Academic literature on the topic 'Teamstruktur'

Dette temanummer handler om to forskellige fænomener, nemlig tværfaglighed og teams. Fænomenerne kan være forbundne, men behøver ikke at være det. Artiklerne i dette nummer handler således både om tværfaglige og om monofaglige teams og handler desuden også om tværfaglige samarbejder, som ikke er organiserede i teams. Nummeret indeholder desuden både artikler, som omhandler tværfaglige samarbejdsrelationer indenfor samme organisation, og artikler, der analyserer tværfagligt samarbejde på tværs af såvel organisatoriske som institutionelle rammer. Når vi i redaktionen har valgt at behandle teamorganisering og tværfaglighed i det samme temanummer, er baggrunden den, at der er tale om samarbejdsformer, som skønt de ikke i sig selv er nye, har fået ny aktualitet i lyset af de øgede krav til effektivitet, innovation og konkurrencedygtighed, som præger såvel den private sektor som den offentlige sektor. På nær en enkelt artikel er de cases, som artiklerne i dette temanummer tager udgangspunkt i, alle hentet fra den offentlige sektor, som i dag er den sektor, hvor teamstruktur og tværfaglighed tydeligst går sin sejrsgang. Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at den omstillingsproces, som den offentlige sektor har gennemgået siden moderniseringsprogrammets vedtagelse i 1983, har haft den private sektor som inspirationskilde. Det gælder således kravet om en effektivisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Målet var en sektor, som i fremtiden ville være i stand til at producere såvel billigere som bedre velfærdsydelser og samtidig sætte den enkelte brugers behov i centrum. Stive professionsgrænser og stærke professionsidentiteter blev set som en hæmsko for opfyldelsen af denne målsætning. Anskuet i dette perspektiv kan introduktionen af teamorganiseringen og tværfagligt samarbejde i den offentlige sektor betragtes som en imødekommelse af borgernes behov, som henholdsvis skatteborger (lavere skatter) og som bruger (en service, der rettes mod den enkelte borgers behov). Dette fokus var især fremtrædende i første fase af moderniseringen af den offentlige sektor. Betegnelsen 'modernisering af den offentlige sektor' er senere blevet erstattet af betegnelsen 'New Public Management' (NPM). Da Socialdemokraten Mogens Lykketoft overtog finansministerposten i 2000, kom der imidlertid mere fokus på de offentligt ansattes arbejdsvilkår under sloganet 'Det udviklende arbejde'. Betydningen af tværfagligt samarbejde og teamorganisering blev nu set som et middel til at skabe flere produktive udfordringer i de offentligt ansattes arbejdsliv, bla. ved at give den enkelte et bredere ansvarsområde og delegere beslutningsmyndighed fra den overordnede ledelse til de enkelte teams. Såvel øget effektivitet som større arbejdsglæde var afgørende begrundelser for indførelse af selvstyrende teams i det private erhvervsliv. Her var det opgøret med en tayloristisk inspireret arbejdsorganisering, som havde vist sig at virke demotiverende og dermed kontraproduktiv, som var drivkraften. I industrien handlede det i høj grad om at styrke kammeratskabet, kollegialiteten og det fælles ansvar overfor arbejdsopgavens udførelse som kompensation for

Das Forschungs- und Dienstleistungszentrum der Hochschule für Gesundheit in Freiburg (CH) entwickelte in Zusammenarbeit mit einem Bezirksspital des Kantons ein Projekt, das sich mit der Belastung von Pflegenden in schwierigen Situationen auseinandersetzte. Aus diesem Grund wurde auf der medizinischen Abteilung des Spitals der Ist-Zustand der Belastung bei den Pflegenden (n = 12) teamspezifisch mit Gruppeninterviews erfasst und computergestützt ausgewertet. Die Resultate (14 Kodefamilien, gebildet aus 114 Kodes) zeigten, dass zwar unterstützende Teamstrukturen bereits vorhanden waren, beispielsweise eine im Stationszimmer hängende Tafel als Möglichkeit, der Abteilungsleitung ein Feedback zu geben. Verschiedene Pflegesituationen, z.B. solche mit psychiatrischen oder verwirrten Patienten oder die Zusammenarbeit mit Angehörigen, stellten sich jedoch als belastend und schwierig heraus. Im Aktionsforschungsprojekt wurden – basierend auf den Resultaten der Interviews – Interventionen abgeleitet und in Zusammenarbeit mit den Pflegenden der Abteilung umgesetzt. An drei Interventionssitzungen wurden dabei die Themen belastende Patientensituationen, Arbeitsorganisation, Qualitätssicherung und Pflegeverständnis behandelt. Die Wirksamkeit der Interventionen wurde mündlich evaluiert. Die teamspezifische Bearbeitung, in der theoretisches, evidenzbasiertes Wissen und gleichzeitig eigene Erfahrungen reflektiert wurden, zeigte sich demnach als erfolgreich. Sie wurde von den beteiligten Pflegenden als hilfreich und veränderungskompatibel bezeichnet.

Under de senaste decennierna har det blivit allt populärare att organisera olika typer av verk­samheter i team. Vår avsikt med detta examensarbete var att skapa en förståelse för vad ett team är, när team är det bästa arbetssättet, hur man förankrar ett team samt vilka faktorer organisationer bör ta i beaktande i strävan att skapa ett väl fungerande team. I vår empiriska undersökning genomfördes semistrukturerade intervjuer med ledningen och teamledarna inom en organisation som nyligen infört en teambaserad organisation. I resultaten speglas ledningens och teamledarnas upplevelser av denna process. Våra resultat visar att det finns många faktorer som bör tas i beaktande då man organiserar verksamheten i team. Det som ter sig mest problematisk i den här skildrade processen är att hitta en balans mellan tillräckliga riktlinjer för teamen samtidigt som att ge dem tillräcklig autonomi för att de ska känna sig delaktiga. Ett sätt att hantera problematiken skulle kunna vara att ledningen försöker se till de individuella behoven hos respektive teamledare för att utifrån dessa komma fram till vilket stöd och vilken typ av riktlinjer som skulle kunna vara lämpliga. Teamledarna skulle också kunna ta hjälp av varandra för att tillsammans definiera rollen, få en klarare bild av vad upp­giften innebär och vilka behov de har för att kunna leva upp till egna och andras förvänt­ningar.

Im Zuge der stetig voranschreitenden Internationalisierung und Dezentralisierung der Unternehmen sowie der wachsenden Informations-, Kommunikations- und Handlungsmöglichkeiten durch die neuen Informations- und Kommunikationstechnologien kommt es in der modernen Arbeitswelt zu einer Um- bzw. Neugestaltung der bisher gewohnten Arbeitsstrukturen (Senst, 2001). Um dem steigenden Konkurrenzdruck standzuhalten und die eigene Marktposition und Wettbewerbsfähigkeit zu sichern, nutzen insbesondere kleine und mittelständische Unternehmen (KMU) vermehrt die Möglichkeit der organisationsübergreifenden Zusammenarbeit.

Im Zuge der stetig voranschreitenden Internationalisierung und Dezentralisierung der Unternehmen sowie der wachsenden Informations-, Kommunikations- und Handlungsmöglichkeiten durch die neuen Informations- und Kommunikationstechnologien kommt es in der modernen Arbeitswelt zu einer Um- bzw. Neugestaltung der bisher gewohnten Arbeitsstrukturen (Senst, 2001). Um dem steigenden Konkurrenzdruck standzuhalten und die eigene Marktposition und Wettbewerbsfähigkeit zu sichern, nutzen insbesondere kleine und mittelständische Unternehmen (KMU) vermehrt die Möglichkeit der organisationsübergreifenden Zusammenarbeit.