Contents
Academic literature on the topic 'Praksisfællesskaber'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Praksisfællesskaber.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Journal articles on the topic "Praksisfællesskaber"
1
Wedege, Grete. "Praksisfællesskaber for kliniske vejledere i sundhedsuddannelserne." Klinisk Sygepleje 18, no. 02 (2004): 69–75. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2004-02-10.
Full text
2
Kanstrup, Anne Marie. "IT-support på grænsen — idealer og dilemmaer for brobyggere." Tidsskrift for Arbejdsliv 9, no. 3 (2007): 44. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v9i3.108616.
Full textAbstract:
Denne artikel præsenterer et organisationsteoretisk perspektiv på IT-supportere som brobyggere i praksisfællesskaber samt uddrag fra en analyse af et tre-årigt studie af en lokal IT-supporter. Hvor det teoretiske perspektiv primært henviser til idealer for IT-supportere som brobyggere mellem praksisfællesskaber og dermed bidragende til at skabe læring i organisationen, så handler konklusionerne fra den empiriske analyse i højere grad om de dilemmaer, som er knyttet til IT-support arbejdet. Dilemmaerne skyldes primært, at den balancekunst som IT-supporteren skal kunne mestre, hvis de skal leve op til forventningerne om brobygning, kræver en sameksistens af en række modsætninger. Brobyggerperspektivet på IT-support giver således et indblik i et komplekst erhverv, men lægger også op til diskussion af forventninger og idealer til IT-supportarbejdet, som på flere måder synes at befinde sig på grænsen.
3
Andersen, Mikkel Hvidtfeldt, Rikke Gammeltoft Gerwien, and Aske Kammer. "Sammen, hver for sig: universitetsstuderendes læringsstrategier under COVID19-nedlukningen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 13, no. 23 (2020): 18. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v13i23.122032.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøger vi, hvordan universitetsstuderende håndterede omlægningen til digital undervisning og læring, som fulgte af COVID19-nedlukningen af det danske samfund i forårssemestret 2020. Med et teoretisk fundament i især Wengers begrebsapparat (1998) omkring praksisfællesskaber og ”baner” for læring spørger vi, hvilke strategier de studerende brugte til at håndtere fraværet af det normale fysisk læringsrum. Undersøgelsens empiriske materiale består af kvalitative interviews (alle foretaget under nedlukningen) med 23 studerende fra alle studieretninger og årgange på IT-Universitetet i København. De studerende benyttede platforme som Facebook, Discord og Zoom for at etablere erstatninger for de tabte fysiske læringsrum. Analysen viser, at hvor studerende med eksisterende faglige eller sociale relationer til medstuderende generelt lykkedes med at danne praksisfællesskaber, blev det for andre blot til flygtige relationer på tværs af platforme eller ligefrem ensomhed og resignation. Vi diskuterer afslutningsvist forhold og overlap mellem undervisnings- studie- og støttefællesskaber under COVID19-nedlukningen.
4
Schreiber, Trine. "Informationskompetence : Set ud fra to forskellige praksisteorier." Dansk Biblioteksforskning 7, no. 2/3 (2011): 95–107. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v7i2/3.97388.
Full textAbstract:
I de senere år er praksisteorier blevet anvendt indenfor undersøgelser og analyser af informationskompetence. Teorierne er dog indbyrdes forskellige og vil derfor have forskellige implikationer for analyser af informationskompetence. Det er artiklens formål at sammenligne to praksisteorier, nemlig Theodore Schatzki ́s og Etienne Wenger ́s teorier med hensyn til hvad de indebærer for et emne som informationskompetence. De to tilgange har en del fælles træk men har også mange forskelle. Artiklen konkluderer at Schatzki ́s tilgang indebærer at man kan tale om såvel en informationspraksis som en informationskompetencepraksis. Kompetence og dermed informationskompetence kan ikke betragtes isoleret, men skal ses i sammenhæng med øvrige elementer i definitionen af en social praksis. Denne praksis indgår samtidig i et net af mange praksisser. Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være hvordan en informationspraksis kan opretholdes eller transformeres gennem netop dens sammenkædning med andre praksisser. Wenger ́s tilgang betyder derimod at man kan tale om et praksisfællesskabs kompetencesystem. På baggrund af en meningsforhandling udvikler praksisfællesskabet sitkompetencesystem og herunder dets informationskompetencesystem. Dette kan dog i f.eks. en organisation udfordres af andre værdier og dermed få vanskeligt ved at blive anerkendt som kompetencer.Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være den forskellighed og eventuelle konflikt, der kan være mellem praksisfællesskabets læreprocesser og kompetencesystem og de kravsom f.eks. den omkringliggende organisation opstiller. Artiklen konkluderer at det for begge teorier er vanskeligt at planlægge en ændring i en informationspraksis eller i et informationskompetencesystem. Forandringer er nemlig konstitueret af enten netværket af praksisser eller af praksisfællesskabets meningsforhandlinger.
5
Nørgaard, Palle, and Magnus Hultberg. "Eksempel, eksemplaritet, erfaring." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 15, no. 29 (2020): 105–18. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v15i29.118780.
Full textAbstract:
Hvis det autentiske handler om den studerendes oplevelse af læringens relevans og læringens stræben efter den nære forbindelse til virkeligheden, så kan faget ”Frivilligledelse i praksis”, som Serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har udviklet og gennemfører i samarbejde med musikeventen NorthSide, måske tjene til inspiration. Artiklen er et forsøg på at gøre opmærksom på væsentlige aspekter i deltagelsens dimension, der hvor den studerende ikke blot performer men eksperimenterer med nye udgaver af sig selv. Artiklen beskriver derfor, hvordan vi arbejder med længerevarende fastholdelse af den studerende, med scenarieøvelser og transfer i praksisfællesskaber, og hvordan vi forsøger at understøtte udvikling af en faglig identitet hos den studerende. Autenticitet – forstået som en værdi i den lærende oplevelse – lægges frem i en firedimensionel optik, hvor vi argumenterer for at indtænke en iterativ dimension i læring for at understøtte transfer mellem praksiserfaring og identitetsdannelse hos den, som lærer.
6
Munksgaard, Kristian Fahnøe, Christina Haandbæk Schmidt, and Thomas Skovgaard. "Professionsidentitet i bevægelse." Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 3, no. 1 (2019): 23. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v3i1.113973.
Full textAbstract:
Artiklens ærinde er dels at udforske, hvordan pædagoger kan begribe og udvikle deres professionsidentitet, og dels at udfolde hvilken betydning bevægelse har for en teoretisk forståelse af professionsidentitet. En teoretiske indkredsning af begrebet professionsidentitet kvalificeres via et realist review og en interviewundersøgelse af fire daginstitutionspædagoger. Artiklen konkluderer, at self-efficacy, motivation, affektiv engagement og praksisfællesskaber kan anvendes som analytiske redskaber til at få øje på, hvordan pædagoger udvikler professionsidentitet i kontekster hvor bevægelse har et særligt fokus. Artiklens pointer perspektiveres afslutningsvist i relation til en analyse af læringsforståelser i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen.
 AbstractThe purpose of this article is partly to explore how pedagogues understand and develop professional identity and partly to elaborate upon how pedagogues’ sense of embodiment and physical activity are significant to a theoretical understanding of professional identity. A theoretical identification of professional identity is informed and elaborated upon via a realist review and a study based on interviews of four daycare pedagogues. In conclusion the article specifies self-efficacy, motivation, affective commitment, and communities of practice as a relevant analytical apparatus to identify and discuss development of professional identity and the significance of sense of embodiment and physical activity in this context. Finally the conclusion is put into perspective in relation to the current Danish Bachelor Programme of Social Education
7
Hoffgaard, Line, and Christina Nygård Svendsen. "Virksomhedstaksonomien: et værktøjfor praksisfællesskabet." Biblioteksarbejde, no. 69 (November 1, 2017): 41–50. http://dx.doi.org/10.7146/bibarb.v0i69.97759.
Full text
8
Skøtt, Bo, and Rie Troelsen. "Situationspraktik – mellem universitet og praksis." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 11, no. 21 (2016): 230–39. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v11i21.23195.
Full textAbstract:
Denne artikel omhandler et forsøg med integration af praksis i undervisningen, som har til formål, 1) at give de studerende en fornemmelse for, hvordan fagene på uddannelsen har relevans for arbejdet i praksis, og 2) at kvalificere de studerende til mødet med praksis. Derfor inddrages især Etienne Wenger og Jean Laves teorier om ’praksisfællesskaber’ med fokus på ’situeret læring’ i overvejelserne over og planlægning af forsøget. Forsøget betegnes Situationspraktik og organiseres ud fra tre overordnede aktiviteter: asynkrone studieaktiviteter (litteraturstudier, planlægning og forberedelse af delarrangementer), klassisk konfrontationsundervisning (teori- analyse og metodepræsentation) og som et arrangement, hvor resultaterne af disse aktiviteter omsættes i praksis. I forsøget deltager 12 studerende, der alle går på 4. semester. 
 Situationspraktikken resulterer for underviser i erfaringer med, hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer der er med at facilitere læringsfællesskaber de studerende imellem og med inddragelse af eksterne stakeholders.
 
 This article sets out to describe an attempt to increase students’ understanding of professional practice. 'Situational internship', as the activity is termed, aims to provide students with experience of practice in their chosen field as part of their qualification. Etienne Wenger and Jean Laves’ theories on 'communities of practice' and 'situated learning' are used when considering and planning suitable learning activities.
 The study is organized as three main activities: asynchronic student activities (literature studies, planning and preparation of sub arrangements), teacher initiated activities (introduction of theories, analysis and methods) and the implementation of an event. 
 Situational internship provides many interesting experiences, both for students and teacher, especially the opportunities and challenges of creating a learning community between students and teachers, and also between students and external stakeholders. The ambition to change the students' preconceptions of practice, and the teacher in the role of facilitator are thematized in the article.
9
Eeg, Kirsten. "Læring i et tværfagligt praksisfællesskab." Klinisk Sygepleje 19, no. 04 (2005): 60–65. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2005-04-08.
Full text
10
Kyed, Morten. "Forestillinger om ungdom og (u)modenhed i et maskulint praksisfællesskab." Tidsskrift for Arbejdsliv 20, no. 2 (2018): 40–55. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v20i2.108187.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøges symbolske forskelle mellem generationer i ambulancetjenesten. Ambulancetjenesten er et stærkt mandedomineret fag (Larsen m.fl. 2016), omgivet af mange traditionelle maskuline symboler (heroiske handlinger, autoritet, store larmende biler osv.). Men det er også et fag, som de seneste fem-syv år er skiftet fra primært at rekruttere elever med en forudgående militær- og håndværksmæssig baggrund til at prioritere unge med studentereksamen samt omsorgsfaglig erfaring (Kyed 2016). Dette skifte i rekrutteringsmønstret betyder bl.a., at de nye elever har en anderledes kønnet habitus end de ældre reddere. Formålet med denne artikel er at belyse, hvordan erfarne mandlige ambulancereddere fortolker og positionerer sig i relation til deres yngre og mere uerfarne kolleger.
Dissertations / Theses on the topic "Praksisfællesskaber"
1
Bak, Pia. "Mødet mellem eksplicitte og ”tavse” kundskaber i praksisfællesskaber. : Fokusgruppeinterview med tværfaglige teami social- og sundhedssektoren med forebyg-gende og sundhedsfremmende opgaver." Thesis, Nordic School of Public Health NHV, 2005. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva-3283.
Full textAbstract:
Livssituationer præget af mange komplekse psykosociale og helbredsmæssige problemstillinger fordrer en anden grad af tværfagligt samarbejde i social- og sundhedssektoren. En samtidig øgetfokusering på forebyggelse og sundhedsfremme har øget behovet for udvikling af kundskaber og kompetencer, som kan matche disse udfordringer. Målet med studiet er, at identificere mulige mønstre vedrørende erfaringer med udvikling af fælles kundskaber og kompetencer i tværfaglige team som arbejder forebyggende og sundhedsfremmende. Der er tale om et kvalitativt studie, som bygger på fokusgruppeinterview med deltagelse af 25professionelle fra ni team inden for social-og sundhedssektoren. Otte faggrupper var repræsenteret.Der blev anvendt en memoreret temaguide til interviewene. Grounded theory blev anvendt til dataanalyse. Studiets overordnede kernekategori blev defineret som: ”sociokulturel organisation sætter dagsordenen for udvikling af kundskaber og kompetencer”. Der fremkom yderligere tre hovedkategorier som relaterede sig til kernekategorien: ”det nødvendige professionelle fundament,”den forebyggende og sundhedsfremmende diskurs”, og ”de tavse kundskaber og kompetencer”. Konklusion: Hovedfundet i studiet viste at sociokulturel organisation har væsentlig indflydelse påtværfaglige teams muligheder for at udvikle kundskaber og kompetencer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Skabes der ikke lærings- og refleksionsrumi praksisfællesskabernereduceres mulighederne for, at den ”tavse” kundskab sættes i spil med den eksplicitte kundskab<br>Situations of life characterised by numerous complex psychosocial and health problems demand another extent in interprofessional co-operation in social and health service. At the same timeincreased focus on prevention and health promotion have raised the necessity of knowledge andcompetence creation that is able to deal with these complex challenges. The aim of this study is to identify possible patterns of experience with creation of shared knowledgeand competence in interprofessional co-operation with focus on prevention and health promotion.The studyis based on qualitative interviews in focus groups and memorized theme guide was used.The analyzing process was based on grounded theory. 25 professionals represented eight occupationgroups from nine social and health service teams. The overall core categories emerge as: ”social cultural organization sets the agenda for creation of knowledge and competence”. Three additional overall categories related to the core category definedas: ”the needful professional foundation”, “the discourse of prevention and health promotion” and“the tacit knowledge and competence”. Conclusions: The overall findings pointed out the essential influence of the social culturalorganization on the possibility of the interprofessional co-operation to create shared knowledge in the prevention and health promotion. If space for learning and reflection in community of practice is not created the feasibility of meetings between tacit and explicit knowledge will be reduced<br><p>ISBN 91-7997-099-0</p>