To see the other types of publications on this topic, follow the link: Traditioner.
Journal articles on the topic 'Traditioner'
Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles
Consult the top 50 journal articles for your research on the topic 'Traditioner.'
Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.
You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.
Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.
1
Hultin, Eva. "Gymnasiereformen och svenskämnets traditioner." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 17, no. 1 (January 1, 2008): 99–108. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v17i1.874.
Full text
2
Fabian, Louise, Anne Engelst Nørgaard, and Bjarke Skærlund Risager. "Protestens taktikker, traditioner og teorier:." Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, no. 71 (June 1, 2015): 7–27. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i71.107305.
Full text
3
Zetterberg, Hans L. "Traditioner och möjligheter i nordisk sociologi." Sociologisk Forskning 50, no. 3-4 (October 1, 2013): 289–309. http://dx.doi.org/10.37062/sf.50.18384.
Full text
4
Skog-Östlin, Kerstin. "Att vara lärare - bilder ur två traditioner." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 8, no. 2 (January 1, 1999): 33–56. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v8i2.643.
Full text
5
Kabel, Lars. "Kirsten Mogensen: Arven – Journalistikkens traditioner, normer og begreber." MedieKultur: Journal of media and communication research 17, no. 33 (September 4, 2001): 3. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i33.1198.
Full text
6
Englund, Tomas. "Utbildning som medborgerlig rättighet - Skilda traditioner och uttolkningsmöjligheter." Utbildning & Demokrati – tidskrift för didaktik och utbildningspolitk 11, no. 1 (January 1, 2002): 111–20. http://dx.doi.org/10.48059/uod.v11i1.719.
Full text
7
Egeler, Matthias. "The Grave Mound of a Saga Hero." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 705–25. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132135.
Full textAbstract:
ABSTRACT: The article presents a case study within the recent renaissance of folkloristic approaches to Old Norse-Icelandic religious history and saga literature. It undertakes a comparative analysis of medieval literary and recent local traditions about the burial of Ǫnundr Wooden-Foot, who was the great-grandfather of Grettir the Strong and an important character in the introductory chapters of Grettis saga. First, the article lays out the different accounts of Ǫnundr’s burial in medieval literature. Second, it contrasts the literary accounts with a broad range of more recent local traditions. Furthermore, it brings the physical topography of Ǫnundr’s alleged burial site into the discussion. The article then uses this ensemble of data to problematise issues such as the relative importance of chronological vs. geographical distance between a narrative and its alleged object, throwing new light on the relevance of recent local traditions for understanding medieval saga accounts.
RESUME: Denne artikel præsenterer en case study inden for den folkloristiske tilgang til studiet af oldnordisk og oldislandsk religionshistorie og sagalitteratur. Den byder på en komparativ analyse af litterære middelalderkilder samt nyere, lokale traditioner om begravelsen af Ǫnundr Træfod, som var oldefar til Grettir den Stærke og en vigtig figur i de indledende kapitler af Grettis saga. Først fremstiller artiklen forskellige beretninger om Ǫnundrs begravelse ifølge middelalderlitteraturen. Derpå kontrasteres disse beretninger med en bred vifte af nyere, lokale traditioner. I tillæg diskuteres den konkrete topografi omkring Ǫnundrs påståede gravsted. Derpå bruger artiklen denne samling af data til at problematisere aspekter såsom den kronologiske kontra den geografiske afstand mellem fortællingen og dens genstand. Herved kastes der nyt lys på lokale traditioners relevans i forhold til vores forståelse af sagaberetninger fra middelalderen.
8
Johannsen, Sidse Birk. "Revitalisering af inuitisk tradition i Grønland." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 40–56. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127098.
Full textAbstract:
Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.
9
Johannsen, Sidse Birk. "Revitalisering af inuitisk tradition i Grønland." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 73 (May 21, 2021): 45–61. http://dx.doi.org/10.7146/rt.vi73.127163.
Full textAbstract:
Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.
10
Holmegaard, Jørgen. "Kulturanalyse." K&K - Kultur og Klasse 19, no. 71 (February 18, 1992): 13–72. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v19i71.20289.
Full text
11
West, Hallbera. "Færøsk politik – mellem gamle politiske traditioner og ny forvaltningspraksis." Økonomi & Politik 93, no. 4 (December 14, 2020): 11–23. http://dx.doi.org/10.7146/okonomi-og-politik.v93i4.123410.
Full textAbstract:
Formelle diskussioner til trods, så fungerer det færøske politiske system de facto som et selvstændigt politisk system, der lovgiver, forvalter og tager beslutninger, der påvirker den enkelte færings liv og muligheder. Denne artikel præsenterer en analyse af det færøske politiske system og en introduktion af politiske tendenser. Det færøske politiske system er et eksempel på et parlamentarisk system med et flerpartisystem, men mens de politiske traditioner er veletablerede, så er forvaltningspraksis af nyere dato. Den politiske dagsorden de sidste mange år har været kendetegnet af politisk polarisering i forhold til fordelingsmæssige og værdipolitiske spørgsmål. Samtidig har der udviklet sig en form for sjælden tværpolitisk enighed i forhold til. Danmark, hvor der ønskes og stilles krav om større indflydelse på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
12
Friis, Elisabeth. "Anmeldelse: SAMTIDSPOESI I TILBAGEBLIK." K&K - Kultur og Klasse 39, no. 111 (June 25, 2011): 152–56. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v39i111.15761.
Full text
13
Lunde, Torodd. "Skolans laborationer och traditionens makt." Venue 4, no. 3 (November 2, 2015): 1–4. http://dx.doi.org/10.3384/venue.2001-788x.15421.
Full textAbstract:
Traditioner har makt över hur vi tänker. När vi nu enligt nya läroplanen Lgr11 ska börja genomföra laborationer i syftet att ge eleverna kunskaper om den naturvetenskapliga forskningsprocessen, finns stor sannolikhet att uppdraget påverkas av den laborationstradition som redan finns. Det visar en fallstudie där samtliga högstadielärare i NO-ämnen inom en kommun deltog. Därför behövs nya laborationer som gynnar det kritiska tänkandet.
14
Mangset, Marte. "Margaretha Järvinen & Nanna Mik-Meyer (red.): Kvalitativ analyse. Syv traditioner." Tidsskrift for samfunnsforskning 58, no. 03 (August 31, 2017): 361–63. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-291x-2017-03-09.
Full text
15
Thompson, Thomas L. "Creating the Past: Biblical Narrative as Interpretive Discourse." Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 1 (February 1, 2015): 7–23. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v1i0.20322.
Full textAbstract:
Artiklen opstiller tre hypoteser om teksterne i Det Gamle Testamente: De er bestemt af en teologisk traditionskritik, de tilhører et relativt sent diskursivt felt (fra hellenistisk tid), og dette felt har været afgørende for de traditioner som blev traderet
16
Frandsen, Finn, and Søren Kolstrup. "Medieforskning i Frankrig - institutioner, indfaldsvinkler, forfatterskaber og tidsskrifter." MedieKultur: Journal of media and communication research 9, no. 20 (September 1, 1993): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v9i20.967.
Full textAbstract:
Dansk Medieforsknings internationale orientering har siden 1970´erne været præget af skævheder. I den ideologikritiske periode hentede man "kritisk teori" og "offentlighedsteori" i vesttyske socialforskningsmiljøer. 1980´ernes interesse for modtagerperspektivet bevirkede at man i høj grad søgte inspiration i amerikanske traditioner som "uses and gratifi- cations" og medie-etnografi. Hvad angår andre landes medieforsknings- traditioner, så lider danske medieforskere af en kollektiv blind plet. MedieKulturs redaktion er derfor glad for at kunne bringe Finn Frandsen og Søren Kolstrups oversigtsartikel om fransk medieforskning, der kig- ger på de institutioner i Frankrig, hvor der drives medieforskning; de indfaldsvinkler der er de mest fremherskende i denne forskning; de mest omdiskuterede forfatterskaber; og endelig de franske tidsskrifter inden for området. Forhåbentlig kan den medvirke til at åbne øjnene for kvaliteterne i den medieforskning, der findes uden for den "mainstream", der finder nåde for de anglo-amerikanske forlags øjne.
17
Johansson, Annie-Maj, and Per-Olof Wickman. "Selektiva traditioner i grundskolans tidigare år: Lärares betoningar av kvalitéer i naturvetenskapsundervisningen." Nordic Studies in Science Education 9, no. 1 (April 25, 2013): 50–65. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.626.
Full textAbstract:
The aim of this study was to elucidate the selective traditions of Swedish primary school teachers in using inquiry-based learning. Material from thirteen interviews where teachers described their own inquiry practice was used to study the selective traditions along with the qualities these traditions emphasized. Four different selective traditions were identified: the fact oriented, the activity oriented, the collaboration oriented and the community oriented traditions. Different qualities were emphasized in the different traditions, for instance regarding whether teaching and inquiry should be difficult, correct, free or fun.
18
Johannsen, Sidse Birk. "Revitalisering af inuitisk tradition i Grønland." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 71 (December 16, 2020): 1–17. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v71i0.123489.
Full textAbstract:
ABSTRACT: The revitalization process among indigenous people on the North American continent has been increasing since the beginning of the 20th century, especially after 1960 (Paldam 2017, 136 Fonda 2012, 172, Wallace 1956). In Greenland, there are examples of cultural revitalization dating back to the 1970s, but interest in Inuit culture and religion has especially increased over the past decade (Krutak 2014, 55 Pedersen 2014, 51). The purpose of this paper is to clarify the differences and variations of where and how the flourishing of Inuit traditions is expressed in today’s Greenlandic society. The paper highlights variations and differences between mainstream culture and niche religiosity and presents a model for categorizing different groupings in the field. Finally, the revitalization process is discussed as respectively an ethno particular niche religion or a New Age tendency with a global outlook.
DANSK RESUME: Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.
19
Borup, Jørn. "Religiøse rødder og ruter mellem øst og vest – cirkulær evolution og hybride spejlinger." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 61 (August 18, 2015): 5. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i61.20477.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: The object of the present article is the transformative processes of religion between East and West. The article analyses the construction of religious traditions as hybrids and products of circular transformations, based on actor networks, practice/teaching and concrete historical contexts. Empirical data and discussions of illustrative metaphors are given to explore also theoretical implications for such flows and circulations.DANSK RESUME: Denne artikel omhandler væsentlige aspekter af transformationen af religion mellem øst og vest. Artiklen analyserer konstruktionen af religiøse traditioner som hybrider og produkter af cirkulære transformationer, baseret på aktør-netværk, praksis/lære og konkrete historiske kontekster. Empirisk data og diskussioner af illustrative metaforer gives til undersøgelse af også teoretiske implikationer af sådanne flows og cirkulationer.
20
Bäckström, Per. "”Den laglösa fantasin till makten!” Det svenska 70-avantgardets uppror mot den rationella poesin." Nordlit 9, no. 2 (July 1, 2005): 5. http://dx.doi.org/10.7557/13.1846.
Full textAbstract:
Syftet med denna artikel är att, med utgångspunkt i stenciltidskriftenGuru Papers och uttalanden av Bruno K. Öijer, ge en bild av deavantgardistiska stämningar som härskade i svenskt kulturliv underden första hälften av 1970-talet. Denna strömning var inte barainspirerad av 1910- och 20-talens europeiska avantgarde, utan även avandra traditioner såsom amerikansk modernism och avantgarde.
21
Jensen, Morten Hørning. "Landliv og livsvilkår Galilæas socio-økonomiske situation i det første århundrede." Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ) 12 (February 1, 2008): 45–64. http://dx.doi.org/10.7146/cb.v12i0.19869.
Full textAbstract:
De socio-økonomiske forhold i det landlige Galilæa i det første århundrede undergik ikke en radikal forværring, men snarere var præget af en stabil eller jævnt stigende udvikling. Den udnyttelse og sociale ulighed, vi støder på allerede i traditioner i GT, gjorde sig dog også gældende i Galilæa, så der var rigeligt at påtale for en ’social profet’
22
Skipper, Karsten Bidstrup. "VOKSENUDVIKLING OG SPIRITUALITET." Psyke & Logos 26, no. 2 (December 31, 2005): 27. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8236.
Full textAbstract:
De kontemplative traditioner, der findes inden for alle de store religioner, rummer indsigter, der kan have relevans for nutidig menneskers søgen efter helhed og mening. Disse indsigter er imidlertid fortolket og overleveret i kulturelle kontekster, der gør dem vanskeligt tilgængelige for mange i nutiden, og som ofte er på direkte kollisionskurs med moderne og postmoderne verdensbilleder. Artiklen præsenterer en meta-teori – den såkaldte AQAL-model – der bl.a. kan bruges til at integrere de kontemplative traditioners indsigter med indsigter fra moderne udviklingspsykologi og neurologi. Væsentlige aspekter af kulturelle fortolkningsrums udvikling skitseres ud fra Spiral Dynamics og forbindes ved hjælp af AQAL-modellen med gennemgående træk i de fænomenologiske beskrivelser af spirituelle erfaringer. Denne integrative tilgang gør det muligt at anerkende årtusinders visdom vedrørende menneskets muligheder uden at undergrave moderne landvindinger som videnskabelighed og demokrati.
23
Tufte, Thomas. "Medierne og de Etniske Minoriteter i Danmark – traditioner i og udfordringer for dansk medieforskning." MedieKultur: Journal of media and communication research 17, no. 32 (September 4, 2001): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i32.1165.
Full textAbstract:
Indenfor ovennævnte forskningsfelt, hvad forskes der egentlig i i Dan- mark? Hvad er de centrale forskningstemaer, og hvilke institutioner og videnskaber er engagerede indenfor dette bredt definerede forsknings- felt? Fokus i artiklen er på medieforskning, der beskæftiger sig med de flygtninge- og indvandrergrupper, som er kommet til Danmark indenfor de seneste cirka tre årtier. For at strukturere diskussionen organiserer Thomas Tufte præsentationen indenfor tre hovedtemaer; medierepræ- sentation; etnisk medierepræsentation og selvrepræsentation samt for- skning i mediebrug blandt etniske minoriteter. Tufte efterlyser et større engagement fra de danske medievidenskablige institutioner indenfor dette område og afslutter artiklen med at identificere tre områder, som han anser for væsentlige at prioritere yderligere, nemlig forskning i popu- lærkulturelle genrer og udtryksformer, kulturel produktion og selvartiku- lation samt hverdagslivets globalisering: diaspora og transnationalisme.
24
Willén, Marcus. "Göran Anderberg, Frimuraren Gustaf III: bakgrund, visioner, konspirationer, traditioner (Partille: Warne förlag, 2009). 168 s." Sjuttonhundratal 8 (October 1, 2011): 295. http://dx.doi.org/10.7557/4.2574.
Full text
25
Stadager, Sara Fredfeldt. "Religionsfaglighed på et museum." Religion i Danmark 2022, no. 1 (May 30, 2022): 99–112. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v2022i1.132677.
Full textAbstract:
Dette kapitel fortæller om, hvordan arbejdet med religionsperspektiv på museum i høj grad også handler om, hvilken rolle religion og bestemte religiøse traditioner spiller i samfundet i dag, og ikke kun i Danmark, men også i et større, globalt perspektiv. Det er også et kapitel om anerkendelse og muligheder for samtale, og hvordan netop religionsperspektivet er en unik mulighed for at forbinde fortid og nutid, kendte og ukendte fortællinger og engagere både de besøgende og samfundet generelt i en dialog om religion før og nu.
26
Lunde, Torodd, Michal Drechsler, and Niklas Gericke. "Från implicit till explicit – didaktiska modeller som verktyg för att utmana selektiva traditioner rörande undersökande arbete." Nordic Studies in Science Education 16, no. 2 (August 13, 2020): 167–82. http://dx.doi.org/10.5617/nordina.7280.
Full textAbstract:
This study aims to illustrate how didactic models in science education can help in-service teachers to challenge selective traditions in a constructive way. The study was based on a teacher professional development program on inquiry-based science teaching in lower secondary school. Three didactic models were used in both lectures and group reflections to initiate reflections on different ways of interpreting the aims and content associated with inquiry-based science teaching and the consequences of these interpretations. Data was collected from a group of four teachers and consists of written documentation, recordings of group reflections and a group interview. The study shows that the three didactic models helped to make different ideas and underlying assumptions visible and that the teachers could reflect on their meaning and interpretations in a constructive way. Subsequently, the teachers could explicitly separate different ways to interpret the ideas associated with inquiry-based science teacher and make more conscious didactic choices as a result. The study shows that it can be fruitful to provide teachers with reflection tools in the form of didactic models to avoid that ideas introduced in continuing education are selectively adapted to current teaching without critical reflection.
27
Falk, Erik. "Utmaningen med utmaningsdriven utbildning." Högre utbildning 9, no. 1 (2019): 38. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v9.1060.
Full textAbstract:
Utbildningsprogram, kurser eller kursmoment där studenter arbetar med utmaningar, ofta formulerade av samarbetsparter utanför akademin – vilka ibland benämns ”challenge-based learning” – kan bidra till relevans och verklighetsanknytning i undervisning samt främja generella förmågor som samarbete, kommunikationsförmåga och kritiskt och analytiskt tänkande. Men utbildningsformen skapar också en rad problem kring undervisningsadministration, examinationsformer och organisation eftersom den bryter mot etablerade arbetssätt och traditioner inom universitetsväsendet. Den här texten beskriver och reflekterar över praktiska och pedagogiska erfarenheter från Södertörns högskola i arbetet med att etablera en lärosätesgemensam utmaningsbaserad kurs tillsammans med Karolinska Institutet och med samverkansparterna Huddinge och Botkyrka kommuner.
28
Poulsen, Henrik. "At konstruere et TV-program." MedieKultur: Journal of media and communication research 5, no. 11 (August 27, 1989): 27. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.828.
Full textAbstract:
I Danmarks Radio har man siden 1982 uddannet TV-produktionsmed- arbejdere ud fra ét bestemt æstetisk koncept, der i daglig tale kaldes for TV-SUM. Konceptet er sammensat af teorier of analysemetoder fra vidt forskellige faglige dicipliner og traditioner i et - ved første øjekast - kon- sistent og produktionsklart system. Henrik Poulsen har kigget nærmere på dette system og gennemgår i denne artikel dets vigtigste elementer med Baadsgaards "søforklaring" som eksempel. I tilknytning hertil vur- derer han SUM-materialets anvendelighed i medieundervisningen samt trækker enkelte af de begrebsmæssige urimeligheder frem, som kon- ceptet - trods sin besnærende logik - indeholder.
29
Sundqvist, Olof. "The Ceremony of “King Taking” at the Swedish Mora Stone." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 89–118. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132103.
Full textAbstract:
ABSTRACT: There are no sources which explicitly describe the complete initiation ritual of a pre-Christian king in ancient Scandinavia. However, there are sources from Scandinavia and Europe more broadly describing medieval royal inaugurations that may be based on older ceremonies related to the initiations of pre-Christian rulers. Whether or not elements in the medieval royal inauguration at Mora, south of presentday Uppsala (Sweden), are based on pre-Christian traditions is an old research problem. This royal initiation ritual is visible in the medieval provincial laws of Sweden and other sources. This study argues that there are traces of older traditions behind the medieval versions of the ritual sequence called “king taking” (OSw taka konong) performed at the Mora Stone. Focus is on the location of the ritual site, the terminology used in the preserved textual sources, and the ritual actions and paraphernalia applied when performing this ceremony. A comparative method is applied, which includes archaeological finds and written sources related not only to ancient Sweden and Scandinavia, but also to the Germanic, Slavic, and Celtic areas of Europe. Finally, the question of the mythical dimensions of inaugurations are discussed and the study’s results are related to theories about cultic continuation during the transition to Christianity and theories about religious legitimation of rulership.
RESUME: Der er ingen kilder, som eksplicit beskriver en initiation af en førkristen konge i Skandinavien. Til gengæld er der kilder fra Skandinavien og andre dele af Europa, som beskriver kongelige indsættelsesritualer i middelalderen, ritualer som kan være baseret på ældre ceremonier knyttet til initiationer af førkristne herskere. Hvorvidt elementer af kongelige indsættelsesritualer ved Mora, syd for nutidens Uppsala (Sverige) er baseret på førkristne traditioner, er et gammelt forskningsspørgsmål. Dette studie argumenterer for, at der er spor af ældre traditioner bag de middelalderlige 90 Olof Sundqvist versioner af den ritualsekvens, som kaldes ”at tage konge” (OSw taka konong), som fandt sted ved Mora sten. Studiet fokuserer på ritualpladsens lokalitet, den terminologi, som anvendes omkring ritualet i de overleverede skriftlige kilder og de rituelle handlinger og genstande, som benyttes ved udførelsen af ceremonien. En komparative metode benyttes, idet studiet baserer sig på arkæologiske fund og skriftlige kilder, som knytter sig ikke blot til Sverige og Skandinavien, men også til de germanske, slaviske og keltiske områder af Europa. Til slut diskuteres den mytiske dimension af indsættelsesritualerne, og studiets resultater relateres til teorier dels om kultkontinuitet ved overgangen til kristendommen og dels om religiøs legitimering af herskerrollen.
30
Møller, Camilla Hedegaard, and Jesper Bonde. "Rumlig organisering for læring." Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 14, no. 27 (October 4, 2019): 98–117. http://dx.doi.org/10.7146/dut.v14i27.112642.
Full textAbstract:
Denne undersøgelse handler om arkitektstuderendes oplevelse af at studere i en tegnesal på 750 m2 med 180 studerende. Casen er et obligatorisk kursus for førsteårsstuderende og det empiriske afsæt er studerendes ugentlige logbøger, interviews og egne noter fra forfatterne, der er ansvarlige undervisere. Der anlægges det perspektiv, at læring konstitueres i dynamiske fællesskaber af aktør-netværk af bl.a. mennesker, traditioner, rum og materialitet (Latour, 2005; Akrich 1992, Lave & Wenger 2003; Keiding, 2012; Tanggaard & Szulevicsz 2013). Undersøgelsen udfolder oplevede fordele og ulemper ved at studere i tegnesalen, ligesom den peger på præsentationer i plenum, antallet af personer og kurset 1:1 dimension, som centrale opmærksomhedspunkter.
31
Lynge, Inge. "PSYKISKE LIDELSER I GRØNLAND – FØR OG NU." Psyke & Logos 22, no. 1 (July 31, 2001): 16. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v22i1.8510.
Full textAbstract:
Den grønlandske befolkning adskiller sig på mange måder fra den danske, genetisk så vel som hvad angår historie, kultur og livsbetingelser. Men det grønlandske sundhedsvæsen bygger på danske traditioner, hvilket gør sammenligninger mellem sygdomsmønstre i de to befolkninger interessante. Med baggrundsinformation om livet i det traditionelle inuitsamfund, Grønlands kolonihistorie og de sidste 50 års modernisering sættes fokus på skizofreniforekomsten før og nu. Skizofreni er et meget alvorligt sundhedsproblem, da tilstanden rammer fundamentale funktioner som kontaktevne, tænkningens form og indhold, sprogbrug, viljes-og handlingslivet og følelseslivet. Trods uhyre omfattende forskning er skizofreni stadig en gådefuld tilstand. I artiklen sættes fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni.
32
Boysen, Mikkel Snorre Wilms. "Giant World of Monsters." Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse 4, no. 1 (March 9, 2020): 15. http://dx.doi.org/10.7146/fppu.v4i1.119211.
Full textAbstract:
ResuméInden for kreativitetsteori har der i de seneste 10 år været øget opmærksomhed omkring kreativitetens distribuerede og kollaborative aspekter. Først og fremmest har dette været udtryk for en epistemologisk drejning. Fra et fokus på individet har man således i stigende grad interesseret sig for, hvorledes kreativitet opstår som en konsekvens af et sammenspil mellem mennesker, materialer, teknikker, traditioner, m.m. Det nye perspektiv betyder ikke nødvendigvis, at velkendte pædagogiske metoder må forandres. På den anden side, er det oplagt at afsøge, hvilke potentialer denne nye optik kan tilbyde i forhold til at kvalificere pædagogisk rammesatte læringsmiljøer. Dette spørgsmål undersøges i denne artikel med afsæt i et autoetnografisk casestudie, hvor fire SFO børn udvikler et brætspil i sammenspil med en voksen. I casestudiet arbejder den voksne systematisk med at koble børnenes tanker og ideer til eksterne/interne netværk bestående af aktører, traditioner og materialer. Hermed benyttes kreativitetens distribuerede aspekt proaktivt med henblik på at kvalificere den innovative proces. Casestudiet peger på, at en sådan type didaktik er værdifuld i forhold til at fremme kreativitet og skabe nye typer af kollaborative fællesskaber mellem pædagoger og børn.
Giant World of MonstersA case study of collaborative creative processes among children and adults promoted and analyzed through the lenses of actor-network theory and distributed creativity.Within the last ten to twenty years of creativity research, the focus on interaction and collaboration has increased. First of all, this development is promoted by a new epistemological approach, according to which creativity is viewed as something that is distributed among people, materials, techniques, traditions, etc. This relatively new perspective does not necessarily have to affect well-known pedagogical methods. On the other hand, it seems relevant to explore the pedagogical potentials, this new perspective might entail. In this article, the potential is explored through an autoethnographic case study, in which four schoolchildren (ages 10 to 11) develop a game in collaboration with an adult. In the process, the adult systematically establishes connections between the children’ ideas and external networks represented by human and non-human actors, such as books, materials, persons, games, etc. Thus, the distributed aspects of creativity are intentionally activated and highlighted in order to strengthen the creative process. The case study indicates that this type of pedagogy might be productive in terms of promoting creativity and establishing new types of relations between children and teachers/pedagogues.
33
Dahlkild, Nan. "De første folkebiblioteksbygninger. I internationalt perspektiv." Dansk Biblioteksforskning 3, no. 3 (October 27, 2007): 41–55. http://dx.doi.org/10.7146/danbibfor.v3i3.97533.
Full textAbstract:
Denne artikel fokuserer på skabelsen af den moderne folkebiblioteksbygning i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. I internationalt perspektiv undersøges og sammenlignes karakteristiske eksempler på de første folkebibliotekers arkitektur og indretning, som afhængigt af forskellige regionale traditioner og politiske systemer søgte at indløse forskellige kulturpolitiske forestillinger om demokrati, oplysning, åbenhed og tilgængelighed. Artiklen tager udgangspunkt i den anglo-amerikanske biblioteksmodel, som bl.a. karakteriseres af de mange små ”videnstempler” i form af Carnegie bibliotekerne og af indførelsen af ”åbne hylder”. Derefter gennemgås centraleuropæiske og sovjetiske bibliotekseksempler. Artiklen afsluttes med en redegørelse for udviklingen af mellemkrigstidens skandinaviske folkebibliotekstype, som forenede det traditionelle biblioteksrum med den modernistiske arkitekturs eksperimenter i form af åbne, lyse og uformelle biblioteker.
34
Jacobsen, Brian Arly. "Muslimske gravsteder i Danmark: En multireligiøs begravelsespraksis vinder frem." Tidsskrift for Islamforskning 10, no. 1 (November 28, 2016): 188. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v10i1.24881.
Full textAbstract:
I artiklen undersøges muslimers begravelsesmuligheder og -praksis i Danmark. Det gælder både de formelle krav til religiøse minoriteters begravelsespraksis, herunder muslimers, samt hvordan muslimers egentlige begravelsespraksis ser ud. Undersøgelsen bygger på materiale indsamlet fra kirkegårde med muslimske afdelinger i Danmark samt fra den muslimske begravelsesplads i Brøndby. Analysen af muslimsk begravelsespraksis i Danmark viser, hvordan muslimer må tilpasse deres traditioner til de muligheder, som dansk lovgivning og tradition byder dem. Det favner muslimer i varierende grad – i højere grad på kirkegårdenes muslimske afdelinger end på den muslimske begravelsesplads i Brøndby. Dermed er den muslimske begravelsespraksis i Danmark med til at demonstrere, hvordan den danske religionsfrihed og deraf multireligiøsitet i praksis udfolder sig.
35
Kragh, Simon Ulrik. "Tegnfunktioner og markedsføring." MedieKultur: Journal of media and communication research 5, no. 10 (March 27, 1989): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i10.805.
Full textAbstract:
I sin indledning til bogen "Marketing and Semiotics. New Directions in the Study of Signs for Sale" (anmeldt i dette nummer) fremfører Jean Umiker-Sebeok, at markedsvidenskab og semiotik er "komplementære". Simon Ulrik Kragh videreudvikler i sin artikel denne grundtanke: At "semiotikken og erhvervsøkonomien kan udnytte hinandens indsigter til at kompensere for egne svagheder". Begge parter vil derfor have fordel af, at man "krydser de to traditioner i integrerede erhvervs- økonomiske og semiotiske analyser". Artiklens "markedssemiotik" udvider bl.a. de velkendte begreber om denotation og konnotation til at omfatte ikke blot visuelle og verbale tegn, men også forbrugernes oplevede produktbetydning. Herefter diskuteres det, hvilken erhvervsøkonomisk effekt det har at anvende de forskellige tegnfunktioner som handlingsparametre i markedsføringen.
36
Nørtoft, Kamilla, and Tenna Jensen. "Aldringsidentitet i spændingsfeltet mellem fangersamfund og velfærdsstat." Psyke & Logos 38, no. 1 (November 22, 2017): 32–50. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v38i1.100076.
Full textAbstract:
I Grønland er en dansk velfaerdsstatsmodel siden midten af det20. århundrede blevet udviklet og udbredt. Dette har haft konsekvenserfor befolkningen på mange forskellige niveauer. Idenne artikel undersøger vi, hvordan aeldre mennesker identificeresi politikker, og hvorledes disse identifikationer spillersammen med individuelle og communitybaserede opfattelser afvaerdier og identitet blandt aeldre mennesker i Grønland. Voresudgangspunkt er, at identitet er en proces under fortsat udviklingi samspil mellem individ og kollektiv. Analysen viser, at derbåde i nationale og kommunale politikker og i en undersøgelseaf aeldres vaerdier på individuelt og lokalt niveau er store sammenfald.Derudover spiller de vaerdier, som fremskrives af aeldreselv og i politikker også sammen med identitets- og sundhedsbegrebetpeqqineq. Generelt er der stor respekt for individetsautonomi og for traditioner og familiebånd.
37
Haugbølle, Sune. "Den anden revolution: De arabiske opstande belyst af arabisk postmarxisme." Dansk Sociologi 26, no. 4 (December 5, 2015): 71–92. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5037.
Full textAbstract:
Denne artikel analyserer arabiske marxistiske intellektuelles læsninger af de arabiske opstande siden 2011 og introducerer til arabisk postmarxisme forstået som social teori, der baserer sig på hele den brede familie af marxistiske teorier og traditioner men forholder sig kritisk til den. Artiklen trækker på Alain Badious undersøgelse af begivenhed, situation og spor. For rigtigt at forstå en begivenhed som de arabiske opstandes betydning, må nogen engagere sig i at undersøge dette spor kritisk. Jeg argumenterer, at arabisk postmarxisme repræsenterer en kritisk undersøgelse af et Badiousk spor, der viser tilbage til uafklarede begivenheder i fortiden. Sporet går i retning af tidligere arabiske revolutioner, og de arabiske marxisters deltagelse i dem samt deres tidligere læsninger af forholdet mellem stat, samfund og intellektuelle. Deres erindringsarbejde er således også et politisk arbejde, der søger at forklare, hvordan de arabiske opstande blev muliggjort, og hvordan de adskiller sig fra tidligere revolutionære øjeblikke. Denne analyse viser yderligere, at ikke-vestlige samfunds egne læsninger og intellektuelle traditioner skal tages alvorligt i sammenlignende studier af revolution. Postmarxistisk teori er relevant for revolutioner, fordi den giver redskaber til at analysere det revolutionære subjekt, som Skocpol og andre ignorerede, men som revolutionsteori i dag har indset er af afgørende betydning for forståelsen af sociale revolutioner.
ENGELSK ABSTRACT:
Sune Haugbølle: The Other Revolution: The Arab Uprisings in Light of Arab Post-Marxism
This article analyzes Arab Marxist intellectuals and their readings of the Arab uprisings since 2011. In addition, it introduces Arab post-Marxism, or social theory drawing often critically on the broad family of Marxist theory and traditions. The article draws on Alain Badiou’s concepts of situation, event and trace. In order to understand events such as the Arab uprisings, someone must be engaged in examining the trace critically. I argue that Arab post-Marxism represents a critical examination of Badiou’s trace referring back to undigested events in the past. The trace points to earlier Arab revolutions, to the participation of Arab Marxists in them, and to their earlier readings of the relation between state, society and intellectuals. In this way, their memory work constitutes political work seeking to clarify how the Arab uprisings were made possible and how they are different from earlier revolutionary moments. On a general level, this analysis shows that intellectual traditions of non-Western societies and the way they engage their past must be taken seriously in comparative studies of revolution. Post-Marxist theory is relevant for revolutions because it provides tools to analyze the revolutionary subject, which Skocpol and others have largely ignored, but which, as most theorists of revolution theory acknowledge, is crucial for our understanding of social and political revolutions.
Keywords: revolution, Arab uprisings, post-Marxism, collective memory, Badiou.
38
Sedgwick, Mark. "Eclectic Sufism in the Contemporary Arab World." Tidsskrift for Islamforskning 11, no. 1 (December 19, 2017): 65. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v11i1.102873.
Full textAbstract:
Eclectic Sufism that might be interpreted as a modern form of subjectivity construction has been observed in Morocco and Pakistan. This article reports comparable phenomena elsewhere, using the case of the Arabic translation of Elif Shafak’s novel The Forty Rules of Love. The article argues that, in the wider Arab world as in Morocco and Pakistan, the localization of eclectic Sufism is an instance of the reinterpretation of Islamic traditions to incorporate globally relevant social imaginaries. It questions, however, the association between eclectic Sufism and individualism, and argues that there is also a further form of localization: the application of eclectic Sufism to contemporary political conditions, notably the problem of sectarianism.Eklektisk sufisme, som kan fortolkes som et udtryk for moderne subjektivitetskonstruktion, kan observeres i Marokko og Pakistan. Denne artikel beskriver og diskuterer fænomener fra andre egne med udgangspunkt i den arabiske oversættelse af Elif Shafaks roman The Forty Rules of Love. Artiklen argumenterer for at den lokalt forankrede eklektiske sufisme, man finder i den arabiske verden såvel som i Marokko og Pakistan, bygger på en genfortolkning af islamiske traditioner, som inkorporerer globalt relevante sociale forestillinger. Samtidig rejses spørgsmål om forbindelsen mellem den eklektiske sufisme og individualismen og muligheden for lokal forankring på et yderligere niveau, nemlig samtidige politiske forhold og problemstillinger knyttet til sekularisme.
39
Rudbøg, Tim. "Hermetiske reformationer i det 15.-16. århundrede." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 68 (September 14, 2018): 39–50. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i68.109105.
Full textAbstract:
ENGLISH ABSTRACT: This article seeks to nuance the classic narrative of the Reformation in which Martin Luther is singled out and the Reformation, directly linked to Luther, is equally portrayed as a very specific singular event. Based on a perspective of pluralism this article shows that several reformative attempts inspired by Hermetism and the notion of a prisca theologia had already begun prior to Luther and was subsequently continued in connection with the Counter-Reformation and in other circles. Persons such as Marsilio Ficino and Pico della Mirandola and later heirs of Hermetism, are for example only very rarely mentioned directly in connection with the ongoing reformations of the Church. The reason why these persons are overlooked might be rooted in the concept of the Reformation itself and the Christian antipathy for the foreign pagan traditions by which these very persons sought to reform the Church.
DANSK RESUME: Denne artikel forsøger at nuancere den klassiske fortælling om Reformationen, hvor alene Martin Luther bliver fremhævet, og hvor Reformationen direkte forbundet med Luther ligeledes er afbilledet som en meget specifik og enkeltstående begivenhed. Baseret på et pluralistisk perspektiv viser artiklen, at flere forsøg på reformation af den kristne kirke, inspireret af hermetisme- og prisca theologia-tanken, allerede var begyndt før Luther og fortsatte efterfølgende i forbindelse med modreformationen og i andre kredse. Personer som Marsilio Ficino og Pico della Mirandola samt senere hermetiske arvetagere bliver fx kun meget sjældent nævnt i direkte forbindelse med de fortsatte reformationer af kirken. Grunden, til at disse personer traditionelt bliver overset, er måske rodfæstet i selve reformationsbegrebet og den kristne antipati mod de fremmede hedenske traditioner, som netop disse personer forsøgte at reformere kirken med.
40
Noyes. "Tradition: Three Traditions." Journal of Folklore Research 46, no. 3 (2009): 233. http://dx.doi.org/10.2979/jfr.2009.46.3.233.
Full text
41
Sørensen, Jesper Frøkjær. "Forskningshistoriske vaccinationsprogrammer: En videnskabsimmunologi (og en hyldest til ‘Grand Theorizing’ à la Hans Jørgen Lundager Jensen)." Religionsvidenskabelig Skriftrække 1 (June 9, 2022): 109–20. http://dx.doi.org/10.7146/rvs.v1i.132809.
Full textAbstract:
Religionsvidenskaben karakteriseres ofte som udspændt mellem centrifugale kræfter, der udgøres af de filologisk forankrede specialestudier af bestemte religiøse traditioner, og den centripetale kraft, der udgøres af fænomenologiens etablering af en formlære, som beskriver religiøse fænomener uafhængigt af deres historiske manifestationer. I dette essay præsenterer jeg en alternativ karakteristik: Inspireret af den tyske filosof Peter Sloterdijks kulturimmunologi, foreslår jeg, at vi forstår videnskabelige discipliner som sociale interaktionssfærer defineret af en immungrænse. På baggrund af fremskridt i teoretisk biologi, kan disse sociale interaktionssfærer forstås som adaptive systemer, der konstant tilpasser deres grænser til omgivelserne samtidig med, at de opretholder deres sammenhængskraft gennem immuniserings-strategier. Religionsvidenskabens immunsystem består primært af den konstante genlæsning, genfortolkning og kritik af de modeller og begreber, der danner sfærens skelet. Forskningshistorien udgør et vaccinationsprogram, der på én gang holder nutidens begrebsberedskab spændstigt og toptrænet og forhindrer såvel faglig forkalkning som disciplinens sammenbrud på grund af en fjendtlig overtagelse.
42
Nielsen, Niels Kayser, and Lars Qvortrup. "Sport i TV: Journalistik eller show?" MedieKultur: Journal of media and communication research 8, no. 19 (August 29, 1992): 16. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i19.942.
Full textAbstract:
De står i konkurrenceforhold til hinanden: De har tilsyneladende intet med hinanden at gøre. Men som seer er man ikke i tvivl: der er tale om en sjæl- den grad af afhængighed, hvor begge parter konstant seer og lytter til hin- anden. Det to parter er sporten i henholdsvis DR-TV og TV2. Men hvori består nu forskellene - og lighederne - mellem de to kanalers sportsud- sendelser? Hvilke behov kommer udsendelserne i møde? Hvilken betyd- ning produceres i disse udsendelser? Hvilke behov kommer udsendel- serne i møde? Hvilke traditioner for sportsformidling ligger man i forlæng- else af, og hvilke nyskabelser er der tale om? Hvorledes forholder det sig til udviklingen inden for sportens verden? Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på - samman med en nærmere analyse af, hvad der på et mere detaljeret plan kendetegner præsentationsformen i sportsudsend- elserne i DR-TV og TV2.
43
Bek-Pedersen, Karen. "The Damaged Bone and the Lone Mushroom." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 74 (March 25, 2022): 553–71. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v74i.132123.
Full textAbstract:
ABSTRACT: The article carries out a comparative exercise focusing on the Norse myth about Þórr slaughtering and then reviving his goats. It has sometimes been argued that the myth is a borrowing from a Christian legend about Saint Germanus. This is, however, problematic since similar traditions are found in Alpine, Caucasian, Sámi and even Native American contexts, in all cases with a non-Christian flavour. The article concentrates on those analogues that are closest to the Norse myth in terms of the central details and considers what might lie behind this seemingly odd distribution. The suggestion is that the central motif constitutes a shared tradition across the northern hemisphere that has its roots in the very deep layers of human history.
RESUME: Artiklen præsenterer en komparativ øvelse med fokus på den norrøne myte om Thor, der slagter sine geder og derpå vækker dem til live igen. Den teori er flere gange blevet fremsat, at myten er lånt fra en kristen helgenlegende om Sankt Germanus. Dette er imidlertid problematisk, idet lignende traditioner findes i Alperne, Kaukasus, Sápmi og endda indfødte canadiske kulturer, i alle tilfælde uden kristen forklædning. Artiklen fokuserer på de parallelle fortællinger, som følger den norrøne myte tættest med hensyn til de centrale detaljer, og overvejer, hvad der kan ligge til grund for denne løjerlige spredning. Forslaget er, at det centrale motiv udgør en fælles tradition på tværs af den nordlige halvkugle med rødder i den meget dybe historie.
44
Hansen, Thomas Illum. "Multimodalitet som didaktisk kategori." Learning Tech, no. 5 (December 20, 2018): 60–85. http://dx.doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565.
Full textAbstract:
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
45
Brorström, Björn, and Birgitta Påhlsson. "Det hållbara lärosätet – innebörd och hinder på vägen." Högre utbildning 10, no. 2 (2020): 66. http://dx.doi.org/10.23865/hu.v10.2596.
Full textAbstract:
Hållbar utveckling ska vara en naturlig del av verksamheten vid universitet och högskolor. För lärosätena gäller att de förutsättningar som följer av traditioner och verksamhetens inriktning ser olika ut. För utveckling av den hållbara högskolan fordras stor insikt om det egna lärosätets historik och särskilda förutsättningar samt den egna verksamhetens styrkor och svagheter, risker och möjligheter. Vi menar att alla lärosäten, som på allvar vill integrera hållbar utveckling i verksamheten, möter en uppsättning dilemman i detta arbete. I artikeln behandlas sju dilemman. Det handlar bland annat om att balansera eldsjälars engagemang mot vikten av systematik, att skapa förutsättningar för förnyelse genom avveckling av program och kurser som inte längre är relevanta i förhållande till samhälls- och kunskapsutvecklingen och att utveckla verklig tvärvetenskap, parallellt med att en hög nivå på klassiska ämnen upprätthålls. För att etablera hållbara lärosäten behövs också riktade satsningar som stödjer utvecklingen och en ökad samverkan mellan lärosäten för att säkra resurser och kompetens.
46
Kristiansen, Martin Vestergaard. "Fænomenologi som dvælen ved erfaringens merhed." Qualitative Studies 7, no. 1 (June 28, 2022): 64–85. http://dx.doi.org/10.7146/qs.v7i1.133067.
Full textAbstract:
Mennesker med psykiske lidelser tenderer til at sprogliggøre deres smertefulde oplevelse som terapeutiske problemer, hvilket overskygger et andet perspektiv på erfaringen som passivt gennemlevet. Lidelsen bliver tematiseret som lidelse og derved tabes den lidelsesfulde verden af syne. Med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt i socialangstens fænomenologi viser jeg i denne artikel hvordan dette udgør et problem for fænomenologisk interviewforskning samt foreslår måder at overkomme problemet på. Først illustrerer jeg med interviewuddrag hvordan håndteringen af angsten samt dens oplevede fremmedhed indtager en fremtrædende plads i informanternes beskrivelser af angsterfaringen. Dernæst argumenterer jeg for nødvendigheden af en aktivt styrende interviewerindstilling hvor intervieweren kontinuerligt dvæler ved sprogliggørelsen af erfaringen med informanten. Jeg viser med uddrag fra to interviews hvordan informantens beskrivelse lader sig åbne af en fastholdelse og derpå fælles dvælen ved 1) konkrete detaljer i indholdet af beskrivelsen og 2) ved den personlige betydning af erfaringen. Idet jeg med disse greb bringer to forskellige metodologiske traditioner, i spil, henholdsvist mikrofænomenologien og eksistentialfænomenologien, inviterer jeg med dette bidrag til pragmatisk debat mellem metodologiske skoler der har til fælles at de søger at afdække livsverdener.
47
Christiansen, Johanne Louise. "“Deres bøn ved Huset består kun af fløjten og klappen i hænderne” (sura 8:35): Forhandling og strategier om procession i Koranen." Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, no. 66 (June 15, 2017): 105. http://dx.doi.org/10.7146/rt.v0i66.26449.
Full textAbstract:
English abstract: In this article, I pose the question of whether and to what extent processional practices are treated in the Qur’an and early Sunnī ‘pietist’ Islamic traditions. I argue that the demonstrative and participative type of procession is relevant in relation to the Islamic pilgrimage (hajj), in particular to the circumambulation (ṭawāf) around the Kaʿba; but also that certain aspects of this ritual complex generated some ideological uneasiness among the Qur’anic community (Q 2:158; 8:35). As such, the Qur’an contains a negotiation between an axial ideal of anti-procession and an aim of long-time durability of the text and ‘Qur’anic religion’. Not criticising the earlier ritual practices too much may have been a pragmatic strategy to incorporate as many adherents as possible. As long as the conducting of prayer was at the center of the ritual, circumambulation could also be accepted.
Dansk resume: I denne artikel stiller jeg spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad Koranen og de tidlige ‘pietistiske’ sunnī-islamiske traditioner behandler processionslignende praksisser. Jeg argumenterer, at den demonstrative og participative processionstype er relevante i forhold til den islamiske valfart (hajj) og specifikt til circumambulationen (ṭawāf) om Kaʿbaen; men også at visse dele af ritualerne skabte nogle ideologiske bekymringer for den koraniske menighed (K 2:158; 8:35). Koranen indeholder derfor en forhandling imellem et aksialt ideal om antiprocession, og teksten og den ‘koraniske religions’ overordnet langtidsholdbare mål. En kritik af de rituelle praksisser, hvor man ikke ‘sagde for meget’, kan være en pragmatisk strategi med det formål at tiltrække så mange tilhængere som muligt. Så længe det at forrette bøn var i centrum af ritualerne, kunne circumambulation også accepteres.
48
Turner, Charles. "The Sociological Tradition or Traditions?" American Sociologist 45, no. 1 (February 27, 2014): 22–33. http://dx.doi.org/10.1007/s12108-014-9199-8.
Full text
49
Tvilling Jacobsen, Camilla, and Margrethe Andreasen Vestergaard. "Muslim i Danmark – En analyse af khuṭbaer fra Dansk Islamisk Center og Masjid al-Faruq." Religion i Danmark 9, no. 1 (June 2, 2017): 44–51. http://dx.doi.org/10.7146/rid.v9i1.26378.
Full textAbstract:
Islams rolle i det danske samfund er et meget omdiskuteret emne. I debatter om islam får man ofte en fornemmelse af islam som talende med én stemme, og sjældent er forskellige fortolkninger af religionen repræsenteret. Vi har derfor i vores bachelorprojekt valgt atundersøge, hvad nogle moskéer selv giver udtryk for i forhold til islams rolle i det danske samfund. Det gør vi ved at se nærmere på deres khutbaer, det vil sige den prædiken, der holdes i forbindelse med fredagsbønnen. En række danske moskéer er i stigende grad begyndt atoffentliggøre deres khuṭbaer på internettet fx på YouTube eller Facebook. Ud fra syv udvalgte khuṭbaer fra to moskéer har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: “Hvordan opfordrer de to moskéer gennem deres khuṭbaer tilhørerne til som muslim at agere i det danske samfund?”. Herunder har viundersøgt fire områder: hvordan en muslim skal forholde sig til andre religioner, danske traditioner, ikke-muslimske danskere og den danske stat. På baggrund af dette kan vi belyse, hvorvidt moskéerne opfordrer til integration i eller separation fra det danske samfund, og omde gør brug af en etisk eller en politisk tilgang.
50
Fälling Andersen, Lisa. "Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design i den danske folkeskole." Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 29, no. 2 (September 7, 2022): 29–44. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4696.
Full textAbstract:
Denne artikel er et bidrag til de nordiske landes samarbejde om at udvikle og udvide forskningsfeltet inden for slöjdfeltet. Artiklen fremlægger et tværvidenskabeligt perspektiv på, hvordan fag og fagdidaktik teoretisk, metodisk og empirisk kan undersøges og analyseres. Med udgangspunkt i Ph.d.-afhandlingen, ”Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design” (Andersen 2020a), præsenterer artiklen hvordan en kobling af kulturteori, didaktisk teori og materiel kulturteori kan anvendes i undersøgelser af forandringsprocesser i det praktiske fagområde. Fra sløjd og håndarbejde indførelse i den danske skole omkring 1900 og frem til implementeringen af faget håndværk og design som obligatorisk fag i folkeskolen i 2016. Indledningsvist beskrives artiklens bidrag til slöjdfeltets forskning, hvorefter en redegørelse af dele af det teoretisk grundlag fra afhandlingen følger, herunder bl.a. det materielle udgangspunkt, det 4-dimensionelle kulturbegreb, interpellationsbegrebet og didaktisk teori. Herefter fremlægges udvalgte dele af analysen, i en historisk progression, som gennem den kulturanalytiske tilgang viser, hvordan fagområdets forandringsprocesser og fagenes didaktik og praksis står i relation til samfundet og stat og er betinges af mål og midler, strukturelle omstændigheder og historiske traditioner. I artiklen lægges der vægt på tiden omkring etableringen af håndværk og designfaget.