To see the other types of publications on this topic, follow the link: TV-serier.

Journal articles on the topic 'TV-serier'

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the top 16 journal articles for your research on the topic 'TV-serier.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Browse journal articles on a wide variety of disciplines and organise your bibliography correctly.

1

Bærheim, Anders. "Grundig om medisinske TV-serier." Tidsskrift for Den norske legeforening 131, no. 7 (2011): 726. http://dx.doi.org/10.4045/tidsskr.11.0067.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Brunbech, Peter Yding. "Fortid, film og historie – Historie på skærmen 1." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, no. 1 (August 23, 2018): 62–70. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107612.

Full text
Abstract:
Film og TV-serier om historiske begivenheder er ofte meget populære, men fører også tit til debat og kritik, for kan og skal film overhovedet være ”historisk korrekte” og vise os fortiden? Det er vigtigt, at vi lærer at forholde os kritisk til dem, da de har en meget stor indflydelse på, hvorledes vi forstår historien. Denne artikel er introartikel til en artikelserie om film, TV og historie, hvor de næste artikler vil analysere konkrete film og TV-serier.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Szatkowski, Janek. "TV-dogmer." Peripeti 2, no. 4 (December 2, 2021): 103–15. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v2i4.107507.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Velde, Jonas. "Få TV-serier inn i engelskfaget." Nordic Journal of Language Teaching and Learning 9, no. 2 (December 31, 2021): 126–28. http://dx.doi.org/10.46364/njltl.v9i2.965.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Landström, Catharina. "En queer blick på teknik i TV-serier." Tidskrift för genusvetenskap 30, no. 2-3 (June 14, 2022): 69–91. http://dx.doi.org/10.55870/tgv.v30i2-3.3736.

Full text
Abstract:
This article elaborates on the co-production of gender, technology and sexuality. Approaches from feminist technology studies, a re-formulated notion of the heterosexual matrix and queer critiques of homophobia and heteronormativity are combined into an interpretative framework. This framework is used in an analysis of the work cars, computers and mobile phones do in relation to gender and sexuality in four English-language TV series with international distribution: The L Word, Queer as Folk (UK version), Sex and the City and Entourage. The article details a variety of ways in which technology contributes to performances of gender and sexuality. It is argued that the particular relationship between a human character and a specific technological artefact can act as a determinant for the person’s gender and sexuality.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Poulsen, Jens Aage. "Kan spillefilm bruges som kilder i historie?" RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 5, no. 2 (December 4, 2018): 120–26. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v5i2.111349.

Full text
Abstract:
Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Pietras, Jens. "Vikinger – her, der og allevegne – også i historieundervisningen." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 7, no. 1 (June 26, 2023): 1–31. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v7i1.138217.

Full text
Abstract:
Vikingetiden er moderne. I tv-serier, i historiske fremstillinger, på centrale museer bl.a. Nationalmuseet - og i medierne generelt er vikingetiden i disse år særligt i centrum. Denne artikel sætter fokus på vikingetiden og forskellige aktørers brug af den. Artiklen giver bud på relevant anvendelse af vikingetiden i undervisningen – specielt i udskolingen.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Engelstad, Audun. "Erlend Lavik: TV-serier: «The Wire» og den tredje gullalderen." Norsk medietidsskrift 22, no. 01 (April 1, 2016): 1–3. http://dx.doi.org/10.18261/issn.0805-9535-2016-01-08.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Brunbech, Peter Yding. "Film, fortid, historie og 1864." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 1, no. 1 (August 22, 2018): 6–10. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v1i1.107569.

Full text
Abstract:
Giver det mening at tale om historisk ‘korrekthed’, når det kommer til TV-serier eller film? Det bliver heftigt diskuteret, om DR’s serie om 1864 giver et retvisende billede af fortiden – men er det overhovedet muligt at gøre med film- og TV-mediet? Ole Bornedals dramaserie om krigen i 1864 får snart TV-præmiere: De preussiske bagladegeværer er ladt, og de danske Jens’er står klar ved Dannevirke, mens de kun venter på en lejlighed til at snige sig tilbage til Dybbøl, hvor vi alle ved at det sidste altafgørende slag skal stå. Ved siden af krigen på skærmen kommer der imidlertid til at køre en anden kamp. En kamp om Historien, om film og TV og om Bornedals TV-series ’historiske korrekthed’. De første slag er her allerede i gang.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Dohn, Andreas. "Ibrahim på ramadan-tv." Scandinavian Journal of Islamic Studies 17, no. 2 (December 15, 2023): 184–214. http://dx.doi.org/10.7146/tifo.v17i2.142490.

Full text
Abstract:
Profeten Ibrahim er en central figur i islam, som i disse år bliver påberåbt både som fælles stamfader til muslimer, kristne og jøder og som symbol for jihadister. Mens Ibrahims plads i Koranen og de klassiske islamiske tekster er velbeskrevet, synes nyere fortolkninger af profeternes far i mindre grad at være studeret. Denne artikel bidrager til forståelsen af nutidige forestillinger om Ibrahim i arabisk massekultur ved at undersøge, hvordan han bliver fremstillet i to dokumentariske tv-serier om islams profeter. Artiklen forklarer forskellen mellem de to tv-seriers skildring af Ibrahim ud fra tv-producenternes forskellige interesser og de medvirkende prædikanters religiøse orientering. Endeligt diskuteres, hvordan tv-serierne er positioneret i forhold til samtidens militante og økumeniske Ibrahim-fortolkninger ved at inddrage aktuelle eksempler på disse modpoler.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
11

Rønning, Helge. "Martin Zerlang: Underholdningens historie. Fra antikkens gladiatorer til nutidens TV-serier." MedieKultur: Journal of media and communication research 6, no. 14 (August 27, 1990): 6. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v6i14.868.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
12

Pasquier, Dominique. "Tolkning af seriepersoner." MedieKultur: Journal of media and communication research 15, no. 29 (September 3, 1999): 12. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v15i29.1129.

Full text
Abstract:
Forfatteren analyserer på basis af et omfattende studie af ungdomsserier på fransk TV, hvorledes et ungt publikum tolker forskellige personer i de pågældende serier. Forfatteren undersøger, hvorledes forskellige kulturel- le og sociale faktorer hos seeren indvirker på receptionen af serien, på tolk- ningen af seriepersonerne i et kulturelt perspektiv. På denne baggrund analyseres etableringen af fortolkningsfællesskaber i publikumsgruppen. Materialet, der ligger til grund for analysen, består dels i tusindvis af fan- breve, dels interviews med både producenter og seere.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
13

Brunbech, Peter Yding. "DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864." RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift 2, no. 1 (December 31, 2015): 1–6. http://dx.doi.org/10.7146/rhdt.v2i1.107575.

Full text
Abstract:
Ole Bornedals TV-serie om 1864 har på flere områder ændret vores syn på historien, viser en ny undersøgelse fra HistorieLab. Selvom danskerne ikke var særligt tilfredse med serien, blev den set af langt over halvdelen af befolkningen. De, som så serien, lægger nu i langt højere grad skylden for krigen på dansk side og mener også, at den danske regeringsleder, D. G. Monrad, var sindssyg samt at dette var en af hovedårsagerne i krigen, selvom de fleste historikere er uenige i dette. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at historieundervisningen klæder børn og unge på til at forstå, at historiske film og serier først og fremmest er dramatiserede og fiktive fortællinger, der ofte kun bruger historien som kulisse.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
14

Andersen, Tore Rye, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Sara Tanderup Linkis, and Sarah Mygind. "Redaktionelt forord." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 33, no. 79 (July 1, 2018): 4–6. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v33i79.107196.

Full text
Abstract:
Moderne mediekultur er i vid udstrækning serialiseret kultur. Serialisering – udgivelsen af fortællinger i mindre bidder – forbindes ofte med Viktoriatidens føljetonkultur eller med det 20. århundredes populærkultur, men i de seneste årtier er serieformatet blevet mere udbredt end nogensinde før. En stor andel af tidens fremherskende kulturprodukter, fra J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, Karl Ove Knausgårds erindringsværk Min Kamp og Elena Ferrantes Napoli-romaner, over blockbusterfilm som Star Wars og kritikerroste tv-serier som Breaking Bad, til serielle computerspil og tegneserier samt nye digitalt distribuerede fænomener som podcastserien Serial og den norske web-serie Skam, trækker alle på forskellig vis på det serielle format. I det aktuelle udgivelseslandskab er serialisering dermed så udbredt, at den på det nærmeste bliver usynlig, men med dette temanummer af Passage kaster vi nyt lys over fænomenet. Vi undersøger serialisering som en kulturel praksis, der bevæger sig på tværs af genrer, medier og historiske perioder, og som udvikler sig i et hidtil underbelyst krydsfelt mellem økonomiske, mediemæssige og kunstneriske hensyn.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
15

Passage, Passage. "Redaktionelt forord." Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 31, no. 76 (January 25, 2017). http://dx.doi.org/10.7146/pas.v31i76.25226.

Full text
Abstract:
Under overskriften Et andet Danmark? pejler Passage 76 den aktuelle debat om dansk identitet ved at forskyde interessen: I stedet for at gengive meninger om det danske, stiller nummerets bidrag skarpt på de former for tekster, hvori tidens ideer om Danmark og det danske præsenteres og udfordres. Både danskheden og debatterne om danskheden forandrer sig i disse år. Kunstens tekster blander sig med virkelighedens ideer og hændelser, og virkelighedens genrer er under forandring, inspireret af former og funktioner, som traditionelt har hørt kunsten til. Samlet set læser nummerets artikler på tværs af genrer og medier (fra romaner og lyrik over tv-serier til politiske og royale taler i traditionelle såvel som nye medier) for at blive klogere på, hvordan forskellige typer af tekster deltager i diskussionen af det danske; hvad deres former betyder for ideernes gennemslagskraft; hvordan de skaber eller udfordrer forestillinger om, hvem vi er, eller mere generelt: Hvordan forestillinger om et andet Danmark bliver til.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
16

Øfsti, Marius. "Den norske videobutikken: 1979–2017." Nordlit, no. 41 (March 8, 2019). http://dx.doi.org/10.7557/13.4623.

Full text
Abstract:
De første norske videobutikkene åpnet dørene i 1979 og de siste stengte i 2017. I løpet av denne tidsperioden rakk de å bryte NRKs monopol på film og tv-serier i hjemmet, de ble utskjelt, de ble en av de viktigste kulturinstitusjonene i landet og de tilbød et relativt stort utvalg i film. Ved å studere bransjeblader, annonser, lokalaviser og kommunale arkiver tegner denne artikkelen et bilde av de norske videobutikkenes historie på nasjonalt plan og utdyper dette med en lokal case.The first Norwegian video-stores opened its doors in 1979 and the last ones closed in 2017. During this time, they were the first to break the state monopoly on filmed home entertainment. The video-stores became notorious, but they also established themselves as some of the most important cultural institutions in the country, with a relatively wide selection of films to offer customers. By studying trade magazines, advertisements, local newspapers and local council archives, this article traces the history of the Norwegian video-stores on a national level and, through the use of one case example, on a local level.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography