Journal articles on the topic 'Relationell kompetens'

Syftet är att analysera undervisning i förskolan. Analyserna utgår från kvalitetsbedömningar med Early Childhood Environment Rating Scale-3 (ECERS-3) (Harms, Clifford och Cryer 2014). Hög kvalitet i förskolan främjar barns lärande inom läroplanens målområden. Artikelns teoretiska ram utgörs av interaktionistiska och ekologiska teorier som innebär att individer och miljö konstruerar varandra i ett dynamiskt och ömsesidigt samspel (Bronfenbrenner 1979, 1986; Bruner 1996; Vygotsky 1986). Undervisning i förskolan definieras i texten som kommunikativ, interaktiv och relationell och behöver förstås i en samhällelig kontext. Kvalitetsbedömningar har genomförts i 153 svenska förskolor med ECERS-3. Resultaten visar att förskolans kvalitet varierar. Låg kvalitet bedöms på aktiviteter som kräver vuxnas engagemang, interaktion och kommunikation med barnen i form av undervisning. Det indikerar att förskollärares kompetens bildar en skärningspunkt för undervisningens kvalitet. Ytterligare forskning behövs för att utveckla förskolans undervisning och didaktik, vilket gynnar såväl barngruppen som enskilda barn och bidrar till en kompetenshöjning hos förskollärarna.

Denna artikel diskuterar hur begreppen barnperspektiv och barns perspektiv definieras i nordisk forskning, och hur barns aktörskap framkommer i dessa texter. Tillämpningen av närliggande begrepp, som barns röster, inflytande och kompetens, belyses också. Artikelns utgångspunkt är att barnet föds som aktör: Barn, liksom vuxna, påverkar ständigt andra, direkt genom sina handlingar och indirekt som kroppar som befinner sig i andras närvaro eller tanke. Barn, liksom vuxna, är kompetenta och handlingskraftiga likaväl som sårbara och beroende av sina relationer. Artikeln lyfter fram vikten av att studera barns påverkan på vuxna och samhället som ett betydelsefullt kunskapstillskott. Den visar att forskningstexter som definierar begreppen barnperspektiv och barns perspektiv ofta positionerar barn som passiva, och som helt beroende av vuxenvärldens tolkningar och förståelse. Barns aktörskap belyses i mindre grad. Artikeln ger förslaget att barns aktörskap analyseras som två delar: barns inflytande och barns påverkan. Barns inflytande används för att undersöka barns reella inflytande på beslut och handlingar i sociala situationer, och barns påverkan för att studera barns direkta och indirekta påverkan på andra och den värld som omger dem.

Artiklen fokuserer på aspekter af lærerprofessionen, der vedrører lærer/-elev-interaktioner og -relationer. På baggrund af empiriske studier i folkeskolelæreres relationskompetence analyseres betingelserne for at agere relationskompetent. I artiklen argumenteres for relationskompetence som en nødvendig innovativ kompetence, der er afgørende for, at elever og lærer sammen videreudvikler klassens læringsfællesskab. I artiklen bringes teoretiske begreber i spil, der er udviklet inden for selvbestemmelsesteorien, mentaliseringsteori, omsorgsetik og kommunikativ musikalitet.

This study aims to describe the mathematical needs that support competency in the Technical and Business of Motorcycle. This study involved the participation of teachers of Technical and Motorcycle Business and automotive engineering academics. Participants were vocational teachers and lecturers in the Ciamis and Tasikmalaya areas who were accessed by researchers. Data on mathematical needs in technical and motorcycle business are obtained from views of participants and vocational document searches. Participants identify the mathematical needs of the basic competencies in subjects of expertise competency (C3). The results of the study were obtained: (1) measurement, numbers, geometry, algebra, and statistics is the scope of mathematics that supports the competency in the Technical and Business of Motorcycle with an emphasis on the concept of comparison, area, volume, function, and conversion; (2) mathematical relational understanding is needed to solve problems. These results indicate that mathematics with mathematical understanding is needed in the Technical and Motorcycle Business Competencies.

Zusammenfassung. Der Projekttitel BiTe steht für ein Forschungsvorhaben, das die schulische Kompetenzentwicklung im Bereich der integrierten Verarbeitung von Bild- und Textinformationen untersucht. Ausgangspunkt sind dabei kognitionspsychologische Überlegungen zu den mentalen Prozessen, die dem Wissenserwerb mit Texten und Bildern zugrunde liegen. So lässt sich anhand des Modells zum integrierten Text-Bild-Verstehen von Schnotz und Bannert (2003) ableiten, dass die gemeinsame Verarbeitung von verbalen und visuellen Informationen besondere Anforderungen an die Schülerinnen und Schüler stellt. Deren Bewältigung verlangt das Vorhandensein einer grundlegenden Kompetenz, die über das reine Leseverstehen hinausgeht, im schulischen Kontext aber bislang nicht unterrichtet wird. Aus diesem Grund ist es ein zentrales Ziel des BiTe-Projekts, die Kompetenz zur integrativen Verarbeitung von Texten und Bildern fassbar zu machen, indem ein theoretisches Strukturmodell entwickelt wurde ( Schnotz et al., 2010 ). Demzufolge beruht die integrative Verarbeitung von Texten und Bildern zu einem großen Teil auf Strukturabbildungsprozessen, die ineinander verschachtelt sind. Je nach Anzahl der beteiligten Elemente und deren Relationen lassen sich dabei drei hierarchische Kompetenzebenen unterscheiden, denen verschiedene Integrationsanforderungen zugeordnet werden können. Um die theoretischen Modellannahmen zu prüfen, wurde eine Reihe von Aufgaben entwickelt und in einer umfangreichen Studie pilotiert. Die Struktur der Kompetenz zur integrativen Verarbeitung von Texten und Bildern wurde dabei auf der Grundlage verschiedener Testmodelle evaluiert. Es zeigte sich jedoch, dass multidimensionale Modelle aufgrund hoher Korrelationen zwischen den einzelnen Skalen die Struktur nur unzureichend abbilden konnten.

The objective of this research is to ident!f51 the result of auditor competences at his experiences to disclose a fraud indication. This research is conducted using qualitative research and use the methodolofzy offi>cus group and he completed with interview to ten special auditors who are working at least four years at investigation division at BPKP (Badan Pemeriksa Keuangan dan Pemhangunan) office.The result of this research is the effort of disclose fraud indication use audit standard procedures more .frequently than alternativ e proc edures. But it can use alternative procedures when it have face a constraint to investigate evidences and.find out another ways by alternative procedures . It according every cases to investigate, if in the case is enough used for audit standard proc edures, so it does not necessary use alternative pro cedures. To disclose fraud indications, it need technical skills (standard skills or general skills). The factors that determinant technical skill include: knowledge components, cognitive abilities , and task analysis. But in order to enhance the efficiency and effectiveness of the audit process , an auditor should add non technical skills (special sld lls or alternatives skills) include : intewity , curiosity, professional skepticism , p ersistence, creativity, confidence , prof essional judgement, psychology traits, decision st rategis, communication, leadership, relational skill, mind set, and instinct based on experiences.The recommendation for next research will identifY alternative procedures deeply to aid auditors to find out disclose fraud indications and to enlarge responden include national aud itors.

I centrum för denna artikel finner vi fyra fyraåriga barn inbegripna i en aktivitet som inte är omedelbart styrd av vuxna, och där ett anslutande barn nekas tillträde till den aktivitet som tre av dem redan har initierat. Artikelns syfte är att belysa den komplexitet som präglar barnens strävan att upprätthålla, respektive utmana, en aktivitets exklusivitet inom ramen för en övergripande institutionskontext präglad av normer för god lek och inkluderande ideal. Fokus i analysen ligger på hur barnen, som kompetenta sociala och kulturella aktörer, ramar in och (re)kontextualiserar den pågående aktiviteten och dess relationer. Av artikeln framgår att barnen, som gränsöverskridande tricksters, navigerar såväl utanför som mellan och inom flera samordnade och samtidiga inramningar, kontextualiseringar och normer i en politisk handling som både utgör ett motstånd mot, och reproducerar den institutionella sociala ordningen. Artikeln bygger på videoetnografiskt fältarbete på en svensk förskola.

De siste tiårs forskning, samfunnsdebatt og politikkutforming knyttet til skolesektoren har vært preget av diskusjoner om hva det egentlig innebærer å være en kompetent lærer, og hvordan de to læringsarenaene i lærerutdanningene – teoriarenaen og praksisarenaen – best kan utfylle hverandre for å utdanne kompetente lærere. I denne artikkelen presenterer vi resultatene fra en undersøkelse blant grunnskolelærerstudenter på én utdanningsinstitusjons grunnskolelærerutdanning for 1.–7. trinn. I undersøkelsen har vi rettet blikket mot studentenes opplevelser av lærerrollen og av sammenhengen mellom teoriarenaen og praksisarenaen. Dette har vi gjort i tilknytning til ett spesifikt undervisningsfag i lærerutdanningen – norskfaget. Gjennom en spørreskjemaundersøkelse og gruppeintervjuer har vi bedt studentene svare på hvordan de mener at norskfaglig kompetanse bidrar til at de kan fylle lærerrollen på en god måte, og hvordan de opplever sammenhengen mellom undervisning i norskfaget ved lærerutdanningsinstitusjonen og praksiserfaringer fra norskfaget i skolen. Målsettingen med artikkelen er å bidra til diskusjonen om hvordan man best mulig kan legge til rette for en god lærerutdanning, hvor studenter og lærerutdannere (på både praksisarenaen og teoriarenaen) opplever gjensidig toleranse og felles forståelse for kompleksiteten som ligger i denne profesjonsutdanningen, og der de anerkjenner de to læringsarenaenes likeverdighet. Hovedfunnene er at lærerstudentene ikke uten videre klarer å omsette kunnskap mellom de to læringsarenaene, at de i stor grad ser relasjonskompetanse som viktigere enn fagkompetanse, at disse to kompetanseområdene er uavhengige av hverandre og at praksisarenaen er viktigere enn teoriarenaen som grunnlag for å tre inn i lærerrollen.Nøkkelord: lærerutdanning, lærerstudent, lærerkompetanse, lærerrolle, fagkunnskap, læringsarenaer, norskfagetAbstractDuring the last few decades, research, public debate and policymaking related to the school sector, have been characterized by discussions concerning what being a competent teacher involves. Another issue has been how the two learning arenas in teacher education – the theory arena and the practice arena – can best complement each other to educate competent teachers. In this article we present and discuss results from an investigation conducted among teacher students in teacher education 1-7 at one particular educational institution. We have focused on getting across the students´ experiences and understanding of what the teacher role comprises, and how they see the connections between the two learning arenas as campus training and practice training in partner schools in the school subject Norwegian. This is done using a survey and group interviews. Our goal has been to contribute to the ongoing discussion about how to develop a teacher education in which teacher students and teacher educators (in both learning arenas) share an understanding of mutual tolerance and respect. Another has been to develop a common understanding of the complexity of teacher education, and thereby recognizing the equivalence of the students` two learning arenas. Our main findings are that the respondents are not automatically able to transfer knowledge between the two arenas. Consider relational competence more important than subject competence, that these two competence areas are seen as independent of each other, and that the practice arena is considered as more important than the theory arena for developing the role of the teacher.Key words: teacher education, student teacher, teacher competence, teacher role, subject knowledge, learning arenas, the subject Norwegian

In diesem Beitrag wird der Frage nachgegangen, wie ein feministisches und postkoloniales Verständnis von informierten Einverständnisprozessen aussehen kann und welche konkreten Schlussfolgerungen für die Forschungspraxis daraus resultieren können. Dabei wird zunächst der historische Entstehungskontext in der medizinischen Forschung beleuchtet und die daraus hervorgehenden Dimensionen – Kompetenz, Verständnis, Information, Freiwilligkeit und Autorisierung – erläutert. Ausgehend von Perspektiven der feministischen Sozialforschung und der feministischen Ethik wird aufgezeigt, dass informiertes Einverständnis über den rechtlich-formalen Akt hinausgehen und als kollaborative und prozessorientierte Aushandlung zwischen Forscher_innen und Forschungsteilnehmer_innen konzipiert werden sollte. Es ist wichtig, soziale und gesellschaftliche Zusammenhänge in Einverständnisprozesse einzubeziehen, d.h. Subjekte im Sinne der intersektionalen Ethics of Care als relational zu begreifen und den Einfluss von sozialen Strukturen zu reflektieren. Auf Basis einer feministisch-postkolonialen Ethik wird hervorgehoben, dass es notwendig ist, bestehende Ungleichheiten anzuerkennen, um diese nicht zu reproduzieren. Flexible und wiederholbare Formate der Einverständniserklärung oder das Etablieren von gemeinsamen Diskussionen sowohl in den Einverständnisprozessen als auch in der Ergebnisdarstellung sind Beispiele für mögliche Umsetzungen in der Forschungspraxis.

Artikeln bidrar till fördjupad förståelse av lokala förutsättningar för skolutveckling genom kollektivt lärande i arbetslag. En longitudinell fallstudie genomfördes av skolutvecklingsprocesserna i fem arbetslag på olika skolor som deltog i ett identiskt, externt utformat, utvecklingsprojekt. Projektet innebar en handledd lärandeprocess där lärarna förväntades utveckla gemensam kunskap och kompetens genom kollektiv reflektion, baserad på synliggjord praktik i form av kollektivt planerade och genomförda elevinterventioner. Interventionerna bestod i kartläggning av skolsvårigheter, filmade samarbetsbaserade lärar-elevsamtal och uppföljningar av dessa, med anpassningar i undervisning och elevarbete. Utfallet av projektet, såsom skattat av lärarna efter två år, varierade stort mellan skolorna. Variationen i utfall, trots att arbetslagen deltagit på jämförbara premisser och med likvärdigt tillförda resurser, är artikelns utgångspunkt. Intresset riktas mot lärarnas upplevelser i utvecklingsprocessen. Analysen bygger på kvalitativa processdata insamlade före, under och efter projektet. I tematisk analys urskildes tre aspekter av lärares upplevelser av tillit i skolutvecklingsprocessen som centrala; processtillit, kollegial tillit och kollektiv tillit. Övergripande processtillit och kollektiv tillit framstod som förutsättningar för arbetslagens uthållighet i utvecklingsarbetet. Kollegial tillit - tillitsfulla interpersonella relationer och professionellt förtroende lärarna emellan i arbetslaget - framstod som en särskild förutsättning för att lärares praktik skulle synliggöras, och att ett fördjupat kollektivt lärande därmed skulle kunna äga rum. Kollegial tillit och kollektiv tillit är begrepp som återfinns i organisationslitteraturen, medan processtillit är ett begrepp som artikeln förslår.

Ledelse og samarbejde under strukturreformen D en 1. januar 2007 er en magisk dato for alle de politikere og ansatte i den offentlige sektor, der i de sidste år har været travlt optaget af Projekt Strukturreform. Urene tæller ned, og når et nyt arbejdsår be gynder efter nytår, vil det for manges ved kommende være på nye arbejdspladser, med nye chefer og nye kolleger. Forud er gået en intensiv og til tider konfliktfyldt indsats for at få alle brikker til at falde på plads i de nye kommuner og regioner. Medarbejdere og ledere på de offentlige arbejdspladser har spillet hver deres roller i det komplicerede spil, og det er spillet og relationen mellem spillerne, der er tema for dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Men lad os først kaste et blik tilbage på re formens første spæde kim, der begyndte at spire for nu 4 år siden. Hvorfor en strukturreform? Hvorfor netop på dette tidspunkt? Og hvilken rolle var de ansatte i de offentlige systemer oprindeligt tiltænkt i processen? I efteråret 2002 blev Strukturkommissionen nedsat med det formål at vurdere, om den eksisterende (amts)kommunale struktur var tidssvarende og levede op til befolkningens krav, både til serviceniveauet og til den de mokratiske indflydelse. Eller som det hed i betænkningen, så skulle kommissionen i vur deringen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor bla. vurdere og afveje en række faktorer i forhold til hinanden: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og poli tikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valg muligheder, klarhed i ansvarsfordelingen, og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar (Kommissorium for Strukturkommissionen 2002). I januar 2004 kom kommissionens betænkning, og oplægget førte i juni 2004 til en aftale mellem regeringen og Dansk Fol keparti om en grundlæggende omstrukturering af det kommunale Danmarkskort: 273 kommuner sammenlægges til 98, og 14 amter omlægges til 5 regioner. Det kan diskuteres, om det er Danmarkshistoriens største omstrukturering. Også kommu nalreformen i 1970, hvor 1386 kom muner blev sammenlagt til 277 kommu ner1 og 25 amter til 14, var en betydelig omlægning, om end den af en central embedsmand beskrives mere som en modernisering og tilpasning end en revolution (Strøm 2000). Tilsvarende kan man spørge, hvilken karakter den nye kommunalreform har: Er den udtryk for et ønske fra neden, fra aktører i kommuner og amter-borgere, politikere og medarbejdere-om nye betingelser for at få og levere de ønskede serviceydelser? Eller er det et større, til dels ideologisk, projekt med det formål at styrke markedsgørelsen

Relationen mellan praktisk kunskap och akademisk kompetens undersöks i en kvalitativ studie. Hur kan klyftan mellan forskning och praktik överbryggas? Hur värderar sakkunniga praktiska meriter i jämförelse med övriga meriter vid tillsättning av akademiska tjänster?

Syftet med artikeln är att belysa pedagogers gemensamma föreställningar om kompetenta barn, så som de kommer till uttryck i pedagogisk dokumentation. I ett projekt med målsättningen att utveckla det systematiska kvalitetsarbetet i förskolan, utformades en arbetsmodell för pedagogisk dokumentation. Ett femtiotal pedagoger vid 18 förskoleavdelningar deltog i projektet. Inom projektet genererades empiriskt material bestående av skriftlig pedagogisk dokumentation samt fokusgruppssamtal med dokumentationen som utgångspunkt. Analys av empirin genomfördes med social representationsteori som ansats, i en strävan efter att fånga pedagogers gemensamma föreställningar om kompetenta barn. Resultatet visar att föreställningar om kompetenta barn kan kategoriseras som essentiella, relationella och ideologiska, och att de olika kategorierna med underkategorier kan kopplas till skilda teorier och synsätt på barn och barns lärande. Nyckelord: Kompetenta barn, pedagogisk dokumentation, förskola, pedagogers gemensamma föreställningar

Att bygga relationer är en viktig del av lärande och undervisning. Det handlar såväl om relationer mellan individer som mellan individer och ämnesinnehåll. Dessutom skapar relationer mellan teknik, pedagogik och ämneskunskap fundament för lärarprofessionen i ett allt mer digitaliserat samhälle. Den snabba övergång till undervisning på distans på grund av COVID-19 som många lärare vid universitet och skolor har gjort innebär nya utmaningar för byggandet av dessa relationer. Men även om det är svårare att skapa relationer på distans är det fortfarande möjligt. På Högskolan i Halmstad har undervisningen i lärarutbildningens kurser med naturvetenskapligt innehåll gett erfarenheter och anpassningar som är intressanta att dela med sig av. I vårt arbete som lärare innebar onlineläget att flera komplexa tekniska och professionella utmaningar har kunnat uppmärksammas och lösas. Syftet med den här texten är att beskriva hur vi tagit oss an de utmaningar som detta inneburit och att reflektera över de kompetenser som vi utvecklat under anpassningen av olika processer i vår undervisning till den rådande situationen.

<p>F&oslash;rste gang publiceret i UNEV nr. 4: Undervisere og e-l&aelig;ring - problemer og perspektiver, september - december 2004, red. Poul G&oslash;tke og Annette Lorentsen. ISSN 1603-5518.</p><p>Artiklen besk&aelig;ftiger sig med sp&oslash;rgsm&aring;let om, hvilke kompetencer der er brug for hos underviseren, n&aring;r kommunikationen med de l&aelig;rende helt eller delvist foreg&aring;r skriftligt og asynkront via elektroniske konferencer. I artiklen pr&aelig;senteres nogle resultater fra en mindre unders&oslash;gelse foretaget blandt studerende og undervisere p&aring; en masteruddannelse. Unders&oslash;gelsen peger p&aring;, at hovedopgaven for underviseren best&aring;r i at tilrettel&aelig;gge sin praksis s&aring;ledes, at der i videst muligt omfang kompenseres for det tab af personlige relationer, der karakteriserer virtuelle l&aelig;ringsrum. Der gives eksempler p&aring;, hvordan to erfarne undervisere konkret griber denne opgave an.</p>

De nye femårige grunnskolelærerutdanningene i Norge skal utdanne lærere med fag-fordypning og forskningsbasert kunnskap. Disse lærerne skal kunne tilpasse opp-læringen til den enkelte elev og integrere spesialundervisning i grunnskolen. Studiens forskningsspørsmål er: Hvordan erfarer nyutdannede grunnskolelærere at den formelle lærerkompetansen fra en integrert femårig grunnskolelærerutdanning samsvarer med deres behov for kunnskap om tilpasset opplæring og spesialpedagogikk i yrkesstarten? Studien er basert på kvalitative intervjuer med 43 nyutdannede lærere fra de tre første grunnskolelærerkullene med femårig integrert masterutdanning for skolens trinn 1–7 og 5–10 fra UiT Norges arktiske universitet. Undersøkelsen inngår i det longitudinelle forskningsprosjektet «Relevant masterutdanning for grunnskolelærere». Analysen av data er basert på en temasentrert analysestrategi i NVivo12. Resultatene viser at de nyutdannede lærerne opplevde utfordringer med å tilpasse opplæringen for en sammensatt elevgruppe, og spesielt for elever med behov for særskilt tilrettelegging. De nyutdannede lærerne erfarte at de manglet kunnskap og ferdigheter til å arbeide med atferds¬problemer og bestemte diagnosegrupper. De manglet også kunnskap om hvordan det eksterne spesialpedagogiske støtteapparatet fungerer, og hvordan og når de skal melde inn tiltak. De nyutdannede tilegner seg spesialpedagogisk kompetanse ved å teste ut egne ideer, eller de bygger på råd fra kolleger. Enkelte deltar på kurs eller veiledning fra PPT, BUP eller andre aktører om temaer som individuelle opplæringsplaner eller diagnoser. Den erfaringsbaserte læringstilnærmingen styrker etablert og kritisert tenkning om spesialpedagogikk og viderefører et system som ikke fungerer (Nordahl et al., 2018). Nyutdannede lærere trenger mer kunnskap om inkluderende pedagogikk og relasjonell tenkning i utdanningen. Nøkkelord: femårig grunnskolelærerutdanning, nyutdannede lærere, spesialpedagogikk, tilpasset opplæring, relasjonell tenkning, inkluderende pedagogikk “It’s a very strange system!” – Special education, adapted education, and newly qualified teachers’ competence AbstractThe new Norwegian five-year primary and lower secondary school teacher education prepares teachers with increased subject-specific and research-based knowledge. These new teachers should be able to adapt teaching to individual students and integrate special education approaches. The research question is: How do newly qualified teachers experience their formal teacher competences from a five-year integrated master’s programme compared with their need for knowledge about adapted and special education at career-start? The study is based on qualitative interviews with 43 newly qualified teachers from the first three cohorts of a five-year integrated master’s teacher education programme at UiT The Arctic University of Norway. The study is part of the longitudinal research project “Relevant master education for school teachers”. Data are thematically analysed in Nvivo12 with results showing that new teachers experienced challenges in adapting teaching to all students, especially to students with needs of additional support. The new teachers found that they lack the competence to work with behavioural problems and particular diagnostic groups. They felt that they lack expertise on how external specialist support systems work and how and when to report concerns. Newly qualified teachers acquire special education competence by testing out their own ideas or based on advice from colleagues. Some also attend courses or seek guidance from support services on topics such as individual plans or diagnoses. The experience-based learning approaches taken by new teachers strengthen established and criticised thinking about special education and perpetuates a dysfunctional system. Newly qualified teachers need more knowledge about inclusive pedagogy, adapted education, and relational thinking in education. Keywords: primary and lower secondary school teacher education, newly qualified teachers, special education, adapted education, relational thinking, inclusive pedagogy

Med afsæt i empirisk materiale fra feltarbejde blandt iværksættere i og omkring København belyser denne artikel de idealer og værdier, der ligger til grund for, motiverer og informerer entreprenørielle praksisser. De seneste år har været præget af et øget fokus på iværksætteri i politik, medier og det offentlige rum. Ifølge den typiske repræsentation er iværksættere „optimale subjekter“, idet de er i stand til at skabe et selvstændigt, kreativt og passioneret liv for sig selv, samtidig med at de skaber samfundsmæssig værdi gennem jobskabelse og økonomisk vækst. I artiklen argumenterer jeg for, at iværksættere i høj grad søger at indfri deres potentiale som optimale subjekter. Deres entreprenørielle praksisser er nemlig karakteriseret af en distinkt „optimeringsetos“, der præger og griber ind i alle aspekter af livet. Denne etos fordrer, at iværksætterne kontinuerligt overvåger og forbedrer såvel deres egne som deres virksomheders præstationer. Én af de måder, hvorpå iværksætterne søger at udfolde deres optimale potentiale, er brugen af narrative optimeringsstrategier. Når de anvendes kompetent, styrker disse strategier iværksætternes position og selvforståelse som frie, selvskabende og uafhængige „autologiske subjekter“. Dermed medvirker de også til at legitimere og reproducere en forestilling om, at årsagen til entreprenøriel succes skal findes i iværksætternes indre konstitution frem for i deres sociale relationer og positioner. Søgeord: entreprenørskab, iværksættere, selvskabelse, optimering, idealer, erhvervsantropologi

Hensikten med artikkelen er å undersøke hvordan deltakere i en videreutdanning for praksislærere i en videregående skole diskuterer muligheter og utfordringer i praksis-opplæringen i sine eksamenstekster i lys av hovedtrekk fra teori om mesterlære. Som yrkesfaglærerutdanner, tidligere yrkesfaglærer og praksislærer, ønsker jeg å undersøke om og hvordan en praktisk kunnskapstradisjon, hvor modell-læring inngår, og som har sitt utgangspunkt i praksis og praksisfellesskap, preger diskusjonen om utfordringer og muligheter i dagens praksisopplæring (Nielsen & Kvale, 1999a). Artikkelens utgangs-punkt er 10 av 31 gruppebaserte eksamensbesvarelser fra en videreutdanning (7,5 studiepoeng) gjennomført ved én av NTNUs universitetsskoler i vårsemesteret 2016. I artikkelen besvares følgende problemstilling: Hvordan bruker praksislærerne hoved-trekk fra mesterlære i drøftinger av utfordringer og muligheter i praksisveiledning? Tematisk tekstanalyse av eksamensoppgavene (Widén, 2017) identifiserte tre hoved-trekk fra mesterlære i lærernes drøfting av organiseringen av praksisveiledning. Temaene er 1) Modell-læring, 2) Relasjonskompetanse, og 3) Praksisfellesskap. Praksislærernes forståelse knyttes til tre funn: 1) Praksislærerne ønsker å vise frem sin praksis for studentene. 2) Praksislærerens relasjonskompetanse og kommunikative kompetanse er grunnleggende viktig i rollen som modell-lærer. 3) Læring i praksis-fellesskap – studentene lærer av flere praksislærere/mestere. Nøkkelord: mesterlære, modell-læring, praksislærer, praksisfellesskap, relasjonskompetanse, praksisveiledning i lærerutdanning Apprenticeship in practice supervision in teacher education: Individual, relational or in community of practice? A study of exam texts AbstractThe purpose of the article is to investigate how participants in a course offered as further education for practice teachers in an upper secondary school discuss opportunities and challenges in the practice training in light of main features of the theory of apprenticeship. As a vocational teacher educator, former vocational teacher and practice teacher, I want to investigate whether and how a practical knowledge tradition, in which model-learning is included, and which is based on practice and communities of practice, characterizes the discussion of challenges in today's practice training (Nielsen & Kvale, 1999a). The article is based on 10 out of 31 group-based exam papers from a further education course (7.5 credits) completed at one of NTNU's university schools during the spring semester 2016. The article answers the following research question: How do the practice teachers use main features of apprenticeship in discussions of challenges and opportunities in practice supervision? The thematic text analysis of the exam papers (Widén, 2016) identified three main features from apprenticeship in the teachers' discussion of the organization of practice supervision. The themes are 1) Model-learning, 2) Relational competence, and 3) Community of practice. The practice teachers' reflection is linked to three findings: 1) The practice teachers want to showcase their practice to the students. 2) Relational competence and the practice teacher's communicative competence are fundamentally important in the role as a model teacher. 3) Practice in working communities – students learn from several practice teachers/ masters. Keywords: apprenticeship, model-learning, practice teacher, community of practice, relational competence, practice supervision in teacher education