To see the other types of publications on this topic, follow the link: Programmering.
Journal articles on the topic 'Programmering'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Programmering.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Eliassen, June Edvarda, Maria Vetleseter Bøe, Lex Nederbragt, Marthe Mjøen Berg, and Tone Fredsvik Gregers. "Motivasjon for beregningsorientert biologi og sammenhengen med matematikk R2 fra videregående opplæring." Nordic Journal of STEM Education 4, no. 2 (2022): 58–70. http://dx.doi.org/10.5324/njsteme.v4i2.4026.
Full textAbstract:

 Programmering og modellering har i de senere år blitt innført i høyere utdanning og ble innført i skolen med fagfornyelsen fra høsten 2020. Det har skapt behov for mer kunnskap om motivasjon og læring i emner som integrerer programmering som et nytt element i ellers veletablerte fagdisipliner. Denne studien undersøkte motivasjon for beregningsorientering (programmering og modellering) ved studieprogrammet biovitenskap ved Universitetet i Oslo. Spørreundersøkelser basert på Eccles’ forventning-verdi-modell ble gjennomført ved semesterstart og -slutt i to påfølgende år, før og etter innføring av krav om matematikk R2 (R2-kravet). Motivasjonsvariabler ble validert ved faktoranalyse og undersøkelse av indre konsistens. Resultatene viste at studentene hadde lavere mestringsforventning og interesse for et emne som integrerer programmering i biologi enn for studieprogrammet generelt. Nytteverdien var den sterkeste motiverende faktoren for emnet. Studenter med matematikk R2 hadde større mestringsforventning til emnet enn de som ikke hadde denne fordypningen, og opplevde mindre utfordring med matematikk og programmering i emnet. Samtidig opplevde disse studentene større utfordring med biologien i emnet, og det viste seg at studenter med full fordypning i matematikk R2 i mindre grad enn studenter uten R2 hadde full fordypning i biologi fra videregående opplæring. Resultatene drøftes i lys av motivasjonsteori med tanke på implikasjoner for undervisning, inntakskrav og videre forskning.
2
Kaufmann, Odd Tore, and Børre Stenseth. "Programmering som del av matematikkfaget." Norsk pedagogisk tidsskrift 107, no. 2 (2023): 109–23. http://dx.doi.org/10.18261/npt.107.2.2.
Full text
3
Elving, Pernille Risør, and Thomas Ryberg. "Pædagogiske spændingsfelter ved inddragelse af programmering i grundskolen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11, no. 19 (2019): 21. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.103100.
Full textAbstract:
Abstract (dansk)I denne artikel undersøges, hvordan programmering benyttes i en pædagogisk praksis i grundskolen, samt hvilket perspektiv faglærerne har på at inddrage programmering som fagligt element i deres undervisning. Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse af tre skolers inddragelse af programmering i undervisningen på mellemtrinnet under Coding Class-forløb i Vejle Kommune, hvor fire faglærere blev interviewet omkring deres erfaringer med forløbet. Analysen er struktureret omkring en række spændingsfelter, der omhandler brugen af programmering som enten et fagspecifikt eller tværfagligt element, samt til understøttelse af elevernes faglige udbytte eller deres interesse, og slutteligt lærernes tilgang til deres egen rolle i klasseværelset. Lærerne oplevede alle højt engagement og fordybelse med programmeringsaktiviteterne blandt eleverne, men flere udtrykte behov for større kontrol med elevernes fagspecifikke udbytte og oplevede begrænsninger omkring egne tekniske kompetencer. På baggrund af analysen opstilles en række konkrete pædagogiske overvejelser, der udgør opmærksomhedspunkter til fremtidig planlægning og inddragelse af programmering i undervisningsforløb samt overvejelser omkring lærerens rolle i sådanne forløb. Abstract (engelsk)This article examines how programming is used as a pedagogical practice in K-12 and what perspective teachers have on implementing programming as a subject-specific element in their teaching. The article is based on an empirical study of three schools' use of programming during Coding Class in Vejle Kommune, where four teachers were interviewed about their experiences with the project. The analysis is structured around a number of challenges: including whether programming should be used as a subject-specific or interdisciplinary element and whether the goal is to enable development of student’s subject-specific learning or support their interests and finally, how teachers approach their own role in the classroom. All the teachers in the study experienced high levels of engagement and immersion in the programming activities among the students but several of the teachers lacked control over the students’ learning outcome and experienced limitations in their own technical skills. Based on the analysis, a number of concrete pedagogical considerations are presented, which can form the basis for planning and incorporating future programming activities in K-12.
4
Ruijtenbeek, Karin, J. G. R. De Mey, and Carlos E. Blanco. "Foetale programmering: consequenties op volwassen leeftijd." Tijdschrift voor kindergeneeskunde 69, no. 3 (2001): 112–16. http://dx.doi.org/10.1007/bf03061341.
Full text
5
Buhl, Mie, and Kirsten Skov. ""Har I Robotter til at male for jer?"." Learning Tech, no. 10 (December 16, 2021): 382–404. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v6i10.125610.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger teknologiforståelses fagfornyende potentiale i billedkunstfaget, og hvordan en egentlig fagintegration er mulig. Undersøgelsen rammesættes af aktuel billed- og visuel kulturpæda-gogisk forskning, mens undersøgelsens analytiske perspektiv trækker på sociomateriel teori, som bidrager til at skubbe til traditionelle di-kotomier om mennesket som den handlende og teknologien som objekt for handlinger. Undersøgelsens empiriske materiale er seks didaktiske prototyper, som blev udviklet i det nationale Tekforsøg (2019-2021) rammesat af teknologiforståelsesfagets viden- og færdig-hedsmål om programmering i billedkunst for indskolingen. Analysen af prototyperne peger på nye æstetiske udtrykskvaliteter, som kan være potentielt fagfornyende. Artiklen argumenterer for, at en poten-tiel fagintegration alene vil kunne ske i det omfang, at programmering knyttes til computationel tænkning og digital myndiggørelse. Derved kan formålene bag både billedkunstfaglighed og teknologiforståelses-faglighed bidrage til skolens demokratiske formål imødekommes.
6
Thaule, Marius. "Matematikk og programmering for teknologistudenter ved NTNU." Uniped 38, no. 04 (2015): 311–18. http://dx.doi.org/10.18261/issn1893-8981-2015-04-07.
Full text
7
Musaeus, Peter. "Computational Thinking - et TC på CT." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 17, no. 32 (2022): 137–41. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v17i32.131945.
Full textAbstract:
Herunder anmeldes: Bonderup Dohn, N., Mitchell, R. & Chongtay, R. (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. København: Samfundslitteratur. Der er før kommet udgivelser på dansk om computational thinking (CT), men nu er den første antologi udkommet. Desværre findes der ikke nogen god dansk oversættelse af betegnelsen CT, men ordret vil det sige at tænke via beregning. Beregning følger en model, og hvert trin i beregningen kan (men behøver ikke) være baseret på aritmetik. Og det handler om algoritmer. Ligesom at følge en madopskrift. Men madlavnings-eksempletl rammer desværre ikke helt plet. CT må i sin essens involvere computerteknologi. Et andet eksempel kunne derfor være at lære at programmere. Men CT går bredere og dybere end det. Computational thinking handler om at lære at løse (computationelle) problemer. Ifølge antologiens definition går CT på ”de kognitive processer, som er involveret i udviklingen af itartefakter og programmer til at leve i verden i dag” (s. 14). Det involverer ”algoritmisk tænkning, datamodellering, computervisualisering og programmering” (s. 14). Antologien kommer især med argumenter og eksempler på algoritmisk tænkning, mindre på programmering, og ikke på datamodellering og computervisualisering. Og definitionen, mener jeg, risikerer at vi mister af syne, at CT er et epistemologisk projekt, der gerne skulle hjælpe eleven (subjektet) til at erkende verden, ikke udvikle it-programmer, men netop leve i verden. Det er ikke nogen nem bog at læse. Bogens målgruppe er ikke travle læsere, men "[F]forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser”
8
Hagenaars, Luc, Fleur Boulogne, Hans van Oers, Caroline Baan, and Henk Garretsen. "Kennisagenda samen gezond leven: hoe dan?" TSG - Tijdschrift voor gezondheidswetenschappen 100, no. 1 (2021): 9–13. http://dx.doi.org/10.1007/s12508-021-00325-8.
Full textAbstract:
SamenvattingIn het begin van 2020 heeft staatssecretaris Paul Blokhuis het Kennisplatform Preventie in het leven geroepen. Dit platform bestaat uit experts uit de wetenschap, het beleid en de praktijk van preventie. Het doel is om tot meer samenhang te komen in de programmering en het gebruik van kennis over preventie, aan de hand van een dynamische kennisagenda. In haar meest recente agenda (Kennisagenda preventie 2021: mentale gezondheid op de agenda – ZonMw) stelt het kennisplatform dat hoe-vragen meer prioriteit verdienen dan wat-vragen, als het gaat om leefstijl en mentale gezondheid. Dit artikel licht de aanleiding en inhoud van de kennisagenda en het kennisplatform toe, en roept lezers op om mee te denken via kennisplatformpreventie@zonmw.nl.
9
Ejsing-Duun, Stine, Morten Misfeldt, and Daniel Gorm Andersen. "Computational thinking karakteriseret som et sæt af kompetencer." Learning Tech, no. 10 (December 16, 2021): 405–29. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v6i10.125258.
Full textAbstract:
Når Teknologiforståelse rammer klasseværelset, står lærere og elever overfor et nyt fag, de endnu ikke er bekendte med. Faget er defineret igennem læreplan og fælles mål blandt andet gennem kompetenceområdet computationel tankeg 1ang . I denne artikel sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der knytter sig til computational thinking ved at undersøge, hvordan de er beskrevet og defineret i tidligere forskning. Formålet er igennem denne begrebskortlægning at skabe et mere nuanceret sprog for indholdet af kompetenceområdet. Artiklen bygger på en litteraturgennemgang af international forskningslitteratur, der omtaler ”computational thinking” og kompetencer fra 2013, hvor en større litteraturgennemgang blev fortaget, og frem til 2018, hvor forsøget om Teknologiforståelse blev udrullet i Danmark, samtidigt med at en lang række andre lande påbegyndte egentlig implementering af programmering og computational thinking i grundskolen.
10
Majgaard, Gunver. "Digital dannelse på højskolen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 11, no. 19 (2018): 23. http://dx.doi.org/10.7146/lom.v11i19.103096.
Full textAbstract:
Artiklen præsenterer et læringsdesign, som bidrager med at undersøge, hvordan man kan arbejde med digital dannelse igennem design af robotter og spil i en dansk højskolekontekst.I efteråret 2017 etableredes et teknologispor på Askov højskole. Teknologisporet består af to linjefag: ”Game design” og ”Robotter”. De to linjefag er forbundet af et fælles fag i programmering.Grunden til, at teknologisporet etableredes, var flerfoldigt. Vi vil gerne understøtte udvikling af de unge højskoleelevers digitale dannelse og herunder deres forståelse af hverdagenes teknologier. Artiklen præsenterer forskellige aspekter af digital dannelse i relation til eksempler fra teknologisporet.Derudover introducerer artiklen en tredelt model for digital dannelse fra en designvinkel. De tre niveauer: 1) Teknikken, som omhandler konkret anvendelse og forståelse af teknologien fx programmering, test og fejlfinding; 2) Praksisfællesskabet, som omfatter aktiv deltagelse i et fagligt fællesskab omkring design af ny teknologi; 3) Transformationslaget, som omfatter innovation og kritisk tænkning med udgangspunkt i ens personlige ståsted.
11
Schouten, B., and N. van Winden. "Metabole programmering: het belang van ‘de eerste 1000 dagen’ voor de latere gezondheid van het kind." JGZ Tijdschrift voor jeugdgezondheidszorg 48, no. 4 (2016): 78–80. http://dx.doi.org/10.1007/s12452-016-0065-7.
Full text
12
Wuyts, J. L. J., O. B. Pascottini, and J. L. M. R. Leroy. "Het verband tussen het geboortegewicht en de groeiparameters van jongvee en de vruchtbaarheid en melkproductie op latere leeftijd: een retrospectieve longitudinale studie." Vlaams Diergeneeskundig Tijdschrift 90, no. 2 (2021): 59–70. http://dx.doi.org/10.21825/vdt.v90i2.18824.
Full textAbstract:
Melkproductie en vruchtbaarheidsresultaten van volwassen melkkoeien worden mede bepaald door de omgeving tijdens de foetale en vroeg-postnatale ontwikkeling. Vooral de nutritionele omstandigheden tijdens deze periode kunnen door epigenetische regulaties leiden tot ‘metabole programmering’. Het doel van deze studie was om op één enkel melkveebedrijf tussen 2012 en 2020 199 vrouwelijke holstein-friesian kalveren op te volgen en hun geboortegewicht en groei in verschillende ontwikkelingsperioden te relateren aan de vruchtbaarheid als nullipare vaarzen en de melkproductie en vruchtbaarheid als primipare koeien. Er werd aangetoond dat kalveren met een hoger geboortegewicht een hoger lichaamsgewicht blijven aanhouden tot het moment van de eerste partus. Voor iedere kilogram die een vaars zwaarder woog op het moment van de eerste partus, produceerde ze 6,1 liter melk extra tijdens de eerste 305 dagen in lactatie. Ook het moment van de eerste inseminatie bij de primipare koeien kon significant gecorreleerd worden met meerdere groeiparameters. De resultaten van deze retrospectieve longitudinale studie bevestigen de relatie tussen de prestaties van melkkoeien op latere leeftijd en verschillende groeiparameters in de vroege ontwikkeling van kalveren.
13
Methorst, Henri W. "Overeenkomsten En Verschillen - Zowel Psychische Als Intellektu-Ele - Tussen(Schriftelijk)Vertalen En (Kongres)Tolken ; Programmering Van Mensenbrein En Computerbrein." Vertalen in theorie en praktijk 21 (January 1, 1985): 56–65. http://dx.doi.org/10.1075/ttwia.21.08met.
Full textAbstract:
Similarities.Both are mediators, both remain in the background,. They speak or write in the target-language as if the author/speaker had spoken that language .Identification,no censorship - a calling.The transition from one"génie de la langue"into another. Interpreters,like psychologists and psychiatrists:originally a very Jewish profession. The role of a minority group,sociologically, in a masculine majority.- therefore:social programming. Similarity with the role of pianist accompanying a soloist. Bilingualism of children under ten , bilingual interpreters. The necessary distinction:only those who have the gift succeed. The difference between cerebral hemisphere functions in language between Westerners and Japanese-born Japanese - a total difference. American/Cuban born Japanese are bilingual, have the Western hemisphere function: linguistic-cultural programming,no genetic difference.Why possibly Japanese are not gifted for Western languages ,but are remarkable in Western music. Similarity between speed and complexity of data-collection and -processing in human_brain and computer-brain.The difference being: the .human brain can mentally/emotionally grasp and interpret underlying subtle implications and motivations that computer can not. Future possibilities of using jointly electronics and interpretation; possible future needs of communication between Russia and China and other nations.
14
van den Berg, Femke. "Programmeren? Ja, Leuk!" Kinderopvang 28, no. 12 (2018): 10–12. http://dx.doi.org/10.1007/s41189-018-0314-z.
Full text
15
Boogaard, Adrienne van den. "Stijlen van programmeren, 1952-1972." Studium 1, no. 2 (2008): 128. http://dx.doi.org/10.18352/studium.1459.
Full text
16
Redaktionen. "Selvteknologier — magt og styring i det ny arbejde." Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 1 (2008): 005–9. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108653.
Full textAbstract:
D e nye ledelses- og organisationsformer sætter mennesket-eller rettere de menneskelige ressourcer-i centrum. Den moderne medarbejder er ansvarlig, innovativ og kreativ. Hun er selv i stand til at oversætte stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde. Og hun er forandringsparat og interesseret i stadig at udvikle sig. Virksomheden ønsker sig hele og autonome mennesker, som anvender og udvikler deres ressourcer med henblik på at gavne virksomhedens overordnede mål. Samtidig afblæses interessekonfl ikten mellem arbejdsgivere og medarbejdere; medarbejdernes tilbydes autonomi og selvrealisering, og virksomheden udvikler sig og profiterer af den menneskelige kreativitet. Dette er jo mildest talt en revolution set i forhold til det industrielle arbejdes fokus på kontrol og konflikt. Her udøvedes kontrol enten via direkte overvågning i Fayols billede, indbygget i produktionsteknologien som Braverman påpegede det, eller via forskellige former for måleteknologi. Det ny scenario er et regime, hvor tillid frem for mistillid er herskende, og hvor tidligere tiders forarmelse af arbejdet er afløst af et udviklende arbejde. Denne meget positive vignet har været om drejningspunkt for diskussionen om det moderne arbejdsliv i de seneste 10-15 år. Spørgsmålet er, om der reelt er tale om autonomi og myndiggørelse, eller der er en langt mere avanceret form for styring af individerne på spil? Og giver det overhovedet mening at stille et sådant spørgsmål? At der ikke er tale om et entydigt rosenrødt billede er-med den nærmest epidemiske udbredelse af stress i arbejdslivet-uden for diskussion. Kritiske røster har peget på, hvordan selvrealisering snarere bliver en tvang endet tilbud, og hvordan den øgede individualisering også betyder, at individet i stigende gøres ansvarligt for både sin egen og virksomhedens succes. Det er blevet en pligt at realisere sit eget potentiale. En af tidsskriftets mest læste og refererede artikler er således Jesper Tynells: Det er din egen skyld (Tynell 2002), en artikel der stiller skarpt på den selvdisciplinering og den selvforståelse, som nye diskurser om medarbejderen er med til at skabe. Andre peger på, at det store fokus på udvikling af egne potentialer, og den bestan dige søgen i sig selv, udøver et pres på in di videt. De peger på, at der etableres et men neskesyn, som bygger på en fusion af ny religiøse og manage mentorienterede for ståelser. Karen Lisa Salamon taler om 'Mar keds gørelse af kultur og kosmologi' (Salamon 2002). Og Kir sten Marie Bovbjerg påpeger, hvordan NLP (Neuro Linguistisk Programmering) tek nikker anvendes i personlige udviklingskur ser for alt fra rengøringsmedarbejdere og tillidsmænd til topledere (Bovbjerg 2003). Samtidig har der hele tiden været 'konservative' røster til at minde os om, at denne trend kun gælder små dele af arbejdsmar-
17
Soppe, Aloy, Henriëtta Joosten, and Koos Wagensveld. "Moraliteit programmeren? Financiële ethiek en fintech." Maandblad voor Accountancy en Bedrijfseconomie 95, no. 9/10 (2021): 321–27. http://dx.doi.org/10.5117/mab.95.71304.
Full textAbstract:
Financiële technologische ontwikkeling, de zogeheten fintech, is hot en happening. De ontwikkelingen gaan snel maar leiden geregeld tot moreel kwetsbare praktijken. Een geautomatiseerd systeem de schuld geven van economische uitbuiting, uitsluiting en privacyschending is onzinnig. De auteurs gaan in op de vraag wat de rol van financiële ethiek (nog) is als de besluitvorming en gedragssturing bij en in het ontwerp van allerlei systemen (grotendeels) vooraf bepaald wordt.
18
Haaijman, W. P. "NLP. Theorie en praktijk van het neuro–linguïstisch programmeren." Tijdschrift voor Psychotherapie 20, no. 3 (1994): 137–38. http://dx.doi.org/10.1007/bf03079180.
Full text
19
Larsen, Peter. "Det er dansk - men er det dejligt?" MedieKultur: Journal of media and communication research 3, no. 5 (1987): 9. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v3i5.724.
Full textAbstract:
"TV-mediets basale sprog, billedsproget, er internationalt, udviklet på baggrund af det ligeledes internationale filmsprog. I processen har de anglo-amerikanske TV-producenter været den altafgørende faktor. Enhver dansk TV-produktion er grundlæggende bestemt af og opleves af seerne i forhold til professionelle og tekniske normer, udviklet et andet sted", skriver Peter Larsen i denne artikel. Men hvordan så med indholdet i TV-programmerne? Hvordan gør man det "dansk" - og dejligt? Peter Larsens bud på det kunne man måske antyde ved en lettere omskrivning af et gammelt bevinget ord: Alt nationalt TV er dårligt. Alt godt TV er nationalt.
20
Mailand, Mikkel. "Aktiv arbejdsmarkedspolitik i Storbritannien — Inklusion og eksklusion i Den Tredje Vej." Tidsskrift for Arbejdsliv 2, no. 3 (2000): 45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v2i3.108309.
Full textAbstract:
Igennem en analyse af aktiv arbejdsmarkedspolitik argumenteres der i artiklen for, at Storbritannien efter New Labours magtovertagelse er ved at bevæge sig væk fra den neo-liberale arbejdsmarkedsmodel. Inklusion findes nu i politikkens indhold i form af omfattende programmer rettet imod marginalisering, om end programmerne i tråd med de konservative regeringers politik lægger vægt på tvang, kontrol og individualisering. Eksklusionen af fagbevægelsen fra politikformulering og -implementering fortsætter dog i store træk på trods af retorikken om social partnership, men fagbevægelsen har selv en del af ansvaret for den manglende indflydelse. Det er primært eksklusion af arbejdstagerinteresser, der adskiller den britiske politik fra de øvrige EU-landes.
21
Blais, Raymond. "Création d’une nouvelle formule de répertoire analytique, au Service d’analyse et d’indexation de la bibliothèque à l’Université Laval." Documentation et bibliothèques 20, no. 1 (2019): 15–22. http://dx.doi.org/10.7202/1055704ar.
Full textAbstract:
Inspirée d’une critique de la formule antérieure qui était appliquée à de nombreux index produits au Centre de documentation de la Bibliothèque à l’Université Laval (ex : Index analytique), répondant à quatre critères : plus grand nombre d’entrées, réduction maximale des renvois, analyse plus approfondie des textes, réduction maximale des coûts, fondés sur trois concepts de base en science de l’information (pertinence, précision et rappel) et confirmée par une étude d’index, une nouvelle structure de répertoire a été élaborée au Service d’analyse et d’indexation. Pour générer automatiquement le nouveau répertoire, on créa la programmerie CARA. Les services rendus : en l’occurence, la production de RADAR, Répertoire analytique d’articles de revues du Québec, Volume 1. 1972-1973.
22
Berliner, Peter, and Malin Wiking. "PSYKOEDUKATION I RØDE KORS – fra mentale skemaer til handling i fællesskaber." Psyke & Logos 25, no. 1 (2004): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v25i1.8669.
Full textAbstract:
Denne artikel beskriver forskellige psykoedukative forløb for traumatiserede asylansøgere i Røde Kors Centre i Danmark. Gennem observation, interviews og læsning af evalueringsrapporter blev forløbene undersøgt med henblik på en beskrivelse af deres praksis. Artiklen viser, at resultaterne af forløbene bedre kan forstås i en community-psykologisk end i en kognitiv teoriramme. De alternative fortællinger, der blev skabt i interventionsrummet, kan kun blive effektive i dagliglivet, hvis den praktiske og sociale kontekst for dette inkluderes i forløbet. Deltagerne fortalte, at de fik mest ud af forløbene, når disse praktisk og socialt forandrede deres muligheder i fællesskabet, såvel på centret som udenfor, gennem opbygning af social kontakter og gennem øgede praktiske færdigheder. At kunne påvirke udformningen af dagligdagen, sammen med de øvrige deltagere i denne, blev vurderet som et positivt udkomme af de bedste af programmerne.
23
Adriaans, Nanne, and Anita M. J. van Hoof. "Publiek programmeren in een commerci�le context /Public service programming strategies in a competitive environment." Tijdschrift voor Communicatiewetenschappen 34, no. 3 (2006): 257–69. http://dx.doi.org/10.1347/tijd.34.3.257.
Full text
24
Bentzon, Karl-Henrik, Niels-Aage Nielsen, and Erik Nordahl Svendsen. "Ligheder og forskelle. En sammenligning af DR og TV2´s programudbud, seertal og vurdering i 1990 ud fra et public-service perspektiv." MedieKultur: Journal of media and communication research 8, no. 17 (1992): 20. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i17.909.
Full textAbstract:
Danmarks Radio er i alle henseennder et eksempel på klassisk "public service" institution. Men hvad med TV2? Denne undersøgelse sammenligner samtlige programmer sendt fra hhv. DR TV og TV2 efter kl. 17.00 i 1990. Ud fra en summarisk kate- gorisering af programmerne konkluderer undersøgelsen, at TV2 i sit overordnede programudbud meget mere ligner en "public service"- institution end en kommerciel kanal. Denne konklusion får især tyngde, når nogle tyske kommercielle satellitkanaler inddrages i sammenlig- ningen. Men samtidig viser undersøgelsen, at DR og TV2 ikke er ens, når de to kanaler sammenlignes mere detaljeret. DR er mere "public service" orienteret end TV2. Det viser sig bl.a. i udbuddet af fakta, af dansk dramatik og af børneprogrammer. Alle seerdata i undersøgelsen er hentet fra AIM´s interviewundersøg- elser. Fra 1.1.1992 er TV-selskaberne gået over til at anvende AGB Gallups elektroniske TV-Meters (panel på 500 husstande med ca. 1200 personer). Undersøgelsen er også trykt i "Medieforskning i Danmarks Radio 1990".
25
Knudsen, Birgitte. "»Man tager virkeligheden og gør den til en god historie«." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (2002): 14. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1216.
Full textAbstract:
I MedieKultur nr. 30 udskrev redaktionen en konkurrence om »den bedste artikel om Robinson Ekspeditionen.« Deadline for besvarelser var d. 1.1 2001, og Birgitte Knudsens bidrag er belønnet med vin og publicering i dette nummer af MedieKultur, hvor reality-tv er tema. De øvrige artikler om Robinson Ekspeditionen i nærværende nummer er indkommet efter deadline og har ikke deltaget i konkurrencen. Artiklen gennemgår de resultater, som fremkom på baggrund af en undersøgelse af Robinson Ekspeditionen år 2000. Det empiriske grundlag udgøres af to fokusgrupper – begge med stort kendskab til Robinson Ekspeditionen. Analysen viser, at deltagerne i fokusgrup- perne opfatter Robinson Ekspeditionen som et underholdningspro- gram og som et spil. Samtidig opfattes deltagerne i ekspeditionen som virkelige mennesker, som foretager virkelige handlinger, og det betrag- tes hverken som et problem, at TV3 har castet dem som figurer med bestemte karakteristika, eller at programmerne er redigeret på fiktionel- le præmisser. Analysen peger hermed på, at TV3 har indgået en suc- cesfuld dobbelt kontrakt med seriens trofaste seere: det betyder ikke så meget med nuancerne i iscenesættelsesgraden og dermed virke- lighedsreferencen – når bare programmet opfylder sin mission: at un- derholde seeren med intriger og alliancer mellem virkelige mennesker.
26
Larsen, Peter Harms. "Virkeligheden på spil. Iscenesættelse af virkeligheden i tv-programmer - fra journalistik til underholdning." MedieKultur: Journal of media and communication research 18, no. 34 (2002): 14. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1218.
Full textAbstract:
Artiklen beskriver og kortlægger en karakteristisk udviklingstendens i moderne tv-programmer – fra nyheder til reality-shows. Det gennem- gående træk er at den fremstillede virkelighed i stadig større omfang konstrueres og iscenesættes af tilrettelæggerne; for at skabe eller øge fremdriften i de historier der fortælles; og for at øge de fascinations- og identifikationsmuligheder som programmerne tilbyder seerne. Til karak- teristik af denne udvikling bruges en række nydefinerede begreber og kategoriseringer: visual proof, visual storytelling, sandhedens øjeblik, fortællerplot, journalistisk plot, underholdningsplot – og der gøres brug af en genresystematik hvori der skelnes mellem 5 faktagenrer: de demonstrerende, de illustrerende, de afslørende, de afdækkende, de afprøvende. Disse genrer inviterer til forskellige former for »plotning« for skabe nye underholdningsformater. De nye hybridformater analy- seres derefter som en af de 5 basale faktagenrer »tilsat« et eller flere underholdningsplot. Udviklingen ses som udtryk for radikale ændringer af det indbyrdes forhold mellem virkelighed og medier, der modsvares af nedbrydning af de professionelle normer hos tilrettelæggerne og af opbygning af nye bevidsthedsformer hos publikum. Artiklen bygger på det research- og udviklingsarbejde som forfatteren har foretaget for »TV-Udvikling« i DR i samarbejde med Pia Marquard og Nikolaj Christensen – som grundlag for tv-dramaturgikurset »Power TV« – beregnet for alle tv-medarbejdere i Danmarks Radio.
27
Svendsen, Louise. "INDSATS FOR BØRN I KRISE- OG KATASTROFESITUATIONER." Psyke & Logos 30, no. 1 (2009): 40. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v30i1.8713.
Full textAbstract:
Børn i krise- og katastrofesituationer er særligt sårbare. Børns kognitive beredskab er ikke færdigudviklet, de har begrænsede copingstrategier og resilience, og deres grundlæggende antagelser om livet er umodne og lette at ryste. En stabil og forudsigelig dagligdag, psykosocial stimulering samt beskyttende omsorgspersoner er afgørende for børns trivsel; og det er disse ting, der bryder sammen i kata strofe situationer. Børn udsat for traumatiske hændelser samt depriveret opvækst vil fejludvikles og mærkes for resten af livet. Nødhjælpsprogrammer bør være direkte rettet mod børnene, såvel som deres primære og sekundære netværk. Generelt er det lettest at styrke resilience og reetablere en hverdag ved akutte katastrofer. Det er sværere at hjælpe under kroniske kriser, når de fundamentale trusler og problemer ikke står til at ændre. Her kan programmerne alene give lettelse og bedring af vilkår i hverdagen. Interventionen kan være overvejende klinisk eller psykosocial, ligesom den kan være rettet mod enkelt per soner eller grupper. Vægtningen i det enkelte program afhænger af behov, kontekst og politiske prioriteter. Et program bør bestå i en kortlægning af problemer og behov, opbygningen af et samarbejde med lokale partnere og medarbejdere og et tæt samarbejde om udviklingen af intervention. Psykologien kan dels støtte forskellige clusterprogrammer i at inkorporere psykosociale aspekter, dels er den fundamentet for udformningen af mental health og psykosociale programmer.
28
Bentsen, Lasse Paludan, and Charlotte Green. "Introduktionsstillinger i Akutmedicin i Danmark - En gennemgang af de lokale uddannelsesprogrammer." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 6, no. 2 (2023): 16–27. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v6i2.132647.
Full textAbstract:
Abstract (english)
 Background
 Emergency Medicine is the youngest Danish medical specialty, finally adopted in 2017 with the first residents enrolled in 2018. The residency consists of 1 year introduction employment with a primary residency spanning 5 years after the introduction year. The 1-year program consists of different setups of time in certain specialty areas, encompassing the primary specialties internal medicine, abdominal surgery and orthopedic surgery. The education programs can be differently structured, but with the same end qualifications for the resident. We aimed to investigate the different structures of the education programs for the 1st year residency in Emergency Medicine in Denmark.
 Methods
 All education programs were extracted from the three different medical educational regions in Denmark in March 2020. We reviewed all programs and the following data was extracted: Time in each primary specialty, medical courses, possibility to practice the role of team leader in critical ill patients and education in point-of-care ultrasound.
 Results
 20 of 21 emergency departments in Denmark employs residents in Emergency Medicine for their 1-year introductory residency. 13 of 20 programs assess patients in internal medicine and abdominal surgery in the same time period. 7 out of 20 has pre-specified time for patients in abdominal surgery. 10 of 20 programs does not have specified time in orthopedic surgery. This is part of the internal medicine period or not specified further. Only programs in The Region of Southern Denmark have pre-specified periods for all three main specialties. 14 of 20 programs present opportunity to participate in medical courses such as Advanced Life Support. Only 3 of 20 programs present opportunity for further education in point of care ultrasound, other than the obligatory ultrasound guided peripheral access. 7 of 20 programs present opportunity to participate in primary assessment of critical ill patients as team leader or observer, for critical care calls.
 Conclusion
 The education programs in Denmark for Emergency Medicines 1st year residency varies greatly in both time in major specialties, medical courses, point-of-care ultrasound and training in the role as team leader.
 
 Abstrakt (dansk)
 Baggrund
 Akutmedicin er det yngste lægefaglige speciale i Danmark, endeligt oprettet i 2017, hvor de første uddannelseslæger er opstartet i 2018. Uddannelsen består af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 5-årig hoveduddannelse. Introduktionsuddannelsen er opbygget med kompetencer i forhold til hovedspecialerne intern medicin, kirurgi og ortopædkirurgi. Uddannelsesprogrammerne kan være forskelligt struktureret, men med samme endemål for uddannelseslægen. Formålet med studiet var at undersøge de forskellige strukturerer i uddannelsesprogrammerne for introduktionsuddannelsen i Akutmedicin i Danmark.
 Metode
 Alle uddannelsesprogrammer blev indhentet fra de tre videreuddannelsesregioner i Danmark i marts 2020. Vi gennemgik alle programmerne og udtrak blandt andet følgende data: Tid i hvert hovedspeciale, kurser i uddannelsen, mulighed for træning af teamleder rollen ved kritisk syge patienter samt uddannelse i point-of-care ultralyd.
 Resultater
 20 af 21 akutafdelinger i Danmark har uddannelseslæger i introduktionsuddannelsen i akutmedicin. 13 af 20 programmer har ens tidsperiode i henholdsvis intern medicin og kirurgi. 7 af 20 har forud specificeret tid i kirurgi. 10 af 20 programmer har ikke specificeret tid i håndtering af ortopædkirurgiske skader, hvor det enten er del af den intern medicinske del, eller ikke angivet. Kun uddannelsesprogrammer i Region Syddanmark, har angivne perioder i alle hovedspecialer. 14 af 20 programmer angiver mulighed for at deltage i kurser såsom Advanced Life Support. Kun 3 af 20 programmer angiver mulighed for uddannelse i point-of-care ultralyd, ud over det fastlagte krav til og ultralydsvejledt perifært venekateter. 7 af 20 programmer angiver mulighed for at deltage i primære vurdering og behandling af kritisk syge patienter som teamleder eller observatør.
 Konklusion
 Uddannelsesprogrammer i Danmark for introduktionsuddannelsen i Akutmedicin, varierer meget, både i forhold til tid i hovedspecialer, antal og type af kurser, uddannelse i point-of-care ultralyd og træning i teamleder rollen.
29
Aalbergsjø, Siv Gundrosen. "Lære å lage og bruke datasimuleringer i naturfagundervisning." Acta Didactica Norden 16, no. 4 (2022). http://dx.doi.org/10.5617/adno.9174.
Full textAbstract:
Med innføringen av programmering i skolens naturfag er det oppstått et behov for å utdanne lærere innen dette. I denne studien har lærerstudenter deltatt i et undervisningsopplegg om programmering av simuleringer i naturfag. Lærerstudentenes refleksjoner om egen læringsprosess og undervisningsplaner de utviklet i kurset, er analysert med TPACK-rammeverket for teknologisk, pedagogisk innholdskunnskap (Mishra & Koehler, 2006). Hensikten var å få innsikt i lærerstudentenes bakgrunnskunnskap og kunnskapsbehov, samt å undersøke muligheter for å undervise programmering i forbindelse med datasimuleringer i naturfag. Lærerstudentene opplevde de tekniske sidene ved programmeringen som utfordrende. Men de klarte å kombinere sin teknologiske kompetanse med pedagogisk, naturfaglig og naturfagdidaktisk kompetanse for å lage undervisningsplaner. Disse undervisningsplanene fokuserte på elevenes læring av naturfag, teknologi og naturfaglig utforsking og modellering. Dette viser at å benytte programmering i lærerutdanningen er viktig for lærerstudentenes TPACK-utvikling og bidrar til deres evne til å lage naturfagundervisning med disse verktøyene.
30
Ejsing-Duun, Stine, and Morten Misfeldt. "Tema 1: Programmering af robotenheder i grundskolen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 8, no. 14 (2015). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v8i14.21615.
Full textAbstract:
I denne artikel undersøger vi potentialerne for at lære matematik gennem programmering af robotter. Vi foreslår en model med tre indbyrdes afhængige læringspotentialer, som programmering fordrer. Det omfatter elevens evne til at; (1) tænke i algoritmer, (2) producere viden og artefakter gennem brug af matematik og (3) foretage abstraktion og indkapsling.Programmering er blevet en del af grundskolens læringsmål i flere lande. I Danmark er programmering et læringsmål i forenklede fælles mål for Fysik/Kemi og desuden en del af den nationale undervisningsvejledning for matematik. En analyse af potentialerne i at anvende programmering i forbindelse med disse fag er derfor væsentlig. I denne artikel fokuserer vi på samspillet mellem matematik og programmering gennem litteraturstudier og analyse af empiriske situationer fra undervisning i programmering af LEGO Mindstorms. Teoretisk anvendes den instrumentelle tilgang til teknologi i matematikundervisning. Analysen viser en række måder, hvorpå didaktisk opmærksomhed på epistemisk forhandling kan understøtte læring af matematik gennem programmering.
31
Kilhamn, Cecilia, Lennart Rolandsson, and Kajsa Bråting. "Programmering i svensk skolmatematik." LUMAT: International Journal on Math, Science and Technology Education 9, no. 1 (2021). http://dx.doi.org/10.31129/lumat.9.2.1457.
Full textAbstract:
När programmering skulle inkorporeras i skolans arbete valde Sverige i sin läroplansrevidering 2017 att skriva in det i matematikämnet, med stark koppling till algebra. Samtliga matematiklärare ställdes då inför utmaningen att undervisa i programmering. Vi undersöker här resultatet av 32 lärargruppers gemensamma arbete med att planera och genomföra lektioner i programmering i matematik i grundskolan. För att få insikt i hur lärare tolkar uppdraget och transponerar läroplananes beskrivning av programmering till klassrumspraktiken analyserar vi det matematiska innehållet i dessa lektioner samt vilken syn på relationen mellan matematik och programmering som framträder i lärarnas beskrivning av syfte, lärandemål, aktivitet och reflektion. Vi finner att programmeringsaktiviteter i 1/3 av lektionerna inte kopplas till något traditionellt matematiskt innehåll. I övriga lektioner är det främst aritmetik eller geometri som utgör det matematiska innehållet. Få explicita kopplingar görs till algebra förutom till begreppet variabler, men då är det främst variabler inom programmering som avses. I materialet framträder fyra olika relationer mellan matematik och programmering: 1) enbart programmering; 2) matematik som en kontext för programmering; 3) programmering som ett verktyg för att effektivisera beräkningar; 4) programmering som ett verktyg för att utforska matematik. Resultaten diskuteras i relation till matematikämnets syfte och innehåll i den svenska läroplanen.
 In English
 When incorporating programming in the school curricula, Sweden decided to integrate it with mathematics, and specifically within the core content of algebra. As a result, all mathematics teachers at all levels were faced with the challenge of teaching programming. In this study we analyse documentation from 32 lessons studies where groups pf teachers have planned, conducted, and revised lessons on programming within the school subject mathematics. To gain insight into how the teachers interpret the new task and thus contribute to the transposition of knowledge from the curriculum level to the classroom level, we analyse the mathematical content in these lessons and the relations between mathematics and programming that emerge in the way the teachers describe the aim, the activites and the learning outcomes of the lessons. We find that 1/3 of the lessons do not connect to any traditional mathematics content, and the rest of the lessons mostly focus on arithmetic or geometry. Few explicit connectiions are made to algebra, execpt for the variable concept, but when variables are treated the focus is on variables in the programming sense rather than algebra. Four different relationships between mathematics and programming emerge in the data: 1) programming without connecting to mathematics; 2) mathematics as a context for programming, 3) programming as a tool for efficient calculations; 4) programming as a tool for exploring mathematics. The results are discussed relation to the transposition of knowledge of mathematics as a school subject.
32
Eliassen, June Edvarda, Maria V. Bøe, Lex Nederbragt, and Tone F. Gregers. "Motivasjon for beregningsorientert biologi og sammenhengen med matematikk R2 fra videregående opplæring." Nordic Journal of STEM Education 5, no. 1 (2021). http://dx.doi.org/10.5324/njsteme.v5i1.3917.
Full textAbstract:
Programmering og modellering har i de senere år blitt innført i høyere utdanning og be innført i skolen med fagfornyelsen fra høsten 2020. Det har skapt behov for mer kunnskap om motivasjon og læring i emner som integrerer programmering som et nytt element i ellers veletablerte fagdisipliner. Denne studien undersøkte motivasjon for beregningsorientering (programmering og modellering) ved studieprogrammet biovitenskap ved Universitetet i Oslo. Spørreundersøkelser basert på Eccles’ forventning-verdi-modell ble gjennomført ved semesterstart og -slutt i to påfølgende år, før og etter innføring av krav om matematikk R2 (R2-kravet). Motivasjonsvariabler ble validert ved faktoranalyse og undersøkelse av indre konsistens. Resultatene viste at studentene hadde lavere mestringsforventning og interesse for et emne som integrerer programmering i biologi enn for studieprogrammet generelt. Nytteverdien var den sterkeste motiverende faktoren for emnet. Studenter med matematikk R2 hadde større mestringsforventning til emnet enn de som ikke hadde denne fordypningen, og opplevde mindre utfordring med matematikk og programmering i emnet. Samtidig opplevde disse studentene større utfordring med biologien i emnet, og det viste seg at studenter med full fordypning i matematikk R2 i mindre grad enn studenter uten R2 hadde full fordypning i biologi fra videregående opplæring. Resultatene drøftes i lys av motivasjonsteori med tanke på implikasjoner for undervisning, inntakskrav og videre forskning.
33
Schönborn, Konrad, and Gunnar Höst. "Många utmaningar när programmering integreras i undervisningen." ATENA Didaktik, June 14, 2023. http://dx.doi.org/10.3384/atena.2023.4864.
Full textAbstract:
Vilka är utmaningarna och riskerna när lärare ska integrera programmering i sin undervisning? Det undersöker Peter Vinnervik i sin avhandling. Resultaten visar att lärare står inför flera olika utmaningar, såsom brist på kunskap om programmering och hur de kan undervisa inom området. Samtidigt ger läroplanen inte så mycket vägledning kring implementeringen.
34
Haakonsen, Peter. "Programmering i Kunst og håndverk 2018-2022." FormAkademisk 16, no. 2 (2023). http://dx.doi.org/10.7577/formakademisk.4812.
Full textAbstract:
Helt siden det tidlig i 2018 ble kjent at programmering skulle bli en del av Kunst og håndverk i kommende læreplaner, startet jeg å holde korte kurs i programmering for faglærerstudenter i design, kunst og håndverk. Hensikten var først å gi studentene et innblikk i hva slags muligheter som lå i programmering i Kunst og håndverk, og forhåpentligvis bidra til at enkelte av studentene ville orientere seg videre i temaet på egenhånd. Utviklingen av denne undervisningen har gradvis utviklet seg fra år til år, i en vekselvirkning sammen med andre relevante prosjekter. Gjennom designbasert forskning med mål om å utvikle og forbedre egen praksis, ser denne artikkelen på fem års undervisning i programmering med hovedfokus på Scratch. En erfaring er at det er viktigere at studenter (og elever) får komme fort i gang med å utforske programmeringens muligheter og begrensninger, enn at de skal få veldig mye opplæring i forkant av en økt. Et annet biprodukt eller resultat av disse erfaringene er at strukturen på undervisningen settes opp som en egen kode, som har fått navnet pseudokodemodellen.
35
Salomonsson, Niklas, Mattias Wickberg Hugerth, and Per Anderhag. "Ett undervisningsmaterial för att stödja elevers förståelse för programmering inom ramen för teknikämnet." ATENA Didaktik, June 5, 2024. http://dx.doi.org/10.3384/atena.2024.5363.
Full textAbstract:
I denna artikel diskuterar vi hur vi har använt resultat från ett mindre forskningsprojekt om programmering för att utveckla undervisningen inom teknikämnet. I forskningsprojektet såg vi att eleverna använde olika strategier när de programmerade en robot att följa en böjd linje, och att dessa strategier var olika framgångsrika för att lösa uppgiften. Resultatet från detta projekt samt våra erfarenheter av att undervisa programmering på grund- och gymnasieskolan användes för att ta fram och pröva ett undervisningsmaterial som stödjer elevers förståelse för programmering. Materialet adresserar inte enbart programmeringsspecifika begrepp, utan också för teknikämnet relevanta företeelser såsom återkopplingssystem, ändamålsenlighet och pröva och ompröva. Undervisningsmaterialet, som är grundat i den didaktiska modellen Organiserande syften, utgörs av en PowerPoint med korta lärarkommentarer.
36
Andersen, Renate. "Blokkbasert programmering og algoritmisk tenkning i en samarbeidslæringskontekst: En case-studie av programmering integrert i et matematikkfag." Acta Didactica Norden 16, no. 4 (2022). http://dx.doi.org/10.5617/adno.9169.
Full textAbstract:
Blokkbasert programmering og algoritmisk tenkning har fått økt interesse i skolen. Følgende forskningsspørsmål tas opp i artikkelen: På hvilke måter kan blokkbasert programmering integreres i et matematikkfag, og hva er implikasjonene for algoritmisk tenkning? De empiriske dataene som presenteres i denne artikkelen er hentet fra et designbasert forskningsprosjekt bestående av fire intervensjoner hvert år over en varighet på to år. Denne artikkelen reflekterer data fra 43 elever i alderen 12–16 år som deltok i intervensjonene og brukte MakeCode (et blokkbasert programmeringsspråk) med micro:bit for å lage løsninger for matematikkoppgaver gitt av lærerne. Elevene møttes tre timer per uke i 16 uker i løpet av to semestre hvert år. Data ble samlet inn ved hjelp av videoopptak av Zoom-møter. En tematisk analyse ble utført i de første rundene med å analysere dataene for å få en oversikt over hele datasettet. Deretter ble interaksjonsanalyse brukt for å analysere utvalgte deler av dataene i detalj. Hovedfunnene i artikkelen er som følger: 1) Integrering av blokkbasert programmering i et matematikkfag muliggjorde aktiv samarbeidslæring, 2) integrering av programmering i et matematikkfag muliggjorde utviklingen av algoritmisk tenkning, og 3) bruk av blokkbasert programmering la til rette for læring av matematikk.
37
"Flernasjonalt intensivseminar i Nevroungsvistisk Programmering (NLP)." Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 43, no. 3 (1989): 272. http://dx.doi.org/10.3109/08039488909098666.
Full text
38
Munthe, Morten. "Programmering i matematikklasserommet – Utfordringer elevene møter." Acta Didactica Norden 16, no. 4 (2022). http://dx.doi.org/10.5617/adno.9173.
Full textAbstract:
Artikkelen undersøker bruk av programmering i en matematikklasse på videregående nivå og utfordringer elevene møter når de jobber med programmeringsoppgaver. Gjennom bruk av et rammeverk bestående av fire kategorier blir utfordringene kategorisert og analysert. Konsept-utfordringer inneholder bruken og forståelsen av de ulike kommandoene og typene i programmeringsspråket. Syntaks-utfordringer omhandler strukturen til betingelser og løkker, og den logiske oppbygningen av et program. Output-utfordringer kommer etter å ha trykket på «kjør programmet»-knappen der elevene får syntaks-feil, uforutsette svar eller ingen output. Kode-utfordringer er når elevene skal omgjøre en matematisk prosedyre til programmeringskode. Gjennom flere utdrag fra undervisningstimer blir hver utfordring analysert og diskutert både med hensyn på matematisk læring og hvordan utfordringer kan reduseres. Konsept-utfordringene viser seg å ha liten effekt på læring i matematikk. Syntaks- og output-utfordringer ble observert å bidra til matematisk læring når elevene begynte å utforske utfordringen, men bidro ikke til læring når elevene ikke klarte å løse utfordringen. Kode-utfordringer ble, når elevene løste dem, observert til å legge til rette for både utforsking og læring.
39
Nielsen, Jacob, René Pedersen, and Gunver Majgaard. "Tema 1: 8. klasse som kreative producenter af fremtidens velfærdsteknologi – konstruktionisme, problemløsning og dialog." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 8, no. 14 (2015). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v8i14.22052.
Full textAbstract:
Gennem denne artikel viser vi et eksempel på, hvordan 8. klasses elever kan bygge og programmere interaktive robotartefakter med Arduino. Arduinoteknologien anvendes bl.a. i Makerspaces, hvor børn og unge udforsker det 21. århundredes teknologi, som forbinder den fysiske og virtuelle verden.Undervisningen var to-delt og bestod af indledende opgaver efterfulgt at et friere og mere eksperimenterende projektforløb. Eleverne konstruerede i det friere forløb f.eks. et løbende vækkeur, hurtig-bold-måler, motions-motivatoren og pulsindikator. Det faglige område kredsede om programmering, kredsløbsteknik, robotteknologi og teknisk engelsk.Læringen foregik efter et konstruktionistisk tilsnit, med fokus på eksperimenter og problemløsning. Særligt fokus på dialog i forbindelse med problemløsning var omdrejningspunkt i læreprocessen, hvor systemet og dets delelementer blev udfoldet. Eksemplet viser en udfordrende og farbar vej for skoler som vil eksperimentere med robotteknologi og programmering.
40
Höst, Gunnar. "Programmering kan ses som ämnesinnehåll i teknik." ATENA Didaktik, June 12, 2023. http://dx.doi.org/10.3384/atena.2023.4863.
Full textAbstract:
Kod innebär konstruktion av en teknisk lösning och kan därmed ses som ämnesinnehåll i teknik. En studie fann att elever i årskurs 1 och 4 värderar kodens ändamålsenlighet efter hur den är att läsa eller skriva, och inte vad programmet ska utföra. Forskarna ser även en möjlig progression i programmeringskunnande, från naturligt språk till abstrakt och symbolbaserat.
41
Møller, Anders Kalsgaard, Camilla Finsterbach Kaup, Eva Brooks, Dorina Gnaur, Maja Højslet Schürer, and Marie Charlotte Lyngbye. "Fra programmering til perspektiver for computationel tankegang for humanistiske, videregående uddannelser." Acta Didactica Norden 16, no. 4 (2022). http://dx.doi.org/10.5617/adno.9183.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i det stigende behov for IT-kompetencer er de humanistiske universitetsuddannelser begyndt at indføre kurser, der skal styrke de studerendes forståelse for informatik. Denne artikel undersøger, hvordan studerende på en masteruddannelse i IT på et humanistisk fakultet udvikler kompetencer i programmering og computationel tankegang. De studerende havde alle et obligatorisk kursus i Programmering og Prototyping, og nogle af dem havde valgfag i Computational Thinking. Data består af observationer fra kurserne, vurdering af de studerendes opgaver og fire fokusgruppeinterviews. (De studerende var delt i to grupper – en med Computational Thinking og den anden med kun Programmering og Prototyping.) Vi afholdt interviews før og efter kurserne for begge grupper for at afdække, hvordan elevernes synspunkter havde ændret sig. Begge grupper af studerende ser sig selv i koordinerende roller, hvor de samarbejder med programmører og andre softwareudviklere. De studerende der valgte valgfaget i Computational Thinking, viste et rigere ordforråd, når de beskrev computationel tankegangs begreber, praksisser og perspektiver. Evnen til at reflektere over de praktiske opgaver, herunder begreber, praksisser og perspektiver, synes essentiel for de studerendes fremtidige karriere, som humanister, der arbejder med teknologi. Resultaterne viser, hvordan studerende kan udvikle deres forståelse af computationel tankegang med stilladsering mod computational empowerment. I processen så vi, hvordan studerende opnår en forståelse af computationel tankegang gennem arbejde med koncepter og praksisser, og hvor der opstod perspektiver ved at kombinere computationel tankegang med information og praksis fra andre discipliner.
42
Møller, Thilde emilie, Lars Bo Andersen, Mads Middelboe Rehder, and Marie Falkesgaard Slot. "Teknologiforståelse som undervisningsfag på læreruddannelsen." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 16, no. 28 (2023). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v16i28.136116.
Full textAbstract:
Artiklen bidrager med viden om studerendes teknologifaglige arbejdsprocesser i undervisningsfaget teknologiforståelse på læreruddannelsen på første semester. I tre cases undersøges det, hvordan programmeringsfærdigheder værdisættes højt blandt de studerende, hvilket belyses med udgangspunkt i Andrea diSessas teori om computational literacy. Case 1 viser en gruppe arbejde engageret i en designproces, hvor programmering til deres store ærgrelse ligger udenfor deres faglige projekt, både som tankevirksomhed og som færdighed. Case 2 viser, at det er muligt for en gruppe at forestille sig et programmeret udtryk, selvom færdighederne ikke er til det. Case 3 viser, hvordan en gruppe programmerer sig frem til en løsning med god understøttelse af medstuderende og facilitatorer af aktiviteten. Artiklen konkluderer, at der i udviklingen af en fagkultur eksisterer en specifik værdisætning af enkelte teknologier og færdigheder, hvor særligt programmering med diSessas betegnelse bliver et badge of membership for de studerende. Dette må håndteres af både studerende og undervisere i udvikling af faget og fagligheden.
43
Imenes, Olav Gravir, Vibeke Bjarnø, and Ove E. Hatlevik. "Lærerstudenters bruk av Monte Carlo-simulering for å løse oppgaver om sannsynlighet: En analyse av 16 gruppebesvarelser." Acta Didactica Norden 15, no. 3 (2021). http://dx.doi.org/10.5617/adno.8180.
Full textAbstract:
Programmering er tatt inn i den nye læreplanen for matematikk i grunnskolen i Norge. Det betyr at lærerstudenter har behov for å få erfaring med å løse matematiske problemer gjennom programmering. I matematikkfaget på lærerutdanninga for 1.–7. trinn ble det laga et undervisningsopplegg som omfatta opplæring i sannsynlighet og Monte Carlo-simulering med programmering i Excel med Visual Basic for Applications (VBA). Arbeidskravet innebar bruk av Monte Carlo-simulering for å løse Chevalier de Méré-problemet og Monty Hall-problemet. I etterkant av studentenes arbeid ble det utforma en NSD-godkjent studie. Utvalget i denne studien er 16 studentgruppers besvarelser på arbeidskravet knytta til dette undervisningsopplegget innen dataprogrammering i matematikkfaget. Et funn fra studien er at småfeil kan skape store problemer ettersom mange studenter ikke klarer å vurdere hvor fornuftige de svarene programmet gir er. I tillegg gir manglende systematikk feilsvar. Men i de tilfellene der studentene klarer å programmere rett, hjelpes de til å løse Chevalier de Méré-problemet. Vi finner også at studentene kan få hjelp av manuell Monte Carlo-simulering for å løse Monty Hall-problemet, gitt at denne gir tallverdier som ligger nært forventningsverdien (p = 2/3), mens i de tilfellene hvor tallverdiene ligger langt unna forventningsverdien kan det virke forvirrende. Det er fordeler og ulemper med både manuell og digital Monte Carlo-simulering, og det ser ut til at lærerstudenter kan ha nytte av å løse oppgaver ved hjelp av begge metoder. For å få det beste læringsutbyttet er det avgjørende at læreren velger gode og relevante oppgaver, som gjør at studentene både ser nytten av simuleringa, og også har en viss mulighet til å kontrollere svaret, slik at ikke tilfeldighet under simuleringa og programmeringsfeil bidrar til forvirring.
44
Fennefoss, Turid, and Jens Bennedsen. "Fleksibel webundervisning vokser med opgaverne." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 1, no. 1 (2003). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v1i1.5007.
Full textAbstract:
<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 1: Undervisningsformer p&aring; nettet, november 2003, red. Simon Heilesen og Helle B&aelig;kkelund Jensen. ISSN 1603-5518.</p><p>Er det muligt at oms&aelig;tte praktisk orienterede kurser til netst&oslash;ttede undervisningsforl&oslash;b og p&aring; den m&aring;de udvikle og udfordre form, koncepter for teknologianvendelse, didaktisk t&aelig;nkning og l&aelig;ring? Udfordringen er stor, netop n&aring;r der er tale om kurser, der dybest set er egentlig mesterl&aelig;re, hvor den studerende l&aelig;rer af eksemplets magt. Ja, mener Jens Bennedsen og Michael Caspersen, begge undervisere ved Datalogisk Institut p&aring; Aarhus Universitet. Deres &oslash;nske er at udfordre og udvikle undervisningsformerne p&aring; netop de praktisk orienterede kurser. Som pr&oslash;veballon blev Java-programmeringskurset Introducerende Objektorienteret Programmering valgt. Et grundkursus i programmering, som henvender sig specifikt til voksne deltidsstuderende med vidt forskellig baggrund, hovedparten med en humanistisk uddannelse.</p>
45
Bester, P. C., K. Nainaar, and G. Roodt. "Die meting van neurolinguistiese programmering se verteenwoordigende stelsels: 'n Eksploratiewe studie." SA Journal of Industrial Psychology 26, no. 1 (2000). http://dx.doi.org/10.4102/sajip.v26i1.698.
Full textAbstract:
The measurement of neurolinguistic programming's representative systems: an Exploratory study. An overview of Psychology literature indicates that various authors have agreed upon the existence of Neurolinguistic Programming's (NLP) representative systems. Until recently, no study has been reported in the literature that offers a comprehensive measuring instrument for these constructs. The principal aim of this study was to determine the desirability of measuring NLPs representative systems with a comprehensive normative questionnaire. Three theoretical constructs were hypothesized and a "Questionnaire on Sensory Modalities" consisting of 84 items was developed. This questionnaire was administered to students (N=338) from three different tertiary institutions. A second factor analysis on the 18 subscores of a first factor analysis, yielded two factors that did not reflect the three representative systems. The implications of these findings are discussed.Opsomming 'n Oorsig van die Sielkunde-literatuur wys daarop dat verskeie outeurs saamstem oor die bestaan van Neurolinguistiese Programmering (NLP) se verteenwoordigende stelsels. Tot onlangs toe is geen studie oor die bestaan van n omvattende meetinstrument vir NLP se verteenwoordigende stelsels in die literatuur gerapporteer nie. Die hoofdoel van die onderhawige studie was om vas te stel of dit wenslik is om NLP se verteenwoordigende stelsels met 'n omvattende normatiewe vraelys te meet. Drie konstrukte is voorveronderstel en 'n "Vraelys oor Sensoriese Modaliteite", bestaande uit 84 items, is gekonstrueer. Hierdie vraelys is afgeneem op studente (N=338) van drie verskillende tersiere instellings. hTweede faktorontleding op die 18 subtellings van n eerste faktorontleding, het twee faktore opgelewer wat nie die drie verteenwoordigende stelsels suiwer weergee nie. Die implikasies van hierdie bevindinge word bespreek.
46
De Bens, Els, and Steve Paulussen. "Hoe anders is de vrt? De performantie van de Vlaamse publieke omroep / How different is the vrt? The performance of the Flemish public broadcaster." Tijdschrift voor Communicatiewetenschap 33, no. 4 (2005). http://dx.doi.org/10.5117/2005.033.004.365.
Full textAbstract:
Abstract Abstract Deze bijdrage kadert binnen het brede debat over de opdracht van de publieke omroep en de mate waarin deze zich onderscheidt van haar commerciële concurrenten. Centrale vraag is of het grote belang dat in de Vlaamse performantiemaatstaven aan bereikcijfers wordt gehecht, geen te grote invloed heeft op de invulling van de programmering van de vrt, en meer bepaald van de nieuwsprogramma's. De bijdrage sluit dan ook af met een vergelijkende analyse van de zeven-uurjournaals van de vrt en de commerciële zender vtm.
47
Gravseth, Hans Magne, Petter Kristensen, and Rannveig Nordhagen. "Er prenatale eller postnatale forhold viktigst for voksen helse? Eksemplet forhøyet blodtrykk." Norsk Epidemiologi 15, no. 1 (2009). http://dx.doi.org/10.5324/nje.v15i1.229.
Full textAbstract:
<span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">Artikkelen tar utgangspunkt i to forskjellige forklaringsmodeller for voksen sykdom: programmering og livsløpstilnærming. Programmering innebærer en påvirkning i en tidlig kritisk fase som resulterer i en varig skade, mens en livsløpstilnærming er studien av langsiktige effekter av påvirkninger gjennom alle livsfaser. Disse to måtene å forklare voksen sykdom på blir demonstrert ved å bruke eksemplet forhøyet blodtrykk. Vi oppsummerer funn i nyere studier som belyser hvordan determinanter i ulike livsfaser, særlig i de første leveår, kan påvirke senere blodtrykk.</p><p align="left">Man finner gjennomgående en svak invers sammenheng mellom fødselsvekt og senere blodtrykk, og det er vist en svak gunstig effekt på blodtrykket av å bli brysternært. Tidlig innhentingsvekst er hovedsakelig vist å ha en uheldig virkning på senere blodtrykk; det kan imidlertid være fordelaktig i utviklingsland. BMI er sterkt assosiert med blodtrykk hos både voksne og barn. Enkelte har også funnet en interaksjon mellom fødselsvekt og voksen BMI, med sterkest invers sammenheng mellom fødselsvekst og senere blodtrykk hos de med en høy voksen BMI. Siden både blodtrykk og BMI sporer fra barndom til voksen alder, er tidlig forebygging viktig. Blant voksne er det tendens til en sosial gradient i blodtrykket, i hovedsak mediert gjennom tradisjonelle risikofaktorer.</p><p align="left">Ensidig fokusering på så vel programmering som på voksenlivets risikofaktorer har ofte begrenset forklaringsverdi. I en livsløpstilnærming, som har kommet som en respons på dette, tar man hensyn til både programmering, livsstilsfaktorer og sosiale forhold.</p><p align="left"> </p><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><span style="font-size: x-small; font-family: TimesNewRomanPSMT;"><p align="left">The paper describes two different explanation models for adult disease: programming and the life course approach. In programming, there is a stimulus or insult at an early critical period of development that has lasting significance, whereas a life course approach is the study of long-term effects of exposures during all stages of life. These two ways of explaining adult disease are demonstrated by using elevated blood pressure as an example. We summarize findings in newer studies on how determinants in different stages of life, especially during the earliest years, may influence later blood pressure.</p><p align="left">In general, a weak inverse association between birth weight and later blood pressure is found. Breast-feeding is shown to have a weak favourable effect on blood pressure. Early catch-up growth is generally seen having an adverse effect on later blood pressure; it could have some benefits in developing countries, however. BMI is at all ages strongly associated with blood pressure. An interaction between birth weight and adult BMI is also found in certain studies, with the strongest inverse birth weight/adult blood pressure association among those who become obese. Since both blood pressure and BMI show tracking from childhood through to adult life, early prevention is important. In adults, there is a weak social gradient in blood pressure, mostly mediated via traditional risk factors.</p><p align="left">Focusing solely on programming or on adult risk factors often provides limited aetiological information. In a life course approach, which has emerged as a response of this, programming as well as life style factors and social causation are taken into consideration</p></span></span></span></span>
48
Bennedsen, Jens. "Video mediering i programmeringsundervisningen - brug af videoer til at udfolde programmeringsprocessen." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 2, no. 3 (2004). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v2i3.4974.
Full textAbstract:
<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 3: Internet Video: Teknik og p&aelig;dagogik m&oslash;des p&aring; nettet, april - juni 2004, red. Jens D&oslash;rup. ISSN 1603-5518.</p><p>Denne artikel belyser hvorledes video mediering har givet en v&aelig;rdifuld ekstra dimension i undervisningen i introducerende programmeringsf&aelig;rdigheder. I forbindelse med programmering er et af de vigtigste m&aring;l at l&aelig;re de studerende en systematisk tilgang til udviklingen af programmer. Det vil sige at underst&oslash;tte de studerendes l&aelig;ring af programmeringsprocessen. Traditionelle medier som l&aelig;rerb&oslash;ger er meget lidt velegnede til at illustrere denne proces; de fokuserer p&aring; produkterne (de f&aelig;rdige programmer) i stedet for at fokusere p&aring; produktionsprocessen. De videomedierede materialer er i denne sammenh&aelig;ng optagelser af hvorledes underviseren l&oslash;ser praktiske programmeringsopgaver. Disse videoer kommunikerer vigtige pointer ved programmeringsprocessen s&aring;som at der ikke en lige vej til det f&aelig;rdige produkt, at man anvender forskellige v&aelig;rkt&oslash;jer, at man &aelig;ndrer sit program, at man tester sit program undervejs mm. Jeg har identificeret fem forskellige kategorier af videomedierede undervisningsmaterialer og evalueret hvorledes de studerende har anvendt dem i et konkret kursusforl&oslash;b. Evalueringen viser dels at de studerende anvender de fleste typer meget og finder dem meget anvendelige dels at videoer der blot dokumenterer forel&aelig;sninger ikke er ret benyttede.</p>
49
Caeli, Elisa Nadire, and Martin Dybdal. "Teknologiforståelse i skolens praksis." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 12, no. 22 (2020). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v12i22.115613.
Full textAbstract:
Denne artikel er et fagdidaktisk bidrag til det fagområde, der i grundskolekontekst kaldes teknologiforståelse. Teknologiforståelse forstås i denne kontekst som en faglighed, der indebærer udvikling af kompetencer inden for datalogisk tænkning, designtænkning og kritisk tænkning om brug af datalogi i samfundet.
 I artiklen formidles og analyseres resultaterne af et eksperiment, gennemført i foråret 2019 i en 8. klasse. Formålet var at undersøge undervisning i datalogisk tænkning og designtænkning i dansk almendannede grundskole gennem udvikling af et datalogisk design til autentisk problemløsning og derved udlede fagdidaktiske henholdsvis muligheder og udfordringer i en sådan undervisning.
 Eksperimentet tog udgangspunkt i to primære hypoteser: en forventet modstand fra eleverne mod at ville lave om på deres design efter brugerfeedback, samt at eleverne ville have et snævert syn på datalogi som det samme som programmering. Disse hypoteser blev delvist bekræftet, men også andre henholdsvis muligheder og udfordringer blev identificeret, herunder ændrede opfattelser af og nye muligheder for succes med datalogi, succes med kreative afbræk og vekslende arbejdsmåder, en positiv betydning af autenticitet for elevernes forståelse og ønske om flere frihedsgrader, end de fik i dette projekt.
50
Shaw, L. S., and J. M. Schepers. "The application of personal computers in psychometric testing." SA Journal of Industrial Psychology 14, no. 1 (1988). http://dx.doi.org/10.4102/sajip.v14i1.471.
Full textAbstract:
Personal computers in psychometric testing represent an efficient, inexpensive, user-friendly, and reliable tool for research and training. They offer a number of substantial advantages for both test subjects and test directors. Personal computer-aided testing programs provide for the instruction of test subjects, the presentation of test patterns, the automatic evaluation of results, automatic data collection and statistical processing. Test results can be saved, compared with standard values, and printed out in various formats. User-friendly programming reduces the test directors' work to a minimum and relieve them from routine tasks. Flexibility and low cost are further advantages. Opsomming Die gebruik van persoonlike rekenaars vir .psigometriese toetse word as doeltreffende, goedkoop, gebruikerriendelike en betroubare werktuie vir navorsing en opieiding beskou. Hulle bled 'n aantal belangrike voordele aan vir toetslinge asook toetsleiers. Persoonlike rekenaarondersteunde toetsprogramme behels die voorligting van toetslinge, die vertoning van toetspatrone, die outomatiese evaluering van toetsresultate, outomatiese dataversameling asook statistiese dataverwerking. Toetsresultate kan gestoor, met standaardwaardes vergelyk en in verskeie formate uitgedruk word. Die toetsleier se werkbelading word deur middel van gebruikervriendelike programmering tot 'n minimum verminder en hy word ook van routine take bevry. Verdere voordele soos buigsaamheid en lae koste word ook beklemtoon.