Relevant bibliographies by topics / Økosystemer

Contents

  1. Journal articles
  2. Books

Academic literature on the topic 'Økosystemer'

Author: Grafiati
Published: 4 June 2021
Last updated: 8 February 2022

Create a spot-on reference in APA, MLA, Chicago, Harvard, and other styles

Select a source type:

Consult the lists of relevant articles, books, theses, conference reports, and other scholarly sources on the topic 'Økosystemer.'

Next to every source in the list of references, there is an 'Add to bibliography' button. Press on it, and we will generate automatically the bibliographic reference to the chosen work in the citation style you need: APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver, etc.

You can also download the full text of the academic publication as pdf and read online its abstract whenever available in the metadata.

Journal articles on the topic "Økosystemer"

1

Ping-Huang, Marianne. "Archival Biases and Cross-Sharing." Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 5, no. 1 (March 13, 2016): 53–62. http://dx.doi.org/10.7146/ntik.v5i1.25884.

Full text
Abstract:
Transnationale institutioner og organisationer åbner i disse år for adgang til og ikke mindst brug af digital kulturarv. Der tales i den forbindelse om økosystemer af interessenter og projekter, mens man tidligere fokuserede mere ensidigt på teknologisk opbygning af infrastrukturelle systemer. Dette skift hen imod netværksbaserede og sociale infrastrukturer med vægt på produktion og post-produktion, åbner for nye samarbejdsformer, men udfordrer også policy-styrede rammer for digital videnproduktion og -deling. En af de helt væsentlige udfordringer er at gøre viden, der stammer fra mindre, eksperimenterende projekter (som fungerer inden for et økosystem af mange interessenter), tydelig og produktiv inden for en større ramme og dermed fremme en diversificeret deling og samskabelse af viden.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Wassmann, Paul. "Effekten av global oppvarming på marine økosystemer i Arktis." Naturen 131, no. 03 (June 15, 2007): 124–34. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2007-03-04.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Wehn, Sølvi. "Terrestriske økosystemer i arktiske og alpine områder – Før, nå og i framtiden?" Naturen 134, no. 03 (July 2, 2010): 147–56. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2010-03-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Andersen, Svanhild. "Fiskerkunnskap og forskerkunnskap - motsetninger og muligheter." Samisk senters skriftserie, no. 18 (October 8, 2012): 17. http://dx.doi.org/10.7557/10.2354.

Full text
Abstract:
<p>The main topic of the article is oppositions and possibilities when it comes to the use both of local ecological knowledge and of knowledge from marine biology in the management of fishery resources. Studies document an increased understanding of eco-systems through the connection of different kinds of knowledge. The development in international and national law emphasizes local/traditional knowledge. These two developments both prepare for the inclusion of the knowledge of fishermen in fishery management. However, such an inclusion presupposes both changes in the objectives and perspectives of the management and the possibilities of local influence in questions regarding resource management.</p><p>Artikkelens hovedtema er motsetninger og muligheter når det gjelder bruk av lokal økologisk kunnskap og marinbiologisk kunnskap i forvaltning av fiskeressurser. Det vises til at både studier som dokumenterer økt forståelse av økosystemer gjennom kobling av ulike kunnskapsformer samt internasjonal og nasjonal rettsutvikling som vektlegger lokal/tradisjonell kunnskap, kan berede grunnen for inkludering av fiskeres kunnskap i fiskeriforvaltning. En slik inkludering forutsetter imidlertid både endringer i forvaltningens målsettinger og perspektiver, og muligheter for lokal innflytelse i ressursforvaltningsspørsmål.</p>
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

Soininen, Eeva, Eivind Flittie Kleiven, and Magne Neby. "Populasjonssykluser hos smågnagere – store ringvirkninger i økosystemet." Naturen 143, no. 03 (June 27, 2019): 99–107. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3118-2019-03-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
6

Reigstad, Marit, and Camilla Svensen. "Små prosesser med stor betydning: Karbonets vei gjennom det marine økosystemet." Naturen 127, no. 05 (October 24, 2003): 194–201. http://dx.doi.org/10.18261/issn1504-3118-2003-05-01.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
7

Gjøsæter, Harald, Bjarte Bogstad, and Georg Skaret. "Lodde og torsk – to ­viktige komponentar i Barents­havets økosystem." Naturen 140, no. 06 (December 20, 2016): 250–60. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3118-2016-06-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
8

Borgstrøm, Reidar. "Vil ei klimaendring føra til utrydding av artar i nordlege økosystem?" Naturen 143, no. 05 (November 12, 2019): 192–204. http://dx.doi.org/10.18261/issn.1504-3118-2019-05-03.

Full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
9

Hildebrandt, Steen. "Verdensmålene: En vision for verden." Samfundslederskab i Skandinavien 34, no. 1 (March 5, 2019): 7–25. http://dx.doi.org/10.22439/sis.v34i1.5667.

Full text
Abstract:
Verdensmål. Verdens mål. Mål for verden! Kan man forestille sig noget større eller mere revolutionerende, udfordrende, respektindgydende og håbefuldt? Menneskehedens, homo sapiens’ historie spænder over ca. 300.000 år. Planeten Jordens historie går 4,5 milliarder år tilbage. Der har været liv på Jorden i 3,8 milliarder år. Fem gange i disse milliarder år har der været såkaldte masseuddøener, dvs. perioder, hvor meget store dele af alt liv på Jorden døde. Sidste gang - den femte masseuddøen - var for ca. 66 millioner år siden, og her antages det, at ca. 75 pct. af alt liv på Jorden blev udslettet. Spørger man på Københavns Universitet eller på andre universiteter rundt om i verden, vil man få at vide, at vi lige nu befinder os i begyndelsen af den sjette masseuddøen. Vi skal omgås dette ord med forsigtighed, men vi skal ikke lukke vore øjne for, at der sker alvorlige begivenheder på planeten jorden, og at nogle af disse begivenheder og fænomener er skabt af mennesker. De er forårsaget af menneskelig aktivitet. Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, siger: ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
10

Paldam, Ella. "Samskabelse: En interdisciplinær begrebsuddybelse." Dansk Sociologi 31, no. 2 (September 8, 2020): 33–51. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v31i2.6344.

Full text
Abstract:
Samskabelse er i løbet af få år blevet et nøglebegreb i projektarbejde og processtyring i både den private og den offentlige sektor i Danmark. Det er imidlertid ikke altid klart, hvad samskabelse betyder, eller hvad det indebærer i praksis. Er samskabelse bare et skalkeskjul for at høste frivillig arbejdskraft og dermed endnu et effektiviseringsværktøj? Artiklen her bruger resultaterne fra en systematisk litteratursøgning til at undersøge samskabelses interdisciplinære begrebshistorie. Samskabelsens vækst skyldes en stigende anvendelse af begrebsparret co-production og co-creation i den internationale litteratur, som har rødder i hvert sit felt, nemlig i den samfundsøkonomiske forskning i ressourcefordeling og infrastruktur samt i forskningen i slutbrugerinddragelse og produktinnovation. Litteratursøgningen viser desuden, at samskabelsesbegrebet blev bragt i anvendelse, inden det egentlige begrebsboom skete, nemlig i den systemteoretiske terapi- og ledelseslitteratur samt i den hermeneutiske antropologi. Ud fra de fire ophavsfelter identificerer artiklen fire grundantagelser i samskabelse: 1) Ressourcer er afgørende for at skabe incitament, 2) fælles kreativitet giver innovation, 3) processen er et økosystem af relationer, og 4) processen er situeret i alle sine partneres kontekster. Afslutningsvis diskuterer artiklen, at samskabelse medfører en bred værdiskabelse, som ofte varierer mellem processens partnere. Samskabelse kan derfor være en relevant samarbejdskonstellation, når vidt forskellige partnere ønsker at skabe outcomes på tværs af vidt forskellige incitamenter og værdisæt.
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles

Books on the topic "Økosystemer"

1

Sand-Jensen, Kaj. Økologi og biodiversitet: Overordnede mønstre for individer, bestande og økosystemer. København: Gads Forlag, 2000.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
2

Simonsen, Asbjørn. Økosystemer i endring: Tidling jordbrukspåvirkning innen kystlyngheibeltet i Sørvest-Norge. Stavanger: Arkeologisk museum i Stavanger, 2005.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
3

Effekter på økosystemer og biologisk mangfold: Klimaendringer i norsk Arktis : NorACIA delutredning 3. Tromsø: Norsk Polarinstitutt, 2010.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
4

Økosystem Barentshavet. Oslo: Norges forskningsråd, 1994.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
5

(Editor), Ervin Balazs, Ennio Galante (Editor), James M. Lynch (Editor), James S. Schepers (Editor), Jean-Pierre Toutant (Editor), Dietrich Werner (Editor), and P.A.T.J. Werry (Editor), eds. Biological Resource Management: Connecting Science and Policy. Springer, 2000.

Find full text
APA, Harvard, Vancouver, ISO, and other styles
We offer discounts on all premium plans for authors whose works are included in thematic literature selections. Contact us to get a unique promo code!

To the bibliography