Relevant bibliographies by topics / Prioritering / Journal articles
To see the other types of publications on this topic, follow the link: Prioritering.

Journal articles on the topic 'Prioritering'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 2 February 2022

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Prioritering.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Førland, Oddvar. "Uunnværlig prioritering." Tidsskrift for omsorgsforskning 4, no. 02 (August 15, 2018): 95–98. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2387-5984-2018-02-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Nilstun, Tore. "Prioritering och sjukvard." Nordic Journal of Psychiatry 46, no. 3 (January 1992): 169–73. http://dx.doi.org/10.3109/08039489209098674.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Brean, Are. "Prestisje og prioritering." Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 8 (2011): 799. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0460.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Magelssen, Morten, and Reidun Førde. "Prioritering i helsetjenesten." Nytt Norsk Tidsskrift 35, no. 03-04 (December 6, 2018): 279–88. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3053-2018-03-04-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Solberg, Berge. "Prioritering i grenseland." Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 9 (2013): 931. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0458.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Sletnes, Terje. "PRIORITERING GJENNOM NØKKELHULLET." Stat & Styring 17, no. 01 (May 16, 2007): 44–45. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-750x-2007-01-18.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Ringard, Ånen, Berit Mørland, and John-Arne Røttingen. "Åpne prosesser for prioritering." Tidsskrift for Den norske legeforening 130, no. 22 (2010): 2264–66. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.10.0604.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Bærøe, Kristine, Trygve Ottersen, Kristiane Eide, Hilde Engjom, Kjell Johansson, Ingrid Miljeteig, Kristine Onarheim, and Ole Norheim. "Prioritering i global helse." Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 17 (2011): 1667–69. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0743.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Schirmer, Helge. "Prioritering i overflodens tid." Tidsskrift for Den norske legeforening 137, no. 3 (2017): 182. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.17.0005.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Bringedal, Berit. "Verdensmester i teoretisk prioritering." Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 01 (February 24, 2015): 79–86. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3053-2015-01-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Ringard, Ånen, Berit Mørland, and Bjørn-Inge Larsen. "Kvalitet og prioritering i helsetjenesten." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 3 (2012): 312–14. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.1186.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Halvorsen, Marit. "Prioritering hører hjemme i politikken." Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 17 (2013): 1838–40. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0657.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Heiberg, Arvid, Jan Frich, and John-Arne Røttingen. "Sjeldenhet – eget kriterium ved prioritering?" Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 5 (2014): 534–36. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0120.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Nortvedt, Per. "Prioritering av helseressurser er vanskelig." Sykepleien Nett 99, no. 01 (2011): 78–79. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienn.2011.0021.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Nortvedt, Per. "Prioritering av helseressurser er vanskelig." Sykepleien, no. 1 (January 2011): 78–79. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2011.0021.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Andersen, Heine. "Prioritering af forskningsområder i dansk samfundsforskning." Dansk Sociologi 9, no. 1 (February 10, 1998): 100–103. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v9i1.751.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
17

Nord, Erik. "Re: Sjeldenhet – eget kriterium ved prioritering?" Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 8 (2014): 809. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0454.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
18

Bratlid, Dag. "Premature og behandlingsgrenser – etikk og prioritering." Tidsskrift for Den norske legeforening 136, no. 6 (2016): 518–19. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.16.0146.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
19

Wang, Hege, and Siv Cathrine Høymork. "Prioritering – er alle gode ting bare tre?" Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 12/13 (2014): 1260–62. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.0391.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
20

Aamodt, Ingerid. "Profesjonalitet og prioritering - Makt som styringens resultat." Fokus på familien 42, no. 02 (June 19, 2014): 158–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn0807-7487-2014-02-05.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
21

Robak, Ole Herman. "Prioritering innen klinikkens ramme: Klinikksjefens mulighet til styring." Nordic Journal of Psychiatry 46, no. 3 (January 1992): 159–62. http://dx.doi.org/10.3109/08039489209098672.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
22

Isaksen, Jørn, Gudmund Ågotnes, and Anette Fagertun. "Spenningsfeltet mellom standardisering, variasjon og prioritering i norske sykehjem." Tidsskrift for omsorgsforskning 4, no. 02 (August 15, 2018): 143–52. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2387-5984-2018-02-10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
23

Bjorvatn, Afsaneh, and Even Nilssen. "Rettslig regulering og faglig skjønnsutøvelse i prioritering av spesialisthelsetjenester." Tidsskrift for velferdsforskning 21, no. 01 (March 13, 2018): 18–38. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-3076-2018-01-02.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
24

Calltorp, Johan. "Prioritering en del av sjukvardens framtid: De oundvikliga valen." Nordic Journal of Psychiatry 46, no. 3 (January 1992): 145–48. http://dx.doi.org/10.3109/08039489209098669.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
25

Johansson, Kjell, Ingrid Miljeteig, and Ole Norheim. "Høykostnadsmedisin – mangler vi åpne og legitime prosedyrer for prioritering?" Tidsskrift for Den norske legeforening 129, no. 1 (2009): 17–20. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.2009.31846.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
26

Norheim, Ole Frithjof. "Rettferdig prioritering i helsetjenesten: hva kan gjøres i praksis?" Nytt Norsk Tidsskrift 32, no. 02 (June 10, 2015): 191–94. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3053-2015-02-10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
27

Jerkovic, K. "Priorities and recommendations in oral health care for older people." Nederlands Tijdschrift voor Tandheelkunde 123, no. 10 (October 6, 2017): 503–9. http://dx.doi.org/10.5177/ntvt.2017.10.17121.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
28

Von Hertzen, Heikki S. "Prioritering mellan psykiatrisk vård och annan sjukvård: Ett hälsopolitiskt perspektiv." Nordic Journal of Psychiatry 46, no. 3 (January 1992): 155–57. http://dx.doi.org/10.3109/08039489209098671.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
29

Munk-Jørgensen, Povl. "Book Review - Prioritering af psykiatrisk behandling. Fra psykiatri til neuropsykiatri." Nordic Journal of Psychiatry 52, no. 4 (January 1998): 337–38. http://dx.doi.org/10.1080/08039489850149787.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
30

Fleming, Daniel, Henrik Søborg, Daniel Fleming, and Henrik Søborg. "Multinational Human Resource-politik og interne arbejdsmarkeder i danske virksomheder." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 1 (March 1, 2003): 9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i1.108395.

Full text
Abstract:
Artiklen diskuterer udvikling af HR-politik og interne arbejdsmarkeder i nogle højteknologiske og vidensintensive danske multinationale virksomheder i Singapore og Malaysia. De to lande har sat udviklingen af informations- og videnssamfundet højt på dagsordenen-og forsøgt at skabe alliancer med højteknologiske og vidensintensive multinationale virksomheder for at realisere en proaktiv strategi for udvikling af menneskelige ressourcer. Hvad er en for vidensintensive virksomheders prioritering af HR-politik, og hvilke barrierer er der for overførsel og implementering af denne politik i de to lande?
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
31

Bjørnholt, Bente, and Jens Hørby Jørgensen. "Beskæftigelsesindsatsen i et brugerperspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 3 (September 1, 2014): 70–84. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i3.108972.

Full text
Abstract:
Brugeren er igen i centrum, også i beskæftigelsesindsatsen. Hvordan man inddrager brugerne er imidlertid ikke lige til, og på beskæftigelsesområdet mangler en mere systematisk tilgang til brugerinddragelse. Artiklen her diskuterer hvordan man kan gennemføre brugerundersøgelser på beskæftigelsesområdet, og i tre kommuner testes forskellige typer af spørgeskemabaserede brugerundersøgelser. Med afsæt i overvejelser om værdier, viden, genstandsfelt og anvendelse skitseres det hvordan brugerundersøgelser ikke er en neutral aktivitet. De metodiske valg indebærer en prioritering af nogle perspektiver og interesser fremfor andre, og de metodiske valg tages under hensyn til den interessebetonede kontekst som undersøgelserne gennemføres i.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
32

Hansen, Nanna, and Mads Bøge Kristiansen. "Hvordan anvender kommunale chefer resultatinformation?" Public Governance Research 3 (December 18, 2017): 31–51. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v3i0.5433.

Full text
Abstract:
Formålet med denne artikel er at bidrage til en større forståelse af, hvordan resultatinformation anvendes i danske kommuner. Via surveydata undersøges det, i hvilket omfang og hvordan kommunale chefer anvender resultatinformation. Derudover ses der nærmere på, hvorvidt der er variation i anvendelsen af resultatinformation på tværs af sektorområder. Artiklen viser, at der er variation i kommunale chefers overordnede anvendelse af resultatinformation, og at de kommunale chefer primært anvender resultatinformation til læring og strategisk prioritering, mens resultatinformation kun i mindre grad anvendes kontrol- og incitamentsorienteret. Derudover viser artiklen, at der er variation mellem kommunale chefers anvendelse af resultatinformation på tværs af sektorområder.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
33

Walker, Alan. "Aldring og arbejde i EU." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 25. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108375.

Full text
Abstract:
De politisk ansvarlige i EU er begyndt at understrege vigtigheden af beskæftigelse sent i livet, og begrebet 'aktiv aldring' er begyndt at tage form og betragtes som noget, der skal prioriteres højt politisk. Hovedsigtet med denne artikel er at forklare, hvorfor denne prioritering haster, og hvorfor den er vigtig. Først og fremmest skitserer artiklen de fem vigtigste årsager til, at de politisk ansvarlige fokuserer på ældres beskæftigelse. Der bliver herefter argumenteret for, at aldersdiskrimination udgør en hindring for at finde beskæftigelse sent i livet. Endelig beskriver artiklen nogle eksempler på tiltag, som EU-regeringer allerede har gjort i forhold til gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og den tilhørende politik om aktiv aldring.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
34

Hovdelien, Olav, and Helje Kringlebotn Sødal. "«Barnehagen er ingen søndagsskole …»." Prismet 72, no. 2 (June 22, 2021): 135–51. http://dx.doi.org/10.5617/pri.8883.

Full text
Abstract:
Hvordan forstår et utvalg styrere og pedagogiske ledere de delene av fagområdet etikk, religion og filosofi (ERF) som handler om religion og religiøs tradisjonsformidling i barnehagen? Og hvordan arbeider de med dem i praksis? Vi intervjuet ansatte fra 19 barnehager i Agder og Oslo og gjennomgikk vedtekter og årsplaner for å få svar. Noen informanter arbeidet i barnehager med «vanlig» formål, andre i private barnehager med særlig formål. I tros- og livssynsbarnehagene fortalte mange om høy prioritering og integrering av religiøs tradisjonsformidling, og om stort metodemangfold. I offentlige barnehager ble målformuleringene i ERF ofte nedprioritert, og religion var lite synlig utenom i adventstiden. Samtidig var det variasjon innenfor begge barnehagetypene. Nøkkelord: Barnehager; religion; fagområdet etikk, religion og filosofi (ERF); tradisjonsformidling; livssynsvedtekt
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
35

Borchorst, Anette, Henning Jørgensen, Anette Borchorst, and Henning Jørgensen. "Fagbevægelsen og ligelønnen — problemer, prioriteringer og fortolkningskampe." Tidsskrift for Arbejdsliv 12, no. 4 (December 1, 2010): 010–28. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v12i4.108871.

Full text
Abstract:
Afslutningen af Lønkommissionens arbejde viste, at lønbegreber og statistik er konflikttemaer, og karakteren og omfanget af uligelønnen er genstand for fortolkningskampe. Bagved ligger spørgsmålet om interesser og prioritering af krav, der ligeledes afspejler fagpolitiske skillelinjer; de kommer til udtryk i forskellige strategier i og mellem grupper af lønmodtagere organiseret i forskellige fagforbund. Ligelønnen har i lange stræk af den danske arbejdsmarkedsmodels historie været marginaliseret, hvis det da ikke er blevet set som en trussel for 'den danske model' af parterne, og de har i fællesskab først modarbejdet forsøg på lovgivning og opfølgning af initiativer fra ILO og EU og dernæst været imod klare definitioner af ligeløn. Gennem de senere år er spørgsmålet imidlertid placeret stærkere i den fagpolitiske optik. Den store arbejdskonflikt på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008 fik rykket uligelønnen opad på den fagpolitiske dagsorden og har skærpet fortolkningskampene om ligeløn som problem.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
36

Sønderstrup-Andersen, Eva. "Personas : En domæneanalytisk tilgang." Dansk Biblioteksforskning 3, no. 2 (October 27, 2007): 61–75. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i2.97542.

Full text
Abstract:
Denne artikel refererer til en pilotundersøgelse udarbejdet med det formål, at afdække muligheden for at anvende en domæneanalyse til udvikling af en personas samt at undersøge, på hvilken måde en personas kan indgå som redskab ved systemudvikling og -evaluering. Genstandsfeltet for undersøgelsen er paradigmet evidensbaseret medicin. Som resultat findes, at det er muligt at opbygge en personas på baggrund af denne metode, da det har vist sig muligt at identificere og definere personas behov og adfærd vha. domæneanalysen. Af oplysninger af mere faktuel karakter har det været nødvendigt at inddrage mere generelle statistiske oplysninger. Det vurderes på baggrund af ekstern evaluering, at den frembragte personas fremstår troværdig. Endvidere findes, at den udviklede personas i forhold til behov og adfærd, kan indgå som et berigende værktøj ved alle faser af systemudvikling, da domæneanalysen har gjort det muligt at definere brugergruppens prioritering i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier og begrebsforståelse. Dertil har domæneanalysen gjort det muligt at opregne en serie af domænespecifikke videnskabelige tidsskrifter.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
37

Elvbakken, Kari Tove. "Henriette Sinding Aasen, Berit Bringedal, Kristine Bærøe og Anne-Mette Magnussen (red.): Prioritering, styring og likebehandling: Utfordringer i norsk helsetjeneste." Tidsskrift for velferdsforskning 23, no. 01 (March 13, 2020): 76–79. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2464-3076-2020-01-06.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
38

Kulseng, Carl Petter Skaar, and Jon Christoffer Sandstrøm. "Positronemisjonstomografi (PET) i Norge." Radiography Open 2, no. 1 (November 30, 2015): 91–98. http://dx.doi.org/10.7577/radopen.1533.

Full text
Abstract:
Positronemisjonstomografi (PET) er en bildediagnostisk undersøkelse med et stort klinisk potensiale [1]. Det er forventet et enormt behov for PET-undersøkelser i tiden fremover. Rapporten Estimering av behovet for PET/CT i 2020 på regionalt nivå [2] utarbeidet av Kunnskapssenteret på vegne av Nasjonalt råd for kvalitet og prioritering i helsetjenesten stipulerte at det vil være behov for opptil 14 slike scannere innen 2020. Fagmiljøet ser på utredning av cancer pulm, colorectal cancer, cancer prostata, lymfomer og cancer mammae som de viktigste indikasjonene for PET-undersøkelser i fremtiden. Det er forøvrig en relativt kostbar teknologi. En enkelt skanner koster omlag 20 millioner kroner. I tillegg kreves en syklotron for produksjon av radioaktivt materiale 25-35 millioner kroner, og den totale årlige driftsutgiften er beregnet til 16 – 17 millioner (Dkr) [3].For å betjene en PET-scanner kreves radioaktive isotoper som må produseres i en syklotron. GE Healthcare produserer og forsyner de fleste PET-sentrene i Norge med radioaktive isotoper fra Norsk medisinsk syklotronsenter i Oslo. Dette krever nøye koordinering og er driftsøkonomisk kostbart. Haukeland Universitetssykehus i Bergen importerte i begynnelsen isotoper fra Oslo, men har nå tilgang til egen syklotron.Hensikten med denne fagartikkelen er å kartlegge historikken, dagens status og fremtidsplaner for aktiviteten ved de norske PET avdelingene.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
39

Boe Hornburg, Thomas. "Norsk utenrikspolitikk i en varmere verden." Internasjonal Politikk 77, no. 2 (2019): 172. http://dx.doi.org/10.23865/intpol.v77.1729.

Full text
Abstract:
Til tross for at klima omtales som vår tids største utfordring, har konsekvensene av klimakrisen fortsatt en marginal betydning i norsk utenrikspolitikk. Vi analyserer hvordan overgangen til et fornybart energisystem, økt klimamigrasjon, press på oljenasjonen Norges omdømme, og store utfordringer for FN, EU og NATO, vil endre betingelsene for norsk utenrikspolitikk. Vi beskriver hvordan utenrikspolitikken påvirkes i tre fremtidsbilder med henholdsvis rask omstilling (A), sen omstilling (B) og ingen omstilling (C). Det utenrikspolitiske handlingsrommet blir mindre i alle fremtidsbildene. Den viktigste prioriteringen i norsk utenrikspolitikk bør være å hindre dramatiske klimaendringer fordi det vil undergrave norsk velstand, sikkerhet og internasjonal stabilitet. I siste del av artikkelen drøfter vi hvilke konsekvenser klimakrisen bør få for prioriteringer i utenrikspolitikken og for våre viktigste allianser. Vi argumenterer for at klimakrisen gir tunge argumenter for å knytte Norge enda nærmere til EU, og for å samarbeide tettere med Kina.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
40

Herudsløkken, Karin, Rosaline Mary Schaug, and Eva Schwencke. "Praksislærerens utfordringer, dilemmaer og muligheter." Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling 4, no. 1 (November 16, 2019): 196–219. http://dx.doi.org/10.7577/sjvd.3342.

Full text
Abstract:
Artikkelen undersøker utfordringer som praksislæreren står overfor i sine studenters praksisperioder ved Praktisk-pedagogisk utdannelse for yrkesfag (PPU-y). Forskning viser pedagogiske utfordringer innen yrkesfaglige studieretninger, særlig ved Helse- og oppvekstfag i videregående skole (HO) (Schaug & Herudsløkken, 2019). Det drøftes hvordan utdanningen på HO kan bli mer yrkesrelevant og meningsfull og gi en større helhet og sammenheng. Praksislærere og elever ved HO deltok i studien.Problemstillingen er: Hvilke utfordringer, dilemmaer og muligheter møter praksislærerne i tilretteleggingen av PPU-y- studentenes praksisperioder?Det drøftes fem hovedutfordringer: Integrering av teori og praksis i praksisperioden, hvordan praksislæreren kan bidra til yrkesforankring og yrkesretting i utdanningen av yrkesfaglærere og hvordan praksislæreren kan bidra til å utvikle likeverdig dialog med studentene diskuteres. Videre drøftes hvordan praksislæreren kan møte den doble og tredoble yrkesrollen. Avslutningsvis diskuteres mulighetene for å utvikle samarbeidet mellom praksisfeltet og universitetet.Datamaterialet for artikkelen bygger på dybdeintervjuer og gruppeintervju (2017-2018), og analyse av styringsdokumenter.Studiens funn: Studentenes og praksislærernes ulike syn på sammenhengen mellom teori og praksis førte til frustrasjon for begge parter og at studentene opplevde lite meningsfull utdanning. En utydelig yrkesforankring og yrkesretting av undervisningen gjennomsyret også praksisperioden. Det var en tydelig forskjell mellom studentenes og praksislærernes oppfatning av dialogen i praksisperioden. Praksislærernes forhold til sin egen komplekse tredoble yrkesrolle, var overraskende uklar og kom til syne ved praksislærernes prioritering mellom elever og studenter. Praksislærerne ønsker å styrke samarbeidet med lærerne på PPU-y-studiet ved universitet.Artikkelen konkluderer med at styrking av samarbeidet mellom lærerne på universitetet og praksislærerne i videregående skole kan bidra til å øke bevisstheten om det gjensidige og felles ansvaret som lærerutdannere for det helhetlige PPU-y-studiet og bedret yrkesrelevans i undervisningen inne på campus og i praksisperiodene.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
41

Wester, Knut. "Vanskelige prioriteringer." Tidsskrift for Den norske legeforening 132, no. 6 (2012): 615. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.12.0258.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
42

Forus, Anne. "Prioriteringer i helsetjenesten." Tidsskrift for Den norske legeforening 133, no. 14 (2013): 1436. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.0711.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
43

Hofmann, Bjørn. "Prioriteringer i helsevesenet." Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 4 (2014): 440. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.13.1541.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
44

Gautun, Heidi. "Prioriteringer i pleie- og omsorgssektoren." Tidsskrift for omsorgsforskning 4, no. 02 (August 15, 2018): 107–10. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2387-5984-2018-02-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
45

Redaktion, Tidsskriftets. "Leder." Tidsskrift for Arbejdsliv 18, no. 4 (December 1, 2016): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v18i4.109022.

Full text
Abstract:
Det tværfaglige samarbejde omkring opgaveløsningen har været i fokus for mange af de omstruktureringer som medarbejdere og ledere på arbejdspladserne gennemlever i disse år. Den stadigt stigende kompleksitet i arbejdsopgaverne kalder på forbedret samspil mellem faggruppers arbejdsindsats. En vifte af forskellige former for team- eller gruppeorganisering i arbejdsudførelsen syntes at være det oplagte svar på disse udfordringer. Sådanne forandringer af arbejdsorganiseringen skaber imidlertid nye udfordringer og en række af disse tematiseres i dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv, som er det andet ud af to temanumre om tværfaglighed og teamsamarbejde. Temaredaktionen modtog så mange kvalificerede bidrag, at vi besluttede at udgive to temanumre om temaet. Dette temanummer indeholder artikler fra forskere fra en række forskellige miljøer, som formidler indsigter fra forskningsprojekter, der med afsæt i forskellige genstandsfelter, teoretiske og metodologiske tilgange belyser problemstillinger og handlemuligheder, som åbner sig i forandringsprocessen. Artiklerne peger på, hvordan det tværfaglige samarbejdes succes afhænger af mange forhold. Når ledere og konsulenter hylder slogans som at team står for 'Together Everyone Achieves More', så er det udtryk for et optimeringsrettet ønske og en ambition for det tværfaglige samarbejde. Selve teambegrebet er ikke nyt. Historisk kan ordet spores tilbage til 1500-tallet, hvor team har refereret til en gruppe der arbejder sammen om et fælles mål. Den moderne brug af begrebet afspejler en udvikling hvori der gradvist er blevet indbygget et effektiviseringsmål, når team bruges som alternativ til arbejdsgruppe. Artiklerne i dette temanummer viser, at effektivitetsidealet for tværfagligt samarbejde trives på arbejdspladserne, men at der er mange udfordringer i forhold til at få det tværfaglige målrettede samarbejde i grupper til at fungere. Fra et ledelsesperspektiv er det således afgørende, at formål med og udmøntning af de tværfaglige og teambaserede ambitioner understøttes af gennemsigtighed og tydelig ansvarsfordeling-dels mellem ledelses- og medarbejderniveauet, og dels faggrupperne imellem, ligesom forskellige teknisk organisatoriske systemer og rammer i arbejdet må tilpasses, så de understøtter den tværfaglige og kollektivt rettede arbejdsorganisering. Som flere af artiklerne påpeger, så er der her et ikke uvæsentligt magtelement i spil, idet nye organiseringer reformulerer ansvars- og indflydelsesbetingelser ligesom nye arbejdsdelinger forandrer arbejdsindholdet og dettes prioritering på nye måder. Hertil kommer, at det tværfaglige samarbejde må balanceres i forhold til professionernes autonomi så faglige specialers bidrag til kvalitetssikringen ikke undermineres af heterogene idealer, dvs. at spørgsmålet om spændingen mellem specialisering og generalisering må reflekteres i forhold til hvordan de tværfaglige decentrale ambitioner for arbejdsorganisering udmøntes. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt angår nødvendigheden af at undgå at ambitioner om tværfaglige teamorganiseringer havner i et uhensigtsmæssigt spændingsfelt mellem kvalitetssikring og effektiviseringsrationaler. Mere overordnet er det relevant at identificere hvad det egentligt er for kon-
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
46

Halvorsen, Marit. "«Nødvendig helsehjelp» som redskap for prioriteringer." Lov og Rett 43, no. 03 (April 7, 2004): 143–56. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2004-03-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
47

Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 2 (June 1, 2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i2.108563.

Full text
Abstract:
S iden Brundtland-kommissionens rapport i 1987 har bæredygtighedsbegrebet været omdrejningspunktet for mange forskelligartede ideer, håb og visioner om en bedre fremtid, til det fælles bedste. Men bæredygtighedsbegrebet rummer også et civi lisationskritisk perspektiv, idet det ligger immanent i begrebet, at en fortsættelse af det udviklingsspor, der hidtil har formået at ska-be vækst og velfærd i samfundet, vil være for bundet med flere negative konsekvenser, end det vil kaste fordele af sig (Daly 1996). Forskningsinstitutioner, sociale bevægelser, NGO'ere, erhvervsorganisationer, fagforeninger og stort set alle betydningsfulde transnationale policy-institutioner har ta get bæredygtighedsbegrebet til sig og givet det en kolossal diskursiv styrke. 'Bæredyg tighed' er blevet en samlende vision for lokalsamfunds udvikling, erhvervsvirksomhe ders udvikling, nationers udvikling, internationalt samarbejde og det globale samfunds udvikling. De mange interessenter i be grebet 'bæredygtighed' har gjort begrebet bredt og rummeligt uden nogen stor stringens. Dog er der nogenlunde enighed om at identificere følgende tre dimensioner i en bæredygtig udvikling: Miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Selv om begrebet bæredygtighed er bredt og rummeligt, har arbejdet, som dog er en gan ske betydningsfuld faktor i det moderne liv, kun i meget begrænset omfang fundet sig en plads i den arena, begrebet bæredygtighed har åbnet. Der har kun været en begræn set interesse for, hvorledes arbejdet og dets udvikling bidrager til at forstærke bæ redygtighedsproblemer, og hvordan ændringer i arbejdet kunne bidrage til at fremme bæredygtighed. rsagerne til denne un derprioritering kan være mange, men ge nerelt har mange moderne sociologers "afsked med arbejdssamfundet" (Habermas 1985) i de seneste 20 år bidraget til at reducere arbejdstemaets rolle i samfundsvidenska belige diskurser. Dette temanummer er et lille bidrag til at råde bod på denne reduktion. Efter redaktionens opfattelse er det påtræn gende at modvirke denne reduktion, bå de af hensyn til arbejdets udvikling og af hen syn til bæredygtighedsbestræbelsernes chan ce for succes. arbejdet er således en cen tral faktor i alle bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner: Miljøet er stærkt påvirket af produktionen og dermed også af det arbejde, hvorigennem pro duktionen udføres. De arbejdendes produktive aktiviteter, sociale relationer, transportmønstre, viden, ideer og kreativitet er af stor betydning for miljøet. Dermed opstår der en snæver vekselvirkning imellem mil jømæssige forandringer og forandringer i arbejdslivet. Prioritering af miljømæssige spørgs mål på samfundsplan og i virksomhe der ne kan også være kilde til udfordringer i ar bejdslivet-både når der drøftes beskæftigel se og arbejdsorganisering. De sociale forhold er også stærkt påvirket af arbejdets kvalitet. arbejdet er årsag til marginalisering, livstruende udbytning, sygdom, overforbrug, ødelæggelse af familier og flytning af rigdom til de i forvejen rige. En indsats for en større social bæredygtighed med mere sundhed, mere integration og større sikkerhed må nødvendigvis også
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
48

Hjort, Katrin. "Det affektive arbejde og adgangen til omsorg." Dansk Sociologi 24, no. 3 (November 14, 2013): 85–106. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i3.4698.

Full text
Abstract:
De sidste 20 års diskussion af den kognitive økonomi er i dag afløst af diskussionen om udviklingen af en affektiv økonomi. Er det nye globale forretningsgrundlag blevet det immaterielle arbejde med at producere og regulere affekter? Gennem medier, markedsføring og management og i velfærdsopgaver som uddannelse, sundhed og social sikring. Opgaver, der i Norden i det 20. århundrede overvejende er blevet varetaget af kvinder i familierne og de offentlige institutioner. Artiklens udgangspunkt er Michael Hardts kombination af kritisk teori og poststrukturalistisk kønsforskning og beskriver, hvordan det affektive arbejde i dag organiseres globalt på måder, der grundlæggende udfordrer den nationalstatslige velfærdsorganisering. Ændrede politiske og økonomiske vilkår betyder nye muligheder for højtspecialiseret professionelt arbejde, der kan udvide menneskers livskapacitet næsten uendeligt, men også intensivering, prioritering og selektion af klienter. Fremtidens stridspunkt inden for velfærd bliver spørgsmålet om adgang til omsorg. Det 21. århundredes store spørgsmål bliver ikke frigørelse – at komme UD – men adgang – at komme IND – på de arenaer, hvor diverse dele af sind og krop kan udfoldes og udvikles. Hvem besidder de adgangstegn – koder og kort, diagnoser og diplomer – der giver mulighed for at modtage og udøve det excellente? Og hvem gør ikke? Liv og død bliver på nye måder en politisk beslutning. ENGELSK ABSTRACT: Katrin Hjort: Affective Labor and Access to Care The last 20 years’ discussion of the cognitive economy has been sidestepped by a discussion of an affective economy. Are immaterial labor production and regulation affects in fields such as media, marketing and management and in welfare tasks as education, social security and health service the new platform for global business? In the Nordic countries these tasks have largely been carried out by women in families and public institutions as respectively informal and formal labor. This article draws on Michael Hardt´s combination of critical theory and poststructuralist gender research, and describes how affective work is organized globally today in ways that fundamentally challenge the organization of welfare at the national level. Changing conditions mean new opportunities for highly specialized professional work, which can extend the human life capacity almost indefinitely, but can also result in prioritization and selection of clients. The crucial issue for the future is “access to care”. The big question of the 21.century is not freedom – how to get OUT – but access – how to get IN – to the arenas where various parts of mind and body can be unfolded. Who has the access cards – codes and cards, diagnoses and diplomas – which allow them to receive and exercise the excellence? And who does not? Life and death are becoming political decisions in new ways. Key words: Affective work, affective economy, globalization in welfare, access to excellence.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
49

Libak, Anna. "Ministeren og Miljøforkæmperen: Bud på COP15." Udenrigs, no. 3 (September 1, 2007): 10–21. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i3.119499.

Full text
Abstract:
Udenrigs har bedt miljøminister Connie Hedegaard og generalsekretær for Ver- densnaturfonden Kim Carstensen om at svare på de samme ti skarpe spørgsmål om kon- ferencen og om verdenssamfundets miljøpolitiske prioriteringer.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
50

Lindhardt, Anne. "Prioriteringen i forbindelse med valg mellem forskel-lige behandlingsmuligheder." Nordic Journal of Psychiatry 46, no. 3 (January 1992): 163–67. http://dx.doi.org/10.3109/08039489209098673.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the bibliographies on the topic 'Prioritering' for other source types:
Dissertations / Theses Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography