To see the other types of publications on this topic, follow the link: Projektarbejde.
Journal articles on the topic 'Projektarbejde'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 23 journal articles for your research on the topic 'Projektarbejde.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Smith, Julie, and Sys Johnsen. "Projektarbejde på Bioanalytikeruddannelsen." Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, no. 4 (November 16, 2018): 29. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.v0i4.121013.
Full textAbstract:
Vejledningen er udarbejdet med fokus på Bioanalytikeruddannelsen, men vil også kunne anvendes af andre, der arbejder med den sundhedsvidenskabelige arbejdsmetode. Den vil kunne anvendes i forbindelse med projektarbejde, der inkluderer udarbejdelse af en skriftelig rapport som f.eks. litteraturstudie, projektbeskrivelse eller bachelorprojekt
2
Christensen, Gerd. "Projektpædagogik og samarbejdskompetencer – er der en sammenhæng?" Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 1, no. 2 (2006): 58–62. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v1i2.5662.
Full textAbstract:
Nærværende artikel debatterer, hvorvidt det projektarbejde, der udføres i uddannelsessammenhæng kan hævdes at give de samarbejdskompetencer, som ofte anvendes som argumentation for indførelse heraf. Artiklen bygger på empiriske undersøgelser af projektarbejdet, sådan som det indgår i videregående uddannelser og de temaer, det herigennem har været muligt at få indblik i. Dette omfatter blandt andet de måder, hvorpå 'samarbejde' forstås af de studerende under forudsætning af idealer om 'deltagerstyring' og 'fællesledelse'. Endelig bliver der spurgt til, hvorvidt projektarbejdsformen i uddannelsessammenhæng med fordel kan lade sig inspirere af den måde, hvorpå projekter organiseres i en arbejdsmæssig kontekst.
3
Smith, Julie, and Christina Biber Hartz. "En guide til litteratursøgning og kildehenvisninger for bioanalytikerstuderende." Arbejdspapirer, Københavns Professionshøjskole, no. 4 (June 25, 2019): 18. http://dx.doi.org/10.7146/arbejdspapirerkp.v0i4.121015.
Full textAbstract:
Denne vejledning kan anvendes af studerende i forbindelse med projektarbejde og udarbejdelse af rapporter – herunder også litteraturstudier, projektprotokoller og bachelorprojekter.Vejledningen beskriver først selve litteratursøgningen (afsnit1), herefter beskrives, hvordan man laver kildehenvisninger i sin rapport (afsnit 2).
4
Gitz-Johansen, Thomas, Kim Rasmussen, and Trine Wulf-Andersen. "Undervisning i klynger – en artikel om erfaringer med at organisere en form for undervisning, der skaber forbindelse mellem projektarbejde og bredere faglige temaer." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 4 (2007): 32–40. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i4.5626.
Full textAbstract:
Forfatterne har på RUC arbejdet med at udvikle og beskrive den form for undervisning, som til dagligt går under betegnelsen klynge, hvis hovedformål er at skabe sammenhæng mellem de studerendes projektarbejde og et bredere fagligt og socialt miljø. Artiklen behandler forfatternes erfaringer med at gennemføre et klyngeforløb samt de pædagogiske principper, der er lagt til grund for klyngeundervisningen.
5
Bager, Lene Tortzen. "Cafemodellen: Anerkendende feedback i projektgrupper." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 3, no. 6 (2008): 10–14. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v3i6.5603.
Full textAbstract:
Kan feedback på meningsfuld måde varetages af de studerende selv? Kan de studerende lære at anvende feedbackformer, der kvalificerer dem til at indgå i fagligt lærende fællesskaber? I artiklen beskrives erfaringer med at lade studerende give hinanden feedback gennem cafemodellen i forbindelse med projektarbejde. Den pædagogiske hensigt hermed er, at de studerende får erfaring med en anerkendende tilgang, med at anvende dialogens lytte- og tale-positioner aktivt samt med at konstituere sin rolle som studerende i et lærende fællesskab
6
Knudsen, Morten, and Lise Justesen. "Problemets anatomi – Fra ledelsesproblem til vidensproblem." Public Governance Research 3 (February 2, 2018): 71–88. http://dx.doi.org/10.22439/pgr.v3i0.5472.
Full textAbstract:
Formålet med denne artikel er at bidrage til forståelsen af, hvordan praktiske problemer (herunder ledelsesproblemer) og vidensproblemer er forskellige og alligevel kan berige hinanden. Artiklen henvender sig til ledere, som skal lave en akademisk problemorienteret opgave i samfundsvidenskabeligt regi. Man benytter sig her ofte af problemorienteret projektarbejde, dvs at man strukturerer sine analyser ved hjælp af en problemformulering. Artiklen stiller – og besvarer – derfor spørgsmålet om, hvad et problem er. Endvidere argumenterer den for vigtigheden af at skelne mellem videns- og ledelsesproblemer.
7
Saltofte, Margit. "At finde frem til det uforudsigelige - Etnografiske fortællinger om elevers kreative processer i skolen." Qualitative Studies 4, no. 1 (2013): 72–85. http://dx.doi.org/10.7146/qs.v4i1.8131.
Full textAbstract:
Artiklen eksemplificerer feltarbejdsmetoders betydning for at undersøge og begrebsliggøre kreativitet i skolekontekster (Saltofte 2010, 2012a). Antropologiske feltarbejdsmetoder er designet til at leve sig ind i andres oplevelse af verden og dermed kunne tilgodese uforudsigelighed. Metodedesignet må, for at undersøge og beskrive kreative processer, indebære mulighed for at studere såvel interaktionelle processer som strukturelle forhold. Feltarbejde præsenteres som en erfaringsproces, der indebærer at finde begreber for det uforudsigelige. ”Kreative processer” analyseres ud fra indsigt i såvel feltens eksplicitte betegnelse og implicitte anerkendelse. Der fremanalyseres en forskel mellem, hvad der ved projektarbejde anerkendes af skolen som institution, og hvad der anerkendes blandt elever. Det institutionelt anerkendte kreative fremstår i kraft af feltarbejdet, som noget elever kan opnå ved at tilføje produkter fra skolens musisk kreative fag.
8
Paldam, Ella. "Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse." Dansk Sociologi 31, no. 2 (2020): 33–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6344.
Full textAbstract:
Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.
9
Olsen, Steen Schytte, Katrine Dahl Madsen, Malene Norup Stolpe, Thea Ilkjær Damgaard, Philip Nordstrand Nielsen, and Mathilde Sederberg. "Krop og trivsel i udskolingen – fra et elevperspektiv." Forskning og Forandring 4, no. 1 (2021): 80–97. http://dx.doi.org/10.23865/fof.v4.2238.
Full textAbstract:
Ud fra forskellige argumenter om, at bevægelse og andre kropslige tilgange kan fremme både fysisk og mental sundhed, således at elevernes læring øges, har der i relation til skolereformen fra 2014 været en interesse for bevægelse som en del af skoledagen. Implementeringen af elementerne fra skolereformen har imidlertid været kritiseret for at være præget af en top-down-tænkning, og derfor har vi i det tværprofessionelle projekt ’Krop og trivsel i udskolingen’ haft fokus på elevernes perspektiv på krop og trivsel. Inspireret af aktionsforskning har målet været at give opmærksomhed til elevernes ressourcer og deltagelse i det læringsmiljø, som de selv er med til at skabe. Igennem otte måneder fulgte projektet to folkeskoleklasser (en 8.- og en 9.-klasse), og den aktionsforskningsbaserede tilgang bestod efter det forberedende arbejde af tre overordnede dele: 1) fremtidsværksted med eleverne for at identificere barrierer og muligheder, 2) projektarbejde i mindre grupper af elever faciliteret af forskerne, og 3) dialogmøde mellem forskere, lærere og skoleledelse. Artiklen her formidler elevernes stemmer, som overordnet kategoriseres i tre temaer: 1) relationer og fællesskaber, 2) mange former for krop, og 3) deltagelse og modløshed. Artiklen diskuterer desuden mulige potentialer for at fremme elevernes deltagelse og trivsel i samarbejde med andre interessenter i skolen, fx andre klasser, elevråd, lærere og skoleledelse.
10
Caviglia, Francesco, Christian Dalsgaard, and Palle Nørgaard. "Håndværk og visioner: designfaglighed på humaniora." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 10, no. 18 (2015): 66–77. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v10i18.18129.
Full textAbstract:
Formålet med artiklen er at fremlægge og diskutere erfaringer med, hvordan der kan etableres en designfagstradition i universitetsundervisningen på humaniora, hvor håndværk og vision kan forenes. I artiklen diskuteres underviserens udfordringer med at flytte den humaniorastuderende fra analyse til design, at tage afsæt i praksis, og at forstå projektarbejde i et spændingsfelt mellem vision og håndværk. Der reflekteres endvidere over underviserens mulighed for at klarlægge undervisningens faglige og forskningsmæssige forankring. Artiklens omdrejningspunkt består i en diskussion af spændingsfeltet mellem designfag og videnskabsfag. Udgangspunktet for diskussionen er forfatternes undervisning i to kurser – Kulturformidling og Learning and teaching with digital media - som blev gennemført på Arts, Aarhus Universitet, i perioden 2011-2014. The establishment of design-disciplines within a university Arts curriculum is the focus of this article. The study highlights the challenges faced by teachers when their Arts students moved from an analysis-centered to a design-centered approach. This meant the students had to switch from taking practice as a point of departure, to understanding how project-based work relies on a mixture of vision and craftsmanship. The article reflects on how the teacher can explain the connection between her/his teaching and research in the subject area, and the inherent tension between design and science. The authors base their discussion on two courses at the Faculty of Arts, Aarhus University that ran between 2011-2014. These were titled ‘Culture and Communication’ and ‘Learning and Teaching with Digital Media’.
11
Christensen, Gerd. "Projektarbejdets didaktik – En kritisk diskussion." Nordic Studies in Education 26, no. 01 (2006): 30–47. http://dx.doi.org/10.18261/issn1891-5949-2006-01-04.
Full text
12
Overgaard, Charlotte, and Mette Buje Grundsøe. "Fokus på informationskompetence i et tværfagligt læringsmiljø - et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, no. 16 (2014): 124–43. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i16.15862.
Full textAbstract:
Der har i en årrække indenfor de videregående uddannelser været fokus på, at studerendes udvikling af informationskompetence og læring igennem problemorienteret projektarbejde er tæt forbundet, og at et nært samarbejde mellem bibliotek og uddannelsesmiljø er en væsentlig forudsætning for studerendes læring. I praksis er der dog en række forhold, som kan hindre et effektivt samarbejde mellem bibliotek og uddannelse og bevirke, at de pædagogiske intentioner ikke indfries. I et tværfagligt samarbejde mellem universitetsbibliotek og fagmiljø blev der i 2012 i forbindelse med opstarten af en ny 2-årig kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet udviklet et undervisningsforløb og en række læringsunderstøttende tiltag som obligatorisk anvendelse af søgebilag i projekter og tværfaglige søgeworkshops, baseret på teorier om problembaseret læring og tilrettelæggelse af søge-læreprocesser. På baggrund af empiriske data fra informationssøgningstest, studenterprojektrapporter og gruppeinterviews undersøges effekten af undervisningen på de studerendes udvikling af informationskompetence samt deres perspektiver på læringsunderstøttende tiltag. Der identificeres fremmende og hæmmende faktorer ift. udvikling af informationskompetence og afslutningsvis diskuteres styrker og svagheder samt hvilke forhold, som er centrale – og også relevante i en bredere universitetspædagogisk sammenhæng – hvis informationskompetence skal integreres som del af de studerendes grundlæggende faglighed. Learning through problem-based project-work and the development of information literacy skills has become increasingly common in higher education programmes in recent years. It is also generally acknowledged that these learning experiences benefit from close collaboration between university libraries and their educational environments. There is evidence to suggest, however, that a number of conditions can hamper the effective collaboration between library and study programme and so leave the educational intentions unfulfilled. A new Master’s programme in Public Health that was introduced at Aalborg University in 2012 aims to address these shortcomings by turning theories of problem-based learning and searching-learning processes into teaching activities as a result of a close inter-disciplinary collaboration between university library and academic environment. This paper examines the effect of and student perspectives on the developed teaching activities. A combination of information seeking tests, student project reports and group interviews provided the empirical data for the study. These revealed a number of promotive and inhibitory factors in connection with the development of information literacy skills. The strengths and weaknesses are discussed in this paper, along with the educational and pedagogical key points that are important if information literacy is to become a part of the students’ basic academic skill set.
13
Christensen, Gerd. "Vejledning – mellem magt og afmagt." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 3, no. 5 (2008): 4–9. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v3i5.5613.
Full textAbstract:
Nærværende artikel er en empirisk funderet diskussion af vejlederens rolle og funktion i projektarbejdet, sådan som det praktiseres på to videregående uddannelser. Da der ikke eksisterer generelle normer for god vejledningspraksis, er det særligt interessant at lytte til, hvordan de studerende definerer dette. I artiklen defineres ‘den gode vejleder’ ud fra de studerendes fortællinger om, hvordan ‘den dårlige vejleder’ dominerer eller overlader de studerende til sig selv. At vejlederen samtidig er bedømmer af projektet illustrerer, at vejlederen eksisterer i et felt mellem magt og afmagt.
14
Bilfeldt, Annette, and Elsebeth Hofmeister. "Dilemmaer og læreprocesser i arbejdet med ældreomsorg — erfaringer fra et trivselsfremmende projekt på fire plejehjem i Københavns Kommune." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 4 (2001): 49. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i4.108356.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i omsorgsarbejdets centrale problemstillinger diskuteres erfaringer fra det trivselsfremmende projekt Fravær og Nærvær på fire plejehjem i Københavns Kommune. De forskellige tiltag i projektet betragtes i relation til de dilemmaer, der rummes i arbejdet med ældreomsorg, samt i relation til de læreprocesser, som projektarbejdet gav anledning til. I denne artikel beskrives nogle af de karakteristika, som medarbejdere på plejehjem oplever i udviklingen af ældreplejen. Endvidere diskuteres betydningen af, at medarbejderne får mere indflydelse og en højere grad af medansvar for den udvikling, der sker på arbejdspladsen.
15
Kolmos, Anette, and Jette E. Holgaard. "Situationsbaseret projektvejledning." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2, no. 3 (2007): 54–62. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v2i3.5648.
Full textAbstract:
Projektvejledning vil altid være afhængig af den konkrete situation og skal derfor tilpasses de institutionelle rammer, de faglige mål, de studerende og projektprocessen. I denne artikel udfoldes forståelsen af vejledning ud fra begrebet situationsbaseret vejledning. Det handler om at kunne aflæse de studerendes samarbejdsmønstre og behov i de forskellige faser af projektarbejdet og vælge de bedst mulige undervisningsstrategier til at skabe en progression hen imod de opstillede læringsmål. Projektvejlederen skal kunne være i stand til at veksle imellemforskellige strategier, roller og funktioner afhængig af behovet. En del af udfordringen kan imødegås ved planlægningen og refleksion over samarbejdet med gruppen, men en del ligger også i at være opmærksom og spørge ind til de studerendes behov i selve vejledningssituationen. Heri ligger kunsten at kunne praktisere situationsbaseret projektvejledning.
16
Heilesen, Simon. "Projektarbejde på nettet - sådan da." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 1, no. 1 (2003). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v1i1.5002.
Full textAbstract:
<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 1: Undervisningsformer p&aring; nettet, november 2003, red. Simon Heilesen og Helle B&aelig;kkelund Jensen. ISSN 1603-5518.</p><p>Problemorienteret projektarbejde udf&oslash;rt af grupper af studerende er en udbredt studieform p&aring; Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet, og den ogs&aring; har vundet indpas en del andre steder. Som alt andet projektarbejde stiller den store krav til deltagernes evne til at koordinere, samarbejde og dele viden. Artiklen handler om erfaringerne med at overf&oslash;re denne arbejdsform til nettet i forbindelse med en &aring;ben uddannelse ved Roskilde Universitetscenter: Master i Computer-mediated Communication (MCC). Efter en kort beskrivelse af MCC-undervisningsformen redeg&oslash;res for nogle af de faktorer, som spiller ind p&aring; en remediering af projektarbejdet til nettet, og afslutningsvis gives et eksempel p&aring; et vellykket netbaseret samarbejde.</p>
17
Jakobsen, Karen Sonne. ""En helt anden måde at skrive på" Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog." Nordic Journal of Modern Language Methodology 2, no. 1 (2013). http://dx.doi.org/10.46364/njmlm.v2i1.67.
Full textAbstract:
Artiklen præsenterer et studie i skriftlighed i et tværfagligt projektarbejde i et dansk gymnasium med fagene tysk og historie. Fokus er på hvordan eleverne arbejder med skriftlighed: Hvad bruger eleverne skriftlighed til i projektarbejdet? Hvilke aspekter af sprog, tekst og skriveproces arbejder de med? Hvilken betydning tillægger de skrivning på fremmedsproget i deres læring og selvopfattelse som brugere af et fremmedsprog? Studiet bygger på sociokulturel teori med henblik literacy, tekstkompetence og identitetsaspekter af sproglæring. Metodisk er studiet anlagt som en kombination af en etnografisk og en tekstanalytisk tilgang; heri indgår en analyse af elevers samarbejde om at skrive et tysksproget abstract. Til slut diskuteres hvordan projektarbejde med fremmedsprog kan bidrage til at udvikle elevers studieforberedende skrivekompetencer.Studiet er et delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed, finansieret af det danske forskningsråd for humaniora, FKK (2011-2014). Projektet er et samarbejde mellem forskere ved Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Roskilde Universitet www.sdu.dk/fos
18
Heilesen, Simon, and Søren Davidsen. "Projektarbejde og akademisk IT-skoling." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 9, no. 15 (2016). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v9i15.23106.
Full textAbstract:
Artiklen redegør for en kortlægning i 2015 af de studerendes brug af IT-værktøjer i forbindelse med projektarbejde på Roskilde Universitet. På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med 12 studerende forklares anvendelsen af IT-værktøjer i projektarbejdets forskellige faser. Som ramme for undersøgelsen diskuteres begrebet ”akademisk digital skoling”, og der trækkes linjer til internationale undersøgelser, som synes at bekræfte, at studerende reelt bruger et fåtal af IT-værktøjer, og at disse i hovedsagen ikke er udviklet til akademiske formål. Undersøgelsens resultater sammenholdes med det udvalg af IT-værktøjer, universitetet stiller til rådighed for ansatte og studerende. Afslutningsvis diskuteres de mulige årsager til tingenes tilstand, samt hvordan det vil være muligt at hæve niveauet af den akademiske digitale skoling.
 
 This paper introduces a 2015 survey of Roskilde University students' use of IT-tools in project work. Based on a survey and qualitative interviews, the use of IT-tools in various phases of project work is illustrated and discussed. The concept "academic digital competence" is introduced as a framework for the study, and parallels are drawn to international research confirming that students tend to use only a limited number of IT-tools, the majority of which were not developed for academic purposes. The survey results are compared to the actual range of IT-tools that the university offers freely to faculty and students. In conclusion, the authors discuss the reasons for the state of affairs and how to strengthen academic digital competences.
19
Bjørn, Pernille. "Medieret vejledning af problemorienteret projektarbejde. Udfordringer for vejledning i problemformuleringsfasen." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 4, no. 9 (2006). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v4i9.4918.
Full textAbstract:
F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netst&oslash;ttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.<br />ISSN 1603-5518. <br /><br />Denne artikel ser n&aelig;rmere p&aring; de &aelig;ndrede betingelser og nye udfordringer, en vejleder af problemorienteret projektarbejde st&aring;r over for i forbindelse med IKT-medieret vejledning af projektgrupper med geografisk adskilte deltagere. Artiklen anvender empiri om en vejleders situation i forhold til vejledning i problemformuleringsfasen af tre projektgrupper p&aring; masteruddannelsen i IKT &amp; L&aelig;ring, indsamlet i for&aring;ret 2002. M&aring;let er at udforske s&aelig;rlige udfordringer og betingelser ved medieret vejledning for at forst&aring;, hvilke betingelser der danner grundlag for medieret vejledning samt at forst&aring;, hvordan vejlederen oplever medieret vejledning. I artiklen bliver en vejleders fortolkninger og meningsdannelser over egne handlinger analyseret og tre eksempler p&aring; s&aelig;rlige udfordringer oplevet af vejlederen i forbindelse med skriftlig asynkron vejledning af tre konkrete projektgrupper bliver pr&aelig;senteret. Artiklen identificerer den st&oslash;rste udfordring for b&aring;de produkt- og procesvejledning som det at konstruere, kommunikere og fortolke kontekstuel information signifikant for selve vejledningssituationen, en udfordring der kom til udtryk p&aring; forskellige m&aring;der i de tre grupper.
20
Ryberg, Thomas. "New journal: Journal of Problem Based Learning in Higher." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 5, no. 9 (2012). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v5i9.7006.
Full textAbstract:
Kære kollegerHermed en kort notits om, at der netop er blevet lanceret en ny international open access journal, som har stærke rødder i dansk uddannelsestradition og forskning og dermed også skulle have bred interesse for flere danske forsknings- og uddannelsesmiljøer. Tidsskriftet hedder ’Journal of Problem Based Learning in Higher Education’ og er således specielt dedikeret til forskningsartikler, der vedrører de lange og mellemlange videregående uddannelser. Tidsskriftets fokus er Problem Based Learning, eller det, der i en dansk kontekst, kendes bedre som problemorienteret projektarbejde/projektpædagogik. Begrebet Problem Based Learning/Problembaseret Læring kan dog også forstås bredere som en mere studenter-centreret pædagogik, hvor der i forbindelse med kurser tages udgangspunkt i og arbejdes med problemer som udgangspunkt for læring; hvor der arbejdes med cases, eller hvor de studerende aktiveres gennem f.eks. projektforløb. De mere specifikke fokus- og interesseområder kan man dog læse mere om i den vedhæftede flyer, som alle er velkomne til at cirkulere til evt. interesserede kolleger. Særlig interessant for læsere og forfattere i LOM er naturligvis, at redaktionen er interesserede i artikler, der involverer brugen af IKT og medier i forbindelse med Problembaseret Læring og problemorienteret projektarbejde. Vi forestiller os, at artikler udgivet i LOM, der omhandler dette, med fordel kunne viderebearbejdes til et internationalt publikum. Man kan læse mere, om tidskriftet, fokus og guidelines på adressen:http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/pblVi håber at mange af LOMs læsere og forfatter også vil være interesseret i dette nye tidsskrift, og hvis nogle skulle have spørgsmål eller kommentarer er de velkomne til at kontakte: Thomas Ryberg (ryberg@hum.aau.dk)
21
Bang, Jørgen. "Den digitaliserede Kulturarv - En læringsressource med stort potentiale!" Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 3, no. 5 (2010). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v3i5.3949.
Full textAbstract:
Artiklen diskuterer læringspotentialet i den digitaliserede kulturarv dels i et kulturelt perspektiv (kulturarv som national, europæisk og global indikator med potentiale for øget identitetsdannelse og mellemfolkelig forståelse), dels i et læringsteoretisk perspektiv (store åbne læringsressourcer som udgangspunkt for læringsaktiviteter med fokus på sam‐arbejde i problembaseret projektarbejde). Udgangspunktet tages i den nye europæske database for den digitaliserede kulturarv Europeana og erfaringer fra et dansk digitaliseringsprojekt vedrørende digitalisering af biografreklamefilm og TV2 reklamer.Samtidig fokuserer artiklen på behovet for at udvikle/integrere nye samarbejdsvæktøjer i læreprocessen (Web 2.0, annoterings-, segmenterings- og genkendelsesvæktøer, mm.) med henblik på samarbejde som en integreret del af læingsaktiviteterne.Sidst i artiklen diskuteres det om en øget adgang til digitale læringsressourcer, der kan udbygges med brugergenereret indhold og øget tilgængelighed via fremtidens mobile teknologier, rummer et potentiale for en ny oplysningstid!
22
Bødker, Keld, Morten Hertzum, and Jens K. Pors. "Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 3, no. 5 (2005). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v3i5.4954.
Full textAbstract:
<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde p&aring; nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.</p><p>Artiklen omhandler brugen af et samarbejdssystem i forbindelse med universitetsundervisning. Baseret p&aring; et feltstudium af brugen af BSCW i projektarbejdet p&aring; den humanistiske basisuddannelse p&aring; Roskilde Universitetscenter har vi identificeret en r&aelig;kke faktorer, som har betydning for brugssituationen: (1) En facilitator synes at have helt afg&oslash;rende betydning for gruppens brug af samarbejdssystemet - han eller hun introducerer systemet, vedligeholder gruppens mapper og instruerer gruppens &oslash;vrige medlemmer. (2) Brugen af systemet kan karakteriseres ved gradvis udbredelse og en fortl&oslash;bende beslutningsproces - baseret p&aring; erfaringer med systemet besluttes brugen af systemet l&oslash;bende. Dette har fx konsekvenser for en hensigtsm&aelig;ssig placering af introduktionsundervisning i systemet. (3) Integration med andre systemer er meget afg&oslash;rende for hvor smidigt systemet kan anvendes i dagligdagen; er det for besv&aelig;rligt anvendes andre, umiddelbart mere adekvate, systemer og f&oslash;rst p&aring; sigt viser konsekvenserne sig i form af mangel p&aring; struktur og overblik over gruppens dokumenter. (4) En delig viser erfaringerne, at der er behov for andre mekanismer til at skabe struktur og overblik end samarbejdssystemets indbyggede hierarki i form af den klassiske mappestruktur.</p>
23
Dahl, Bettina, and Hans Hüttel. "Studerendes oplevelse af reorganisering af problembaseret læring på Aalborg Universitet." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 10, no. 19 (2016). http://dx.doi.org/10.7146/dut.v10i19.16328.
Full textAbstract:
På Aalborg Universitet skete der i 2010 en omorganisering af stu-dieordningerne på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Blandt ændringerne var, at de traditionelle projekter fyldte mindre, en større adskillelse af den formelle sammenhæng mellem kurser og projekter og en opdeling af kurserne i blokke på 5 ECTS. Vi sammenlignede erfaringerne med både den nye og den gamle model hos 10.-semesterstuderende på tre uddannelser og konkluderede, at de adspurgte studerende lagde stor vægt på projektarbejdet både i den gamle og den nye model, men at der var en signifikant lavere oplevelse af sammenhæng på et semester nu ift. før. De studerende prioriterede nu kursuseksamen højere til sidst i semesteret. Overordnet viste undersøgelsen også, at forholdet mellem det fagorienterede og det problemorienterede i de to PBL-modeller, og PBL-modeller generelt, ofte ikke var som modellerne overordnet gav udtryk for. Eksempelvis havde den nye model flere fagorienterede kurser og var derfor fra én synsvinkel et skridt mod en mere fagorienteret PBL-model; på den anden side havde de studerende i den nye model tidsmæssigt stadig mest fokus på det problemorienterede projekt og de fagorienterede kurser indeholdt PBL-lignende miniprojekter. De studerendes adfærd i en ændret undervisningsmodel var således mere kompleks, end man umiddelbart kunne antage.
 
 In 2010 Aalborg University reorganized the curriculum at the Faculty of Engineering and Science. The new curriculum scheduled less time for group projects and there was a formal separation between project and course work in each semester. The courses were also divided into 5 ECTS blocks. We compared student experiences of the old and new curriculums for three study programmes. Our results reveal that whereas in the old curriculum, students would prioritize the projects, with the new curriculum there was more focus on course work and linked examinations and the students found each semester more fragmented than before. This led us to question whether the new model had more subject-oriented courses, which would suggest a move towards a subject based PBL (problem based learning) model, or whether the students still spent most time on projects because the subject based courses contained PBL mini projects. Generally the study showed that the relationship between subject and problem solving in the two curricula models was not always obvious, and that the students’ behaviour in a changed teaching model was more complex than one might at first anticipate.