To see the other types of publications on this topic, follow the link: Socialt kapital.
Journal articles on the topic 'Socialt kapital'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Socialt kapital.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Norén Bretzer, Ylva. "Socialt kapital i tre akter." Politica 33, no. 4 (January 1, 2001): 436. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v33i4.68486.
Full text
2
Söndergård, Pia. "Ungdomar i virtuella gemenskaper. En övning på att utveckla socialt kapital." Dansk Biblioteksforskning 4, no. 1 (October 27, 2008): 5–18. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v4i1.97524.
Full textAbstract:
Arbetets övergripande målsättning var att utöka kunskapen om ungdomars Internetanvändning under fritiden. Genom observationer och intervjuer bland svenskspråkig ungdom i Finland utforskades ungdomars deltagande i den virtuella gemenskapen LunarStorm i syfte att ta reda på vilken betydelse ett sådant engagemang har i deras vardagsliv samt hur deltagandet är förankrat i deras vardagsliv och övrig Internetanvändning. Resultaten visar att förankringen är djup både vad gäller identitetsetablering och tolkning av andras identiteter. Umgänget i den virtuella gemenskapen sker i huvudsak med de egna kamraterna som får rollen, enligt Wilsons (1983) uttryck, av kognitiva auktoriteter. Vistelsen blir rutinartad och är inbäddad i en bredare Internetrutin. Aktiviteterna i gemenskapen diskuteras utgående från Nahapiets och Ghoshals (1998) dimensioner hos det sociala kapitalet. Den tes som framläggs är att LunarStorm kan betraktas som ett verktyg för att utveckla socialt kapital.
3
Hagedorn-Rasmussen, Peter. "Social kapitals renæssance i en arbejdslivskontekst — jagten på guldkorn og diamanter mellem meningsskabelse og forførelse?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 11–31. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108975.
Full textAbstract:
Social kapital er i de senere år blevet italesat som en positiv egenskab ved arbejdspladser. Der synes at være en velbegrundet sandsynlighed for, at arbejdspladser med høj social kapital kan forene produktivitet, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Det har ført til en stærkt øget opmærksomhed på den sociale kapital. Men hvad er social kapital egentlig? Artiklen viser hvordan social kapital til en vis grad er en 'sort boks', og at der delvist sker en 'projektificering' af begrebet, som både kan styrke og reducere social kapital. Artiklen peger på, at der er behov for at have øget fokus på oversættelsesprocessen af social kapital.
4
Kristensen, Tage Søndergård, Peter Hasle, and Jan Hyld Pejtersen. "Virksomhedens sociale kapital — en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø?" Tidsskrift for Arbejdsliv 10, no. 2 (June 1, 2008): 030–45. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v10i2.108674.
Full textAbstract:
Siden 1990 har der været en omfattende forskning og teoriudvikling vedrørende begrebet social kapital inden for områderne økonomi, udviklingsbistand og folkesundhed. Imidlertid har begrebet kun i meget begrænset omfang været anvendt inden for arbejdsmiljøforskningen. I denne artikel introducerer vi begrebet i en arbejdsmiljøkontekst. Vi foreslår en defi nition af virksomhedernes sociale kapital, der omfatter tre nøglefaktorer: samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Endvidere illustrerer vi denne model ved hjælp af to empiriske undersøgelser: den nationale undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø (Tre-dækker undersøgelsen) samt VIPS-projektet. I begge undersøgelser er der klare sammenhænge mellem social kapital på den ene side og de ansattes psykiske arbejdsmiljø og helbred på den anden. Vi konkluderer, at en teori om virksomhedernes sociale kapital potentielt kan tjene som en ramme for forskning og handling, der omfatter psykisk arbejdsmiljø, produktivitet og de ansattes helbred og velbefi ndende.
5
Redaktionen. "Revitalisering af Socioteknikken — social kapital, samarbejde og sociale relationer." Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 5–10. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108981.
Full textAbstract:
Socioteknikken har siden 1950'erne dannet rammen om en reformbevægelse med henblik på at skabe 'det gode arbejde'. En reformbevægelse som betoner vigtigheden af og muligheden for at udvikle et arbejdsliv der skaber både produktivitet og trivsel. Dette temanummer beskæftiger sig med nye udviklinger indenfor socioteknikken. S ocioteknikken har gennemgået en lang udviklingsproces siden 1950'erne. Det oprindelige fokus var som navnet antyder, at skabe et godt samspil mellem virksomhedens sociale og tekniske system. Men i Nor-den fik især Thorsrud og Emerys jobpsykologiske krav-som blandt andet vægter udvikling, indflydelse, mening og læring i arbejdet-stor indflydelse på det skandinaviske arbejdslivs udvikling. De dannede grundlaget for nye forestillinger om design af både jobs og organisationer. Denne forståelse var også et af de vigtigste grundlag for Karaseks Krav-Kontrol model, som siden 1980'erne har dannet den forståelsesmæssige ramme for arbejdet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø (se også Hvidet al. 2010; Hasle og Sørensen 2013). Disse krav udgjorde også et vigtigt grundlag for nye paragdigmer for arbejdet formuleret først som 'det gode arbejde' (Hvid 1991) og efterfølgende som 'det udviklende arbejde' (Hvid & Møller 1998). I de senere år er der gjort mange bestræbelser på teoretisk at forny socio-teknikken og Krav-Kontrol modellen. Dette må ses i lyset af udviklingen i det moderne arbejde, hvor de sociale relationer i høj grad er under opbrud og samtidig kommer til at betyde stadig mere for udførelsen af arbejdet. For eksempel ledes der i højere grad igennem selvledelse og selvansvarliggørelse, ligesom der med øget kundeorientering, virtualisering og nedbrydning af virksomhedens grænser ses en udvikling mod mere komplekse sociale relationer, hvor den enkelte i stadig højere grad skal udøve sit arbejde gennem relationer med andre mennesker, og i stadig mindre grad kan nøjes med blot at udføre de opgaver som bliver tildelt af ledelsen. Det har blandt andet resulteret i et øget fokus på betydningen af sociale relationer på arbejdspladsen for arbejdsmiljø, trivsel og opgaveløsning. Det kommer fx til udtryk i nye koncepter såsom social kapital og relationel koordinering (Kristensen et al. 2013; Hasle et al. 2010; Olesen et al. 2008; Gittel 2009). Men også i forskellige forsøg på at videreudvikle Krav-Kontrol modellen så den i højere grad inddrager de sociale relationer i arbejdet (se fx Hvid 2010). De to begreber har forskellige rødder og udspringer af forskellige erkendelsesinteresser. Mens social kapital primært henter inspiration fra Robert Putnams ideer om fælles normer og sociale netværk som en ressource på (lokal)samfundsniveau, er Jody Gitells begreb om relationel koordinering ud-
6
Delica, Kristian Nagel. "Biblioteker og social kapital : Et diskuterende litteraturstudie af nyere forskning." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 2, no. 2 (March 22, 2017): 33–44. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v2i2.26045.
Full textAbstract:
Dette litteraturstudie giver et overblik over danske og internationale studier af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital. Dette har ikke fået meget opmærksomhed i den danske biblioteksforskning, hvilket det derimod har i en række internationale studier. Læses studierne på tværs, bliver det tydeligt, at biblioteket spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle. Studierne viser (1) at der er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, (2) at biblioteket udgør et unikt mødested for alle, (3) at biblioteket spiller en betydende rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau, men også (4) at det er vanskeligt at bestemme kausalitetens retning: skaber biblioteket social kapital eller er der høj social kapital i de samfund, der har en veludbygget bibliotekssektor? Artiklen påpeger afslutningsvist, at debatterne om bibliotekets fremtid med fordel kan inspireres af de gennemgåede studier, og at én mulig praksisrettet strategi i de kommende år, er at arbejde eksplicit mod det 'sociale bibliotek'.
7
Sprogøe, Jonas, and Jonas Sprogøe. "Social kapital i hierarkiske organisationer." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 1 (March 1, 2013): 76–82. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i1.108928.
Full textAbstract:
Denne debatartikel beskriver hvordan arbejdet med social kapital i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har udfordret den hierarkiske struktur og kulturen i organisationen. Omvendt har strukturen også virket fremmende for måden, kredsen har kunnet arbejde med og skabe muligheder for udvikling af den sociale kapital. Artiklen bygger på et projekt gennemført fra december 2010 til august 2012.
8
Svendsen, Gunnar Lind Haase. "Hvad er social kapital?" Dansk Sociologi 12, no. 1 (January 14, 2001): 49–61. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v12i1.638.
Full textAbstract:
What is social capital?
What is social capital and how is it defined? “Social capital” has been introduced as a concept capable of linking together the human sciences. Social capital has been defined as the profits of network co-operation, that is, as a resource in line with financial and human capital. Cross-disciplinary human science research has shown that social capital can be accumulated both at micro- and macro-levels. This article analyses the various definitions and applications of the concept. Taking Bourdieu’s definition as a starting point, it shows how the concept has been elaborated by American sociologists and political scientists.
9
Hulgård, Lars. "Civilsamfund eller social kapital?" Dansk Sociologi 13, no. 4 (March 15, 2006): 61–75. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v13i4.431.
Full textAbstract:
Lars Hulgård: Civil Society or Social Capital? An institutional critique of theories of civil society inspired by Habermas and Putnam.
There have been two main approaches to theory about the relations between civil society and democracy and the welfare state. One is the approach by Habermas that emphasizes the role of the public sphere as mediator between civil society and representative democracy. The other is an approach inspired by Putnam that emphasizes the importance of social capital. Putnam focuses on how civil involvement and voluntary associations raise the effectiveness of institutions in modern society. Both approaches have met with considerable criticism from different points of view. However the article argues that a similar criticism can be made of both approaches although they seem so different. It argues that the crucial challenge is to include an institutional perspective in whichever perspective one employs in the study the status of civil society as a democratic or welfare impulse in modern society. The article reviews the various criticisms of the two approaches and shows how an institutional perspective can be employed to both approaches.
10
Pinheiro Araújo, Wécio. "A estranha objetividade do valor: trabalho, ideologia e capital no pensamento de Marx." Trilhas Filosóficas 11, no. 3 (April 17, 2019): 157–75. http://dx.doi.org/10.25244/tf.v11i3.3545.
Full textAbstract:
Resumo: Em O Capital, Marx nos alertou que a mercadoria tem um caráter misterioso que carrega “sutilezas metafísicas e argúcias teológicas”. Este artigo tenta decifrar um pouco desse mistério buscando decodifica-lo naquilo que denominamos como a estranha objetividade do valor. Para isso, analisamos a relação entre a ideologia e o valor a partir da crítica marxiana à mercadoria, consignada à lógica de Hegel. Vemos que o valor se constitui como razão ontológica da mercadoria enquanto produto do processo de trabalho que carrega uma racionalidade imanente, isto é, um espírito socialmente produzido que se objetiva à medida que é vivenciado pelos indivíduos como uma lógica social que rege as relações nesta sociedade. Isso se dá por meio de “sutilezas metafísicas” na formação da realidade social marcada por contradições estabelecidas entre, de um lado, o conteúdo objetivo das relações sociais, e de outro, a forma como essas relações são vivenciadas pela consciência na sociedade capitalista. Nesta relação entre conteúdo e forma, encontramos determinações de profundidade ontológica entre o valor e a ideologia, enquanto forma social que opera harmonizando as contradições constituintes da realidade social, a exemplo do que acontece no trabalho assalariado. A mediação ideológica se põe como uma progressão imanente à materialização da vivência concreta da relação entre capital e trabalho no salário, de maneira a naturalizar a exploração que se esconde na estranha objetividade do valor que se realiza na troca de mercadorias. Concluímos que a conexão ontológica entre o ser social e a mercadoria é socialmente ubíqua, precisamente por conta do seu caráter ideológico na formação da sociabilidade a partir do processo de trabalho subjugado ao capital. Palavras-chave: Valor. Ideologia. Trabalho, Capital. Salário. Abstract: In Capital, Marx warned us that the commodity has a mysterious character bearing "metaphysical subtleties and theological insights." This article attempts to decipher a little of this mystery by decoding it into what we call the strange objectivity of value. For this, we analyze the relation between ideology and value from the Marxian critique of the commodity, consigned to the Hegelian logic. We see that value is constituted as the ontological reason of the commodity as the product of the labor process that carries an immanent rationality, that is, a socially produced spirit that is objectified as it is experienced by the individuals as a social logic that governs the relations in this society. This is done through "metaphysical subtleties" in the formation of social reality marked by contradictions established between, on the one hand, the objective content of social relations, and on the other, the way in which these relations are experienced by consciousness in capitalist society. In this relationship between content and form, we find determinations of ontological depth between value and ideology, as a social form that operates by harmonizing the constituent contradictions of social reality, as in wage labor. Ideological mediation is seen as an immanent progression to the materialization of the concrete experience of the relation between capital and labor in wage, in order to naturalize the exploitation that is hidden in the strange objectivity of the value that is realized in the exchange of commodities. We conclude that the ontological connection between the social being and the commodity is socially ubiquitous precisely because of its ideological character in the formation of sociability from the labor process subjugated to capital. Keywords: Value. Labor. Ideology. Capital. Wage. REFERÊNCIAS ADORNO, Theodor W. Teoria Estética. [Asthetische Theorie]. Tradução de Artur Morão. – São Paulo : Livraria Martins Fontes, 1988. ADORNO, Theodor W. Três estudos sobre Hegel. [Drei Studien zu Hegel]. Tradução: Ulisses Razzante Vaccari. – 1. Ed. – São Paulo: Editora Unesp, 2013. ARAÚJO, Wécio Pinheiro. Ideologia e capital: crítica da razão imanente à sociedade moderna. Tese de doutorado. João Pessoa, PB; Leipzig, Saxônia, UFPB/UFPE/UFRN-HGB, 2018. ARTHUR, Christopher J. A nova dialética e “O Capital” de Marx. Tradução de Pedro C. Chadarevian. – São Paulo : Edipro, 2016. DUSSEL, Enrique. A Produção Teórica de Marx: um comentário sobre os Grundrisse. Tradução de José Paulo Netto. – 1 ed. – São Paulo : Expressão Popular, 2012. GERAS, Norman. Marx and the Critique of Political Economy. In: Ideology and Social Science: politics, sociology, anthropology, economics, history. – Ed. by Robin Blackburn, Fontana/Collins, 1977, p. 284-305. JAEGGI, Rahel. Alienation: News directions in Critical Theory. Columbia Uni. Press, 2014. HERÁCLITO, de Éfeso. Heráclito : fragmentos contextualizados. Tradução, apresentação e comentários Alexandre Costa. – São Paulo : Odysseus Editora, 2012. HEGEL, G. W. F. Fenomenologia do Espírito [Phänomenologie des Geistes]. Tradução de Paulo Meneses; com a colaboração de Karl-Heinz Efken, e José Nogueira Machado. – 5. ed. – Petrópolis, RJ : Vozes : Bragança Paulista, Editora Universitária São Francisco, 2008. MARX, Karl. Das Kapital: Der Produktionprozess des Kapitals. Erster Band, Erstes Buch (Kapitel XVI-LII). Hamburg, Nikol Verlag., 2016. MARX, Karl. Grundrisse: manuscritos econômicos de 1857-1858 : esboços da crítica da economia política. – supervisão editorial Mario Duayer; tradução Mario Duayer, Nélio Schneider (colaboração de Alice Helga Werner e Rudiger Hoffman). – São Paulo : Boitempo; Rio de Janeiro: Ed. UFRJ, 2011. MARX, Karl. Manuscritos econômico-filosóficos. [Ökonomie-philosophische Manuskripte] Tradução, apresentação e notas de Jesus Ranieri. - 2. reimp. - São Paulo : Boitempo Editorial, 2008. MARX, Karl. O Capital – Crítica da Economia Política. Livro 1 – O Processo de Produção do Capital. Vol. I – 10 ª. Edição, Tradução de Reginaldo Sant’ Anna. Do original em alemão: DAS KAPITAL – Kritik der politischen Ökonomie (Buch I: Der Produktionsprozes des Kapitals, Quarta edição, 1890). São Paulo : DIFEL, 1985. MARX, Karl. O Capital – Crítica da Economia Política. Livro 1 – O processo de produção do capital. Do original em alemão: DAS KAPITAL – Kritik der politischen Ökonomie (Buch 1: Der Produktionsprozess des Kapitals. – São Paulo: Boitempo, 2013. NICHOLS, Bill. Ideology and the Image: Social Representation in the Cinema and Other Media. Bloomington: Indiana University Press, 1981.
11
Svendsen, Gunnar Lind Haase, and Gert Tinggaard Svendsen. "Social kapital og økonomisk sociologi." Distinktion: Journal of Social Theory 4, no. 2 (January 2003): 105–18. http://dx.doi.org/10.1080/1600910x.2003.9672864.
Full text
12
Nørholm, Morten, and Staf Callewaert. "Kulturel kapital og social differentiering." Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker 3 (May 28, 2021): e3296. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v3i0.3296.
Full textAbstract:
Abstract
Kulturel kapital og social differentiering. Artiklen udgør optegnelserne til en forelæsning på Socialforskningsinstituttets konference 6.-7. oktober 1994.
Indledningsvis kommenteres selve konferencens problemtilling: Hvad den samfundsvidenskabelige forskning kan tilbyde når det gælder at begrebsliggøre systematiske sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningens livsvilkår. Mere konkret: Hvad Bourdieus begreb kulturel kapital kan bidrage med i en diskussion af effekter af en ulige fordeling af goder. Begrebet "forskelle" fremhæves indledningsvis som problematisk fordi man udsætter sig for en indbygget orientering mod tanken om at man i det mindste kan tænke sig en befolkning uden systematiske forskelle i livsvilkår mellem grupperne.
Begrebet "kulturel kapital" resumeres og diskuteres, og der relateres til en skriftløs etnisk gruppering i Vestafrika (Ballanta i Guinea-Bissau) uden en central politisk overhøjhed som holdes sammen af en magt som i sidste instans er forlagt til den usynlige del af den samlede gruppe af deltagere, en forfaderskult. Vores politiske tænkning har siden den engelske, den amerikanske og den franske revolution opereret med modeller hvor bæreren af et politisk herredømme i sidste instans er de sig imellem ligestillede medborgere i forening. En sådan forestilling udgør en ideologisk konstruktion på lige fod med forfaderstroen.
Bourdieus forståelse af begrebet "kultur" indebærer ikke kultur stillet mod natur, men kultur som den side af den menneskelige virksomhed som er symbolsk. Der perspektiveres til andre forståelser af især "kapital" og "økonomi", og det konstateres at den økonomiske økonomi i moderne samfund har sine egne forfaderskulter, det vil sige sine egne symbolske strukturer som på en særegen måde organiserer miskendelsen af udenoms-økonomiske interesser, på samme måde som primitive symbolske strukturer organiserer miskendelsen af økonomiske interesser.
I skole antages det at præstationerne afhænger af arbejdsomhed og evner, men de afhænger snarere af dispositioner hvis erhvervelse er stærkt forbundet med den enkeltes biologiske egenskaber og første opvækstvilkår, og forudsætter ikke nødvendigvis en bevidst indprentning. Det gør at sammenblandingen af arv og præstation okkulteres. Erhvervelsens distinktive kendetegn tenderer mod at være vældigt upåfaldende og tilsyneladende uvæsentlige karakteristika som for eksempel en accent i sproget eller en måde at gå på; karakteristika omfattet af begrebet kulturel kapital".
13
VAN LIEDEKERKE, Luc. "Sociaal Kapitaal." Ethische Perspectieven 10, no. 4 (December 1, 2000): 264–70. http://dx.doi.org/10.2143/epn.10.4.504079.
Full text
14
Albertsen, Karen, Inger-Marie Wiegman, and Hans Jørgen Limborg. "Virksomhedens sociale kapital og relationelle koordinering — hvordan hænger det sammen?" Tidsskrift for Arbejdsliv 16, no. 4 (December 1, 2014): 32–49. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108976.
Full textAbstract:
Hvordan hænger begreberne om social kapital og relationel koordinering sammen? I hvilken grad er der overensstemmelse mellem målinger af det ene og det andet, og kan man sige, at det ene er mere grundlæggende end det andet? Med udgangspunkt i spørgeskemadata fra ældreplejen i fem danske kommuner undersøger vi disse spørgsmål. Resultaterne peger på, at der er tale om sammenhængende, men langt fra fuldt overlappende begreber. Resultaterne understøtter en antagelse om, at social kapital medierer sammenhængen mellem relationel koordinering og hhv. psykisk velbefindende, involvering og oplevet kvalitet i arbejdet. Diskussionen af resultaterne lægger grunden for mere generelle overvejelser over karakteren og den praktiske anvendelighed af målinger af social kapital og relationel koordinering for virksomheder og arbejdspladser.
15
Kristensen, Tage Søndergård, Hans Jørgen Limborg, Karen Albertsen, and Flemming Pedersen. "Jobbet eller arbejdspladsen — hvad betyder mest? En analyse af social kapital i folkeskoler." Tidsskrift for Arbejdsliv 15, no. 3 (September 1, 2013): 62–77. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v15i3.108941.
Full textAbstract:
I den psykosociale arbejdsmiljøforskning har der i de sidste 50 år overvejende været fokuseret på en række faktorer, der i denne sammenhæng kaldes job-faktorer: Krav, indflydelse, monotoni, udviklingsmuligheder etc. Dette fokus har vist sig i såvel de herskende teorier og modeller som i de anvendte metoder. Med udgangspunkt i en undersøgelse af social kapital i en dansk kommunes skoler sættes der spørgsmålstegn ved dette fokus, idet det vises, at de enkelte skolers sociale kapital i meget høj grad ser ud til at være afgørende for de ansattes trivsel, stress og psykiske helbred. Denne analyse anvendes til at forklare nogle tilsyneladende modsætninger og uklarheder med hensyn til folkeskolelærernes arbejdsmiljø. Her har forskellige analyser og undersøgelser mundet ud i yderst forskellige konklusioner vedrørende lærerjobbet,-lige fra at jobbet er stærkt psykisk nedslidende, til at det er et af Danmarks sundeste job. Vore analyser antyder, at forvirringen på området meget vel kan skyldes, at man har stillet det forkerte spørgsmål. Der er ikke noget entydigt svar på, om "lærernes job er godt eller skidt". Svaret afhænger af den sociale kapital på den enkelte skole. Vores konklusion er således, at det væsentlige ikke er, om man er lærer eller ej, men hvor man er lærer. Generelt anbefales det, at vi i forståelsen af det psykiske arbejdsmiljø forlader det ensidige fokus på det enkelte fag eller job til fordel for en model, hvor arbejdspladsen og dens sociale kapital spiller en langt mere afgørende rolle.
16
Katinienė, Aušra, and Ilona Skačkauskienė. "MANAGERIAL ASPECTS OF SOCIAL CAPITAL / SOCIALINIO KAPITALO VADYBINIAI ASPEKTAI." Mokslas – Lietuvos ateitis 6, no. 1 (February 20, 2014): 25–32. http://dx.doi.org/10.3846/mla.2014.04.
Full textAbstract:
Changes in technology, with the speed of the process of globalizationof markets is particularly relevant issue, both from theoreticaland practical point of view, also business development,competitiveness, innovation, applications for new and existingnetworking and support. Organizations are forced to respond anddevelop their capacity to manage changes – it depends on theorganization‘s competitive success, business development opportunities.In order to remain competitive in the network societyit is necessary to improve the management of the organizationsincluding the activities of social capital. This paper analyzesthe social capital of the managerial point of view, critical of thelatest problem solving techniques. Kintant technologijoms, vykstant spartiems rinkų globalizavimo procesams ypač aktualios – ir teoriniu, ir praktiniupožiūriu problemos yra verslo plėtra, konkurencingumas, inovacijų taikymas, naujų ir esamų ryšių užmezgimas ir palaikymas.Organizacijos priverstos reaguoti ir ugdyti gebėjimus valdyti pokyčius – nuo to priklauso organizacijos konkuravimosėkmė, verslo plėtros galimybės. Siekiant išlikti konkurencingiems tinklaveikos visuomenėje reikia gerinti organizacijų valdymą,įtraukti į veiklą socialinį kapitalą. Straipsnyje analizuojama socialinis kapitalas vadybiniu požiūriu, kritiškai vertinamanaujausi problemos sprendimo būdai.
17
Ivaškevičius, Marius. "USING NATURAL SHAPE STATISTICS OF URBAN FORM TO MODEL SOCIAL CAPITAL / SOCIALINIO KAPITALO MODELIAVIMAS TAIKANT PASTATŲ FORMOS STATISTINĘ ANALIZĘ." Mokslas – Lietuvos ateitis 9, no. 1 (May 9, 2017): 62–70. http://dx.doi.org/10.3846/mla.2017.998.
Full textAbstract:
The social aspect is an important but often overlooked part of sustainable development philosophy. In hoping to popularise and show the importance of social sustainable development, this study tries to find a relation between the social environment and urban form. Research in the social capital field provided the methodology to acquire social computational data. The relation between human actions and the environment is noted in many theories, and used in some practices. Human cognition is computationally predictable with natural shape analysis and machine learning methods. In the analysis of shape, a topological skeleton is a proven method to acquire statistical data that correlates with data collected from human experiments. In this study, the analysis of urban form with respect to human cognition was used to acquire computational data for a machine learning model of social capital in counties in the USA Tvarios plėtros teorijoje socialinė aplinka yra pripažinta kaip svarbus veiksnys, tačiau trūksta praktinės metodikos. Ryšio tarp urbanistinės formos ir socialinės aplinkos radimas aktualizuotų ir padėtų populiarinti socialinę tvarią plėtrą. Aplinkos įtaka žmonių tarpusavio elgesiui yra ne kartą aptartas reiškinys, tačiau praktikoje retai taikomas. Ankstesniuose socialinio kapitalo tyrimuose pateikiamos metodologijos ir statistiniai duomenys esamos situacijos analizei atlikti. Kaip žmonės suvokia formas, yra nuspėjama taikant statistinę formos analizę ir dirbtinio intelekto metodologiją – sistemos mokymąsi. Klasifikuojant formas topologinio skeleto metodologija gaunami rezultatai koreliuoja su duomenimis, surinktais per eksperimentą, kuriame žmonės klasifikuoja formas. Taikant žinomas formos analizės metodologijas, atspindinčias suvokimą, buvo surinkti duomenys modeliuoti socialinį kapitalą su sisteminio mokymosi modeliu. Sisteminis mokymasis yra dirbtinio intelekto sritis, kurioje remiantis pateiktais duomenimis automatiškai sukalibruojama kompleksinė matematinė formulė. Modeliuojant socialinį kapitalą su formos skeleto statistiniais duomenimis, geriausi rezultatai pasiekti taikant neuroniniais tinklais pagristą sisteminį mokymąsi.
18
Permana, Rendra, and Robert M. Z. Lawang. "KEMISKINAN SOSIAL DI WAPEKO : Analisa Kapital Sosial (Studi Kasus Kampung Wapeko, Distrik Kurik, Kabupaten Merauke – Papua)." Share : Social Work Journal 10, no. 2 (February 12, 2021): 239. http://dx.doi.org/10.24198/share.v10i2.31131.
Full textAbstract:
Memahami bentuk kapital sosial dalam masyarakat heterogen dapat membantu mendukung pembangunan sosial yang bermuara kepada pengentasan kemiskinan. Konsep kemiskinan sosial dari Lewandowsky digunakan sebagai alat analisis kemiskinan yang dihadapi orang Marind. Penelitian ini berfokus pada masalah kemiskinan dan kapital sosial di Kampung Wapeko, distrik Kurik, Kabupaten Merauke, Papua. Tujuan dari penelitian adalah mendeskripsikan dan menganalisis gambaran bentuk kapital sosial masyarakat orang asli Papua (Marind) dan transmigran di kampung Wapeko serta fungsi kapital sosial yang terbentuk dari kedua masyarakat tersebut dalam pengentasan kemiskinan di kampung Wapeko. Metode penelitian yang digunakan adalah penelitian kualitatif dengan pendekatan deskriptif. Dari hasil penelitian, diketahui profesi orang Marind sebagai subsisten (pemburu, peramu), belum mengolah sumber daya alam karena tidak adanya kemampuan teknis dan jaringan dalam pengelolaannya (bertani, berdagang). Orang Marind hanya mampu memiliki kebutuhan dasar (rumah, listrik, air bersih) serta akses ekonomi yang sangat terbatas. Kapital sosial warga Marind berupa bonding social capital dengan penekanan pada norma pembagian dan pengelolaan lahan, kekerabatan (marga), pemanfaatan hutan serta konservasi tradisional (sasi). Tipologi bonding social capital orang Marind menimbulkan kesulitan untuk dapat menghadapi perubahan kondisi kampung dari bentuk kehidupan tradisional menuju modern karena kapital sosial yang dimiliki tidak mampu menggapai secara maksimal kapital sosial dari kelompok lain yang lebih permisif. Warga transmigran di Wapeko memiliki bridging social capital dengan norma kerjasama (gotong royong) dan etos kerja pantang menyerah yang menimbulkan jaringan yang kuat dalam menjalankan beragam variasi mata pencaharian (bertani, berdagang, pegawai) sehingga kondisi ekonominya meningkat. Pelaksanaan norma warga transmigran menimbulkan kepercayaan dari orang Marind dalam hal pemberian akses pembagian dan pengelolaan lahan serta pemanfaatan hutan. Hal tersebut memicu munculnya bridging social capital diantara dua kelompok tersebut dengan penguatan pada munculnya norma sewa lahan dan perdagangan hasil hutan (pengepul) sehingga menimbulkan pergerakan kesejahteraan ekonomi di kedua pihak. Kesimpulan penelitian adalah kemiskinan yang terjadi pada orang Wapeko disebabkan karena tidak dimilikinya bridging social capital.
19
Tinggꜳrd Svendsen, Gert, and Esben Bergmann Schjødt. "Institutionel økonomi og social kapital teori." Politica 36, no. 2 (January 1, 2004): 201–16. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v36i2.69892.
Full text
20
Gundelach og Lars Torpe, Peter. "Social kapital og foreningernes demokratiske rolle." Politica 29, no. 1 (January 1, 1997): 16. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v29i1.68101.
Full text
21
Aprcović, Boriša. "Civil education and social capital." Socioeconomica 3, no. 6 (December 31, 2014): 297–306. http://dx.doi.org/10.12803/sjseco.3610614.
Full text
22
Karlson, Kristian Bernt, and Mads Meier Jæger. "Kassen, kulturen og kontakterne: Økonomisk, kulturel og social kapital i to generationer." Dansk Sociologi 22, no. 3 (November 2, 2011): 61–80. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i3.3912.
Full textAbstract:
I denne artikel analyserer vi sammenhængen mellem økonomisk, kulturel og social kapital inden for og mellem to generationer af danskere født omkring 1930 og 1954. Vi analyserer data fra Ungdomsforløbsundersøgelsen og benytter konfirmativ faktoranalyse til at konstruere latente variable for de tre kapitalformer i begge generationer. Analysen viser, for det første, at der i begge generationer er en markant sammenhæng mellem respondenternes beholdning af økonomisk, kulturel og social kapital, og at dette mønster gælder for begge generationer. Med andre ord: Materielle og immaterielle ressourcer er stærkt sammenvævede i det danske samfund. For det andet viser analysen, at de relative beholdninger af de tre kapitalformer i høj grad ”nedarves” fra forældre til børn. Med andre ord: Der er en stærk social arv af både materielle og immaterielle ressourcer.
Søgeord: Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, Bourdieu, social reproduktion, konfirmativ faktoranalyse.
ENGELSK ABSTRACT:
Kristian Bernt Karlson and Mads Meier Jæger: Coffers, Culture and Contacts: Economic, Cultural and Social Capital in Two Generations
This paper analyzes the distribution of economic, cultural, and social capital within and between two generations of Danes born around 1930 and 1954. We analyze data from the Danish Longitudinal Survey of Youth and use confirmatory factor analysis to construct latent variables which capture the different types of capital in both generations. Our analysis shows that, first, within each generation there is a strong correlation between the different types of capital. This result indicates a close relationship between economic and non-economic resources in Denmark. Second, we find high intergenerational correlations between the amount of economic, cultural, and social capital possessed by parents and children. This result indicates a surprisingly high degree of intergenerational capital transmission.
Key words: Economic capital, cultural capital, social capital, Bourdieu, social reproduction, confirmatory factor analysis.
23
Miftahusyaian, Miftahusyaian. "KAPITAL SOSIAL DAN PEMBANGUNAN DI INDONESIA." J-PIPS (Jurnal Pendidikan Ilmu Pengetahuan Sosial) 1, no. 1 (December 30, 2014): 105. http://dx.doi.org/10.18860/j-pips.v1i1.6814.
Full textAbstract:
<p>Social capital related with collective value in the social network which is growth-develop as the implication of reciprocal relationship that occur therein. Collective value is naturally creating and maintaining social capital. Increases, decreases, or the survival social capital is depends on the collective values that exist in social network In short, social capital is recognized has great influence from economic development and poverty reduction. In Indonesia to dig and take the hidden social capital need to be knitted trust of each element of this nation. Trust is media and first step to bind "Bridging Social Capital" of Indonesia. Ethic, religion, race language party, ideology, and other various primordial barriers should be fostered to strengthen social capital. Indonesia has been proven-through the struggle against the colonizer- that social capital in Indonesia is so “extraordinary”.</p><p>Keywords: Social Capital, Development</p>
24
Miftahusyaian, Mohammad. "KAPITAL SOSIAL DAN PEMBANGUNAN DI INDONESIA." J-PIPS (Jurnal Pendidikan Ilmu Pengetahuan Sosial) 2, no. 1 (December 30, 2015): 75. http://dx.doi.org/10.18860/jpips.v2i1.6842.
Full textAbstract:
<p><em>Social capital related with collective value in the social network which is growth-develop as the implication of reciprocal relationship that occur therein. Collective value is naturally creating and maintaining social capital. Increases, decreases, or the survival social capital is depends on the collective values that exist in social network. In short, social capital is recognized has great influence from economic development and poverty reduction. In Indonesia to dig and take the hidden social capital need to be knitted trust of each element of this nation. Trust is media and first step to bind “Bridging Social Capital” of Indonesia. Ethic, religion, race, language, party, ideology, and other various primordial barriers should be fostered to strengthen social capital. Indonesia has been proven -through the struggle against the colonizer- that social capital in Indonesia is so “extraordinary”.</em></p><p><strong>Keywords: </strong><em>Social Capital, Development.</em></p><p><em> </em></p>
25
Krzywosz-Rynkiewicz, Beata. "Responsibility as a social capital phenomenon in the eyes of young people. International perspective." Socialinė teorija, empirija, politika ir praktika 7 (January 1, 2013): 97–107. http://dx.doi.org/10.15388/stepp.2013.0.1393.
Full textAbstract:
Department of Psychology of Development and EducationSocial Science FacultyUniversity of Warmia and Mazury in Olsztyn, ul. Oczapowskiego 210-975 Olsztyn, Poland In this article, we analyse the phenomenon of responsibility and its understanding among young people from Visegrad countries (Poland, Czech Republic, Slovakia, and Hungary). Using the AGA research method, 400 students of the last stages of economic faculties in capital and local universities were examined. The results indicate a personal rather than a social dimension of responsibility. We also found some patterns to depend on the country. Young Poles’ responsibility is more related to the subjective dimension, Hungarians’ to social, Czechs’ to affective, and Slovaks’ to moral one.Key words: responsibility, young people, social capital.Jaunimo požiūris į atsakomybę kaip į socialinį kapitalą . Tarptautinė perspektyvaBeata Krzywosz-RynkiewiczSantraukaŠiame straipsnyje analizuojama, kaip jaunimas iš Vyšegrado šalių (Lenkijos, Čekijos, Slovakijos, Vengrijos) supranta atsakomybę. Naudojant AGA metodą buvo ištirta 400 skirtingų universitetų studentų, besimokančių paskutiniuose ekonomikos fakultetų kursuose. Tyrimo rezultatai atskleidė, kad atsakomybė labiau suvokiama asmeniniu, o ne socialiniu lygmeniu. Be to, egzistuoja skirtumai tarp šalių.Pagrindiniai žodžiai: atsakomybė, jaunimas, socialinis kapitalas.
26
Lenferink, Sander. "Sociaal kapitaal ruimtelijk benaderd." AGORA Magazine 23, no. 2 (May 1, 2007): 46. http://dx.doi.org/10.21825/agora.v23i2.9846.
Full text
27
Jazienicki, Piotr. "Koncepti kapitala. Komodifikacija društvenog života Jacek Tittenbrun." Socioeconomica 3, no. 6 (December 31, 2014): 355–58. http://dx.doi.org/10.12803/sjseco.3610814.
Full text
28
Hasle, Peter, and Niels Møller. "Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab — social kapital i danske slagterier." Tidsskrift for Arbejdsliv 7, no. 3 (September 1, 2005): 71. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v7i3.108489.
Full textAbstract:
De danske slagterier er kendt for et konfliktpræget forhold mellem ledelse og medarbejdere som bla. fører til hyppige strejker sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Der er en mistillid mellem stærke parter, som gennemsyrer de daglige sociale relationer på arbejdspladsen. Samtidig er der et stærkt og legitimt arbejdsmarkedspolitisk system i branchen. Det viser sig imidlertid, at enkelte slagterier har væsentligt færre strejker og samtidig lavere sygefravær og lavere personaleomsætning end andre slagterier. En undersøgelse af forholdene på disse slagterier viser, at udviklingen af tillid mellem ledere og arbejdere har skabt grundlaget for en fælles udvikling af produktion og arbejdsmiljø. Traditionen med stærke parter og konflikt er paradoksalt en del af forklaringen på, at medarbejderne har fået betydelig indflydelse. Den anvendes her i samarbejde med og ikke i konflikt med ledelsen. Tillid er et af de vigtigste elementer i opbygningen af social kapital på disse slagterier. Resultaterne peger derfor på, at opbygning af social kapital kan åbne nye interessante perspektiver både for udvikling af medarbejderindflydelse og på muligheder for at udvikle de danske virksomheder.
29
Andersen, Vibeke, Anette Lykke Hindhede, and Jette Ernst. "Samarbejde via social kapital og relationel koordinering – hvem trækker det længste strå?" Tidsskrift for Professionsstudier 13, no. 25 (September 8, 2017): 44–53. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i25.96971.
Full textAbstract:
Artiklen har fokus på, hvordan et sociologisk begreb som social kapital transformeres til et organisatorisk begreb og indarbejdes i ledelseskoncepter, hvor begrebet får en ganske anden betydning. Artiklen forholder sig kritisk til to ledelseskoncepter: Virksomhedens sociale kapital og relationel koordinering og viser gennem en undersøgelse indenfor hospitalssektoren, hvordan koncepterne er med til at legitimere en ledelsespraksis og magtforhold, der ligger langt fra begrebernes oprindelige betydning. Det fremgår tillige, at der er store udfordringer med at leve op til det, koncepterne lover, nemlig at skabe overensstemmelse mellem produktivitet, kvalitet og et godt psykisk arbejdsmiljø.The article focuses on how social capital, as a sociological concept, is transformed to an organizational concept and integrated in management concepts which change the meaning of the concept. The article relates critically to two management concepts: Workplace social capital and relational coordination and shows, through an analysis within the hospital sector, how the concepts contribute to legitimate a management practice and power relations far from the original meaning of the concepts. This creates great challenges to meet the expectations promised in the concepts, namely to ensure compliance between productivity, quality and human well-being.
30
De Wever, S. J. M. "Kennis uitwisselen via netwerken: mythe of realiteit?" Maandblad Voor Accountancy en Bedrijfseconomie 79, no. 6 (June 1, 2005): 312–20. http://dx.doi.org/10.5117/mab.79.17529.
Full textAbstract:
Netwerkliteratuur veronderstelt dat ondernemingen hun kennisbasis kunnen uitbreiden via interorganisatorische netwerken. Deze literatuur vraagt zich niet af welke factoren kennisuitwisseling tussen netwerkpartners mogelijk maken. In de sociaal kapitaal-literatuur wordt gesteld dat sociaal kapitaal opgebouwd in netwerken het functioneren van een onderneming kan bepalen. Mijn onderzoek toont aan dat sociaal kapitaal kennisuitwisseling kan bepalen. Vooral de structurele en relationele dimensies van sociaal kapitaal kunnen ervoor zorgen dat kennis effectief wordt gedeeld tussen netwerkpartners. Zo leiden bijvoorbeeld gedecentraliseerde netwerken en afwezigheid van dominante personen tot kennisuitwisseling tussen ondernemingen.
31
Łobocki, Józef. "The state and social capital." Annales Universitatis Mariae Curie-Skłodowska, sectio H, Oeconomia 48, no. 1 (June 4, 2014): 129. http://dx.doi.org/10.17951/h.2014.48.1.129.
Full text
32
Okrzesik, Olga. "Social innovations and social capital in Poland." Studia i Prace WNEiZ 46 (2016): 95–104. http://dx.doi.org/10.18276/sip.2016.46/2-08.
Full text
33
PUTNAM, Robert D. "Het verdwijnen van «sociaal kapitaal»." Ethische Perspectieven 11, no. 1 (March 1, 2001): 15–28. http://dx.doi.org/10.2143/epn.11.1.504088.
Full text
34
Neefs, Geert. "Sociaal kapitaal op ons eiland." AGORA Magazine 23, no. 1 (February 1, 2007): 42–45. http://dx.doi.org/10.21825/agora.v23i1.10004.
Full text
35
Galjart, Benno. "Sociaal kapitaal, vertrouwen en ontwikkeling." Sociologie 50, no. 1 (March 2003): 26–51. http://dx.doi.org/10.1347/sogi.50.1.26.11326.
Full text
36
Scherrer, Christoph. "Der »Social Structure of Accumulation«-Ansatz." PROKLA. Zeitschrift für kritische Sozialwissenschaft 18, no. 73 (December 1, 1988): 131–48. http://dx.doi.org/10.32387/prokla.v18i73.1277.
Full textAbstract:
Es wird der Versuch einiger sog. »radikaler« politischer Ökonomen in den USA vorgestellt, »Lange Wellen« der Kapitalakkumulation konflikttheoretisch zu interpretieren. Aus den Annahmen, daß sich die Profitabilität des Kapitals in der Auseinandersetzung zwischen Arbeit, Staat und Ausland entscheidet, und die Investitionsneigung des Kapitals von sicheren Erwartungen abhängt, wird die Notwendigkeit von institutionellen Kompromissen, den sozialen Strukturen der Akkumulation, abgeleitet. Deren Dauerhaftigkeit bestimme die Länge eines Aufschwungs. Dieser Erklärungsansatz ist jedoch wenig überzeugend, da das Verhältnis von Strukturen und Kräfteverhältnissen ebenso ungeklärt bleibt wie die Kausalbeziehungen, die der regressionsanalytischen Operationalisierung der zentralen qualitativen Einflüsse auf die Profitrate zugrunde liegen.
37
de Haan, Joost, Pieter Baay, and Mara Yerkes. "Positief en negatief sociaal kapitaal van mbo-jongeren: sociale ongelijkheid naar opleidingsniveau?" Sociologie 11, no. 3 (October 1, 2015): 424–48. http://dx.doi.org/10.5117/sociologie/157433142015011003006.
Full text
38
Christensen, Vibeke Tornhøj. "Vægt og kapital – Differentieret vægt hos voksne og børn analyseret gennem Bourdieus begreber om habitus og kapital." Dansk Sociologi 22, no. 3 (November 2, 2011): 81–105. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v22i3.3913.
Full textAbstract:
Forekomsten af overvægt og fedme er steget i den danske befolkning inden for de seneste årtier. En betydelig mængde forskning har påvist sammenhænge mellem vægt og socioøkonomiske karakteristika så som uddannelse og indkomst. I denne artikel søger jeg at belyse disse sammenhænge gennem et sociologisk teoretisk perspektiv. Artiklen tager udgangspunkt i Bourdieus praksisteori og begreber som livsstil, habitus og kapital, der forbinder objektive livsvilkår med handlinger, præferencer og værdier. Det undersøges, hvordan økonomisk, kulturel og social kapital er korreleret med børn og voksnes vægt. Analyserne tyder på en klar sammenhæng mellem vægt og kapital. Der ses endvidere klare kønsforskelle. Undersøgelserne er baseret på danske survey-data fra 2007. Jeg benytter statistiske analysemetoder til at undersøge sammenhængen mellem vægt og kapital, herunder faktoranalyse til at konstruere variable som måler kapitalbesiddelser.
Søgeord: Vægt, BMI, Bourdieu, kapital, køn.
ENGELSKE ABSTRACTS:
Vibeke Tornhøj Christensen: Weight and Capital – The Application of Bourdieu’s Concepts of Habitus and Capital in an Analysis of Differentiated Weight Levels among Adults and Children
The prevalence of overweight and obesity has increased in the Danish population in the past decades. Considerable research in recent years has shown a correlation between weight and socio-economic characteristics such as education and income. This article seeks to provide an extension to previous research by applying a theoretical perspective using Bourdieu’s theory of practice connecting objective conditions of life with behaviour, preferences and values. The article examines how adult and child weight correlates with economic, cultural and social capital. The results show a clear correlation between weight and capital and demonstrate clear gender-differences. The study is based on Danish survey data from 2007 and uses factor analyses as well as linear and generalized ordered logit regressions for estimations.
Key words: Weight, BMI, Bourdieu, capital, gender.
39
Kostro, Krzysztof. "Social Capital in Economic Theory." Gospodarka Narodowa 201, no. 7-8 (August 31, 2005): 1–28. http://dx.doi.org/10.33119/gn/101500.
Full text
40
Bracanović, Slobodan. "The economic tendencies, capital and inequalities." Bastina, no. 51 (2020): 239–62. http://dx.doi.org/10.5937/bastina30-26406.
Full textAbstract:
Inequalities in: capital, property, income; the regulations are contemporary and global society. The rate income on capital surpasses rate the economic growth. Implement is enormous concentration of capital. Large is number a rich mans and extreme wealthy. On other side enormous majority is smaller the well-off and poor. Increase and the layer global plutocrats. Project is decelerate dynamics growth. The future is foggy uncertainty, as and full risky. Target of the work is perceive growth sociable a inequalities as the urgent contemporary the problem. Apply is various the methodology (historical, deductive-inductive, structural, comparative, statistical and other analysis). The problem it is concentration of capital and possibility reduce the social divide. Similarly swear, the problem is it and long-term the decelerate dynamics of the economic growth. Conclude is that beneficial influence powers of the convergence and (or) of the divergence, as and mixed of the efficiencies whose a resultant to be able in the direction reduce a global inequalities. Development individually a regions to be able and to dynamism of the economic growth. Philosophical and economic, rate the return of capital surpass the rate economic growth (p>g). This the trend anticipate is and in 21. century. "the first basic law of capitalism": a participation income of capital in national income (a) increase is rate the return (r) on capital and relation capital and income (b) that is a = r x b. "Other basic law of capitalism": relation capital and income (b) quotient is rate of saving (s) and rate growth of national income (g) that is b = s/g. "Law cumulative growth": rather small annual rate the return in long a deadline cause powerful growth, initial, of capital. "Law behavior": money and profit are motor activities! Richest the layer make one percentage of people (1%) on highest top of pyramid! Plutocracy create of the world politics.
41
Anggraeni, Helena, and Tjondro Sugianto. "KAPITAL SOSIAL DALAM PEMBANGUNAN EKONOMI DI KAWASAN TERPENCIL." JURKAMI : Jurnal Pendidikan Ekonomi 2, no. 2 (January 27, 2020): 61–68. http://dx.doi.org/10.31932/jpe.v2i2.617.
Full textAbstract:
Abstract: The geographic position of an area should not be a determinant of the economic development in a region. When a region has a low level orbitation to the central government, it is necessary to find alternative capital that is actually embedded in the community and potential to be developed. Rather, the pattern of central development that be applied in a remote area without regard to local condition will only lead to failure. In this case, social capital that can roll out community based development can be a solution especially for people who living in remote area.Keywords: social capital, development communityAbstrak: Posisi geografis dari sebuah kawasan seharusnya bukan merupakan faktor penentu berkembang atau tidaknya pembangunan ekonomi di suatu daerah. Ketika sebuah kawasan memiliki orbit yang rendah terhadap pemerintahan pusat, justru perlu dicari kapital alternatif yang sesungguhnya sudah tertanam di kalangan masyarakat dan potensial dikembangkan. Justru, pola pembangunan dari pusat yang dipaksakan di sebuah daerah tanpa memerhatikan kondisi setempat hanyalah akan membuahkan kegagalan. Dalam hal ini, kapital sosial yang dapat menggulirkan pembangunan berbasis komunitas dapat menjadi solusi khususnya untuk masyarakat yang tinggal di daerah terpencil.Kata Kunci: Kapital Sosial, Komunitas Pembangun
42
Car, Stjepan, Robert Pašičko, and Zoran Kordić. "Zadrugarstvo i društveno odgovorno poslovanje." Socijalna ekologija 29, no. 3 (2020): 417–24. http://dx.doi.org/10.17234/socekol.29.3.4.
Full textAbstract:
Zadruga kao neovisno udruženje osoba koje udružuju rad za razliku od dioničkog društva u kojem se spaja kapital, organizacijski je oblik udruživanja radi zadovoljavanja zajedničkih ekonomskih, socijalnih ili kulturnih potreba na demokratičan način. Energetske zadruge, koje su naročito proširene u nekim europskim zemljama, predstavljaju oblik zadruga koje su izravno usmjerene na rješavanje energetskih i ekoloških problema, koje stabiliziraju lokalno gospodarstvo, odgovaraju na potrebe ljudi u zajednici, stvaraju pravednije sustave raspodjele dobiti i doprinose povećanju općeg dobra. Društveno poduzetništvo kao noviji način poslovanja predstavlja područje preklapanja poduzetničkih praksi iz poslovnog svijeta i vrijednosti usko povezanih s društvenom odgovornošću. Društveno odgovorno poslovanje i ovdje podrazumijeva apsolutno poštivanje svih zakona i propisa uz vođenje brige o resursima i okolišu ali i o zadružnim načelima koja podrazumijevaju: dobrovoljno i otvoreno članstvo, demokratsko upravljanje i nadzor, ekonomsko sudjelovanje članova, autonomiju i nezavisnost zadruge, omogućavanje obrazovanja i informiranja članova, suradnju među zadrugama i brigu o zajednici u kojoj djeluju. Na primjeru djelovanja i rada Zelene energetske zadruge, Zagreb, bit će opisan inovativni poslovni model u sektoru energetike koji doprinosi energetskoj tranziciji i razvoju društvenog poduzetništva u Hrvatskoj.
43
Kochan, Tymoteusz. "Kapitał i produkcja kultury." Studia Politologiczne 2020, no. 55 (March 31, 2020): 62–77. http://dx.doi.org/10.33896/spolit.2020.55.3.
Full textAbstract:
The purpose of this paper is to present a theory of transformation concerning social classess and their culture. Modern social classes are deprived of their own culture. Instead the standarized, classless “uniculture” comes in place. It is produced by cultural means of production which are key to maintain the global hegemony of the capital. These cultural means of production produce also mass ignorance. Their role is to eliminate old system of education and to replace local learning by global, cultural, hegemonies. They are also the source of the modern anticlass aesthetics.
44
Menggala, Sidi Rana. "KEMISKINAN PADA MASYARAKAT NELAYAN DI CILINCING." Indonesian Journal of Public Administration (IJPA) 3, no. 2 (June 30, 2016): 59–68. http://dx.doi.org/10.52447/ijpa.v2i1.433.
Full textAbstract:
ABSTRACT The concept of community is a network, which not only consists of NGOs, but also whole elements of public private partnership, political parties, and other social volunteers. This network works hand by hand to set and enhance a partnership and public participation towards pro-social policy formulation. Social capital is strengthened by moral supports from public elements (governance actors) which aims to attain social developments, one of them is a concept of Sustainable Farming, which is Organic Farming. Keywords: Social Capital, Sustainable Farming ABSTRAK Konsep masyarakat merupakan sebuah jejaring (network) yang tidak hanya terdiri LSM, namun melibatkan segenap elemen dari pemerintah, perusahaan, partai politik hingga relewan-relawan pekerja sosial. Jejaring ini bergerak secara bersamaan dan berupaya menerapkan melalui proses keterlibatan dan partisipasi penduduk hingga akhirnya melahirkan kebijakan-kebijakan yang ro-sosial. Kapital sosial diperkuat dukungan moral dari segenap elemen penduduk dengan tujuan pembangunan sosial. Salah satu wujudnya adalah melalui konsep Pertanian Berkelanjutan, yakni pertanian organik. Kata-Kata Kunci: Kapital Sosial, Pertanian Berkelanjutan
45
Korsnes, Olav, and Johs Hjellebrekke. "Sosial kapital-strukturar i norske elitar." Tidsskrift for samfunnsforskning 46, no. 04 (November 15, 2005): 467–502. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2005-04-02.
Full text
46
Selle, Per, and Dag Wollebæk. "Hvorfor studere sosial kapital i Norge?" Tidsskrift for samfunnsforskning 46, no. 02 (July 18, 2005): 221–35. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-291x-2005-02-05.
Full text
47
Banaszak, Sławomir. "Kapitał społeczny – krótkie losy pojęcia." Studia Edukacyjne, no. 50 (December 15, 2018): 95–106. http://dx.doi.org/10.14746/se.2018.50.6.
Full textAbstract:
The paper deals with the concept of social capital. The author tries to show the phenomena and processes that the concept expresses. The paper adopts a critical attitude towards the social capital concept. The author argues that social capital, through its complexity and extremely synthetic character, requires to be divided into narrower and more specific concepts that directly refer to the important phenomena and processes of the modern world: education, culture, and economy.
48
Jottier, Dimi, and Bruno Heyndels. "Sociaal kapitaal dwingt politieke verantwoordelijkheid af." Res Publica 54, no. 2 (April 2012): 249–52. http://dx.doi.org/10.5553/rp/048647002012054002006.
Full text
49
Dewilde, Brecht. "Het sociaal kapitaal van Marcus Gerards." Handelingen van het Genootschap voor Geschiedenis 146, no. 2 (December 1, 2009): 309–45. http://dx.doi.org/10.21825/hvgg.v146i2.19109.
Full text
50
Łopaciuk-Gonczaryk, Beata. "Measuring Social Capital." Gospodarka Narodowa 253, no. 1-2 (February 29, 2012): 1–24. http://dx.doi.org/10.33119/gn/100999.
Full text