To see the other types of publications on this topic, follow the link: Politisk kultur.
Journal articles on the topic 'Politisk kultur'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Politisk kultur.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Krogstad, Anna. "Kunsten å gjøre ingenting, men være alt." Rhetorica Scandinavica 18, no. 66/67 (September 28, 2014): 35–56. http://dx.doi.org/10.52610/rhs.v18i66/67.109.
Full textAbstract:
Politikeres profilbilder på Facebook kan ses som syntetisert politikk i visuell, personliggjort form. De gir politikere et helt konkret og gripbart menneskelig uttrykk. I artikkelen analyseres og sammenliknes nordiske statsministeres bruk av profilbilder som politisk retorikk. Bildenes visuelle elementer drøftes i lys av politikernes partitilhørighet, kjønn, politiske situasjon og kultur. Deretter drøftes profilbildenes retoriske potensial opp mot det som i forskningslitteraturen fremheves som ti sentrale funksjoner ved bilder som politisk kommunikasjon: Bilder dokumenterer, argumenterer, dramatiserer politikk, setter dagsorden, bidrar til politisk anvendelig ambivalens, bygger en politikers image, inngir følelser, skaper identifikasjon/nærhet, etablerer forbindelser til samfunnsmessige symboler og forflytter sine mottakere i tid og rom. Mindre oppmerksomhet har det vært om hvordan profilbilder fungerer kompenserende, som “motbilder” til det man ellers forventer seg av en politiker. I artikkelen løftes denne motbildefunksjonen spesielt frem.
2
Togeby, Lise. "Indledning: begrebet politisk kultur." Politica 19, no. 3 (January 1, 1987): 246. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i3.68905.
Full text
3
Juul Jensen, Uffe. "Politisk kultur og moral." Politica 19, no. 3 (January 1, 1987): 301. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v19i3.68907.
Full text
4
K. Jensen, Torben. "Livsverden og politisk kultur." Politica 26, no. 4 (January 1, 1994): 389. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v26i4.67876.
Full text
5
Collins, Richard. "Europæisk Kultur - et fantasifoster?" MedieKultur: Journal of media and communication research 12, no. 25 (September 3, 1996): 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v12i25.1070.
Full textAbstract:
I dette essay tager Richard Collins kritisk fat omkring en ef det europæ- iske samarbejdes nælder: kulturen. I de sidste 10-15 år har integrations- bestræbelserne i EU været præget af en nationalistisk forestilling om snæver sammenhæng mellem kultur og politik: For at skabe et politisk- økonomisk samarbejde i Europa må der derfor udvikles en fælles euro- pæisk kultur, siger fortalerne. Ikke mindst på baggrund af erfaringer med pan-europæiske medieprojekter påpeger Richard Collins, at europæernes kultur og mediebrug er mere forskellige end de integrationsivrige bryder sig om. I stedet peger han på en række andre teoretiske bidrag fra bl.a. Habermas og funktionalismen, der i stedet understreger, at europæisk samarbejde kan ske på tværs af kulturforskelle.
6
Nielsen, Henrik Kaare. "Dansk politisk kultur og internationaliseringens realiteter." Dansk Sociologi 11, no. 2 (August 22, 2006): 83–89. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v11i2.610.
Full text
7
Schlesinger, Philip. "Fra kulturelt forsvar til politisk kultur?" Norsk medietidsskrift 3, no. 02 (October 1, 1996): 7–31. http://dx.doi.org/10.18261/issn0805-9535-1996-02-02.
Full text
8
Sachnin, Aleksej. "Bolotnajarörelsen: politisk kultur, identitet och mobilisering." Arkiv. Tidskrift för samhällsanalys, no. 7 (2017): 93–127. http://dx.doi.org/10.13068/2000-6217.7.3.
Full text
9
Schrumpf, Ellen. "Drikkeskikker og politisk kultur i Telemark på 1800-tallet." Heimen 56, no. 01 (March 29, 2019): 25–38. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1894-3195-2019-01-03.
Full text
10
Andersen, Johannes. "Partiskiftere og politik som oplevelse." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 44 (September 23, 2008): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i44.1303.
Full textAbstract:
Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer dynamik og udfordringer. Derfor står de centralt i alle politiske partiers sigtekorn, når man nærmer sig eksempelvis et folketingsvalg. Det er ikke mindst de unge, der indtager rollen som partiskifter. De orienterer sig i forhold til det politiske især i forbindelse med valgkampe, og de afgør ofte, hvor de skal stemme, i løbet af valgkampens sidste dage. Her er de ikke mindst påvirket af de politiske lederes aktiviteter. Det kan meget vel betyde, at den politiske kom- munikation i stigende udstrækning kommer til at indeholde oplevelsesbaserede elementer på bekostning af mere holdningsprofilerede positioner. Artiklen omhandler således en række centrale vilkår for den type politisk kommunikation, der analyseres i efterfølgende artikler.
11
Mørch, Sven. "SOCIAL IDENTITET OG INTEGRATION HOS ETNISKE UNGE." Psyke & Logos 22, no. 1 (July 31, 2001): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8525.
Full textAbstract:
Diskussioner om indvandrere og især indvandrerunge synes ofte fanget i særlige forsknings- og forståelsesparadigmer, som enten handler om social integration eller om kulturidentitet. Og især ser det ud til, at blandingen af disse perspektiver giver grobund for både »politisk korrekte og politisk ukorrekte« indvandrerdiskussioner. I denne artikel sættes der fokus på at overskride denne uhensigtsmæssige perspektivforvirring ved at pege på de to paradigmers begrænsninger i forhold til at forstå modernitet og udvikling, og især de unges situation. For de unge handler spørgsmålet måske ikke om kultur eller integration, om at blive muslim eller dansk. Det handler om individualisering.
12
Haagensen, Jan Ole. "PRAKSIS, MAGT OG UDVIKLING – aspekter i psykosocial intervention i postkonfliktsamfund." Psyke & Logos 25, no. 1 (July 31, 2004): 13. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i1.8666.
Full textAbstract:
Artiklen plæderer for en udviklingsorienteret tilgang til psykosociale interventioner i postkonfliktsamfund, hvor der gøres brug af erfaringer opnået inden for udviklingsforskning og praksis. Det betyder en øget fokus på kontekst og kultur allerede i planlægningsfasen og ikke mindst et genuint samarbejde med lokale partnere. For kun på den måde kan en holdbar succes opnås. Når der arbejdes med et emne som tortur, drejer det sig om magt og politik, og der findes ikke nemme tekniske løsninger. Psykosocial intervention kan i en udviklingssammenhæng derfor ikke ses isoleret, men skal ses i en større politisk sammenhæng. Tilgange til psykosocial intervention og udviklingsbistand har fælles tankegods, der kan bygges videre på, idet der inden for begge interventionsformer er tradition for at tage udgangspunkt i ressourcerne hos dem, man ønsker at bistå; de har med andre ord indlejret et forandringspotentiale. Det drejer sig om aktive mennesker og grupper, som besidder ressourcer og potentialer, der kan udnytte det politiske rum, således at magtforholdene gøres mindre asymmetriske og de værste menneskelige handlinger udryddes.
13
Nørholm, Morten, and Staf Callewaert. "Kulturel kapital og social differentiering." Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 3 (May 28, 2021): e3296. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v3i0.3296.
Full textAbstract:
Abstract
Kulturel kapital og social differentiering. Artiklen udgør optegnelserne til en forelæsning på Socialforskningsinstituttets konference 6.-7. oktober 1994.
Indledningsvis kommenteres selve konferencens problemtilling: Hvad den samfundsvidenskabelige forskning kan tilbyde når det gælder at begrebsliggøre systematiske sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningens livsvilkår. Mere konkret: Hvad Bourdieus begreb kulturel kapital kan bidrage med i en diskussion af effekter af en ulige fordeling af goder. Begrebet "forskelle" fremhæves indledningsvis som problematisk fordi man udsætter sig for en indbygget orientering mod tanken om at man i det mindste kan tænke sig en befolkning uden systematiske forskelle i livsvilkår mellem grupperne.
Begrebet "kulturel kapital" resumeres og diskuteres, og der relateres til en skriftløs etnisk gruppering i Vestafrika (Ballanta i Guinea-Bissau) uden en central politisk overhøjhed som holdes sammen af en magt som i sidste instans er forlagt til den usynlige del af den samlede gruppe af deltagere, en forfaderskult. Vores politiske tænkning har siden den engelske, den amerikanske og den franske revolution opereret med modeller hvor bæreren af et politisk herredømme i sidste instans er de sig imellem ligestillede medborgere i forening. En sådan forestilling udgør en ideologisk konstruktion på lige fod med forfaderstroen.
Bourdieus forståelse af begrebet "kultur" indebærer ikke kultur stillet mod natur, men kultur som den side af den menneskelige virksomhed som er symbolsk. Der perspektiveres til andre forståelser af især "kapital" og "økonomi", og det konstateres at den økonomiske økonomi i moderne samfund har sine egne forfaderskulter, det vil sige sine egne symbolske strukturer som på en særegen måde organiserer miskendelsen af udenoms-økonomiske interesser, på samme måde som primitive symbolske strukturer organiserer miskendelsen af økonomiske interesser.
I skole antages det at præstationerne afhænger af arbejdsomhed og evner, men de afhænger snarere af dispositioner hvis erhvervelse er stærkt forbundet med den enkeltes biologiske egenskaber og første opvækstvilkår, og forudsætter ikke nødvendigvis en bevidst indprentning. Det gør at sammenblandingen af arv og præstation okkulteres. Erhvervelsens distinktive kendetegn tenderer mod at være vældigt upåfaldende og tilsyneladende uvæsentlige karakteristika som for eksempel en accent i sproget eller en måde at gå på; karakteristika omfattet af begrebet kulturel kapital".
14
Clausen, Søren. "Politisk kultur og civilsamfund i Kina. Nogle tendenser i nutidens Kina-forskning." Politica 27, no. 2 (January 1, 1995): 144. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i2.67917.
Full text
15
Stepanov, Radivoj. "Politička kultura i naše vreme." Glasnik Advokatske komore Vojvodine 71, no. 12 (1999): 195–203. http://dx.doi.org/10.5937/gakv9907195s.
Full textAbstract:
Politički značaj pojma političke kulture, koji je poslednjih godina postao neka vrsta uobičajenog paspartua, valja gotovo isključivo tražiti u njegovoj politički vrednovanoj upotrebi. Prebacivati npr. nekom "političnom protivniku ili političkom aparatu u celini nedostatak političke kulture" (Brüggemann) odnosi se u gotovo svakom evropskom jeziku na predstavu o kulturi koja teži nekim višim ciljevima. Međutim, time se u stvari najčešće podrazumeva narušavanje dobrog stila ili konsenzusa demokratskih pravila ponašanja. Ako je politička nomenklatura, sociološka misao ili publicistička elita u međuvremenu dospela do potrebe za negovanjem ovog dragocenog dobra - reč kultura inače potiče iz latinskog jezika (colere), a između ostalog podrazumeva i značenje negovati - tada tu činjenicu nikako ne bi trebalo zanemariti. Ali, da političko istraživanje kulture ima daleko više ciljeve, postaje jasno ako se ima u vidu okolnost da svaka zemlja, svaki narod i konačno svaki čovek poseduje svoju vlastitu političku kulturu. Sagledavanje ove problematike stoga je usmereno na sinhrono i dijahrono (uporedno) opisivanje, analizu, objašnjavanje i moguću prognozu onoga što je u međuvremenu prihvaćeno kao minimalna definicija subjektivnih dimenzija društvenih osnova političkih sistema. Ili malo šire shvaćeno: to su zapisane i nepisane ideje i kodeksi vrednosti, koji regulišu političko delovanje članova društva.
16
HARTLY, JANNIE MØLLER, and TINA ASKANIUS. "Heksejagt eller revolution? En analyse af mediedækningen af #MeToo i Danmark og Sverige." Samfundsøkonomen 2020, no. 1 (September 4, 2023): 61–66. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v2020i1.140365.
Full textAbstract:
Denne artikel præsenterer en undersøgelse af mediedækningen af #MeToo-bevægelsen i nabolandene Danmark og Sverige. En komparativ indholdsanalyse viser forskelle i genrer, kilder og temaer på tværs af de to lande. Analysen viser endvidere, at dækningen overvejende placerede #MeToo inden for en individuel handlingsramme, der fremstiller seksuelle overgreb som et personlig snarere end samfundsmæssigt problem i begge lande. Imidlertid var den individ-orienterede handlings-frame og en de-legitimerende frame fokuseret på kritik af #MeToo mere udbredt i den danske dækning. En framing-analyse viste ydermere, at der overordnet kunne observeres fire forskellige nyhedsframes i dækningen: #MeToo som 1) en online kampagne, der forbinder individer i et netværk af personlige vidnesbyrd, 2) en del af en bredere og langvarig historisk social bevægelse for ligestilling mellem kønnene 3) en unødvendig kampagne drevet af politisk korrektheds-kultur og til sidst 4) en heksejagt og en folkedomstol. Artiklen diskuterer disse resultater i relation til de politiske og kulturelle forhold på køn- og ligestillingsområdet i de to lande.
17
Borre, Ole. "Bernt Hagtvet (red.), Politikk mellom økonomi og kultur. Stein Rokkan som politisk og forskningsinspirator, Oslo: Ad Notam Gyldendal, 1992, 458 s." Politica 25, no. 3 (January 1, 1993): 353. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i3.67742.
Full text
18
Dahl, Henrik. "Danmarks Radio - mellem enhedskultur og pluralisme." MedieKultur: Journal of media and communication research 7, no. 15 (August 28, 1991): 21. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v7i15.877.
Full textAbstract:
Radioen er ikke, hvad den har været. Engang var Stadsradiofonien et lands- dækkende monopol med en næsten ophøjet kulturel og politisk status. I dag er Danmarks Radio blot ét blandt mange medietilbud, der konsumeres mens vi foretager os alt muligt andet; står op, kører bil, spiser og går i seng. Til gengæld har vi flere radioapparater pr. indbygger og bruger mere tid på radiolytning end nogensinde før. Mange af radioens fortalere har i dag svært ved at vænne sig til dens æn- drede status og længes måske ubevidst tilbage til dengang, radioen slet og ret konstituerede en landsdækkende kultur og den politiske dagsorden. Henrik Dahl analyserer her vores brug af radioen og hovedtrækkene i vores programmønster fra 20´erne og til idag. Han viser herved dels skiftet i ra- dioens kulturelle funktion og dels de ændrede programmæssige og orga- nisatoriske udfordringer, som denne nye og mere pluralistiske funktion stiller til Danmarks Radio. Hvordan kan organisationen på en gang fast- holde sin genkendelighed, dvs. en kanalidentitet i henholdsvis P1,2 og 3, bevare flertallet af lytterne og politikernes velvilje, og samtidig opret- holde en kulturel profil som public service-institution? - i en tid præget af lokalradioernes og andre mediers kommercielt betingede konkurrence om lytterne.
19
Prieur, Annick, and Jakob Skjøtt-Larsen. "Kulturelle dominansformers betydning for magt i det danske samfund." Økonomi & Politik 95, no. 3-4 (January 10, 2023): 101–11. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v95i3-4.135556.
Full textAbstract:
Studier af magt og magtudøvelse har i den tidligere magtudredning overvejende været udført i en politologisk tradition og med vægt på politisk og økonomisk magt. At også kulturelt betingede menings- og betydningssystemer har betydning, som for eksempel sprog, religion, uddannelse og livsstile, er dog også en veletableret erkendelse. Fagligt hører dette under sociologiens domæne, og i nyere sociologi har Pierre Bourdieus analyse af den kulturelle kapitals samspil og modspil med den økonomiske kapital en central position. I denne artikel vil vi argumentere for betydningen af kultur ved hjælp af en række nedslag, primært i en dansk kontekst. Vi vil hente eksempler fra nyere forskning, der kan give indsigt i den kulturelle kapitals betydning som kilde til magt i det danske samfund, og i forlængelse af dette pege på nye væsentlige spørgsmål, som en kommende dansk magtudredning bør afdække. Vi vil se på forskelligeaspekter af kulturel kapital, navnlig uddannelseskapital, klassisk dannelse, værdipolitiske orienteringer og informationskapital.
20
Egholm Feldt, Jakob. "Orientalisme og Israel – tre skabeloner for orientalisme-receptionen i jødiske studier." Dansk Sociologi 20, no. 3 (September 3, 2009): 77–93. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i3.3083.
Full textAbstract:
Denne artikel vil følge Edward W. Saids begreb ”orientalisme” inden for et særligt områdestudium. Jødiske studier er ofte dybt politisk og etisk motiverede foruden at være etnisk motiverede i den forstand, at mange forskere er engagerede i jødisk kulturpolitik, ligesom Said var dybt engageret i palæstinensernes politiske sag. Mit spørgsmål vil således være: hvordan har jødiske studier, som områdestudium betragtet, modtaget orientalismebegrebet? Mine grundlæggende antagelser er: 1. Orientalismebegrebets familiaritet med kolonialisme og imperialisme er et problem for jødiske områdestudier, fordi common sense i feltet placerer studiet i en anden kontekst. 2. Problemet er ikke kun begrebsligt/fagligt, men også politisk, fordi jødiske områdestudier helt enkelt har en markant pro-zionistisk profil. Denne politisering er ikke kun ideologisk, men opleves af mange i feltet som eksistentiel/ontologisk pga. Holocaust, og derfor er en eller anden grad af zionisme doxa.
Artiklen viser, at der findes tre skabeloner for orientalisme-receptionen i jødiske studier, som jeg kalder 1. Den kampusradikale, 2. Den postkoloniale og 3. Den historiske. Der argumenteres for, at Saids begreb orientalisme har medvirket til at opløse kultur- og socialanalytiske dikotomier i jødiske studier og dermed har ydet et væsentligt bidrag til området.
ENGELSK ABSTRACT:
Jakob Egholm Feldt: Orientalism and Israel. Three templates for Orientalism in Jewish Studies
This article analyses Edward Said’s concept of Orientalism in Jewish Studies. Jewish Studies are often highly politically, ethically and ethnically motivated, because many scholars are engaged in Jewish cultural politics just as Said was engaged in the Palestinian national cause. My question in this article is: How has the concept of Orientalism been received in Jewish Studies? My assump-tions are: 1. The familiarity between orientalism, colonialism and imperialism poses a problem for Jewish Studies, because common sense in the field places it in another context. 2. The problem is not only conceptual but also political, in as much as Jewish Studies have a significant Zionist profile. This politicization is not only ideological but also experienced as existential/ontological because of the Holocaust. Thus, a degree of Zionism is doxa in the field.
The article shows that there are three models for using the concept of orientalism in Jewish Studies. I call them: the campus radical, the post-colonial, and the historical. I argue that Said’s concept of orientalism has contributed to dissolving analytical dichotomies in Jewish cultural studies and thus made a significant contribution to the field.
Key words: Said, Israel, Zionism.
21
Djukic, Vesna. "„DVOJNIK DRŽAVE” U KULTURNOJ POLITICI SRBIJE (1971-2021)." Srpska politička misao 75, no. 1/2022 (May 3, 2022): 93–117. http://dx.doi.org/10.22182/spm.7512022.5.
Full textAbstract:
Predmet rada je model „Dvojnik državeˮ koji je u kulturnoj politici Srbije razvijala disidentska intelektualna elita izražavajući neslaganje sa vladajućim političkim i kulturnim tokovima. Cilj rada je da se utvrdi korelacija između ovog nezvaničnog modela i zvaničnih modela kulturnih politika. Istraživanje obuhvata analizu paradržavnog modela „samoupravljanja u kulturi” Socijalističke Federativne Republike Jugoslavije (SFRJ) i državnog modela „blokirane tranzicije” sa varijacijama u periodu Savezne Republike Jugoslavije (SRJ) i Republike Srbije (RS). Za potrebe teorijskog istraživanja primenjen je metod istorijsko-koparativne analize modela odlučivanja o kulturi u periodu 1971-2021. Period od 50 godina je posmatran kroz četiri vremenske tačke preseka koje predstavljaju prelomne trenutke daljeg razvoja kulturnih politika u Srbiji: sedamdesete (Kongres kulturne akcije 1971. i uvođenje samoupravljanja u kulturi 1974) i devedesete godine 20. veka (Osnivanje fondova za finansiranje kulture i ukidanje samoupravljanja u kulturi 1990), desete (donošenje Zakona o kulturi 2009. i izbori 2012) i dvadesete godine 21.veka (ponovno otvaranje muzeja i donošenje prvog strateškog dokumenta o prioritetima razvoja kulture Vlade RS (2021). Empirijski podaci koji se odnose na period 2012-2021. prikupljeni sa zvaničnih internet prezentacija Ministarstva kulture i informisanja Republike Srbije, Službenog glasnika Republike Srbije, Fondacije 2022. Novi sad Evropska prestonica kulture, Portala za kulturu jugoistočne Evrope “SEE cult”, nevladine organizacije Balkanska istraživačka mreža „BIRN Srbija” i online izdanja medija (BBC news – na srpskom, Blic, VREME, Danas, Dnevnik, Peščanik, Politika, Slobodna Evropa, Nova S, Novi plamen BiH, Novosti), kontekstualizovani su primenom metode medijske arheologije. Rezultati istraživanja su pokazali da uprkos teorijskim razlikama između modela kulturnih politika, u praksi odlučujuću ulogu na donošenje strateških odluka o kulturnom razvoju ima simbioza birokratije u javnoj administraciji i mreže političkih partija, civilnih organizacija, medija i intelektualne, kulturne i umetničke elite koja deluje u okviru „disidentskog potkulturnog modela”. Tako je u oblasti kulture stvoren treći model koji smo nazvali „dvojnik države”. Budući da sputava i ograničava umesto da podstiče kulturni razvoj, ne može se nazvati istinskom kulturnom politikom već pseudokulturnom politikom koja je prema pravcu delovanja restriktivna, a ne podsticajna, što je samo korak od antikulturne politike.
22
Linnarsson, Magnus. "Knut Dørum, Frå undersått til medborgar. Styreform og politisk kultur i Noreg 1660 til 1884 (Oslo: Samlaget, 2016). 221 pp." Sjuttonhundratal 13 (December 1, 2016): 143–44. http://dx.doi.org/10.7557/4.3882.
Full text
23
Skak, Mette. "Susanne Klausen, Politisk kultur i Ungarn. Kontinuitet og forandring - kulturelle transformationer, København: Frydenlund Grafisk/ Sociologi, 1993, 228 s., kr. 200,00." Politica 25, no. 4 (January 1, 1993): 471. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v25i4.67769.
Full text
24
Todal Jenssen, Anders. "Johannes Andersen og Lars Torpe (red.), Demokratisk og politisk kultur. Rids af et demokratisk medborgerskab, Herning: Systime, 1994, 254 s." Politica 27, no. 3 (January 1, 1995): 381. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v27i3.67956.
Full text
25
Kongshøj, Kristian. "Republikaneren, multikulturalisten og de to nationalister: National identitet samt social og politisk sammenhængskraft i Danmark." Dansk Sociologi 29, no. 2 (June 23, 2019): 31–49. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v29i2.5751.
Full textAbstract:
Denne artikel undersøger på basis af en ny spørgeskemaundersøgelse fra 2014 danskernes forestillinger om de værdier, der bør kendetegne et nationalt fællesskab. Vha. faktoranalyse og latent class analysis knyttes de empiriske skillelinjer og positioner efterfølgende an til forskellige indikatorer for social tillid, solidaritet, »politisk kultur«, samt national stolthed og opfattelsen af at dele værdier med andre danskere (foruden typiske socioøkonomiske variable). Resultaterne indikerer blandt andet, at national stolthed eller opfattelsen af at dele værdier ikke hænger positivt sammen med tillid og solidaritet, idet dette i den danske kontekst er forbundet med en mere nationalistisk orientering. Den latente klasseanalyse understreger, at konservativ nationalisme og multikulturalisme kun kunne beskrive omkring halvdelen af den danske befolkning på undersøgelsestidspunktet. I tilgift ser vi også liberal nationalisme og republikanisme. I denne analyse ser vi blandt andet forskellige varianter af høj national stolthed, som tenderer til at være enten republikansk eller konservativ nationalistisk. Den ene er forbundet positivt med tillid og solidaritet, mens den anden er negativt forbundet. Ligeledes er den konservative nationalisme forbundet med en utilfredshed med demokratiet i forhold til alle de tre andre grupper.
ENGELSK ABSTRACT
Kristian Kongshøj:
The Republican, the Multiculturalist and the two Nationalists: National identity and social and political cohesion in Denmark
This article investigates Danish normative ideas regarding the values that should characterize national identity. It is based on a survey from 2014. The study employs factor analysis and latent class analysis to examine empirical cleavages. These are then related to indicators of social trust, solidarity, political culture, national pride and sharing values. The results indicate, among other things, that national pride and the perception of sharing values with others are not by themselves positively associated with trust and solidarity, since these are also associated with nationalism. The latent class analysis shows that conservative nationalism and multiculturalism can only describe about half of the Danish population. In addition, we identify two other groups of liberal nationalists and republicans. In this analysis, we see that high national pride tends to be either republican or conservative nationalist. The former is positively associated with trust and solidarity, while the other is negatively associated with these factors. In addition conservative nationalism is associated with dissatisfaction with democracy.
Keywords: National identity, nationalism, social cohesion, republicanism, multiculturalism.
26
Rerup, Lorenz. "Grundtvig and the 19th Century." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 16–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16095.
Full textAbstract:
Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.
27
Dragićević-Šešić, Milena. "Culture and democracy: Cultural policies in action: Is cultural policy theory possible at a semi-periphery?" Kultura, no. 160 (2018): 13–35. http://dx.doi.org/10.5937/kultura1860013d.
Full text
28
Habjan, Jernej, and Rastko Močnik. "Kaj je sociologija kulture danes?" Ars & Humanitas 7, no. 1 (August 12, 2013): 5–6. http://dx.doi.org/10.4312/ars.7.1.5-6.
Full textAbstract:
Pričujoči tematski sklop o sociologiji kulture je nastal iz delavnice Kaj je sociologija kulture danes?, ki smo jo 12. decembra 2011 pripravili v okviru zasedbe Filozofske fakultete. Na njej so s prispevki sodelovali: Branko Bembič, Maja Breznik, Jernej Habjan, Gorazd Kovačič, Primož Krašovec, Marko Kržan, Aldo Milohnić, Igor Škamperle in Rastko Močnik. Sprva smo hoteli razpravljati o dveh tesno prepletajočih se problematikah: kaj je obča sociologija danes in kaj je sociologija kulture danes. A na prošnjo predstojnice oddelka za sociologijo smo naslov omejili samo na sociologijo kulture. Na Oddelku za sociologijo Filozofske fakultete Univerze v Ljubljani smo že leta 1999 predlagali, da bi pripravili znanstveno srečanje o problematiki sociologije in sociologije kulture ter o teoretskih in pedagoških praksah na tem področju. Drugič smo tak posvet predlagali ob pripravah na bolonjsko reformo. Pristojni na oddelku za sociologijo so predlog obakrat zavrnili. Šele z zasedbo fakultete je bilo mogoče sprožiti teoretsko razpravo o disciplini, za katero je oddelek za sociologijo matičen na ljubljanski univerzi. Pričujoči tematski sklop precej zvesto predstavlja sedanje teoretske prakse v sociologiji kulture. Sklop seveda ni popoln, zlasti zato, ker nekateri znanstveniki in znanstvenice, ki so z dragocenimi prispevki obogatili delavnico, niso utegnili sodelovati pri tukajšnji objavi. Marko Kržan v epistemološki razpravi določa strukturne sestavine in epistemični kraj teoretskega spoznavnega predmeta »kultura« v polju historičnega materializma. Maja Breznik na naivno vprašanje »Kaj je kultura?« odgovarja z nenaivno tezo, da je kultura lahko družbeno razdiralna; tezo argumentira z zgodovinskimi zgledi. Branko Bembič analizira kulturne sestavine ekonomskih bojev delovnih razredov v kapitalizmu ter ob tem predlaga koncepte za raziskavo delavskih kultur in sodobnih praks odpora. Primož Krašovec analizira postsocialistične ideologije in njihove učinke; ugotavlja, da se mora teorija ob zgodovinski izčrpanosti kapitalizma še zlasti skrbno posvetiti postkapitalističnim prvinam v sodobnih družbenih procesih. Jernej Habjan razvija analitično zgodovino prešernoslovske problematike od NOB in socialistične revolucije do danes; prikazuje napetosti in trke med ideološkimi pritiski in teoretskimi praksami na privilegiranem področju tukajšnjega humanističnega raziskovanja. Ana Podvršič analizira dosežke in pomanjkljivosti raziskovanja »romskega vprašanja« ter razmišlja o pozitivnem programu, ki bi to problematiko odrešil ideološkega pritiska identitetnih politik in študij ter jo umestil v produktivno teoretsko polje historičnega materializma. Sašo Furlan predstavlja Marxov epistemološki doprinos in razvija predpostavke za teoretsko produkcijo v družboslovju in humanistiki. Tibor Rutar analizira ideološke podmene postmodernistične kvaziteorije in zlasti kritično obdeluje postmodernistično interpretacijo Marxa. Rastko Močnik zgoščeno predstavlja teoretsko problematiko sociologije kulture v zadnjih dvajsetih letih. Gorazd Kovačič opisuje teoretsko in institucionalno zgodovino sociologije kulture v njenih odnosih do obče sociologije na Oddelku za sociologijo Filozofske fakultete, ki je matični oddelek za sociologijo kulture na Univerzi v Ljubljani. Sklopu smo dodali seznam izvirnih knjižnih izdaj s področja sociologije kulture v slovenščini. Ker je sociologija kulture že nekaj časa brez ustrezne institucionalne podpore, so njeni dosežki, zlasti v akademski javnosti, manj znani. S seznamom želimo tudi univerzitetno javnost seznaniti z novejšo produkcijo v tej disciplini.
29
Habjan, Jernej, and Rastko Močnik. "Kaj je sociologija kulture danes?" Ars & Humanitas 7, no. 1 (August 12, 2013): 5–6. http://dx.doi.org/10.4312/ah.7.1.5-6.
Full textAbstract:
Pričujoči tematski sklop o sociologiji kulture je nastal iz delavnice Kaj je sociologija kulture danes?, ki smo jo 12. decembra 2011 pripravili v okviru zasedbe Filozofske fakultete. Na njej so s prispevki sodelovali: Branko Bembič, Maja Breznik, Jernej Habjan, Gorazd Kovačič, Primož Krašovec, Marko Kržan, Aldo Milohnić, Igor Škamperle in Rastko Močnik. Sprva smo hoteli razpravljati o dveh tesno prepletajočih se problematikah: kaj je obča sociologija danes in kaj je sociologija kulture danes. A na prošnjo predstojnice oddelka za sociologijo smo naslov omejili samo na sociologijo kulture. Na Oddelku za sociologijo Filozofske fakultete Univerze v Ljubljani smo že leta 1999 predlagali, da bi pripravili znanstveno srečanje o problematiki sociologije in sociologije kulture ter o teoretskih in pedagoških praksah na tem področju. Drugič smo tak posvet predlagali ob pripravah na bolonjsko reformo. Pristojni na oddelku za sociologijo so predlog obakrat zavrnili. Šele z zasedbo fakultete je bilo mogoče sprožiti teoretsko razpravo o disciplini, za katero je oddelek za sociologijo matičen na ljubljanski univerzi. Pričujoči tematski sklop precej zvesto predstavlja sedanje teoretske prakse v sociologiji kulture. Sklop seveda ni popoln, zlasti zato, ker nekateri znanstveniki in znanstvenice, ki so z dragocenimi prispevki obogatili delavnico, niso utegnili sodelovati pri tukajšnji objavi. Marko Kržan v epistemološki razpravi določa strukturne sestavine in epistemični kraj teoretskega spoznavnega predmeta »kultura« v polju historičnega materializma. Maja Breznik na naivno vprašanje »Kaj je kultura?« odgovarja z nenaivno tezo, da je kultura lahko družbeno razdiralna; tezo argumentira z zgodovinskimi zgledi. Branko Bembič analizira kulturne sestavine ekonomskih bojev delovnih razredov v kapitalizmu ter ob tem predlaga koncepte za raziskavo delavskih kultur in sodobnih praks odpora. Primož Krašovec analizira postsocialistične ideologije in njihove učinke; ugotavlja, da se mora teorija ob zgodovinski izčrpanosti kapitalizma še zlasti skrbno posvetiti postkapitalističnim prvinam v sodobnih družbenih procesih. Jernej Habjan razvija analitično zgodovino prešernoslovske problematike od NOB in socialistične revolucije do danes; prikazuje napetosti in trke med ideološkimi pritiski in teoretskimi praksami na privilegiranem področju tukajšnjega humanističnega raziskovanja. Ana Podvršič analizira dosežke in pomanjkljivosti raziskovanja »romskega vprašanja« ter razmišlja o pozitivnem programu, ki bi to problematiko odrešil ideološkega pritiska identitetnih politik in študij ter jo umestil v produktivno teoretsko polje historičnega materializma. Sašo Furlan predstavlja Marxov epistemološki doprinos in razvija predpostavke za teoretsko produkcijo v družboslovju in humanistiki. Tibor Rutar analizira ideološke podmene postmodernistične kvaziteorije in zlasti kritično obdeluje postmodernistično interpretacijo Marxa. Rastko Močnik zgoščeno predstavlja teoretsko problematiko sociologije kulture v zadnjih dvajsetih letih. Gorazd Kovačič opisuje teoretsko in institucionalno zgodovino sociologije kulture v njenih odnosih do obče sociologije na Oddelku za sociologijo Filozofske fakultete, ki je matični oddelek za sociologijo kulture na Univerzi v Ljubljani. Sklopu smo dodali seznam izvirnih knjižnih izdaj s področja sociologije kulture v slovenščini. Ker je sociologija kulture že nekaj časa brez ustrezne institucionalne podpore, so njeni dosežki, zlasti v akademski javnosti, manj znani. S seznamom želimo tudi univerzitetno javnost seznaniti z novejšo produkcijo v tej disciplini.
30
Arkæologisk Selskab, Jysk. "Anmeldelser 2004." Kuml 53, no. 53 (October 24, 2004): 309–80. http://dx.doi.org/10.7146/kuml.v53i53.97503.
Full textAbstract:
Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen (red.): Kulturmiljø – mellem forskning og politisk praksis.(Jytte Ringtved)Anders Fischer & Kristian Kristiansen (eds.): The Neolithisation of Denmark. 150 Years of Debate. (T. Douglas Price)Gérard Franceschi, Asger Jorn og Oddgeir Hoftun: Stavkirkene – og det norske middelaldersamfunnet.(Lotte Hedeager)Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen (red.): Øm Kloster. Kapitler af et middelalderligt cistercienserabbedis historie. (Stig Bergmann Møller)Ingrid Gustin: Mellan Gåva och marknad. Handel, tillit och materiell kultur under vikingatid. Lund Studies in Medieval Archaeology 34.(Søren M. Sindbæk)hikuin 29. Nordeuropæisk dyrestil 400-1100 e.Kr. (Ulla Lund Hansen)Axel Degn Johansson: Stoksbjerg Vest. Et senpalæolitisk fundkompleks ved Porsmose, Sydsjælland. Fra Bromme- til Ahrensburgkultur i Norden.(Berit V. Eriksen)Rud Kjems: Anders på Hvolris – Arbejderen der blev museumsmand. (Palle Eriksen)Jan Klápštì (red.): The rural house from the migration period to the oldest still standing buildings.(Marie Klemensen)Anne Hedeager Krag (red.): Dragt og magt.(Mytte Fentz)Anne-Christine Larsen (red.): The Vikings in Ireland.(Else Roesdahl)Gordon Malcolm og David Bowsher med Robert Cowie: Middle Saxon London. Excavations at the Royal Opera House(Søren M. Sindbæk)Hans Mikkelsen: Vor Frue Kloster. Et bediktinernonnekloster i Randers.(Hans Krongaard Kristensen)Peter Hambro Mikkelsen & Lars Christian Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder.(Lotte Hedeager)Stig Bergmann Møller: Aalborg gråbrødrekloster. Marked, by og kloster.(Hans Mikkelsen)Lars Nørbach (red.): Prehistoric and Medieval Direct Iron Smelting in Scandinavia and Europe. Aspects of Technology and Science.(Jørgen A. Jacobsen)Bodil Petersson: Föreställningar om det förflutna. Arkeologi och rekonstruktion.(Ole Thirup Kastholm Hansen)Else Roesdahl (red.): Bolig og familie i Danmarks middelalder..(Peter Carelli)Henrik Thrane (red.): Diachronic Settlement Studies in the Metal Ages.(Per Ole Rindel)Christopher Tilley: An ethnography of the Neolithic. Early prehistoric societies in southern Scandinavia.(Torsten Madsen)Frauke Witte: Archäologie in Flensburg. Ausgrabungen am Franziskanerkloster.(Hans Krongaard Kristensen)Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen (red.): Kulturmiljø – mellem forskning og politisk praksis.(Jytte Ringtved)Anders Fischer & Kristian Kristiansen (eds.): The Neolithisation of Denmark. 150 Years of Debate. (T. Douglas Price)Gérard Franceschi, Asger Jorn og Oddgeir Hoftun: Stavkirkene – og det norske middelaldersamfunnet.(Lotte Hedeager)Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen (red.): Øm Kloster. Kapitler af et middelalderligt cistercienserabbedis historie. (Stig Bergmann Møller)Ingrid Gustin: Mellan Gåva och marknad. Handel, tillit och materiell kultur under vikingatid. Lund Studies in Medieval Archaeology 34.(Søren M. Sindbæk)hikuin 29. Nordeuropæisk dyrestil 400-1100 e.Kr. (Ulla Lund Hansen)Axel Degn Johansson: Stoksbjerg Vest. Et senpalæolitisk fundkompleks ved Porsmose, Sydsjælland. Fra Bromme- til Ahrensburgkultur i Norden.(Berit V. Eriksen)Rud Kjems: Anders på Hvolris – Arbejderen der blev museumsmand. (Palle Eriksen)Jan Klápštì (red.): The rural house from the migration period to the oldest still standing buildings.(Marie Klemensen)Anne Hedeager Krag (red.): Dragt og magt.(Mytte Fentz)Anne-Christine Larsen (red.): The Vikings in Ireland.(Else Roesdahl)Gordon Malcolm og David Bowsher med Robert Cowie:Middle Saxon London. Excavations at the Royal Opera House(Søren M. Sindbæk)Hans Mikkelsen: Vor Frue Kloster. Et bediktinernonnekloster i Randers.(Hans Krongaard Kristensen)Peter Hambro Mikkelsen & Lars Christian Nørbach:Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder.(Lotte Hedeager)Stig Bergmann Møller: Aalborg gråbrødrekloster. Marked, by og kloster.(Hans Mikkelsen)Lars Nørbach (red.): Prehistoric and Medieval Direct Iron Smelting in Scandinavia and Europe. Aspects of Technology and Science.(Jørgen A. Jacobsen)Bodil Petersson: Föreställningar om det förflutna. Arkeologi och rekonstruktion.(Ole Thirup Kastholm Hansen)Else Roesdahl (red.): Bolig og familie i Danmarks middelalder..(Peter Carelli)Henrik Thrane (red.): Diachronic Settlement Studies in the Metal Ages.(Per Ole Rindel)Christopher Tilley: An ethnography of the Neolithic. Early prehistoric societies in southern Scandinavia.(Torsten Madsen)Frauke Witte: Archäologie in Flensburg. Ausgrabungen am Franziskanerkloster.(Hans Krongaard Kristensen)
31
Nurrohman, Bayu, Yeby Ma'asan Mayrudin, Dewi Sri Astuti, and Renata Maharani. "Aktivisme Politik Kaum Perempuan dalam Partai Politik: Studi Fenomenologi pada Politisi Perempuan di Banten." Journal of Political Issues 4, no. 2 (January 31, 2023): 137–51. http://dx.doi.org/10.33019/jpi.v4i2.81.
Full textAbstract:
Fokus tulisan ini menyelisik aktivisme politik para kader perempuan partai atau politisi perempuan di daerah Banten. Urgensi kajian ini karena adanya interseksi diskursus antara aktivisme perempuan, pengorganisasian partai, dan kultur patriarki di wilayah Banten khususnya, di Indonesia pada umumnya. Kami menggunakan metode kualititaf dengan pendekatan fenomenologi Creswell. Adapun hasil penelitian yaitu temuan soal pemaknaan aktivisme politik dari politisi perempuan berarti perempuan berjuang demi mencapai keadilan gender dan kebijakan-kebijakan pro-perempuan. Selanjutnya rekonstruksi dan proyeksi dari pemikiran politisi perempuan dalam politik dan pemerintahan, yaitu: (1) upaya holistik membangun kesadaran representatif dan potensi politisi perempuan di tubuh partai politik; (2) optimalisasi kebijakan affirmative action di bidang politik dan pemerintahan secara keseluruhan; (3) dukungan penuh dari partai-partai politik dan elitnya dalam memberikan kesempatan dan peluang yang proporsional terhadap politisi perempuan.
32
Gustafsson, Harald. "Karin Sennefelt,Den politiska sjukan. Dalupproret 1743 och frihetstida politisk kultur.[The Political Illness. The Dalarna rebellion of 1743 and the political culture of the Age of Liberty.] (Hedemora: Gidlunds, 2001). 352 pp. Diss. (Uppsala)." Scandinavian Journal of History 29, no. 3-4 (December 2004): 298–300. http://dx.doi.org/10.1080/03468750410004404.
Full text
33
Jones, Bedwyr Lewis. "Wales: Language and National Identity." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 27–38. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16096.
Full textAbstract:
Wales: Sprog og national identitetAf Bedwyr Lewis JonesDenne afhandling er det sidste arbejde, forfattet af Bedwyr Lewis Jones, der var professor i walisisk sprog og litteratur. Han havde netop arbejdet med dette manuskript med henblik på at holde foredrag ved en konference på Aarhus Universitet, da han umiddelbart inden afrejsen fra Wales blev ramt af et hjertestop og døde. På grundlag af forfatterens forlag og optegnelser holdt hans nære ven, A.M. Allchin, i stedet foredraget og bearbejdede manuskriptet til trykning.Wales er først og fremmest kendetegnet ved sit sprog. Derimod har landet ikke nogen selvstændig politisk struktur på linje med andre europæiske nationalstater. At sproget alligevel har kunnet overleve, er ret beset et mirakel. Forfatteren refererer til en formulering af Tolkien, der har betegnet walisisk som 'senior blandt de britiske sprog'. Det walisiske sprog bygger da også på en broget historisk udvikling gennem århundreder, eller rettere årtusinder. Forfatteren skildrer, hvorledes udviklingen tog sin begyndelse med keltiske stammer, der tog områder på de britiske øer i besiddelse lange inden vor tidsregnings begyndelse. Han gennemgår hovedtræk af udviklingen siden da, idet han særlig betoner reformationsårhundredet, hvor Bibelen blev oversat til walisisk, og det 18. århundrede med den metodistiske vækkelsesbevægelse.Det 20. århundrede har været præget af årtiers tilbagegang for det walisiske sprog, idet en stadigt tiltagende dominans af engelsk sprog og kultur s. ud til at føre walisik mod endelig undergang. Grundtvigs tanker har været kendt, men har ikke haft nogen større direkte betydning, omend den saglige, principielle relevans tydeligt fremgår. Men på trods af de mærker udsigter har der gennem de seneste år vist sig opløftende tegn på fornyelse. Forfatterens eget manuskript slutter her; men Allchin føjer nogle konkluderende synspunkter til, hvor han kommenterer disse fornyelsestendenser, idet han fremhæver den fortjenstfulde indsats, Bedwyr Lewis Jones selv udførte, både som akademiker og som deltager i en folkelig, national vækkelse.
34
Christensen, Miyase. "Contentious terrain in EU information society policies: Media pluralism and freedom of expression." MedieKultur: Journal of media and communication research 24, no. 45 (December 2, 2008): 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v24i45.450.
Full textAbstract:
In an EU context, the benefits attributed to new communication technologies are many: the creation of employment and economic growth; the enrichment of cultural/political dialogue and civic engagement; and, the permeation of a sense of European identity across the region. However, in the face of an increased emphasis on economic competitiveness both globally and at the EU policy level, there exists an unmistakable convergent approach to audiovisual/communications, cultural and competition policies. Parallel to this is an upsurge of concern—voiced by, for example, the European Parliament—over media pluralism and freedom of expression. Although the virtues of safeguarding “media pluralism” and “freedom of speech” in a healthy democracy are axiomatic, in the face of current dynamics, their meaning is widely contested. The purpose of this article is to offer an analysis of recent EU Information Society (IS) policies in relation to media pluralism and freedom of speech. Mediepluralisme og ytringsfrihed: Et omstridt felt inden for EU-informationssamfundspolitikker I en EU-kontekst er der mange fordele, som tilskrives nye kommunikationsteknologier: Skabelsen af beskæftigelse og økonomisk vækst; berigelsen af kulturel/politisk dialog og borgerengagement; og udbredelsen af en fornemmelse af europæisk identitet på tværs af regionerne. Men i lyset af en øget vægtning af økonomisk konkurrence, såvel globalt som i relation til EU's politikker, eksisterer der en umiskendelig sammensat tilgang til politikker for audiovisuel kommunikation, kultur og konkurrence. Parallelt med dette findes en pludselig stigning i interessen omkring mediepluralisme og ytringsfrihed. Skønt værdien af at beskytte ”mediepluralisme” og ”ytringsfrihed” i lyset af aktuelle dynamikker er aksiomatisk i et sundt demokrati, udfordres betydningen af dette i udstrakt grad. Formålet med denne artikel er at give en analyse af nyere EU-informationssamfundspolitikker (IS policies) i relation til mediepluralisme og ytringsfrihed.
35
Skov Henriksen, Lars. "Tillid – et spørgsmål om moral?" Dansk Sociologi 22, no. 2 (July 5, 2011): 47–63. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i2.3560.
Full textAbstract:
Tillid er ikke længere kun et spørgsmål, der har akademisk interesse. I stigende grad er det også blevet et emne, der har politikere og meningsdanneres bevågenhed. Tillid er endda blevet et politisk mål. I denne politiske diskussion ses den danske befolknings høje niveau af såvel gensidig tillid som institutionel tillid ofte som et resultat af en fælles historie og homogen kultur. Med regeringsgrundlaget
”Danmark 2020” som eksempel forsøger artiklen at levere en teoretisk funderet kritik af denne fremherskende forståelse. Artiklen demonstrerer, at perspektivet om moraldannende fællesskaber privilegerer en bestemt forståelse af tillid – og underspiller eller overser helt centrale aspekter ved tillidsfænomenet: Det gælder således spørgsmålet om, hvilke grupper i samfundet, der erfarer, at deres interesser er indbefattede i andres interesser. Det gælder spørgsmålet om samfundsinstitutioners evne og kapacitet til at reducere sårbarhed og usikkerhed, og det gælder spørgsmålet om adgang til og kontrol over forskellige former for ressourcer, der kan fungere som en baggrund af sikkerhed at falde tilbage på. Artiklens afsluttende pointe er, at en for ensidig fokusering på betydningen af moral er forbundet med en vis risiko for, at mistilliden mellem samfundets ”ingroups” og dets
”outgroups” kan blive forstærket.
ENGELSK ABSTRACT:
Lars Skov Henriksen: Trust – a Question of Moral Values?
Trust is no longer exclusively an academic concern. There has been increasing interest in the concept on the part of politicians, opinion makers and the general public. A high level of trust has become a political goal in Denmark. There is general agreement that high levels of social and institutional trust are embedded in historical experience and common national culture. This article analyses a Danish government document, “Danmark 2020”, to develop a critical discussion of the widespread idea that trust arises when a community shares a set of moral values. This turns out to be only a partial explanation. The article explores three alternative theoretical ideas. The first is that trust is based on an expectation that the “truster’s” interests will be taken seriously by the trustee. The second explores the importance of institutions and their capacity to reduce risk and uncertainty. And the third discusses the influence of power, capital, resources and social position for the possibilities of running the risk of trusting someone. The article ends on a critical note, warning that a too strong focus on morality as the basis for trust has the potential to increase conflicts between society’s in-groups and its out-groups.
Key words: Trust, moral, encapsulated interests, risk, uncertainty, institutions.
36
Nováková, Jitka. "DEVELOPMENT OF CZECH CULTURAL POLICY IN RELATION TO ECONOMIC MODELS OF MANAGEMENT AND FINANCING OF CULTURE." Acta academica karviniensia 13, no. 3 (September 30, 2013): 146–56. http://dx.doi.org/10.25142/aak.2013.051.
Full text
37
Uzelac, Aleksandra, Nina Obuljen Koržinek, and Jaka Primorac. "Access to Culture in the Digital Environment: Active Users, Re-use and Cultural Policy Issues." Medijska istraživanja 22, no. 1 (June 2016): 87–113. http://dx.doi.org/10.22572/mi.22.1.4.
Full text
38
Ridho, Ali, Damanhuri Damanhuri, Luciana Luciana, and Mufiqur Rahman. "Kultur dan Sikap Kyai Terhadap Politik Praktis: Studi di Pesanren Banyuanyar dan Al-Amien Prenduan." JRP (Jurnal Review Politik) 12, no. 2 (December 25, 2022): 299–43. http://dx.doi.org/10.15642/jrp.2022.12.2.299-243.
Full textAbstract:
Each Kyai has a different leadership style in influencing the political culture of the pesantren. This study is to describe the politics of education in the Banyuanyar and Al-Amien Prenduan Islamic boarding schools, regarding affiliation to mass organizations and political parties. This research shows that the culture of political education at Al-Hamidy or Banyuanyar Timur and AL-Amien Islamic Boarding Schools is carried out by the two pesantren through the Kyai as a passive political figure. While the AL-Amien students behaved more passively. Santri DMI al-Hamidy Banyuanyar in a practical political context follows Kyai politics on the basis of ta'diman to teachers even though in this context there is no coercion from the Kyai (dhalem) side Setiap Kyai memiliki gaya kepemimpinan yang berbeda dalam mempengaruhi terhadap kultur politik pesantren. Kajian ini untuk mendiskripsikan politik pendidikan di pesantren Banyuanyar dan Al-Amien Prenduan, tentang afiliasi pada ormas dan partai politik. Penelitian ini menunjukkan bahwa kultur pendidikan politik Pesantren al-Hamidy atau Banyuanyar Timur dan AL-Amien, dilakukan oleh kedua pesantren tersebut melalui Kyai sebagai figurnya sebagai politik pasif, hal ini berakibat pada santri banyuaanyar Timur relatif lebih aktif karena mengikuti pilihan Kyai. Sementara santri AL-Amien bersikap lebih pasif. Santri DMI al-Hamidy Banyuanyar dalam kontek politik praktis mengikuti politik Kyai dengan dasar ta’diman kepada guru walaupun dalam konteks ini tidak ada paksaaan dari pihak Kyai (dhalem).
39
Ridho, Ali, Damanhuri Damanhuri, Luciana Luciana, and Mufiqur Rahman. "Kultur dan Sikap Kiai terhadap Politik Praktis: Studi di Pesantren Al-Hamidy dan Al-Amien Madura." JRP (Jurnal Review Politik) 12, no. 2 (December 28, 2022): 229–42. http://dx.doi.org/10.15642/jrp.2022.12.2.229-242.
Full textAbstract:
Each kiai has a different leadership style in influencing the political culture of the pesantren. This study is to describe the politics of education in the Al-Hamidy and Al-Amien Prenduan Islamic boarding schools, regarding affiliation to mass organizations and political parties. This research shows that the culture of political education at Al-Hamidy or Banyuanyar Timur and Al-Amien Islamic Boarding Schools is carried out by the two pesantren through the kiai as a passive political figure. While the Al-Amien students behaved more passively. Santri DMI Al-Hamidy Banyuanyar in a practical political context follows kiai politics on the basis of ta'diman to teachers even though in this context there is no coercion from the kiai (dhalem) side Setiap kiai memiliki gaya kepemimpinan yang berbeda dalam mempengaruhi terhadap kultur politik pesantren. Kajian ini untuk mendiskripsikan politik pendidikan di pesantren Al-Hamidy dan Al-Amien Prenduan, tentang afiliasi pada ormas dan partai politik. Penelitian ini menunjukkan bahwa kultur pendidikan politik Pesantren Al-Hamidy atau Banyuanyar Timur dan Al-Amien, dilakukan oleh kedua pesantren tersebut melalui kiai sebagai figurnya sebagai politik pasif, hal ini berakibat pada santri banyuaanyar Timur relatif lebih aktif karena mengikuti pilihan kiai. Sementara santri Al-Amien bersikap lebih pasif. Santri DMI al-Hamidy Banyuanyar dalam kontek politik praktis mengikuti politik kiai dengan dasar ta’diman kepada guru walaupun dalam konteks ini tidak ada paksaaan dari pihak kiai (dhalem).
40
Arendt, Hannah. "Kultur und Politik." Zeitschrift für interkulturelle Germanistik 5, no. 1 (August 1, 2014): 149–58. http://dx.doi.org/10.14361/zig-2014-0111.
Full text
41
Allchin, Arthur Macdonald. "N.F.S Grundtvig and Nationalism in Wales." Grundtvig-Studier 43, no. 1 (January 1, 1992): 33–45. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v43i1.16074.
Full textAbstract:
N.F.S. Grundtvig og den nationale bevægelse i WalesAf A.M. AllchinUdviklingen i Europa gennem de seneste år har gjort det til en vigtig opgave at tage Grundtvigs tanker om det folkelige og nationale op til fornyet overvejelse og at inddrage nye synsvinkler for at opnå. en skånsom vurdering. I denne artikel har forfatteren fremlagt et materiale fra Wales til brug for sådanne overvejelser.Det engelske sprogs dominerende indflydelse og - i større eller mindre sammenh.ng hermed - den amerikanske mediekulturs næsten monopolagtige dominans har bevirket en særlig form for internationalisering i sproglig, kulturel og politisk henseende. Hvis målestokken for en vurdering af det nationale udelukkende hentes fra sådanne aspekter af internationalt samkvem, vil resultatet let blive ringeagt for lokalsamfundene, idet disse har som deres fremmeste opgave at værne om deres historiske arv. Resultatet kan også. blive manglende forståelse for etnisk-nationale mindretal eller foragt for regionernes bestræbelse på at st. vagt om deres lokale særpræg.Ganske vist har vi gennem de seneste år tillige kunnet observere en kraftig modreaktion imod .de stores. overherredømme; men det er dog fortsat en væsentlig opgave at s.ge klarhed om balanceforholdet mellem internationalt fællesskab og de ’små lokale’ enheder med deres religiøse, sproglige, kulturelle og politiske egenart. Som en supplerende indfaldsvinkel for en afvejning af dette forhold kan det lønne sig at betragte den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales, og en udtømmende forståelse heraf forudsætter, at inspirationen fra Grundtvig og den danske højskolebevægelse bliver taget med i betragtning.Som en parallel til denne inddragelse af Wales og den truede walisiske folkekultur peger forfatteren på Anders Pontoppidan Thyssens pionerarbejde om Haderslev Stifts historie. (Artiklen er en bearbejdelse af et foredrag, der blev holdt ved et symposium arrangeret i anledning af AP. Thyssens 70-.rs dag i 1991).Den walisiske politiker og skuespilforfatter, John Saunders Lewis (1893-1985) giver i et af sine skuespil et levende og morsomt billede af, hvorledes indflydelsen fra Grundtvigs tanker på den walisiske stræben efter kulturel og politisk selvstændighed har udfoldet sig. Imidlertid er det ikke Lewis, der først blev opmærksom på Grundtvig, men derimod David James Davies (1893-1956). Denne var i 1920’rne på flere ophold ved danske højskoler og modtog herfra en inspiration, der fik afgørende betydning for hans indsats for den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales. Davies’ idealer undergik en kraftig forvandling efter mødet med de grundtvigske tanker. Mens han i sin ungdom havde været påvirket af en benhård kommunisme og været overbevist om, at en socialistisk planøkonomi var den eneste mulige vej til retfærdighed i samfundet, blev han efter besøgene på de danske højskoler ført ind på en kurs, der snarere var orienteret ud fra samtalens nødvendighed og individernes vilje til indsats.Ganske vist bevarede Davies hele sit liv en social indignation og en visionær lidenskab, men den blev nu afstemt af, at han samtidig betonede de muligheder, der l. i andelstanken. Under et af sine ophold i Danmark midte Davies en ung irsk kvinde, Noelle French, der senere blev hans hustru. De blev begge forgrundsskikkelser i kampen for at vinde forståelse for Grundtvigs tanker i Wales.Noelle Davies forfattede flere skrifter, der fremdeles m. betragtes som værdifulde og læseværdige fremstillinger af Grundtvigs overvejelser om livsoplysning. Noelle Davies havde endvidere gennem mange år nær tilknytning til Grundtvig-Selskabet og forfattede bl.a. de engelske resuméer til årbogen. AM. Allchin går i sin artikel desuden ind på hovedpersonernes religi.se overbevisning og deres konfessionelle ståsted. Mens Saunders Lewis blev katolik og lod sig inspirere af den franske filosof Jacques Maritain, var Davies protestant og frikirkeligt orienteret. Davies’ antiklerikale grundholdning rummer utvivlsomt lighedstræk med sider af de folkelige vækkelser i Danmark, men han havde dog også. en udtalt kærlighed til gudstjenesten, i særdeleshed den metodistiske tradition, der i det hele taget har spillet en afgørende rolle i Wales frem til i dag.Spørgsmålet melder sig da, om ikke Grundtvigs tanker også. i fremtiden vil kunne øve indflydelse i Wales? Hidtil har der kun været tale om ganske sporadiske ansatser, men maske kan det betragtes som opmuntrende tegn, at der gennem de seneste år er foreg.et en udvikling henimod flere institutioner i selvstændigt walisisk regi, både inden for kirke, kultur og samfundsliv.
42
Enebakk, Vidar. "Politikk, kultur og vitenskap." Nytt Norsk Tidsskrift 33, no. 01-02 (May 25, 2016): 3–7. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3053-2016-01-02-01.
Full text
43
Schmidt, Dana. "Centraleuropas manglende politiske kultur." Udenrigs, no. 3 (September 1, 2006): 18–22. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.119556.
Full text
44
Larsen, Håkon. "Kultur, politikk og kvalitet." Norsk sosiologisk tidsskrift 2, no. 04 (September 11, 2018): 42–58. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2018-04-03.
Full text
45
Wężowicz-Ziółkowska, Dobrosława. "Kultura ludowa – restytucja czy zawłaszczenie?" Konteksty Kultury 17, no. 4 (2020): 409–22. http://dx.doi.org/10.4467/23531991kk.20.033.13252.
Full textAbstract:
Celem artykułu jest namysł nad kulturą ludową w kontekście wiedzy o pamięci i wiedzy o przeszłości, pogłębiony o refleksję nad mechanizmami zawłaszczania przeszłości podrzędnych przez dyskursy grup dominujących. Autorka stawia tezę, że tradycyjna kultura ludowa (zwana też chłopską) jest obecnie kulturą bez podmiotu, a ideologiczne sito selekcji i procesy globalizacyjne przyczyniły się do zapomnienia/wyparcia całych jej obszarów, zachowując wybiorczo jedynie to, co łatwo może podlegać jej instytucjonalnej restytucji. Wskazując na uwikłania procesu restytuowania w polityki pamięci zawłaszczającej, podejmuje też polemikę ze stanowiskiem Barbary Fatygi, której zdaniem kultura ludowa jest współczesną kulturą popularną. Folk Culture – Restitution or Appropriation? The objective of the article is reflection on folk culture in the context of knowledge about the memory and knowledge about the past, deepened by the contemplation of mechanisms that appropriate the secondary pasts through the discourses of the dominating groups. The author argues that the traditional folk (or so-called peasant) culture is nowadays a culture without a subject and the ideological selection sieve and processes of globalisation only contributed to its whole areas falling into oblivion or being denied, while selectively keeping only those aspects which can easily undergo its institutionalised restitution. Pointing to the process of restitution being embroiled in the appropriating politics of memory, the author argues with the opinion of Barbara Fatyga who views folk culture as the modern popular culture.
46
Yuhan, Sergey Popov, Olga Nesterchuk, Oleg Grishin, and Su Shuai. "The implementation of “smart power” of China and Russia by the means of education and culture in foreign policy." OOO "Zhurnal "Voprosy Istorii" 2024, no. 1 (January 1, 2024): 190–99. http://dx.doi.org/10.31166/voprosyistorii202401statyi07.
Full textAbstract:
The article discusses the actual aspects of the implementation of the “smartpower”policy in the foreign policy strategies of Russia and China. The concept of “smart power” is considered in the article as a result of the development of the research ideas about the instruments of foreign policy influence of modern states. Using the example of concrete steps taken by Russia and China to form a positive image of the countries to international community, the “smartpower”policy is demonstrated.
47
Mladenović, Ivan. "Political culture and the principles of democracy." Kultura, no. 160 (2018): 97–109. http://dx.doi.org/10.5937/kultura1860097m.
Full text
48
Vukanović, Maša, and Marijana Milankov. "Financing as a cultural policy instrument for supporting amateur artistic creativity on the example of amateur folklore associations in Serbia at the turn of the third decade of the twentieth century." Kultura, no. 181 (2023): 179–95. http://dx.doi.org/10.5937/kultura2381179v.
Full textAbstract:
Amateur creativity in various areas of arts and culture is of great importance for cultural development. Amateur associations enable citizens living in both urban and rural areas to actively participate in the creation of cultural content and encourage them to actively participate in reception of various cultural content created by professional artists. In addition, it is important that amateur associations stay open for all generations (from junior to senior participants), and that they cherish cultural expressions of national minorities. The importance of amateurism is acknowledged in the Law on Culture as the key act for implementation of cultural policy in Serbia. This is important for financial support, as another key instrument of cultural policy implementation. Based on results of a research conducted among amateur associations in Serbia at the turn of the 2020s, this paper will analyse the financial support for amateurism from public funds (Republic of Serbia, Autonomous Province of Vojvodina and local self-governments) in the period 2019 - 2021. The case study covers amateur associations active in traditional dance and folklore as the most numerous amateur associations in Serbia.
49
Nacke, Stefan. "Kultur und Weiterbildung." Bibliotheksdienst 53, no. 3-4 (March 1, 2019): 207–15. http://dx.doi.org/10.1515/bd-2019-0030.
Full textAbstract:
Zusammenfassung Der Beitrag plädiert für einen weiten Kulturbegriff. Die Bildungsexpansion der vergangenen Jahrzehnte hat zu einem neuen Klassenantagonismus geführt, indem es um gesellschaftliche Teilhabe durch kulturelle Teilhabe geht. Angesichts einer Kulturalisierung von Politik muss Kulturpolitik ihre gesellschaftspolitische Dimension wahrnehmen und neue bildungs- und weiterbildungspolitische Allianzen suchen.
50
Kesic, Dusan. "STRATEŠKA KULTURA NEMAČKE U POSTHLADNORATOVSKOM PERIODU." Nacionalni interes 39, no. 3/2020 (February 15, 2021): 187–217. http://dx.doi.org/10.22182/ni.3932020.8.
Full textAbstract:
Revitalizovana moć Nemačke nakon ujedinjenja, prema prognozama neorealista, nužno je podrazumevala težnju da se data moć etablira preuzimanjem centralne uloge u Evropi. Kako se predviđanja neorealista o ,,balkanizaciji“ Evrope nisu se obistinila, to uslovljava da se analizi spoljne politike Nemačke pristupi iz perspektive koja će akulturalno i aistorijsko poimanje međunarodne politike neorealista oplemeniti kulturnom i istorijskom dimenzijom. Socijalno konstruktivistički pristup i koncept strateške kulture suprotstavljaju se aistorijskim i tzv. ,,objektivnim“ varijablama, u vidu materijalnih kapaciteta i tehnologije. Navedene varijable bivaju interpretirane kroz ,,sočiva“ strateške kulture, koja predstavlja kulturalno utemeljeno poimanje uloge rata u ljudskoj civilizaciji. Predmet ovog rada jeste sagledavanje uticaja koji je okončanje Hladnog rata imalo stratešku kulturu Nemačke. Cilj rada sastoji se u sagledavanju obrazaca ,,finih“ promena strateške kulture na nivou stanovišta bezbednosne politike. Navedeni cilj ostvaren je interpretacijom ključnog strateškog dokumenata Nemačke o bezbednosnoj politici. Analiza strateške kulture potvrdila je kontinuitet temeljnih vrednosti, što ujedno predstavlja i dominantno stanovište u akademskoj literaturi koja tematizuje ovo pitanje. Sa druge strane, identifikovan je diskontinuitet stanovišta bezbednosne politike, kao načina promocije temeljnih vrednosti kroz politiku. Izmene stanovišta bezbednosne politike bile su nužna posledica izmenjenih okolnosti na međunarodnoj sceni i potrebe za ,,pomirenjem“ temeljnih elemenata strateške kulture koji su stupili u koliziju. Definisanje uloge oružanih snaga javlja se kao centralni segment izmene strateške kulutre Nemačke u posthladnoratovskoj eri.