Relevant bibliographies by topics / Patienter / Journal articles
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Patienter.

Journal articles on the topic 'Patienter'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 1 August 2024

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Patienter.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Boye, Lilian. "Acute Hospitalized Older Multimorbid Patients’ Perspectives on their Healthcare Process: Patients’ Experiences and Continuity of Care." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no. 1 (February 13, 2023): 15–18. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i1.135770.

Full text
Abstract:
Formålet med denne afhandling er, baseret på erfaringer fra multimorbide akut indlagte ældre patienter, at bidrage med viden om hvordan man kan skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer ud fra patienternes oplevelser. I artikel 1 syntetiserede vi den måde hvorpå ældre patienter med multimorbiditet oplever niveauet for integration af sundhedstjenester, samt identificerede barrierer for sammenhæng ved at foretage en systematisk gennemgang. Vi udførte en systematisk litteratursøgning i de elektroniske databaser; Scopus, Embase, CINAHL og MEDLINE. Inklusionskriterier var; studierne skulle være fra peer-reviewed tidsskrifter og omfatte patienters perspektiver på integration af ydelser. Patienterne skulle være over 65 år og være multimorbide. Hvis ikke dette var angivet direkte i undersøgelserne, blev studier inkluderet såfremt deltagerne var 85 år, på baggrund af det faktum, at forekomsten af ​​multimorbiditet i denne gruppe er høj. Vi identificerede 1.693 undersøgelser, der var kvalificerede til screening, 75 af dem blev læst i fuldtekst og ni blev inkluderet i vores review. Analysen viste at integration af sundhedsydelser var vellykket, når patienterne følte sig lyttet til i alle aspekterne af det at være personer med multimorbiditet, og når de fik hjælp fra en koordinator til at prioritere deres aftaler. De følte sig imidlertid frustrerede, når de ikke havde let adgang til deres sundhedsudbydere, når de ikke blev lyttet til, og når de følte, at de blev udskrevet for tidligt. Disse frustrationer blev også identificeret som barrierer for sammenhæng i forløbet. I artikel 2 undersøgte vi akutte indlagte multimorbide ældre patients oplevelser af deres forløb, samt deres holdninger til sammenhæng i forløbet. Vi gennemførte interviews med 13 kvinder og 9 mænd. Patienterne var akut indlagt på Sygehus Sønderjylland. De var over 65 år, multimorbide, brugere af hjemmeplejen og kognitivt relevante. Patienterne blev interviewet, imens de var indlagt, og femten af dem blev interviewet igen 4-12 uger senere i deres hjem. Systematisk tekstkondensering blev brugt til at analysere interviewene. Vi fandt ud af, at akut indlagte multimorbide patienter ikke forstår begrebet sammenhæng i forløbet (continuity of care), men at de er i stand til at fortælle deres historie omkring deres forløb. De betragter deres forløb som en helhed, og altså ikke opdelt i sektorer. Patienter har forventninger til sundhedssystemet og de tjenester, det leverer. De vil være involverede; de vil have deres frihed og blive set som et menneske, ikke en opgave der skal løses. Alle der er involveret i patientforløbet, herunder sundhedsprofessionelle, pårørende, ikke sundhedsfagligt personale og patienterne selv, har et ansvar for et vellykket sammenhængende forløb. Sundhedsvæsenet skal være opmærksom på patientens tidligere oplevelser, og på de pårørendes forventninger, kompetencer og autoritet. I artikel 3 undersøgte vi ved hjælp af Jürgen Habermas "Theory of Communicative Action", hvorfor nogle ældre akutte indlagte multimorbide patienter ikke oplevede sammenhæng i deres forløb. Her indgår de 15 patienter, der deltog to interviews; et under og et efter indlæggelse. Først vurderede vi, om patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb baseret på udsagnene i interviewene. Næsten halvdelen af ​​patienterne oplevede sammenhæng i deres forløb, mens de resterende ikke oplevede det. Derefter brugte vi indholdsanalyse i form af en struktureret matrix, som tillod os kun at fokusere på situationer, hvor patienternes livsverden og systemet manglede gensidig forståelse. Hindringerne for sammenhæng i forløbet var, når patientens livsverden og systemverden kolliderede. Patienterne følte, at systemet ikke kommunikerede med dem, deres forventninger blev ikke indfriet, de oplevede at være frustrerede, og at de ikke havde en relation til de personer i sundhedsvæsnet, der skulle hjælpe dem. Vi fandt, at det især var i situationer hvor en fagperson varetog en ikke sundhedsfaglig opgave i forhold til patienten, at patienterne blev udfordret, og at disse situationer gjorde, at de ikke oplevede sammenhæng i forløbet. Ud fra resultaterne af de tre artikler, konkluder vi, at vores fund om sammenhæng i patienternes forløb, kan bruges til at vælge fremtidige projekter og være til gavn for klinisk praksis, der ønsker at forbedrer sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektorer for de akutte indlagte ældre multimorbide patienter. Vores kliniske implikationer baseret på vores forskning kan hjælpe sundhedssystemet med at målrette situationer, der ikke bidrager til sammenhæng. Ligeledes kan vores resultater hjælpe med at optimere sundhedssystemets forståelse af, hvordan akut indlagte ældre multimorbide patienter oplever deres forløb. Alt sundhedspersonale og især andet fagfolk, der hjælper patienter, bør informeres tilstrækkeligt om de opgaver, de udfører for patienterne, og at de bør være opmærksomme på at skabe en gensidig forståelse. For at forbedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedssektoren for akutte hospitaliserede multimorbide ældre patienter har sundhedssektorerne brug for et stærkt samarbejde på tværs. Fakta boks: Hvad ved vi? Ældre multimorbide borgere har flere akutte indlæggelser og flere sundhedskontakter end andre ældre, det er essentielt at de oplever sammenhæng imellem deres forskellige sundhedskontakter. Oplevelsen af sammenhæng refererer til patienternes oplevelse af deres forløb og deres erfaring relateret til integration mellem sundhedsydelser. De fleste studier omkring patienternes oplevelser af sammenhæng er oftest kvantitative og der mangler afdækning af området via de fortalte oplevelser. Patient oplevelser kan bruges til at udvikle og styrke samarbejde sundhedsvæsnet Hvad tilføjer denne afhandling til vores viden? Ældre multimorbide patienter oplever sammenhæng, når de bliver lyttet til og der bliver taget højde for individuelle behov. Modsat bliver, manglede adgang til behandlere og følelsen af at være udskrevet for tidligt, oplevet som barrierer for et sammenhængende forløb. Ældre multimorbide patienter opdeler ikke deres forløb imellem forskellige sektorer og en negativ oplevelse med en sundhedskontakt kan have indflydelse på alle de øvrige sundhedskontakter. Manglende kommunikation, forskellige forventninger, frustrationer relateret til forløbet, manglende relationer til sundhedsprofessionelle og følelsen af at blive opfattet som et objekt er barrierer for ældre multimorbide patienters oplevelse af sammenhæng i sundhedsvæsenet. Hvordan kan den bruges i danske akutmodtagelser/perspektivering? Sundhedsvæsenet skal på tværs af sektorer tilbyde en individuel behandling, hvor ældre multimorbide patienter føler, at der bliver lyttet til deres ønsker og behov, de skal have let adgang til deres behandlere og føle sig trygge i udskrivelsen, hvis målet er sammenhæng i sundhedsvæsenet (behandlingen?). Sundhedsprofessionelle skal skabe en relation til den ældre multimorbide patient og drøfte eventuelle tidligere negative oplevelser, der kan påvirke den aktuelle behandling og samarbejde, selvom disse er relateret til en anden sundhedskontakt. Sundhedsprofessionelle har behov for viden om tilbud og behandling i andre sektorer for at kunne kommunikere om og forventningsafstemme ift. behandling i den ældre multimorbide patients forløb. I udviklingen af sundhedsvæsenet i fremtiden skal det overvejes at ikke alle borgere kan gøre brug af de samme sundhedsydelser og at forløb skal tilpasses den enkelte når den ældre har været akutindlagt
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Pelto-Pirri, Veikko, Ulrika Hylén, and Lars Kjellin. "Informellt tvång mot patienter." Socialvetenskaplig tidskrift 27, no. 1 (December 21, 2020): 71–90. http://dx.doi.org/10.3384/svt.2020.27.1.3413.

Full text
Abstract:
Det har gjorts relativt omfattande forskning om formellt tvång mot patienter i psykiatrin, dvs. tvång som regleras av lagstiftningen. Däremot finns det inte lika mycket forskning om informellt tvång, speciellt inte ur ett personalperspektiv. Denna studie har utgått från tidigare forskning där man identifierat fem former av tvång i psykiatrin som personal använder; övertalning, utnyttjande av den personliga relationen, belöning, hot och formellt tvång. Syftet var att få personalens reflektioner över formerna för, och användningen av, informellt tvång gentemot patienter. Vi genomförde fyra fokusgruppsintervjuer med kuratorer, psykologer och läkare där syftet var att skapa ett reflekterande samtal om informellt tvång. Dessa intervjuer analyserades med kvalitativ innehållsanalys. Förutom de fem tidigare identifierade former av tvång i psykiatrin fann vi även tre andra former; att lura patienten, uppfostrande attityd samt användning av regler och rutiner. Deltagare beskrev även tvång från andra intressenter som anhöriga och andra myndigheter. När det gäller övriga reflektioner tolkades dessa som professionalitet och tvång, där deltagarna betonade betydelsen av personalens förhållningssätt till patienter, tydlig kommunikation, en individanpassad vård samt fungerande samarbete och samverkan. Enligt deltagarna i studien användes informellt tvång ofta samtidigt som det fanns en tveksamhet till det. Det var främst hur man som personal bör utnyttja den personliga relationen till patienten samt hur patienten uppfattade informellt tvång där deltagarna hade väldigt skilda uppfattningar. De rapporterade svårigheter i att hantera det informella tvånget som anhöriga och andra myndigheter använder gentemot psykiatrins patienter eftersom det kunde hota patienternas återhämtning. En slutsats är att informellt tvång inte enbart bör ses från ett juridiskt och kliniskt perspektiv utan att också att viktiga etiska aspekter kring informellt tvång bör uppmärksammas.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Bliksted, Vibeke. "Theory of Mind-subgrupper ved patienter med skizofreni." Psyke & Logos 40, no. 2 (December 16, 2019): 16–30. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117804.

Full text
Abstract:
Artiklen gennemgår den aktuelle viden om Theory of Mind (ToM)-vanskeligheder ved skizofreni med særligt fokus på subgrupper inden for denne patientkategori. Kun ganske få studier har direkte sammenlignet ToM-færdigheder hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser og patienter med skizofreni. Flere metaanalyser har forgæves forsøgt at differentiere mellem de to patientgrupper, idet begge grupper af patienter har interpersonelle vanskeligheder. Det tyder på, at man i langt de fleste studier har sammenlignet en subgruppe af højt fungerende personer med autismespektrumforstyrrelser med en subgruppe af patienter med skizofreni med et mere kronisk sygdomsforløb. Inden for gruppen af patienter med skizofreni er der stor forskel på omfanget af ToM-vanskeligheder. Den aktuelle viden på området tyder på, at visse aspekter af negative symptomer er forbundet med mere udtalte ToM-vanskeligheder. Derimod er der ingen klar sammenhæng mellem ToM-vanskeligheder og psykotiske symptomer. Der er påvist mindre udtalte ToM-vanskeligheder hos patienter med hurtig remission. Men selv hos patienter, som tilsyneladende ikke havde ToM-vanskeligheder, har man påvist ændret hjerneaktivitet i det neurale mentaliseringsnetværk, hvilket tyder på, at patienterne er på mentalt overarbejde, når de interagerer socialt. Den aktuelle forskning indikerer behovet for, at patienter med skizofreni bør udredes for socialkognitive vanskeligheder, herunder ToM, med henblik på at kunne tilbyde den mest optimale behandlingsindsats.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Winther Rasmussen, Katrine, Christian Østergaard Knudsen, and Anne Norup. "Livskvalitet efter erhvervet hjerneskade." Psyke & Logos 42, no. 2 (February 10, 2022): 61–83. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v42i2.131101.

Full text
Abstract:
I Danmark har forskning i livskvalitet efter erhvervet hjerneskade været sparsom, særligt hvad angår den oplevede livskvalitets udvikling over tid og dennes sammenhæng med objektivt målt funktionsniveau. Formålet med dette studie var, gennem en empirisk followupundersøgelse af patientdata fra Rigshospitalets Afdeling for Hjerneskader, at undersøge 145 danske patienters livskvalitet et-tre år efter moderat til svær erhvervet hjerneskade samt sammenhængen mellem livskvalitet og funktionsniveau. Resultaterne viste, at patienterne havde en gennemsnitlig livskvalitet svarende til ”normal” ud fra vejledende guidelines. Hos en delpopulation på 45 patienter blev livskvalitetens udvikling over tid, fra 12-18 mdr. efter skaden, undersøgt, og i dette tidsinterval steg livskvaliteten. Sammenhængen mellem funktionsniveau og livskvalitet viste sig at være begrænset, og hos delpopulationen forsvandt den fra 12 til 18 mdr. efter skaden. Det indikerer, at en funktionsnedsættelse har størst indflydelse på livskvaliteten den første tid efter skaden, mens den får mindre indflydelse over tid. Resultaterne understreger vigtigheden af at inddrage patientrapporterede outcomemål, såsom livskvalitet, i rehabiliteringsindsatsen, da patientens subjektive oplevelse ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den objektive vurdering af patientens outcome.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Graversen, Asger. "Social kognition, psykoterapi og psykoselidelser." Psyke & Logos 40, no. 2 (December 16, 2019): 103–24. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117809.

Full text
Abstract:
I artiklen præsenteres et systematisk review af forskningslitteratur omhandlende social kognition og psykoterapi til patienter med psykotiske lidelser. Følgende forhold søges belyst: 1) hvilken betydning har det socialkognitive funktionsniveau for patienter med psykoselidelser for udfaldet af psykoterapeutisk behandling? 2) hvilken indvirkning har psykoterapi leveret til patienter med psykoselidelser på det socialkognitive funktionsniveau? og 3) i hvilken grad er symptomreduktion i forhold til psykotiske symptomer ved samtalebehandling medieret af bedring af det socialkognitive funktionsniveau? Den inkluderede litteratur består af syv studier. Reviewet indikerer, at reduceret socialkognitivt funktionsniveau hos patienter med psykoselidelse i lille grad forudsiger og begrænser udbyttet af psykoterapi, at psykoterapi ikke har indvirkning på det socialkognitive funktionsniveau, og at reduktioner i det psykosespecifikke symptombillede ikke er medieret af bedringer i det socialkognitive funktionsniveau hos patienterne, blandt andet grundet en manglende bedring på det socialkognitive funktionsniveau. Forskningsfeltet omhandlende patienternes socialkognitive funktionsniveau og samspillet med psykoterapi til psykoselidelser er meget begrænset, og mere forskning er krævet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Elkjær, Mette. "Readmission, mortality and quality of life among older adults who are acute admitted and receive homecare." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 5, no. 2 (September 5, 2022): 8–10. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v5i2.132371.

Full text
Abstract:
Ældre patienter har ofte flere kroniske sygdomme, funktionsnedsættelser og kognitive begrænsninger og kan derfor være ekstra udfordrede, når de bliver akut syge. Samtidig har ældre patienter, der modtages på fælles akutmodtagelserne (FAM), en højere risiko for genindlæggelse og mortalitet sammenlignet med yngre patienter. Nogle ældre patienter modtager hjemmehjælp, pga. behov for hjælp til Almindelig Daglig Livsførelse (ADL), forud for indlæggelsen. Behov for hjælp til ADL kan hænge sammen med oplevelsen af livskvaliteten blandt akut indlagte ældre patienter. FAM er specialiseret i hurtig udredning, diagnostik og behandling af akutte tilstande. Ældre patienter, der modtager hjemmehjælp, kan være særligt udfordret i denne kontekst med korte behandlingsforløb og stort flow af patienter. Det overordnede formål med dette projekt var at opnå nuanceret viden om livskvalitet, mortalitet og genindlæggelser blandt ældre mennesker, der modtager hjemmehjælp, og som bliver akut indlagt på en FAM. I studie 1 undersøgte vi, i et registerbaseret kohortestudie, hvorvidt det at modtage hjemmehjælp var associeret med mortalitet og genindlæggelse indenfor 30 dage efter en akut indlæggelse, som varede mindre end 48 timer, samt hvorvidt omfanget af modtaget hjemmehjælp øgede risikoen for mortalitet og genindlæggelse. Vi inkluderede 80,517 patienter (51% kvinder; median alder 75 år). I alt 15,631 patienter modtog hjemmepleje (64% kvinder, median alder 83 år). Af dem modtog 4,938 patienter hjemmepleje ≤ 30 min., 4,033 modtog > 30 min. og ≤ 120 min. og 6,660 modtog > 120 min. per uge. Risikoen for genindlæggelse og mortalitet steg løbende med antal minutter modtaget hjemmehjælp. Patienter der modtog hjemmehjælp > 120 minutter per uge havde den højeste risiko for genindlæggelse indenfor 30 dage (Odds Ratio: 1.8) og for mortalitet indenfor 30 dage (Odds Ratio: 4.5) sammenlignet med patienter uden hjemmepleje. I studie 2 undersøgte vi, i et tværsnitstudie udført på tre akutafdelinger i Region Syddanmark, associationen mellem individuel livskvalitet og henholdsvis det at modtage hjemmehjælp samt genindlæggelse indenfor 30 dage. I et semistruktureret interview evaluerede vi livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaet ”The Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life—Direct Weighting” (SEIQoL-DW) (0–100). Vi inkluderende 406 patienter (49% kvinder; gennemsnitsalder 78 år (SD 8)), 156 af patienterne modtog hjemmehjælp og 84 blev genindlagt inden 30 dage. Patienterne reporterede en gennemsnits SEIQoL-DW score på 76 (SD 19), og de hyppigst valgte kategorier patienterne relaterede til individuel livskvalitet var ”Familie”, ”Sociale aktiviteter”, ”Helbred”, ”Hverdagslivet” og ”Fritidsaktiviteter”. Studiet fandt en signifikant association mellem at modtage hjemmehjælp og lavere individuel livskvalitet blandt akut indlagte patienter. Der var ingen association mellem genindlæggelse og individuel livskvalitet. I studie 3 undersøgte vi ældre personers oplevelse af genindlæggelse i relation til livskvalitet i et kvalitativt studie med individuelle semistrukturerede interviews. Vi inkluderede 12 ældre patienter, der modtog hjemmehjælp, fra en akutafdeling. De var imellem 67–95 år, syv var mænd og otte boede alene. Gennem analysen blev udledt fem temaer: 1) Ansvar i hjemmet, 2) Frygt for at miste autonomi og uafhængighed, 3) Forventninger til helbred og død, 4) Familiens, venners og hjemmeplejens rolle og 5) Vigtighed af tillid. De ældre personer oplevede at hospitalet stræbte efter at opnå tidlig udskrivelse, mens de forsat følte sig syge. De var bekymrede og bange for, hvorvidt de kunne klare sig i hjemmet og for at miste deres uafhængighed og autonomi. Aktiv involvering af familie og venner gav de ældre patienter en øget følelse af tryghed. Modsat udtrykte ældre personer, der boede alene, angst og utryghed ved at være i hjemmet. Selv om de ældre personer ikke ønskede at komme på hospitalet, følte de sig usikre i hjemmet pga. utilstrækkelig behandling og en oplevelse af at være alene med ansvaret for deres sygdom. Fra studierne konkluderes at det at modtage hjemmehjælp er associeret med en øget risiko for genindlæggelse og død efter en akut indlæggelse og yderligere en lavere livskvalitet målt ved indlæggelsen. Det er essentielt at fokusere på akut behandling i hjemmet, støtte fra familie og venner, respekt omkring autonomi og palliativ pleje, i samarbejdet mellem de fælles akutmodtagelser og den primære sundhedstjeneste for ældre personer, og især for gruppen der modtager hjemmehjælp, for at øge kvaliteten i pleje og behandling. Vores fund peger på at sundhedsprofessionelle skal have fokus på kategorierne ’Familie’, ’Sociale aktiviteter’, ’Helbred’, ’Hverdagslivet’ og ’Fritidsaktiviteter’ i behandlings- og plejeforløb for at understøtte de ældres individuelle livskvalitet. De ældre personer følte, at de blev udskrevet før de var klar, samtidig oplevede de at behandlingen i hjemmet var utilstrækkelig og derfor blev genindlæggelsen nødvendig for at kunne håndtere deres sygdom. Genindlæggelsen gav en følelse af tryghed blandt de ældre personer, fordi de kunne overdrage ansvaret for pleje og behandling til de sundhedsprofessionelle på akutmodtagelsen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Døssing, Anne Birgitte. "Tilbagetrækning i psykoseterapi, modoverføring og behovet for supervision." Psyke & Logos 38, no. 2 (February 7, 2018): 93–111. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i2.104011.

Full text
Abstract:
I denne artikel tager jeg udgangspunkt i nogle bestemte aspek­ter af psykoterapi med psykotiske patienter, som kan medføre særlige udfordringer for det terapeutiske arbejde, set i et psykodynamisk perspektiv og hovedsageligt ud fra en teoretisk tilgang. Disse aspekter vedrører den form for tilbagetrækning, som af John Steiner beskrives som "psykisk tilbagetrækning", og som medfører ikke kun en tilbagetrækning fra patientens side, men som også risikerer at vække reaktioner hos omgivels­erne, der forstærker tilbagetrækningen.Aspekter af modoverføring og projektiv identifikation skal inddrages som en måde at belyse nogle af de vanskeligheder på, som terapeuten kan møde i sit terapeutiske arbejde med patienter præget af psykisk tilbagetrækning. Modoverføring og projektiv identifikation kan her udgøre en væsentlig forståelses­ramme for dele af den emotionelle kommunikation mellem ter­apeut og patient, som kan være vigtig at være opmærksom på, måske særligt når den terapeutiske relation trues af brud og trusler om ophør af det terapeutiske arbejde.Fokus på skabelse af kontakt, tålmodighed og refleksioner over modoverføring og projektiv identifikation i relation til patientens kommunikation skal til sidst belyses i forhold til behovet for supervision. Supervision kan have mange funktion­er, men skal her anskues i forhold til arbejdet med feltet af projektive identifikationer og modoverføring, som til dels kan sættes ind i en meningsfuld sammenhæng med patientens kom­munikation - med det formål at forstå patienten bedre og bev­are en empatisk balance mellem identifikation og separation.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Borg, Janna Maria, and Matthias Giebner. "Kronisk nefropati og polyfarmaci – en potentiel livsfarlig situation." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 1, no. 1 (January 18, 2018): 21–25. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v1i1.97306.

Full text
Abstract:
En 65-årig comorbid mand med flere dages anamnese af diarré samt nedsat muskelkraft, blev efter en faldepisode indlagt på akutmodtagelsen. Han var i forvejen kendt med blandt andet kronisk nefropati og i behandling med medicin, der vides at kunne påvirke nyrefunktionen samt medføre hyperkaliæmi.På baggrund af kombinationen af polyfarmaci, bestående nyresygdom og diarré udviklede patienten akut nyresvigt med svær hyperkaliæmi og hjertepåvirkning til følge.Casen illustrerer, hvordan polyfarmaceutisk behandling af comorbide patienter nemt kan tage en uheldig drejning, og hvor vigtigt det er, at der passes ekstra godt på disse patienter.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hansen, Susan Rydahl. "Patienters oplevede lidelse — perspektiveret i forhold til uhelbredeligt kræftsyge patienter." Nordic Journal of Nursing Research 21, no. 1 (March 2001): 30–34. http://dx.doi.org/10.1177/010740830102100106.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Kirkegaard Jensen, Sarah, Signe Düring, Line Keller Jensen, and Klaus Nielsen. "”ABEPALADSET” – MOD EN FORSTÅELSE AF PATIENTSTEMMEN I ASYLTIDENS SINDSSYGEBEHANDLING." Psyke & Logos 44, no. 1 (October 2, 2023): 149–75. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v44i1.141127.

Full text
Abstract:
Psykiatriens historie er overvejende skrevet og forstået ud fra lægernes perspektiv. Formålet med denne artikel er kritisk at diskutere denne fortælling gennem patientens perspektiv i ”asylets æra”. Dels gennem et teoretisk arbejde med henblik på forståelse af patientens stemme via Roy Porter og Jacques Rancière, dels gennem en empirisk analyse af censurerede breve fra patienter indlagt på Jydske Asyl, det første officielle psykiatriske hospital i Danmark. Patienternes stemmer artikulerer en grundlæggende konfliktuel dynamik mellem dem, der var en del af psykiatriens sociale orden – herunder læger, sygeplejersker og andre ansatte – og patienterne, der i brevene taler fra en illegitim position uden for denne orden. I artiklen forstås denne konfliktuelle dynamik som en oplevet uenighed og manglende genkendelse af sig selv som lidende i mødet med en ny identitet som patient efter indlæggelsen i asyltiden.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Jessen, Marie. "Fluid administration in adult emergency department patients with sepsis." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no. 1 (February 13, 2023): 9–10. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i1.134766.

Full text
Abstract:
Baggrund Væskebehandling betragtes som en vigtig del af behandlingen af sepsis (akut infektion, i folkemunde kaldet blodforgiftning). Guidelines giver anbefalinger til behandling af septisk shock men ikke til patienter med sepsis uden shock. Vores formål var at undersøge den nuværende væskebehandling af patienter med mistænkt infektion, at undersøge klinikernes beslutningstagning omkring væskebehandling, og slutteligt undersøge om en væskeprotokol, som begrænsede væskebehandlingen til sepsis-patienter, var gennemførlig. Metode Vi gennemførte et prospektivt, deskriptivt studie, hvor patienter med mistænkt infektion fik registreret intravenøse væsker og drikke i 24 timer. Vi undersøgte væske-voluminer og kliniske variables indflydelse på disse voluminer. Vi udviklede og gennemførte en spørgeskemaundersøgelse om faktorer, der udløser væskebehandling, samt udfordringer til vurdering af dette. Vi inkluderede fire kliniske scenarier. Vi gennemførte et klinisk, multicenter, pilotforsøg, hvor vi randomiserede patienter til enten 24 timers restriktiv eller standard væskebehandling. Det primære effektmål var forskel i 24 timers intravenøs væske imellem de to grupper. Resultater Vi inkluderede 734 patienter som havde 24-t væske registreret. Væske-voluminer varierede mellem 200-15870 ml. Patienter med simpel infektion fik i gennemsnit 3656 ml (standard deviation (SD): 1675), og patienter med sepsis 3762 ml (SD: 1839), samlet intravenøst og peroral væske. Sepsis-patienter fik mindre peroral men mere intravenøs væske end patienter med simpel infektion. Kliniske variable forklarede 37% af variansen i væskemængder. I spørgeskemastudiet fandt vi, at væskebehandling er udfordrende, og de fleste beslutninger bygger på klinisk vurdering. Blodtryk var den hyppigst brugte trigger til at starte intravenøs væskebehandling. Vi randomiserede 124 sepsis-patienter. På 24 timer fik patienter i den restriktive gruppe 562 ml (SD: 1076) intravenøst krystalloid vs. 1370 ml (SD: 1438) i standard-gruppen (forskel: -801 ml (95% CI: -1257 to -345), p = 0.001). Der var ingen forskelle i bivirkninger eller andre kliniske endemål. Konklusion Nuværende væskebehandling varierer meget. Væskebehandling er udfordrende og ofte guidet af blodtryk. Vi opnåede separation i væskevoluminer uden tegn til flere bivirkninger ved 24-t restriktiv vs. standard væskebehandling af sepsispatienter i akutafdelingen. Et fremtidigt studie synes gennemførligt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Melgaard, Dorte, Anne Lund Krarup, Anders Johst Jensen, Torben Breindahl, Margit Oien Nielsen, and Line Elise Møller Hansen. "Kan protein- og energiberigede supper anvendes i behandlingen af ældre, svækkede, indlagte patienter i Danmark? Et kvalitetsudviklings studie." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no. 2 (September 15, 2023): 28–38. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i2.136218.

Full text
Abstract:
Baggrund: Patienters fødevare- og smagspræferencer ændres ofte med stigende alder og sygdom. Dette studie har till formål at undersøge proteinberigede supper som et alternativ eller supplement til standard protein drikke hos svært syge danske patienter. Metode: Forbedringsmodellen (Plan-Do-Study-Act cycle) er anvendt til at evaluere de berigede supper og inkluderede tre sessioner (session 1-3). Session 1) 18 svært syge patienter indlagt mere end 24 timer på Regions Hospital Nordjylland fik i vilkårlig rækkefølge serveret 6 forskellige proteinberigede supper (0,1-0,2 dl) med og uden topping og skulle efterfølgende bedømme supperne på en VAS-skala. Session 2) Borgere med kronisk obstruktive lungelidelse (KOL) deltog i et gruppeinterview om fødevarepræferencer ved svær sygdom i hjemmet eller under indlæggelse. Session 3) Supperne blev modificeret ud fra erfaringer fra session 1-2 og testet igen på en tilsvarende patientgruppe som i session 1, som evaluerede supperne ud fra en 5-punkts Likert skala med ansigter. Resultater: Session 1: I session 1 kunne størstedelen af data ikke indhentes på grund af at patienter 1) faldt i søvn, 2) ikke kunne anvende VAS skalaen, 3) oplevede manglende smags- og lugtesans, 4) ikke kunne tygge eller anvende ske. I session 2 foretrak deltagerne i gruppeinterviewene varme måltider, tyk konsistens og at det krævede begrænset energi at spise måltidet samt at der ikke indgik nødder. I session 3 var det muligt at indhente pålidelige resultater. Gennemsnitsscoren for kærnemælks-, tomat- og kartoffelsuppe var henholdsvis 4,7, 3,8 og 4,2 ud af 5. Tyk og sød suppe var det foretrukne valg. Konklusion: Studiet viste, at svært syge patienter oplevede det var vanskeligt at holde sig vågne under måltiderne, føre maden til munden, de var stakåndede, udmattede af at tygge og manglede smags- og lugtesans. Protein- og energiberigede supper er tilfredsstillende og blev rangeret højt på smagsoplevelse. Fremadrettet virker proteinberigede supper i små portioner som en god mulighed for at imødekomme mange af de problemer disse patienter oplever.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Johansen, Katrine Schepelern, Sidsel Busch, Pernille Pinderup Jeppesen, Solvej Mårtensson, and Jonathan Led Larsen. "Dobbeltdiagnosepatienters møde med det psykiatriske behandlingssystem." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, no. 28 (August 16, 2018): 155–72. http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i28.107264.

Full text
Abstract:
I denne artikel præsenterer vi en interviewundersøgelse med 17 dobbeltdiagnosepatienter (patienter der både har et misbrug og en anden psykiatrisk lidelse), der beskriver deres erfaringer med at blive afvist eller behandlet dårligt i mødet med det psykiatriske behandlingssystem. På baggrund af en indholdsanalyse af patienternes fortællinger har vi identificeret tre forskellige svar på, hvorfor patienterne bliver mødt på denne måde. For det første fordi stofmisbrug generelt i samfundet bliver omfattet af stigmatisering, og at det også gælder personalet på de psykiatriske afdelinger. For det andet fordi patienterne ikke lever op til rollen som rigtige patienter – bl.a. fordi de fortsætter med at misbruge, når de kommer i psykiatrisk behandling. Og for det tredje fordi psykiatrien arbejder med en forståelse af psykisk sygdom – som værende præcist afgrænsede sygdomsenheder – der vanskeliggør behandlingen af komplekse lidelser som dobbeltdiagnose. Som afsluttende perspektivering peger vi på de ønsker, som patienterne selv har til det psykiatriske behandlingssystem, nemlig at blive mødt som hele mennesker og at få behandlet deres problemer – inklusivt misbrug – professionelt af personalet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Mørck, Connie. "Sygepleje og alkoholafhængige patienter." Klinisk Sygepleje 20, no. 04 (October 22, 2006): 41–50. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2006-04-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Abraham, Ella, Ingrid Gejel, and Elisabeth O. C. Hall. "Mellemmåltid til underernæringstruede patienter." Klinisk Sygepleje 23, no. 01 (March 26, 2009): 47–56. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2009-01-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Valbak, Kristian, Kristian Rokkedal Christensen, Anita Weeke, and Holger Stockmar. "Patienter Hemist Til Gruppeanalyse." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 43, no. 1 (January 1989): 11–17. http://dx.doi.org/10.3109/08039488909107847.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
17

Møhl, Bo, and Lotte Rubæk. "Selvskade hos psykiatriske patienter." Psyke & Logos 37, no. 2 (March 7, 2017): 137–58. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v37i2.25740.

Full text
Abstract:
58 self-harming patients in psychiatric treatment have been investigated by a self-report questionnaire with focus on self-harm methods and frequency, circumstances of the selfharm episode, motivation for and effect of self-harm and suicidal attempts. The participants in the study have on average used 8 different self-harm methods. 93% have cutthemselves, 57.7% have done so more than 50 times. 93% were usually alone when injuring themselves and 41.8% felt no pain associated with self-harm. Affect regulation is the most frequent motif, and the majority reported a significant reduction in negative emotions such as anger, fear and guilt after the self-harm episode. 68.4% had attempted suicide, 41.5% more than 5 times. Participants with a history of attempted suicide have more frequently been abused in childhood. The study documents that psychiatric patients have severe forms of self-injury, and finally clinical implications are discussed.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
18

Jensen, Anne Viskinge, Helle Grosby, Lise Rafaelsen, Bent Husum, Jens Peter Rasmussen, and Jørgen Sparup. "Psykosocial tilpasning hos hjertekirurgiske patienter I: Patienters og ægtefællers oplevelse af hjertesygdommen." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 41, no. 2 (January 1987): 97–105. http://dx.doi.org/10.3109/08039488709114607.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
19

Agewall, Stefan. "Överbehandling av patienter med demens." Tidsskrift for Den norske legeforening 130, no. 5 (2010): 466. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.0166.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
20

Perris, HjÖRdis, Monica Hörnqvist, and Sven Lundberg. "En efterundersökning av avinstitutionaliserade patienter (*)." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 41, no. 1 (January 1987): 27–36. http://dx.doi.org/10.3109/08039488709094923.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
21

Kirkegaard-Sørensen, Lis. "Psykiatriske patienter med patologiske sorgreaktioner." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 41, no. 3 (January 1987): 213–18. http://dx.doi.org/10.3109/08039488709103179.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
22

Mikkelsen, Hans Ulrik, and Per Hove Thomsen. "Patienter indlagt på ungdomspsykiatrisk miljøafsnit." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 45, no. 3 (January 1991): 189–93. http://dx.doi.org/10.3109/08039489109103285.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
23

Jacobsen, Birgitte Gade, Mette Munk Lauridsen, and Lea Ladegaard Grønkjær. "Palliation til patienter med levercirrose." Klinisk Sygepleje 37, no. 1 (May 10, 2023): 52–68. http://dx.doi.org/10.18261/ks.37.1.5.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
24

Willadsen, Jytte. "Hysterikan och psykopaten - om könsskillnader i psykiatrin." Tidskrift för genusvetenskap 10, no. 1 (June 23, 2022): 5–11. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v10i1.5314.

Full text
Abstract:
Det finns tydliga samband mellan kön och psykiatrisk diagnos, menar Jytte Willadsen. Aggressiva symptom är vanligast hos män, medan t ex depressioner främst drabbar kvinnor. Men den patriarkala psykiatrin är omedveten om könsskillnadernas betydelse och kvinnor — som patienter, vårdare och mödrar till patienter — möts av of örståelse.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
25

Jessen, Marie, and Julie Mackenhauer. "Prævalens af lungeemboli hos synkoperede patienter." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 1, no. 1 (January 18, 2018): 12–13. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v1i1.97265.

Full text
Abstract:
Resume af originalartiklel vedr. prævalens af lungeemboli hos synkoperede patienterPrandoni P, Lensing AW, Prins MH, Ciammaichella M, Perlati M, Mumoli N, Bucherini E, Visona A, Bova C, Imberti D et al: Prevalence of Pulmonary Embolism among Patients Hospitalized for Syncope. N Engl J Med 2016, 375(16):1524-1531.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
26

Horsbøl, Trine Allerslev. "Arbejdsmarkedstilknytning for patienter med hæmatologisk kræftsygdom." Klinisk Sygepleje 29, no. 03 (August 20, 2015): 70–72. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2015-03-07.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
27

Simonsen, Erik, Stig Kastberg, and Hans Henrik Jensen. "MBHI hos patienter med kroniske rygsmerter." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 45, no. 1 (January 1991): 17–21. http://dx.doi.org/10.3109/08039489109103258.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
28

Ehlers, Lise, and Nancy Bratt. "Rorschachtesten anvendt på patienter med frontallapslæsioner." Nordisk Psykologi 48, no. 1 (March 1996): 57–72. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1996.11863870.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
29

Laamanen, Ritva, Pertti Kekki, and Gun Lillqvist. "Postoperativ rehabilitering hos patienter med höftfrakturer." Nordic Journal of Nursing Research 12, no. 1 (March 1992): 8–13. http://dx.doi.org/10.1177/010740839201200103.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
30

Persson, Gunnel, Maria Einarsson, Lena Wierup, Ingalill Rahm Hallberg, and Astrid Norberg. "Ätproblem hos patienter med svår hjärtsvikt." Nordic Journal of Nursing Research 14, no. 2-3 (September 1994): 5–10. http://dx.doi.org/10.1177/010740839401400203.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
31

Ladegaard, Nicolai. "Socialkognitive vanskeligheder hos patienter med depression." Psyke & Logos 40, no. 2 (December 16, 2019): 142–54. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v40i2.117813.

Full text
Abstract:
Depression er en hyppigt forekommende psykisk lidelse, som forbindes med en lang række psykiske og fysiske symptomer. Disse symptomer kan påvirke dagligdagen i væsentlig grad og er typisk kendetegnet ved sænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse samt nedsat energi og øget trætbarhed. En stor andel af personer med en depressiv lidelse oplever ydermere udtalte vanskeligheder inden for det sociale domæne. For enkelte psykiatriske lidelser er sociale og interpersonelle vanskeligheder selvstændigt medregnet som et diagnostisk kriterium; fx inden for autismespektrumforstyrrelser. Dette er ikke tilfældet for depression, der ikke desto mindre ofte er kendetegnet ved betydelige og fremtrædende vanskeligheder inden for det samme domæne. Personer ramt af depression isolerer sig, oplever mindre glæde, og ofte udspiller der sig et større konfliktniveau i kontakten med deres nærmeste (Hirschfeld et al., 1999; Weightman, Knight, & Baune, 2019). Den deprimerede persons sociale vanskeligheder er belastende i sig selv og øger samtidig risikoen for tab af social støtte, hvilket i sig selv kan udgøre en barriere for bedring i tilstanden. Det er bl.a. af disse grunde vigtigt at opnå indsigt i de kognitive mekanismer, der kan ligge til grund for hhv. adaptiv og maladaptiv social adfærd. Kognitiv svækkelse optræder typisk også i forbindelse med en depressiv episode, og talrige studier har dokumenteret vanskeligheder inden for en række kognitive domæner, herunder psykomotorisk tempo, opmærksomhed, hukommelse, indlæring og eksekutive funktioner (Rock, Roiser, Riedel, & Blackwell, 2013). Socialkognitive vanskeligheder er anerkendt som et fremtrædende symptom ved en række psykiske lidelser, herunder autismespektrumforstyrrelser og skizofreni (Fernandes, Cajão, Lopes, Jerónimo, & Barahona-Corrêa, 2018). I hvilket omfang samme type af deficits ligeledes er af betydning ved depression, har igennem en årrække stået mindre klart. Der er dog nu en voksende anerkendelse af socialkognition som et værdifuldt konstrukt i forståelsen af kognitive forstyrrelser ved depression og i forbindelse med velkendte psykosociale vanskeligheder ved samme. En introduktion til socialkognition vil blive givet i det følgende efterfulgt af en præsentation af fund inden for unipolar depressiv lidelse.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
32

Iversen, Maria Louise, Melanie Bramming-Hansen, and Carrinna Aviaja Hansen. "Et øje for de sårbare patienter." Nordisk sygeplejeforskning 13, no. 4 (November 6, 2023): 1–14. http://dx.doi.org/10.18261/nsf.13.4.1.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
33

Rafaelsen, Lise, Helle Grosby, Anne Viskinge Jensen, Jens Peter Rasmussen, Bent Husum, and Jørgen Sparup. "Psykosocial tilpasning hos hjertekirurgiske patienter II: Patienters og ægtefællers oplevelser i tiden op til operationen." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 41, no. 2 (January 1987): 107–12. http://dx.doi.org/10.3109/08039488709114608.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
34

Jensen, Janet Froulund. "Restitution af patienter efter intensiv terapi (RAPIT)." Klinisk Sygepleje 34, no. 03 (September 15, 2020): 210–12. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2020-03-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
35

Hansen, Helle Ploug. "Hvem bestemmer her? Aktive og passive patienter." Klinisk Sygepleje 27, no. 04 (November 15, 2013): 21–34. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2013-04-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
36

Berthelsen, Connie. "Patienter og pårørende som samarbejdspartnere i sundhedsforskning." Nordisk sygeplejeforskning 12, no. 2 (June 7, 2022): 1. http://dx.doi.org/10.18261/nsf.12.2.7.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
37

Jensen, Per Bernth, and Pia Mamsen og Grethe Pedersen. "Hukommelsestraening af patienter med kronisk toksisk encefalopati." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 39, no. 6 (January 1985): 501–7. http://dx.doi.org/10.3109/08039488509101946.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
38

Biarnason, Olafur. "Dexametason Suppression Test Anvendt Hos Islandske Patienter." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 40, no. 1 (January 1986): 61–65. http://dx.doi.org/10.3109/08039488609096439.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
39

HANSEN, LISBETH, THYRA SØNDERGAARD, and NINI HALLAS. "Genoptræning af patienter med en lettere hjerneskade." Nordisk Psykologi 37, no. 4 (January 1985): 316–19. http://dx.doi.org/10.1080/00291463.1985.10637262.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
40

Emilsson, Maria, and Inger Sandén. "Sjuksköterskors omvårdnad av vuxna patienter med feber." Nordic Journal of Nursing Research 27, no. 1 (March 2007): 37–42. http://dx.doi.org/10.1177/010740830702700108.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
41

Athlin, Leif, Birgitta Engström, and Inner Enström. "Information till patienter efter operation för cancersjukdom." Nordic Journal of Nursing Research 12, no. 1 (March 1992): 4–7. http://dx.doi.org/10.1177/010740839201200102.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
42

Nordlund, Christer L. "Ångest: En förklaringsmodell för patienter (och terapeuter)!" Scandinavian Journal of Behaviour Therapy 20, no. 3-4 (January 1991): 127–33. http://dx.doi.org/10.1080/16506079109456291.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
43

Junod, Valérie. "Patients : pouvez-vous patienter encore un peu ?" Revue Médicale Suisse 2, no. 89 (2006): 2757. http://dx.doi.org/10.53738/revmed.2006.2.89.2757.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
44

Dietrich-Pourchot, Claire. "Plateformes et dispositifs ! Une solution pour patienter ?" VST - Vie sociale et traitements N° 160, no. 4 (November 30, 2023): 92–96. http://dx.doi.org/10.3917/vst.160.0092.

Full text
Abstract:
À l’heure de l’externalisation des prestations, des dispositifs, pour répondre aux besoins de la personne en situation de handicap, ce modèle d’accompagnement peut-il réellement répondre aux spécificités d’accompagnement de la population d’enfants polyhandicapés ?
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
45

Nordtug, Maja, Jane Ege Møller, Tina Thode Hougaard, and Matilde Nisbeth Brøgger. "Patienters sprogbrug i e-konsultationer med deres praktiserende læge: Hvordan kommunikerer patienter relationel og emotionel information?" Globe: A Journal of Language, Culture and Communication 16 (December 20, 2023): 68–86. http://dx.doi.org/10.54337/ojs.globe.v16i.8224.

Full text
Abstract:
In Denmark, the e-mail consultation has been an important part of general practice for more than a decade. This consultation format has several advantages, but general practitioners have been concerned that they cannot, for example, interpret patients’ emotional state through the written medium. In this article, we examine what characterizes those parts of patients’ language use in e-mail consultations that deviate from standard written language. The background is the importance of understanding how digital patients communicate in writing, and what possibilities they have of expressing themselves. Based on 646 e-mail consultations from 38 patients from four Danish general practitioners’ offices, we have analyzed the linguistic devices which deviate from standard written language. Our purpose is to characterize the patients’ use of language, including deviations, alternative sign use, context keywords, and orthographic variation. We argue that patients’ use of these forms makes it possible to communicate relational and emotional information which in a face-to-face meeting would typically be communicated non-verbally. In addition, this language use creates an informal tone with their general practitioner. Our analyses reflect how the e-mail consultation format places new demands on patients, who must be able to express themselves in writing, but who also have to be creative with their keyboard use if they want to express something that is not normally communicated in writing.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
46

Jensen, Carsten Juul. "”Jagten på de gode tal”." Tidsskrift for Arbejdsliv 20, no. 4 (December 18, 2018): 32–47. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i4.111591.

Full text
Abstract:
I denne artikel beskrives orkestreringen af plejepersonales arbejdsliv på medicinske afsnit gennem måle og tasteaktiviteter ved computere. Computerne, som plejepersonale anvender til bl.a. tastning af patienternes vitale værdier, er mere end neutrale maskiner til identifikation af udvikling af sygelighed og dødelighed. Computerne er politisk implementeret med ambitioner om at fremme kosteffektiv patientsikker kommunikation på tværs af professioner og sektorer om et stigende antal ældre patienter og borgere. Men i et hverdagsliv kan der være uoverensstemmelse mellem de politiske ambitioner og plejepersonalets arbejdsliv. Plejepersonalet kan blive presset på tid, hvis computeren defi nerer, at ældre medicinske patienter med aldersrelaterede skæve vitale værdier skal måles hver ½ time.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
47

Hansen, Tanja Sofie, Vibeke Nørholm, and Anne Brødsgaard. "Ensomt ansvar for pårørende til patienter med KOL." Klinisk Sygepleje 32, no. 04 (October 29, 2018): 311–24. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2018-04-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
48

Vedelø, Tina Wang. "Udforskning af behov hos patienter med malign hjernetumor." Klinisk Sygepleje 33, no. 01 (March 7, 2019): 88–90. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2019-01-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
49

Tsilingaridis, Georgios, and Leif Jansson. "Parodontal hälsa hos patienter med sjukdom eller funktionsnedsättning." Aktuel Nordisk Odontologi 41, no. 01 (February 11, 2016): 57–72. http://dx.doi.org/10.18261/issn2058-7538-2016-01-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
50

Vedtofte, Dorit Ibsen. "Sammedagskirurgiske patienter bruger erfaringer til at opnå handlekompetence." Klinisk Sygepleje 22, no. 03 (September 11, 2008): 58–66. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2008-03-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the bibliographies on the topic 'Patienter' for other source types:
Dissertations / Theses Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography