To see the other types of publications on this topic, follow the link: Rådighet.
Journal articles on the topic 'Rådighet'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 39 journal articles for your research on the topic 'Rådighet.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Andreassen, Jens Edvin. "Søksmålsbetingelser, saksbehandlingsprinsipper og partenes rådighet over sakens gjenstand." Jussens Venner 29, no. 01-02 (January 1, 1994): 1–141. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3126-1994-01-02-01.
Full text
2
Eeg, Thomas. "Når gjelder arvelovens regler om testamentsform og begrenset rådighet?" Jussens Venner 44, no. 02 (April 2, 2009): 61–154. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3126-2009-02-01.
Full text
3
Aulstad, Johan Greger. "Sameierens faktiske og juridiske rådighet over boenheten og fellesarealene i et eierseksjonssameie." Tidsskrift for eiendomsrett 3, no. 03 (June 3, 2016): 259–92. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9529-2007-03-01.
Full text
4
Bekkedal, Tarjei. "Lengstlevendes rådighet over uskifteboet. Om gjeldende rett og arvelovutvalgets forslag til endringer i adgangen til å foreta livsdisposisjoner." Tidsskrift for familierett, arverett og barnevernrettslige spørsmål 13, no. 01 (March 30, 2016): 59–96. http://dx.doi.org/10.18261/issn0809-9553-2015-01-03.
Full text
5
Giertsen, Ole Johan. "Abandonering til panthaverne – rådigheten." Lov og Rett 29, no. 09 (November 1, 1990): 563–68. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-1990-09-07.
Full text
6
Torvund, Atle. "Nye lovregler om rådigheten over grunnvannsressurser." Lov og Rett 40, no. 05 (May 5, 2001): 296–308. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3061-2001-05-05.
Full text
7
Ørstrum Møller, Jørgen. "USA fester for Kinas opsparing." Udenrigs, no. 2 (June 1, 2008): 35–42. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119443.
Full textAbstract:
Det amerikanske overforbrug, som betyder at USA årligt nedsparer med fem procent af sit bruttonationalprodukt, er muliggjort af lande som Kina, der har stillet sin opsparing til rådighed. Men det er uholdbart, at de rige lande bliver finansieret af de mindre velstående – og Kina vil snart kræve indflydelse.
8
Schmidt, Lars-Henrik. "At tænke på de aktuelle grænser." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 9 (February 9, 2018): 112–20. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i9.103478.
Full textAbstract:
Hos filosoffer, idehistorikere og andre intellektuelle, som ser en opgave i at deltage i den såkaldte offentlige debat, sker der en betænkelig professionalisering. Humanistiske videnskabsmænd stiller deres ekspertise til rådighed og besvarer spørgsmål om værdier og grænser. I et forsøg på at belyse hvad der sker her og nu, kan det måske være nyttigt at se på et herostratisk berømt svar på et spørgsmål stillet til den lærde offentlighed.
9
Christensen, Martin Ejsing. "Praksis - Redaktionelt forord." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 64 (March 9, 2018): 9–14. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i64.104088.
Full textAbstract:
Med dette 64. temanummer sætter Slagmark idéhistorisk fokus på begrebet ”praksis”. Siden det lille ord fik sin egentlige filosofiske dåb af Aristoteles, som en del af treenigheden theoria, praxis og poiesis, har det spillet en central rolle i idéhistorien. Om det så har været som teoriens åndsforladte modsætning eller som det levende og konkrete, der vækker den døde og skolastiske teori til live igen, så har praksisbegrebet mere eller mindre villigt stillet sig til rådighed med sine mangfoldige betydninger.
10
Schultz, Trine. "Retten til forsørgelse— en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens ¤ 75, stk. 2." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 1 (March 1, 2001): 73. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108339.
Full textAbstract:
Debatten om den grundlovssikrede ret til forsørgelse, udspringer til dels af nyere tids udvikling inden for socialretten. Da der i dag sættes betingelser for ydelsen af hjælp i form af aktivering eller åbenstående jobtilbud, har det været diskuteret, hvorvidt og hvor længe den enkelte kan stå uden forsørgelseshjælp, hvis denne ikke opfylder disse betingelser. Grundlovens terminologi 'ret til forsørgelse' stiller det spørgsmål, hvilke krav, der kan stilles til den ydelse, som det offentlige stiller til rådighed som et led i forsørgelsesretten.
11
Agnild, Signe Rázaga, and Franciska Kirkegaard Flugt. "One-size does not fit all – En undersøgelse af danske diplomatiske repræsentationers brug af sociale medier til offentlighedsdiplomati." Økonomi & Politik 93, Oktober (October 20, 2020): 150–57. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122537.
Full textAbstract:
Hvordan anvender danske diplomatiske repræsentationer sociale medier så forskellige steder som Rom, Riyadh og Reykjavik? Der findes ikke en onesize-fits-all, når det gælder offentlighedsdiplomati på sociale medier. Variationen i både outreach, indhold og engagement på repræsentationernes sociale medier viser, at der ikke findes én samlet forklaring på brugen af SoMe til offentlighedsdiplomati. Snarere bliver tilstedeværelse og aktivitet på SoMe bestemt af den lokale kontekst, de ressourcer, de enkelte repræsentationer har til rådighed i hverdagen, samt den enkeltes forståelse af, hvad en moderne diplomat er og skal være i fremtiden.
12
Hansen, Lars Peter Visti. "Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog." Tidsskrift for Islamforskning 3, no. 3 (November 24, 2008): 66. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v3i3.24574.
Full textAbstract:
Korstog, kulturmøder og interessen for den muslimske verden står i dag mere centralt i gymnasiet end tidligere. Men mens islam er obligatorisk stof i religionsundervisningen, behandles den muslimske verdens historie kun kortfattet i de historiske lærebøger. Efter gymnasiereformens indfø- relse i 2005, står begrebet kulturmøde centralt i historiebekendtgørelsen, men det er et begreb, der kan komme til at betone modsætninger, snarere end de fællestræk, der mellem vesten og den muslimske verden. Det afspejler sig delvist i det udbud af læremateriale, der har været til rådighed i gymnasiet. Det er i den sammenhæng, at lærebogen Korstogene Idé og Virkelighed er blevet til. Bogen behandler korstogene og vil samtidig gerne give læserne et mere solidt indblik i den muslimske verdens historie.
13
Hjort, Anne, and Kim Schrøder. "Når døren går op..." MedieKultur: Journal of media and communication research 2, no. 3 (August 25, 1986): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i3.709.
Full textAbstract:
Videojournalen var navnet på et 15-minutter langt magasinpro- gram, som blev sendt i 3 uger i efteråret 1985 på Kanal 2. Bag produktionen stod Det Danske Filmværksted, som for denne periode havde åbnet dørene for amatører til at producere 5- minutters indslag til videojournalen. Filmværkstedet stille- de på sin side et professionelt hold bastående af fotograf, lydmand, assistent og redigeringsteknikker til rådighed. I løbet af tre hektiske uger lykkedes det at realisere de 12 planlagte videojournaler. Det blev til 37 inslag, ialt 180 minutters fjernsyn, som med lederen af Filmværkstedet Dino Raymond Hansens ord var "noget af det underligste TV, der længe har været set på en dansk fjernsynsskærm". Mediekultur har talt med Dino Raymond Hansen og Filmværkste- dets tekniske leder Peter Witt om idéen bag Videojournalen og om deres vurdering af om der indholdsmæssigt og æstetisk sker nybrud, når amatører kommer om bag skærmen.
14
Tredinnick, Luke. "The analogue library in the digital world. Professional education and the changing face of librarianship." Dansk Biblioteksforskning 5, no. 2/3 (October 26, 2009): 37–50. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v5i2/3.97448.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger forskningsbibliotekernes aktuelle udfordringer i perspektivet af de senere års udvikling i forskningspublicering og informationssøgning. Artiklen hævder, at biblioteksprofessionen står over for en række alvorlige udfordringer. Traditionelt har biblioteker spillet en central rolle i facilitering og supportering af forskningsprocessen ved at stille information til rådighed og gøre denne tilgængelig. I de seneste to årtier er denne rolle i stigende grad blevet undermineret af udviklingen i forskningspublicering, informationssøgning og genfinding. I takt med at informationsprocessens “indhold” er flyttet til digitale platforme, er biblioteket ikke længere det tyngdepunkt, hvorom forskningsprocessen bevæger sig. Artiklen argumenterer for, at der er brug for at gentænke, hvordan biblioteksprofessionen kan tilføre informationssamlinger yderligere værdi gennem professionelle aktiviteter, der har betydning for forskningsprocessen og fremtidens institutioner. Artiklen hævder, at der er brug for, at biblioteksprofessionen engagerer sig kritisk i de grundlæggende debatter og tendenser, der informerer forskningsaktiviteter. En måde at tilvejebringe dette kritiske engagement kan være via en ny generation af biblioteks- og informationsfaglige kvalifikationer og kompetencer.
15
Von Hjelmcrone, Harald. "Det digitale bibliotek. Vilkår og visioner." Dansk Biblioteksforskning 5, no. 2/3 (October 26, 2009): 51–60. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v5i2/3.97449.
Full textAbstract:
Forskningsbibliotekernes fremtid over de næste 20 år sammenlignes med udviklingen på tv-området: Til trods for et ønske om pluralitet har vi fået et stadig mere ensartet udbud af udsendelser. Dette skyldes organiseringen af markedet for fjernsynsprogrammer. En lignende organisationsform er ved at vinde indpas på markedet for biblioteksrelevante materialer. Giver bibliotekerne sig tilfreds med det, vil der ikke være behov for andet end en stor bevilling til licenser, et godt bogholderi og et edb-kontor, der kan administrere adgangsforholdene – ligesom kabelselskaberne nu gør det på radio- tv-området. Den retlige regulering af området, herunder især ophavsretten og persondataretten, vil gøre det vanskeligt for bibliotekerne at gå på tværs af markedet og fortsat stille et alsidigt og kvalitetspræget udbud af information til rådighed for brugerne. Skal tendenserne til ensretning modvirkes, kræver det en aktiv indsats, og den forudsætter at bibliotekernes personale har faglige kompetencer i de fag, biblioteket skal formidle, samt viden om medie- og informationsret. Denne artikel blev oprindelig holdt som oplæg til temadag om ”Visioner for forskningsbibliotekernes fremtid” på Danmarks Biblioteksskole den 2. april 2009.
16
Christensen, Erik. "Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af "rettigheder og pligter" i historisk perspektiv." Tidsskrift for Arbejdsliv 3, no. 1 (March 1, 2001): 57. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v3i1.108338.
Full textAbstract:
Den nye aktiveringsfilosofi i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siger: 1. At for at nyde må man yde og 2. At der til en rettighed hører pligter. Med de to principper i hånden afviser den officielle politik en ubetinget borgerløn som værende uretfærdig, fordi man med en borgerløn får en indkomst af staten uden at yde noget til gengæld, og fordi den er udtryk for en rettighed, hvortil der ikke er knyttet en rådigheds- eller arbejdspligt. Det er imidlertid denne artikels påstand, at problemet ikke er den ubetingede borgerlønsidé, men at det nuværende samfund ikke lever op til disse to grundprincipper, og at en ubetinget borgerløn tværtimod derfor kan ses som et middel til at få disse principper realiseret, at få skabt en større retfærdighed.
17
Christensen, Ann-Dorte, and Sune Qvotrup Jensen. "Intersektionalitet – begrebsrejse, kritik og nytænkning." Dansk Sociologi 30, no. 2 (November 25, 2019): 15–33. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6038.
Full textAbstract:
Gennem de sidste 30 år har intersektionalitetsperspektivet været på en vidtforgrenet rejse på tværs af discipliner og nationale kontekster. Rejsen diskuteres i denne artikel dels på baggrund af forfatternes egen forståelse af intersektionalitet, dels i et perspektiv, som er informeret af den internationale litteratur om rejsende begreber og teorier. Denne litteratur har pointeret. at begrebsrejser ofte medfører produktiv dynamik og nytænkning, men også at begrebsrejser sjældent er konfliktfrie. Således har også den rejse som intersektionalitetsperspektivet har foretaget i høj grad afstedkommet debat og konflikt. Artiklen analyserer den seneste debat og diskuterer aktuelle konfliktpunkter. Dette gælder spørgsmål som, hvorvidt begrebet specifikt angår minoritetskvinder, hvorvidt der i den europæiske reception er sket en uhensigtsmæssig fortrængning af racebegrebet, hvorvidt mænd kan være intersektionelle subjekter, samt hvorvidt begrebet primært omhandler strukturer eller identiteter. Særligt sidstnævnte kan opfattes som en uhensigtsmæssig opposition, der strider imod intersektionalitetsbegrebets princip om at analysere, hvordan sociale differentieringsformer gensidigt former hinanden på tværs af mikro-, meso- og makroniveauer. Denne pointe illustrerer vi ved at vise, hvordan nutidige diskurser om køn, etnicitet og ligestilling på et strukturelt niveau er med til at rammesætte de subjektpositioner, som er til rådighed for etniske minoritetsmænd og dermed forme deres erfaringer på et identitets- og hverdagslivsniveau.
18
Kann-Rasmussen, Nanna, and Elsebeth Tank. "Strategi som legitimitetsarbejde : Strategiske svar på bibliotekernes udfordringer." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, no. 3 (March 8, 2016): 5–19. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i3.25786.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger tre forskellige strategiske svar på bibliotekernes udfordringer i Danmark. Teoretisk er artiklens udgangspunkt en sammenkobling af diskursiv policyanalyse og kultursociologi. Det teoretiske fokus er at forstå, hvordan strategi kan give mening som legitimeringsarbejde. Empirisk undersøger artiklen tre forskellige typer af strategier, som har haft væsentlig indflydelse på mange bibliotekers virksomhed og opgaveløsning. Den første strategi som behandles, er idéen om betjeningsløse såkaldte Åbne biblioteker. Denne kan karakteriseres som en national strategi, idet konceptet har været et indsatsområde, drevet af Slots- og Kulturstyrelsen. Den anden strategi er Borgerservice på bibliotekerne. Denne strategi er båret frem af biblioteksfeltets interesseorganisationer. Den tredje strategi er den eneste, der omtaler sig selv som en strategi. Det er den nye biblioteksstrategi i Danmarks største biblioteksvæsen Københavns Biblioteker. Strategien hedder "Styrk Borgerne" og er fra 2014. Både strategiens afsender og modtager er Københavns biblioteker selv. Analysen af de tre strategier viser, at tilgængelighed og effektiv ressourceudnyttelse var i fokus i alle tre strategier. Ligeledes vises det, at bibliotekerne villigt har stillet sig til rådighed i forbindelse med løsningen af offentlige opgaver, som ikke traditionelt har ligget i biblioteksregi. Dette er tydeligst i strategien om integrationen af Borgerservice i biblioteker og i Københavns bibliotekers strategi. Dette er ikke i sig selv problematisk, men analysen viser at biblioteksfagligheden i alle tre tilfælde må holde for, og dette problematiseres i artiklen.
19
Kaaber, Christian. "Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger." Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 57 (September 1, 2018): 117. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v57i0.118770.
Full textAbstract:
Christian Kaaber: Bispens bibliotek. Thomas Kingo og hans bøger
Salmedigteren og biskoppen Thomas Kingo (1634-1703) efterlod et efter samtidens danske forhold meget stort bibliotek, hvoraf langt det meste kom på auktion i Odense i 1704. Den trykte auktionskatalog giver et mangfoldigt billede af, hvad Kingo havde til rådighed i boglig henseende. Kingo erhvervede i 1694 sin svigerfar, lægen Christoffer Balslevs bibliotek, hvilket forklarer den signifikante tilstedeværelse af lægefaglig litteratur samt talrige naturvidenskabelige bøger. Kingo opnåede dermed at eje et universalbibliotek, og katalogen viser, at han rådede over bøger, der støttede hans virke både som teolog, statsmagtens embedsmand og som åndelig og historisk funderet digter. Biblioteket giver derudover overraskende vinkler på Kingo som politisk interesseret menneske – her optræder samtidige stærkt kontroversielle bøger fra både ind- og udland, og Kingo har kunnet gøre sig fortrolig med tænkning og historieskrivning, der modsagde den danske absolutisme, hvis aktive og stedse loyale tjener han var i som såvel digter som embedsmand. Katalogen dokumenterer hans virke og vekslende succes som forlægger, ligesom den dokumenterer hans for samtiden usædvanlige sprogfærdigheder: Kingo beherskede fra sin barndom engelsk i en grad, der er helt usædvanlig for samtiden og ejede et bredt udvalg af engelsk litteratur inden for alle hans virkefelter samt en række maritime værker, der peger i retning af hans svogerskab med en samtidig engelsk skibsbygger i svensk tjeneste.
20
Prevratil, Rudolf. "Tjekkoslovakisk presse år 2." MedieKultur: Journal of media and communication research 7, no. 16 (September 1, 1991): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v7i16.906.
Full textAbstract:
Danske teleselskaber overvejer at etablere sig som kabeloperatører i Polen, mens et amerikansk selskab allerede er igang i Warszawa og Krakow. Franske lokalradionetworks opretter filialer i Polen og Tjekko- slovakiet. Den tjekkiske statsradio stiller sendenet til rådighed for Radio Free Europe. Springer-koncernen opretter en "østtysk" pendant til Bild, hvis redaktionelle hovedlinje lægger sig op ad de dybe sociale frustrati- oner, der fulgte med DDR's indlemmelse i BDR. Maxwell, Hersant og Berlusconi m.fl. etablerer sig alene eller med lokale konstellationer inden for trykt presse i flere øst- og mellemeuropæiske stater. Samtidig for- søger den tidligere undergrundspresse at vinde økonomisk og politisk fodfæste inden for markedets og "det legale samfunds" rammer, i kon- kurrence med fortidens mediemutanter og vestlige mediekoncerner. Rudolf Prevratils artikel er en refleksion over en del af de problemer, primært af økonomisk og politisk art, som har tårnet sig op for den tjek- koslovakiske presse efter fløjlsrevolutionen i november 1989. Den giver et billede af dagens situation og får gennem sine analyser påvist, at etab- lingen af en demokratisk presse i Tjekkoslovakiet ikke alene er afhængig af "hjælp udefra", men i nok så høj grad forudsætter et net af sociale og kulturelle udviklingsprocesser, som både anerkender opgøret med for- tiden og vedkender sig den historiske arv. Artiklen er oversat fra engelsk af Per Jauert.
21
Hauge, Peter. "Composer, Translator and Educator. Kapellmeister Scheibe and the Emerging Liberal Market during the Second Half of the Eighteenth Century." Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 55 (March 3, 2016): 179. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v55i0.118914.
Full textAbstract:
Peter Hauge: Komponist, oversætter og pædagog: Kapelmester Scheibe og det spirende frie marked i anden halvdel af det 18. århundrede
Kapelmesteren Johann Adolph Scheibe (1708-1776), virkede det meste af sit liv i Danmark i en periode, hvor store sociale ændringer fandt sted blandt andet med hensyn til musikeres ansættelsesmuligheder. I nærværende artikel forklares Scheibes forskellige valg med hensyn til arbejde ud fra de muligheder, der bød sig i løbet af de 36 år han var i Danmark: Fra en fast stilling ved hoffet som kapelmester i få år pensioneredes Scheibe i 1748 og flyttede med familien til Sønderborg, hvor han oprettede en musikskole for børn og supplerede sin pension med blandt andet at oversætte bøger fra dansk til tysk; samtidig var han meget aktiv i de forskellige musikalske selskaber i København, hvortil han ofte rejste. Sandsynligvis på grund af de usikre forhold under Syvårskrigen (1756-1763), der også påvirkede Sønderjylland og de danske hertugdømmer, besluttede han sig for at flytte tilbage til København, hvor han nedsatte sig som underviser i komposition og generalbas. Samtidig fik han ofte bestillinger fra hoffet om at komponere større musikalske værker til fejring af officielle begivenheder. Scheibe virkede altså som ‘freelance’ komponist og underviser – en ansættelsesform som i forbindelse med Christian 6.s død i 1766 skabte problemer, idet hoffet ikke ville anerkende, at Scheibe skulle betales for arbejdet. Man mente, at Scheibes pension, som han stadig fik, betød, at han stadig stod til rådighed for hoffet. Scheibes position i dansk musikliv er exceptionel og viser den grynende udvikling af andre mere liberale ansættelsesformer.
22
Reeh, Niels. "Religionens teknik og teknikkens religion." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 70 (September 14, 2020): 159–73. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i70.122017.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: This article seeks to utilize the German philosopher Martin Heidegger's notion of Gestell to establish an outline of the relation between religion and technique including media technique. According to Heidegger, tech-nique on the one hand serves as a means for Man. On the other hand technique al-so embeds Man in new relations as a standing reserve for something else. The arti-cle suggests that media technology has contributed to embed Man in religious and national distinctions. On this basis, the article presents an outline of different his-torical stages in which technology and especially media technology has had crucial consequences for embeding Man in religious and national distinctions.
DANSK RESUME: I denne artikel opstilles en skitse af hvordan forholdet mellem religion og teknik, herunder medier kan begribes ved hjælp af Martin Heideggers begreb Gestell. Dette begreb skærper opmærksomheden på det forhold at teknik ik-ke kun er et middel for mennesket, men også indlejrer mennesket i nye relationer. Mennesket bliver via teknikken stillet til rådighed eller som Heidegger kaldte det en bestand for noget andet end sig selv i disse nye relationer. I det lange historiske perspektiv har teknikken og især medieteknikken bidraget til at indlejre mennesket og dets livsverden i en række nye sammenhænge, heriblandt det man med ud-gangspunkt i Jan Assmann kunne kalde forskellige former for religiøse, statslige og nationale distinktioner, der har spillet afgørende roller i menneskets historie. På denne baggrund opstiller artiklen en skitse over sammenhænge mellem medietek-nik og religionsformer.
23
Qvortrup, Ane, and Tina Keiding. "Undervisningens vidensdomæner: erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 9, no. 17 (September 1, 2014): 6–19. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v9i17.9722.
Full textAbstract:
Artiklen beskriver tre vidensdomæner for underviserens didaktiske valg: Individuel og social erfaringsviden, didaktikken og uddannelsesvidenskaben og demonstrerer, hvordan de på forskellig vis stiller sig til rådighed for underviserens didaktiske valg og begrundelse af samme. De tre vidensdomæner opererer i forskellige videnskoder, henholdsvis virker/virker ikke; vejledende/ikke vejledende og sand/falsk ud fra videnskabelige kriterier. En grundlæggende præmis for artiklen er, at didaktiske valg vedrørende en given didaktisk praksis må træffes i denne praksis. En anden grundlæggende præmis er, at den professionelle underviser kendetegnes ved, at han/hun kan begrunde sine didaktiske valg, og at de tre nævnte vidensdomæner alle og på forskellige måder kan bidrage til at træffe kvalificerede og velbegrundede didaktiske valg. Artiklen sammenfatter nogle af de vigtigste kriterier for god undervisning, sådan som de træder frem med uddannelsesvidenskaben som referencepunkt: Klarhed og struktur, ægte læretid, deltagerorientering og læringsfremmende klima. Det illustreres, hvorledes forskellige didaktiske rammesætninger skriver de uddannelsesvidenskabelige faktorer frem på forskellige måder, og hvorledes didaktiske valg i sidste ende må bero på et professionelt skøn i forhold til den aktuelle praksis.Teaching and making choices are closely connected. Each lesson confronts the teacher with questions about intention (why), subject matter (what), methods and media (how). But how can a teacher answer these questions? The article describes three knowledge domains: individual and social experience, theories of didactics and science of education, and shows how all these domains can provide useful knowledge that might scaffold the teacher’s selections. One conclusion is that the production of knowledge in these domains is organized around three fundamentally different codes, namely works/does not work, guiding/not-guiding and true/false from a scientific point of view. The article summarizes some fundamental criteria for good teaching, as defined in the science of education, and shows how they are given different form in different theories. The overall conclusion is that teacher professionalism is closely related to being able to choose an approach with confidence, and that the three knowledge domains all and in different ways help support this process.
24
Eisenberg, Christian. "Ein unbeachteter Artikel N. F. S. Grundtvigs aus dem Jahre 1837 »Om det Ny Testamente i Grundtsproget eller om Alcala-Texten og Bibelkritiken«." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 214–36. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16118.
Full textAbstract:
En upåagtet artikel af Grundtvig fra 1837»Om det Ny Testamente i Grundsproget eller om Alkala-Texten og Bibelkritiken«.Af Christian EisenbergI 1516 udgav Erasmus af Rotterdam på et forlag i Basel den første kendte udgave af Det Ny Testamente på originalsproget, gr.sk. Denne udgave (.textus receptus.) forblev i 300 år grundlaget for de fleste udgaver af Ny Testamente på gr.sk. Men allerede i 1514 havde den spanske kardinal Ximénes de Cisneros i Alkala (lat. Complutum) i samarbejde med et team af skriftlærde (Complutenser) på grundlag af ældre håndskrifter end dem, Erasmus havde til sin rådighed, udarbejdet en udgave, der - sammen med en tilsvarende udgave af det Gamle Testamente, den skaldet »Polyglotte« - måttet vente så længe som til 1520 på at få Vatikanets tilladelse til trykning.Det er denne sidstnævnte udgave - .Alkala-Texten. - Grundtvig på Det kgl. Bibliotek i København har studeret og fundet langt bedre og pålideligere end den, der stadig var grundlaget for de udgaver, de teologiske studenter læste under deres studium af de bibelske tekster i originalsproget. De hvilede på textus receptus. Den havde nemlig været grundlaget for Martin Luthers tyske oversættelse af det Ny Testamente, det såkaldte »September-Testamente«. Fra Grundtvig argumenterer derfor udførligt i en artikel i Nordisk Kirke-Tidende for aaret 1937, udgivet af Jacob Christian Lindberg, for, at de nordiske præster bør studere »Alkala-Texten«. ved siden af den, de kendte fra deres teologiske studium. Han vidste dengang ikke, at den klassiske filolog K Lachmann allerede i 1831 havde udgivet det Ny Testamente på græsk i en udgave, der lagde hovedvægten på de ældste og pålideligste håndskrifter. Denne udgave fik stor betydning for de senere udgaver.Grundtvigs artikel vender sig først og fremmest mod de tyske bibelkritikere, især teologen J.J. Griesbach, hvis kritik ikke lagde vægten på de ældste og pålideligste håndskrifter, men på en teologisk begrundet kritik af den almindeligt brugte tekst (textus receptus). Dette princip forkaster Grundtvig, fordi hovedsagen i studiet af det Ny Testamente m. v.re at komme den originale tekst i grundsproget så når som muligt. Han nærmer sig derved den nuværende kritik af den ældre bibelkritik. Grundtvigs ønske er dels en lommeudgave af Ny Testamente pi grundlag af Alkala-teksten, dels en udførlig videnskabelig tekst på samme grundlag.Artiklen - såvel Eisenbergs som Grundtvigs - præciserer dermed tillige den kristne religion, »Dåbspagten«, og den videnskabelige oplysning af denne religion, teologien, i Grundtvigs sprog »Kirke-Skolen«.
25
Allchin, Arthur Macdonald. "On ‘Grundtvig’s eschatology and its realistic significance: A Chinese view’ - a prefatory commentary." Grundtvig-Studier 58, no. 1 (January 1, 2007): 194–97. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v58i1.16516.
Full textAbstract:
On ‘Grundtvig’s eschatology and its realistic significance: A Chinese view’ - a prefatory commentary [Om ‘Grundtvigs eskatologi og dens betydning for et realistisk livssyn: Set i kinesisk perspektiv ’ - en indledende kommentar]Af A. M. AllchinA. M. Allchin har ønsket at fremkomme med en indledende kommentar til artiklen af den kinesiske teolog Wen Ge. Baggrunden er, at Allchin med gl.de har noteret den stigende internationale interesse for Grundtvig. Allerede ved fejringen af 200- årsdagen i 1983 var der talrige vidnesbyrd om voksende interesse for Grundtvig ude i den store verden. Det var dog påfaldende, at ud af de 12 foredrag, der blev holdt ved jubilæumskonferencen dengang, handlede de 11 om skoletankerne, mens kun et enkelt drejede sig om kristendomssynet [ved A. M. Allchin, red.].Siden da har der været stadigt flere udtryk for stigende interesse for alle sider af Grundtvigs tanker, hvilket også er fremg.et af de seneste års udgaver af denne årbog. Blandt disse bidrag har en del været fra Asien, ikke mindst Indien.I lyset af disse opmuntrende tendenser går Allchin opmærksom på det bemærkelsesværdige ved netop det bidrag, som den kinesiske teolog Wen Ge i år har indleveret. For det første er der tale om en udmærket gengivelse af væsentlige momenter i Grundtvigs kristendomssyn med brug af de engelsksprogede tekster, der p.t. forefindes, og med yderligere støtte i et undervisningsmateriale, som Wen Ge fik stillet til rådighed under et studieophold i København for nogle år siden, med Hans R. Iversen som vejleder. I tillæg til denne fremstilling bringer Wen Ge Grundtvigs tanker i samtale med hovedtanker i de seneste års internationale teologiske debat, idet han særligt betoner den genopdagelse af eskatologiens grundlæggende betydning, der har kunnet observeres hos for eksempel Wolfhart Pannenberg og Jorgen Moltmann.Hvor prisværdig denne bestræbelse end er, s. er det mest betydningsfulde i Wen Ge’s afhandling dog hans analyse af Grundtvigs betoning af en spændingsbue rækkende fra skaberværket (det store “Skaber-Bliv”) til håbet om en fuldendelse, vel at mærke for hele skaberværket. I kinesisk sammenh.ng har dette universalhistoriske og skabelsesbekræftende syn den største relevans, ikke mindst i betragtning af at forfædre kulten er et fremtrædende træk ved kinesisk religiøsitet, samtidig med at kinesisk kristendomsforståelse i store træk har været bestemt af en spiritualisterne tendens, med betoning af sjælens udødelighed på bekostning af legemet og den skabte natur.
26
Y. Qvist, Hans-Peter. "Deltagelse i frivilligt arbejde og tidsforbrug på frivilligt arbejde: To sider af samme sag?" Dansk Sociologi 26, no. 2 (May 30, 2015): 53–72. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i2.5048.
Full textAbstract:
Ifølge ressourceteorien om frivilligt arbejde er personer med mange personlige, sociale og kulturelle ressourcer mere tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde og bruger mere tid på det. I denne artikel viser jeg imidlertid ved hjælp af en to-dele-model, som mindre hyppigt anvendes i den sociologiske frivillighedsforskning sammenlignet med Tobit-modellen, at to af de mest centrale ressource-indikatorer, uddannelse og hyppig kontakt med medlem-mer af ens sociale netværk, har positive effekter på sandsynligheden for deltagelse, men ikke påvirker tidsforbruget givet at man deltager. Eftersom analysen viser, at to-dele-modellen, som adskiller deltagelses-beslutningen og tidsbeslutningen, stemmer bedre overens med data sammenlignet med Tobit-modellen, som antager én simultan beslutning, er der formodentlig snarere tale om to beslutninger, som skyldes forskellige faktorer. Resultaterne af analysen indikerer, at deltagelsesbeslut-ningen afhænger af hvor mange ressourcer individet har, mens tidsbeslutningen snarere afhænger af hvor meget tid personen har til rådighed, når der tages hensyn til arbejds- og familieliv.
ENGELSK ABSTRACT:
Hans-Peter Y. Qvist: Participation in Volunteering and Time Use for Volunteering: Two Sides of the Same Coin?
According to the resource theory of volunteering, people with many personal, social, and cultural resources are more likely to participate in volunteering and spend more time on it than people with fewer resources. In this article, however, I show that two of the most central resource indicators education and frequent contact with members of one’s social network, have positive effects on the probability of participation, but do not affect time use given participation. I do this by using a two-part model, rather than Tobit-models, which are the most often used in sociological research on volunteering. The two-part model, which separates the decision to participate from the decision about how much time to spend, fits the data better than the Tobit-model, which assumes one simultaneous decision. This is probably because different factors explain the two decisions. The results of the analysis indicate that the decision to participate is dependent on the amount of resources the individual possesses, while the time decision is dependent on how much time is available to the individual when considering work and family life.
Keywords: volunteering, time use, Tobit-model, two-part model, selection model.
27
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 4, no. 3 (September 1, 2002): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v4i3.108381.
Full textAbstract:
Seniorer på arbejdsmarkedet 'Ældres ledighed voldsomt overdrevet', 'Mange ældre står ikke til rådighed', 'Ældre får lige så ofte arbejde som yngre'-overskrifter fra de seneste måneders arbejdsMarkedsPolitisk AGENDA, der udgives af Dansk arbejdsgiverforening. Er den hidtidige sandhed om, at ældre arbejdstagere har det sværere på arbejdsmarkedet da bare en myte? Og hvis ja, hvorfor så udgive et helt temanummer af Tidsskrift for AR-BEJDSliv om emnet? Det er der i hvert fald tre gode grunde til: For det første lader historien om de ældres arbejdsmarkedstilknytning sig ikke bare lige beskrive i et par slagkraftige overskrifter. Nyhedsbrevet Nyt fra Beskæftigelsesministeriet juni 2002 viser for eksempel, at langtidsledigheden stadig er højere for ældre ledige end for andre ledige. For det andet er seniorpolitik, som det fremgår af ovenstående, fortsat et varmt emne i medierne i en debat, som Tidsskrift for Arbejdsliv gerne vil bidrage til. Der-for har vi også valgt at følge tema-nummeret op med en konference i efteråret 2002 om seniorer på arbejdsmarkedet. Og for det tredje er der i de senere år blevet produceret megen ny og spændende viden om ældres situation på arbejdsmarkedet— viden, der kan bidrage til at præcisere og nuancere grundlaget for den seniorpolitiske indsats. I dette nummer af Tidsskrift for AR-BEJDSliv præsenterer vi nogle eksempler på denne nye viden. Temanummeret er redigeret i samarbejde med to kapaciteter på området, Henning Kirk, der er læge og dr. med., og Jesper Wégens, seniorforsker på Gerontologisk Institut, der begge gennem mange år har været med til at sætte den seniorpolitiske dagsorden i medierne. Centrale temaer i nummeret er: Hvorfor forlader mange ældre arbejdsmarkedet før tid? Bliver de skubbet ud gennem aldersdiskrimination og nedslidning ('push'-faktoren)? Bliver de trukket ud af incitamenter som efterløn og diverse pensionsordninger ('pull'-faktoren)? Eller springer de ud med store forventninger til 'den tredje alder's mange glæder ('jump'-faktoren)? Hvilke grupper af ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet tiden ud? Er der forskel på afgangsmønstrene i forskellige befolkningsgrupper? Hvordan kan man sikre ældre med ressourcer og lyst mulighed for at fortsætte i arbejdet? Hvordan kan man forebygge ufrivillig afgang fra arbejdsmarkedet? Oversigt over artiklerne Temanummerets første artikel er skrevet af de to medredaktører, Henning Kirk og Jesper Wégens, og hedder 'Fra beskyttelse til diskrimination-Ældrepolitikkens seniorpolitiske omkostninger'. Artiklen gennemgår den historiske udvikling i synet på ældres erhvervsarbejde-et syn, der gennem hele historien har været præget af en grundlæggende gerontologisk ambivalens: På den ene side opfattes alder som en res-source baseret på den ældres erfaring, på
28
Fabricius, Johannes. "Paragenese- og geokemistudier af K-Mg-zoner i det nordjyske Zechstein bassin." Danmarks Geologiske Undersøgelse Serie D 5 (July 31, 1988): 1–93. http://dx.doi.org/10.34194/seried.v5.7122.
Full textAbstract:
Parageneseprojektets formål var at forbedre indsigten i relationerne mellem på den ene side Zechstein saltbjergarternes, specielt K-Mg bjergarternes, kemiske og mineralogiske sammensætning og på den anden side de temperatur- og trykforhold, som findes i saltforekomsterne. Som følge af den begrænsede rådige tid i forbindelse med visse tidsrøvende vanskeligheder under opbygningen og driften af autoklavelinien, blev det besluttet at gennemføre undersøgelserne på salt med dissemineret carnallit fra boringen E+slev-1. Undersøgelserne blev udført som en termometrisk undersøgelse af det system i indeslutninger indfanget kombination af 1. Mikronaturlige Na-K-Mg-Cl-H20 af kvartskrystaller, der krystalliserede i saltet i perioden mellem trias - nedre kridt, og 2. Autoklaveundersøgelse af saltmineralet carnallits barotermale stabilitetsforhold. Da det viste sig, at saltet i kerne 30 fra boringen Erslev-1 var bedst egnet til ovennævnte parallelt løbende undersøgelser, blev hovedvægten lagt på dette salt. Delresultater er blevet publiceret, medens projektet stod på: Fabricius, J., 1984: The thermal stability of natural carnallite in cognate geological environments. DGU Serie c. Nr. 1, IV. 63-83. Fabricius, J., 1987a: Natural Na-K-Mg-Cl solutions and solid derivatives trapped in euhdral quartz from Danish Zechstein salt. Chem. Geol. 61, 95-112. Fabricius, J., 1987b: Geochemical investigation. of potassium- magnesium chloride mineralization of Zechstein 2 salt, Mors Dame, Danmark. Microthermometry on solid inclusions in quartz crystals. DGU Serie A. Nr. 19. 48 pp. Fabricius, J. and Rose-Hansen, J., 1987: Pressure-dependent melting curve of natural carnalli te, KMgCl3 • 6H2O, in a closed system, where evaporation is prevented. Bidrag til IX Symposium on Fluid Inclusions, Oporto. Nærværende tekst er et oversat uddrag af ovenstående publikationer. For at fremme læseligheden og overskueligheden er referencer udeladt. De i publikationerne anvendte referencer fremgår af litteraturlisten, Appendix II.
29
Vogel, Norbert. "Grundtvigs Schulgedanken aus deutscher Sicht." Grundtvig-Studier 41, no. 1 (January 1, 1989): 157–86. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v41i1.16026.
Full textAbstract:
Grundtvigs Schulgedanken aus deutscher SichtBy Norbert VogelI dette bidrag præsenteres de hidtil opnåede resultater af et forskningsprojekt, der i øjeblikket er i gang ved universitetet i Tübingen, V. Tyskland. Det drejer sig om, hvordan de grundtvigske folkehøjskoletanker er blevet tolket og brugt i tysk voksenuddannelse. Artiklen er at forstå som en foreløbig arbejdsrapport.Det er formålet med det anførte forskningsprojekt at fremstille de mangesidede påvirkninger, der er udg.et fra den grundtvigske folkehøjskole med henblik på at kunne overføre historiske erfaringer på aktuelle udfordringer.Nødvendigheden af at foretage en omfattende historisk undersøgelse fremgår af, at Grundtvig-receptionen i Tyskland ofte har fundet sted på en afkortet måde. Den kulturelle omformning blev undertiden til en deformering. Dette har vist sig f.eks. ved fejlagtige eller ufuldstændige informationer, tilspidsede eller afsvækkede pointer, fortegning af bestemte forhold og positioner, hvis ikke resultatet endog blev fremstillinger og vurderinger, der beroede på forkerte skøn eller ensidige interesser.Redegørelsen for resultaterne sker i to dele: Den første del behandler et tidsrum af den undersøgte udvikling (fra begyndelsen af 1860’eme til .rene 1910-20), der for størstedelens vedkommende allerede er analyseret i arbejdet med projektet.I denne del drøftes de tidlige dele af den tyske Grundtvig-reception med henblik på voksenpædagogikken.Mens den første del er en generel oversigt, undersøges i den anden en enkelt problemkreds, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt frihedstankene hos Grundtvig er blevet overtaget i den tyske højskolebevægelse. Netop dette aspekt forekommer relevant, eftersom det i Grundtvigs virkningshistorie i Danmark hører ulæseligt med; hvilket imidlertid ikke på samme m.de kan siges at være tilfældet i Tyskland.Den tidslige ramme udvides i denne forbindelse med de perioder, der omfatter Weimar-republikken og nationalsocialismen, samtidig med at også virkningerne for Grundtvig-forståelsen i efterkrigsperioden inddrages.Sammenfattende kan det siges om den ældste tilegnelse af Grundtvig i den tyske højskoletradition indtil ca. 1910, at den gradvist bevægede sig frem mod et første højdepunkt i tilegnelsen af skole- og folkeoplysningsmanden Grundtvig. For så vidt man overvejer grundene til den i begyndelsen kun tøvende, for en stor del også af forbehold prægede Grundtvig-reception, er det vigtigt at pege på det anspændte politiske forhold mellem Tyskland og Danmark, navnlig i forbindelse med krigene 1848-51 og 1864, der stod i vejen for en uhindret folkelig vekselvirkning mellem de to lande. Dernæst bør nævnes andre hindringer, der har deres oprindelse i Grundtvigs person og forfatterskab; der tænkes i denne forbindelse ikke mindst på Grundtvigs uforbeholdne og brysk formulerede afvisning, rettet mod det tryk, han fornemmede fra den mægtige nabostat i syd, et tryk der ytrede sig både politisk, kulturelt og videnskabeligt.Efter "kejsertiden" i Tyskland kan man iagttage en stigende interesse for den grundtvigske folkehøjskole, næret af forskellige motiver, som f.eks. af en flugtpræget bevægelse i retning af "kultur og natur" (noget der generelt kan observeres angående receptionen af skandinavisk litteratur i denne periode); men også ud fra håbet om at kunne anvende den danske folkehøjskole som middel til at læse sociale problemer, særlig på landet. Den danske folkehøjskole bliver således betragtet som et egnet instrument for velfærdsinitiativer i Tyskland. Hertil knyttes forskellige bestræbelser på at fremme folkelig dannelse, sat i værk af liberale, nationalliberale og socialt engagerede enkeltpersoner og grupperinger. Endelig retter nogle deres håb mod et forventet bidrag til at bringe den tyske økonomiske udvikling videre, særligt inden for landbruget. Tillige betragtedes den grundtvigske højskole som middel til åndelig velfærd, for at højne den almene dannelse og den politiske bevidsthed.I den anden del står drøftelsen af et bestemt punkt i centrum, nemlig spårgsmålet om, hvorvidt Grundtvigs grundliggende ideer om frihed er blevet bemærket i den tyske voksenuddannelse op gennem .rene. Følgende bliver tydeligt i denne sammenhæng: I Tyskland, hvor demokratiseringen - i modsætning til Danmark - var kendetegnet af stærke brud, var der kun i begrænset omfang baggrund og bevidsthed for Grundtvigs frihedssyn og den demokratiserende effekt af den Grundtvigske højskole. Denne forskelligartede baggrund i de to lande omfatter en ambivalent holdning efter 1848 og i kejserårene, en delvist ligegyldig holdning i Weimar-republikken og sidst en total fortrængning, om ikke ligefrem frontstilling imod dette aspekt af skoletanken i det nazistiske Tyskland. I den tyske højskoletraditions begreb om det folkelige var der i Weimar-republikken ringe, og under nazismen slet ingen sans for den impuls til frihed og demokrati, som findes i de grundtvigske ideer om folkeoplysning. Dette kulminerede under nazismen i et begreb om det folkelige, der var tænkt ud fra de skæbnesvangre forestillinger om "Blut und Boden" (blod og jord) og raceideologien. En delvis benyttelse af samme ord (f.eks. "Volkheit") i Weimar-republikken og under nazismen, selv om der mentes noget helt forskelligt, har skadet de grundtvigske ideer i Tyskland og generelt medvirket til den ugunstige udvikling for en tilegnelse af Grundtvig i Tyskland.Alt i alt kan man konstatere, at forståelsen af Grundtvig fremviser et langt mere uensartet billede end hidtil antaget. Tilegnelsen rækker fra tilslutning, evt. forbundet med forsøg på at se bort fra modsigelser eller på en manipulerende m.de at oplæse disse, til den utilslørede afstandtagen. Der kan således på ingen m.de tales om en generel tendens i retning af at grundtvigske oplysningstanker for en almen betragtning skulle være blevet taget til indtægt af systemet i det nazistiske Tyskland.Hvad endelig efterkrigsperioden angår med den i begyndelsen tilbageholdende tilegnelse af Grundtvig, har det sikkert spillet en rolle, at bestemte begreber som folkelighed, det folkelige, men også nation eller folk var brændemærket af nationalsocialismen og derfor udløste afværgemanøvrer. Endvidere har det bidraget hertil, at der efter krigen har fundet et generationsskifte sted i den tyske folkehøjskolebevægelse. De, der var optaget af disse tanker i Weimar-republikken, var kun i begrænset omfang til rådighed og med dem er traditioner og teoretiske overvejelser gået tabt.
30
Bendiksen, Solveig Åsgard. "Skriveverkstedet - om design og iscenesettelse av litterasitetsmiljøer for unge tegnmakeres skrivelek i lys av a/r/tografisk metodologi." Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning 18, no. 1 (August 30, 2019). http://dx.doi.org/10.7577/nbf.2971.
Full textAbstract:
Artikkelen gir innblikk i den performative og a/r/tografiske tenkningen som lå til grunn for design og iscenesettelse av litterasitetsmiljøer for unge tegnmakeres skrivelek i forskningsprosjektet «Are You Experienced?» (2010-14). A/r/tografisk metodologi bruker erfaringer og arbeidsmåter fra kunstnerens (artist), forskerens (researcher) og lærerens (teacher) beslektede perspektiver (heretter: artografi). Perspektivene åpnet for å tilby skrivelek i verkstedmiljøer hvor et bredt utvalg av displays og håndverktøy med ulikt risikopotensial sto til rådighet. Det brede tilbudet åpnet for eksterne ressurspersoner, slik at barna kunne utforske sine former for skrift gjennom kunst og kultur som speilet samfunnets mangfoldighet i ulike tidsperioder. Artikkelen analyserer prosjektets design- og iscenesettelsesprosess gjennom tre produkter: en prosjektmodell overførbar til barnehagefeltet, en tverrestetisk kunstformidlingssekvens, og narrative vignetter og videolenker der skrivelekens hendelser peker på den tidlige litterasiteten mulighetsrikdom.
Nøkkelord: affordanser, artografi, barnehage, litterasitetsmiljøer
31
Borchmann, Simon. "Omhed i dansk – umarkeret og markeret." NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 59 (July 8, 2021). http://dx.doi.org/10.7146/nys.v1i59.124803.
Full textAbstract:
Denne artikel behandler en metodisk problemstilling i analysen af hvilke udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om med en ytring. Der findes allerede en række analyser af sådanne udtryksformer i grammatiske beskrivelser af dansk. Motivationen for artiklen er at man i disse analyser har taget udgangspunkt i umarkerede udtryksformer. Umarkerede udtryksformer er tegn der semantisk set er ikke-specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i. Det betyder i denne sammenhæng at disse tegn er ikke-specifikke med hensyn til at indikere hvad der deles information om. Dette udgangspunkt er ikke et indlysende metodisk valg. Alternativet er at tage udgangspunkt i markerede udtryksformer, dvs. tegn der semantisk set er specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i, herunder med hensyn til at indikere hvad der deles information om. I artiklen undersøges to analyser: en der tager udgangspunkt i de umarkerede former, og en der tager udgangspunkt i de markerede former. På grundlag af undersøgelsen kommer artiklen med den metodiske anbefaling at man i analysen af de udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om, tager udgangspunkt i de markerede former. EMNEORD: omhed, informationsstruktur, markerethed, emne, fokus
32
Heilesen, Simon. "Om erfaringer med podcasts i universiteternes undervisning." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 2, no. 2 (April 1, 2009). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v2i2.3909.
Full textAbstract:
I disse år investerer de videregående uddannelser ganske mange ressourcer i at understøtte undervisningen med audio‐ og videooptagelser. Især podcasting er i vælten, og det er en almindelig antagelse både på læreanstalterne og i den offentlige debat, at podcasting er til gavn for de studerende. Men hvor meget er forventninger, og hvor meget er hårde kendsgerninger? Det søger denne artikel at give et indtryk af på baggrund af et bredt udvalg af den videnskabelige litteratur, som beskætiger sig med målinger af virkningen af at inddrage podcasting i undervisningen. Artiklen ser påde studerendes generelle oplevelse af at have at have lyd‐ og videooptagelser til rådighed; på målinger af de studerendes resultater ved prøver; samt på nogle af de konsekvenser, som podcasting kan have for tilrettelægelsen af undervisningen.
33
Liveng, Anne. "Angst og håb i kvinders forestillinger om transitionen fra arbejdsliv til pensionistliv." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, no. 30 (May 28, 2019). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i30.114592.
Full textAbstract:
Overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er omgivet af stærke samfundsmæssige, normative diskurser, samtidig med at den kan indeholde sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer for den enkelte. Derfor kan overgangen være vanskelig at tænke og tale om i hverdagens kommunikation. I artiklen analyseres empirisk materiale skabt gennem den psykosociale metode Visual Matrix. Visual Matrix er en psykodynamisk, gruppebaseret metode, hvori deltagerne gennem forestillinger, præsentation af indre billeder og associationer omgås et emne. I artiklen analyseres en Visual Matrix med 14 kvindelige deltagere centreret omkring temaet ”Forestillinger om overgangen fra arbejde til pensionistliv”. Artiklen introducerer metoden og den psykodynamiske og psykosociale metodologi bag Visual Matrix. Den viser gennem eksemplariske nedslag i den transkriberede matrix-tekst og analyser af centrale billeder kompleksiteten og det stærke følelsesmæssige indhold i deltagernes forestillinger om transitionen. På baggrund heraf diskuteres, om det er muligt at rumme og bearbejde de mangfoldige psykiske udfordringer, forestillingen om transitionen fra arbejdsliv til livet som pensionist kan rejse, indenfor til rådighed stående forståelser og diskurser.
34
Caviglia, Francesco, Christian Dalsgaard, Jacob Davidsen, and Thomas Ryberg. "Studerendes digitale læringsmiljøer: læringsplatform eller medieøkologi?" Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 10, no. 18 (January 16, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v10i18.96928.
Full textAbstract:
Formålet med artiklen er at undersøge, hvad universitetsstuderendes digitale læringsmiljøer består af med henblik på at forstå samspillet mellem institutionelle systemer og de værktøjer, som studerende selv varetager. Udgangspunktet for artiklen er en undersøgelse af 128 humaniora studerendes digitale læringsmiljøer. Formålene med undersøgelsen er 1) at give et overblik over, hvilke værktøjer studerende anvender til deres studieaktiviteter, 2) at finde frem til de mest anvendte og vigtigste værktøjer for studerende, og 3) at afdække, hvilke aktiviteter værktøjerne anvendes til. Undersøgelsen viser først og fremmest en udpræget variation i studerendes mediebrug. Nogle af de mest anvendte værktøjer i studerendes digitale læringsmiljøer er Facebook, Google Drev, notetagningsværktøjer og institutionelle systemer. Derudover viser undersøgelsen, at værktøjerne opfylder nogle meget grundlæggende behov hos de studerende såsom samarbejde, kommunikation og feedback. Endelig viser undersøgelsen, at de fleste vigtige værktøjer er uafhængige af de systemer, der stilles til rådighed af uddannelsesinstitutionerne. På baggrund af undersøgelsen diskuteres, hvordan institutionelle systemer spiller sammen med øvrige værktøjer i de studerendes læringsmiljøer, og hvordan man kan kvalificere studerendes digitale læringsmiljøer i forhold til eksisterende og fremspirende behov.
35
Nyvang, Tom, and Susanne Dau. "Læringsrum og vidensudvikling i professionuddannelser." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 6, no. 11 (November 7, 2013). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v6i11.8564.
Full textAbstract:
Fremtidens undervisningsmiljø belyses i denne artikel med afsæt i spørgsmålet om hvornår og hvordan fysiske som virtuelle rum bliver til attraktive og vidensproduktive læringsrum for studerende. Kernespørgsmålet er således hvilke undervisningsrum, herunder fysiske, virtuelle og konceptuelle rum, der udvikler sig til læringsrum. Grundantagelsen er, at undervisningsrum er rammer som uddannelsesinstitutioner og andre stiller til rådighed, mens læringsrum opstår og aktiveres i en situeret, social og kulturel praksis. Artiklen bygger på såvel teoretisk funderede overvejelser, som på empiriske studier af læringsrums vækstbetingelser. Med afsæt i en forståelse af rum og videnssudvikling udvikles en forståelsesramme for samspillet mellem undervisnings- og læringsrum, baseret på den grundlæggende antagelse at læringsrum har både en social og individuel videnskomponent. Empirisk undersøges hvorledes nye studerende, undervisere og andre involverede på 2 professionsuddannelser ekspliciterer, at de agerer, når de stilles over for et valg mellem fleksibel decentral tilstedeværelse og fysisk tilstedeværelse centralt på uddannelsesinstitutionen. Den teoretisk funderede forståelsesramme bruges til at analysere og fortolke data og illustrere, hvordan mangeartede faktorer i praksis påvirker realiseringen af læringsmiljøet. Det konkluderes, at oplevelse og brug af uddannelses- og læringsrum præges af de studerendes forforståelser, præferencer, mål og ønsker, hvor uddannelsestilrettelæggelse skal passe ind i de studerendes liv i bredere forstand. I de to cases betyder det, at de studerende anvender, prioriterer og sorterer i de rum uddannelsesstedet stiller til rådighed på en måde, der ikke fremmer ibrugtagningen af de nye kombinationer af fysiske og ikt-baserede rum.Abstract in EnglishFuture education is highlighted in this article, based on the question of when and how physical and virtual space becomes attractive and knowledge productive learning environment for students. The key question is how classrooms, including physical, virtual and conceptual space become to be attractive learning environments. The basic assumption is that classrooms are frames that educational institutions makes available while learning occurs and activated in a situational, social and cultural practice.This article is based on both theoretical process of reflection, as empirical studies of learning spaces conditions. Based on theory of spatial navigation and knowledge development, the aim is to develop a framework for understanding the interaction between teaching and learning based on the fundamental assumption that learning has both a social and individual knowledge component.Empirically we examine how new students, teachers and others involved in two professional bachelor educations articulate, how they act when faced with a choice of flexible decentralized education and physical education at the main educational institution. The theoretically based conceptual framework is used to analyze and interpret data and illustrate how multiple factors in practice affect the learning environment.It is concluded that the experience and use of educational and learning spaces is highly influenced by students’ pre-understandings, preferences, goals and wishes in life in a broader sense. In the two cases students thus use, prioritise and sort the rooms that the educational institution offers in a way that does not advance the succesful implementation of new combinations of physical and virtual spaces.
36
Heilesen, Simon, and Søren Davidsen. "Projektarbejde og akademisk IT-skoling." Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) 9, no. 15 (May 18, 2016). http://dx.doi.org/10.7146/lom.v9i15.23106.
Full textAbstract:
Artiklen redegør for en kortlægning i 2015 af de studerendes brug af IT-værktøjer i forbindelse med projektarbejde på Roskilde Universitet. På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med 12 studerende forklares anvendelsen af IT-værktøjer i projektarbejdets forskellige faser. Som ramme for undersøgelsen diskuteres begrebet ”akademisk digital skoling”, og der trækkes linjer til internationale undersøgelser, som synes at bekræfte, at studerende reelt bruger et fåtal af IT-værktøjer, og at disse i hovedsagen ikke er udviklet til akademiske formål. Undersøgelsens resultater sammenholdes med det udvalg af IT-værktøjer, universitetet stiller til rådighed for ansatte og studerende. Afslutningsvis diskuteres de mulige årsager til tingenes tilstand, samt hvordan det vil være muligt at hæve niveauet af den akademiske digitale skoling.
This paper introduces a 2015 survey of Roskilde University students' use of IT-tools in project work. Based on a survey and qualitative interviews, the use of IT-tools in various phases of project work is illustrated and discussed. The concept "academic digital competence" is introduced as a framework for the study, and parallels are drawn to international research confirming that students tend to use only a limited number of IT-tools, the majority of which were not developed for academic purposes. The survey results are compared to the actual range of IT-tools that the university offers freely to faculty and students. In conclusion, the authors discuss the reasons for the state of affairs and how to strengthen academic digital competences.
37
Raunkiær, Mette. "Det er da unge, der dør af kræftsygdomme og gamle som dør af andre livstruende sygdomme? - Professionelles forestillinger om palliativ indsats i relation til sygdomme." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 11, no. 20 (May 19, 2014). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v11i20.17224.
Full textAbstract:
Professionelles kategoriseringer og retorik har betydning for de konkrete tilbud, som patienter oplever og modtager i sundhedssystemet. I Sundhedsstyrelsens nye anbefaling for den palliative indsats fremgår det, at indsatsen overfor alle mennesker med livstruende sygdomme skal udvikles. Det kan blive en udfordring, når professionelle er bærer af en kultur, hvor kræft og palliation placeres i samme kategori. En måde at bidrage til ændringer i praksis eller grundlag for ændringer er at få øjnene op for kategoriseringsprocessernes logik og tilblivelse. Denne artikel undersøger spørgsmålet: Hvordan begrunder og taler professionelle om deres muligheder for at udøve palliativ indsats til mennesker med kræft og andre livstruende sygdomme som fx kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertekarsygdomme? Metoden er fokusgruppeinterviews med praktiserende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Interviewene er analyseret ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang og med afsæt i Potters kategoriseringstemaer: a) Ontologiske manipulation, b) hvordan noget gøres ekstremt (stort) eller minimeres (lille), og c) hvordan noget kan normaliseres. Resultaterne viser, hvordan palliation og kræft forbindes med alvor, død og unge mennesker, mens andre livstruende sygdomme forbindes med noget fredeligt, livet, ældre og i mindre grad med palliation. Dette får bl.a. den betydning, at de professionelle oplever, at de møder mennesker med kræftsygdomme med større opmærksomhed og stiller sig fagligt og personligt mere til rådighed. Med henblik på ændring af praksis og udvikling af en mere nuancerede forståelse af kræft, andre livstruende sygdomme og palliation, bliver det væsentligt at påvirke de sundhedsprofessionelle gennem uddannelser, i klinikken og via patientforeninger.
38
Youssufi, Anne Vestergaard, and Lotte Huniche. "”For mine børns skyld”: Affektiv cirkulation af risiko, ansvar og køn i BRCA genetisk udredning." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 14, no. 27 (March 23, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v14i27.24616.
Full textAbstract:
Genetisk udredning benyttes i stigende grad af raske mennesker, som er i risiko for at udvikle alvorlige eller livstruende sygdomme. Nogle tilfælde af brystkræft og kræft i æggestokke og æggeledere, skyldes en mutation i et af de to BRCA-gener og kan forårsage tidlig sygdom og død. Gennem interviews med kvinder der er testet positive for en BRCA mutation, og med en genetisk rådgiver, udforsker artiklen, hvilken rolle affekter og køn har i den genetiske rådgivningsproces og for valg af testning og profylaktisk kirurgi. Analysen viser, at især frygt cirkulerer bredt og klistrer til mange af kvindernes familiemedlemmer både før, under og efter testning. For kvinder, og særligt for mødre, accelererer den affektive cirkulation af frygt, når den kædes sammen med deres egen og andres forventninger om, at kvinder, for at være omsorgsfulde og beskytte deres familie, må håndtere deres genetiske risiko, ved at gøre brug af de tilbud, som den medicinske genetik stiller til rådighed. Selvom genetisk rådgivning praktiseres som ikke-direktiv og ud fra principper om delt beslutningstagen, virker den udbredte forestilling om, at man kan få viden om sine gener og træffe beslutninger på den baggrund, som begrundelse for at opfatte genetisk testning og profylaktisk kirurgi, som den ansvarlige måde for kvinder at håndtere risiko. Kønnede forestilling om kvinders og mødres udvidede ansvar, lagt oveni den medicinske genetiks muligheder, virker disciplinerende på kvindernes valg af testning og profylaktisk kirurgi, for familiemedlemmers, og især for deres børns skyld, også selvom det har omfattende konsekvenser for deres egne kroppe og liv.
39
Youssufi, Anne Vestergaard, and Lotte Huniche. "”For mine børns skyld”: Affektiv cirkulation af risiko, ansvar og køn i BRCA genetisk udredning." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 14, no. 27 (January 8, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v14i27.103061.
Full textAbstract:
Genetisk udredning benyttes i stigende grad af raske mennesker, som er i risiko for at udvikle alvorlige eller livstruende sygdomme. Nogle tilfælde af brystkræft og kræft i æggestokke og æggeledere skyldes en mutation i et af de to BRCA-gener, som kan forårsage tidlig sygdom og død. Gennem interviews med kvinder, der er testet positive for en BRCA-mutation, og med en genetisk rådgiver udforsker artiklen, hvilken rolle den affektive cirkulation af risiko, ansvar og køn har i den genetiske rådgivningsproces og for valg af testning og profylaktisk kirurgi. Analysen viser, at frygt er en gennemgående følelse for kvinderne og deres familiemedlemmer både før, under og efter testning. For kvinder, og særligt mødre, accelererer følelsen af frygt med deres egen og andres forventninger om, at de som kvinder skal være omsorgsfulde og beskyttende overfor deres familie. For at håndtere frygten hersker der konsensus om at gøre brug af de tilbud, som stilles til rådighed i den medicinsk genetiske kontekst. Der er en udbredt kulturel forestilling, om at man kan opnå viden om sine gener og træffe beslutninger på den baggrund, og en tendens til at opfatte genetisk testning og profylaktisk kirurgi som den ansvarlige måde for kvinder at håndtere risiko. Kønnede forestillinger om kvinders og mødres udvidede ansvar, lagt oveni den medicinske genetiks muligheder, virker gennem frygten disciplinerende på kvindernes valg af testning og profylaktisk kirurgi, også selvom det har omfattende negative konsekvenser for deres egne kroppe og liv. Det stiller særlige krav til genetiske rådgivere og sundhedsvæsnets tilbud på området. ”For my children’s sake”: affective circulation of risk, responsibility and gender in BRCA genetic counselingGenetic testing is increasingly used by healthy people who are at risk for developing serious or life threatening diseases. Some instances of breast and ovarian cancer are caused by a mutation in one of the two BRCA-genes and may cause early onset of disease and premature death. Based on interviews of women who have tested positive for a BRCA mutation, and a genetic counselor this article explores the role of affective circulation of risk, responsibility and gender in the processes and choices around genetic counseling, testing and prophylaxis. The analysis shows that for women and their relatives fear is integral to the entire process of genetic testing. For women, and particularly mothers, fear is exacerbated by the widespread culteral expectation that women ought to care for and protect family members. One way to handle that fear and to meet expectations in the context of medical genetics is making use of the available measures. The notion that you can know your genes and act upon genetic knowledge is a cultural given and works as a driver for perceiving genetic counseling, testing and prophylactic surgery as the more responsible way for women and mothers to manage risk. The gendered conception of extended responsibilities of women and mothers, coupled with the promises of medical genetics, may discipline women to undergo genetic testing and surgery for the sake of family members, particularly children, regardless of any adverse consequences for their own bodies and lives.