Relevant bibliographies by topics / Socialt kapital

Contents

  1. Journal articles
  2. Dissertations / Theses
  3. Books
  4. Book chapters
  5. Conference papers

Academic literature on the topic 'Socialt kapital'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 9 February 2022

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Socialt kapital.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Socialt kapital"

1

Norén Bretzer, Ylva. "Socialt kapital i tre akter." Politica 33, no. 4 (January 1, 2001): 436. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i4.68486.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Söndergård, Pia. "Ungdomar i virtuella gemenskaper. En övning på att utveckla socialt kapital." Dansk Biblioteksforskning 4, no. 1 (October 27, 2008): 5–18. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v4i1.97524.

Full text
Abstract:
Arbetets övergripande målsättning var att utöka kunskapen om ungdomars Internetanvändning under fritiden. Genom observationer och intervjuer bland svenskspråkig ungdom i Finland utforskades ungdomars deltagande i den virtuella gemenskapen LunarStorm i syfte att ta reda på vilken betydelse ett sådant engagemang har i deras vardagsliv samt hur deltagandet är förankrat i deras vardagsliv och övrig Internetanvändning. Resultaten visar att förankringen är djup både vad gäller identitetsetablering och tolkning av andras identiteter. Umgänget i den virtuella gemenskapen sker i huvudsak med de egna kamraterna som får rollen, enligt Wilsons (1983) uttryck, av kognitiva auktoriteter. Vistelsen blir rutinartad och är inbäddad i en bredare Internetrutin. Aktiviteterna i gemenskapen diskuteras utgående från Nahapiets och Ghoshals (1998) dimensioner hos det sociala kapitalet. Den tes som framläggs är att LunarStorm kan betraktas som ett verktyg för att utveckla socialt kapital.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Hagedorn-Rasmussen, Peter. "Social kapitals renæssance i en arbejdslivskontekst — jagten på guldkorn og diamanter mellem meningsskabelse og forførelse?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 11–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108975.

Full text
Abstract:
Social kapital er i de senere år blevet italesat som en positiv egenskab ved arbejdspladser. Der synes at være en velbegrundet sandsynlighed for, at arbejdspladser med høj social kapital kan forene produktivitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Det har ført til en stærkt øget opmærksomhed på den sociale kapital. Men hvad er social kapital egentlig? Artiklen viser hvordan social kapital til en vis grad er en 'sort boks', og at der delvist sker en 'projektificering' af begrebet, som både kan styrke og reducere social kapital. Artiklen peger på, at der er behov for at have øget fokus på oversættelsesprocessen af social kapital.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Kristensen, Tage Søndergård, Peter Hasle, and Jan Hyld Pejtersen. "Virksomhedens sociale kapital — en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø?" Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 2 (June 1, 2008): 030–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108674.

Full text
Abstract:
Siden 1990 har der været en omfattende forskning og teoriudvikling vedrørende begrebet social kapital inden for områderne økonomi, udviklingsbistand og folkesundhed. Imidlertid har begrebet kun i meget begrænset omfang været anvendt inden for arbejdsmiljøforskningen. I denne artikel introducerer vi begrebet i en arbejdsmiljøkontekst. Vi foreslår en defi nition af virksomhedernes sociale kapital, der omfatter tre nøglefaktorer: samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Endvidere illustrerer vi denne model ved hjælp af to empiriske undersøgelser: den nationale undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø (Tre-dækker undersøgelsen) samt VIPS-projektet. I begge undersøgelser er der klare sammenhænge mellem social kapital på den ene side og de ansattes psykiske arbejdsmiljø og helbred på den anden. Vi konkluderer, at en teori om virksomhedernes sociale kapital potentielt kan tjene som en ramme for forskning og handling, der omfatter psykisk arbejdsmiljø, produktivitet og de ansattes helbred og velbefi ndende.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Redaktionen. "Revitalisering af Socioteknikken — social kapital, samarbejde og sociale relationer." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108981.

Full text
Abstract:
Socioteknikken har siden 1950'erne dannet rammen om en reformbevægelse med henblik på at skabe 'det gode arbejde'. En reformbevægelse som betoner vigtigheden af og muligheden for at udvikle et arbejdsliv der skaber både produktivitet og trivsel. Dette temanummer beskæftiger sig med nye udviklinger indenfor socioteknikken. S ocioteknikken har gennemgået en lang udviklingsproces siden 1950'erne. Det oprindelige fokus var som navnet antyder, at skabe et godt samspil mellem virksomhedens sociale og tekniske system. Men i Nor-den fik især Thorsrud og Emerys jobpsykologiske krav-som blandt andet vægter udvikling, indflydelse, mening og læring i arbejdet-stor indflydelse på det skandinaviske arbejdslivs udvikling. De dannede grundlaget for nye forestillinger om design af både jobs og organisationer. Denne forståelse var også et af de vigtigste grundlag for Karaseks Krav-Kontrol model, som siden 1980'erne har dannet den forståelsesmæssige ramme for arbejdet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø (se også Hvidet al. 2010; Hasle og Sørensen 2013). Disse krav udgjorde også et vigtigt grundlag for nye paragdigmer for arbejdet formuleret først som 'det gode arbejde' (Hvid 1991) og efterfølgende som 'det udviklende arbejde' (Hvid & Møller 1998). I de senere år er der gjort mange bestræbelser på teoretisk at forny socio-teknikken og Krav-Kontrol modellen. Dette må ses i lyset af udviklingen i det moderne arbejde, hvor de sociale relationer i høj grad er under opbrud og samtidig kommer til at betyde stadig mere for udførelsen af arbejdet. For eksempel ledes der i højere grad igennem selvledelse og selvansvarliggørelse, ligesom der med øget kundeorientering, virtualisering og nedbrydning af virksomhedens grænser ses en udvikling mod mere komplekse sociale relationer, hvor den enkelte i stadig højere grad skal udøve sit arbejde gennem relationer med andre mennesker, og i stadig mindre grad kan nøjes med blot at udføre de opgaver som bliver tildelt af ledelsen. Det har blandt andet resulteret i et øget fokus på betydningen af sociale relationer på arbejdspladsen for arbejdsmiljø, trivsel og opgaveløsning. Det kommer fx til udtryk i nye koncepter såsom social kapital og relationel koordinering (Kristensen et al. 2013; Hasle et al. 2010; Olesen et al. 2008; Gittel 2009). Men også i forskellige forsøg på at videreudvikle Krav-Kontrol modellen så den i højere grad inddrager de sociale relationer i arbejdet (se fx Hvid 2010). De to begreber har forskellige rødder og udspringer af forskellige erkendelsesinteresser. Mens social kapital primært henter inspiration fra Robert Putnams ideer om fælles normer og sociale netværk som en ressource på (lokal)samfundsniveau, er Jody Gitells begreb om relationel koordinering ud-
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Delica, Kristian Nagel. "Biblioteker og social kapital : Et diskuterende litteraturstudie af nyere forskning." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, no. 2 (March 22, 2017): 33–44. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i2.26045.

Full text
Abstract:
Dette litteraturstudie giver et overblik over danske og internationale studier af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital. Dette har ikke fået meget opmærksomhed i den danske biblioteksforskning, hvilket det derimod har i en række internationale studier. Læses studierne på tværs, bliver det tydeligt, at biblioteket spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle. Studierne viser (1) at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, (2) at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, (3) at biblioteket spiller en betydende rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau, men også (4) at det er vanskeligt at bestemme kausalitetens retning: skaber biblioteket social kapital eller er der høj social kapital i de samfund, der har en veludbygget bibliotekssektor? Artiklen påpeger afslutningsvist, at debatterne om bibliotekets fremtid med fordel kan inspireres af de gennemgåede studier, og at én mulig praksisrettet strategi i de kommende år, er at arbejde eksplicit mod det 'sociale bibliotek'.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Sprogøe, Jonas, and Jonas Sprogøe. "Social kapital i hierarkiske organisationer." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 1 (March 1, 2013): 76–82. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108928.

Full text
Abstract:
Denne debatartikel beskriver hvordan arbejdet med social kapital i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har udfordret den hierarkiske struktur og kulturen i organisationen. Omvendt har strukturen også virket fremmende for måden, kredsen har kunnet arbejde med og skabe muligheder for udvikling af den sociale kapital. Artiklen bygger på et projekt gennemført fra december 2010 til august 2012.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Svendsen, Gunnar Lind Haase. "Hvad er social kapital?" Dansk Sociologi 12, no. 1 (January 14, 2001): 49–61. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v12i1.638.

Full text
Abstract:
What is social capital? What is social capital and how is it defined? “Social capital” has been introduced as a concept capable of linking together the human sciences. Social capital has been defined as the profits of network co-operation, that is, as a resource in line with financial and human capital. Cross-disciplinary human science research has shown that social capital can be accumulated both at micro- and macro-levels. This article analyses the various definitions and applications of the concept. Taking Bourdieu’s definition as a starting point, it shows how the concept has been elaborated by American sociologists and political scientists.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hulgård, Lars. "Civilsamfund eller social kapital?" Dansk Sociologi 13, no. 4 (March 15, 2006): 61–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v13i4.431.

Full text
Abstract:
Lars Hulgård: Civil Society or Social Capital? An institutional critique of theories of civil society inspired by Habermas and Putnam. There have been two main approaches to theory about the relations between civil society and democracy and the welfare state. One is the approach by Habermas that emphasizes the role of the public sphere as mediator between civil society and representative democracy. The other is an approach inspired by Putnam that emphasizes the importance of social capital. Putnam focuses on how civil involvement and voluntary associations raise the effectiveness of institutions in modern society. Both approaches have met with considerable criticism from different points of view. However the article argues that a similar criticism can be made of both approaches although they seem so different. It argues that the crucial challenge is to include an institutional perspective in whichever perspective one employs in the study the status of civil society as a democratic or welfare impulse in modern society. The article reviews the various criticisms of the two approaches and shows how an institutional perspective can be employed to both approaches.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Pinheiro Araújo, Wécio. "A estranha objetividade do valor: trabalho, ideologia e capital no pensamento de Marx." Trilhas Filosóficas 11, no. 3 (April 17, 2019): 157–75. http://dx.doi.org/10.25244/tf.v11i3.3545.

Full text
Abstract:
Resumo: Em O Capital, Marx nos alertou que a mercadoria tem um caráter misterioso que carrega “sutilezas metafísicas e argúcias teológicas”. Este artigo tenta decifrar um pouco desse mistério buscando decodifica-lo naquilo que denominamos como a estranha objetividade do valor. Para isso, analisamos a relação entre a ideologia e o valor a partir da crítica marxiana à mercadoria, consignada à lógica de Hegel. Vemos que o valor se constitui como razão ontológica da mercadoria enquanto produto do processo de trabalho que carrega uma racionalidade imanente, isto é, um espírito socialmente produzido que se objetiva à medida que é vivenciado pelos indivíduos como uma lógica social que rege as relações nesta sociedade. Isso se dá por meio de “sutilezas metafísicas” na formação da realidade social marcada por contradições estabelecidas entre, de um lado, o conteúdo objetivo das relações sociais, e de outro, a forma como essas relações são vivenciadas pela consciência na sociedade capitalista. Nesta relação entre conteúdo e forma, encontramos determinações de profundidade ontológica entre o valor e a ideologia, enquanto forma social que opera harmonizando as contradições constituintes da realidade social, a exemplo do que acontece no trabalho assalariado. A mediação ideológica se põe como uma progressão imanente à materialização da vivência concreta da relação entre capital e trabalho no salário, de maneira a naturalizar a exploração que se esconde na estranha objetividade do valor que se realiza na troca de mercadorias. Concluímos que a conexão ontológica entre o ser social e a mercadoria é socialmente ubíqua, precisamente por conta do seu caráter ideológico na formação da sociabilidade a partir do processo de trabalho subjugado ao capital. Palavras-chave: Valor. Ideologia. Trabalho, Capital. Salário. Abstract: In Capital, Marx warned us that the commodity has a mysterious character bearing "metaphysical subtleties and theological insights." This article attempts to decipher a little of this mystery by decoding it into what we call the strange objectivity of value. For this, we analyze the relation between ideology and value from the Marxian critique of the commodity, consigned to the Hegelian logic. We see that value is constituted as the ontological reason of the commodity as the product of the labor process that carries an immanent rationality, that is, a socially produced spirit that is objectified as it is experienced by the individuals as a social logic that governs the relations in this society. This is done through "metaphysical subtleties" in the formation of social reality marked by contradictions established between, on the one hand, the objective content of social relations, and on the other, the way in which these relations are experienced by consciousness in capitalist society. In this relationship between content and form, we find determinations of ontological depth between value and ideology, as a social form that operates by harmonizing the constituent contradictions of social reality, as in wage labor. Ideological mediation is seen as an immanent progression to the materialization of the concrete experience of the relation between capital and labor in wage, in order to naturalize the exploitation that is hidden in the strange objectivity of the value that is realized in the exchange of commodities. We conclude that the ontological connection between the social being and the commodity is socially ubiquitous precisely because of its ideological character in the formation of sociability from the labor process subjugated to capital. Keywords: Value. Labor. Ideology. Capital. Wage. REFERÊNCIAS ADORNO, Theodor W. Teoria Estética. [Asthetische Theorie]. Tradução de Artur Morão. – São Paulo : Livraria Martins Fontes, 1988. ADORNO, Theodor W. Três estudos sobre Hegel. [Drei Studien zu Hegel]. Tradução: Ulisses Razzante Vaccari. – 1. Ed. – São Paulo: Editora Unesp, 2013. ARAÚJO, Wécio Pinheiro. Ideologia e capital: crítica da razão imanente à sociedade moderna. Tese de doutorado. João Pessoa, PB; Leipzig, Saxônia, UFPB/UFPE/UFRN-HGB, 2018. ARTHUR, Christopher J. A nova dialética e “O Capital” de Marx. Tradução de Pedro C. Chadarevian. – São Paulo : Edipro, 2016. DUSSEL, Enrique. A Produção Teórica de Marx: um comentário sobre os Grundrisse. Tradução de José Paulo Netto. – 1 ed. – São Paulo : Expressão Popular, 2012. GERAS, Norman. Marx and the Critique of Political Economy. In: Ideology and Social Science: politics, sociology, anthropology, economics, history. – Ed. by Robin Blackburn, Fontana/Collins, 1977, p. 284-305. JAEGGI, Rahel. Alienation: News directions in Critical Theory. Columbia Uni. Press, 2014. HERÁCLITO, de Éfeso. Heráclito : fragmentos contextualizados. Tradução, apresentação e comentários Alexandre Costa. – São Paulo : Odysseus Editora, 2012. HEGEL, G. W. F. Fenomenologia do Espírito [Phänomenologie des Geistes]. Tradução de Paulo Meneses; com a colaboração de Karl-Heinz Efken, e José Nogueira Machado. – 5. ed. – Petrópolis, RJ : Vozes : Bragança Paulista, Editora Universitária São Francisco, 2008. MARX, Karl. Das Kapital: Der Produktionprozess des Kapitals. Erster Band, Erstes Buch (Kapitel XVI-LII). Hamburg, Nikol Verlag., 2016. MARX, Karl. Grundrisse: manuscritos econômicos de 1857-1858 : esboços da crítica da economia política. – supervisão editorial Mario Duayer; tradução Mario Duayer, Nélio Schneider (colaboração de Alice Helga Werner e Rudiger Hoffman). – São Paulo : Boitempo; Rio de Janeiro: Ed. UFRJ, 2011. MARX, Karl. Manuscritos econômico-filosóficos. [Ökonomie-philosophische Manuskripte] Tradução, apresentação e notas de Jesus Ranieri. - 2. reimp. - São Paulo : Boitempo Editorial, 2008. MARX, Karl. O Capital – Crítica da Economia Política. Livro 1 – O Processo de Produção do Capital. Vol. I – 10 ª. Edição, Tradução de Reginaldo Sant’ Anna. Do original em alemão: DAS KAPITAL – Kritik der politischen Ökonomie (Buch I: Der Produktionsprozes des Kapitals, Quarta edição, 1890). São Paulo : DIFEL, 1985. MARX, Karl. O Capital – Crítica da Economia Política. Livro 1 – O processo de produção do capital. Do original em alemão: DAS KAPITAL – Kritik der politischen Ökonomie (Buch 1: Der Produktionsprozess des Kapitals. – São Paulo: Boitempo, 2013. NICHOLS, Bill. Ideology and the Image: Social Representation in the Cinema and Other Media. Bloomington: Indiana University Press, 1981.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Dissertations / Theses on the topic "Socialt kapital"

1

Lundqvist, Ella. "Socialt kapital genom Föreningsengagemang? : Föreningsengagemanget betydelse för det sociala kapitalet." Thesis, Karlstads universitet, Avdelningen för politiska och historiska studier, 2012. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:kau:diva-16415.

Full text
Abstract:
This study examines the connection between social capital and involvement within voluntary associations; involvement is defined either as being a member in an association or a member who has some kind of assignment in an association. The study also examines if there is a difference between two social economic groups regarding the attainment and transformation of social capital through being involved in a voluntary association. Social capital is defined as social trust and the willingness of collective action. The result of the research shows there is a slight connection between the involvement in voluntary associations and social capital. It shows that people who are members of a voluntary association often have higher social capital than those who are not members of any voluntary association at all. The study also shows that there is a difference in attainment of social capital between those who have some kind of assignment in a voluntary association and general members. When studying social capital and involvement in voluntary associations it is also of interest to take social class into the analysis, because the study shows that people with a lower education had increased social capital when they were members in an association compared to the members with a higher education.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Sam, Minh, and Emelie Johansson. "Socialt Kapital - att mötas." Thesis, Mälardalens högskola, Akademin för innovation, design och teknik, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:mdh:diva-24453.

Full text
Abstract:
Frågeställning: Hur arbetar CreActive för att främja det sociala kapitalet? Hur kan CreActive främja det sociala kapitalet i en kreativ miljö? Hur underlättas mötet mellan människor på CreActive? Finns det förbättringsmöjligheter för att ytterligare främja det sociala kapitalet på CreActive? Syfte: Syftet med studien är att beskriva hur CreActive skapar nytta för sin omgivning. Det kommer även att undersökas kring hur mötet uppstår mellan människor på CreActive som ska främja det sociala kapitalet. Metod: Studien genomfördes med den kvalitativa metoden, eftersom den fångar upp detaljer och information av intervjupersonernas tolkning av verkligheten, det vill säga deras uppfattning, tankar och känslor. Det medför en inblick kring hur CreActive arbetar med mötet mellan människor, för att främja det sociala kapitalet. Empirin består av intervjuer med studenter och anställda. Slutsats: Det framgår att studenter inte känner till CreActive i den utsträckning som CreActive vill. Det finns ett glapp mellan studenter och företagare som uppehåller sig på CreActive. Det syns att platsen CreActive inte utnyttjas på det sätt som det är tänkt. Brist på rätt utrustning, marknadsföring, studieutrymme samt aktiviteter medför att mötet över gränserna mellan studenter och företag saknas. Det leder till att socialt kapital uteblir. Vi har sett att det finns möjligheter till förbättring och det vi har kommit fram till är sex stycken bidrag som består av nya aktiviteter, annan marknadsföring och utveckling av befintliga idéer.
Research questions: How do CreActive work to improve the social capital? How does CreActive work to improve the social capital in a creative environment? How is the (face-to-face) meeting between people made easier by CreActive? Are there any possibilities for further improving the social capital at CreActive? Purpose: The study’s purpose is to describe how CreActive creates advantages for its environment. The study will also examine how (face-to-face) meeting occur between people in CreActive to promote the social capital. Method: The study was executed with the qualitative method, because it captures the details and information of the interviewee’s interpretation of the reality, namely their perception, thoughts and the feelings. It results in an insight on how CreActive work with the (face-to-face) meetings between people, to promote the social capital. The empirical data is consisting of interviews with students and employees.          Conclusion: In the study it appears that the students don’t know about CreActive in the extents they want. There is a gap between students and business people who visit CreActive. It appears that CreActive is not used in the extent that it was intended. The lack of proper equipment, marketing, place of study and activities contributes to (face-to face) meeting between students and business people are missing. These things lead to the failing of social capital. There are opportunities for improvement and what was developed were six contributions which consists of new activities, marketing and development of existing ideas.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Sölvebring, Andreas. "Integration och socialt kapital : Nyanländas sociala kapital på folkbiblioteket enligt uppfattningar hos bibliotekspersonal." Thesis, Linnéuniversitetet, Institutionen för kulturvetenskaper (KV), 2019. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:lnu:diva-101366.

Full text
Abstract:
In countries like Sweden the public libraries add to what schools and other institutions do, trying to fill the less formal gaps regarding the needs of learning language and customs of society, and making information more available. This essay; Integration and Social Capital: Newcomers Social Capital at Public Libraries According to Library Staff, seeks to research how activities for immigrants within Swedish public libraries enables strengthening of social capital and trust in society within this group. Earlier research within this subject lean towards that is the case, though most of the earlier research tend to primarily focus on the immigrant perspective, why this essay seeks to view the subject within the profession, interviewing library staff responsible for such activities. To do so this essay lean on social capital theories of Robert E. Putnam and alike, semi structured interviews and several scientific articles and well as semi scientific reports of this matter. Results and conclusions of the study will confirm the possibility of public libraries strengthening social capital and trust, but cannot claim that this is always the case. It also confirms that this possibility is what library staff experience, since they without knowing what theory has been used, depicts happenings typical for evolving social capital and trust.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Högström, Fredrik. "Socialt kapital och politiskt deltagande." Thesis, Stockholms universitet, Sociologiska institutionen, 2012. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:su:diva-77267.

Full text
Abstract:
Syftet med uppsatsen är att undersöka om betydelsen av socialt kapital skiljer sig åt mellan olika former av politiskt deltagande. Med olika former av deltagande avses dels att rösta, vilket här benämns passivt deltagande, och andra mer aktiva former såsom att demonstrera eller kontakta en politiker. Socialt kapital definieras i termer av nätverk och tillit. Den teoretiska utgångspunkten är att tillgång till nätverk bland annat ökar sannolikheten att bli tillfrågad om att delta i aktiviteter, medan tillgång till tillit tycks öka en individs benägenhet att offra av sin egen tid för det gemensammas bästa. Datamaterialet som används är den svenska delen av European Social Survey från 2002. Logistisk regressionsanalys visar att tillgång till formellt nätverk är förknippad med en högre sannolikhet för både aktivt och passivt politiskt deltagande, medan tillgång till informellt nätverk inte är relaterat till politiskt deltagande. Vidare är hög tillit till rättsväsendet förenat med en mindre benägenhet till aktivt deltagande, medan hög tillit till politiker är positivt relaterat till aktivt deltagande. För passivt deltagande är hög tillit till riksdagen förknippad med en större sannolikhet till deltagande. Som uppslag till fortsatt forskning diskuteras bland annat varför nätverk tycks påverka deltagande, och hur tillit kan verka i relation till nätverk. Även vikten av att separera olika delar av det sociala kapitalet och studera vilken effekt var och en av dessa har förs fram.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Vogt, Meike. "Nykterhetsrörelsen och socialt kapital : En studie om sambandet mellan social bakgrund och socialt kapital inom nykterhetsrörelsen från 1895 till 1920." Thesis, Umeå universitet, Institutionen för idé- och samhällsstudier, 2021. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:umu:diva-185711.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Björkström, Elin. "Socialt kapital i en etniskt homogen förening." Thesis, Karlstad University, Faculty of Social and Life Sciences, 2009. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:kau:diva-3715.

Full text
Abstract:

This essay is a case-study of an ethnically homogeneous association, situated in an ethnically heterogeneous neighbourhood. The purpose is to examine the social capital of the members in this particular association. The theory of social capital claims that this form of association constitutes an example of bonding social capital, and is running the risk of becoming excluding towards non-group members. However, several scientists suggest that the ethnically homogeneous associations can assist immigrants in their new home countries to become a part of society, hence promote a more bridging form of social capital. This would be extra valuable in an ethnically heterogeneous context where the phenomenon of social capital often has a hard time. With this viewpoint I conducted a survey in an ethnically homogeneous association and examined the nature of the social capital among its members. The result of the survey indicates a bridging form of social capital in the association, as opposed to what the theory claims. However, I can not draw any general conclusions about the social capital in ethnically homogeneous associations. For that to be possible, additional empirical research has to be made within different contexts than in this thesis.

 

 

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Billy, Sjölén. "Välfärd och socialt kapital : En jämförande studie." Thesis, Mid Sweden University, Mid Sweden University, Department of Social Sciences, 2009. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:miun:diva-8401.

Full text
Abstract:

Under senare tid har fler och fler forskare betonat det sociala kapitalets betydelse för samhället. Men vilken betydelse har välfärden i denna aspekt? Det finns en stark koppling mellan trygghet och socialt kapital, vissa går så långt som att säga att trygghet är en fundamental faktor för att undvika sociala fällor. Men kan man då skapa socialt kapital genom välfärden? Detta skulle innebära att en generösare välfärd mer är en investering för samhället än en välgörenhet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Runemyr, Evalill. "Socialt kapital : Skillnad på stad och landsbygd?" Thesis, Karlstads universitet, Fakulteten för humaniora och samhällsvetenskap (from 2013), 2015. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:kau:diva-35003.

Full text
Abstract:
This study examines the connection between social capital and urban and rural areas. The study divides the environments into two categories; metropolises and rural areas. Metropolises are defined as any of Swedens largest cities Stockholm, Gothenburg or Malmö. The study also examines if there is a difference between these groups in how high social trust they have to people living in the same areas as themselves versus people who live in other areas. The studie also focuses on the urbanization that the world is going through, where people move from rural areas into the cities for work and education. Does the urbanization also have an effect of the development of the social capital? Social capital is defined as social trust and the participants have been asked to which extent they feel like they can trust other people. The results of the research shows there exists a slight but consistent difference between the groups where we can see that the people who has grown up in metropolises has a higher social trust than the people raised in rural areas. The study also shows that although the people raised in rural areas has lower trust to people in general, they have higher trust to people living in the same areas as themselves.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hamrin, Tina. "Hawai’i, den hawaiianska suveränitetsrörelsen och socialt kapital." Thesis, Stockholms universitet, Statsvetenskapliga institutionen, 2004. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:su:diva-51513.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Ranstad, Ranstad. "EU och det sociala kapitalet : En studie av sambandet mellan socialt kapital och valdeltagande bland EU:s medlemsländer." Thesis, Umeå universitet, Statsvetenskapliga institutionen, 2014. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:umu:diva-101811.

Full text
Abstract:
Den 25 maj 2014 valde Sverige, likt resterande medlemsländer inom EU, parlamentariker till Europaparlamentet för perioden 2014-2019. Detta val tenderar att engagera långt färre väljare än nationella parlamentsval trots att det är ett av få reella verktyg en väljare har att påverka EU:s arbete och inriktning. Fenomenet kan exemplifieras med Sverige som i riksdagsvalet 2010 uppnådde ett valdeltagande på 84,63% av den röstberättigade befolkningen, men i valet till Europaparlamentet 2009 röstade endast 45.3%. Generellt i EU röstar 20 procentenheter färre i valet till Europaparlamentet. I och med valet 2004 föll det sammanlagda valdeltagandet till under 50 % för första gången. I boken ”What’s wrong with the European union & how to fix it” påvisar Simon Hix denna problematik och kallar Europaparlaments-valet ett ”second-order election”. Han menar att valet är underordnat de nationella valen. Hix problematiserar EU:s bristande legitimitet till Europas befolkning och påvisar ett demokratiskt underskott. Han skriver även att det existerar en allmän uppfattning att EU lider av ett stort underskott gällande demokratiska värden. Frågetecken kring EU:s demokratiska underskott väcktes ursprungligen av länder med en stark historia av demokratiska institutioner, exempelvis Sverige och Storbritannien. Frågan har dock på senare tid fått alltmer fokus även från andra länder. Ytterligare ett betydande problem är EU:s svårigheter att skapa kontakter och konkreta relationer till Europas befolkning. Stödet för EU har stadigt minskat, främst efter 90-talet. Som motåtgärder till detta har parlamentet getts mer makt och generellt fattas beslut numera med en större transparens än tidigare. Tanken är att öka medborgarnas förtroende, och känsla att kunna påverka ett EU som tidigare känts distanserat för vanliga människor. Hix presenterar en mängd olika faktorer för det lägre valdeltagandet i EU- valet. En av flera förklaringar kan vara bristen på socialt kapital. Skiftande kultur och en ansträngd gemensam historia kan antas göra det svårt att skapa ett starkt socialt kapital mellan EU:s medborgare och därmed forma en gemensam och stark europeisk identitet. Detta kan i sin tur påverka valdeltagandet till Europaparlamentet vilket undergräver EU:s demokratiska legitimitet. Robert Putnam har i sin forskning uppmärksammat ett minskande socialt kapital i USA. Kan en liknande utveckling skönjas inom EU med ett minskande valdeltagande till EU-valet som följd? Med bakgrund i EU:s bristande legitimitet, demokratiska underskott och de åtgärder om tagits för att åtgärda detta kan antas att EU:s medborgare tillvarar tar möjligheten att påverka vid valen till EU. Trots att parlamentet fått en mer framskjuten roll inom EU visar verkligheten att valdeltagandet fortsatt är lågt runt om i Europa. Medborgarnas rösträtt är den centrala symbolen för den västerländska demokratin. Alla människor ska ha samma makt, en röst, oberoende status och rikedom. Med bakgrund i tankar kring ett demokratiskt underskott inom EU behandlar uppsatsen vad som kan tänkas ligga bakom skillnaden mellan nationella val och valet till Europaparlamentet.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Books on the topic "Socialt kapital"

1

Bäck, Maria. Socialt kapital och politiskt deltagande in Europa. Åbo: Åbo Akademis forlag, 2011.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Socialt kapital i en- och flerspråkiga regioner: Svenska Tornedalen jämförd med finska Tornedalen och några nordsvenska kommuner. Stockholm: Dept. of Finnish, Stockholm University, 2005.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Buzgalin, A. V. Globalʹnyĭ kapital. Moskva: Izd-vo "Ėditorial URSS", 2004.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Lenarčič, Blaž. Socialni kapital v virtualnih skupnostih. Koper: Univerzitetna založba Annales, 2010.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Hooghe, Marc. Sociaal kapitaal en democratie: Verenigingsleven, sociaal kapitaal en politieke cultuur. Leuven: Acco, 2000.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Glisina, V. R. Transnat︠s︡ionalʹnyĭ finansovyĭ kapital: Monografii︠a︡. Moskva: Moskovskiĭ gumanitarnyĭ universitet, 2006.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Beuys, Joseph. Kunst=Kapital: Achberger Vorträge. Wangen: FIU-Verlag, 1992.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Das soziale Kapital der Schweiz. Zürich: Verlag Neue Zürcher Zeitung, 2014.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Šalaj, Berto. Socijalni kapital: Hrvatska u komparativnoj perspektivi. Zagreb: Fakultet političkih znanosti Sveučilišta u Zagrebu, 2007.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Kotarski, Hubert. Kapitał ludzki i kapitał społeczny a rozwój województwa podkarpackiego. Rzeszów: Wydawnictwo Uniwersytetu Rzeszowskiego, 2013.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
More sources

Book chapters on the topic "Socialt kapital"

1

Duyvendak, Jan Willem. "Spacing Social Work?" In Soziale Arbeit und Soziales Kapital, 157–68. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 2004. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-322-91364-7_10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Klein, Kathrin. "„Social Capital Matters“ – als Ressource im bildungsbiographischen Verlauf der zweiten Generation." In Kulturelles Kapital in der Migration, 272–84. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 2010. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-531-91936-2_19.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Hein, Rüdiger. "Einführung in die Ergebnisdarstellung und -diskussion mit Überblick zum Wirkungsmodell zur Arbeitsgestaltung von Social Entrepreneuren." In Typisch Social Entrepreneurship, 103–9. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_4.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungIm Rahmen der Datenauswertung wurde untersucht, welche Kategorien sich aus den Interviews herausarbeiten lassen, die zur Beantwortung der zentralen Forschungsfrage führen, und inwieweit diese Kategorien in einer Systematik dargestellt werden können. Zur Beantwortung der zentralen Forschungsfrage konnten u. a. deutlich über 1.000 unterschiedliche Kodes nach der Reflexiven Grounded Theory herausgearbeitet und systematisch kategorisiert werden. Aus den dabei entwickelten Kategorien und der Art und Weise, wie die Kategorien zueinander in Verbindung stehen, setzt sich das in diesem Kapitel hergeleitete Wirkungsmodell zur Arbeitsgestaltung von Social Entrepreneuren (SE) zusammen, das alle Kategorien einbezieht und zu einem übergeordneten Ganzen vereint. Dieses Kapitel dient dazu, einen allgemeinen, einführenden Überblick zu dem Wirkungsmodell im Sinne einer Verständnisbasis zu schaffen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Säugling, Carolin. "‚Konstruktion‘ von Wissen in der Automobilindustrie." In Die Praxis der Social-Media-Analyse, 327–96. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35121-2_6.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungKapitel 6 fasst weitere und zugleich abschließende Ergebnisse der empirischen Untersuchung zusammen. Dies geschieht in zwei deutenden Schritten, wobei beide mit einem Zwischenfazit enden. Im Vergleich zu dem vorhergehenden Kapitel überwiegt hier der Anteil an interpretativen Resultaten gegenüber deskriptiven Ergebnissen. Zu Beginn enthält das Kapitel einen Exkurs in das Praktikerwissen und den Inkrementalismus als zusätzliche im Zusammenhang mit den Ergebnissen dieser Forschungsarbeit relevante theoretische Konzeptionen. Es folgen zwei weitere Schritte, die jeweils in mehreren Etappen die beiden Typen der Wissensverwendung, die anhand des erhobenen Datenmaterials herausgearbeitet werden konnten, sowie die anhand des Untersuchungsmaterials rekonstruierte Bedeutung von Wissen und die spezifische Art der Wissensgenese vorstellen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Hein, Rüdiger. "Inhaltliche Einleitung, Herleitung der zentralen Forschungsfrage und zum logischen Aufbau der Arbeit." In Typisch Social Entrepreneurship, 1–12. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_1.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungIn diesem Kapitel wird zunächst der Terminus Technicus „Social Entrepreneur(-ship)“ anhand von Beispielen aus Praxis und Wissenschaft verortet. Hierauf basierend wird das arbeitswissenschaftliche Erkenntnisinteresse für das Forschungsvorhaben benannt und die Relevanz der Forschungsthematik wird verdeutlicht. Aus den Ausführungen wird die übergeordnete Problemstellung als zentrale Leitfrage für die eigene Untersuchung formuliert und abschließend wird ein Überblick zur Logik des inhaltlichen Aufbaus der Arbeit geschaffen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Hein, Rüdiger. "Empirische Methode: Herleitung und Anwendung." In Typisch Social Entrepreneurship, 61–102. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_3.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungDer zuvor herausgearbeitete Forschungsstand und die dargestellten theoretischen Vorüberlegungen zeigen, dass eine systematische Überprüfung zu Merkmalen und Bedingungen der Arbeitsgestaltung von Social Entrepreneuren in Deutschland bis dato nicht besteht, geschweige denn in wissenschaftlich abgesicherter Form. Demzufolge wird in diesem Kapitel für das Beantworten der zentralen Forschungsfrage ein qualitativ-empirisches Untersuchungsdesign als Interviewforschung hergeleitet und erläutert. Die angewandten empirischen Verfahren – von der Datenerhebung bis zur Datenauswertung – werden begründend ausgewählt und genau beschrieben.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Römmelt, Benedikt. "Social Selling – Buzzword oder innovativer Vertriebsansatz?" In essentials, 1–4. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-33772-8_1.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungDas Kapitel „Social Selling – Buzzword oder innovativer Vertriebsansatz“ zeigt die Bedeutung sozialer Medien und deren steigende Bedeutung im Alltag der Menschen auf. Es bietet einen Überblick der aktuell genutzten Medien. Daraus leitet es die steigende Relevanz des Social Sellings ab und stellt dabei die kritische Frage, ob hier wirklich eine radikale Innovation im Vertrieb vorliegt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Hein, Rüdiger. "Beginn der Forschungsreise: Ausgangssituation zur zentralen Forschungsfrage und Vorüberlegungen zur Herleitung des eigenen Forschungsprozesses." In Typisch Social Entrepreneurship, 13–60. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_2.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungDieses Kapitel widmet sich der fachlichen und methodologischen Verortung der Leitfrage im deutschen Forschungsfeld, wobei die nachfolgenden Ausführungen dreierlei Stellenwert besitzen: (1) einen inhaltlichen Stellenwert im Praxisfeld, da der Erkenntnisstand zur zentralen Fragestellung auf Basis bereits vorliegender Erhebungen in Deutschland ermittelt wird; (2) einen wissenschaftlich begründeten Stellwert, da die empirische Güte der herangezogenen Studien, denen der Forschungsstand entnommen ist, bewertet wird; (3) einen methodologischen Stellenwert, da auf Basis der inhaltlichen und der wissenschaftlichen Ist-Situation eine Entscheidungsgrundlage für das Forschungsdesign der eigenen Untersuchung geschaffen wird.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hein, Rüdiger. "Beanspruchungsgefüge & Beanspruchungsfolgen." In Typisch Social Entrepreneurship, 307–22. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_10.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungAus den dargestellten Wirkungskriterien und Wirkungspfaden ergeben sich Belastungssituationen, die die Arbeitsgestaltung von SE prägen. Sämtliche der in Kapitel 5 bis 9 benannten Teilkriterien können für sich eine Belastung darstellen und in der Folge den SE beanspruchen. Das dabei entstehende Bedingungsgefüge an Belastungen und an Beanspruchung verkörpert den aus der Datenauswertung hervorgegangenen zentralen Stellenwert bei der Beantwortung der Forschungsfrage. Schilderungen der Interviewpartner zu generierten Kodes werden zur Illustration eingearbeitet. Die Erkenntnisse werden im internationalen Forschungskontext gespiegelt und in der Forschungslandschaft verortet. Kapitelabschließend wird die Bedeutung der Erkenntnisse für das Wirkungsmodell zur Arbeitsgestaltung aufgezeigt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Hein, Rüdiger. "Aufgabenbezogene Anforderungen/Besonderheiten." In Typisch Social Entrepreneurship, 151–73. Wiesbaden: Springer Fachmedien Wiesbaden, 2021. http://dx.doi.org/10.1007/978-3-658-35145-8_7.

Full text
Abstract:
ZusammenfassungAufgabenbezogene Anforderungen und Besonderheiten beziehen sich auf weitere strukturelle Rahmenbedingungen. Für diese Kategorie lassen sich folgende Unterkategorien herausarbeiten, die in dieser Reihenfolge dargestellt und diskutiert werden: Zielgruppenmanagement; Marktabhängigkeiten; Messung von Social Impact; Gemeinnützigkeitsstatus; hybride Organisationsstrukturen; ergänzende Aspekte zu finanziellen Herausforderungen. Zur Illustration werden dabei Schilderungen der Interviewpartner zu generierten Kodes wieder als Endnotenverweis eingearbeitet, und die gewonnenen Erkenntnisse werden an internationalen Studien, die im Forschungskontext der Arbeitsgestaltung und der Wirkung von Arbeit von Social Entrepreneuren bestehen, gespiegelt und in der bestehenden Forschungslandschaft verortet. Kapitelabschließend wird aufgezeigt, welche Bedeutung die in diesem Kapitel dargestellten Erkenntnisse für das Wirkungsmodell zur Arbeitsgestaltung von SE besitzen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Conference papers on the topic "Socialt kapital"

1

Cen, Zhaoyang, Xiping Cao, and Xianglong Xiao. "The Theoretical Framework and Realistic Direction of Das Kapital." In 2021 6th International Conference on Social Sciences and Economic Development (ICSSED 2021). Paris, France: Atlantis Press, 2021. http://dx.doi.org/10.2991/assehr.k.210407.131.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Bernard, Martin, Anik Yuliani, Nelly Fitriani, and Sri Adi Widodo. "Visual Basic for Application Excel For Creativity Thinking Skills and Student Disposition on Kapita Selekta." In International Conference of Social Science. ACM, 2019. http://dx.doi.org/10.4108/eai.21-9-2018.2281181.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Berezovikova, A. A. "SRAVNITELNYE OCENKI UROVNJa RAZVITIJa ChELOVEChESKOGO KAPITALA I REALIZACII ChELOVEChESKOGO POTENCIALA V ROSSIJSKIH REGIONAH." In Integracija Sibiri v globalnoe socialno-jekonomicheskoe prostranstvo. Tomsk State University, 2020. http://dx.doi.org/10.17223/9785946218696/3.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Dai, Yanjun, and Jiachi Wang. "The Era Significance of Marxist Classic Texts - Study on qCapital in the 21st Centuryq from the qDas Kapitalq." In 3rd International Conference on Contemporary Education, Social Sciences and Humanities (ICCESSH 2018). Paris, France: Atlantis Press, 2018. http://dx.doi.org/10.2991/iccessh-18.2018.10.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Sedlak, Sabina, and Jože Sambit. "Javnozdravstveni problemi in njihov ekonomski vpliv na družbo v Sloveniji." In Organizations at Innovation and Digital Transformation Roundabout. University of Maribor Press, 2020. http://dx.doi.org/10.18690/978-961-286-388-3.56.

Full text
Abstract:
Osnova vsakega zdravstvenega sistema je postavitev omejitev in sprejem odločitve, kako se bodo razporejala sredstva. Za sprejemanje ukrepov, politik in odločitev je nujno upoštevati ekonomski vidik. Pri planiranju oz. razporejanju sredstev iz proračuna je pomembna informacija o tem, koliko določena bolezen državo stane. Zdravstvene težave, ki jih povzročajo različne bolezni, velikokrat vodijo v slabšo kakovost življenja, prezgodnjo upokojitev, lahko pa pripeljejo celo do prezgodnje smrti. Posameznik, ki ima zdravstvene težave, je manj učinkovit in manj produktiven pri delu, kar se odraža v slabših ekonomskih rezultatih družbe kot celote. Vsaka prezgodnja smrt pa tudi vsaka predčasna upokojitev, ki bi jo lahko preprečili, predstavlja izgubo človeškega kapitala, kar pomeni za družbo veliko socialno in ekonomsko škodo. Na Nacionalnem Inštitutu za javno zdravje smo v povezavi z Ekonomsko fakulteto v Ljubljani vspostavili sistem izračunavanja bremena bolezni, ki temelji na metodologiji neposrednih in posrednih stroškov. Tudi v letu 2019 smo izvedli dve analizi z uporabo te metodologije. Rezultati teh dveh analiz kažejo, da je bilo v proučevanem obdobju v povprečju ocenjeno ekonomsko breme visoko in bi bilo še višje z vključitvijo socialnih posledic. Zato bi moral biti, na eni strani, cilj vsake družbe spodbujanje preventivnih dejavnosti, preprečevanje tako prezgodnjih smrti kot prezgodnjih upokojitev ter izboljšanje kvalitete življenja posameznika, na drugi strani pa bi to pripomoglo pri obvladovanju stroškov za zdravstvo.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
You might also be interested in the extended bibliographies on the topic 'Socialt kapital' for particular source types:
Journal articles Dissertations / Theses Books
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography