Relevant bibliographies by topics / Skolebørn

Contents

  1. Journal articles
  2. Books

Academic literature on the topic 'Skolebørn'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 30 January 2023

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Skolebørn.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Skolebørn"

1

Svarstad, Lone. "Tidlig sprogstart – en mulighed for styrkelse af den interkulturelle dimension?" Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 20, no. 58 (May 1, 2014): 5. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v20i58.26050.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Nørr, Erik. "En sønderjysk skolestrejke 1951." Sønderjydske Årbøger 128, no. 1 (January 1, 2016): 121–54. http://dx.doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v128i1.112180.

Full text
Abstract:
I dagene fra den 15.-19. september 1951 holdt forældrene næsten samtlige skolebørn hjemme fra undervisningen i Terkelsbøl Skole, da de ønskede at beholde en lærerinde, som havde været vikar på skolen i halvandet år. Tønder Amts Skoledirektion og Undervisningsministeriet ville derimod ikke ansætte lærerinden på grund af hendes forhold under krigen. Konflikten belyser både de særlige forhold i det nationalt blandede skoledistrikt, forholdet mellem lokale og regionale myndigheder og vanskelighederne i tidens sønderjyske skolevæsen med at skaffe lærere.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Berg, Mathias Sune, Lise Aagaard Kaas, and Sine Penthin Grumløse. "Når skolens børn evaluerer sig selv." Studier i læreruddannelse og -profession 5, no. 2 (December 17, 2020): 56–75. http://dx.doi.org/10.7146/lup.v5i2.123519.

Full text
Abstract:
I overensstemmelse med ideen om livslang læring forventes skolebørn i stigende grad at vurdere, hvad de har lært. Karakteristisk for disse selvevalueringspraksisser er, at de ikke kun knytter sig til børnenes faglige kompetencer. De går ofte også tæt på børnenes mere personlige forhold. Derudover er evaluering en del af den skolepolitiske dagsorden, hvor læreren er forpligtet på at dokumentere elevernes læring. I denne artikel går vi tæt på undervisningen og præsenterer eksempler på evalueringspraksisser, der skaber vidt forskellige deltagelsesmuligheder for børnene. Der er fokus på aktiviteter, hvor børnene skal vurdere, hvad de har lært, gennem brug af evalueringsværktøjer som portfolio og læringsplatforme. Vi diskuterer den udspændthed, som læreren befinder sig i mellem på den ene side at efterleve politiske krav om evaluering og på den anden side at praktisere evaluering, der kan udvikle undervisningen og styrke børnenes trivsel og læring samtidig med hensynet til børnenes behov og forudsætninger.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Knudsen, Hanne, and Niels Åkerstrøm Andersen. "Hyperansvar: når personligt ansvar gøres til genstand for styring." Dansk Sociologi 24, no. 4 (December 15, 2013): 65–83. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v24i4.4721.

Full text
Abstract:
I løbet af de sidste 10-15 år er skolen begyndt at forvente af forældrene, at de tager et udefineret og grænseløst personligt ansvar for deres børn som skolebørn. Det personlige ansvar bliver dermed genstand for offentlig styring på nye måder. I denne artikel undersøger vi, hvordan begrebet ansvar påvirkes af denne styring. Vi peger på en forskydning i den måde, forældrene tildeles ansvar, idet ansvar ikke længere handler om at leve op til regler eller følge råd, men om at reflektere over om man har været ansvarlig. Vi argumenterer for, at det, der skabes, er en form for hyperansvar, hvor ansvar handler om at deltage i offentlige refleksioner over sit potentielle ansvar. Vi argumenterer videre, at dette hyperansvar risikerer at true det, som reguleringen i udgangspunktet havde til ambition at fremme, nemlig personligt ansvar. ENGELSK ABSTRACT: Hanne Knudsen and Niels Åkerstrøm Andersen: Hyper-Responsibility: When Personal Responsibility is Made the Object of Regulation Over the past ten to fifteen years, state funded schools have begun to insist that parents take on an undefined and infinite personal responsibility for their children as school children. In this article we investigate how this development affects the concept of responsibility. We point to a dislocation in the way parents are assigned responsibility, because the definition of responsibility is not only a question of formulating rules or providing advice. We argue that what emerges is a kind of playful hyper responsibility that identifies responsibility as the participation in a process of public exploration by parents of the definition of their specific responsibilities. We also argue that this hyper-responsibility threatens that which the regulation intended to further, namely personal responsibility. Key words: Responsibilization, home-school relations, parenting, deconstruction, governmentality, play.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Boje, Thomas P. "Medborger i frivilligt arbejde – velfærdsproducent eller demokratiets vagthund?" Tidsskrift for Arbejdsliv 21, no. 4 (January 9, 2020): 10–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v21i4.118063.

Full text
Abstract:
I den danske debat om civilsamfundets rolle i forhold til borgerne og deres behov er det blevet stadig mere tydeligt, at de dominerende politiske aktører ønsker, at sektoren med dens frivillige, ulønnede arbejdskraft påtager sig en større rolle i leveringen af serviceydelser. Kommunerne bruger frivillige besøgstjenester til at skabe sociale aktiviteter for ældre; de etablerer lektiecafeer for skolebørn, som har vanskeligt ved at følge med i skoletimerne; hospice bruger i stort omfang frivillige til alle andre opgaver end lige patientbehandling; og under ’flygtningekrisen’ i 2015-16 overtog civilsamfundet og de frivillige på det nærmeste alle ikke kontrollerende aktiviteter – forsyning af tøj, møbler, visitering til arbejdsmarkedet og ikke mindst etablering af sociale netværk. Tidligere socialminister Mai Mercado har udtalt, at det offentlige ikke kan løse ensomhedsproblemerne i befolkningen. Det må være en opgave for civilsamfundet gennem borgernes frivillige indsats (Altinget, 2016, 2018). Der er bred enighed om, at borgernes aktive deltagelse i udviklingen og fornyelsen af velfærdssamfundet er vigtig og nødvendig. Det, som er til diskussion, er, hvilken form denne deltagelse skal have. Her er der tale om en bred vifte af forskellige former for deltagelse lige fra politisk aktivisme over forskellige former for aktiv involvering af borgerne i centrale politiske beslutningsprocesser til udførelse af serviceopgave i den offentlige sektor på frivillig ulønnet basis. I afklaring af civilsamfundets rolle og medborgernes frivillige ulønnede arbejde er det vigtigt først at klargøre, hvad civilsamfundet og dermed den ulønnede frivillige arbejdsindsats står for, samt hvilken relation det har til staten og markedet. I artiklen vil jeg primært diskutere det frivillige ulønnede arbejdes rolle i det danske velfærdssamfund. Dette gør jeg ved at forholde mig til tre spørgsmål: Hvilken betydning har det ulønnede frivillige arbejde og den civile sektor for produktion af velfærd? Hvordan har det ulønnede frivillige arbejde i Danmark ændret sig gennem de sidste to årtier? Hvordan er forholdet mellem det lønnede og ulønnede arbejde i det danske civilsamfund?
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Antonsen, Eva Bjørg. "Skolebarn er også pårørende." Sykepleien 92, no. 11 (2004): 42–45. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2004.0009.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Eide, Arne H. "Rusmiddelbruk blant skolebarn i Zimbabwe." Nordic Studies on Alcohol and Drugs 14, no. 2 (April 1997): 74–82. http://dx.doi.org/10.1177/145507259701400208.

Full text
Abstract:
A classroom survey among 3 211 secondary-school students was conducted in four provinces in Zimbabwe in 1994. The lifetime prevalence and measures of more frequent use of alcohol, tobacco, cannabis and inhalants are presented as well as an analysis of the relationship between drug use and social and cultural predictors. Respondents were selected by means of a two-stage random sample design. Data collection followed international standardised procedures. Stratification was based on the identification of four different socio-cultural groups. Cultural orientation was operationalised by means of a Likert-type 14-item scale on choice of media, language and music. Exploratory principal component analyses revealed a 2-factor solution, representing a Global and a Local cultural orientation dimension. Results showed that self-reported drug use in general varied between the social groups and that experience increased with increasing socioeconomic status. For cannabis and inhalants use, the social distribution differed from that of alcohol and tobacco in that the subgroups low and high on the socio-economic dimension scored highest. Use of all four drugs was positively associated with global cultural orientation, whereas local cultural orientation was negatively associated with use of alcohol and tobacco. For cannabis and inhalants, no relationship with local cultural orientation was demonstrated.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Gravdal Kvarme, Lisbeth. "Løft for sosialt tilbaketrukne skolebarn." Sykepleien 100, no. 05 (2012): 60–62. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleiens.2012.0042.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Berg, Matilde Risopatron. "Bedre læring med briller for kinesiske skolebarn." Tidsskrift for Den norske legeforening 134, no. 22 (2014): 2140. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.14.1259.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Rotvik, Ingrid Moen. "Hva slags råd gir man overvektige skolebarn?" Sykepleien Forskning, no. 4 (December 2011): 388–90. http://dx.doi.org/10.4220/sykepleienf.2011.0212.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Books on the topic "Skolebørn"

1

Pedersen, Johan Michael. Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn. København: Dansk institut for klinisk epidemiologi, 1997.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Olesen, Jens M. Udviklingsbiologi & skolebørn: En empirisk undersøgelse af skolebørns forestillinger og begreber om evolution og arvelighed. København: Biologisk institut, Danmarks lærerhøjskole, 1989.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Birthe, Gamst, and Andersen Bjarne Hjorth, eds. Efter skoletid: En undersøgelse af de store skolebørns fritid. København: Socialforskningsinstituttet, 1986.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Enerstvedt, Regi Th. Barn, virksomhet og mening: Utviklingen av læremotivasjon hos norske skolebarn. Oslo: Falken forlag, 1988.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Lidén, Hilde. Skolebarn i en forsøkskommune: Brukerperspektiv på skolefritidsordningen og skolens hjelpetjeneste. Trondheim: Norsk senter for barneforskning, 1994.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Dines, Andersen. Skolebørns dagligdag: De 7-15-åriges levekår og fritidsanvendelse i 1987. København: Socialforskningsinstituttet, 1989.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Dines, Andersen. Skolebørns fritid: De 7-15-åriges levekår og fritidsanvendelse i 1993 sammenlignet med 1987. København: Socialforskningsinstituttet, 1995.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Strand, Arvid. Aksjon skoleveg 1979-80: En analyse av iverksetting av et offentlig tiltak for å bedre trafikksikkerheten for skolebarn : effekter og måloppnåelse. Oslo: Norsk institutt for by- og regionforskning, 1988.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Fridberg, Torben. Skolebørns fritidsaktiviteter: Kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998 (Socialforskningsinstituttet). Socialforskningsinstituttet, 1999.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

A, Stallings Virginia, Yaktine Ann L, and Institute of Medicine (U.S.). Committee on Nutrition Standards for Foods in Schools, eds. Nutrition standards for foods in schools: Leading the way toward healthier youth. Washington, D.C: National Academies Press, 2007.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the extended bibliographies on the topic 'Skolebørn' for particular source types:
Journal articles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography