To see the other types of publications on this topic, follow the link: Tiden efter.
Journal articles on the topic 'Tiden efter'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 43 journal articles for your research on the topic 'Tiden efter.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Munk, Hannibal. "Dansk bladtegning og nazismen." Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 27, no. 2 (June 27, 2014): 55–63. http://dx.doi.org/10.7146/mag.v27i2.66794.
Full textAbstract:
I efteråret 2012 udstillede Museet for Dansk Bladtegning en lang række tegninger fra tiden før, under og efter den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Udstillingen er blevet fastholdt i bogform, og dens ene redaktør fortæller her om tilblivelsen af udstillingen og udvælgelsen blandt de mange unikke bladtegninger, som bibliotekets samlinger rummer.
2
Nielsen, Helle Lykke. "Fremtiden for Iraks arabiske sunnimuslimer." Udenrigs, no. 2 (June 1, 2008): 97–105. http://dx.doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.119450.
Full textAbstract:
Iraks sunnimuslimer har om nogen måttet betale prisen for krigen i Irak. Efter i flere hundrede år at have tilhørt Iraks magtelite mistede de i 2003 deres magtposition og blev reduceret til en blandt flere minoriteter i Irak. Hvordan er det gået dem siden Saddamstyrets fald, og hvordan tegner frem- tiden sig for dem?
3
Krøjer, Jo, Steen Baagøe Nielsen, and Kevin Mogensen. "Generationsspecifikke forskelle mellem pædagogers faglighed." Tidsskrift for Arbejdsliv 19, no. 4 (December 1, 2017): 74–88. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v19i4.109053.
Full textAbstract:
Daginstitutionernes betydning for samfundet og for menneskernes livsmuligheder er et tilbagevendende emne i samfundsdebatten herhjemme, da daginstitutioner ses som en grundlæggende faktor i den måde, velfærdssamfundet er organiseret og fungerer på. Daginstitutioner er et eksempel på, hvordan borgere, ansatte og velfærdssamfund mødes i institutionaliserede rammer. I den forstand ser vi daginstitutionerne som emblematiske for den samfundsmæssige udvikling i forholdet mellem menneske, arbejde og samfund, der har udfoldet sig herhjemme siden velfærdsstatens spæde begyndelse og frem til nu. Her er New Public Management for længst af mange forskere udpeget som et væsentligt vendepunkt i velfærdssamfundet og for dets institutioner, og det er i mange arbejdslivssammenhænge blevet undersøgt, hvad NPM har betydet for opgavevaretagelsen og for de ansattes opfattelse af denne. I denne artikel rejser vi spørgsmålet, om det er muligt at identificere et før og et efter NPM, når det gælder ansattes forståelse af deres faglighed. Vores undersøgelse kaster et kritisk blik på arbejdet i daginstitutioner som et eksempel på en velfærdsstatslig institution, der i hverdagen er arbejdsplads for en meget stor gruppe mennesker. Vores analyser peger på, at NPM har haft tydelige effekter for pædagogers mulighed for at etablere deres faglighed, og at der er klare forskelle på daginstitutionspædagogers forståelse af deres egen faglighed, afhængigt af, om de har arbejdslivserfaringer fra tiden før NPM, eller om de udelukkende har arbejdslivserfaringer fra tiden efter NPM gennemsattes som styringslogik på daginstitutionsområdet.
4
Elmholdt, Claus, Rasmus Hoffmann Birk, and Kenneth Børgesen. "Performance management i en krisetid." Tidsskrift for Arbejdsliv 17, no. 3 (September 1, 2015): 63–76. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v17i3.109000.
Full textAbstract:
Denne artikel undersøger, om 'performance management'-eller på dansk præstationsledelse— er et effektivt svar på de udfordringer, som organisationer står overfor i krisetider. I tiden efter finanskrisen i september 2008 er det blevet endnu mere relevant for ledere at kunne navigere i en brydningsfyldt krisetid, hvor fast grund under fødderne er svær at finde. I artiklen argumenteres for, at ledelse i en sådan krisetid godt kan drage inspiration fra præstationsledelsesparadigmet og dets fokus på styring, kontrol og læring, men kun hvis lederne formår at integrere og balancere netop styring, kontrol og læring.
5
Prehn, Ole. "Skal vi have reklame-TV i Danmark?" MedieKultur: Journal of media and communication research 5, no. 10 (March 27, 1989): 23. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i10.810.
Full textAbstract:
Under stor ståhej fik vi reklamer i 1987 (TV-Syd) og året efter kom turen til næsten resten af Danmark. Seertallene lever endnu ikke op til lovens forudsætninger, og reklamesel- skabet (TVR) har derfor blandet sig uhørt kraftigt i den offentlige debat om reklamernes placering og programlægningen. Dette stemmer ikke særlig godt med de vandtætte skodder mellem reklamer og programlægning, som politikerne havde lovet os. Hvilke yderligere løftebrud er nødvendige i frem- tiden, hvis vi skal have TV betalt via reklamer? Ole Prehn gennemgår de politiske forudsætninger, beregninger af de så- kaldte kontaktpriser for TV-reklame og seertallene. Han når frem til, at reklamestrukturen i TV langt fra har nået sit endelige udviklingsstade i Danmark. Vi har endnu reklame-TV til gode.
6
Harrebye, Silas, and Bjørn Thomassen. "Radikale brud, aktivisme og forandring: Indføring i en brydningstid." Dansk Sociologi 26, no. 4 (December 5, 2015): 9–27. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5034.
Full textAbstract:
Det var den bedste tid, det var den værste tid;
det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede;
det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid;
det var håbets vår, det var fortvivlelsens vinter;
vi havde alt i vente, vi havde intet i vente;
vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej –
kort sagt, tiden lignede i den grad den nærværende,
at nogle af dens mest larmende talsmænd påstod,
at den i godt som i ondt kun måtte tages i superlativ.
Således starter verdenshistoriens mest solgte roman, En fortælling om to byer, af Charles Dickens. Tiden, som Dickens beskriver så malerisk – og indkredser så penetrerende – er perioden fra 1775 til den franske revolution i 1789 og rædselsregimet, der fulgte umiddelbart efter. Dickens udgav romanen i 1859, og så dengang slående paralleller mellem 1700-tallets revolutionsperiode, der ændrede Europe og resten af verden så fundamentalt, og hans egen omvæltelige nutid. Revolutionerne havde ændret verden, men de var på en eller anden måde stadig en del af den verden Dickens levede i. Revolutionens dynamikker lurede i kulissen, og drastiske forandringer og voldsomme bevægelser var at fornemme på tværs af det europæiske kontinent, fra London til Paris, og i alle de andre voksende byer.
7
Larsen, Arne. "Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger, Danmarks historie, Bind 8: »Tiden efter 1945«, København: Gyldendal, 1990, 485 s., kr. 495,00." Politica 23, no. 2 (January 1, 1991): 220. http://dx.doi.org/10.7146/politica.v23i2.69346.
Full text
8
Laursen, Jesper. "Adelskultur og herregårdsjagt i tiden mellem Junigrundloven og Lensafløsningen." Kulturstudier 2, no. 1 (June 6, 2011): 58. http://dx.doi.org/10.7146/ks.v2i1.5190.
Full textAbstract:
<p class="MsoNormal"><p class="MsoNormal"><span style="line-height: 15px;"><span style="mso-bidi-font-size: 14.0pt; line-height: 150%; mso-bidi-font-weight: bold;">Indledningsvis præsenteres baggrunden for landadelens storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet i Danmark. Det </span>var denne del af adelen, der for alvor havde mulighed for at manifestere noget, der lignede adelig suverænitet, hvilket i særdeleshed gjaldt majoratsbesidderne, som foruden herregårde med alt, hvad dertil hørte, havde økonomiske midler til deres rådighed, som ingen andre kunne præstere på den tid. Og det havde den et grænseløst behov for at stille til skue, såvel i sin livsførelse på herregårdene som i enhver anden sammenhæng. Jagterne kom til at spille en fremtrædende rolle i disse statusmarkeringer, og en lensgreve gav direkte udtryk for, at han anså dem for at være en del af den luksus, som var nødvendig for at give standen <em style="mso-bidi-font-style: normal;">éclat</em>. Dette udsagn synes at rumme nøglen til en nærmere forståelse af den højere landadels ekstravagante livsførelse, og det leder tanken hen på teorier udviklet af socialøkonomen Thorstein Veblen i bogen <em style="mso-bidi-font-style: normal;">The Theory of the Leisure Class</em> og af socialantropologen og sociologen Roland Girtler i bogen <em style="mso-bidi-font-style: normal;">Die feinen Leute</em>. I artiklen diskuteres det, i hvilket omfang Veblens teorier om iøjnefaldende fritid og forbrug og Girtlers teorier om menneskets iboende stræben efter fornemhed og de dynamiske aspekter forbundet hermed kan bidrage til en forståelse af den betydning, som jagten fik for landadelen i den pågældende periode. Emnet har tidligere været behandlet i forbindelse med en bredt anlagt afhandling om herregårdsjagtens historie i Danmark. Her bliver det gjort til genstand for en sammenfattende diskussion ud fra den opfattelse, at landadelen ganske vist anvendte jagterne og andre statusmarkeringer som led i en generel manifestation af adelig suverænitet og eksklusivitet, men at bestræbelserne nok især var drevet af indbyrdes kappestrid og konkurrence om at opnå en højere grad af fornemhed, snarere end at det handlede om at distingvere sig i forhold til det fremvoksende industri- og handelsborgerskab.</span></p><p class="MsoNormal"><span style="line-height: 15px;">Når det lige netop var jagterne, som kom til at spille så fremtrædende en rolle i landadelens statusmarkeringer, skyldes det, at den var et ældgammelt fyrsteligt og adeligt værdighedssymbol, som var baseret på privilegeret godsbesiddelse. I Christian 8.s tid som prins og konge fik kongehusets jagter en renæssance, og de ansporede den statusbevidste landadel til at gøre sig gældende med noget, der lignede på sine egne besiddelser. I løbet af 1850’erne begyndte man for alvor at afholde store efterårsjagter, som strakte sig over flere dage og derfor var forbundet med herremiddage og anden selskabelighed. <span style="mso-bidi-font-weight: bold;">De følgende år blev scenen sat for en åbenlys herskabelig manifestation, som med r</span>eference til adelens deltagelse i kongehusets jagter i enevældens tid, faldt fint i tråd med den højere landadels behov for at stille sin særlige status til skue.</span></p> <p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">På grevskabet Frijsenborg iscenesatte man et herskabeligt liv med tilhørende jagter i næsten fyrstelig stil med henblik på at manifestere en udpræget højadelig status over for ikke mindst de andre adelige samt gennem udsøgte fornemhedsmanifestationer at nærme sig en fyrstelig position, som gjorde én selvskreven til at modtage kongelige besøg. Set i relation til Veblens begreber – iøjnefaldende fritid og forbrug – var forholdene på Frijsenborg lige efter bogen. Jagtudøvelsen var i sig selv iøjnefaldende, og på Frijsenborg fik den fuld skrue ikke blot ved store landskabelige iscenesættelser med masser af fotografier og sågar malerier heraf, men også derved, at herskabet, når de opholdt sig hjemme på gården, kunne være ude på jagt 70 af årets dage. Jagtpersonalet, der talte op imod 20 mand, kan i lighed med tjenestefolkene i hovedbygningen med Veblens terminologi anskues som ”stedfortrædende fritidsudøvere”, idet de ikke befattede sig med produktivt arbejde i traditionel forstand, men fortrinsvis var beskæftiget med arbejde i tilknytning til herskabets fritidsliv og således udstiller det yderligere.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Med hensyn til det iøjnefaldende forbrug var forholdene på Frijsenborg ikke til at tage fejl af. De ekstravagante jagter og de dermed forbundne pragtfulde selskaber med alt, hvad dertil hørte af stilfuldhed, taler næsten for sig selv. I forbindelse med sådanne tiltag inddrages gæsterne ifølge Veblen som medaktører i forbruget, han tildeler dem i denne sammenhæng rollen som ”stedfortrædende forbrugere”, og det giver anledning til indbyrdes konkurrence. Under middagsselskaberne indgik kvinderne i en veritabel kappestrid om at være klædt i den mest pragtfulde robe. De optrådte i den fornemste klædedragt, med de prægtigste smykker, stort tjenerskab og den mest forfinede levemåde og stillede således ægtemandens overflod ødselt til skue, hvilket også er en af Veblens pointer. Kvinderne fungerede således som mandens forlængede arm, når det handlede om at demonstrere fritid og forbrug.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Ud over at være velegnede som led i bestræbelserne på at demonstrere iøjnefaldende fritid og forbrug havde jagterne også det fortrin, at de afspejlede eksistensen af et mere eller mindre kompliceret system af rang og grader, som ifølge Veblen kendetegner den udviklede fritidsklasse. For herskabsjagternes vedkommende kommer dette til udtryk derved, at de var gradueret, så de faldt i flere afdelinger, der var organiseret hierarkisk, tjente forskellige formål og dermed også blev iscenesat med forskellige målgrupper for øje, men generelt set var det en eksklusiv foreteelse, der som regel var forbeholdt adelige standsfæller, mens borgerlige godsejere yderst sjældent deltog i de fineste af jagterne.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">På Fyn forholdt det sig således, at man i forbindelse med de fine herskabsjagter inviterede repræsentanter fra andre fynske godser i et omfang, så næsten alle adelige besiddelser indgik i et vidt forgrenet netværk, som bestod af jægere, der kom regelmæssigt hos hinanden.</p> <p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Det var naturligvis betydningsfuldt at være inkluderet i et sådant netværk af godsbesiddere, som byttede jagt med hinanden. De tætte relationer godserne imellem var i nogen grad familiebetingede, men de afspejler også jagtens betydning som standsmæssig manifestation af adelig eksklusivitet og sammenhold.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">En gennemgang af udvalgte jagtentusiasters personlige jagtjournaler viser med al ønskelig tydelighed, at jagterne lagde beslag på en stor del af deres tid. De mest ihærdige kunne på årsbasis være af sted hver tredje eller hver fjerde dag, og foruden jagterne på egne revirer gjaldt det i efterårssæsonen deltagelse i talrige klapjagter på andre herregårde.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Herskabsjagternes uovertrufne eksponeringsmuligheder bevirkede, at de blev tillagt stor betydning også blandt godsbesiddere, som normalt ikke selv gik på jagt. Selv i disse tilfælde fik jagten ofte en fremtrædende rolle i det herskabelige liv og blev anset for at være en absolut nødvendighed i samspillet med standsfæller og kongehus.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Med spektakulære landskabelige iscenesættelser af masseskyderi af fasaner bliver det meget tydeligt, at jagterne ikke alene er udtryk for, hvad Veblen karakteriserer som iøjnefaldende fritid og forbrug, men at de også er et klart vidnesbyrd om det element af ødselhed, der ifølge Veblen som regel vil være forbundet med demonstrativ fritids- og forbrugsudfoldelse.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;"><span style="mso-bidi-font-weight: bold;">Mange historieladede tiltag på jagtens område vidner sammenholdt med landadelens </span>øvrige tilbøjeligheder til at tage historien til indtægt for sin gøren og laden<span style="mso-bidi-font-weight: bold;"> – herunder opførelse af hovedbygninger i historicistiske stilarter – om standens behov for at påkalde sig fordums tider, da konge og adel regerede i fællesskab og dermed måske også legitimere den symbiose, der var mellem godsejerregeringer og kongehus i sidste halvdel af 1800-tallet. Som Veblen påpeger, er fritidsklassen nemlig bl.a. kendetegnet derved, at den er skærmet mod presset fra de stadige forandringer i det moderne samfund, og den er derfor i stand til at fastholde et livsmønster – eller som her genoplive traditioner – som hører fortiden til. Samtidig skal man dog ikke være blind for, at landadelen med brug af de udpræget kongelige jagtsymboler har ladet sig friste til at pryde sig med lånte fjer i sin idelige stræben efter en højere grad af fornemhed.</span></p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">Inddrages adelens vinterophold i København med henblik på at undersøge de iøjnefaldende aktiviteters karakter og betydning under disse anderledes omstændigheder, synes de samme forhold som ved jagterne i store træk at gøre sig gældende blot med den forskel, at mulighederne for at synliggøre bestræbelserne var langt mere mangfoldige i hovedstaden, hvor også hele eliten var forsamlet. Som ved jagterne handlede det om en generel manifestation af adelig suverænitet og eksklusivitet, men også om indbyrdes kappestrid og konkurrence om at opnå en højere grad af fornemhed.</p><p class="MsoNormal" style="line-height: 150%;">I modsætning til, hvad man måske kunne forvente, er der ikke noget, der tyder på, at landadelen var specielt optaget af at distingvere sig i forhold til det fremvoksende industri- og handelsborgerskab, om end det også ved hoffet begyndte at trængte sig på. I denne sammenhæng var rangforordningen stadig et velegnet redskab til at fastholde den herskende orden.</p></p>
9
Dyce, Jack. "Grundtvig of Denmark – (Still?) a Guide to Small Nations: Some Grundtvigian Reflections on the Scottish Independence Referendum Debate." Grundtvig-Studier 65, no. 1 (May 29, 2015): 99–108. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v65i1.20939.
Full textAbstract:
Grundtvig of Denmark – (Still?) a Guide to Small Nations:Some Grundtvigian Reflections on the Scottish Independence Referendum DebateJack DyceDanmarks Grundtvig – (stadig?) en guide til små nationer:Nogle grundtvigske refleksioner over den skotske debat om folkeafstemningen om uafhængighedI september 2014 stemte flertallet af skotter “nej” ved folkeafstemningen om, hvorvidt Skotland skulle være en selvstændig nation uafhængig af Det Forenede Kongerige. Nærværende artikel anvender Noëlle Davies’ pjece Grundtvig of Denmark – a Guide to Small Nations fra 1944 til at reflektere over den skotske uafhængighedsdebat og til at overveje Skotlands fremtid efter afstemningen. Davies var en af de walisiske nationalister i tiden efter anden verdenskrig. Sammen med sin mand forsøgte hun at indføre mange af de grundtvigske idealer, som de havde stiftet bekendtskab med på Den Internationale Højskole i Helsingør. Skrevet, som den er, ud af efterkrigstidens nationale begejstring giver pjecen et enestående forbindelsesled mellem Grundtvig og nutidens skotske nationalisters ænkning.Selv om de toneangivende i folkeafstemningsdebatten var omhyggelige med ikke direkte at inddrage temaer om kultur, etnicitet og sprog, talte den brede befolkning åbent om, hvad det vil sige at være skotsk. Folket fremviste således et alment billede af de nationale bevægelser verden over. Ligesom Grundtvig kulturelt støttede national enhed, talte ledere blandt de skotske uafhængighedsfortalere om fordelene ved uafhængighed i forhold til at kunne leve et sandt skotsk liv. Alt dette medførte en fornyet interesse for skotsk musik, kunst og sprog både blandt gæliske og germanske skotter. Dette betyder, nu hvor Skotland forbliver en del af Det Forenede Kongerige, at skotterne måske alligevel kan lære noget vigtigt af Grundtvig om, hvad det vil sige at være et lille, men værdiskabende medlem i etnetværk af nationer.
10
Kamp, Annette, Henrik Lund, Helle Holt, and Helge Hvid. "Retten til egen tid — tid i spændingsfeltet mellem professions. og lønmodtagerstrategier." Tidsskrift for Arbejdsliv 13, no. 1 (March 1, 2011): 015–30. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v13i1.108876.
Full textAbstract:
For de syersker, der syede fanerne i begyndelsen af 1900tallet, var broderingen af tallet otte velkendt. Ved majdemonstrationen i 1908 gik Th. Stauning i front under parolen, "8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile", som udgjorde kernen i kampen mellem arbejdskøberne og arbejdssælgerne på den tid. Ved overenskomstforhandlingerne i 1920 blev den otte timers arbejdsdag, efter ca. 50 års kamp, en realitet for størstedelen af arbejdsmarkedet. Resultatet blev aldrig ophævet til lov og har derfor måttes forsvares lige siden. Polemisk kan man spørge til, hvornår denne historiske sejr blev sat over styr? Diskursivt er 37 timer fortsat den dominerende forståelse af en normalarbejdsuge. Men i det moderne arbejde, som bevæger sig mod grænseløshed, ser vi, at denne norm i stigende grad antastes; i praksis arbejder mange, til opgaven er løst, og IT understøtter en opløsning af grænser mellem arbejdstid og privat tid. Spørgsmålet er, hvordan fagbevægelsen skal forholde sig til arbejdstiden; giver det mening at regulere tiden i det moderne arbejde? Dette diskuterer vi med udgangspunkt i lærerfaget, hvor en ny overenskomst netop peger mod større selvregulering af tid og arbejde.
11
Román, Henrik. "Review: Ning de Coninck-Smith, Lisa Rosén Rasmussen and Iben Vyff, Da skolen blev alles: Tiden efter 1970. Dansk skolehistorie 5." Nordic Journal of Educational History 3, no. 1 (May 24, 2016): 128–30. http://dx.doi.org/10.36368/njedh.v3i1.73.
Full text
12
Prevratil, Rudolf. "Tjekkoslovakisk presse år 2." MedieKultur: Journal of media and communication research 7, no. 16 (September 1, 1991): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v7i16.906.
Full textAbstract:
Danske teleselskaber overvejer at etablere sig som kabeloperatører i Polen, mens et amerikansk selskab allerede er igang i Warszawa og Krakow. Franske lokalradionetworks opretter filialer i Polen og Tjekko- slovakiet. Den tjekkiske statsradio stiller sendenet til rådighed for Radio Free Europe. Springer-koncernen opretter en "østtysk" pendant til Bild, hvis redaktionelle hovedlinje lægger sig op ad de dybe sociale frustrati- oner, der fulgte med DDR's indlemmelse i BDR. Maxwell, Hersant og Berlusconi m.fl. etablerer sig alene eller med lokale konstellationer inden for trykt presse i flere øst- og mellemeuropæiske stater. Samtidig for- søger den tidligere undergrundspresse at vinde økonomisk og politisk fodfæste inden for markedets og "det legale samfunds" rammer, i kon- kurrence med fortidens mediemutanter og vestlige mediekoncerner. Rudolf Prevratils artikel er en refleksion over en del af de problemer, primært af økonomisk og politisk art, som har tårnet sig op for den tjek- koslovakiske presse efter fløjlsrevolutionen i november 1989. Den giver et billede af dagens situation og får gennem sine analyser påvist, at etab- lingen af en demokratisk presse i Tjekkoslovakiet ikke alene er afhængig af "hjælp udefra", men i nok så høj grad forudsætter et net af sociale og kulturelle udviklingsprocesser, som både anerkender opgøret med for- tiden og vedkender sig den historiske arv. Artiklen er oversat fra engelsk af Per Jauert.
13
Schult, Tanja. "Gestaltningen och etablering av Förintelseminnet i Sverige." Nordisk Judaistik/Scandinavian Jewish Studies 27, no. 2 (December 5, 2016): 3–21. http://dx.doi.org/10.30752/nj.67608.
Full textAbstract:
Artikeln handlar om de monumenten över Förintelsens offer som restes i Sverige mellan 1949 och 1998 och kompletterar och till viss del korrigerar bilden av hur minnet av Förintelsen har vuxit fram i Sverige. Medan vissa menar att Förintelsen inte uppmärksammades alls i Sverige förrän på 1980-talet, visar artikeln att minnesmonument faktiskt restes både direkt efter kriget och under de följande decennierna. Om vi frigör oss från dagens förståelse av Förintelsen och den nu etablerade vokabulären kan vi ta till oss de tidiga verken och därmed få en mer nyanserad bild av hur minneskulturen har förändrats. Därmed kan vi också ge dem som drev monumentfrågan det erkännande som de inte tidigare fått men som de förtjänar. De tidiga monumenten är knappast kända för en bredare krets och syftet med artikeln är att göra fler uppmärksamma på deras existens. De tidiga verken ger framförallt uttryck för de överlevandens behov av att sörja sina anhöriga som blivit offer för nazisternas folkmord. Med tiden och med nya judiska invandrare och flyktingar från kontinenten växte nya behov fram som så småningom ledde till fler monument. Det blir tydligt hur minnena omförhandlas inom den judiska minoriteten som för övrigt inte var en homogen grupp. Parallellt med dessa omförhandlingar etablerades minnet av Förintelsen internationellt som en referenspunkt i historien. Tillsammans med de överlevandes och deras anhörigas engagemang blev Förintelsen en viktig referenspunkt både inom den judiska gruppen och så småningom även i det svenska majoritetssamhället (något som behandlas i del 2).
14
Wåhlin, Vagn. "Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems." Grundtvig-Studier 57, no. 1 (January 1, 2006): 132–87. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v57i1.16496.
Full textAbstract:
Popular, religious and social movements: Recent research approaches and qualitative interpretations of a complex of historical problems[Folkelige, religiøse og sociale bevægelser: Nyere forskningstilgange og kvalitative fortolkninger om et komplelis a f historiske problemer]Af Vagn WåhlinEn H. C. Andersens og en S. Kierkegaards verdensberømmelse til trods er N. F. S. Grundtvig alligevel den samfundsborgerlige enkeltperson fra det 19. århundrede, som har påvirket Danmark og danskerne mest 130 ar efter sin død. Han er os under huden - også nar vi ikke selv er os det bevidst. For tiden hores dette i positiv fællessang af hans salmer hver søndag i kirken og ses dette ugentligt i de indædte og mangesidede opgør med den gamle i medierne foretaget bl.a. af nutidens globalister, europaister, menneskerettighedsværnere og kristelige fundamentalister, som finder hans religiøse og nationale og folkelige arvegods at stå dem så massivt i vejen for deres nutid og deres fremtidsvisioner. Men hvorfor slå en fortidslevning, en død mand ihjel? Naturligvis, fordi han aldeles ikke er død, trods alle fjendernes bestræbelser. Hvad er det da, som gør, at han direkte gennem sine sungne og laste tekster og indirekte gennem de folkelige institutioner den dag i dag har indflydelse ikke blot inden for en snæver egen kreds, men også ned gennem efterfølgende generationer og ud over hele landet? og vil det vare ved?Skønt andre lande også kender til politisk-ideologiske folkelige bevægelser og økonomiske co-operative strømninger og kollektive oplysningstanker, så har disse tiltag i indbyrdes vekselvirkning og i fællesskab ikke noget steds samlet nået en sådan indflydelse, styrke, udbredelse og langvarig bærekraft som i Danmark ca. 1800 til 1970.Dette har sin fortid under den lange fred 1721-1801 sammen med en heldig kombination af arven fra først den lutherske tro og skole dernæst fra oplysningstidens samfunds- og agrarreformer – indbefattet velvilje fra de fleste godsejere - hvor disse reformer i vort dominerende landbrugssamfund i løbet af 1800-tallet og helt til o. 1970 bl.a. skabte en middel-klasse af gårdmand, som sad pa 75 procent af landbrugsjorden.Denne økonomisk stærke, agrare middelklasse havde ingen interesse i, at hverken spændingsforholdet mellem land og by eller den erkendte spænding mellem samfundsklasserne - de rige over for de fattige - nåede sådanne højder, at en fredeligt fremadskridende samfundsudvikling afgørende blev hindret, for den var helt klart til fordel for dem selv samt også til gavn for hele samfundet. Kun den nationalpolitiske konflikt mellem dansk og tysk kunne ikke undgås, men den krig var også mere fremprovokeret af de liberale og by-borgerskabet såvel i nord som i syd end af gårdmændene som klasse.Det var ind i dette religiøse, markedsøkonomiske, klasse-politiske og folkeligt-nationale monster, at Grundtvig fremtrådte som den rette mand, pa rette tid, pa rette sted og med det rette program. Ind i en trekant af vekselvirkninger mellem stat, marked og den civile borger fremtrådte de folkelige bevægelser som bindeled og formidlere.Enkeltborgeren stod via bevægelsens organisation og institution konkret ikke alene over for stat/kommune eller over for økonomien og markedet eller over for andre mere magtfulde borgere i civilsamfundet. Efter en vagere begyndelse pa det religiøse plan o. 1820, hvor bonden fra lagmandskredsen kunne lytte til et frelsens ord, kunne han senere i 1800-tallet via den lokale sparekasse låne penge uden om købstadsbanken, via andelsmejeriet kunne han fa sin malk forædlet og som smør og ost solgt pa egne og ikke købstadskøbmandens betingelser, via friskolen kunne han fa sit barn opdraget i Grundtvigs og Kolds and, i valg- eller frimenigheden eller i missionshuset kunne han hore Guds ord efter sin mening, i lokalavisen kunne han læse politik efter sin opfattelse osv. Fra o. 1900 kom husmand og by-arbejdere med i tilsvarende bevægelser, foreninger og institutioner, der ofte matte kampe, endda hårdt, for en plads i solen med de etablerede gårdmandsbevægelser, men klart lærte af disse og blev organisationsvante og samfundsmæssigt bevidst medansvarlige medborgere fra efter 1. Verdenskrig - også ud over deres egen klasse. Sporten og idrætten fangede i organiseret form bade land og by og blev snart den største bevægelse især blandt de unge. Kvinderne lærte sig, at medindflydelse pa eget liv forudsatte bevidsthed, organisation og stadighed ikke blot i den politiske verden, men bredere ud, ligesom bekæmpelse af drikfældighedens problemer ikke løstes af sig selv, men krævede falles vilje, organisation og samspil over mange ar.Da Danmark 1960/70 som agrarsamfund i løbet afkort tid afløstes af et industrisamfund for derefter gennem 1970’eme at glide over i det postindustrielle og postmoderne samfund, som vi endnu befinder os i, forsvandt en del af logikken i den sociale sammenbindingskraft gennem dels de folkelige bevægelser, dels de politiske partiers klassetilhørsforhold.Den nu efter 2000 pa visse felter klarere kristne og nationale bekendelse i samfundet kan fore til en øget interesse for samspillet mellem fornyede folkelige bevægelser og andre sider af Grundtvigs virke og arv - eller til hans endelige begravelse. Dog, da ikke ved hans fjenders magt, men ved hans venners svaghed.[Den fulde artikel kan læses pa dansk i Grundtvig-Studier 2003: “Folkelige og sociale bevægelser. Nyere forskningsretninger og kvalitative forståelser”.]
15
Døssing, Kristina Villekjær. "Afbrydelser og forstyrrelse på en akutafdeling." Dansk Tidsskrift for Akutmedicin 2, no. 4 (July 5, 2019): 71–72. http://dx.doi.org/10.7146/akut.v2i4.113967.
Full textAbstract:
Baggrund
Sygeplejersker på en akutafdeling får flere og flere funktioner. Patienterne skal plejes og behandles, og behandlingen skal koordineres med patient, læge, pårørende, samt nye patienter skal modtages. De mange kontakter stiller store krav til sygeplejerskens kognitive evner, og det kræver, at sygeplejersken hele tiden skal bevare overblikket, så der ikke opstår fejl.
Formål
Formålet med opgaven var at undersøge omfanget af afbrydelser, og hvordan afbrydelser påvirker sygeplejerskens koncentration, og i hvor høj grad afbrydelser påvirker patientsikkerheden.
Metode
Der blev anvendt en kvalitativ metode med feltobservation i egen afdeling på akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt i Viborg. Seks sygeplejersker blev observeret i én vagt på seks forskellige dage. Vagterne var af 8 timers varighed og var delt mellem dagvagter og aftenvagter.
En afbrydelse blev defineret, som en personlig eller telefonisk henvendelse på et tidspunkt, hvor sygeplejersken allerede var i gang med en anden opgave, samt patientklokker fra alle stuer på afsnittet, som alarmerede på telefonen. Afbrydelsen kunne både være af mere hastende karakter end den opgave sygeplejersken stod med i forvejen eller mindre hastende karakter.
Resultater
På de seks observationsdage blev sygeplejersken afbrudt i gennemsnit cirka 11 gange i timen, svarende til cirka hvert 5. minut. Cirka 50% af afbrydelserne var patientklokker og cirka 25 % af afbrydelserne var det en anden sygeplejerske, som afbrød.
Sygeplejersken var, trods stort pres på nogle af observationsdage, gode til at holde alle bolde i luften og vende tilbage til de afbrudte opgaver. Det blev vurderet, at patientsikkerheden ikke var i fare, da de sygeplejersker, der blev observeret udviste rummelighed og overskud. Der blev observeret én enkelt episode, hvor sygeplejersken ikke fik udleveret smertestillende medicin rettidigt. Hun kom dog i tanke om det efter cirka 30 minutter, hvorfor det ikke blev vurderet, som en trussel for patientsikkerheden.
Konklusion
Sygeplejersker i dagvagt og aftenvagt i en akutafdeling oplever mange afbrydelser i løbet af vagten. De afbrydelser, der blev observeret i studieperioden, kompromitterede dog ikke patientsikkerheden. Det vurderes alligevel, det er værd at mindske afbrydelserne, så de, der forekommer, er af mere væsentlig karakter.
16
Nilsson, Anna, Birgitta Åhman, Michael Murphy, and Timo Soveri. "Rumen function in reindeer (Rangifer tarandus tarandus) after sub-maintenance feed intake and subsequent feeding." Rangifer 26, no. 2 (January 28, 2009): 73. http://dx.doi.org/10.7557/2.26.2.189.
Full textAbstract:
The aim of this experiment was to ascertain how different feeding strategies affect the rumen function of reindeer after nutritional deprivation. Rumen adaptation to various diets, after restricted feeding, was studied in 44 eight-month-old semi-domesticated female reindeer (Rangifer tarandus tarandus). All animals were initially fed a simulated winter diet based on lichens (lichen diet). A control group, continuously offered the lichen diet ad libitum, was compared to four groups of reindeer that were first restrictively fed (half the ad libitum ration) for eight days followed by one day without feed. The rumen content of restrictively fed animals had higher pH, lower dry matter content and volatile fatty acid (VFA) concentration, a changed composition of VFAs, and lower counts of bacteria compared to that of the control group. The effect was less dramatic than previously reported for reindeer starved for several days. On day 10, the four restrictively fed groups were introduced to different diets. One group was re-fed the lichen diet ad libitum and did not differ from the control group when the experiment ended after five weeks of feeding. Two groups were fed grain-based reindeer feed (pellets) combined with either lichens or grass silage, and one group was fed silage with a gradually increased addition of pellets. Diarrhoea and so called “wet belly” occurred initially in the three latter groups. After five weeks of feeding, the reindeer in the three pellet-fed groups had an altered composition of VFAs and higher counts of protozoa, and also tended to have higher total VFA concentration in the rumen, compared to the control animals and those re-fed the lichen diet. Only small changes were observed in the size of rumen papillae and these could be associated with energy intake. Protozoa decreased over time on the lichen diet. This study confirmed that rumen function was significantly affected by a relatively short period of restricted feed intake. The experiment also revealed a clear difference in rumen function between reindeer adapted to a lichen-based diet and those adjusted to basically grain-based diets. Bacteria that were utilising lichens were drastically reduced when the diet lacked lichens; consequently these bacteria may be regarded as a substrate-specific group.Abstract in Swedish / Sammandrag:Vomfunktionen hos ren (Rangifer tarandus tarandus) efter begränsat födointag och påföljande utfodring Ett försök utfördes med syfte att ta reda på hur olika utfodringsstrategier påverkar vomfunktionerna hos ren (Rangifer t. tarandus) efter en period med lågt näringsintag. Vommens anpassning till olika dieter studerades hos 44 åtta månader gamla honkalvar Alla renarna gavs initialt en simulerad vinterdiet baserad på lav (lavdiet). En kontrollgrupp, som fick äta fritt av lavdieten under hela försöket, jämfördes med fyra grupper renar, som först utfodrades restriktivt med lavdieten (halva fodergivan jämfört med fri utfodring) under åtta dagar och sedan var helt utan foder under en dag. Vominnehåll från de restriktivt utfodrade renarna hade högre pH, lägre torrsubstans, lägre koncentration av flyktiga fettsyror (VFA), förändrad sammansättning av VFA och mindre mängd bakterier än vad som uppmättes i kontrollgruppen. Effekten var inte så dramatisk som den som tidigare rapporterats för renar som svultit flera dagar. Dag 10 sattes de fyra restriktivt utfodrade grupperna på olika dieter. En grupp utfodrades åter med lavdieten i fri mängd, och skiljde sig inte från kontrollgruppen när försöket avslutades efter fem veckors utfodring. Två grupper gavs spannmålsbaserat renfoder (pellets) kombinerat med antingen lav eller ensilage gjort på gräs, och en grupp gavs först enbart ensilage och därefter pellets i gradvis ökande mängd. Flera renar i de tre senare grupperna drabbades av diarré och så kallad ”blöt buk”. Efter fem veckors utfodring hade renarna i de tre pelletsutfodrade grupperna en ändrad sammansättning av VFA och mer protozooer, och tenderade även att ha högre total VFA-koncentration, än de två grupper som fick lavdiet. Endast små förändringar observerades i storleken på vompapiller, och dessa kunde kopplas till energiintag. Protozooerna minskade med tiden på lavdieten. Denna undersökning bekräftar att vomfunktionerna påverkas signifikant av en relativt kort period med minskat födointag. Undersökningen visar också en klar skillnad i vomfunktion mellan renar anpassade till lavdiet och dem som är anpassade till en i huvudsak spannmålsbaserad diet. Bakterier som växte på lav minskade drastiskt när laven uteslöts ur dieten; dessa bakterier kunde följaktligen betraktas som en substrat-specifik grupp.
17
Kuhn, Hans. "Grundtvig and the War that changed Danish Identity." Grundtvig-Studier 51, no. 1 (January 1, 2000): 190–202. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v51i1.16365.
Full textAbstract:
Grundtvig og den krig, som ændrede den danske identitetAf Hans KuhnGrundtvig var længe, som Kierkegaard, en outsider i sin tids København. Hans vision af en kristeligt inspireret national og social fornyelse vandt ringe genklang hos guldalderens æsteter (som parret Heiberg), hvor teatret var den centrale kulturelle institution, og hos de liberale aktivister (som Lehmann og Ploug), for hvilke enevældens afskaffelse var hovedmålet. Den nationalistiske bølge, som Treårskrigen fremkaldte, gav ham en chance for at nå et publikum i alle regioner og samfundslag, ikke fordi hans ugeblad »Danskeren« spredtes så vidt, men fordi mange af de mere end 150 tidsdigte, han publicerede i det, blev optaget i svigersønnen P. O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det Danske Folk, som ikke kun blev en stor succes som soldatervisebog, men var meget udbredt i de følgende decennier (ca 7.000 trykte eksemplarer) og blev forbillede for mange andre sangbøger, bl.a. Folkehøjskolesangbogen. Disse sange tog deres udgangspunkt ikke i landsoldatens, sømandens eller den borgerlige frivilliges psykologiske situation og praktiske problem, som f. eks. Fabers, Reckes og H.C. Andersens krigssange gjorde, men i syner af dansk historie og danskernes bestemmelse i verden, som Grundtvig havde formuleret langt tidligere: danskerne som Guds udvalgte folk og som en nordisk bastion mod Syden, modersmålet som nationens vigtigste integrationsmoment, almuen som det sande ‘folk’, en åndelig og politisk dansk-tysk modsætning fra arilds tid. Billedverdenen i disse digte kom fra Bibelen (f.eks. »den gamle af dage« eller »danskerne som offerlam«), heraldikken (den danske løve mod den tyske ørn eller lindorm, den holstenske nælle), den nordiske mytologi (Thors hammer, Mimers brønd, Baldersbålet, skjoldmøer) eller mytisk historie (Uffe hin Spage, Niels Ebbesen).Kun i den udstrækning, der fandtes kendte eller blev skrevet gode nye melodier, kunne disse (alt andet end ‘folkelige’) digte få succes som sange. Melodien til tidens efter »Kong Christian« mest udbredte patriotiske sang, »Danmark dejligst Vang og Vænge«, blev brugt til »Danmarks Løve, ryst din Manke«, melodien til en krigssang fra århundredets begyndelse, »Saa kæmped de Helte af Anden April« til »Kong Vermund den gamle, af Alderdom blind«, melodien til »Moders Navn er en himmelsk Lyd« til »Dannemark er det gamle Navn«, Weyses melodi til Willemoessangen »Kommer hid, I Piger smaa« til »Kommer, alle Moders Børn«, mens »Fædemeland ved den bølgende Strand« måtte vente til Nutzhorns melodi, førend den blev udbredt som sang i 1860erne, i tiden for den anden slesvigske krig. Artiklen koncentrerer sig om de første digte fra marts/april 1848, som allerede indeholdt hele Gmndtvigs program eller vision for en ny dansk identitet.
18
Schjørring, Jens Holger. "Der nationale Grundtvig und seine Wirkungsgechichte." Grundtvig-Studier 50, no. 1 (January 1, 1999): 173–94. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v50i1.16339.
Full textAbstract:
Om nationalitet og kirke hos. Grundtvig og i hans virkningshistorie med henblik på naboforholdet mellem Tyskland og DanmarkAf Jens Holger SchjørringForholdet mellem Tyskland og Danmark har været bestemt af et dybtliggende modsætningsforhold, der blev væsentligt forstærket gennem krigene i det 19. århundrede og fik yderligere næring som følge af Tysklands andel i de to verdenskrige i vort århundrede. De modsætninger, der lå bag krigene, fandt på begge sider af grænsen udtryk i fjendebilleder, der i flere tilfælde har vist sig at være dybt rodfæstede og at besidde forbavsende livskraft. Det hermed skitserede perspektiv er såre velkendt både nord og syd for grænsen.Det er formentlig lige så alment anerkendt, at Grundtvig har haft væsentlig indflydelse, dels i kraft af det syn på Tyskland, han gav udtryk for i sin egen levetid, dels i kraft af den rolle, den grundvigske arv siden hans død har spillet for dansk national identitet med særligt henblik på forholdet til Tyskland. Men netop fordi forholdet har haft stor betydning, kan der være grund til at undersøge det nærmere for at overveje, om forholdet nu også er helt så enkelt som det ofte fremtræder.Når det gælder Grundtvig selv, er der fremfor alt grund til at stille til overvejelse, om hans syn på Tyskland ikke er farvet af skiftende historiske omstændigheder inden for hans egen levetidDesuden er der anledning til at spørge, hvordan Grundtvigs kristelige og folkelige hovedtanker lader sig forene med et tilsyneladende permanent had til alt tysk. Hvordan kan Grundtvigs universalhistoriske syn og tankerne om folkelig frihed og national ukrænkelighed gå sammen med en tendens til dæmonisering af tyskhed slet og ret?Ligger der bag Grundtvigs udfald mod tysk militarisme og det tyske storriges trang til at underlægge sig nabolande som f.eks. det lille fredselskende og værgeløse Danmark en trodsig, hævntørstig reaktion mod den nedgang for det danske rige, som fandt sted inden Grundtvigs egen levetid ?De overvejelser, der fremlægges i denne kortfattede analyse, har som formål at nuancere billedet ud fra historiske kendsgerninger. Uden at ville bortforklare at Grundtvig i en række situationer, ikke mindst under krigene 1848-1851, udtalte sig særdeles drastisk om den nationale hovedfjende, er det vigtigt at fastholde, at Grundtvigs hovedærinde ikke var dikteret af nationalistisk snæversyn eller hævntørst over for landets fjender. Udgangspunktet var derimod hans bestræbelse på at vække forståelse for tankerne om folkeliv og national integritet. I kristeligt perspektiv må Grundtigs tanker om den danske kirke hele tiden anskues i sammenhæng med hans universal-historiske syn.Det er tanken hermed at føje nogle brikker til en større historisk mosaik, der belyses med større udførlighed i den afhandling, som Anders Pontoppidan Thyssen har skrevet til denne udgave af årbogen. Inden for rammerne af nærværende artikel tages et par aspekter af Grundtvigs virkningshistorie op for at supplere af det billede, der aftegnede sig ud fra Grundtvigs egne tanker. Det drejer sig om Grundtigs plads i det nationale modsætningsforhold, der prægede perioden mellem de to verdenskrige. På dansk side havde Valdemar Ammundsen, den første biskop i Haderslev efter genforeningen, på den ene side stor respekt for Grundtvig, men var på den anden side skeptisk over for den fare for nationalistisk snæversyn, Ammundsen ikke mente at kunne se bort fra, hverken historisk eller i samtiden. På tysk side havde den tysksindede nordslesviger Johannes Tiedje et lige så spaltet billede af Grundtvig. I forbindelse med sin udgivelse på tysk af et udvalg af Grundtvigs skrifter gav Tiedje udtryk for tanker, der i første omgang røbede beundring og tilslutning til Grundtvigs hovedtanker, men dernæst afspejlede en højreekstremistisk holdning til politisk-ideologiske problemer i samtiden ( omkring 1930). Man kan herudfra ane en del af forklaringen på, at Grundtvig fra tysk side siden Hitler-tiden ofte er blevet betragtet med modvilje.Med henvisning hertil anføres afsluttende nogle synspunkter, der er fremsat af den tyske kirkehistoriker Martin Greschat. Han er en af de betydeligste kendere af moderne kirkehistorie og har i særlig grad undersøgt den tyske protestantismes til tider skæbnesvangre rolle i forhold til samfundsudviklingen. I forlængelse heraf har han også redegjort for, hvorfor han ud fra tyske forudsætninger er på vagt overfor en forståelse af »folkekirke«, der ubekymret sætter sig ud over de dyrekøbte erfaringer, der blev indvundet under det nazistiske diktatur; samtidig har Greschat åbent indrømmet, at han skal overvinde en betragtelig skepsis, inden han kan komme til rette med Grundtvigs tanker, sådan som de indtil videre foreligger ham bekendt.Disse overvejelser har vi fra dansk side ikke råd til at være ligegyldige overfor. Der er grund til af såvel historiske som aktuelle årsager at gå ind i denne tysk-danske samtale med stor opmærksomhed.
19
Redaktionen. "Indledning." Tidsskrift for Arbejdsliv 5, no. 3 (September 1, 2003): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v5i3.108404.
Full textAbstract:
Dette nummer handler om det moderne arbejdslivs belastninger. De seneste år har en række analyser og rapporter peget på problemer i det psykiske arbejdsmiljø med udbrændthed og stress til følge. De tegner billedet af et moderne arbejde, som kræver ansvarlighed, fleksibilitet, selvstændighed og engagement. Ja, det ikke blot kræver, det tilbyder, udfordrer og lokker. arbejdet er forførende og kalder på personligheden. Men som det hedder i en undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø: 'Det slider på sjælen'. Ved siden af de konkrete undersøgelser har flere generelle diagnoser på det fleksible arbejdsliv vundet stor genklang også i Danmark. Det er blandt andet Richard Sennetts bog 'The corrosion of character' og Arlie Hochschilds 'The time bind', som begge beskriver, hvordan arbejdslivet invaderer andre livsområder og undergraver personligheden. Vi ønsker med dette nummer at se nærmere på, om det moderne arbejde, det såkaldt 'fleksible arbejde' adskiller sig fra det traditionelle arbejde-ikke blot ved dets større frihedsgrader, åbenhed og alsidighed, men også ved dets belastninger. Det traditionelle arbejde var styret i detaljer fra oven via en hierarkisk og bureaukratisk organisation. Taylorismen betragtede medarbejderne som anonyme arbejdsmaskiner og drev rovdrift på dem ved en stærkt ensidig udnyttelse af deres arbejdsevner. Mennesket var et upersonligt led i en rationel produktionsmaskine. Det var rationelt, men 'et rationelt vanvid' ifølge Bernard Dorays' (1988) analyse af taylorismen og fordismen. Det fremmedbestemte arbejde gav kun få muligheder for autonomi, personlig indlevelse eller oplevelse af mening. Produktionen købte menneskers arbejdskraft, ikke deres person. I det traditionelle arbejde var subjektiviteten uønsket, det var et forstyrrende element, der skulle fjernes gennem detaljerede forskrifter for arbejdets udførelse. Hvad arbejderen mente og tænkte og følte, var i princippet ligegyldigt, hvis hun bare kom til tiden og gjorde, som der blev sagt. Sådan som det stadig kan gælde visse steder i dag på danske slagterier og andre samlebåndsfabrikker. Den tilsyneladende fremmedgørelse og instrumentalisering af arbejdet viste imidlertid kun en side af historien. For det første fordi produktionen aldrig i praksis kunne køre efter den 'videnskabelige ledelses' rationelle principper. Der var altid brug for menneskelig indgriben og omtanke, også fra manden på gulvet. For det andet fordi medarbejderne selv i det underordnede og rutineprægede arbejde søger mening, udfoldelse og bekræftelse. De forsøger at identificere sig med arbejdets indhold og at opleve arbejdet meningsfuldt-ofte på trods af dårlige vilkår. Og endelig fik den rationelt organiserede industriproduktion sit eget modstykke i den organiserede arbejderbevægelse. Den sikrede den sociale integration af arbejderne både i et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen og i velfærdsstaten. Den kollektive organisering og det organiserede arbejdsmarked bidrog til at afbøde en del af det traditionelle arbejdes belastninger-både meningsløsheden og nedslidningen. Faktisk er det sådan, at industrisamfundet i dag er kommet til at fremstå som den meningsfulde, trygge og stabile orden over-for det moderne, fleksible arbejdssamfunds opløsende kræfter. Det gælder for eksempel i den nævnte bog af Richard Sennetts, som
20
Olesen, Finn. "Moderne tider. Aktiv krisestyring – er Keynes tilbage?" Økonomi & Politik 93, Oktober (October 20, 2020): 91–101. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93ioktober.122530.
Full textAbstract:
På sin vis har forskningen i Keynes’ forfatterskab vist sig at være særdeles sejlivet. Således dannede dette baggrunden for den keynesianske æra og gav nogen inspiration til den ny-keynesianske teoridannelse. Der forskes også stadigvæk aktivt i forfatterskabet især inden for post keynesianske kredse. Om end i perioder under pres forsvandt keynesianismen dog aldrig helt, og efter The Great Recession og Covid-19-pandemien er keynesianismen så aktivt tilbage i makroteorien? Og hvad med den post keynesianske tænkning? Vinder denne også øget anerkendelse? Om især disse aspekter handler nærværende artikel.
21
Steno, Anne Mia. "En længsel efter fællesskaber og kæft, trit og retning." Tidsskrift for Professionsstudier 13, no. 24 (August 24, 2017): 56–63. http://dx.doi.org/10.7146/tfp.v13i24.96731.
Full textAbstract:
Med udgangspunkt i et antropologisk feltarbejde blandt forskellige grupper af unge i, mellem og udenfor ungdomsuddannelser diskuterer denne artikel kulturelle orienteringsforsøg og længsel efter civilisering i et ungdomslivsperspektiv. Empiri og analyser i artiklen er bearbejdninger og fokuseringer af min ph.d.-afhandling ’Ungdomsliv i en uddannelsestid’ (2015), hvor jeg fulgte grupper af unge, særligt drenge, over en periode på to år, fra de startede på henholdsvis et grundforløb til gastronomi og automekaniker. Afhandlingen handler om deres møder med en ungdomsuddannelse, deres fremtidsforestillinger og frem for alt deres forskellige forsøg på at skabe sig et (uddannelses)liv på trods af til tider barske vilkår og udgangspunkter.
22
Olesen, Finn. "Efter finanskrisen og den nuværende pandemi – tilbage til gamle keynesianske dyder?*." Samfundsøkonomen, no. 4 (December 22, 2020): 27–31. http://dx.doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i4.123558.
Full textAbstract:
Mange heterodokse økonomer vejrede en del morgenluft, da de alvorlige økonomiske konsekvenser af den seneste internationale recession gik op for alle. Var det nu på tide at erstatte den moderne makroøkonomiske mainstream-tænkning med noget nyt? Burde der ikke være et større fokus på en mere traditionel keynesiansk politik forståelse? Og nu midt i COVID-9-pandemien, hvor alle lande har gennemført massive finanspolitiske tiltag, er det så ikke et yderligere tegn på keynesianisme? I nærværende artikel er fokus på netop den keynesianske tankegangs nuværende status.
23
Rerup, Lorenz. "Grundtvig and the 19th Century." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 16–26. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16095.
Full textAbstract:
Grundtvig og nationalismen i det 19. århundredeAf Lorenz RerupArtiklen beskæftiger sig med Grundtvigs folkelighedsbegreb i sammenh.ng med fremkomsten af nationalismen i Europa i det 18. og 19. århundrede. Grundtvig opførte sig ved visse lejligheder som en nationalist af den type, man almindeligvis tager afstand fra. Men Grundtvigs opførsel kan altid forklares ud fra det danske riges tilstand i de situationer, hvor Grundtvig udtalte sig nationalistisk.Dette eksemplificeres med truslen om adskillelse mellem Danmark og Norge under Napoleonskrigene i 1813, den slesvig-holstenske krig i 1848 og sejren ved Isted i 1850 - situationer, hvor Grundtvig lod Danmark repræsentere Gud og retfærdighed eller lod en dansk sejr være baggrund for Danmarks ret til Slesvig. Grundtvig fremtræder her som en tidstypisk nationalist, og ikke mindst de nutidige begivenheder i eksempelvis det tidligere Jugoslavien går det naturligt for mennesker, der lever i dag, at tage afstand fra denne form for nationalisme. Men vi finder i Grundtvigs forfatterskab også en anden form for nationalisme, udviklet især i sammenh.ng med den danske, nationale bevægelse i Slesvig. Grundtvig følger i udviklingen af denne form for nationalisme Herder, der havde peget på den ulærde jævne mand, modersmålet og undervisning på modersmålet som bærer af, hvad Herder kalder 'Volksgeist' og Grundtvig folke.nd. For Herder repræsenterer de gudgivne kultur-og sprogfællesskaber mere end datidens dynastiske statsdannelser forskellige sider af den humanitet, der udgør historiens ml. Herders tanker blev i tiden efter den franske revolution en inspirationskilde for ikke mindst de mange ikke-tyske folkeslag i det habsburgske rige, idet disse folkeslag lærte at værdsætte deres nationale egenart og sprog. Men i de følgende årtier ændredes Herders ideer. Ideen om de ulærde mennesker som bærere af national identitet svækkedes, og den tyske idealisme i Fichtes skikkelse indordnede den Herderske tanke om et folks særpræg i en tolkning af historien som en fortsat vakst i dannelse, hvor et folks uddannede elite fremstår som bærere af folkeånden. Fichtes tanker inspirerede det 19. århundredes nationalisme. Således opfattede de danske og tyske nationalliberale sig som bærere og igangsættere af den nationale vækkelse, der følger på fremkomsten af ideen om nationalitet. En tretrinsmodel kan opstilles som gældende for nationalismens udvikling inden for de europæiske nationer: A) fremkomsten af nationalitetsideen i lærde kredse, B) en periode med patriotisk agitation og C) fremkomsten af en national massebevægelse. I de små nationer - hermed menes ikke blot kvantitativt sm., men nationer, der styres udefra - forløb udviklingen anderledes end i de store, politisk selvstændige nationer, hvor nationalitetsideen blev et redskab for tredjestandens kamp for indflydelse, for liberalisering og modernisering. Andre problemer end national selvstændighed læstes i de store nationer gennem nationalitetsideen: i Tyskland stod kampen for politisk enhed, i Danmark problemet med oplysningen af monarkiet i centrum. De store nationer havde institutioner og traditioner, sprog, litteratur og een institutionaliseret historie. Beklageligvis kunne de store nationers moderniseringsproces da også. f.re til undertrykkelse af minoriteter, til germanisering eller fordanskning. Men dette billede skal selvfølgelig suppleres af det faktum, at danskerne i hertugdømmet Slesvig hører til de sm. nationer. I kraft af forbundetheden med det tyske hertugdømme Slesvig trængte tysk sprog i perioden fra det 13. til det 19. århundrede ind i det oprindeligt danske Slesvig som administrationssprog og elitesprog og i de sydlige egne skolesprog og kirkesprog. I det tidlige 19. århundrede vågnede en national bevægelse, der fulgte den ovennævnte tretrinsmodel for fremkomsten af en nationalistisk bevægelse, således som det er tilfældet med udviklingen af det danske sprog.Den tyske, nationale bevægelse havde en elitær tendens, hvorimod den danske bevægelse udviklede sig i demokratisk retning, dels fordi den sigtede mod den brede befolkning af dansktalende binder og samarbejdede med den danske nationalliberale bevægelse, dels fordi den stod under Grundtvigs indflydelse.Grundtvigs discipel Christian Flor hyldede den grundtvigske, Herder-inspirerede tanke om, at de mennesker, der ikke havde været udsat for en latinsk, dvs. fremmed uddannelse, er bærere af folkeånden. Dette gav almindelige mennesker en enestående stilling i den nationale vækkelse. To tiår senere aflæstes den ældre nationalliberale nationalisme i kongeriget Danmark af denne strømning, der repræsenterer den emanciperende art af nationalisme og først og fremmest spredtes gennem højskolebevægelsen, der gav den danske bondebefolkning en stærk følelse af selvrespekt. Denne form for nationalisme er ikke enerådende i Danmark, og den skal ikke fremhæves som finere end den almindelige europæiske nationalisme. Men den kan - som det også ses af den danske politik overfor Færøerne og Island - ikke bruges til undertrykkelse af andre folk. Den kan derfor bruges i nutidens Europa som model for en ikke-undertrykkende nationalisme, og den minder os om, at moderne samfunds kulturelle rammeværks politiske og sociale kultur ikke kan adskilles fra national ideologi. Derfor er det bedre at modernisere de nationale ideologier, dvs. dreje nationalismen i en folkelig retning fremfor at undertrykke den.
24
Rosenberg, Tiina. "Exit: Höger." lambda nordica 23, no. 3-4 (March 27, 2019): 157–77. http://dx.doi.org/10.34041/ln.v23.555.
Full textAbstract:
Denna essä handlar om demokratiska fri- och rättigheter i tider av högerpopulism och argumenterar för att hbtq-rättigheter i likhet med andra minoritetsrättigheter ytterst handlar om demokrati, något som varje ny generation får värva på nytt. I essän framhålls det att högerpopulismen inte är ”en åsikt som alla andra” utan ett uttalat och våldsamt hot mot minoriteters existens i våra samhällen. Det är en viktig distinktion. Där högerpopulismen härskar finns det inte utrymme för alla, i synnerhet inte för minoritetsgrupper som hbtq-personer och rasifierade. Europa, varje dag spottar vita människor efter oss på tunnelbanan. De tror på allvar att sittplatserna är deras födslorätt.
Europa, du verkar inte ha återhämtat dig från digerdöden. Europa, det är muslimerna. Det är muslimerna och judarna och romerna och afrikanerna. Och de som ser ut att vara muslimer och afrikaner, men inte är det. Och de som var judar, men gjorde allt för att dölja det. (Athena Farrokhzad, ”Brev till Europa” 2018)
25
Bugge, K. E. "Grundtvig and the abolition of slavery." Grundtvig-Studier 56, no. 1 (January 1, 2005): 160–91. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v56i1.16475.
Full textAbstract:
Grundtvig and the abolition of slavery[Grundtvig og ophævelsen af slaveriet]Af K. E. BuggeI efteråret 1839 indtrådte N. F. S. Grundtvig i en lille komite, hvis formål var at arbejde for slaveriets endegyldige ophør på de dansk vestindiske øer. Grundtvig deltog i arbejdet gennem alle de år, komiteen eksisterede, dvs. til og med 1848. Komiteen var blevet til efter opfordring fra engelske “abolitionister”, dvs. kredse og enkeltpersoner, der arbejdede for slaveriets ophævelse.Dermed indledes en næsten ukendt fase af Grundtvigs liv og virke. Formand for slavekomiteen var Grundtvigs mangeårige ven, botanikeren professor J. F. Schouw. I årene op mod forfatningsændringen i 1849 ansås han for en af landets førende politikere. Endvidere førte slavesagen til et samarbejde ikke blot med den siden så berømte statsmand D. G. Monrad, men indirekte også med Grundtvigs tidligere teologiske modstander, professor H. N. Clausen, en af tidens mest indflydelsesrige liberale politikere. Arbejdet i slavekomiteen indgik således blandt de personlige erfaringer, der i 1848 motiverede Grundtvig til at lade sig vælge til den grundlovgivende rigsforsamling. (Bugge 2003, bagsidetekst).
26
Kupiainen, Katarina, and Mauri Nieminen. "Reindeer husbandry and forestry in the reindeer herding district of Poikajärvi during the years 1963 — 1984." Rangifer 6, no. 1 (June 7, 2010): 23–35. http://dx.doi.org/10.7557/2.6.1.567.
Full textAbstract:
Reindeer husbandry and forestry are practised in Finland in the same areas and practisers of these sources of livelihood not been able to avoid conflicts. Large clear-cutting and ploughed areas especially have diminshed the reindeer's winter ranges. In winter the reindeer digs ground lichens (Cladina spp) under the snow and when the snow surface becomes harder it begins to pasture upon arboreal lichens (Alectoria and Bryoria spp.). Fields of lichen are, however, very worn and the best forests with arboreal lichens have been cut. The area of the reindeer herding district of Poikajarvi (66°30' — 67°10'N) is 2507 km2 of which state owned land is 1474 km2 (59%). The average reindeer density (counted reindeer) of the years 1963 — 1984 has been 1.5 reindeer/km2. During the last 20 years 9.8% of the state owned land of Poikajarvi has been treated with regeneration cutting, mostly with clear-cuttings, and 10.6% with thinning cuttings. With different soil preparation methods 8.7% has been treated, most of it by ploughing. About 24% of the damp sites have been clearcut and ploughed. The estimated cutting quantity of state owned forests has continually increased since 1976 and in 1984 it was about 140 600 m3. Since 1963 the number of counted reindeer of the reindeer herding district has decreased by 60 reindeer yearly. It has varied between 4939 and 2866 reindeer. In the years 1963 — 1984 on average 1425 reindeer were slaughtered yearly. The calves' share of the slaughtered reindeer has increased and in the last few years it has been almost 80%. The average reindeer meat production has been 36 400 kg a year. In Poikajarvi supplemental feeding of reindeer has been practised since 1969. The amount of hay used for it has increased from about 5.5 kg to nearly 20 kg per counted reindeer. At the same time the number of counted and slaughtered reindeer and. meat production has decreased.Rennäringen och skogsbruket i Poikajärvis Renbeteslag under åren 1963 — 1984.Abstract in Swedish / Sammandrag: Renskötsel och skogsbruk utövas i Finland ungefär på samma områden och man har inte kunnat undvika konflikter mellan dessa näringsgrenar. Omfattande kalhyggen och plöjningar har minskat, speciellt renarnas vinterbiotoper. Under vintern gräver renen efter lavar (mest Cladina spp.) under snötäcket och när skare bildas börjar den beta hänglavar (Alectoria och Bryoria spp.). Lavmarkerna är mycket slitna och de bästa hänglavsskogarna är avverkade. Poikajärvi renbeteslags (66°30' — 67°10'N) areal är 2507 km2, varav 1474,5 km2 (59%) är statsägd mark. Under åren 1963 — 1984 har den genomsnittliga rentätheten innräknade renar varit 1,5 ren/km2. Under de senaste 20 åren har 9,8% av den statsägda marken inom renbeteslaget slutavverkats, huvudsakligen kalhuggits, och 19,6% av densamma har behandlats med beståndsvårdande huggningar. Markberedning, huvudsakligen genom plöjning, har utforts på 8,7% av arealen. Av de friska moarna har ungefär 24% blivit kalhuggna och plöjda. Avverkningskvantiteten inom de statsägda skogarna har hela tiden ökat och 1984 va den ungefär 140 600 km3. Sedan 1963 har totalantalet inräknade renar sjunkit med i genomsnitt 60 renar per år. Det har varierat mellan 4939 och 2666 djur. Under åren 1963 — 84 slaktades i genomsnitt 1425 renar pr år. Kalvandelen därav har ökat och de senaste åren har den varit nästan 80%. Den genomsnittliga köttproduktionen har varit 36 400 kg per år. Stödutfodring av renar har tillämpats i Poikajärvi sedan 1969. Den använda hömängden har vuxit från ungefär 5,5 kg till nästan 20 kg per inräknad ren och år. Samtidigt har såvål renantal, slaktdjursantal och köttproduktion siunkit.Porotalous ja metsätalous Poikajärven paliskunnassa vuosina 1963 — 1984.Abstract in Finnish / Yhteenveto: Poro- ja metsätaloutta harjoitctaan Suomcssa paljolti samoilla alucilla eikä ristiriitoja näiden elinkeinojen harjoittajien välillä ole voitu välttää. Laajat metsien avohakkuut ja aurakset ovat supistaneet erityisesti porojen talvilaitumia. Talvclla poro kaivaa jäkälää (Cladina sp..) lumen alta ja siirtyy hangen kovetessa syömään luppoa (Alectoria ja Bryoria spp.). Jäkäliköt ovat kuitenkin kovin kuluneita ja parhaat luppometsät on hakattu. Poikajärven paliskunnan (66°30' — 67°10'N) pinta-ala on 2507 km2, josta valtionmaata 1 474.5 km2 (59%). Vuosien 1963 — 1984 keskimääräinen lukuporotiheys on ollut 1.5 poroa/km2. Viimeisen20 vuoden aikana on Poikajärven valtionmaan alasta käsitelty uudistushakkuilla, pääasiassa avohakkuilla, 9.8% ja kasvatushakkuilla 19.6%. Erilaisilla maanmuokkausmenetelmillä on käsitelty 8.7%, valtaosa auraamalla. Tuoreista kankaista on avohakattu ja aurattu noin 24%. Paliskunnan valtionmetsien arvioitu hakkuukertymä on vuodesta 1976, lähtien jatkuvasti kasvanut ja oli vuonna 1984 noin 140 600 m3. Vuodesta 1963 lähtien lukuporojen määrä on vähentynyt keskimäärin 60 porolla vuodessa. Määrä on vaihdellut 4939 ja 2866 poron välillä. Vuosina 1963 — 1984 on teurastettu keskimäärin 1 425 poroa vuodessa. Vasojen osuus teurastetuista on kasvanut ja viime vuosina se on ollut lähes 80%. Poronlihantuotanto on ollut keskimäärin 36 400 kg vuodessa. Porojen lis'äruokintaa on Poikajärven paliskunnassa harjoitettu vuodesta 1969 lähtien. Lisäruokintaan käytetyn heinän määrä on kasvanut noin 5.5 kg:sta lähes 20 kg:an lukuporoa kohti. Samanaikaisesti on lukuporojen ja teurastettujen määrä sekä lihantuotanto laskenut.
27
Mattia, Eleonora. "Illuminated Manuscript Cuttings at the Royal Library. Leaves from the Papal Court in Rome and the Este Court in Ferrara." Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger 55 (March 3, 2016): 143. http://dx.doi.org/10.7146/fof.v55i0.118913.
Full textAbstract:
Eleonora Mattia: Illuminerede fragmenter på Det Kongelige Bibliotek: Enkeltblade fra det pavelige hof og fra huset d’Este i Ferrara
Det Kongelige Bibliotek rummer en mindre samling af illuminerede enkeltblade og initialer. Størsteparten stammer fra liturgiske bøger så som missaler, antifonaler og gradualer, der blev brugt i den katolske kirke. Disse “Illuminerede fragmenter” tilhører ikke bibliotekets ældre bestand, men er blevet erhvervet fra samlere eller i kunsthandlen fra begyndelsen af 1900-tallet og frem. En betydelig gruppe udgøres af fragmenter fra Italien, fra middelalderen til den sene renæssance.Historien bag denne type fragmenter og deres indsamling går tilbage til slutningen af det attende århundrede. Efter Napoleons hær havde invaderet Italien blev mange gamle religiøse institutioner nedlagt og plyndret og tusindvis af manuskripter fandt vej til det europæiske marked. I mange tilfælde blev de liturgiske bøger splittet ad og deres miniaturer udskåret af både transport- og salgsmæssige hensyn.Dette gælder også bestanden af manuskripter fra det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Udskårne sider herfra blev i 1825 solgt på en berømt auktion i London, hvor de blev købt af kunstsamlere som selvstændige små kunstværker. Nogle af disse var udført af Apollonio de Bonfratelli, der også har illumineret og signeret et blad med en “Opstandelse” i Det Kongelige Bibliotek. Denne artikel foreslår, at “Opstandelsen” oprindelig stammer fra et missale i Det Sixtinske Kapel, udført under Pave Pius 5. (1566-1572).To andre illuminerede enkeltblade i Det Kongelige Bibliotek stammer fra Leonello d’Estes Breviar. Breviaret er veldokumenteret. Det udførtes af nogle af tidens berømteste illuminatorer mellem 1441 og 1448 og vidner om en vigtig fase i Ferraras maleri, på overgangen mellem sengotikken og den tidlige renæssance. Det Kongelige Biblioteks blade kan tilskrives Giorgio d’Alemagna og Breviarets historie viser, at i visse dele af kunsthandlen fortsatte den praksis, at opsplitte gamle manuskripter for at sælge deres sider enkeltvis, helt frem i 1950erne.
28
Redaktionen. "Ledelse og samarbejde under strukturreformen." Tidsskrift for Arbejdsliv 8, no. 4 (December 1, 2006): 5. http://dx.doi.org/10.7146/tfa.v8i4.108599.
Full textAbstract:
Ledelse og samarbejde under strukturreformen D en 1. januar 2007 er en magisk dato for alle de politikere og ansatte i den offentlige sektor, der i de sidste år har været travlt optaget af Projekt Strukturreform. Urene tæller ned, og når et nyt arbejdsår be gynder efter nytår, vil det for manges ved kommende være på nye arbejdspladser, med nye chefer og nye kolleger. Forud er gået en intensiv og til tider konfliktfyldt indsats for at få alle brikker til at falde på plads i de nye kommuner og regioner. Medarbejdere og ledere på de offentlige arbejdspladser har spillet hver deres roller i det komplicerede spil, og det er spillet og relationen mellem spillerne, der er tema for dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Men lad os først kaste et blik tilbage på re formens første spæde kim, der begyndte at spire for nu 4 år siden. Hvorfor en strukturreform? Hvorfor netop på dette tidspunkt? Og hvilken rolle var de ansatte i de offentlige systemer oprindeligt tiltænkt i processen? I efteråret 2002 blev Strukturkommissionen nedsat med det formål at vurdere, om den eksisterende (amts)kommunale struktur var tidssvarende og levede op til befolkningens krav, både til serviceniveauet og til den de mokratiske indflydelse. Eller som det hed i betænkningen, så skulle kommissionen i vur deringen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor bla. vurdere og afveje en række faktorer i forhold til hinanden: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og poli tikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valg muligheder, klarhed i ansvarsfordelingen, og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar (Kommissorium for Strukturkommissionen 2002). I januar 2004 kom kommissionens betænkning, og oplægget førte i juni 2004 til en aftale mellem regeringen og Dansk Fol keparti om en grundlæggende omstrukturering af det kommunale Danmarkskort: 273 kommuner sammenlægges til 98, og 14 amter omlægges til 5 regioner. Det kan diskuteres, om det er Danmarkshistoriens største omstrukturering. Også kommu nalreformen i 1970, hvor 1386 kom muner blev sammenlagt til 277 kommu ner1 og 25 amter til 14, var en betydelig omlægning, om end den af en central embedsmand beskrives mere som en modernisering og tilpasning end en revolution (Strøm 2000). Tilsvarende kan man spørge, hvilken karakter den nye kommunalreform har: Er den udtryk for et ønske fra neden, fra aktører i kommuner og amter-borgere, politikere og medarbejdere-om nye betingelser for at få og levere de ønskede serviceydelser? Eller er det et større, til dels ideologisk, projekt med det formål at styrke markedsgørelsen
29
Ozumba, Kachi. "Education for life." Grundtvig-Studier 44, no. 1 (January 1, 1993): 105–18. http://dx.doi.org/10.7146/grs.v44i1.16103.
Full textAbstract:
Uddannelse for livet: det nigerianske perspektiv.Af Kachi E. OzumbaArtiklen beskriver, hvorledes Grundtvigs skoletanker f.res ud i livet p. en moderne nigeriansk skole, The Grundtvig Institute i Onitsha, ledet og grundlagt af dr. Kachi Ozumba. Artiklen tager udgangspunkt i den grundtvigske modstilling af skolen for livet og skolen for døden. I nigeriansk sammenhæng finder man på den tid, hvor Grundtvig begyndte at tale om skolen for livet, undervisningsformer, der tager udgangspunkt i menneskelivet. Således svarer den mundtlige undervisning i folkets traditioner og praktiske liv til elevernes alderstrin, og således brydes forbindelsen mellem skolen og samfundslivet aldrig.Denne traditionelle undervisning er i overensstemmelse med Grundtvigs skoletanker, der jo netop betoner undervisningen på modersmålet, udgangspunktet i folkets traditioner og forbindelsen mellem undervisningen og livet, som det leves.For Grundtvig var latinskolen skolen for døden. For den nigerianske opdragelse er skolen for døden den vesteuropæiske opdragelse, som måske er det mest dybtgående levn fra kolonitidens undertrykkelse. Nigeria - der trods militærstyre er i besiddelse af en forholdsvis fri offentlighed - er i henseende til areal, befolkning og økonomi et meget stort land, og selv om uddannelsessektoren har udviklet sig stærkt siden Nigerias uafhængighed i 1960, dækkes kun 2-25 % af landets uddannelsesmæssige behov. Når Grundtvigs skoletanker introduceres i en nigeriansk sammenhæng, er det vigtigt, at dette sker ud fra en nigeriansk tankegang. Baggrunden for skolen i Onitsha skal søges i Nigeria-Biafra-krigen, hvor de medlemmer af Igbo-Stammen, der levede i Biafra-området, ikke blot mistede materiel ejendom men også mistede selvtilliden. For dem giver uddannelse hflb om en ændring af denne situation. Men den traditionelle college uddannelse, der sædvanligvis vælges, er ikke brugbar, eftersom der ikke er arbejde til de højtuddannede unge, og eftersom deres ambitioner efter studiet umuliggør en tilbagevenden til landsbylivet. Det er i den sammenhæng, Grundtvigs højskoletanker har kunnet udnyttes til skabelse af en alternativ uddannelsesform. Da dr. Ozumba planlagde en sådan nigeriansk skoleform, nægtede det officielle uddannelsessystem og erhvervslivet ham støtte, og i stedet fik han støtte af en græsrodsbevægelse for kvinder. I dag består halvdelen af eleverne af studenter, der har forladt de vestligt inspirerede skoler uden at tage eksamen, kvinder, hvis fremtidsmuligheder i kraft af deres kulturelle, traditionelle position ofte synes begrænsede. Disse kvinder har derfor behov for skolens støtte, og som bærere af familien og dens liv er deres samfundsmæssige betydning meget stor. Grundtvig instituttets undervisning sigter da dels mod at give de enkelte individer selvtillid, dels mod at lade dem indgå. i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor de støtter samfundslivet, den nigerianske kultur og arbejdet for national enhed. Grundtvig instituttets arbejde for at n. disse mål hæmmes af det kolonialistiske, bogligt orienterede undervisningssystem, men samtidig er det nødvendigt for skolen ikke helt at bryde med dette system, al den stund skolen af hensyn til det konventionelle tankesæt ikke kan fremstå som alt for radikal.Skolens utraditionelle, nyskabende initiativer bliver derfor til i tilknytning til mere konventionelle uddannelsesforløb som tekstil design, restaurant-og hoteldrift og sekretæruddannelse. I tilknytning til denne erhvervsorienterede undervisning gives der undervisning i eksempelvis udviklingsproblematik, nigeriansk historie, traditionel kunst, nigeriansk sprog og kultur. Den enkelte elevs erhvervsorienterede uddannelse følges således op af en mere værdi- og holdningsorienteret undervisning. Gennem fællesarrangementet ’Grundtvig timen’ og gennem studiegrupper virkeliggøres skolen for livet yderligere. I 1993 flytter skolen ind i nye bygninger, finansieret b.de fra Nigeria og Danmark, og i årene derefter vil den nigerianske folkehøjskole blive virkelighed. En række problemer knytter sig hertil: hvilket af de 395 nigerianske sprog skal vælges til det levende ords undervisning, og hvilken identitet skal genfindes og opbygges: den før-kolonialistiske, den kolonialistiske eller en blanding? Medens disse problemer lyses, fortsattes skolens arbejde med at sprede grundtvigske idealer i Nigeria.
30
Grue, Astrid. "LIVSREGNSKABET & DEN FRAKTALE TID: Danske mødres stræben efter en afbalanceret tilværelse." Tidsskriftet Antropologi, no. 70 (December 1, 2014). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i70.107045.
Full textAbstract:
Denne artikel beskæftiger sig med tid som en nøgle til at forstå selvoptimering
spraksisser. Med udgangspunkt i feltarbejde blandt danske mødre viser jeg, at
tiden kan anskues som besiddende en fraktal kvalitet, der gør den brugbar til at
etablere forbindelser mellem den korte og den lange bane inden for en hel livstid.
Ved hjælp af tidsstrukturerende værktøjer såsom kalendere og to do-lister bliver
kvinderne i stand til at forestille sig deres liv som en slags „samlet sum“, der
består af kvantificerbar tid, og ud af hvilken en hvilken som helst tidsperiode,
hvor kort den end er, udgør en struktur, der er svarende til livet i sin helhed, fordi
begge er kvantificerbare og kan forbruges. Når tidens kvalitet som kvantificerbar
og forbrugelig overføres til den enkelte kvindes liv, bliver det tidsforbrug, der
finder sted på den korte bane, derfor opfattet som afgørende for at opnå et godt
og lykkeligt liv på den lange bane. At få livets forskellige roller såsom „mor“,
„kæreste“ og „karrierekvinde“ til at „hænge sammen“ vil dermed sige at sikre
sig, at man dagligt bruger en „balanceret“ mængde tid på hver enkelt rolle. Jeg
foreslår, at dette peger på, at tiden – til tider – udgør et statisk hele, inden for
hvilket kortere tidsforbrugshandlinger bliver til en slags smutveje mellem det,
der er her-og-nu, og det, der er der-og-da. Sådanne bevægelser transcenderer
tiden som kronologisk og fremadskridende. I artiklen undersøger jeg således,
hvordan tidens „fraktalitet“ muliggør selvoptimering, der her er et spørgsmål om
kompetent og kontrolleret tidsforbrug.
Søgeord: tid, selv, fraktalitet, transcendens, Danmark, planlægning
31
Svensson, Bengt, and Anette Skårner. "Sex och narkotika. Mäns erfarenheter under uppbrottsprocessen från ett drogmissbruk." Socialvetenskaplig tidskrift 21, no. 2 (April 12, 2016). http://dx.doi.org/10.3384/svt.2014.21.2.2420.
Full textAbstract:
Artikeln undersöker hur användning av illegala droger som amfetamin och heroin inverkar på mäns sexualitet under tiden i missbruk och på vilket sätt dessa erfarenheter sedan påverkar männens upplevelser av sex och deras sexuella handlingsmönster efter missbruket. Teoretiskt är artikeln förankrad i symbolisk interaktionism, med tonvikt på teorin om sexuella script.
32
Dyregrov, Atle, and Martin Lytje. "Sorgens pris." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 15, no. 29 (December 3, 2018). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111300.
Full textAbstract:
Igennem det sidste årti er der i forskningsverdenen opnået bred enighed om, at forældretab i barndommen har altomfattende konsekvenser. Det inkluderer, at sorgramte børn oftere pådrager sig psykiske, fysiske, sociale og faglige udfordringer senere i livet. Udfordringerne kan ved livstruende sygdom spores allerede i tiden op til dødsfaldet, ligesom de er synlige, i tiden efter dødsfaldet. Selvom de fleste af sådanne reaktioner reduceres med tiden, forbliver andre vedvarende.Denne artikel ønsker igennem en litteraturanalyse at formidle konsekvenserne af at miste en forælder som barn. Dette sker primært ud fra de sidste to årtiers forskning og igennem en præsentation af de undersøgelser, der har beskæftiget sig med de fysiske, psykologiske, pædagogiske og sociale konsekvenser af forældretab i barndommen. Der vil i artiklen være fokus på at evaluere både studiernes begrænsninger såvel som kvalitet. Artiklen er forfattet som en narrativ oversigtsartikel, der beskriver de vigtigste studier på området og vurderer disse ud fra forfatternes forsknings- og kliniske erfaring.
33
Wall, Erika, and Jonny Bergman. "Tid för förändring av arbetsvillkor inom vård och omsorg." Sociologisk Forskning 58, no. 1–2 (June 4, 2021). http://dx.doi.org/10.37062/sf.58.22103.
Full textAbstract:
I föreliggande studie fokuserar vi på berättelser om arbetsvillkor inom svensk vård och omsorg under den inledande fasen av coronapandemin våren 2020. Studien baseras på 33 intervjuer med vårdpersonal genomförda under de första veckorna av pandemin. Genom att i analysen knyta narrativt meningsskapande till hur tid används och ordnas i berättelser om arbetsvillkor just nu – under de första veckorna för coronapandemin – ser vi hur dessa berättelser relaterar till tiden för hanteringen av pandemin, såväl som tiden före och efter densamma. Den narrativa analysen visar att olika perspektiv på tid används som stöd för argumentationen i deltagarnas utsagor. Det ena perspektivet knyts till den specifika situationen under den första tiden för coronapandemin och det andra relaterar till arbetssituationen under coronapandemin som en del av ett, i tid, utsträckt sammanhang. Analysen av hur tid används och ordnas i berättelserna skapar en öppning för att förstå coronapandemin som en händelse som uppmärksammar någonting mer än arbetssituationen just nu, nämligen en kritik av arbetsvillkor inom vården över tid och på en övergripande, generell, nivå.
34
Bjørnsson, Iben, Rosanna Farbøl, and Casper Sylvest. "Hvis krigen kommer." Kulturstudier 11, no. 1 (June 3, 2020). http://dx.doi.org/10.7146/ks.v11i1.120780.
Full textAbstract:
Artiklen undersøger produktionen af fremtid(er) i Hvis krigen kommer, udgivet af Statsministeriet og husstandsomdelt i januar 1962. Vores nærlæsning af pjecen tager udgangspunkt i begrebet „socio-tekniske forestillinger“, der søger at forene et blik for teknologiers betydning i moderne samfund med en forståelse af deres indlejring i sociale normer, institutioner og praksisser, samt i omfattende studier af det danske civilforsvars historie. Analysen fokuserer på indholdet og formsproget i pjecen såvel som samspillet imellem disse. Vi identificerer tre fremtider, som i varierende grad blev udfoldet i pjecen: atomkrigens fremtid, en fred præget af bevidstheden om atomkrigens mulige komme samt tiden efter atomkrigen.
35
Kristensen, Dorthe Brogård, Margit Anne Petersen, Barbara Ann Barett, Astrid Grue, and Asger Fihl. "Introduktion: ET LYKKELIGERE, SUNDERE OG MERE EFFEKTIVT LIV?" Tidsskriftet Antropologi, no. 70 (December 1, 2014). http://dx.doi.org/10.7146/ta.v0i70.107038.
Full textAbstract:
Med temaet optimering sætter Tidsskriftet Antropologi fokus på en af nutidens
tendenser: menneskets stræben efter maksimal ønsket effekt eller funktion med
et minimum af indsats og uønskede konsekvenser. I den moderne forbrugskultur
finder vi en opblomstring af nye teknologier, som er designet til at optimere mental
og kropslig velvære og formåen; eksempler er medicinsk og kosmetisk forbedring,
diæter samt en række teknologier designet til at måle og monitorere selvet (Hogle
2005; Slater 1997; Rose 2007). Kroppen fremstår her som et personligt projekt
– nærmest at sammenligne med et stykke ler, som kan formes og modelleres.
Optimering kan også angå den personlige identitet, frihed og muligheder, for
eksempel når mennesker anvender kalendere som tidsstrukturerende teknologier,
der gør dem i stand til at opdele og udnytte tiden for på den måde at forme selvet
– blive den perfekte mor for eksempel. Det handler om at „gøre noget“ for sig
selv fremadrettet, at forbedre, udvikle, realisere, transformere.
36
Morten Jarlbæk, Morten Jarlbæk. "En kort, en lang: om høringsfristers udsving og rammerne for det lovforberedende arbejde." Nordisk Administrativt Tidsskrift 97, no. 1 (December 23, 2020). http://dx.doi.org/10.7577/nat.4097.
Full textAbstract:
Når danske ministerier forbereder nye regler, gør de i stor stil brug af høringssvar, hvor de beder eksperter og interessenter om at forholde sit til et udkast til f.eks. ny lovgivning. Dette sker både for at sikre den løbende dialog mellem beslutningstagerne og det omgivende samfund og for at sikre kvaliteten af de regler, der vedtages. Høringsinstitutionen bliver på den måde en kilde til både input- og output-legitimitet. Det er dog en forudsætning for, at dette system kan virke efter hensigten, at høringsfristerne er tilstrækkelig lange. I denne analyse af samtlige høringer tilgængelige via Høringsportalen – den officielle kanal for høringer i Danmark – vises det, at fristerne med tiden er blevet mærkbart længere. I nyere tid kan vi dog se en pludselig og bemærkelsesværdig bevægelse mod kortere frister. Dette gælder både generelt og på Skatteministeriets område, som undersøges nærmere. Denne udvikling diskuteres i artiklen, og der peges især på, at den politiske prioritering af høringsinstitutionen har afgørende betydning for systemet – og dermed også for høringsinstitutionens bidrag til det politiske systems samlede legitimitet.
37
Erlangsen, Annette. "Selvmordsrisiko blandt personer diagnosticeret med demens." Suicidologi 16, no. 2 (May 28, 2015). http://dx.doi.org/10.5617/suicidologi.2134.
Full textAbstract:
Formål: Studiet undersøger risikoen for selvmord blandt personer med hospitalsdiagnosticeret demens og dets sammenhæng med depression. Data og metode: Individbaserede registerdata dækkende alle personer fyldt 50 år og derover bosat i Danmark i perioden 1. januar 1990 til 31. december 2000 (N = 2.474.767) blev analyseret. Eventhistory analyseteknik blev benyttet til at beregne relative risiko for død af selvmord i multivariable analyser. Resultat: I alt 18.648.875 personår blev observeret over det 11-årige studieforløb. Der forekom 136 selvmord blandt personer med demens diagnosticeret ved hospitalsindlæggelse. Den relative risiko for selvmord blandt mænd og kvinder i alderen 50–69 år med demens var henholdsvis 8,5 [CI-95%: 6,3–11,3] og 10,8 [CI-95%:7,4–15,7]. Personer fyldt 70 år og derover med demensdiagnoser havde en tre gange højere selvmordsrisiko end personer uden demens. Den forhøjede selvmordsrisiko blandt personer med demens forblev signifikant også efter justering for depressionsdiagnoser. Henholdsvis 40% og 38% af selvmord blandt mænd og kvinder med demens fandt sted inden for det første år efter demensdiagnosen første gang blev konstateret. Konklusion: Demens, defineret som diagnosticeret ved hospitalsindlæggelse, var forbundet med en højere selvmordsrisiko for personer fyldt 50 år og derover. Særligt tiden efter første diagnose og dobbeltdiagnose med depression korrelerede med en forhøjet risiko for selvmord. Objective: The current study aims to examine the risk of suicide in persons diagnosed with dementia during a hospitalization and its relationship to mood disorders. Data and method: Individual-level register data on all persons aged 50+ living in Denmark during January 1, 1990 through December 31, 2000 (N = 2,474,767) were included in the analysis. Event-history analysis was applied to calculate relative risks of dying by suicide while controlling for select timevarying covariates Results: A total of 18,648,875 personyears were observed during the 11-year study period. During this period, 136 persons who previously were diagnosed with dementia died by suicide. Men and women aged 50–69 years with hospital presentations of dementia had a relative suicide risk of 8.5 [CI-95%: 6.3–11.3] and 10.8 [CI-95%:7.4–15.7], respecti-vely. Those who aged 70 or older with dementia had a threefold higher risk than persons with no dementia. The risk among persons with dementia remained significant when controlling for diag-noses of mood disorders. As many as 40% of the men and 38% of the women who died by suicide died within the first year after initial dementia diagnosis. Conclusions: Dementia, determined during hospitalization, was associated with an elevated risk of suicide for older adults. Particularly, time shortly after initial diagnosis and presence of mood disorders was found to correlate with an increased risk of suicide.
38
Passage, Passage. "Redaktionelt forord." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 30, no. 74 (April 13, 2016). http://dx.doi.org/10.7146/pas.v30i74.23408.
Full textAbstract:
Genrer styrer alle dele af det litterære kredsløb: Forfatterens skrift, forlagenes markedsføring, bibliotekernes katalogisering, læserens forventninger og kritikernes domme.Vi orienterer os hele tiden efter genrer. Litteraturhistorien sætter skel ud fra genreinddelinger, og vi anser ofte de værker, der bryder med genrekonventioner og hæver sig over formelagtig 'genrelitteratur' for at være af høj litterær kvalitet. Vores litterære forventningshorisont præges af genremærkater, og vi regner med en vis grad af generisk stabilitet. Samtidig kommer der stadig nye genrer til som 'autofiktion' og 'selvnarration', der sætter spørgsmålstegn ved grænsedragninger mellem traditionelle genrer som 'roman' og 'biografi'.Passage nr. 74 sætter fokus på genrer. Nummeret udfordrer, hvad der ofte tages for givet om emnet, og udforsker nye aspekter ved de litterære konventioner. Blandt de emner, artiklerne behandler, er spørgsmålet om, hvad litteraturvidenskaben stiller op med alle de værker, der falder uden for de 'finlitterære' genrer, litteraturhistorien traditionelt behandler. Andre spørgsmål lyder, hvad det vil sige, at en roman er en fiktionsgenre, og hvordan en veletableret genre som lyrik kan vedblive at udfordre. Endelig viser nummeret, hvordan genrer kan gå på tværs af kunstarter, det undersøger, hvordan genrer kan være knyttet til affekt, og hvorfor man i de seneste år har set en stigende brug af utraditionelle genremærkater. Dette nummer af Passage behandler således aktuelle dimensioner af et klassisk begreb. Derudover rummer nummeret en artikel uden for genretemaet om nostalgi hos den tyske forfatter W.G. Sebald.
39
Karlsen, Erik. "Lötschberg basistunnel - en tunnel til tiden." GeologiskNyt 18, no. 1 (February 1, 2008). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i1.3428.
Full textAbstract:
<div>Schweizernes nyeste jernbanetunnel, den næsten 35 km lange Lötschberg Basistunnel, har givet nye oplysninger til beskrivelsen af Alpernes geologi. Samtidig har den været et eksempel til efterfølgelse på, hvorledes et projekt kan blive færdigt til den planlagte tid, når blot man tager de rigtige forholdsregler.</div>
40
Rasmussen, Dorthy. "Kronik: Har vi råd til at være kameler?" Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 4, no. 8 (June 7, 2006). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v4i8.4931.
Full textAbstract:
<p>Første gang publiceret i UNEV nr. 8: Tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse på universitetet, nov. 2006, red. Sanne Almeborg og Tom Nyvang. ISSN 1603-5518.</p><p>Kompetenceløft skal skrives ind i budgetterne, siger Dorthy Rasmussen, leder af Kompetenceenheden ved Københavns Universitet i denne kronik. Efter- og videreuddannelse er en bæredygtig investering, der bidrager positivt på alle niveauer: i samfundet, i virksomheder og organisationer og for det enkelte individ. Universiteterne har her meget at byde på, men kvalitet koster penge. Er det derfor ikke på tide, spørger Dorthy Rasmussen, at få skrevet kompetenceløft ind i budgetterne i lighed med ferie og pension?</p>
41
Maribo, Signe Hvid, and Ole Lauridsen. "Tema nr. 7, 2006." Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV) 4, no. 7 (March 29, 2006). http://dx.doi.org/10.7146/unev.v4i7.4932.
Full textAbstract:
Det er efterhånden en del år siden informationsteknologien gjorde sit indtog i sprogundervisningen på de danske universiteter, og der har gennem tiden været endog meget langt mellem de virkelig innovative tilgange - meget ofte har der snarest været tale om gammel vin på ny flasker, og det var ikke just årgangsvin. Samtidig måtte man konstatere at den nyudvikling der trods alt kunne registreres, ikke generelt fandt sted på de videregående uddannelser.
42
Kaas, Eigil. "Lidt om vulkaners klimaeffekter - og global opvarmning." GeologiskNyt 17, no. 1 (February 1, 2007). http://dx.doi.org/10.7146/gn.v0i1.3374.
Full textAbstract:
Vulkaner har til alle tider haft stor betydning for Jordens klima. Afhængigt af hvilken tidshorisont man taler om, er effekten dog meget forskellig. På korte tidsskalaer, som vi primært skal se på i denne artikel, ses en global afkøling i op til flere år efter visse store vulkanudbrud. På længere geologiske tidsskalaer kan man tværtimod sige, at vulkaner virker modsat, fordi de i det lange løb er med til at frigive drivhusgassen CO2 til atmosfæren.
43
Neergaard, Mette Asbjørn, and Marianne Rosendal. "Tæt på døden." Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 7, no. 12 (July 7, 2010). http://dx.doi.org/10.7146/tfss.v7i12.2953.
Full textAbstract:
I den vestlige verden har der i mange år været en higen efter »det evige liv« og en stræben efter at forlænge livet så meget som muligt. En af konsekvenserne heraf er at en stillingtagen til dødens komme - også hos de uhelbredeligt syge mennesker selv - til tider udskydes uhensigtsmæssigt længe, og at aktiv biomedicinsk behandling fortsættes helt frem til dødstidspunktet. Det er svært at acceptere både for de professionelle behandlere, for patienter og for deres pårørende, når der ikke er flere muligheder for helbredelse for en given sygdom. Dette til trods for, at der f.eks. er næsten 16.000 danskere, der dør af kræft hvert år. I mange menneskers liv bliver det på et tidspunkt nødvendigt at dreje tankegangen væk fra at kæmpe forat undgå sygdom og død, til at se døden i øjnene. Døden i den vestlige verden er i høj grad blevet et professionelt anliggende hvor fokus på udbygningen af en specialiseret tværfaglig indsats har været dominerende, og der er et stigende behov for at fokusere på denne professionelle indsats. Når man i den sundhedsfaglige verden bevæger sig væk fra helbredelse og i stedet fokuserer på at lindre og trøste, anvendes betegnelsen palliation (fra latin: Palliatus: dækket med kappe/tilsløret). WHO har defineret den palliativeindsats som det at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art i perioden op til døden og i efterforløbet hos de efterladte (WHO, 1990). Der er således udover fysiske symptomer også et vigtigt fokus på fx angst, depression, eksistentielle og sociale problemstillinger, samt åndelige og religiøse aspekter af livet før døden og hos de efterladte pårørende. Palliation tager udgangspunkt i et holistisk livssyn hvor det enkelte individ, og den kontekst individet er i, er unik.