres udgaver af de angelsaksiske tekster - kan således komme til at medføre en revurdering i den vanlige redegørelse af Grs intellektuelle og åndelige udvikling i perioden, der kulminerede med udgivelsen af Nordens Mythologi (1832). Ganske vist viser Grs breve fra England hans skarpe iagttagelse af englændernes livsform, deres institutioner og samfundsforhold; men brevene dokumenterer og bekræfter samtidig hans vedblivende interesse for håndskriftarven fra Nordens tidligste kristelige kultur.Her vises i engelsk oversættelse et brev afsendt af Gr i juni 1831 fra Cambridge til hjemmet. Det er et uddrag fra en brevantologi (oversat ved Helene Felter og S. A. J. Bradley; delvis baseret på N. F. S. Grundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejseme 1829-1831. Udgivne af deres Børnebørn, København 1920), der er under udarbejdelse af the English Translation Project, Center for Grundtvig Studier, Århus Universitet. Formålet med dette projekt er at gøre Grs forfatterskab mere tilgængeligt i den engelsktalende verden. De mest betydningsfulde værker vil blive udgivet i engelsk oversættelse. Projektets første fase er treårig og ledes af Jens Holger Schjørring (Århus Universitet) og S. A. J. Bradley (University of York) i samarbejde med Kim Ame Pedersen (Århus Universitet) og A. M. Allchin (University of Bangor). Første bind, der forventes udgivet af Århus Universitetsforlag i september 2003, bliver en kommenteret antologi af Grs erindringer og erindringer om Gr. Senere kommer flere bind, som illustrerer Grs engagement i Beowulf og Nordens mytologi, hans skrifter om skole og skolevæsen, og en række udvalgte salmer og prædikener.Brevet fra Cambridge omhandler primært de venskaber, Gr etablerede blandt den »lille Kreds af kyndige, venlige, christelig tænkende Præster og Professorer, hos hvem jeg gaaer ind og ud« og hans store glæde over den adgang, han fik til Universitets fremragende angelsaksiske håndskriftsamlinger.
20
Skovgaard-Petersen, Karen. "Are Bøe Pedersen, "En Knude, som ved Menneskelige Raisons og historiske Exempler ikke kand løses": Hebraisk mytologi og forsvar mot religionskritikk i Ludvig Holbergs Den jødiske Historie (1742) (Bergen: Universitetet i Bergen, 2022). 499 s." 1700-tal: Nordic Journal for Eighteenth-Century Studies 20 (December 20, 2023): 136–39. http://dx.doi.org/10.7557/4.7194.
Full text
21
Kuhn, Hans. "Grundtvig and the War that changed Danish Identity." Grundtvig-Studier 51, no. 1 (January 1, 2000): 190–202. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16365.
Full textAbstract:
Grundtvig og den krig, som ændrede den danske identitetAf Hans KuhnGrundtvig var længe, som Kierkegaard, en outsider i sin tids København. Hans vision af en kristeligt inspireret national og social fornyelse vandt ringe genklang hos guldalderens æsteter (som parret Heiberg), hvor teatret var den centrale kulturelle institution, og hos de liberale aktivister (som Lehmann og Ploug), for hvilke enevældens afskaffelse var hovedmålet. Den nationalistiske bølge, som Treårskrigen fremkaldte, gav ham en chance for at nå et publikum i alle regioner og samfundslag, ikke fordi hans ugeblad »Danskeren« spredtes så vidt, men fordi mange af de mere end 150 tidsdigte, han publicerede i det, blev optaget i svigersønnen P. O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det Danske Folk, som ikke kun blev en stor succes som soldatervisebog, men var meget udbredt i de følgende decennier (ca 7.000 trykte eksemplarer) og blev forbillede for mange andre sangbøger, bl.a. Folkehøjskolesangbogen. Disse sange tog deres udgangspunkt ikke i landsoldatens, sømandens eller den borgerlige frivilliges psykologiske situation og praktiske problem, som f. eks. Fabers, Reckes og H.C. Andersens krigssange gjorde, men i syner af dansk historie og danskernes bestemmelse i verden, som Grundtvig havde formuleret langt tidligere: danskerne som Guds udvalgte folk og som en nordisk bastion mod Syden, modersmålet som nationens vigtigste integrationsmoment, almuen som det sande ‘folk’, en åndelig og politisk dansk-tysk modsætning fra arilds tid. Billedverdenen i disse digte kom fra Bibelen (f.eks. »den gamle af dage« eller »danskerne som offerlam«), heraldikken (den danske løve mod den tyske ørn eller lindorm, den holstenske nælle), den nordiske mytologi (Thors hammer, Mimers brønd, Baldersbålet, skjoldmøer) eller mytisk historie (Uffe hin Spage, Niels Ebbesen).Kun i den udstrækning, der fandtes kendte eller blev skrevet gode nye melodier, kunne disse (alt andet end ‘folkelige’) digte få succes som sange. Melodien til tidens efter »Kong Christian« mest udbredte patriotiske sang, »Danmark dejligst Vang og Vænge«, blev brugt til »Danmarks Løve, ryst din Manke«, melodien til en krigssang fra århundredets begyndelse, »Saa kæmped de Helte af Anden April« til »Kong Vermund den gamle, af Alderdom blind«, melodien til »Moders Navn er en himmelsk Lyd« til »Dannemark er det gamle Navn«, Weyses melodi til Willemoessangen »Kommer hid, I Piger smaa« til »Kommer, alle Moders Børn«, mens »Fædemeland ved den bølgende Strand« måtte vente til Nutzhorns melodi, førend den blev udbredt som sang i 1860erne, i tiden for den anden slesvigske krig. Artiklen koncentrerer sig om de første digte fra marts/april 1848, som allerede indeholdt hele Gmndtvigs program eller vision for en ny dansk identitet.
22
Sikora, Ondřej. "„Nesvobodná vůle je mytologie“: Nietzsche a Kant." Filozofia 78, no. 3 (March 21, 2023): 194–210. http://dx.doi.org/10.31577/filozofia.2023.78.3.4.
Full text
23
Nieć, Grzegorz. "Tomáš Garrigue Masaryk – ikona, mit, legenda (Ivan Šedivý, T.G.M. K mytologii první československé republiky, Praha: Nakladatelství Lidové noviny 2022, ss. 166 (Knižnice dějin a současnosti sv. 72), ISBN 978-80-7422-885-8)." Annales Universitatis Paedagogicae Cracoviensis | Studia ad Bibliothecarum Scientiam Pertinentia 21 (March 12, 2024): 566–74. http://dx.doi.org/10.24917/20811861.21.36.
Full textAbstract:
Recenzja monografii: Tomáš Garrigue Masaryk – ikona, mit, legenda (Ivan Šedivý, T.G.M. K mytologii první československé republiky, Praha: Nakladatelství Lidové noviny 2022, ss. 166 (Knižnice dějin a současnosti sv. 72), ISBN 978-80-7422-885-8).
24
Sigurðsson, Gísli. "How Gylfi’s Illusion Breathes Life into the Sky." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 231–46. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132105.
Full textAbstract:
ABSTRACT: To date it has mostly been overlooked that the illusion in ‘Gylfi's Illusion’ is based on a metaphor, where what we can literally see in the sky is transformed into mythological phenomena through the magic of storytelling. By taking this idea at face value it becomes possible to look at the sky as a memory tool for the world of the gods. Thus everything we have above us in the sky has a mythological name and often a story attached to it, making it easier to remember all the details of the mythology as well as knowing your way around the sky. This approach to the mythology of Gylfaginning puts us on firm ground as we read it for what it is: a reflection of contemporary and traditional terminology about the sky as it was known to northern peoples from long before Christianity.
RESUME: Hidtil er det blevet næsten overset, at illusionen i ’Gylfis illusion’ er baseret på en metafor, hvor det, vi bogstaveligt talt kan se på himlen, forvandles til mytologiske fænomener gennem fortælling. Ved at tage denne idé bogstaveligt bliver det muligt at se himlen som et hukommelsesværktøj for gudernes verden. Alt, hvad vi har over os på himlen, har således et mytologisk navn og ofte en historie knyttet til sig, hvilket gør det lettere at huske alle mytologiens detaljer samt at finde vej rundt på himlen. Denne tilgang til mytologien i Gylfaginning giver os fast grund under fødderne, når vi læser den for, hvad den er: en afspejling af samtidig og traditionel terminologi om himlen, som den var kendt af nordiske folk længe før kristendommen.
25
Nielsen, Jesper Tang. "Mod mytologisk realisme i Nikodemusevangeliet." Dansk Teologisk Tidsskrift 79, no. 3 (September 10, 2016): 177–98. http://dx.doi.org/10.7146/dtt.v79i3.105792.
Full textAbstract:
The Gospel of Nicodemus had its heyday in the Middle Ages. Today it attracts attention by only a few historians and practically no Biblical scholars. It is, however, a charming example of creative Biblical rewriting. The article provides an introduction to the text and its use of the New Testament gospels. It is possible to locate in it a number of typical narrative techniques and tendencies. This Gospel supplies the New Testament gospel narrative with new episodes and expands the known figures into new narratives. It aims to tell every detail from the New Testament in concrete narratives. In this way it moves in the direction of realism. At the same time it enhances the supernatural featuresof the narrative. In this way it moves in the direction of mythology. Thus, the Gospel of Nicodemus may tentatively be seen as a specimen of mythological realism.
26
Christensen, Ove. "Med vold og magt mytologisk." K&K - Kultur og Klasse 32, no. 97 (March 30, 2004): 128–30. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v32i97.21590.
Full text
27
Čapská, Veronika, and Lucie Storchová. "Transkulturalita místo národní mytologie? Historický výzkum procesů kulturní výměny." Dějiny – teorie – kritika, no. 2 (March 2, 2023): 187–201. http://dx.doi.org/10.14712/24645370.2724.
Full textAbstract:
Studie poskytuje kritický přehled vývoje teoretických a metodologických diskusí posledních třiceti let. Autorky chápou termín “relační dějiny” jako zastřešující pro široké spektrum přístupů, jež analyzují transfery, interakce, propojení a interdependence historických fenoménů a sdílí ambici překonat národní interpretační rámce. Studie ukazuje, že metodologické debaty jsou stále často ukotveny v národních kontextech (lze zmínit např. Francouzko-německou debatu o kulturním transferu a histoire croisée nebo anglofonní upřednostňování tzv. konceptu transnacionalismu, jenž sám odkazuje k ideji národa). Autorky spatřují příležitosti k reflektivnímu výzkumu a více analyticky pojatým přístupům v systematickém překračování hranic a intenzivní spolupráci relačních dějin s jinými disciplínami.
28
Lunneblad, Johannes. "Skolidentitet och managementkultur som mytologisk diskurs." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 19, no. 1 (January 1, 2010): 25–44. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v19i1.919.
Full text
29
Dvořák, Pavel. "Ivan Šedivý, T. G. M. K mytologii první československé republiky." Střed 15, no. 2 (December 2023): 117–19. http://dx.doi.org/10.54681/c.2023.2.6.
Full text
30
Gubančok, Stanislav. "Reflections on the recent contributions in the field of Slavic mythology in Slovakia." Slavia 93, no. 1 (2024): 46–61. http://dx.doi.org/10.58377/slav.2024.1.05.
Full text
31
Mlejnek, Josef. "Provázanost náboženství a nacionalismu v zápasu o autokefalitu ukrajinské pravoslavné církve." Czech Journal of International Relations 54, no. 3 (August 29, 2019): 28–48. http://dx.doi.org/10.32422/mv.1623.
Full textAbstract:
Studie se zaměřuje na dlouhodobý zápas o autokefalitu ukrajinského pravoslaví z hlediska vazeb mezi náboženstvím a nacionalismem. Teoreticky vychází především z přístupu Rogerse Brubakera, z jeho konceptu náboženství překrývajícího se nebo provázaného s nacionalismem. Konkrétní formy provázanosti jsou však upraveny vzhledem k povaze zkoumaného případu. Identifikované formy překrývání a provázanosti se ukazují jako důležité pro pochopení jednání hlavních aktérů. Studie upozorňuje na skutečnost, že ideový základ konfliktu o autokefalitu ukrajinského pravoslaví tvoří střet dvou historicko-náboženských mytologií, které jsou příkladem provázanosti náboženství a nacionalismu a mohou výrazně spoluformovat nejen církevní či náboženskou scénu Ukrajiny a Ruské federace, ale i pojetí národní identity a hodnotové postoje obyvatel obou zemí.
32
Holtorf, C. "Review: The Past in Our Lives: Two Archaeological Novels: Russell Martin, The Sorrow of Archaeology. (Albuquerque: University of New Mexico Press, 2005, 272 pp., hbk, ISBN 0 8263 3725 2) Johanne Hildebrandt, Fordomd. En kamp i morker, mytologi och det forflutna. (Stockholm: Forum, 2006, pbk, 354 pp., ISBN 978 91 37 12772 9)." European Journal of Archaeology 9, no. 2-3 (August 1, 2006): 287–90. http://dx.doi.org/10.1177/14619571060090020702.
Full text
33
Sjöberg-Pietarinen, Solveig. "Dualiteten i museivärlden." Budkavlen 83 (June 13, 2023): 8–14. http://dx.doi.org/10.37447/bk.130590.
Full textAbstract:
Ordet museum är latin. Det går tillbaka på det grekiska ordet museion, som betyder stället där muserna finns.* I den grekiska mytologin var de nio muserna Zeus döttrar och de dyrkades som de sköna konsternas gudinnor. I jordiska förhållanden blev museion namnet på institutioner där det undervisades i konst och vetenskap och där man hade samlingar. En av de bäst kända institutionerna var Museion i Alexandria omkring 300 f. Kr. När begreppet senare togs över av romarna fick ordet sin latinska form: Museum.Ett museum kan alltså karakteriseras som ett ställe, där det finns något och där man gör t.ex. lär sig något. Redan själva utgångstermen återspeglar museernas dualistiska karaktär.
* Författarens lectio praecursoria 21.2.2004.
34
Konkka A., A. "SPRUCE WITH GOLDEN TOP, OR TREE OF ANCESTORS (MATERIALS OF KARELIAN MYTOLOGY AND CEREMONIAL RITES)." Учёные записки Петрозаводского государственного университета 176, no. 7 (October 2018): 113–21. http://dx.doi.org/10.15393/uchz.art.2018.238.
Full text
35
Danišová, Nikola. "Pokus o definíciu archetypálnej postavy šibala." Anthropologia integra 12, no. 2 (December 17, 2021): 35–45. http://dx.doi.org/10.5817/ai2021-2-35.
Full textAbstract:
Na transžánrovo a transkultúrne pestrej vzorke starobylých textov (prednostne mýty a rozprávky) sa pokúsime predložiť systematickú rekognoskáciu šibalskej postavy: načrtnúť základný mytologicko-rozprávkový profil a cez to na základnej úrovni pojmovo uchopiť jej archetypálny význam. Ide o rekognoskačný výskum, počas ktorého sa budeme opierať o teórie bádateľov z medziodborovej oblasti komparatívnej mytológie a religionistiky (J. Campbell, J. Komorovský, K. Kerényi), kultúrnej i štrukturálnej antropológie (P. Radin, C. L. Strauss) a hlbinnej psychológie (C. G. Jung).
36
Nordvall, Henrik, and Magnus Dahlstedt. "Folkbildning i (av)koloniseringens skugga. Demokrati, nationella mytologier och solidaritetens paradoxer." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 18, no. 3 (January 1, 2009): 29–47. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v18i3.912.
Full text
37
Ramos, Gabriel Loureiro Pereira da Mota. "Antecedentem creavit consequens: Friedrich Schlegel’s ontology of time and literary forms in Rede an die Mytologie." Cadernos de Filosofia Alemã: Crítica e Modernidade 28, no. 1 (June 26, 2023): 61–74. http://dx.doi.org/10.11606/issn.2318-9800.v28i1p61-74.
Full textAbstract:
We attempt to offer a new interpretation of Schlegel’s original solution for the problem of the new mythology. We claim that, while grasping the problem of the missing center as the structure of modern thought, Schlegel develops a theory of literature which implies an ontology of time. We advance that, by identifying myth with romantic literature, Schlegel’s argumentative economy leads him to apply the metaphysical predicates of myth to romantic literature as such. We propose then to read the status of literary forms as constituting the substance which precedes them but, paradoxically, only exists through them.
38
Golema, Martin. "Medieval Saint Ploughmen and Pagan Slavic MythologyStredovekí svätí oráči a pohanská slovanská mytológia." Studia mythologica Slavica 10 (October 18, 2007): 155. http://dx.doi.org/10.3986/sms.v10i0.1709.
Full text
39
Hangaard Rasmussen, Torben. "LEGENS POETIK - Platon og Aristoteles om leg." Psyke & Logos 23, no. 2 (December 1, 2002): 21. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v23i2.8594.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i Platons STATEN og Aristoteles’ POETIK argumenterer artiklen for, at leg er en POETISK virksomhed, der forener to kilder: MIMESIS og MYTHOS. Mimesis (dramatisk fremstilling) og mythos (fortælling) er komplementære forudsætninger for både rhapsodens praksis og børns leg. I barndommen løber disse to kilder snart parallelt med hinanden, snart sammen og bliver til EPISK LEG eller DRAMATISK LEG. I episk leg, som er genstand for Platons kritik i STATEN, veksler barnet mellem at være sig selv og en anden. Det ene øjeblik gengiver barnet mimetisk et menneske, et dyr eller en mytologisk figur, det næste øjeblik fortæller det om, hvilken retning legen skal tage. Mimesis og mythos flyder ind og ud mellem hinanden. I dramatisk leg, som Aristoteles analyserer i sin POETIK, opbygges fortællingen indefra, igennem dialogens fortløbende udvikling. Mythos er indbygget i mimesis, i den direkte tale.
40
Sørensen, Jørgen Podemann. "At løfte himlen, forene sig med solen og sætte pottemagerskiven i gang." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 76 (May 12, 2024): 1–14. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi76.145261.
Full textAbstract:
SUMMARY: Rituals are often redundant sequences repeating important themes, e.g. a key mythological event, very much as a refrain. This mythological redundancy may, however, also consist in analogous, but narratively unconnected mythical events, e.g. killing a dragon – stabilizing the earth – civilizing the country. A good example of this transmythological redundancy is an ancient Egyptian festival of Khnum in Esna. All festivals are, with an expression borrowed from C.J Bleeker, ‘enactments of religious renewal.’ In the Esna festival three mythological motifs are juxtaposed and united to perform this renewal: the creative act of Shu, who lifted the sky from the earth, Khnum’s creation of all beings on his throwing table, and the mythological, exemplar birth of the royal child. When Khnum is eventually carried in procession outside the temple and the festival becomes public, there is a ritual sequence to ‘establish the potter’s wheel in the belly of all females.’ The universal (transmythologically expressed) idea of creation and renewal is thus given specific significance in human and animal reproduction, and the festival ends in informal celebration. Torches are kept burning till dawn. RESUMÉ: Ritualer indeholder ofte gentagelser af vigtige temaer, fx en mytologisk begivenhed, omtrent som et omkvæd i en sang. En sådan mytologisk redundans kan imidlertid også bestå i en kæde af analoge, men narrativt uforbundne mytiske begivenheder, fx dragedrab – stabilisering af jorden – civilisering af landet. Et godt eksempel på en sådan transmytologisk redundans er en gammel ægyptisk fest for Khnum i Esna. Alle fester er, med C.J. Bleekers udtryk, ‘enactments of religious renewal’. Ved festen i Esna sammenstilles tre mytologiske motiver for at gennemføre fornyelsen: Shus skabende handling, hvor han løftede himlen op fra jorden, Khnums skabelse af alle væsener på sin pottemagerskive og kongebarnets mytologiske, forbilledlige fødsel. Når Khnum til sidst bæres i procession uden for templet og festen bliver offentlig, optræder der en rituel sekvens der skal ‘anbringe pottemagerskiven i alle hun-væseners mave.’ Den universelle (transmytologisk udtrykte) skabelses- og fornyelsestanke gives altså sin specifikke betydning i menneskers og dyrs reproduktion, og festen munder ud i uformel festivitas i fakkelskær, lige til den lyse morgen. KEYWORDS: Ritual drama, transmythological redundancy, festivals, Esna
41
Kuwasawa, K., and R. Hill. "Evidence for cholinergic inhibitory and serotonergic excitatory neuromuscular transmission in the heart of the bivalve Mercenaria mercenaria." Journal of Experimental Biology 200, no. 15 (January 1, 1997): 2123–35. http://dx.doi.org/10.1242/jeb.200.15.2123.
Full textAbstract:
The heart of Mercenaria mercenaria is innervated bilaterally at the atria. A pair of cardiac nerves arise as a branch of the cerebro-visceral connective and run to the posterior end of the junction between each atrium and its efferent branchial vessel. Innervation evidently spreads over the heart, since both inhibitory and excitatory junctional potentials (IJPs and EJPs) can be recorded from the atria, the atrio-ventricular (AV) valve or the ventricle. The cardiac nerves contain inhibitory and excitatory axons. Neural stimulation can cause increases in the frequency or amplitude of beating, depending on the strength and frequency of stimulation. Electrical stimulation of the nerves to the incurrent and excurrent siphons causes bradycardia or tachycardia even after cutting the cerebro-visceral connective at a site anterior to the origin of the cardiac nerves. This may indicate a reflex pathway involving neurons whose cell bodies are located in the visceral ganglion. Neural depression of myocardial action potentials is mediated by discrete IJPs, which follow nerve stimuli one-to-one. IJPs can be recorded from the atria, the AV valve or the ventricle. A long-lasting hyperpolarization follows cessation of excitatory stimulation of the cardiac nerve. IJPs may be produced by cholinergic nerves and are mediated primarily by Cl-. They are blocked by Mytolon and by d-tubocurarine (dTC), but not by methylxylocholine. In low-[Cl-] solution, IJPs are inverted into depolarizing junctional potentials, which are blocked by Mytolon and dTC. Neurally induced tachycardia is mediated by discrete EJPs, which also follow stimuli applied to the cardiac nerve in a one-to-one manner. EJPs can be recorded from the atria, the AV valve and the ventricle. The myocardium and the AV valve were excited by application of serotonin. EJPs recorded from these sites were reduced in amplitude by methysergide (1-methyl-d-lysergic acid butanolamide), suggesting that the EJPs may be serotonergic. Just after entering the heart, at the posterior end of the junction with the efferent branchial vessel, the cardiac nerves contain thick processes which show serotonin-like immunoreactivity. These processes spread along the ramifications of the nerves, which extend to the atrium, the AV valve, the ventricle and even into the wall of the aorta. This study provides direct electrophysiological evidence for serotonergic EJPs and cholinergic IJPs, plus immunocytochemical evidence for neural processes containing serotonin, in the myocardium.
42
Sørensen, Jørgen Podemann. "I begyndelsen var snavset: Snavs, råddenskab og anomisk adfærd som forløsende i traditionelle (’præ-axiale’) religioner." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 69 (March 5, 2019): 30–44. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i69.112741.
Full textAbstract:
English Abstract: This paper deals with dirt, anomic behaviour, death and decay as productive and redemptive means within four very different traditional religions: Shinto, ancient Egyptian religion, classical Indian religion and Greek religion. In all four contexts, the motif is somehow anchored in mythology and makes sense first and foremost in ritualization, i.e. as part of the symbolic accompaniment of ritual metamorphosis. As others have demonstrated, the motif makes equally good sense in so-called post-axial religions, in which redemption is much more a matter of an inner, subjective breakthrough – but it is by no means a prerogative of such religions.
Dansk resumé: Artiklen behandler eksempler på snavs, anomisk adfærd, død og råddenskab som religiøst produktive og forløsende i fire vidt forskellige traditionelle religioner: Shinto, oldtidens ægyptiske religion, klassisk indisk religion og græsk religion. I alle fire sammenhænge er motivet mytologisk forankret, og det giver først og fremmest mening som et rituelt virkemiddel, en del af det symbolske akkompagnement til rituelle forvandlinger. Som andre har vist, giver motivet også god mening i såkaldt post-aksiale religioner, hvor forløsning i højere grad forstås som et indre, subjektivt gennembrud – men det er altså ikke forbeholdt disse.
43
Häkkinen, Kaisa. "Matias Aleksanteri Castrén ja Kalevalan ruotsinnos." Suomalais-Ugrilaisen Seuran Aikakauskirja 2019, no. 97 (May 2, 2019): 237–62. http://dx.doi.org/10.33340/susa.79463.
Full textAbstract:
Kun Elias Lönnrotin kokoama runoeepos, ns. Vanha Kalevala, ilmestyi vuonna 1835, se käänsi suomen kielen ja suomalaisen kulttuurin arvostuksen huimaan nousuun. Kalevala innosti myös maisteriopintojaan viimeistelevää, alkuaan pappisuralle aikonutta Matias Aleksanteri Castrénia suuntaamaan huomionsa suomen ja sen sukukielten tutkimukseen.
Koska alkuperäistä Kalevalaa pystyivät lukemaan vain muutamat harvat oppineiston edustajat, Suomalaisen Kirjallisuuden Seura julisti kilpailun runomuotoisen ruotsin- tai saksankielisen käännöksen aikaansaamiseksi. Tällaisia ei kuitenkaan ilmaantunut. Helsingin yliopiston suomen kielen lehtori Carl Niclas Keckman luennoi Kalevalasta ja laati siitä sanatarkan ruotsinnoksen, mutta ei runomittaista versiota. Muutaman vuoden odotuksen jälkeen Kalevalasta jo aiemmin kiinnostunut Castrén ryhtyi kääntämään eeposta. Suomalaisen Kirjallisuuden Seuran stipendiaattina hän keräsi kesällä 1839 taustatietoa ja uutta kansanperinneaineistoa Vienan Karjalassa.
Aktiivinen kääntäminen kesti noin kaksi vuotta. Käännöstyön ohella Castrén julkaisi dosentinväitöskirjan ja joitakin pienempiä tieteellisiä tutkimuksia. Kevätlukukaudella 1841 Castrén luennoi Helsingin yliopistossa Kalevalasta ja viimeisteli käännöstään. Se ilmestyi kesäkuussa 1841 ja sai hyvän vastaanoton. Esimerkiksi historiallis-vertailevan kielentutkimuksen kärkiedustajiin kuulunut Jacob Grimm perehtyi Kalevalaan ja luennoi siitä Berliinin tiedeakatemiassa Castrénin ruotsinnoksen perusteella.
Castrénin ruotsinnos avasi uusia mahdollisuuksia Kalevalaa koskevalle tieteelliselle keskustelulle, koska eepos oli nyt aiempaa merkittävästi laajempien piirien luettavissa. Tärkeä rooli tässä keskustelussa oli itse Castrénilla ja hänen Kalevala-tulkinnoillaan. Kalevalan käännöksen myötä Castrén sai pysyvän kansainvälisen maineen arvostettuna kansanperinteen ja mytologian asiantuntijana. Kirjoitus perustuu Suomalais-Ugrilaisessa Seurassa 15.2.2019 pidettyyn esitelmään.
44
Nielsen, Helge Baden. "Et skabelsesteologisk perspektiv på Danne-Virke." Grundtvig-Studier 40, no. 1 (January 1, 2008): 44–59. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v40i1.16003.
Full textAbstract:
The “Danne-Virke” Viewed in the Perspective of “Creation” TheologyBy Helge Baden Nielsenis a paper read to the Annual Conference of the GS on 14. January 1988. Its theme is Grundtvig’s alternative to the transcendental idealism of German philosophy that prevailed in Denmark during the better part of Grundtvig’s lifetime. The first part of the paper is devoted to other angles on the “Danne-Virke” in the literature on Grundtvig, be it a literary approach as with Flemming Lundgreen-Nielsen, or one in terms of the history of Grundtvig’s personal development as with Kaj Thaning in Grundtvig-Studier 1953. In this context Baden Nielsen thinks it vital to emphasize that any dividing-up of Grundtvig’s work into periods tend to obscure an implicit continuity in Grundtvig’s thinking that stems from his position as a theologian. The Bible was the very air he breathed, and here his thinking began in the opinion of Baden Nielsen. That also holds true of Nordens Mytologi 1808. According to his almanac for 1813 he read the New Testament five times during that year. In the last instance he was a Christian thinker who fought to get his message through, whether he worked as a priest, a historian, or a philosopher, or for that matter as a budding poet, inspired by the poetics of Romanticism. His development means that his theological insights are deepened so as to illuminate still wider areas of experience. What has been described as conversions and spiritual breaks are often something external: changes in his method of working or in the way he faces the world and the contemporary age. An example is his sermon for Saint Stephen’s Day 1815. Now he wants to implicate faith in a new way, in human affairs as well as in his thinking. With reference to everyday speech and elementary human experience he wishes to establish the Judaeo-Christian doctrine of revelation as irrefutably true. But in essence his position is as before. His basic assumption is the idea of man as created in God’s image. Consequently he holds by the anthropology of Creation theology as did Luther. He wanted to expose as untenable the school of philosophy that had influenced the intellectual elite. If one gets “wed” to a particular way of philosophizing, the result may be that the very scope and independence of theology will be undermined. As Maker God is not remote, but near at hand, speaking to man through creation and history. Concurring with Henning Høirup Baden Nielsen thinks Grundtvig’s assessment of philosophical idealism highly accurate, whether man exist by virtue o/himself (being independent) or, at least, in his own right (being free in the strictest sense of the word), for that is what it is all about, as Grundtvig puts it in the Danne-Virke I, p. 114.According to Baden Nielsen Thaning’s contention that in the Danne-Virke Grundtvig gets stuck or runs out of energy is not strictly correct. It would be truer to say, according to Baden Nielsen, that he took his work of enlightenment and clarification as far as it was beneficial to himself. Any true philosophy about man Grundtvig holds to be historical. In the view of Baden Nielsen, such a historical philosophy (“vidskab”) reflects man’s struggle to understand himself as one who exists. The following quote by Grundtvig contains the gist of his anthropology:“...when man exists, neither by virtue of himself or in his own right, when he is a creature, ... then all activity within him and all works by him presuppose an impact made on his constituent parts, all spiritual activity and all spiritual works an impulse from the Spirit upon the body and consciousness. Physical activity presupposes a physical impulse, and a spiritual one conditions spiritual action, and all that is required in man is an aptitude for receiving impulses, which, on its side, cannot possibly exist by virtue of itself or in its own right, but presupposes a processing of any received impact.” (Danne-Virke II, p. 183 f.).Man’s identity is external to himself. It is Luther’s idea of “justitia aliena” expressed in terms of phenomenology in Baden Nielsen’s view. With my hand I feel that I have a body. There is an established relationship between an ego and a body. I have become aware of myself. This “clear idea” Grundtvig holds to be “exactly the rational self-consciousness, without which all self-contemplation and all clear ideas about things in their relation to each other and to us were impossible.” (Danne-Virke II p. 154). Thanks to this primary insight man has conceived of himself as dependent on time and space, “as temporary and dependent, being aware of the fact that he could not call himself independent without contradicting himself. ” (Ibid. p. 158) But according to Baden Nielsen this way of thinking rests entirely on one particular theological presumption that man was created in God’s image, that God made the world through His Word and made an image of Himself in man. (The reality of Creation and the reality of Incarnation). This theological presumption is not proved, but is confirmed by the very structure of human existence. Perception he sees as the condition making it possible for God to produce His own image, in which He may reveal himself to man.Perception is also fundamental to Grundtvig’s idea of Revelation: “Seeing is no act on the part of the seer, but perception. Not the mirror, but the object, or rather the progenitor of them both and their relationship produce the spectacle (or vision), and a spiritual vision that shows itself in a physical speculum is a revelation.” (D anne-Virke III, p. 282). This spiritual vision is communicated to man by the Word, which is registered by hearing, while being Spirit as well.Baden Nielsen detects a circular structure in Grundtvig’s reasoning: his initial assumption is faith in the reality of Creation, which is confirmed by experience and the very structure of human existence. And conversely: It is impossible for Grundtvig to proceed from temporal, physical human life without the problem of spirit and eternity being brought up by the antithesis of Truth and Untruth.According to Baden Nielsen Grundtvig’s main aim was to lay down the irrefutability of an understanding of life in terms of the idea of Creation. By illuminating the unseverable connection he found between Christianity and human life, he would be armed in a new way when he would again be called upon to vindicate Christianity in the pulpit. The insights he attained in the Danne- Virke were to prove fruitful for his sermons, while later on bringing about his discovery of his spiritual affinity with Irenaeus.
45
Kristensen, Ole Steen. "Gruppers grænsekontrol – studier i inklusion. Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt." Psyke & Logos 31, no. 1 (July 31, 2010): 8. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v31i1.8464.
Full textAbstract:
Grænser er faktisk interessante. Grænser holder uønskede ude og markerer et tilhørsforhold for de tilbageblevne. En mur kan være den fysiske markering af grænsen, der skal holde folk på afstand. Tænk bare på Berlinmuren, muren omkring Vestbredden, den store mur i Kina eller – mere imaginært – jerntæppet, som i årevis forhindrede borgere i østlande i at besøge vestlande. På trusler mod individets frihed og kontrol reageres der: indespærringen – fratagelse af individets rettigheder – skaber modstand og en udlængsel (Brehm & Brehm, 1981). Frit fortolket skaber indespærring det modsatte resultat af det intenderede. Grænserne får let mytologisk skær, og begivenheder på den anden side af grænsen får nemt et uvirkeligt indhold og misforstås ofte af mennesker udenfor. Man misforstår intentioner blandt udgruppens medlemmer, og udgruppens medlemmer bliver kategoriseret efter indgruppens standarder, som ikke altid svarer til de grupperinger, der rent faktisk finder sted i udgruppen. Grænsen markerer forskellige grader af frihed og markerer forskellen på dem, der er inde i varmen, og dem, der er ude i kulden. Grænser har samtidig den mærkværdige effekt, at de skaber ensartethed. Selvudfoldelse i nyliberalistisk forstand forbliver et ideal for eliten, og selvudfoldelse bliver i langt højere grad til et spørgsmål om at leve op til gruppens normer: dem, der er inde, skal ligne hinanden og opføre sig ens; ellers må man udenfor. I den forstand er der grænsekontrol med toldere, som ydmygt forholder sig til opgaven, og farisæere, der nidkært forsvarer eget domæne og foragter udefrakommende.
46
BROOKS, D. D., H. HUDDART, R. LENNARD, and R. B. HILL. "CALCIUM UTILIZATION IN CONTRACTURES INDUCED BY ACETYLCHOLINE OR HIGH-POTASSIUM SALINE IN MOLLUSCAN PROBOSCIS MUSCLES." Journal of Experimental Biology 149, no. 1 (March 1, 1990): 379–94. http://dx.doi.org/10.1242/jeb.149.1.379.
Full textAbstract:
The mechanisms by which high-K+ saline and acetylcholine (ACh) mobilize cellular calcium in molluscan muscle was studied in three proboscis muscles of Busycon canaliculatum. BAY K 8644, a calcium agonist, enhanced tonic force induced by exposure to 25 mmoll−1 K+ in the odontophore and radular retractor muscles but inhibited this response in the radular sac muscle. Its effect on the radular protractor muscle was concentration-dependent, excitatory at 10−7 mol l−1 and inhibitory at higher concentrations. The tonic response to 80 mmoll−1 1 K+ was enhanced by BAY K 8644 in the odontophore retractor and radular retractor muscles but inhibited in the radular sac muscle. In all muscles, BAY K 8644 eliminated the fast twitches induced by 80 mmolI−1 K+, and inhibited the tonic ACh responses. Sucrose-gap studies with the radular protractor muscle showed that the effects of BAY K 8644 on the depolarizations induced by K+ and ACh were similar. The effect on the ACh-induced depolarization suggested that this agent had inhibited sodium influx through the ACh receptor Mytelase enhanced ACh-induced tonic force, but at 10−4moll−1 it inhibited the response to doses of ACh above 10−5moll−1. Mytolon reduced the maximum ACh-induced tonic force and increased the response threshold to ACh. ACh and high-K+ depolarization pathways were not synergistic for force development The existence of two separate cellular calcium pools, independently released by high-K+ saline and ACh, seems improbable. We suggest that K+ and ACh act via separate mechanisms to release calcium from a single cellular calcium pool
47
Bugge, K. E. "The Genesis of a Poem." Grundtvig-Studier 67, no. 1 (January 4, 2018): 109–38. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v67i1.96651.
Full textAbstract:
Tilblivelsen af et digtI sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver GrundtvigJesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksiske digter Cædmon heltafgørende har inspireret tilblivelsen. Ikke desto mindre tilbagestår spørgsmåletom, hvornår og under hvilke nærmere omstændigheder digtet erskrevet.Grundtvig har kendt nedfartsmotivet i 1. Peters brev kap. 3 allerede frasin barndom og ungdom. I de tidlige år synes motivet dog ikke at havegjort særligt indtryk på ham. I 1815-17 stifter Grundtvig under sine tidligsteangelsaksiske studier bekendtskab med Cædmons bibelparafrase, somhan vurderer positivt, men med kritiske forbehold. Først i årene 1823-24udvikler han under påvirkning fra Irenæus en entydig positiv holdningover for dette led af den apostolske trosbekendelse.Under sine Englandsrejser i 1829-31 studerer Grundtvig bl.a. manuskripternetil Cædmons behandling af nedfarten. Atter hjemme i Danmarkbliver Grundtvig hurtigt optaget af arbejdet med Nordens mytologiog verdenshistorien. Endvidere engagerer han sig i den offentlige debat omforholdet mellem stat og kirke. Først i 1835 påbegyndes arbejdet med densalmeudgave, han for år tilbage havde lovet vennen Gunni Busck. Selv omde angelsaksiske studier kommer noget på afstand under disse mangfoldigetiltag, blev Grundtvig i årene 1831-35 gang på gang mindet om nedfartsmotivet.I den offentlige debat blev netop nedfarten ofte inddraget ide gudelige forsamlingers opposition mod statskirken og dens præster. Idenne debat spillede ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende en fremtrædenderolle. Tidsskriftet redigeredes af Grundtvigs medkæmper Jacob ChristianLindberg, og Grundtvig bidrog med digte og artikler. Lindbergs udførligstebidrag, der er en artikelserie på 80 spalter, omhandler netop nedfarten.Artiklen kom i 1835.I de første måneder af 1836 ligger arbejdet med salmerne stille. I januarer Grundtvig dybt deprimeret. I februar-marts melder en ny inspirationsig, og Grundtvig skriver sit første større højskoleskrift, Det Danske Fiir-Kløver. I den situation har han ikke tid til at digte salmer. Arbejdet med“Fiir-Kløveret” har imidlertid bibragt Grundtvig en optimisme, der i tidenefter påske inspirerer ham til at genoptage salmearbejdet i sidste halvdelaf april. Torsdag d. 12.5 1836 prædiker han på Kristi himmelfartsdag.I denne prædiken foretager han en udførlig kombination af Jesu nedfartog himmelfart. I Kveld er derfor sandsynligvis på denne baggrund digteti første halvdel af maj 1836. Det påvises, at andre tilblivelsesperioder i1836-37 ikke er sandsynlige.
48
Meincke, Inga. "Schiffbruch & Erlösung. Ein Schattenriß." Grundtvig-Studier 47, no. 1 (January 1, 1996): 190–206. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v47i1.16234.
Full textAbstract:
Skibbrud & frelse. Et skyggeridsAf Inga MeinckeI N. F. S. Grundtvigs frelseshistoriske tænkning står »Bame-Paradiset «, symboliseret af Udby og Sjælland, b.de ved hans (tanke)verdens begyndelse og slutning; som mytologisk-psykologisk billede motiverer den såvel længslen tilbage som anelsen om, hvorledes fremtiden - og vejen dertil - skal komme til at tage sig ud.Men (tanke)paradiset trues af den gennemgående kulturkrise, som Grundtvigs samtid i hans øjne er ramt af. Skylden herfor tilkommer den Store Franske Revolution som repræsentant for oplysningstidens kritiske filosofiske tænkning, som drog »det oplyste Europas øie fra Himlen til Jorden, for at skue en ny Himmel på Jorden« (US 1:177). Revolutionen fremtræder hos nnGrundtvig i dobbel skikkelse: positiv som del af hans verdenstolkning, negativ som trussel af netop denne tolkning.Revolutionens positive integration fremgår af dens stærkt ironiserende fremstilling i Mands Minde. Læserens øjne skal åbnes for, at den franske revolution i og for sig savner al betydning og at »fomuftsdyrkelsen« samt dens lykkeløfte kun er latterlig. Betydning får den alene gennem den fremragende stilling, Grundtvig tildeler den i sin verdenstolkning, hvor revolutionen – som forstandstidens afslutning - fungerer som overgang til »en haabefuld, herlig opblomstrende Fremtid«.Alligevel er dette forsøg på at indflette revolutionen i et grundtvigsk fortolkningmønster ikke uproblematisk, fordi den filosofiske kritik fra sin side betragter Grundtvigs historie- og menneskesyn udefra. Grundtvig m. gerne påst. sin verdenstolknings absolutte status som skuet/hørt/erfaret sandhed og dermed som absolut immanens, men kritikken sætter den på plads som et tolkningsforsøg blandt andre. Dermed bliver kritikken dens åndelige modpart, som forbitret m. bekæmpes.Kampen tager skikkelse af en omvendelsesproces. Forfatteren selv havde engang været fristet af oplysningsprogrammet, men gyste tilbage for det åndelige alternativ, dette bød ham: meningsløshed og d.d. Oplysningens afkald på hinsidige forklaringsmønstre vil og kan han ikke acceptere, og s. vender han bevidst ryggen til »Oplysningsbenradet« og ’gennemskuer’ dets sande v.sen som d.dbringende komediespil. Denne ’indsigt’ fungerer som en baglæns motivering af det på forhånd trufne valg. For at (læse)verdenen kan efterligne forfatterpersonlighedens beslutnings/gennemskuelsesproces, understreger han samtidens katastrofekarakter og fremhæver oplysningens forfærdelige virkninger såvel som nødvendigheden af at træffe et eksistentielt valg. Hans samtidige kommer så til at ’vælge’ mellem lys og mærke, liv og død, den franske revolution/oplysningen og Grundtvigs verdensanskuelse.Modsat det kritiske program skal Grundtvigs læsning af »Tilværelsens Gaade« v.re præget af entydighed, vished og universalitet; det skal v.re en sand »Klippe-0 i Fortolkningshavet«. For at forsvare denne status mod kritikken, m. Grundtvig udvikle forskellige strategier, som går såvel teksten som dens ophavsmand uangribelig. PÅ denne m.de skal bameparadisets oprindelige vished på højere niveau genoprettes.
49
Griškaitė, Reda. "Teodoro Narbuto mokslinė korespondencija kaip veikalo Dzieje narodu litewskiego „akademiškumo“ liudijimas." Archivum Lithuanicum, no. 23 (December 31, 2021): 191–268. http://dx.doi.org/10.33918/26692449-23007.
Full textAbstract:
TEODOR NARBUTT’S SCIENTIFIC CORRESPONDENCE AS TESTIMONY TO THE ‘ACADEMIC’ NATURE OF DZIEJE NARODU LITEWSKIEGO S u m m a r y The critique of Dzieje narodu litewskiego (The History of the Lithuanian Nation 1–9, Vilnius, 1835–1841, [DNL]) had always made Teodor vel Teodor Mateusz Narbutt (vel O styk-Narbutt,1784–1864) argue that he was not a layman nor a wilful forger. His own approach to defending himself against the attack was unique: he prepared a second edition of DNL and the so-called New Mythology – Mytologija Litewska ze sczegółami do wiary, obyczajów i oświaty przedchrześciańskiej Narodu litewskiego odnoszącemi się (Lithuanian Mythology with Details about the Belief, Customs, and pre-Christianity Education of the Lithuanian Enlightenment, 1848), intended to publish the collection of sources of Lithuanian history kept at his manor in Szawry (Lith. Šiauriai; Grodno Governorate, as of 1843 Vilnius Governorate, Lida Region), and finally, as proof of his honest work, pieced together his scientific correspondence – the letters from scholars, old collectors, and other citizens that cared for Lithuania’s past. Today, this collection that Narbutt made himself – Korrespondencya Uczona (Scientific Correspondence [KU]) is kept at the Manuscript Department of the Wroblewski Library of the Lithuanian Academy of Science (LMAVB : f. 18 [Manuscript collection B4], b. 185/2–185/16, 25r–791v). Narbutt’s peculiar method of defence bore an ad te ipsum character; however yet, due to historic circumstances (the sequestration of the Szawry manor, the seizure of the library and its transfer to the public library of Vilnius), originally designed as a tool of self-reflection, the collection became accessible to the public. And researchers dug into letters addressed to Narbutt with much gusto indeed. Nonetheless, the real attention grabbers were the celebrity names in this collection. Hence, just like the printed work of this historian, his handwritten legacy (in this case, correspondence), too, would often merit a fragmented read, which was largely due to its tremendous volume. For instance, DNL has 5,220 pages, KU 766 archival pages – a total of 1,532 pages recto and verso. In other words, letters to Narbutt were never approached in corpore, as an intentionally built collection with an incredibly bright idea and purpose. The idea that the appearance of this epistolary compendium had been inspired by autograph-hunting, a hot trend at thetime, should be disregarded straight away, because not every one of Narbutt’s correspondents was a celebrity. With a few exceptions, their overarching trait was intellectual work and love of Lithuanian antiques. The goal of the article was to approach the collection of letters to Narbutt as a whole, as a means of self-reflection a unique weapon of defence. Narbutt’s epistolary collection had never been dissected from any of these angles. The research has showed that today, KU consists of 386 letters. It is correspondence in Polish, German, Russian, and French (in the order of appearance) written in 1808–1858 (4 letters are not dated). Of the authors of the letters, 68 are men, 3 are women. The social picture of KU is very colourful: from gymnasium students to civil governors, from clergy to members of governorate statistical committees. Still, most of Narbutt’s correspondents were historians, archivists, and litterateurs. Some of the authors were litterateurs just as they were landlords; historians, as they were government officials; clergymen, as they were collectors. This motley crew had one thing in common: they all had read DNL. Cataclysmic political developments have prevented us from having KU in its final form. Not all the letters Narbutt himself had included in his collection have survived to this day. However, regardless of how incomplete KU today is, it features the names of nearly every scholar of Lithuania’s history or lover of Lithuanian antiques of the period nonetheless. The underlying theme of KU is Lithuania’s history, search for and dissemination of historic sources. The letters wax lyrical about DNL, while criticism is very subdued, if any. The collection reveals Narbutt as a prominent authority figure, a person that had rocked both the scientific world of the history of Lithuania and the public in general. KU had a high psychological value for Narbutt as well. DNL’s critique in the press was a source of daily stress, and the letters from Narbutt’s correspondents pointed to quite the opposite – approval of his research and DNL’s dissemination amidst the society. That was probably the reason why Narbutt fostered this collection so much. His ongoing concern was evident in his handmade folders for the letters, and even more so in his own notes. The books in his library were the only other thing that he would approach in a similar manner. 20th century historians have come to consider KU as a weighty piece of evidence of Narbutt as an honest researcher. However, what matters so much more is not the case of the so-called case of historic (non-)falsification, but the perception of KU as a whole. Most of the letters were written after the closure of the Imperial University of Vilnius. There was no official Vilnius school of history any more, but the historic thought had survived. It would present itself through search for and dissemination of sources of Lithuanian history, through historic tracts and reviews (anonymous as often as not). It would become evident on yet another level: in letters, hence private media that served as a forum for curious scientific seminars and epistolary dialogue on the subject of the history of Lithuania. It was through no accident that, instead of opting for just Correspondence, Narbutt titled his collection Scientific Correspondence. It stands to represent Szawry in its own peculiar way as well. The provincial manor became an intellectual centre – something that would have been impossible but for DNL, with all the mistakes that were (not) made in the tract.
50
Schjødt, Jens Peter. "Anmeldelse af Karen Bek-Pedersen, Guder og gudinder i nordisk mytologi." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (February 1, 2022). http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.130790.
Full text